Generelle bemærkninger

Transkript

1 Generelle bemærkninger Det vedtagne budget Et bredt flertal i Byrådet bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkepart og Enhedslisten indgik den 27. september 2015 et forlig om kommunens budget for Budgetforliget er efterfølgende vedtaget ved Byrådets 2. behandling af budgettet den 8. oktober. Det vedtagne budget overholder kommunens økonomiske politik, herunder at der skal være et overskud på løbende drift på minimum 3 pct. set over de fire budgetår samt at der skal være budgetbalance. Budgettet indeholder dog et aftalt kassetræk på knap 23 mio. kr., hvilket skal ses i sammenhæng med at kommunens kassebeholdning fortsat forventes at udgøre godt 300 mio. kr. ved udgangen af Det skal bemærkes, at budgetlægningen for alle kommuner har været præget af ekstra stor usikkerhed i år som følge af regeringens tilkendegivelse om at indføre et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. om året fra 2016 til pct. svarer til ca. 2,4 mia. kr. for kommunerne under ét. I 2016 har kommunerne med Økonomiaftalen dog fået tilbageført de 1,9 mia. kr. For Køge Kommune betyder omprioriteringsbidraget en reduktion i bloktilskuddet på ca. 5 mio. kr. i 2016 og ca. 25 mio. kr. årligt fra 2017 til 2019, svarende til ca. 80 mio. kr Byrådet har taget højde herfor i det vedtagne budget ved at indarbejde rammebesparelser på hhv. 50, 75 og 100 mio. kr. i årene 2017, 2018 og Besparelserne i 2017 skal findes ved, at der udarbejdes et beredskabs-sparekatalog med forslag for i alt på 62,5 mio. kr., der kan bringes i spil til budget 2017, hvis det viser sig nødvendigt. Hovedtallene i budgettet I nedenstående tabel 1 er budgettets hovedposter opsummeret. Som det fremgår, udgør de samlede driftsindtægter mellem 3,6 og 3,7 mia. kr. pr. år, mens driftsudgifterne udgør ca. 3,5 mia. kr. årligt, hvilket giver et overskud på den løbende drift. Der er budgetteret med et samlet overskud på 336 mio. kr. for svarende til et årligt gennemsnitligt driftsoverskud på 83 mio. kr. Det samlede driftsoverskud udgør 112 mio. kr. i 2016, 84 mio. kr. i 2017, 79 mio. kr. i 2018 og 59 mio. kr. i 2019, jf. tabel 1. Dermed overholdes kommunens økonomiske politik, som siger, at overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed bør udgøre minimum 3 pct. af servicerammen eller ca. 75 mio. kr. årligt set over den 4-årige budgetperiode. Overskuddet på den løbende drift skal finansiere kommunens skattefinansierede anlæg samt renter og afdrag. Omvendt har kommunen også i et vist omfang mulighed for at optage nye lån, herunder til anlæg af ældreboliger og sociale institutioner. Den nederste bundlinje i tabel 1 viser det reelle finansieringsresultat. Som det fremgår, er der overskud på 43 mio. kr. i 2016, mens der er underskud i 2017 og 2018, og igen et beskedent overskud i 2019.

2 Tabel 1. Finansieringsresultat for Budget Mio. kr. Budget I løbende priser A. Indtægter for skattefinansieret område Indtægter mv Driftsudgifter ekskl. forsyning Pris- og lønstigning på drift Renter mv Garantiprovision Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Resultat af skattefinansieret område B. Forsyningsvirksomheder Drift på renovation Anlæg, Jorddepotet (udgifter, lån, renter og afdrag) C. Resultat i alt (A+B) Tilgang af likvide aktiver Anvendelse af likvide aktiver Påvirkning af likvide aktiver Pulje til overførte driftsudgifter og allerede finansierede bruttoanlægsudgifter for Reelt finansieringsresultat Budgettet indeholder nye initiativer for 36 mio. kr. på serviceområderne i hele perioden heriblandt flere penge til skolerne, kvalitetsløft af hjemmeplejen, flere penge til idræt og kultur samt velfærdsinvesteringspuljen. Initiativerne er delvist finansieret gennem besparelser og effektiviseringer. Økonomisk styring Det er ledelsens ansvar at sikre, at der udarbejdes et retvisende årsbudget. I praksis varetages denne rolle i et samarbejde mellem Køges Kommunes politikere (byråd) og administrative ledelse (Direktionen). Byrådet er øverste bevillingsmyndighed. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før Byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Bevillingerne gives som nettobevillinger. Bevillingsniveau Køge Kommunes bevillingsniveau er på udvalgsniveau. Driftsbevilliger gives således på udvalgsniveau til de 8 udvalg: Økonomiudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Ar-

3 bejdsmarkedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Skoleudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Ejendoms- og Driftsudvalget. Driftsbudgettet er under hvert udvalg opdelt på aktivitetsområder. Ifølge Køge Kommunes Kasse- Regnskabsregulativ har fagudvalgene kompetence til at omplacere mellem aktivitetsområder. Byrådet skal godkende omdisponeringer mellem serviceudgifter, indkomstoverførsler og andet. Budgetansvaret ligger hos de respektive udvalg. Der er i et vist omfang mulighed for at overføre uforbrugte midler til næste regnskabsår. Underskud på rammestyrede områder overføres altid. Overførslerne skal hvert år godkendes af Byrådet som tillægsbevillingssager. Køge Kommunes regler for økonomistyring er nærmere beskrevet i Kommunens Økonomiske Politik, Finansielle Politik samt Kasse- og Regnskabsregulativ med tilhørende bilag. Anlægsbevillinger meddeles af Byrådet som en særskilt bevilling til hvert enkelt anlægsprojekt. Bevillingsniveauet for en anlægsbevilling ligger på udvalg samt på det enkelte anlægsprojekt. For at skabe øget budgetsikkerhed indarbejdes mærkning af visse anlægsprojekter således, at anlægsudgifter svarende til halvdelen af indtægterne fra jordforsyningen i foregående år mærkes og først kan bevilges, når der er indgået en bindende skriftlig aftale på, at indtægterne tilgår kommunekassen. På hovedkonto 7, der omhandler kommunens indtægtsposter og på hovedkonto 8, som omhandler finansforskydninger, ligger bevillingsniveauet på hovedkontoniveau. Rammestyring Køge Kommune anvender rammestyring. Det indebærer, at budgettet forvaltes af den budgetansvarlige (både på institutions- og afdelingsniveau) uden adskillelse af lønbudget og budget til øvrig drift. Budgetbemærkninger I budgetbemærkningerne for fagudvalgene beskrives de enkelte budgetposter. Det bemærkes, at budgetbemærkningerne ikke er bindende, men udelukkende beskriver basisforudsætningerne for budgettet.

4 Befolkningsprognose Befolkningsprognosen, som ligger til grund for budgetlægningen for , skønner, at der pr. 1. januar 2016 vil være borgere i Køge Kommune. Tabel 2 viser Køge Kommunes befolkningsprognose for opdelt i aldersintervaller. Det skal bemærkes, at befolkningsprognosen i sagens natur vil være omgivet af en vis usikkerhed, da der er mange parametre, som spiller ind, herunder udviklingen i fertiliteten, tilflytning og nettoindvandring. Tabel 2. Befolkningsprognose Aldersintervaller årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Pris- og lønskøn (PL) Budgetforslag er fremskrevet med KL s pris- og lønskøn. Indtægter (Skatter, tilskud/udligning mv.) Køge Kommunes indtægter består primært af skatter samt tilskud og udligning. Som det fremgår af tabel 3, er indkomstskatten kommunens største indtægtspost. De samlede indtægter udgør gennemsnitlig 3,7 mia. kr. årligt. I tabellen ses de samlede indtægter fordelt på de respektive indtægtsposter samt udviklingsbidrag til regionerne og refusion af købsmoms. De sidstnævnte poster er medtaget i tabellen, da udviklingsbidrag til regionerne og refusion af købsmoms indgår i de skattefinansierede indtægter.

5 Tabel 3. Indtægter I kr. Budget I løbende priser Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgifter Generelle tilskud mv. inkl. Lov og Cirkulæreprogram Beskæftigelsestilskud Udviklingsbidrag til regionerne Refusion af købsmoms Tilskud til boligsocial handleplan Indtægter Skattesatser i 2016 Skattesatserne i 2016 fremgår af tabel 4. Disse er uændrede i forhold til budget Tabel 4. Skattesatser i Kommunal indkomstskat Kirkelig ligning Kommunal grundskyld almindelige ejendomme Kommunal grundskyld produktionsjord Dækningsafgift af forretningsejendomme Dækningsafgift af offentlige ejendomme forskelsværdi Dækningsafgift af offentlige ejendomme grundværdi 24,9 procent 0,87 procent 21,038 promille 6,238 promille 0 promille 8,750 promille 10,519 promille Drift Budget indeholder driftsudgifter for gennemsnitlig 3,5 mia. kr. årligt i hele budgetperioden, jf. tabel 5 hvor driftsrammerne er vist på udvalg. Som det fremgår, har Social- og Sundhedsudvalget den største budgetramme med ca. 1,15 mia. kr. årligt, mens Kultur- og Idrætsudvalgets budgetramme som den mindste udgør ca. 110 mio. kr. årligt. Serviceudgifterne udgør ca. 2,4 mia. kr. svarende til 70 pct. af de samlede driftsudgifter. Uden for servicerammen ligger gennemsnitlig 1,1 mia. kr. årligt til indkomstoverførsler og andre formål (primært udgifter til forsikrede ledige og aktivitetsbestemt medfinansiering) svarende til ca. 30 pct. af de samlede gennemsnitlige driftsudgifter i budgetperioden.

6 Tabel 5. Driftsbudget I kr. i 2016 PL Budget I 2016-priser Økonomiudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Teknik- og miljøudvalget Børneudvalget Skoleudvalget Kultur- og Idrætsudvalget Ejendoms- og Driftsudvalget Driftsudgifter i alt Renter og garantiprovision Samlet set udgør Køge Kommunes renter og garantiprovision 3,4 mio. kr. i indtægter i 2016 og med en svagt stigende tendens i budgetperioden. Tabel 6. Renter og garantiprovision I kr. i 2016 PL Budget I 2016-priser Renter Garantiprovision Renteudgifter i alt Anlæg Sammen med Budget er der vedtaget en anlægsinvesteringsplan. Anlægsinvesteringsplanen indeholder bruttoanlæg for ca. 180 mio.kr. årligt. Den samlede bruttoanlægsramme er fordelt således: 202 mio. kr. i 2016, 222 mio. kr. i 2017, 176 mio. kr. i 2018 og 120 mio. kr. i 2019, jf. tabel 7. Tabel 7. Fordelingen af bruttoanlægsrammen I kr. i 2016 PL Skattefinansierede anlæg Vedligeholdelsesudgifter Øvrige anlæg, herunder udgifter til jordforsyning Energispareprojekter Servicearealer ved ældreboliger og sociale institutioner Pris- og lønstigning på anlæg Bruttoanlægsramme i alt

7 Anlægsudgifter til ældreboliger og indtægter fra jordforsyningen budgetlægges uden for bruttoanlægsrammen. Den brugerfinansierede del af anlægsbudgettet til ældreboliger og sociale institutioner samt indtægter fra jordforsyningen fremgår af tabel 8. Tabel 8. Anlæg uden for bruttoanlægsrammen Angivet i kr. i 2015 PL Øvrige anlæg, herunder indtægter fra jordforsyningen Brugerfinansieret del af ældreboliger og sociale institutioner Pris- og lønstigning på anlæg I alt Forsyningen Køge Kommune har i henhold til gældende lov udskilt de fleste af forsyningsvirksomhederne. På driften er det alene dagrenovation, der fortsat er i kommunalt regi. I tabel 9 ses driftsbudgettet til dagrenovation. Tabel 9. Dagrenovation Angivet i kr. i 2015 PL Drift vedr. forsyning, herunder dagrenovation Driftsresultat for forsyningsvirksomhed På anlæg har Køge Kommune et forsyningsselskab, Køge Jorddepot, hvis nettoudgifter er 100 pct. lånefinansieret. I tabel 10 ses anlægsudgifter, renter, afdrag og lån vedrørende jorddepotet. Tabel 10. Jorddepotet I kr. i 2016 PL Jorddepotet anlæg inkl. renter Jorddepotet lån Jorddepotet afdrag Anlægsresultat for forsyningsvirksomheder Tilgang af likvide aktiver Budgettet for indeholder ikke generelt lånoptagning og lån til indefrosne ejendomsskatter. Det indeholder dog maksimal låneoptagelse til ældreboliger og sociale institutioner og energispareprojekter. Hertil kommer udlodning af midler fra Køge Holding A/S på knap 11 mio. kr. årligt, jf. tabel 11.

8 Tabel 11. Tilgang af likvide aktiver I kr. i 2016 PL Generelt låneoptag Lån til ejendomsskat Lån til ældreboliger og sociale institutioner Lån til finansiering af energispareprojekter Udlodning fra Køge Holding A/S Beboerindskud, ældreboliger og sociale institutioner I alt I 2016 er der i alt energispareprojekter for 10 mio. kr. Energispareprojekterne er budgetlagt i anlægsinvesteringsplanen (tabel 7). Der kan ikke optages lån til administration af energispareprojekter, og derfor er det samlede låneoptag 1 mio. kr. mindre end udgiften i alle år. Anvendelse af likvide aktiver Budgettet for indeholder anvendelse af likvide aktiver for gennemsnitlig 35 mio. kr. om året. Tabel 12. Anvendelse af likvide aktiver I kr. i 2016 PL Afdrag på lån generelt Afdrag på lån til ældreboliger og sociale institutioner Lån til beboerindskud Grundkapitalindskud til Campus Køge og Køge Kyst I alt Heraf udgør afdrag på skattefinansierede lån samt lån til ældreboliger og sociale institutioner ca. 27 mio. kr. årligt, jf. tabel 12. Derudover er der yderligere balanceforskydninger vedrørende lån til beboerindskud på 2,1 mio. kr. årligt, grundkapitalindskud vedrørende Campus Køge på 5,0 mio. kr. i 2016 og 7,1 mio. kr. i 2017 samt grundkapitalindskud vedrørende Køge Kyst på 10 mio. kr. i 2019.