Uddannelsesevaluering El-installatør og VVS-installatør
|
|
- Helena Bech
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forår 2021 Uddannelsesevaluering El-installatør og VVS-installatør Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer
2 Indhold 1. Indledning og formål Evalueringspanelet Forslag til nye initiativer og overvejelser i forhold til udvikling af uddannelsen Uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet og fremtidige kompetencebehov Modernisering af installatør-uddannelserne Modernisering i relation til rekrutteringsgrundlaget og markedsføring heraf Videngrundlaget, relevant viden i undervisningen og opkvalificering af underviserkompetencer Nye fag-faglige tendenser ind i undervisningen Uddannelsernes niveau og indhold samt tilrettelæggelse Tværfaglighed og tværprofessionalitet Opstarten på blended learning-forløbene Tilrettelæggelsen af blended learning-forløbene Struktur og planlægning Frafald og fastholdelse Samspil mellem fuldtidsuddannelser og EV-uddannelser Behovet for en ny (installatør-)uddannelse på professionsbachelorniveau. 10 Professionshøjskolen UCN 2/11
3 1. Indledning og formål Denne rapport er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på evalueringsdagen d. 3. juni 2021 ved uddannelserne; El-installatør og VVS-installatør. Det overordnede formål med uddannelsesevaluering på UCN er at udvikle de enkelte uddannelsesudbud. Med udgangspunkt i baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder gennemføres en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, der har til formål at give uddannelsen et kvalificeret eksternt blik, i et fremadskuende perspektiv, med fokus på, hvordan det enkelte uddannelsesudbud fortsat kan sikre høj kvalitet og relevans - og derved blive endnu bedre. Denne rapport beskriver nye initiativer og overvejelser til uddannelserne i forhold til de, af evalueringspanelet, udvalgte udfordringer og udviklingspotentialer. Resultaterne herfra anvendes aktivt som en del af ledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen samt i uddannelsesudbuddets kvalitets- og udviklingsarbejde herunder udarbejdelsen af handleplan for udviklingspotentialer inden for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Ledelsen skal ligeledes sikre, at udviklingspotentialer vedrørende uddannelsernes mål og indhold i fællesdelen af studieordningen medtages til ledernetværkenes arbejde med udvikling af denne. Videre skal handleplanen indgå i kvalitetsrapporten og kvalitetsudviklingsplanen. Anbefalingerne og drøftelserne gælder for både El-installatør og VVS-installatør medmindre andet er angivet i de enkelte afsnit. 1.1 Evalueringspanelet Evalueringspanelet bestod af fire eksterne eksperter, tre med særlig viden indenfor uddannelse og forskning samt en fra aftagerfeltet. Herudover deltog Uddannelseschef for Teknologi og Businessuddannelserne, Strategi- og udviklingsleder for Teknologi og Businessuddannelserne, Uddannelsesleder for Energi og Miljøuddannelserne, AC-medarbejder for Energi og Miljøuddannelserne, fem undervisere fra Energi og Miljøuddannelserne (her er to primært tilknyttet El-installatør og to primært tilknyttet VVS-installatør), tre studerende fra VVS-installatør (to fra udbud med fysisk fremmøde og en fra udbud med blended learning) og tre studerende fra El-installatør (en fra udbud med fysisk fremmøde og to fra udbud med blended learning) samt repræsentanter fra UCN Kvalitetskontor. Professionshøjskolen UCN 3/11
4 2. Forslag til nye initiativer og overvejelser i forhold til udvikling af uddannelsen Nedenfor præsenteres panelets anbefalinger sammen med centrale pointer fra drøftelserne med uddannelsesledelsen, underviserne og de studerende. Rapportens anbefalinger er opdelt i fire hovedoverskrifter, hvor de første tre svarer til de, af panelet, på forhånd udvalgte udfordringer og udviklingspotentialer, og det sidste var et tværgående tema, som opstod på dagen. Temaerne, udfordringerne og udviklingspotentialerne har mange snitflader til hinanden, og spiller således sammen på tværs. Inden anbefalinger under de enkelte temaer præsenteres i de følgende afsnit, fremsættes pointer, evalueringspanelet roser uddannelsen for. Generelt fremhæver evalueringspanelet, at: begge uddannelser har nogle dygtige studerende, som er meget engagerede og målrettede i deres uddannelse. Disse studerende fremstår som nogle gode rollemodeller, som uddannelserne kan overveje at bruge mere aktivt i promoveringen af uddannelserne. begge uddannelser har nogle meget dedikerede undervisere, der brænder for de uddannelser, de er tilknyttede og som gerne vil bidrage til udviklingen heraf. Herudover roser panelet den tværfaglighed som underviserteamet udviser, hvilket anses som værende en fordel for både El-installatør- og VVS-installatør-uddannelsen. begge uddannelser har indsatser, som anses som givende for såvel det faglige miljø som studiemiljøet. Her nævnes De Digitale Dage som et godt eksempel på tværfaglighed i praksis, SUSamtaler (StudenterUdviklingsSamtaler) som et godt redskab til tale med de studerende om deres egen udvikling samt Insightsprofiler og samarbejdskontrakter som gode redskaber til at skabe grundlag for velfungerende gruppearbejder mellem de studerende på uddannelserne. 2.1 Uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet og fremtidige kompetencebehov Modernisering af installatør-uddannelserne I drøftelserne med ledelsen, undervisere og studerende spurgte panelet ind til de forskellige aktørers syn på uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet dette i relation til de lave optagstal (se mere om rekrutteringsgrundlaget i afsnit 2.1.2). Alle grupper understregede, at både El- og VVS-installatør er relevante for aftagerne bl.a. pba. input fra Uddannelsesudvalg, praktiksteder og der de studerendes har studiejob. Samtidig kunne panelet, pba. af deres samlede erfaring, byde ind med at elementer som grøn omstilling, Industri 4.0, Model Predictive Control og Internet of Things i fremtiden bliver endnu vigtigere for installatører at kunne håndtere. Derfor peger panelet også på, at uddannelserne moderniseres så både titel og indhold matcher de behov aftagerne og arbejdsmarkedet har nu og vil få i fremtiden. Professionshøjskolen UCN 4/11
5 uddannelserne lokalt og i de nationale netværk inddrager aftagere, og herunder brancheorganisationer, mere i den videre udvikling af uddannelserne. Fx kan brancheorganisationerne inviteres mere systematisk ind i de nationale netværk for at bidrage til kvalificering af indholdsændringer i de nationale studieordninger Modernisering i relation til rekrutteringsgrundlaget og markedsføring heraf I dialogen med de studerende spurgte panelet yderligere ind til motivationen for at vælge den pågældende uddannelse og valget af denne frem for en anden som fx maskinmester. De studerende pointerede, at installatør-uddannelsernes indhold, og dét de kunne bruge uddannelserne til sidenhen, var elementer, som havde stor betydning for deres valg. Fx blev det indblik de fik ift. tværfaglighed og bæredygtighed nævnt som givende. De studerende understregede også, at den specialisering uddannelserne gav, gjorde dem til verdensmestre inden for deres felt, og at installatøruddannelserne åbnede flere døre for videreuddannelse, som var mere eller mindre ukendte på forhånd. Dette vurderer panelet derfor som værende centrale dele i at tiltrække flere studerende til uddannelserne. uddannelserne i markedsføringen er tydelige om, hvad uddannelserne kan (også ift. andre populære uddannelser): 1) det er specialistuddannelser, hvor dimittenderne bliver verdensmestre inden for det pågældende felt og 2) det er uddannelser, der kombinerer teori og praksis, og hvor dimittender kan lede og rådgive ift. processer og projekter inden for deres fag. uddannelserne i markedsføringen slår på den grønne omstilling som en central del af installatøruddannelserne. Dette vil muligvis også gøre uddannelserne mere tiltrækkende over for kvindelige ansøgere. uddannelserne i markedsføringen tydeliggør de mulige veje for videre uddannelse. Det kan fx være ved at illustrere en sammenhængende erhvervsakademiuddannelse og top up uddannelse, og italesætte afstigningsmulighederne. Det kan også være ved at italesætte de efterfølgende muligheder på universitetet. Det er dog vigtigt at pointere, at vi primært laver uddannelser til arbejdsmarkedet. Denne del foreslår panelet yderligere, at uddannelserne fokuserer på allerede i folkeskolen ved at italesætte, at man kan komme til en boglig uddannelse gennem praksislæring (svendebrev) så elever er bevidste om mulighederne og ikke blot præsenteres for valget mellem boglige og praktiske uddannelser. uddannelserne er tydelige om forskellene mellem akademiuddannelsen (deltids efter- og videreuddannelse) og erhvervsakademiuddannelsen (fuldtids grunduddannelse, fysisk og blended learning). Dette både for at gøre potentielle studerende bevidste om valgmulighederne og for ikke at være i konkurrence om optag med akademiuddannelsen. Professionshøjskolen UCN 5/11
6 2.2 Videngrundlaget, relevant viden i undervisningen og opkvalificering af underviserkompetencer Nye fag-faglige tendenser ind i undervisningen I dialogen med underviserne var panelet nysgerrige på, hvilke tendenser de anså som centrale at inddrage i undervisningen og deraf hvilke områder, de anså som centrale for den videre kompetenceudvikling. Dét, der fyldte mest i drøftelserne, var generiske forretningsmæssige kompetencer, som evne til at kommunikere, evne til at samarbejde, projektledelse og evne til at dokumentere processer. Det blev bl.a. nævnt, at dét, de studerende, i endnu højere grad, skulle lære var at tænke i løsninger frem for produkter. Dermed blev der fokuseret meget på generiske og tværfaglige kompetencer. Panelet påpeger, at det er vigtigt, at nye fag-faglige tendenser, som ses via nyeste forskning og udvikling samt efterspørges på arbejdsmarkedet, også inddrages i undervisningen, så det sikres, at uddannelsernes er ajour med behov og nyeste viden. Nye tendenser blev også vendt i drøftelserne med de studerende. Her pegede de studerende på nogle konkrete elementer, som kunne fylde mere i uddannelserne, og også her var dette primært ift. tværfaglighed. Fx nævnte en studerende med egen virksomhed, at denne som aftager har brug for dimittender der ikke tænker afgrænset til sit eget fag, men også har en forståelse for hele processen. Tværfagligheden behandles yderligere i afsnit uddannelserne øger fokus på de nye fag-faglige tendenser som fx Industri 4.0 og Internet of Things 1, for at sikre opdateret videngrundlag og undervisning. Det bemærkes dog, at installatøruddannelserne er forholdsvist bundne pga. autorisationsprøverne, der forudsætter næsten et helt semesters undervisning. uddannelserne ved inddragelse af de nye tendenser overvejer hvilke hands on aktiviteter disse tendenser kalder på. Panelet pointerer, at det muligvis kan kalde på flere dage i laboratoriet, hvilket kan have en betydning særligt for forløbene som er tilrettelagt som blended learning. VVS-installatøruddannelsen overvejer, om der skal indarbejdes mere tid til udvikling af tegnefærdigheder og programmer som fx Revit. Det kan evt. være som en del af et semesterprojekt, hvor de studerende får mulighed for at gå i dybden hermed. 1 Herudover peger panelet også på følgende faglige elementer og tendenser som centrale (fra de udvalgte temaer for dagen): styring og regulering, kunstig intelligens og modelforudsigelse (Model Predictive Control), sporbarhed, alternative energiløsninger, grøn omstilling og klimamål samt HVAC-systemer (genanvendelse og opgradering). Professionshøjskolen UCN 6/11
7 2.3 Uddannelsernes niveau og indhold samt tilrettelæggelse Tværfaglighed og tværprofessionalitet Både undervisere og studerende lagde i drøftelserne vægt på tværfaglighed, som et vigtigt element for uddannelserne og dimittendernes kompetencer. En studerende med egen virksomhed pointerede, at kompleksiteten af tekniske installationer kalder på, at man som installatør er i stand til at betragte fulde processer i fx et byggeri og ikke se isoleret på den separate delopgave. Underviserne supplerede hermed, at det kræver, at de studerende lærer at tale samme sprog som ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører mv. Panelet bemærker, at der allerede foregår en del samspil mellem El- og VVS-installatøruddannelserne, hvilket vurderes at være givende. De studerende på de to installatøruddannelser deltager årligt i De Digitale Dage, som er et tværprofessionelt byggeteknisk eksperimentarium, hvor studerende fra EUC Nord, UCN Bygningskonstruktør og AAU videndeler og udvikler løsning på konkrete aftagervirksomheders udfordringer. Studerende fra El- og VVS-installatøruddannelserne deltager i arrangement som rådgivere ift. til de enkelte byggerier, og de studerende som deltog i denne evaluering påpegede, at dette medførte stor læring og indsigt for dem. En kommentar gik bl.a. på, at deltagelsen i denne aktivitet var noget af det mest mindeværdige fra studietiden. uddannelserne fortsat har studerende til at deltage i De Digitale Dage som rådgivere. uddannelserne i samarbejde med TECHCOLLEGE og AAU udvikler et lignende arrangement med fokus på HVAC-systemer, som er målrettet elever fra TECH- COLLEGE, installatørstuderende fra UCN og VVS-ingeniørstuderende fra AAU for at skabe yderligere tværfaglighed. Dette vil også kunne bidrage som synliggørelse af mulige karriereveje på tværs af uddannelsesniveauer Opstarten på blended learning-forløbene I drøftelserne med undervisere og studerende, fra udbud tilrettelagt som blended learning, blev der udtrykt et behov for god introduktion til de systemer og platforme, som undervisning og øvrige studieaktiviteter vil foregå på. En underviser fortæller, at der med det seneste hold på blended learning er forsøgt med en opstartsdag, hvor de studerende blev tilbudt at kunne møde ind på campus. På denne dag blev de studerende koblet op på diverse systemer, nødvendige programmer blev installeret og UCN s læringstilgang Refleksiv Praksislæring blev drøftet med de nye studerende. Deltagerne var positive overfor dagen og underviseren fortalte, at det gav et godt grundlag for det videre uddannelsesforløb. Det var dog ikke muligt at drøfte dette med de studerende. Professionshøjskolen UCN 7/11
8 der afholdes en fysisk opstartsdag for studerende på El- og VVS-installatøruddannelserne for de studerende som er optaget på udbud tilrettelagt som blended learning. Dette vurderes yderligere at kunne bidrage til et godt studiemiljø blandt de studerende, der primært mødes online Tilrettelæggelsen af blended learning-forløbene Både El- og VVS-installatøruddannelserne har udbud tilrettelagt som blended learning. Her deltager de studerende primært i undervisning og øvrige studieaktiviteter via digitale platforme, og har herudover 3 gange 3 fysiske mødedage pr. semester. I drøftelserne med de studerende på disse blended learning-forløb blev det tydeligt, at en sådan tilrettelæggelse kræver meget af de studerende. For at kunne deltage og gennemføre, er det nødvendigt, at de studerende er stærke, selvstændige og tager ansvar for deres egen læring, og at et eventuelt studiejob ikke forhindrer dem i at gennemføre en fuldtidsuddannelse på gennemsnitlig 40 timer om ugen. En studerende fra El-installatøruddannelsen påpeger også, at en sådan tilrettelæggelse kan være udfordrende ifm. bygningsautomationsdelen på 2. semester, hvor det ville være en fordel, at kunne låne et undervisningskit med hjem til de praktiske øvelser. Under Covid-19-nedlukningen har også de studerende på udbuddene med fysisk fremmøde haft digital undervisning. Her fortæller de studerende, at det har været en god oplevelse ift. præproduceret videomateriale, som de har skullet bruge til forberedelse af enkeltvise fremmødedage. Det har medvirket til, at alle kommer forberedt og klar også til et helt nyt emne. Sådanne videoer anses også som meget betydningsfulde og lærerige af de studerende på udbud tilrettelagt som blended learning. Videoerne kan dog ikke stå alene, men skal understøttes af vejledning fra underviserne. uddannelserne fortsætter med anvendelsen af videomateriale til og tilrettelæggelse af flipped classroom for de studerende, hvor det giver mening ift. undervisningen. Dette giver de studerende en fleksibilitet ift. deres læring ved, at forklaringer på de svære ting kan genbesøges og ses igen og igen Struktur og planlægning I drøftelsen med de studerende efterspurgte nogle af dem mere stringens ift. undervisningsplaner på læringsplatformen, der pt. er Canvas, men fremadrettet MS Teams. En havde vanskeligt ved at finde konkrete lektionsplaner og derved at vide, hvilke emner, der vil blive undervist i hvornår, mens andre oplevede forskellig struktur på Canvas afhængigt af de forskellige undervisere. På baggrund af drøftelsen anbefaler panelet, at: uddannelserne i overgangen til MS Teams fokuserer på en stringent opsætning, så de studerende har nemt ved at aflæse, hvad der forventes for de enkelte lektioner. Panelet bemærker, at uddannelserne allerede er opmærksomme herpå, og understreger derfor blot vigtigheden heraf. Professionshøjskolen UCN 8/11
9 2.3.5 Frafald og fastholdelse Et emne der gik igen ved ledelsen, undervisere og studerende var frafald. Frafaldet på uddannelserne er højt, særligt på udbud tilrettelagt som blended learning, og panelet var derfor meget interesseret i at afdække mulige løsninger til forbedring heraf. I alle deltagergrupper pointeredes vigtigheden af forventningsafstemning. De studerende kunne bl.a. fortælle om tidligere medstuderende, som var blevet overrasket over de krav, de blevet stillet, så som potentiel eller ny studerende er det centralt at vide hvad, den konkrete uddannelse kræver af én. Det bemærkes, at uddannelserne inden opstart, afholder forventningsafstemningssamtaler med nye studerende på udbud tilrettelagt som blended learning, for netop at imødekomme dette. Underviserne fortalte også, at de i deres fagteams er opmærksomme på studerende, der kan have det svært, og forsøger løbende at følge op herpå bl.a. via StudenterUdviklingsSamtaler (SUS). Yderligere berettede både undervisere og studerende om anvendelsen af Insights-personprofiler, som et redskab, der bruges til at opnå bedre forståelse for hinanden. Hvorvidt personprofilerne anvendes til konkrete gruppedannelsesprocesser afhænger, ifølge undervisere og studerende, af de enkelte aktører, der står for gruppedannelserne og dermed både undervisere og de studerende selv afhængigt af, hvor langt de er i studiet. uddannelserne fortsat er meget tydelige overfor potentielle og nye studerende, bl.a. i markedsføringen af uddannelserne, om at det er fuldtidsstudier også selvom det er tilrettelagt som blended learning. Der skal informeres klart om, hvad det kræver af de studerende at gå på studiet og hvor meget tid, der skal lægges. uddannelserne sætter forskellige krav til og mål for gruppedannelsesprocesserne, afhængigt af om tilrettelæggelsen er med fysisk fremmøde eller blended learning. Panelet vurderer, at det kan være fint med benspænd ift. gruppedannelse på udbud med fysisk tilrettelæggelse, men at udbud med blended learning i forvejen er meget krævende, hvilket kan tale for, at der gøres mere for at skabe grupper, der er mere ensartede mht. ambitioner, læringsstil og tidsressourcer. uddannelserne kan bruge Insights-profilerne mere aktivt i gruppedannelsesprocesserne iht. ovenstående anbefaling Samspil mellem fuldtidsuddannelser og EV-uddannelser I forlængelse af ovenstående afsnit 2.3.5, drøftede panelet samspillet mellem fuldtidsgrunduddannelserne og deltids-efter- og videreuddannelserne. Med underviserne blev det fx drøftet, hvorvidt der sker et relevant match mellem uddannelsestype og studerende på erhvervsakademiuddannelsen tilrettelagt som blended learning, eller om nogle af disse med fordel kunne have valgt akademiuddannelsen i stedet. På baggrund af drøftelsen anbefaler panelet, at: Professionshøjskolen UCN 9/11
10 uddannelserne fortsat fokuserer på realistisk promovering af de fuldtids-erhvervsakademiuddannelser, så nye studerende er bevidste om de krav, de stilles samt et relevant match mellem interesserede ansøgere og uddannelsesudbud. Dette hænger også sammen med afsnit uddannelserne samarbejder med efter- og videreuddannelsestilbuddene om at gribe de studerende, der er ved at falde fra grunduddannelserne. Disse kunne evt. forestilles at ville fortsætte et uddannelsesforløb, hvis det i stedet foregik som et deltidsstudie. 2.4 Behovet for en ny (installatør-)uddannelse på professionsbachelorniveau I løbet af dagen blev det, pba. oplæg fra ledelsen, drøftet, hvorvidt de udfordringer, som uddannelserne oplever, kan løses ved bl.a. at samlæse og rette optaget mod et bredere rekrutteringsgrundlag. Dette var ikke et tema, som var udvalgt på forhånd, men et element, som panelet holdt in mente gennem evalueringsdagen. Uddannelsesledelsen oplæg byggede på, 1) at El- og VVS-installatøruddannelserne sammenlæses med Energiteknolog, 2) at disse erhvervsakademiuddannelser skal ses i en sammenhæng med top up-uddannelsen Energimanagement, og på den måde fungere som specialiseringer (og afstigningsmuligheder) i et fuldt professionsbachelorforløb (uddannelsespakke) samt 3) at studentereksamen kan fungere som adgangsgivende grundlag for El- og VVS-installatøruddannelserne. På baggrund af de forskellige drøftelser med ledelsen, undervisere og studerende, nåede panelet frem til følgende pointer: Panelet anbefaler uddannelsesledelsen at afklare hvilke elementer, der synes at mangle i de nuværende uddannelser, for at kunne leve op til de ønsker, ledelsen har til den nye uddannelsespakkeløsning. Mht. rekrutteringsgrundlaget kunne det være en mulighed for uddannelserne at fokusere mere målrettet på studerende med EUX som adgangsgivende grundlag. Dette vil imødekomme ledelsens ønske om at udvide rekrutteringsgrundlaget til ansøgere med studentereksamen. Såfremt ledelsen ønsker udvidelsen af rekrutteringsgrundlaget til at omfatte alle med studentereksamen, anbefaler panelet, at der udvikles en ny uddannelse i stedet. Panelet kan se muligheder i løsningen med en uddannelsespakke. Der er nogle gode takter, som er værd at undersøge nærmere og arbejde videre med. Panelet pointerer dog også, at hvis uddannelsesledelsen vælger at gå videre med dette, kan der opstå udfordringer ift. samlæsningen og koordineringen i læringsrummet af de forskelligt formulerede læringsmål for de enkelte erhvervsakademiuddannelser. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesledelsen har øje for at de specifikke læringsmål i undervisningen og pædagogisk/didaktiske overvejelser herom med i beslutningen. Professionshøjskolen UCN 10/11
11 Professionshøjskolen Uddannelsesevaluering El-installatør UCN og VVS-installatør Selma Lagerløfs Vej 2 Postboks Aalborg Professionshøjskolen UCN 11/11
Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen
Forår 2016 Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 1 1.1 Indhold i
Læs mereUddannelsesevaluering Produktudvikling og teknisk integration
Forår 2016 Uddannelsesevaluering Produktudvikling og teknisk integration Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2
Læs mereUddannelsesevaluering Produktionsteknolog
Forår 2017 Uddannelsesevaluering Produktionsteknolog Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2 1.1 Indhold i rapporten...
Læs mereUddannelsesevaluering Sportsmanagement
Forår 2017 Uddannelsesevaluering Sportsmanagement Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning... 2 1.1 Indhold i rapporten...
Læs mereUddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen
Efterår/vinter 2016 Uddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0 1. Indledning...
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereINSTALLATØRUDDANNELSEN EL & VVS FÅ EN INSTALLATØRSTUDERENDE I PRAKTIK
INSTALLATØRUDDANNELSEN EL & VVS FÅ EN INSTALLATØRSTUDERENDE I PRAKTIK Installatørstuderende skal tre måneder i praktik Hvad kan de studerende? Om uddannelsen Installatøruddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse
Læs mereKommunikation og ledelse, E12
Kommunikation og ledelse, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2017 Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN ENERGITEKNOLOG FÅ EN ENERGITEKNOLOG I PRAKTIK
ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN ENERGITEKNOLOG FÅ EN ENERGITEKNOLOG I PRAKTIK Energiteknologer skal tre måneder i praktik Stillinger de studerende vil kunne varetage efter studiet: Om uddannelsen Energiteknologer
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs merekvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag
kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag Erhvervsakademiet Lillebælt Foråret 2015 en samlet præsentation af universets arbejde med kvalitetssikring herunder uddannelsernes videngrundlag, niveau
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereREFERAT Uddannelseudvalgsmøde Energi & Miljø. Dagsorden. Mødet starter med frokost i kantinen. Side
REFERAT Uddannelseudvalgsmøde Energi & Miljø Mødetidspunkt: Onsdag 25. april 2018 kl. 11:45-14:45 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV Mødelokale 1 Lene
Læs mereEfter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi
Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.
Læs mereERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI, marts Talentstrategi
Talentstrategi Marts 2017 0 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 597 af 3. marts 2015 (Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs mereDokument dato: Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer:
Rammebeskrivelse Dokument dato: 05-11-2012 Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer: 5.2.01.01 1. Formål Formålet med et fælles aftagerkoncept for UCN er at understøtte en mere systematisk
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi
Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereUddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)
Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalgsmødet Administrationsbachelor
REFERAT Uddannelsesudvalgsmødet Administrationsbachelor Mødetidspunkt: Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 13:30-15:30 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Hobrovej 85, 9000 Aalborg - Lokale 5.k.22 Julie
Læs mereUddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen
Documents and Settings\chsv\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\T5HVJRZX\Referat 7 marts 2012.docx Dato & tid 7.3 2012 kl. 15-17 Referent Lisbeth Ahl Afbud Rene Priess, Ingrid
Læs mereTOP-UP ENERGIMANAGEMENT FÅ EN STUDERENDE FRA ENERGIMANAGEMENT I PRAKTIK
TOP-UP ENERGIMANAGEMENT FÅ EN STUDERENDE FRA ENERGIMANAGEMENT I PRAKTIK Har du lyst til at få en veluddannet energimanagement-studerende i praktik? Om uddannelsen Uddannelsen i energimanagement er en direkte
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereNotat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland
Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage
Læs mereTech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015
Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold og opbygning... 2.0 Elevernes valg af Tech College...
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereUdviklingsplan for VIA Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)
Udviklingsplan for VIA Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) 2018-2020 Formål og anvendelsessigte Udviklingsplanen beskriver VIA Kirstendom, Kultur og Kommunikations indsatsområder for strategiperioden
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereUddannelsesberetning Den pædagogiske Diplomuddannelse
Uddannelsesberetning 2016 Den pædagogiske Diplomuddannelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel
Læs mereUDDANNELSES STRATEGI
UDDANNELSES STRATEGI Finansbachelor, Finansøkonom og Financial Controller iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status IBA s afdeling for Finansielle/Økonomiske uddannelser råder over en portefølje af
Læs mereReferat Uddannelsesudvalg Bioanalyse
Referat Uddannelsesudvalg Bioanalyse Mødedato: 05. oktober 2017 Starttidspunkt: Kl. 11.00 Sluttidspunkt: Kl. 13.00 Mødested: Lokale: B0.38 Deltagere: Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalgsmøde Design
REFERAT Uddannelsesudvalgsmøde Design Mødetidspunkt: Mandag 19. juni 2017 kl. 14:00-16:00 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV SD 1.1.05 Lena Bak Dyke Casper
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser
20.03.2018 Helhedsvurdering Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereMentor-netværksmøde Certificering. John Midtgaard Jensen, 9. Maj 2016
Mentor-netværksmøde Certificering John Midtgaard Jensen, 9. Maj 2016 1 Agendaen Velkomst og præsentation JMJ (12:00) Frokost (12:15-12:45) Introduktion til UCN (rundvisning) fortid, nutid for altid JMJ
Læs mereUdbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest
Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereAnkerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereKVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014
KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Læs mereUddannelsesevaluering Radiografuddannelsen
Efterår 2018 Uddannelsesevaluering Radiografuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer UDDANNELSESEVALUERING FOR RADIOGRAFUDDANNELSEN
Læs mereSemester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017
Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 12: Organisation
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013
Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forretningsudvalget (FU)...4 FU-møde: 21. oktober 2013...4 Elektronisk semesterevaluering...6 Samlet status...6
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereUddannelsesberetning Undervisningsfag
Uddannelsesberetning 2016 Undervisningsfag Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)... 4 1.4
Læs mereERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN AUTOMATIONSTEKNOLOG FÅ EN AUTOMATIONSTEKNOLOG I PRAKTIK
ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN AUTOMATIONSTEKNOLOG FÅ EN AUTOMATIONSTEKNOLOG I PRAKTIK Automationsteknologer skal 3 måneder i praktik Stillinger de studerende vil kunne varetage efter studiet: Om uddannelsen
Læs mereUDDANNELSES. STRATEGI iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020
UDDANNELSES STRATEGI Professionsbachelor i international handel og markedsføring iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status Uddannelsen fokuserer på international handel og markedsføring og bygger
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereREFERAT Uddannelsesudvalgsmøde Energi & Miljø. Dagsorden. Mødet starter med frokost i kantinen. Side
REFERAT Uddannelsesudvalgsmøde Energi & Miljø Mødetidspunkt: Mandag den 4. april 2016 kl. 11:45-14:45 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV Mødelokale 1
Læs mereDagsorden monofagligt møde i uddannelsesudvalget
Dagsorden monofagligt møde i uddannelsesudvalget Mødedato: Onsdag d. 10. maj 2017 Starttidspunkt: Fællesmøde kl. 13.00 14.00 Monofagligt møde kl. 14.00-16.00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Campus Roskilde
Læs mereSlutrapport. Evaluering af 2. semester
Slutrapport Evaluering af 2. semester Foråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Metodiske overvejelser 3 2.1 Målgruppe 3 2.2 Kontaktoplysninger på de studerende 3 2.3 Validitet i forbindelse med udformningen
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereStudiemiljøevaluering 2015 Designskolen Kolding
Studiemiljøevaluering 2015 Designskolen Kolding Samlet rapport Studiemiljøevalueringen blev gennemført i efterårssemesteret 2015. BA-evalueringen har en svarprocent på 41% svarende til 90 studerende. Herudover
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereDanske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering.
Høringssvar Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Att. Diana Ismail 19. august 2019 Ref.: CLN J.NR.: 2016-0001/176340 Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2015 Indhold Indledning... 2 Modulevaluering udleveret på modulets sidste kursusgang... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Samlet status... 3
Læs mereEvaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereKort om BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. v/ studieleder Bruno Larsen
1 Kort om BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN v/ studieleder Bruno Larsen Baggrund: Teknologiuddannelserne på UCN Bygningskonstruktøruddannelsen (+engelsk udbud) ATCM i Vietnam forventet opstart sep. 2018 Blandt
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereTalentstrategi i UCL. Udkast. Udvalg af fagkyndige
Talentstrategi i UCL Udkast Udvalg af fagkyndige April 2018 Udvalg af fagkyndige Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Indhold 1. Talentstrategi i UCL... 3 1.1 Formelle rammer... 3
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereSemesterevaluering foråret 2014 SIV Engelsk
Semesterevaluering foråret 2014 SIV Engelsk Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Studieophold Har du været på studieophold
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs merePolitik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet
på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet Introduktion UCSJ sætter de studerende foran systemet. Som professionshøjskole har UCSJ en unik position i krydsfeltet mellem uddannelse og praksis
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera ret 2015 Indhold Indledning... 2 Forretningsudvalget (FU)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Møde den 9. oktober 2015... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereEvaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015
Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...
Læs mereDe digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB
De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB Oplægsholdere: Helga Chemnitz: hech@eucnvs.dk 72290193 Roelof Wouwenaar rowo@zbc.dk 61195634 Hans Jørgen Knudsen
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mere