psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Transkript

1 Foto: Scanpix Guide April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider

2 Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg i sindet...4 Guide: Er du også ramt...6 Stress...7 Spiseforstyrrelser...8 Angst...10 Misbrugslidelser...13 OCD...14 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 3

4 Hver tiende er syg i sindet Hver tiende dansker går rundt med en psykisk lidelse, og hver femte vil opleve en psykisk lidelse i løbet af sit liv ofte uden at vide det Af Yllka Haxhijaj, yiha@bt.dk Sandsynligheden for, at din kollega, din nabo eller din onkel går rundt med en psykisk lidelse som f.eks. en depression eller en spiseforstyrrelse, er ganske stor. Måske er du selv ramt? Psykiske lidelser berører nemlig mange danskere hver eneste dag danskere eller ca. hver tiende har en psykisk lidelse. Og 1,5 million er pårørende til en, der har. En rundspørge fra Bedre Psykiatri og DR viser, at ni ud af ti mener, at det er mere socialt acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk. Det opfattes stadig som skamfuldt at have en psykisk sygdom, fortæller Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden. -Du kan ikke se det på folk. Hvis man har angst, og der tilsyneladende ikke er noget at være bange for, så er det svært for mange at forstå, at man kan blive grebet af en angst. Et brækket ben kan du se, men når psyken er brækket, kan du ikke se det, siger Anne Lindhardt og påpeger, at psykiske lidelser kan være vanskelige at forstå for rigtig mange mennesker. Den rette hjælp er nøglen Psykiater Henrik Day Poulsen arbejder til daglig med patienter i sin speciallægepraksis. Ifølge ham kan man lide af en psykisk sygdom uden selv at vide det i større eller mindre grad. - Der er rigtig mange, der går rundt og f.eks. er deprimerede eller har angst uden at de rigtig er klar over det. Når de bliver undersøgt af en psykiater, så finder de ud af, at de rent faktisk har en behandlingskrævende depression. Henrik Day Poulsen understreger, at man bør tage kontakt til en læge, hvis man har mistanke om, at man selv eller en pårørende har en psykisk lidelse. Han pointerer, at man godt kan have en almindelig hverdag, hvis man får den rette hjælp. 4 - Jeg ser helt almindelige mennesker, der pludselig går ned med depression. Det betyder ikke, at de er unormale. At være psykisk syg betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan fungere. Med den rette behandling kan de fleste komme til at fungere godt på arbejdsmarkedet, derhjemme og sammen med familie, venner og bekendte, siger Henrik Day Poulsen. Mere åbenhed, tak Formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt forudser, at øget viden og åbenhed om psykisk sygdom vil udvikle sig positivt, ligesom det f.eks. også har været tilfældet med kræft. - Det er ikke så mange år siden, at det var enormt svært at tale om at få kræft. Det var meget tabuiseret. Gennem oplysning og åbenhed har folk fået større viden og helt andre holdninger til det. Det er den samme proces, vi er i gang med omkring psykiske sygdomme, siger hun. De to eksperter er enige om, at det er vigtigt, at både den ramte og vedkommendes chef og kolleger påtager sig ansvaret for at være åbne om problemerne. - Man skal tage diskussionen på arbejdspladserne. Hvis man har en kollega, der har været psykisk syg, er det godt at tale om det. Ligesom man ville gøre, hvis man har en kollega, der kom tilbage efter sygefravær pga. en fysisk lidelse, siger Anne Lindhardt, der selv oplever solstrålehistorier om patienter, der kommer tilbage til jobbet og bliver mødt med stor forståelse. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at psykiske lidelser rykker op på en andenplads over de mest belastende sygdomme på verdensplan i Hvis du selv har mistanke om, at du eller en af dine pårørende kan være ramt af en psykisk lidelse, giver PLUS dig en oversigt over nogle af de mest almindelige sindslidelser og symptomer.

5 5

6 Guide: Er du også ramt? 6

7 STRESS Stress er ikke en sindslidelse i sig selv, men en tilstand af belastning. Er man stresset over længere tid, kan det dog føre til både psykisk og fysisk sygdom. Stress opstår typisk, når man står over for større udfordringer i arbejds- eller privatlivet. Der er forskellige grader af stress, og stressen kommer oftest snigende. Mange opdager og erkender først problemet, når det er for sent enten når de er brudt sammen, eller de har fået alvorlige helbredsmæssige problemer. Symptomer Fysisk: Træthed Muskelspændinger og muskelsmerter i nakke og ryg Hovedpine og migræne Hjertebanken Brystsmerter Svimmelhed Rysten på hænderne Øget svedproduktion Appetitløshed Psykisk: Rastløshed og indre uro Søvnløshed Irritabilitet og utålmodighed Hukommelsesproblemer Koncentrationsbesvær Manglende lyst til sociale aktiviteter med venner og familie Lavt selvværd og en tendens til at give op Depression Behandling Har man nogle af de nævnte symptomer og føler, at man har en stresset hverdag, er det vigtigt at søge læge. Stresssymptomer kan også være symptomer på andre sygdomme. Stress kan dække over en depression. I så fald skal man modtage en kombinationsbehandling, dvs. både samtaleterapi og antidepressiv medicin. Har du stress på grund af travlhed, skal du ændre dine daglige vaner for at få mindre stress. Har du sagt ja til for mange ting? Er der større arbejdsopgaver på arbejdet eller derhjemme? Har du sociale, ægteskabelige, økonomiske problemer? Det kræver ofte hjælp at indse præcis, hvor problemerne ligger, og det kan en læge, psykolog eller psykoterapeut hjælpe med. 7

8 SPISEFORSTYRRELSER Personer med en spiseforstyrrelse har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt. Det, der fylder mest i deres hverdag, er, hvad de spiser, eller ikke spiser, kroppens udseende og tallene på badevægten. I alvorlige tilfælde kan spiseforstyrrelsen blive livsfarlig og skade indre organer. De to mest kendte spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi. Anoreksi handler om et øget behov for at føle kontrol. Kontrol af mad, der ender med, at man spiser alt for lidt. Selvom anorektikeren er meget undervægtig, ønsker vedkommende alligevel at tabe sig. Hun/han har en forvrænget opfattelse af sin krop. Når man lider af bulimi, får man regelmæssigt spiseanfald. Man propper sig ofte med usund mad, kage og slik. Bulimikeren mister kontrollen, når han/hun overspiser, og får først kontrol igen, når han/hun har kastet op. Symptomer Den spiseforstyrrede begynder at undgå at spise sammen med familie og venner. Den spiseforstyrrede har et ekstremt fokus på mad. Hun eller han tænker og taler meget om mad, vægt og udseende Den spiseforstyrret har et meget lavt selvværd og føler ikke, at hun/han er vigtig eller har nogen værdi som menneske. Man begynder at have en urealistisk selvopfattelse. Man opfatter f.eks. sig selv som grim og fed, selvom man er normal- eller undervægtig. Personen begynder at dyrke voldsomt meget sport. Motion bliver noget, personen tvinger sig selv til. Den spiseforstyrrede trives ikke i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, og begynder at isolere sig i sin egen verden. Behandling Bulimi og anoreksi er vidt forskellige sygdomme og skal derfor behandles vidt forskelligt. I mange regioner er der lavet kompetence-centre, der giver behandling for bulimi og anoreksi. Anoreksi er en meget kompliceret lidelse at behandle. Den bedste behandling er samtale, gruppebehandling og adfærdsterapi, hvor man forsøger at give patienten redskaber, så han/hun tør tage på i vægt. Den primære behandling er psykoterapeutisk eller adfærdsterapeutisk behandling. 8

9 9

10 ANGST De fleste mennesker vil i løbet af livet opleve angst i større eller mindre grad. Angst opstår som en reaktion på en truende eller specifik psykisk belastning. Når angsten bliver større og varer i en længere periode, som påvirker ens dagligdag og medfører personlig og social indskrænkning, kan der være tale om sygelig angst. Der er tre hyppige former for angst og mange andre varianter af angst. Generaliseret angst: Man er mere eller mindre angst hele tiden. Symptomerne er ikke relateret til en bestemt situation. Man er konstant nervøs og anspændt og bekymrer sig unødvendigt over hverdagens begivenheder og problemer. F.eks. kan man frygte for, om man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller kommer ud for en ulykke. Fobisk angst: Har man en fobi, bliver man meget bange og utilpas, når man kommer i en bestemt situation eller skal udføre en speciel aktivitet. Man prøver at undvige den omstændighed, der udløser angsten. Det kan f.eks. være angst for at sidde i en flyvemaskine, angst for at være sammen med andre mennesker eller angst for slanger og edderkopper. Panikangst: Man får panikanfald, som varer ca. 10 minutter og indebærer intens frygt og anspændthed. Man er bange for at miste kontrollen eller blive sindssyg. Anfaldet kan ske uventet, eller hvis man bliver udsat for en bestemt situation. 10

11 Symptomer Hjertebanken Rystende hænder. Åndedrætsbesvær, sammensnørede fornemmelser i brystet, hyperventilation. Svaghedsfornemmelse i arme og ben, fornemmelse af besvimelse snurrende fornemmelser i ansigtet, armene og benene Svedige hænder, fødder og armhuler. Bleghed Tendens til gråd Ændret stemmeføring Mundtørhed / synkebesvær Maveuro / diarré Svedeture Rystelser og muskulære spændinger Impotens Menstruationsproblemer Behandling I tilfælde af, at angsten bliver så omfattende, at det påvirker ens dagligdag, og livskvaliteten forringes, skal man søge hjælp hos lægen. Angst bliver typisk behandlet med en kombination af samtaler hos psykolog eller psykiater, afhængigt af graden af angsten. Samtaleterapi kan lindre angsten, så man kan begynde at bearbejde den og udføre nogle af de opgaver, man får stillet af psykologen/lægen, f.eks. at blive udsat for en angstfremkaldende situation. Ved meget svære symptomer har medicinsk behandling en effekt. Visse antidepressive stoffer er gode til at dæmpe angsten. 11

12 12

13 MISBRUGSLIDELSE Misbrugslidelse er et skadeligt brug af psykoaktive stoffer som tobak, alkohol, medicin, hash, kokain m.fl. Misbrugeren lever sin hverdag i en rus og undgår dermed at konfrontere personlige og sociale problemer. Men misbrug af rusmidler kan give alvorlige skader i hjernen og kroppen og har som regel store konsekvenser for ens sociale liv. Stofferne er vanedannende og skaber afhængighed. Misbrug udvikles over et stykke tid, hvor personen bruger et eller flere af de psykoaktive stoffer oftere og oftere og i større og større mængder. Symptomer Man indtager større og større mængder for at få den samme virkning Man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet Man trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. Det er vigtigere for misbrugeren at bruge stoffet end at tage hensyn til hverdagens pligter og ansvar Man har svært ved at holde op eller nedsætte sit brug af stoffet Behandling Alkoholmisbrug: Der er en lang række ambulatorier rundt om i landet, der specialiserer sig i alkoholmisbrug. Behandlingen er en kombination af samtaler og adfærdsændring, og så kan man give antabus, som nogle gange bruges som støttebehandling. Stofmisbrug: Behandlingen kommer an på, hvilken type stof der er tale om. I Danmark vi har centre, der behandler stofmisbrugere. Hvis der er tale om kokain- og amfetaminmisbrug, er det primære behandlingstilbud samtalebehandling og adfærdsændringer. Det handler om at undgå at være sammen med venner, der misbruger, at finde nogle andre venner og at lære at leve i et stoffrit miljø. 13

14 OCD OCD er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger, som er vanskelige at slippe af med. Hvis OCD ikke bliver behandlet, kan det I alvorlige tilfælde ødelægge en persons evne til at fungere i skolen, på arbejdet eller derhjemme. OCD kan være en stærkt invaliderende lidelse, som hos nogle personer kan vare hele livet. Symptomer Tvangstanker: Gentagne ubehagelige tanker, følelser, idéer, fornemmelser eller billeder, man ser for sit indre blik. Frygt for, at der kan ske noget med en selv, eller med en man holder af. Overdreven frygt for at blive smittet eller beskidt eller en overdreven trang til at gøre ting korrekt eller på en perfekt måde Tvangstankerne kan være skræmmende eller ubehagelige og drejer sig ofte om skræk for smitte, sygdom, vold og død. Man vil ofte opleve påtrængende tanker om, at nogen kan komme til skade, hvis man ikke gør det rigtige. Det kan medføre, at den syge isolerer sig og helt opgiver kontakt med andre mennesker. Tvangstankerne eller tvangshandlingerne kan være så påtrængende, at man har svært ved at klare sine normale forpligtelser.tvangshandlinger:for at dulme tvangstankerne vil de fleste med OCD ty til at gentage handlinger det man kalder tvangshandlinger. Gentagne handlinger eller ritualer, som oftest umiddelbart ikke giver mening. Det kan dreje sig om vasketrang, at kontrollere døre, låse eller kogeplader (tjekketvang) eller gøre ting på en speciel måde (ritualer). Handlingerne er en reaktion på tvangstankerne. De har som mål at reducere ubehag og forhindre visse indbildte, frygtede hændelser (f.eks.: Hvis du træder uden for de hvide linjer i forgængerfeltet, dør din søster ). Sådanne gentagne handlinger er meget tidskrævende, fordi de må gentages, indtil det føles rigtigt. Har du tanker, som vender tilbage, og som gør dig nervøs eller ubehagelig til mode og som du ikke kan blive kvit, uanset hvor hårdt du prøver? Tjekker og kontrollerer du ting mere, end andre gør. Hvis man kan nikke ja til disse udsagn, tyder meget på, at der foreligger en tvangslidelse. Behandling Behandlingen af OCD består af en kombination af adfærdsterapi og antidepressive lægemidler af typen SSRI. Man kan f.eks. få behandling mod tvangshandlingerne med forskellige former for adfærdsterapi, hvor man forsøger at udsætte personen for den frygtede situation og støtte vedkommende i, at der intet sker, hvis tvangshandlingen undlades. Antidepressiv medicin, f.eks. SSRI-præparater. Lykkepiller kan reducere tvangsfænomenerne. 14

15 15

16 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi Motion 16