Udredningsretten og differentieret ret til behandling. Fakta, beslutninger og definitioner

Transkript

1 Udredningsretten og differentieret ret til behandling Fakta, beslutninger og definitioner Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Redigeret 11. november 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Udredningsretten Definition af patient færdigudredt Udredningsplan Kapacitetsmæssige udfordringer Beregning af frister - udredningsretten Omvisitering og viderehenvisning Omvisitering af kapacitetsmæssige årsager Viderehenvisning af faglige årsager Tovholderfunktion Tovholderfunktionen ved udredningsforløb på tværs af hospitaler Stafetmodel ved viderevisitering af faglige årsager Aftaler med private leverandører Patientgrupper som ikke er omfattet af udredningsretten Konsekvenser hvis udredningsretten ikke overholdes Registrering, monitorering og succesmål for udredningsretten Behandling Er patienten henvist til udredning eller behandling? Differentieret behandlingsret og vurdering af sygdommens karakter Beregning af frister behandlingsretten Diagnostisk undersøgelse til brug for egen læge Er patienten henvist til udredning eller til en diagnostisk undersøgelse til brug for egen læge? Hvis den diagnostiske undersøgelse viser, at patienten fejler noget andet end forventet... 13

3 1. Baggrund og formål Folketinget har vedtaget en ændring af Sundhedsloven, som med virkning fra den 1. januar 2013 betød, at behandlingsretten blev differentieret, så retten til udvidet frit sygehusvalg først træder i kraft ved ventetid på over 2 måneder, og 1 måned ved alvorlig sygdom. Formålet med den differentierede behandlingsret er at prioritere de mest syge patienter først og at give hospitalerne større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen. Med virkning fra den 1. september 2013 træder den nye udredningsret i kraft. Det medfører, at patienter får ret til at blive udredt inden for 1 måned, hvis det er fagligt muligt. Formålet med udredningsretten er at indføre en ny rettighed for somatiske patienter, som sikrer, at alle patienter får en hurtig afklaring af deres helbred. Derudover giver udredningsretten tovholderfunktionen til hospitalerne. Det betyder, at patienter henvist til udredning fra praktiserende læge ikke skal sendes tilbage til praktiserende læge, før den samlede udredning er afsluttet, og der er truffet beslutning om, hvilket behandlingstilbud patienten skal have, eller mistanken om sygdom er afkræftet. Dette notat har til formål at samle op på indholdet af den nye lovgivning og på de beslutninger, der er truffet internt i Region Midtjylland og i fællesskab med de andre regioner. Notatet har desuden til formål at sikre en ensartet praksis og håndtering af udredningsretten på tværs af regionens hospitaler. 2. Udredningsretten Udredningsretten gælder for nyhenviste patienter og medfører, at regionerne har pligt til at udrede patienter inden for 1 måned, hvis det er fagligt muligt. Såfremt det af lægefaglige grunde ikke er muligt at udrede en patient inden for 1 måned, skal patienten inden for samme frist (1 måned) modtage en skriftlig udredningsplan for det videre udredningsforløb. Hvis regionen ikke kan udrede patienten inden for 1 måned af kapacitetsmæssige årsager, har regionen pligt til at søge andre muligheder (f.eks. ved at patienten omvisiteres til en anden region eller til et privathospital). Udredningspatienter er ikke omfattet af udvidet frit sygehusvalg, og det er delundersøgelser i udredningsforløbet heller ikke Definition af patient færdigudredt På tværs af regionerne er der enighed om en fælles definition af, hvornår en patient kan betragtes som færdigudredt: En patient kan betragtes som færdigudredt, når der er truffet en lægefaglig beslutning om, hvilken initial behandling, der kan tilbydes (hvis ikke mistanken om sygdom afkræftes) Beslutningen træffes af den relevante hospitalslæge, og som definitionen peger på, har udredningen til formål at afklare, hvilket behandlingstilbud der skal gives til patienten. Side 3

4 Den egentlige behandling afhænger af dialogen med patienten. Udredningen danner grundlag for den lægelige vurdering af, om patienten har ret til behandling inden for 1 eller 2 måneder, jf. afsnit Udredningsplan Patienter, som ikke kan udredes inden for 1 måned, skal have en udredningsplan for det videre forløb. Dette gælder både for patienter, som ikke kan udredes inden for 1 måned af faglige årsager, og patienter som ikke kan udredes inden for 1 måned af andre årsager. Udredningsplanen skal være skriftlig og som minimum indeholde oplysninger om tid og sted for de forventede kommende undersøgelser i et udredningsforløb. Hvis det f.eks. er klart, at patienten skal gennemgå tre yderligere undersøgelser, så skal tid og sted for disse fremgå af udredningsplanen. I situationer, hvor det kun er muligt at træffe beslutning om den næste undersøgelse i udredningsforløbet, f.eks. hvis patientens symptomer er meget uspecifikke, da skal udredningsplanen indeholde information om tid og sted for denne undersøgelse. Patienten skal have udredningsplanen på det tidspunkt, hvor man ved, at det ikke er muligt at udrede patienten inden for 1 måned og senest på 30. dagen. Det skal dokumenteres, at der er udleveret en udredningsplan. I de tilfælde hvor udredningsforløbet varer ud over 1 måned, er udredningsretten kun opfyldt, når det gælder, at der rettidigt er udleveret en udredningsplan til en patient, der af faglige årsager ikke kan udredes inden for 1 måned Faglige årsager til at udredningsretten ikke overholdes Som nævnt ovenfor har regionerne pligt til at udrede patienter inden for 1 måned, hvis det er fagligt muligt. Der kan således være lægefaglige grunde til, at det ikke er muligt at udrede en patient inden for 1 måned (f.eks. hvis der er behov for at observere patienten i en periode, eller hvis der er prøver, der skal dyrkes i længere tid, og som derfor bevirker, at det ikke er muligt at udrede patienten på 1 måned). Dernæst kan en overskridelse af udredningsretten accepteres som værende faglig begrundet i de tilfælde, hvor et udredningsforløb for en konkret patient mod forventning overskrider fristen, fordi der i forløbet dukker noget uventet op, der kræver yderligere undersøgelser. Det er dog i disse tilfælde en forudsætning, at udredningsforløbet helt fra modtagelse af henvisningen er planlagt sådan, at udredningen af den konkrete patient - indeholdende de undersøgelser der på henvisningstidspunktet vurderes relevant for den pågældende - kan finde sted inden for 1 måned. Herudover har ministeriet oplyst, at det ikke kan udelukkes, at mangel på en meget speciel ressource, f.eks. en særligt sjælden ekspertise, som regionen allerede i fuldt omfang anvender, og som det ikke er realistisk muligt for regionen at købe sig til, kan udgøre en gyldig faglig grund til, at retten til hurtig udredning inden for 30 dage ikke kan overholdes. Kapacitetsmæssige udfordringer af den art, som kan løses ved at henvise til andre offentlige eller private sygehuse, er ikke en faglig grund, som kan begrunde, at udredningsfristen ikke opfyldes. Side 4

5 2.3. Kapacitetsmæssige udfordringer Kapacitetsmæssige udfordringer er som nævnt ikke en gyldig grund til, at udredningsretten på 1 måned ikke overholdes. Hospitalet sørger i den situation for, at patienten får den/de nødvendige delundersøgelser på et andet hospital, eller at patienten tilbydes omvisitering til et andet hospital med henblik for der at få foretaget hele udredningen. Se i øvrigt afsnit nedenfor. I et svar fra ministeren fremgår det dog, at mangel på en særlig ressource eller ekspertise, som regionen ikke kan købe sig til i andre regioner eller ved private udbydere, kan begrunde, at udredningsfristen på 1 måned overskrides Beregning af frister - udredningsretten Tidsfristen beregnes fra den dag, hvor hospitalet modtager henvisningen, til patienten er udredt, og der er truffet beslutning om, hvilken behandling patienten skal tilbydes, eller mistanken om sygdom er afkræftet. Perioder, hvor udredningen udsættes efter patientens eget ønske eller pga. patientens helbredstilstand, medregnes ikke i fristen på 1 måned. Øvrig ventetid medregnes Omvisitering og viderehenvisning For at kunne leve op til udredningsretten vil der opstå behov for at omvisitere patienter til andre hospitaler i Region Midtjylland, andre regioner eller til privathospitaler. Dette være sig enten af kapacitetsmæssige eller faglige årsager Omvisitering af kapacitetsmæssige årsager I de tilfælde, hvor et hospital ikke kan udrede en patient inden for 1 måned på grund af manglende kapacitet, er hospitalet forpligtet til at undersøge, hvorvidt et andet offentligt hospital i Region Midtjylland kan udrede patienten indenfor 1 måned. Hvis hospitalet erfarer, at de andre hospitaler i regionen heller ikke kan udrede patienten inden for 1 måned, varetager Patientkontoret omvisiteringer til private leverandører eller andre regioner. Det er i den sammenhæng af afgørende betydning, at hospitalet hurtigst muligt sender et indkaldelsesbrev til patienten, da andelen af tid anvendt på administrative processer vil gå fra den tid, der er til rådighed til at udrede patienten indenfor 1 måned. Der er udviklet et brevkoncept bestående af en masterskabelon, K5, og 3 informationsark, som understøtter omvisiteringsmodellen. Herudover er der lavet en skabelon til udredningsplan. Informationsark U1 Det hospital, der modtager henvisningen, kan udrede inden for 1 måned Side 5

6 Hospitalet booker patienten til de relevante undersøgelser og skal hurtigst muligt og senest indenfor 8 hverdage sende et indkaldelsesbrev til patienten. Patienten vil i indkaldelsesbrevet blive oplyst om, at hospitalet kan udrede inden for 1 måned. Informationsark U2 Det hospital, der modtager henvisningen, kan ikke udrede inden for 1 måned, men det kan et andet hospital i regionen Hospitalet booker patienten til de relevante undersøgelser og skal hurtigst muligt og senest indenfor 8 hverdage sende et indkaldelsesbrev til patienten, selvom de ikke selv kan udrede inden for 1 måned. Det giver patienten mulighed for at vælge, hvorvidt vedkommende ønsker omvisitering. Patienten oplyses om, hvilket andet hospital, der kan varetage udredningen inden for 1 måned. Hvis patienten ønsker sig omvisiteret til et andet hospital i Region Midtjylland, skal patienten henvende sig til det første hospital med ønske herom. I forhold til visitering mellem de offentlige hospitaler i Region Midtjylland er det aftalt, at hvis et hospital står med 2 ugers ventetid eller derunder i Venteinfo, kan der omvisiteres til det pågældende udredningsforløb på det pågældende hospital. Dette udgangspunkt kan omgås efter aftale hospitalerne imellem. Der kan enten indgås aftale om en konkret patient eller mere generelle aftaler om bestemte typer af udredningsforløb. Hospitalerne opfordres til at indgå sådanne aftaler, hvor det er relevant. Informationsark U3 Der er ikke noget hospital i regionen, der kan udrede inden for 1 måned Hospitalet booker patienten til de relevante undersøgelser og skal hurtigst muligt og senest indenfor 8 hverdage sende et indkaldelsesbrev til patienten, selvom hverken de eller andre hospitaler i Region Midtjylland kan udrede inden for 1 måned. Det giver patienten mulighed for at vælge, hvorvidt vedkommende ønsker omvisitering. Patienten oplyses om muligheden for at kontakte Patientkontoret, som vil undersøge mulighederne for at blive omvisiteret til en anden region eller et privathospital. En patient har krav på en udredningsplan i alle tilfælde, hvor denne ikke er udredt inden for 1 måned. Dvs. også i de tilfælde, hvor overskridelse af fristen skyldes manglende kapacitet uanset, at udredningsretten så ikke er overholdt. I de tilfælde, hvor Patientkontoret ikke kan finde et sted, der kan udrede patienten inden for 1 måned, vil indkaldelsesbrevet og informationsark U3 således være patientens udredningsplan. Skabelon til udredningsplan Patienter, der ikke er udredt inden for 1 måned, skal have en udredningsplan for det videre forløb, se endvidere afsnit 2.2. Der er udarbejdet en skabelon til udredningsplan. Hvis årsagen til, at patienten ikke kan udredes inden for 1 måned er faglige, skal dette tilføjes i udredningsplanen. Side 6

7 Viderehenvisning af faglige årsager Såfremt der er behov for at viderehenvise patienten til et samlet udredningsforløb på et andet hospital af faglige årsager, typisk fordi patienten har behov for udredning på specialiseret niveau, anvendes stafetmodellen, der beskrives i pkt Tovholderfunktion Med lovændringen gives hospitalerne ansvaret for koordineringen af patienternes samlede udredningsforløb på hospital. Det betyder, at en patient, som er henvist fra praksissektoren til et udredningsforløb i hospitalsregi, ikke skal sendes tilbage til egen læge, før den samlede udredning er afsluttet. Det er således hospitalets ansvar, at der efter undersøgelse på én afdeling tages stilling til patientens videre forløb, og at patienten eventuelt sendes videre til undersøgelse på en anden afdeling på hospitalet eller et andet hospital. Det er op til de enkelte hospitaler at beslutte, hvordan tovholderfunktionen varetages ved forløb på tværs af afdelinger internt på hospitalet Tovholderfunktionen ved udredningsforløb på tværs af hospitaler Der skal skelnes mellem, om patienten viderehenvises til et samlet udredningsforløb på et andet hospital, eller blot til en enkelt delundersøgelse Viderehenvisning til en enkelt delundersøgelse I løbet af udredningsforløbet må der ikke være unødig ventetid som følge af manglende kapacitet til enkeltundersøgelser. Både manglende kapacitet eller faglige årsager kan betyde, at hospitalet får behov for at henvise patienten til en enkelt delundersøgelse (f.eks. en MR-scanning) på et andet hospital. Det henvisende hospital bibeholder som udgangspunkt tovholderfunktionen og ansvaret for det samlede udredningsforløb, hvis der kun er tale om omvisitering til en enkelt undersøgelse Viderehenvisning til et helt udredningsforløb Er der behov for at viderehenvise patienten til et samlet udredningsforløb på et andet hospital pga. kapacitetsproblemer anvendes informationsark U2 jf. afsnit Er der af faglige årsager behov for at viderehenvise patienten til et samlet udredningsforløb på et andet hospital, anvendes stafetmodellen jf. afsnit nedenfor Stafetmodel ved viderevisitering af faglige årsager I tilfælde, hvor patienten viderehenvises af faglige årsager, er den fælles regionale stafetmodel grundlaget for, at tovholderansvaret videregives på tværs af hospitaler i Re- Side 7

8 gion Midtjylland. Det er kun behandlingsansvarlige afdelinger, der kan varetage tovholderfunktionen. Afgivende hospital Når patienten viderehenvises fra ét hospital til ét andet af faglige årsager, er det den afgivende afdeling, der har ansvaret for at kontakte modtagende afdeling og aftale, at patienten kan modtages på afdelingen, og herunder sikre at det er fagligt relevant, og at den fornødne kapacitet er til stede. Patienten kan først betragtes som overleveret, når patienten har haft fremmøde på det modtagende hospital. Ved problemer i forbindelse med overlevering mellem hospitaler kan patienten derfor kontakte det afgivende hospital, som i den situation har ansvaret for patienten. Det er op til det enkelte hospital at tilrettelægge egne procedurer sådan, at dette i praksis kan finde sted. Modtagende hospital Modtagende hospital har ansvaret for visitering til undersøgelse. Det modtagende hospital skal i forbindelse med visitation tage udgangspunkt i evt. allerede gennemført udredning og medgået tid hertil og tilrettelægge den resterende udredning med udgangspunkt heri. Modtagerafdeling sender senest 2 hverdage efter, at patienten er henvist, et brev til patienten med tid og sted for de kommende undersøgelser jf. afsnit 2.5. Hvis udredningen af lægefaglige årsager (f.eks. hvis der er behov for at observere patienten i en periode) ikke kan gennemføres indenfor 1 måned fra henvisningsdatoen (den dato det første hospital modtog henvisningen), skal patienten have en udredningsplan jf. afsnit 2.2, som det modtagende hospital udarbejder. Fejlhenvisninger Med henblik på at sikre at tovholderansvaret giver faglig mening, gælder det, at henvisninger, der fejlagtigt er sendt til et hospital, der ikke foretager den pågældende udredning, kan videresendes til et andet hospital, der foretager den pågældende udredning, uden at afgivende afdeling skal efterleve stafetmodellen. Dette er en undtagelse, der gælder for oplagte fejlhenvisninger. Afgivende afdeling videresender i sådanne tilfælde henvisningen til relevant modtagerafdeling (med samtidig besked til almen praksis), hvor det af viderehenvisningen fremgår, at der var tale om en fejlhenvisning, der derfor videresendes. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at når patientens henvisning er visiteret, er det ikke længere muligt at videresende henvisningen i MidtEPJ, og afdelingen er således forpligtiget af tovholderansvaret. Side 8

9 2.7. Aftaler med private leverandører Danske Regioner har i samarbejde med regionerne udviklet et nyt, centralt aftale-set up med private leverandører om udredning. Aftalen skal supplere den nuværende aftale under det udvidede frie sygehusvalg, som fremadrettet ikke vil omfatte patienter til udredning. Region Midtjylland har herudover på en række områder indgået egne aftaler med private leverandører Patientgrupper som ikke er omfattet af udredningsretten Udredningsretten omfatter alle patienter, som er henvist til udredning på somatiske sygehusafdelinger. Dette betyder, at følgende patientgrupper ikke berøres af udredningsretten: Akutte patienter Patienter henvist til psykiatrisk afdeling (indtil ) Patienter til behandling. Dvs. patienter, hvor det på henvisningstidspunktet er klart, hvilket tilbud om behandling patienten skal have (se afsnit 3) Patienter henvist med henblik på en tidligere diagnosticeret kronisk sygdom, idet disse som regel vil være udredte. Hvis patientens tilstand giver mistanke om anden sygdom end den/de allerede kendte, vil patienten dog omfattes af udredningsretten. patienter i kontrolforløb, idet disse som regel vil være udredte. Hvis patientens tilstand giver mistanke om anden sygdom end den/de allerede kendte, vil patienten dog omfattes af udredningsretten. Desuden gælder der som bekendt særlige bestemmelser for patienter, der er i pakkeforløb eller er omfattet af loven om maksimale ventetider for livstruende sygdomme. Disse bestemmelser går for ud for udredningsretten, så disse patienter berøres som udgangspunkt ikke af udredningsretten Konsekvenser hvis udredningsretten ikke overholdes Patienten har mulighed for at klage til Patientombuddet, hvis regionen ikke har opfyldt sin forpligtelse til at sikre udredning inden for 1 måned, hvis det er fagligt muligt. Patienten har dog ikke ret til erstatning, men udgiften på knap kr. til at behandle en ombudsklage pålægges regionen. Derudover er der i Region Midtjylland planer om at udarbejde en model, hvor hospitalerne pålægges et økonomisk ansvar, hvis udredningspatienter omvisiteres til privathospitaler eller andre regioner Dokumentation, monitorering og succesmål for udredningsretten I økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner blev det aftalt, at der etableres en model for monitorering af udredningsrettens overholdelse (fx igennem audit og lignende). Da ministeriets udspil kun indeholder overordnede linjer, og der endnu ikke forelægger en national monitoreringsmodel, udarbejder Region Midtjylland sin egen monitorering. Side 9

10 Det er forhåbningen, at en national model vil kunne bygge på erfaringerne fra denne kommende model. Dokumentation Det skal fra 1. september 2013 dokumenteres, hvorvidt patienten er en udredningspatient eller en behandlingspatient. For behandlingspatienter skal det tilsvarende dokumenteres, om patienten skal have en tid til behandling inden for 2 måneder, eller om patienten skal behandles inden for 1 måned på grund af alvorlig sygdom. Indtil visitationsbilledet er ændret, skal dette gøres synligt på anden vis i visitationsbilledet, dvs. enten ved hjælp af visitationsstempler, ventegrupper eller bemærkningsfeltet. Monitorering - trin 1 (fra 1. september 2013) Indtil den regionale monitoreringsmodel er på plads, og indtil der kan følges op på succesmålene, vil der blive opstillet et sæt indikatorer, der tilsammen kan give et billede af, hvordan det går med opfyldelsen af udredningsretten. Indikatorerne vil blive sammensat af servicemål vedrørende ventetid fra henvisning til første kontakt, data vedrørende patienter som via Patientkontoret er omvisiteret til udredning på privathospital eller i en anden region, ventetid fra henvisning til første kontakt, data vedr. antal ventende til behandling og udredning samt den historiske udvikling i de ventetider, afdelingerne indberetter til venteinfo.dk. - trin 2 (primo 2013) Indikatorsættet ovenfor suppleres med information registreret i MidtEPJ om hvornår og hvordan udredningen er afsluttet, hvornår en evt. udredningsplan er udarbejdet, samt en vurdering af om patienten kan vente 1 eller 2 måneder på behandling. Registreringen laves i MidtEPJ via SFI er, og der bestilles koder fra Statens Serum Institut hertil. Den mellemlange monitorering følger de patienter, som gennemgår en udredning inden behandlingen. Patienter henvist direkte til behandling vil således ikke blive monitoreret anderledes end tidligere. - trin 3 (medio 2013) Med implementeringen af den endelige regionale monitoreringsmodel bliver der mulighed for, at alle patienter kan blive monitoreret direkte i forhold til både udredningsretten og den differentierede behandlingsret. Monitoreringens trin 2 bliver således udvidet med visitationsoplysninger, idet den visiterende læge kan registrere direkte i et nyt felt i visitationsbilledet i MidtEPJ om patienten skal enten udredes, skal have en diagnostisk undersøgelse for praksis, eller skal behandles og vurderes at må vente 1 eller 2 måneder. Den øvrige nødvendige information til monitoreringen kan dannes via eksisterende data (henvisningsdato og behandlingsdato). Succesmål Side 10

11 Regionsrådet har besluttet nedenstående succesmål for udredningsretten: Minimum 90 pct. af alle udredningspatienter skal være udredt inden for 1 måned. Maksimalt 10 pct. af alle udredningspatienter må have en udredningstid over 1 måned. Overskridelserne skal være fagligt begrundede, og patienterne skal have udleveret en udredningsplan. 3. Behandling Med udredningsretten sker som tidligere nævnt en opdeling mellem udredning og behandling. Patienter som er udredt, og som efterfølgende henvises til behandling, har ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan give patienten en tid til behandling inden for 2 måneder, eller 1 måned ved alvorlig sygdom. Ved ventetider over 2 måneder, og 1 måned for alvorlige sygdomme, skal patienten oplyses om retten til udvidet frit sygehusvalg Er patienten henvist til udredning eller behandling? Hvorvidt patienten er henvist til udredning eller behandling, og hvilken rettigheder patienten dermed er omfattet af, beror på en konkret lægefaglig vurdering foretaget af den visiterende læge. Det vil altså sige, at hvis det på baggrund af henvisningen er klart, hvilken behandling patienten skal tilbydes, så er patienten en behandlingspatient. Vedkommende vil dermed være omfattet af behandlingsretten og ikke af udredningsretten. Patienter henvist fra en speciallæge vil formentlig ofte kunne betegnes som udredte ved henvisning. I de tilfælde, hvor patienten visiteres direkte til behandling, vil der ofte være behov for en forundersøgelse. Denne undersøgelse vil i den situation have til formål at planlægge behandlingen og vil derfor ikke have karakter af diagnosticering eller udredning, men vil derimod være en del af behandlingsforløbet. En forundersøgelse kan altså både være en del af udredningen eller som her bekrevet af behandlingen Differentieret behandlingsret og vurdering af sygdommens karakter Hvorvidt sygdommen er alvorlig, og behandlingsfristen dermed er 1 eller 2 måneder beror på en lægefaglig vurdering i visitationsprocessen, hvor følgende tages i betragtning: om udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse forringes ved udsættelse af behandling med 1 måned hvorvidt patienten har stærke smerter og behov for stærk smertestillende behandling, og at behandling kan lindre smerten hvorvidt patienten har daglige svære funktionsnedsættelser. Herunder hvis f.eks. beskæftigelse og personlige gøremål, personlig hygiejne, forflytning og fødeindtag ikke kan opretholdes Det skal dokumenteres, hvorvidt behandlingsfristen er 1 eller 2 måneder. Side 11

12 Der er udarbejdet en beslutningsstøtteliste, som kan anvendes i vurderingen af, hvorvidt sygdommen er alvorlig. Listen er vedlagt som bilag og er ligeledes fremsendt til hospitalerne d. 18. december Beregning af frister behandlingsretten Tidsfristen på 2 måneder, eller 1 måned ved alvorlig sygdom, regnes fra den dag, hvor patienten er udredt. Det kan være efter et udredningsforløb på hospitalet, eller allerede når hospitalet modtager henvisningen, hvis patienten af visiterende læge vurderes som udredt ved henvisningen. Perioder, hvor behandlingen udsættes efter patientens eget ønske eller pga. patientens helbredstilstand, medregnes ikke i fristen. Øvrig ventetid medregnes. Der er udviklet et brevkoncept, som afspejler den differentierede behandlingsret og retten til udvidet frit sygehusvalg ved ventetid på over 1 eller 2 måneder. 4. Diagnostisk undersøgelse til brug for egen læge Lovgivningen på området er ikke blevet ændret. Der skelnes mellem patienter henvist til udredning og patienter henvist til diagnostisk undersøgelse til brug for egen læge. Patienter henvist til diagnostisk undersøgelse (typisk billeddiagnostiske undersøgelser) er således ikke omfattet af udredningsretten, men har ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis det offentlige hospital ikke kan tilbyde en tid til den diagnostiske undersøgelse inden for 1 måned fra henvisningen er modtaget. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en delundersøgelse (f.eks. en MR-scanning) som led i et udredningsforløb, som hospitalet står for. Perioder, hvor den diagnostiske undersøgelse udsættes efter patientens eget ønske eller pga. patientens helbredstilstand, medregnes ikke i fristen på 1 måned. Øvrig ventetid medregnes. Ved ventetid over 1 måned skal patienten informeres om retten til at vælge et privat aftalesygehus. Der er udarbejdet et brevkoncept vedr. diagnostiske undersøgelser. Udredningsretten omfatter ikke de patienter, der er henvist til diagnostisk undersøgelse til brug for egen læge. Dermed er det fortsat den praktiserende læge, der har tovholderfunktionen i forhold til patienter henvist til en diagnostisk undersøgelse Er patienten henvist til udredning eller til en diagnostisk undersøgelse til brug for egen læge? Hvorvidt, patienten er henvist til en diagnostisk undersøgelse eller til udredning, vil fremgå af henvisningen. Henvisninger sendt til diagnostiske afdelinger, skal betragtes som en henvisning til en diagnostisk undersøgelser, med mindre andet tydeligt fremgår. Henvisninger sendt til øvrige afdelinger vil som udgangspunkt være til udredning, med mindre andet fremgår. Undtagelsen kunne f.eks. være en henvisning til en ekkokardiografi som diagnostisk undersøgelse. Det skal her fremgå af henvisningen, at der Side 12

13 blot ønskes en ekkokardiografi. Det er vigtigt, at hospitalet i den situation ikke overtager tovholderrollen. Ved tvivl om, hvorvidt der er tale om en henvisning til en diagnostisk undersøgelse eller til udredning, kontakter hospitalet den henvisende læge Hvis den diagnostiske undersøgelse viser, at patienten fejler noget andet end forventet Hvis den diagnostiske undersøgelse viser en anden lidelse uden relation til henvisningen, skal patientens egen læge orienteres om dette med henblik på at aftale, hvorvidt håndteringen af denne lidelse starter enten i almen praksis eller hospitalet. Bilag. Beslutningsstøtte for vurdering af patienters ret til udvidet frit sygehusvalg Side 13