Hvordan kan vi udvikle fællesskaber, der skaber mening for de unge på kanten og har rammer, der matcher de unges behov og motivation?
|
|
- Caspar Bertelsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan vi udvikle fællesskaber, der skaber mening for de unge på kanten og har rammer, der matcher de unges behov og motivation?
2 ANTAGELSER Fællesskab skal være en mulighed, og det skal være ok, hvis man ikke ønsker at være en del af dem. Det er ok at være alene, men ikke ok at være ensom. Det er ikke alle, der drømmer om fællesskab. Nogle drømmer om flersomhed. Andre har det fint alene. Der er behov for nye måder at tænke unge på fx ved at anerkende nye kompetencer, som de udvikler fx i det digitale univers. Vi skal afdække og forstå de unges kompetencer i et fremtidigt perspektiv. Relation (struktureret/skabe kontakt eller ustruktureret/vedligeholde kontakt) og Intention (skabe mening ifht formål) Årsagen til manglende deltagelse i eksisterende fællesskaber er, at de unge ikke finder dem relevante eller at rammerne ikke matcher deres behov.
3 IDEER De unge skal involveres i udviklingen, så løsningerne giver mening for dem. Det giver ejerskab og fællesskab at være med. Fra klub til forening Matrikelløse netværk, der hvor de unge færdes. Ad hoc netværk, der kan skabes, når behovet er. Pop-up aktiviteter som små eksperimenter. Erfaringer indsamles, videreudvikles og skaleres op til etablerede fællesskaber. HUSRUM i byrummet. Beredskab evt ved at involvere engagerede frivillige.
4 UDFORDRINGER Hvordan får vi øje på de unge, der ikke er synlige og som ikke deltager i etablerede fællesskaber? Hvad skal der til for at tiltrække de unge brugerprofiler til fællesskabet? Hvad er det relevante fællesskab for de unge brugerprofiler?
5 BRUGER PROFILER SYNLIG UNG STILLE UNG DIGITAL UNG En brugerprofil er konstrueret på baggrund af viden og empiri om reelle brugere i målgruppen. Brugerprofilen er sammensat af flere brugere og repræsenterer en arketype, som kan sættes i fokus, når der skal udvikles meningsfulde løsninger til den enkelte profil. Billeder: Unsplash.com Brugerarenaer skaber Brugerprofiler. TRYHARD UNG ENSOM UNG ANBRAGT UNG
6 Dreng 15 år. Bor hjemme. Er født i Syrien og familien flygtede til Danmark, da han var 8 år. I starten gik det godt og han havde gode venner i folkeskolen. Da han var 11 år, blev hans forældre skilt. Han og en søster blev boende hos moren. To ældre søskende flyttede hjemmefra. Moren er ikke i job og har dårligt helbred. Hun har ikke mange ressourcer, så han får lov at passe sig selv og kommer sent i seng, selvom han skal i skole. Han er frustreret og har mange konflikter i skolen. Med tiden søger han venskaber uden for skolen. De voksne mister nærkontakt til ham og forældrene kan ikke styre ham. Kilde: Unsplash Motivation Han er bevidst om, at han er på vej ud af et forkert spor. Han vil gerne være med i fællesskaber, hvor han oplever succes, anerkendelse og accept. Han er en god ven og omsorgsfuld storebror. Han vil gøre meget for dem, han holder af og har sympati for. SYNLIG UNG De andre forstår mig ikke. De voksne vil altid bestemme over mig og ved ikke, hvad jeg har brug for. Hos mine venner oplever jeg at blive anerkendt og accepteret. Udfordringer Har ikke tillid til de voksne eller systemet. Har haft mange konflikter og oplever, at de andre er på nakken af ham og ikke forstår ham. Hans forældre forstår ikke helt dansk kultur og værdier. Han har måske et misbrug af hash eller andre rusmidler. Og måske forhandler han for at tjene penge, så han kan købe dyrt tøj eller ting, der kan give anerkendelse fra andre. Han føler sig ikke som en del af det store fællesskab, men oplever verden som dem og os. Behov Har brug for fortrolighed, tillid og at møde kendte ansigter. Skal opleve/overbevises om, at de vil mig det godt. Har brug for at opleve succes og at det han skal, lykkes for ham. Har brug for individuelle samtaler og opfølgning. Barrierer Han synes ikke, at de etablerede fællesskaber passer til ham eller at han passer ind i dem. Det er vigtigt, at han ikke oplever at tabe image, når han er i kontakt med andre (særligt ved kontakt fra voksne, mens han er sammen med sine venner). Han er ikke modtagelig for forandringer eller at ændre sin adfærd, når han er sammen med sine venner. Mødesteder Han og vennerne hænger ud forskellige steder i byen fx Langelinie, Lunden, et tomt hus eller en tom lejlighed. Steder, hvor de kan få lov at være i fred uden krav og forventninger. Han og vennerne udgør en mindre gruppe, der er meget synlige i gadebilledet. SSP og andre myndigheder er opmærksom på dem.
7 Kvinde 17 år. Bor hjemme med sine forældre og en lillesøster. Forældrene arbejder, har succes og god økonomi. Er flittig i skolen, overholder sine aftaler og er pligtopfyldende. Kilde: Unsplash Motivation Hun vil gerne være som de andre og have det sjovt. Hun kan godt lide at være med til arrangementer, hvor der er strukturerede rammer og hvor hun ved, hvad der skal ske. Hun har tillid til de voksne, men er usikker, når hun er sammen med jævnaldrene. STILLE UNG Jeg føler mig anderledes end andre unge. Jeg har brug for at være tryg og vide, hvad der skal ske. Jeg har ikke så mange venner og kan bedst lide at være hjemme. Udfordringer Hun er meget reflekteret og bange for at lave fejl. Er ængstelig og har et lavt selvværd. Synes det er svært at være i sociale sammenhænge og får hovedpine eller ondt i maven, når hun er sammen med mange mennesker. Bliver udfordret, når der sker noget uforudset og hun ikke ved, hvad der forventes af hende i situationen. Måske er hun psykisk sårbar eller har en diagnose fx ADD. Isolerer sig hjemme, hvor hun føler sig tryg. Behov Har brug for at opleve, at hun er god nok og at andre kan lide hende, som hun er. Har brug for at indse, hvad hun rummer og at der kan være en styrke i at være anderledes. Har brug for støtte til at indgå i fællesskaber. Har brug for at udvikle sine sociale kompetencer i et trygt miljø. Der skal være et formål med de fællesskaber, hun indgår i. Barrierer Hun ved godt, at der findes etablerede fællesskaber, men hun har ikke modet til at møde op alene. Hun kan ikke lide, når andre bryder rammerne eller skejer ud. De voksne får ikke altid øje på hende, fordi hun er stille og pligtopfyldende. Mødesteder Hun føler sig tryg, når der er styr på rammerne og når andre tager ansvar for, hvad der skal ske. Hendes trivsel har været bedre under corona nedlukningen, hvor hun var hjemme i trygge omgivelser og ikke skulle indgå i mange sociale relationer. Hvis hun skal deltage i et arrangement, kan hun overbevises af sine forældre, en lærer eller en veninde, som hun føler sig tryg ved.
8 Mand 17 år. Bor hjemme med sine forædre og to yngre brødre. Forældrene arbejder og de har en fornuftig økonomi. Er ok i skolen, elsker at game og leve i den digitale verden. Kilde: Unsplash Motivation Han er glad for sit liv og godt tilpas med sig selv. Han kan godt lide at være sammen med andre og andre kan godt lide ham, selvom de oplever ham som anderledes. Han foretrækker fællesskaber, der er digitale eller handler om den digitale verden. Han er stærkt motiveret af de elementer, der indgår i digitale spil (fx opnå skills, konkurrence, belønning, strategi, samarbejde). DIGITAL UNG Udfordringer Omgivelserne forstår ikke altid hans passion for det digitale. Andre kan opfatte ham som ufokuseret eller at han mangler tilstedeværelse fordi han er optaget af at komme tilbage til sin computer. Hans forældre (og andre voksne) synes, at han spilder tiden med at game. De vil gerne have, at han deltager i sportsaktiviteter og ungdomsfester, som ikke interesserer ham. Behov Har brug for, at de voksne får øjnene op for de kompetencer, som han udvikler ved at være digital. Han vil gerne dele sin viden med andre, så det vil være rart, hvis de voksne skaber rammer, der gør det muligt. Han vil gerne blive dygtigere og stræber hele tiden på at udvikle sig inden for det digitale. Jeg har det fint. Jeg har mange venner fra hele verden vi mødes bare ikke fysisk. Jeg er god til at samarbejde, kommunikere og lægge strategier i det digitale univers. Barrierer Han er meget tilpas i sin egen (digitale) verden, så han søger ikke andre fællesskaber. Der skal meget til for at lokke ham ud af hulen. Han skal opleve, at der er en dybere mening, hvis han skal deltage i andre fællesskaber. Mødesteder Han gamer mest derhjemme og måske går han til e-gaming. Han kan godt lide LAN-arrangementer, hvor mange gamere mødes og spiller hele dagen/natten i et uformelt fællesskab. Han vil gerne være med til arrangementer, hvor der er idoler eller andre, han kan lære noget af og hvor emnet er det digitale univers.
9 Mand 20 år. Bor hjemme med sine forældre og to yngre søskende. Faren arbejder og moren er førtidspensionist. Går i 3g og vil gerne læse videre bagefter. Motivation Han vil gerne have det sjovt. Han kan godt lide at være med til alle typer arrangementer og indtager gerne scenen, hvis der er skuespil. Han kan godt lide at tale og at komme i kontakt med nye mennesker. Kilde: Unsplash Udfordringer Han vil gerne have, at de andre kan lide ham, så han prøver lidt for hårdt. Det betyder, at andre tager afstand til ham og finder ham lidt irriterende. Han oplever, at de andre ofte afviser ham og ekskluderer ham fra fællesskabet. TRYHARD UNG Jeg prøver virkelig at være social. Men det lykkes ikke for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert. Jeg bliver tit afvist, når jeg er sammen med andre. Det er som om, de tænker, at jeg er anderledes end dem. Behov Har brug for at udvikle sine sociale kompetencer. Har brug for en øvebane, hvor han kan lære de sociale normer, og hvor der ikke er risiko for afvisning. Har brug for, at der er andre, som kan være gode eksempler/rollemodeller for social kontakt. Har brug for hjælp til at acceptere sig selv, som den han er. Barrierer Han kender de etablerede fællesskaber og forsøger ind imellem at være med. Han oplever, at de andre opfatter ham som anderledes, selvom han ikke har lyst til at lave om på sig selv. Nogle gange giver han op på forhånd og bliver hjemme. Andre gange bliver han ved med at presse på, selvom han kan mærke, at de andre ikke vil ham. Andre unge oplever ham som nørdet, eller at de ikke har noget til fælles. Mødesteder Han har ikke særlige ønsker til mødesteder. Han kommer, hvor arrangementet foregår og kan godt møde op alene. Han er oftest på cykel og han deltager uden forældre til arrangementer.
10 Kvinde 20 år. Bor alene og har dårlig kontakt med sine forældre fx pga forældres misbrug, psykisk sygdom eller dødsfald. Hun er ledig eller måske i en afklarende praktik med jobcenteret. (I HUSRUM opleves denne profil 50/50 kvinde/mand) Kilde: istock Motivation Hun er ensom og har et stort ønske om at være med i nogle fællesskaber og få nogle relationer. Hun kan godt deltage i fællesskaber, hvor hun er ønsket. Det skal være trygt, og hvor der er plads til at være eller trække sig. Hun skal være sikker på, at hun ikke bliver stillet i situationer, hvor hun skal præstere / sige noget i en forsamling / føler sig kritiseret eller udstillet af andre. H un føler sig tilpas i et fællesskab, hvor hun bare må være, men stadig hvor andre henvender sig, så hun føler sig set. Hun har tillid til de personer, der er stabile i hendes liv fx rådgiver fra kommune/jobcenter. ENSOM UNG Jeg begyndte at føle mig udenfor, da jeg gik i 3. klasse. Jeg var et let mobbeoffer, fordi jeg var lidt anderledes. Bare jeg kunne få én enkelt ven. Udfordringer Hun føler sig ensom og vil rigtig gerne være med i et fællesskab, men har svært ved at komme afsted og overvinde sin sociale angst. Hun har intet eller dårligt netværk dvs. få eller ingen voksne omkring hende, måske ganske få venner, der ligesom hende er udfordret af psykisk sårbarhed eks. angst, depression, selvmordstanker. Hun står uden for arbejdsmarked og uddannelse, men har fx kontakt til Jobcenteret, ungeindsatsen eller anden kommunal instans. Behov Har brug for at blive taget imod og at man ved, at hun kommer. Har brug for stabilitet, struktur, genkendelighed og at opleve, at der er plads til hende. At alle er imødekommende og rare. Har brug for, at der i fællesskabet er nogen, der har blik for og tager ansvar for, at hun ikke føler sig presset til at skulle præstere eller føler sig udstillet. Har brug for vedholdende støtte allerede inden hun deltager fx telefonopkald, sms, facebook påmindelse og at man ikke giver op også selvom hun ikke er kommet de første par gange. Har brug for, at der er en, der er opmærksom på, hvis hun trækker sig og som støtter hende i situationen. Barrierer Hun har haft mange oplevelser af ikke at være velkommen fx følelsen af ikke at være en del af klassen i folkeskolen. Hun oplever, at andre ser på hende som akavet, siger de forkerte ting og har mærkelige interesser. Hun føler, at alle andre har et fællesskab og at hun er den eneste i hele verden, der ikke har et fællesskab at være med i. Hun kan have tanker omkring sig egen kønsidentitet, som forstærker følelsen af ikke at passe ind. Mødesteder Hun er sikkert en del af kommunale mødesteder for psykisk sårbare fx Væksthuset. Hun savner et neutralt sted. Hun går ikke i sportsforeninger, til koncerter eller etablerede kultursteder på egen hånd / eget initiativ.
11 Kvinde 20 år. Har ikke en fast bopæl, men sover på sofaen hos venner og tilfældige. Har været anbragt i en plejefamilie, det meste af sin barndom, da faren forlod familien og moren har et misbrug. Har ikke et job og en stor forbrugsgæld. Kilde: Unsplash Motivation Hun vil gerne være en del af fællesskabet og har brug for tætte og nære relationer. Hun kan godt lide at være sammen med andre mennesker og er vant til at tilpasse sig forskellige sammenhænge og situationer. Hun har tillid til nogle af de jævnaldrene, men har oplevet mange svigt fra voksne og kammerater i sit liv. ANBRAGT UNG Jeg har det forfærdeligt. Alt er kaos og jeg har ikke noget sted at bo. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre eller hvem der vil hjælpe mig. Udfordringer Har en hård facade, som hun har udviklet for at overleve. Virker stærk, men er skrøbelig og sårbar inden i. Hun har haft en god periode med efterværn, men systemet slap hende, da hun blev 18 år og i dag er alt kaos. Har svært ved at prioritere sine ressourcer både menneskelige og økonomisk. Bruger sine penge på cigaretter, byture og at opretholde facaden, men glemmer at der er faste udgifter, der skal betales. Har ikke lært at lægge budget eller planer for sit eget liv og forsikring skænker hun ikke en tanke. Forhutler sig gennem tilværelsen og sover, hvor hun kan få lov. Nogle gange er modydelsen fysisk eller noget, hun ikke kan lide at gøre, men hun lukker af for det og gør det alligevel. Behov Har brug for at opleve, at hun lykkes med det, hun sætter sig for. Har brug for at lære, hvordan man tager ansvar for eget liv (og økonomi). Har brug for hjælp til at lægge en plan og støtte til at følge den. Har brug for, at der er nogen, der ser hende som et menneske, der har værdi og som kan bidrage med noget. Har brug for, at der ikke er stor udskiftning i de voksne, hun vælger at have tillid til. Barrierer Hun passer ikke ind i de etablerede fællesskaber. Hendes baggrund og adfærd er meget anderledes end normen. Hun oplever, at andre ser ned på hende og ikke forstår, hvad hun kommer fra. Mødesteder Hun har et netværk blandt pushere og andre kriminelle samt hjemløse. Hun har nogle få veninder fra skoletiden, som hun sover eller spiser hos en gang imellem. Systemet har øje på hende, men er ikke lykkes med at få hende ind på et sundt livsspor.
12 FORSLAG Kvalificere de enkelte brugerprofiler. Beslutte, hvilke brugerprofiler, der skal udvikles løsninger til (vi har talt om Stille unge og Tryhard ung ). Idegenerere eksperimenter/løsninger sammen med brugerne fra de valgte brugerprofiler. Teste og justere løsninger til de er optimale. Evt opskalere, hvis det giver mening.
Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.
1 Venner Et netværk af nære relationer er afgørende for et barns trivsel. De nære relationer består ikke kun af familie, men generelt af personer der gør en forskel i barnets liv. Anerkendelse gennem de
Læs mereDu færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.
Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereBESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN
MÅLGRUPPE: Børnene BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er børnene? Børnene har et stort behov for
Læs mereOrientering om. Pige. Grupper. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om Pige Grupper Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Kære ung Denne lille folder handler om Pige grupper, som er et tilbud i Middelfart Ungdomsskole. Fra 5. klasse til 18 år.
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereMy Story. Undersøgelsen
My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereMultikunstnerne eller meget pressede unge
Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereVesthimmerlands Ungeteam
Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereOpfølgning på 17.4 udvalgsmødet vedr. aktive borgere skaber det gode fællesskab den
Opfølgning på 17.4 udvalgsmødet vedr. aktive borgere skaber det gode fællesskab den 24-09-2014. Referencegruppen for aktive borgere var inviteret med til mødet. Gruppearbejde omkring input til kendetegn
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereDilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Læs mereAktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge
Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereGratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching
Gratis håndbog 10 spændende muligheder Glad i låget 24/7 Af RaffCoaching 2 Velkommen Denne håndbog er til dig, som gerne vil lære at være glad og positiv 24/7. Jeg vil komme med rigtig mange ideer. Din
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereSpørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereVelkommen. Mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen
Velkommen Hvem er nu det og hvad nu..? Jane Meyer-Zeuthen. Arbejder som skolelærer, coach og mentaltræner. Jeg arbejder med personer som vil noget mere Hvad er formålet? OVERSKUD FORMAT VILJE Personlig/mental
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereSamtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs mereVESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK. Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen!
VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen! Trivsel Vores kerneydelse er at skabe trivsel, læring og udvikling hos børn og unge. Uden trivsel er der
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereVelkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl.
Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Tak fordi I kom I er her fordi : I vil gøre en forskel I vil tage et ansvar Jeres børns trivsel betyder alt for jer I ønsker at skabe de bedst mulige
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereMit liv som plejebarn
Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige
Læs merePolitikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv
Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereJeg har aldrig haft særlig mange venner
Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min
Læs mereCitater fra borgere:
Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereGadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014
Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereMarianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj
Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePhilip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.
Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereBilag til Generelle oplysninger
Mestring Her skal du skrive, hvordan Hvordan vil du beskrive borgeren beskriver sig selv som dig selv som person? person, og hvordan borgeren tænker om sig selv og sin Hvad er det, du gerne vil situation?
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs mereHjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.
TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereOffentligt udbud af dele af beskæftigelsesindsatsen. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Bilag 2a, Cases
Offentligt udbud af dele af beskæftigelsesindsatsen Tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 2011 Bilag 2a, Cases Nationalt udbud efter tilbudsloven Bilag 2a Indhold Bilag 2a... 1 Cases til tilbudstypen:
Læs mereMed barnet i centrum. Når samarbejdet er svært
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereEnsomhed. Hvad er det, hvorfor er det her, og hvad kan vi gøre ved det?
Ensomhed Hvad er det, hvorfor er det her, og hvad kan vi gøre ved det? Oplæg hos Linien Andreas Nikolajsen Cand. Psych. Projektleder Ensomme Gamles Værn 9/29/2016 1 Hvad er ensomhed? En tilstand der opst
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mere