Uddannelsesplan UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
|
|
- Marianne Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesplan 2016 UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
2 Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig giver det at være selvforsørgende den enkelte borger livskvalitet. Vi ved, at jo længere en uddannelse man har, jo mere er man i beskæftigelse, jo mere tjener man og jo sundere er man. Investering i uddannelse er derfor vigtig, både for samfundet og for den enkelte. Som en stærk medspiller til den unge og til uddannelsesinstitutionerne har kommunen et medansvar for, at den unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så den enkelte unge kan få et arbejde, forsørge sig selv og skabe et godt liv sammen med andre. Holbæk Byråd har sat uddannelse højt på dagsordenen ved at definere Uddannelse til alle unge som én af kommunens seks kerneopgaver og organisere os efter det. Med Uddannelsesplan 2016 sætter byrådet yderligere retning på indsatsen for at hæve uddannelsesniveaet i kommunen. Holbæk Kommunes seks kerneopgaver Læring & Trivsel Uddannelse til alle unge Alle kan bidrage Aktiv hele livet Vækst & Bæredygtighed Fællesskab Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk Kommune hæves, og den enkelte unges muligheder for at skabe sig et godt liv øges. Bidrage til at flere unge bliver mere selvhjulpne, så de i højere grad klarer sig uden kommunens støtte. 2
3 Udfordringer Den kommunale økonomi er under pres også i Holbæk Kommune. Der er brug for, at vi finder smartere og billigere måder at løse opgaverne på, hvis vi skal lykkes med at løfte kerneopgaven indenfor budgettet. Samtidig påvirkes vores indsats af regeringens økonomiske prioriteringer og ny lovgivning. Finansloven for 2016 indeholder bl.a. en reduktion på to procent af bevillingerne på undervisningsområdet. Det har betydning for vores samarbejdspartneres arbejdsvilkår, og dermed for de opgaver, vi løfter sammen. Erhvervsskolereformen indeholder en række elementer, som også påvirker Holbæk Kommunes indsats for at få unge i uddannelse, bl.a. har 02-adgangskravet betydning for antallet af unge, som ikke kan gå den lige vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Erhvervsskolereformen er et element, som bidrager til, at antallet af unge som modtager uddannelseshjælp er steget fra 502 personer i oktober 2014 til 589 i oktober Også førtidspensionsreformen og refusionsreformen har betydning for uddannelsesområdet. Førtidspensionsreformen betyder, at unge som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal have en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Det betyder, at flere unge, som er langt fra uddannelse, skal holdes i aktivitet. Refusionsreformen introducerer et refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Det er tænkt som et økonomisk incitament for kommunerne, til hurtigt at få ledige i gang med job eller uddannelse. Det vil få negativ betydning for Holbæk Kommunes økonomi, hvis vi ikke formår at få unge hurtigere i uddannelse end hidtil. En lokal udfordring i Holbæk Kommune er det lave antal billige boliger. Det er vanskeligt for unge at finde en bolig, som de kan betale, mens de er på vej til eller i uddannelse. Hvis den unge ikke kan finde et sted at bo som matcher behov og økonomi, er det vanskeligt at klare sig selv. Når det gælder unge, som af forskellige årsager har brug for socialpædagogisk støtte, medfører det manglende udbud af billige boliger måske, at den unge flytter ind i et botilbud eller at den unge ikke fraflytter et forsorgshjem eller botilbud. Der er udfordringer nok, og vi skal lykkes med kerneopgaven, hvis økonomien skal hænge sammen. 3
4 Strategiske indsatsområder I 2014 arbejdede en politiske omstillingsgruppe bestående af borgere, politikere og kommunale medarbejdere med udfordringer og muligheder under overskriften Uddannelse til alle unge år. Omstillingsgruppen udpegede fem strategiske indsatsområder, som er udtryk for, hvor omstillingsgruppen mener, at der skal sættes ind for at løfte kerneopgaven Uddannelse til alle unge. De strategiske indsatsområder danner fundamentet for de indsatser og målsætninger, som formuleres i Uddannelsesplan Én indgang Unge, som har brug for støtte, skal opleve en helhedsorienteret tilgang fra kommunen. Den unge har én kontaktperson, som sikrer den nødvendige koordinering med øvrige aktører, hvad enten det er aktører i den kommunale organisation, fra uddannelsesinstitutioner, sundhedssystem eller andre. Tidlig, tværfaglig indsats Vi arbejder forebyggende helt fra grundskolen, at vi har særlig opmærksomhed på overgange i skole- og uddannelsesforløb, og at vi bringer de fagligheder i spil, som skal til for at styrke den unges muligheder for at lykkes med uddannelse. Den rette vejledning Alle unge modtager uddannelsesvejledning, hvor vi skaber rum til refleksion og arbejde med motivation og empowerment for at styrke den unges muligheder for at vælge den rette uddannelse. Gode vilkår for unge i uddannelse Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder om at skabe gode vilkår for alle unge i uddannelse og praktikforløb, og at vi understøtter unges motivation og mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Involvering af netværk Vi involverer - i samarbejde med den unge - familie og venner, frivillige, foreninger og andre aktører, der på forskellige vis kan understøtte den unges gennemførelse af en uddannelse. 4
5 Hvem er de unge? I Holbæk Kommune har vi ca unge mellem 15 og 30 år. Heraf har ca unge gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesplan 2016 er målrettet de ca unge, som endnu ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en mangfoldig målgruppe. Den omfatter unge, som går den lige vej fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse uden kontakt med kommunen ud over den almindelige uddannelsesvejledning, klubtilbud og ungdomsskole. Den omfatter unge, som er i uddannelse, men som har det svært, og er i fare for at droppe ud. Den omfatter unge, som mangler personlige, sociale og/eller faglige kompetencer for at kunne komme i gang med en uddannelse. Og den omfatter unge, som på grund af svære fysiske eller psykiske handicap ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. De unges behov er vidt forskellige og det er forskellige indsatser, der er brug for, alt efter hvilken ung, det handler om. Derfor struktureres indsatsen i forhold til fire målgrupper: Unge i uddannelse ca unge Unge tæt på uddannelse ca unge Unge med behov for længerevarende støtte forud for start på uddannelse ca. 400 unge Unge i særligt tilrettelagte forløb ca. 450 unge, heraf ca. 150 på førtidspension Antallet af unge i de forskellige målgrupper er afrundede tal baseret på statistiske data fra
6 Unge i uddannelse Gruppen unge i uddannelse omfatter de ca unge, som er i gang med folkeskolens sidste år, går på en ungdomsuddannelse eller er i gang med videreuddannelse, efteruddannelse eller omskoling. Unge, som er i uddannelse, er i princippet ude af kommunens hænder. Alligevel spiller kommunen en rolle i forhold til disse unge og deres muligheder for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Bredde i vejledningen Der er mange veje at gå, når man skal vælge uddannelse. Det stiller krav til uddannelsesvejledningen, som skal formå at vise bredden i udbuddet af uddannelser og de mange muligheder for job, der findes bagefter. Der bliver især brug for håndværksuddannede i de kommende år, og der skal derfor sættes ekstra fokus på erhvervsuddannelserne. Gode studiemiljøer Et godt studiemiljø, som unge har lyst til at være en del af, mindsker risikoen for frafald. Der er mange elementer, der spiller ind i forhold til kvaliteten af et studiemiljø: f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, det sociale liv på undervisningsinstitutionen, den geografiske beliggenhed osv. Forebyggelse af frafald Nogle unge oplever udfordringer i livet, som gør det vanskeligt, at fortsætte i den uddannelse de er i gang med. Måske er der problemer på hjemmefronten, måske var studiet noget andet end forventet eller det er vanskeligt at få en praktikplads. En tidlig og hurtig indsats for at få den unge tilbage på sporet er vigtig for at minimere frafald fra uddannelserne. Derfor vil vi: Løfte erhvervsuddannelsernes status blandt de unge gennem uddannelsesvejledningen, bl.a. gennem synliggørelse af mulighederne for at få læreplads og efterfølgende job, involvering af rollemodeller fra håndværkerfag mv. Hjælpe unge, som oplever et stort forventningspres fra omgivelserne, til at håndtere presset og finde sin egen vej. Samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner om fortsat udvikling af gode studiemiljøer. Samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner om etablering af studiemulighed i Holbæk (Study Lab) via fjernundervisning o.lign. Samarbejde med virksomheder om at skabe flere lære- og praktikpladser, bl.a. gennem partnerskabsaftale mellem EUC, UU, Dansk Byggeri og Holbæk Kommune. Styrke vejledningsindsatsen overfor unge, som er i arbejde, men ikke har en uddannelse. Målsætning for 2016: Flere unge gennemfører deres uddannelse. 6
7 Unge tæt på uddannelse Unge tæt på uddannelse er de ca unge, som med vejledning, støtte eller en eller anden form for indsats vurderes at kunne påbegynde en kompetencegivende uddannelse indenfor mindre end et år. I fagsprog betegnes disse unge ofte som uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate. Gruppen indeholder også unge, som er i job samt de unge kommunen ikke har kontakt med, fordi de f.eks. er på højskoleophold, ude at rejse, hjemmegående og forsørges af ægtefællen o.lign. Disse unge har evnerne til at gennemføre en uddannelse, men mangler måske et skub i den rigtige retning, motivation og troen på sig selv. Motivation og vejledning De unge, som er i gang med at afslutte folkeskolen skal motiveres til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Den unges interesser og evner skal bringes i spil, så den unge bliver i stand til at vælge den uddannelse, som er den rette for netop ham eller hende. Netværk og fritidsjobs For mange unge har omgivelsernes meninger stor betydning. For nogle er det forældrenes forventninger, der vejer tungt, mens det for andre er vennernes syn på tingene, der er det vigtigste. Derfor er netværket omkring den unge en vigtig nøgle til at skabe opbakning til den unge og dennes uddannelsesvalg. Unge, som har et fritidsjob, får motivation og læring, som ruster dem til at gennemføre en uddannelse. Brobygning til uddannelser Det kan være vanskeligt at vælge uddannelse på baggrund af hvad man hører eller kan læse sig til. Derfor er det for nogle unge vigtigt at skabe gode muligheder for at indsnuse atmosfæren på uddannelsesinstitutioner og prøve nogle fag af, inden den unge foretager sit uddannelsesvalg. Derfor vil vi: Udvikle overgangs-tilbud og for-forløb, som kan styrke faglige forudsætninger og bidrage til, at den unge får selvværd og tro på sig selv gerne sammen med andre aktører. Aktivt involvere netværket omkring den unge i at motivere og vejlede den unge, herunder forældre, foreninger, idrætsklubber m.fl. Samarbejde med virksomheder om skabelse af fritidsjobs. Udvide brobygningsordningen, så unge kan opnå større indsigt i hvad forskellige uddannelser indeholder, og dermed gøre den unge mere afklaret om de valg han eller hun træffer. Målsætning for 2016: Flere unge kommer i uddannelse, hurtigere. 7
8 Unge med behov for længerevarende støtte forud for start på uddannelse De ca. 400 unge i Holbæk Kommune med behov for længerevarende støtte, før de kan starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ofte unge, som har haft en svær start i livet. De har faglige, sociale og/eller personlige udfordringer. Nogle af disse unge har påbegyndt uddannelse flere gange, men er droppet ud. Andre igen er aldrig kommet i gang. I fagsprog kaldes disse unge ofte aktivitetsparate. Styrke faglige, personlige og sociale kompetencer Fælles for disse unge er, at de ikke efter deres folkeskoleforløb er klar til at starte på en ungdomsuddannelse. En samtale eller et kort kursus er ikke nok til at opbygge det fundament, som skal til for at den unge kan gennemføre en almindelig uddannelse. Indsatsen frem mod uddannelse skal tilrettelægges, så den imødekommer de udfordringer den enkelte unge har, f.eks. matematik- eller danskkundskaber, forældre med alkoholproblemer eller angst. Det kalder på fleksibel og individuelt tilrettet kompetenceudvikling indenfor både faglige, personlige og sociale forhold. Fastholdelse af uddannelsesfokus Jo længere tid man er ude af uddannelsessystemet, jo sværere er det at vende tilbage. Det er derfor vigtigt at fastholde fokus på uddannelse som målet, også selvom man i en periode ikke kan gå på en almindelig uddannelsesinstitution. Derfor vil vi: Udvide brugen af den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrundskoleuddannelsen (EGU) og produktionsskolerne i fleksible forløb. Udvide og videreudvikle garantiskoleindsatser, så unge, der skifter uddannelsesspor fastholdes i uddannelse i perioden mellem to uddannelser. Følge disse unge tæt i overgangen fra Læring & Trivsel til Uddannelse til alle unge. Udvikle proaktiv vejledning i overgangen mellem ung og voksen, f.eks. styring af privatøkonomi. Gøre aktivt brug af rollemodeller for at vise de unge, at det har kunnet lykkes for andre trods en vanskelig opvækst eller andre udfordringer i livet. Målsætning for 2016: Flere aktivitetsparate unge bliver uddannelsesparate, hurtigere. 8
9 Unge i særligt tilrettelagte forløb For nogle unge er det ikke muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på grund af f.eks. svære bevægelseshandicap, psykiske lidelser, erhvervet hjerneskade eller kroniske smerter. Disse unge har brug for særligt tilrettelagte forløb, som giver de unge mulighed for at klare sig bedst muligt i eget liv. Der er ca. 450 unge i denne målgruppe i Holbæk Kommune. Heraf er ca. 150 på førtidspension. Fleksible uddannelsesforløb Det er vigtigt for unge, som ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse, at deres uddannelsesforløb passer til netop deres behov. Udfordringerne for den enkelte er forskellige. Derfor bør uddannelsesforløbene kunne skrues sammen på forskellige måder og målrettes netop den kompetenceudvikling, som den enkelte unge har brug for. For nogen er det vigtigt at lære et fag, mens det for andre er vigtigere at lære at købe ind selv eller at kommunikere med omverdenen, f.eks. med IT-hjælpemidler. Praktiske forløb og samarbejde med virksomheder Selvom en ung ikke kan gennemføre en almindelig erhvervskompetencegivende uddannelse kan nogle godt nå til at komme ind på arbejdsmarkedet og tæt på selvforsørgelse. For dem, som kan, skal der sættes fokus på udvikling af praktiske færdigheder og mulighederne for at finde sig en plads på det rummelige arbejdsmarked øges. Derfor vil vi: Udvide brugen af den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrundskoleuddannelsen (EGU) og produktionsskolerne i fleksible forløb i samspil med den særligt tilrettelagte uddannelse (STU) og tilpasset den enkelte unges behov. På den måde tror vi, at flere kan kvalificeres til at varetage et job. Udvikle flere praksisrettede forløb i den særligt tilrettelagte uddannelse (STU). En tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og specifikke fagkompetencer kan kvalificere den unge til at kunne varetage et job. Målsætninger for 2016: Flere unge kommer ud på det rummelige arbejdsmarked, hurtigere. Flere unge bliver afklaret til den rette forsørgelse, hurtigere. 9
10 Mål Hvad sigter vi efter? Målsætninger for 2016 For hver af de fire målgrupper fastsættes en eller flere målsætninger. Nedenstående oversigt viser, hvad vi måler på, for at vurdere om indsatserne skubber i den rigtige retning. Målgruppe Målsætning Vi måler på (indikatorer) Status seneste tal Unge i uddannelse Flere unge gennemfører deres uddannelse Unge tæt på uddannelse Flere unge kommer i uddannelse, hurtigere Unge med behov for længerevarende støtte Unge i særlige forløb Flere aktivitetsparate unge bliver uddannelsesparate, hurtigere Flere unge kommer ud på det rummelige arbejdsmarked, hurtigere Flere bliver afklaret til den rette forsørgelse, hurtigere Der fastsættes ikke konkrete måltal for ambitionen i Disse skal forhandles på plads med de involverede aktører, særligt uddannelsesinstitutionerne og skolerne. Effektmål Effektmål handler om det, vi måler på for at følge, om vi opnår den ønskede effekt på den lange bane. Byrådet har fastlagt effektmål for alle Holbæk Kommunes kerneopgaver. Det overordnede formål for Uddannelse til alle unge er, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vi måler derfor på om: flere i den erhvervsaktive alder har en erhvervskompetencegivende uddannelse andelen af årige, der ikke har en uddannelse ud over folkeskoleniveau, falder flere unge 5 år efter 9. klasse har gennemført en ungdomsuddannelse Derudover er det et mål at de unge bliver mere selvhjulpne, så de i højere grad klarer sig uden kommunens økonomiske støtte. Vi måler derfor på om: andelen af årige, der har behov for at modtage uddannelseshjælp, falder antallet af unge, der har behov for anbringelse/botilbud, falder Udviklingen i disse forhold vil give en pejling af om kommunens indsats virker efter hensigten. Byrådet forelægges status på effektmålene hvert år i forbindelse med budgetlægningen. 10
11 Om Uddannelsesplan 2016 Uddannelsesplan 2016 godkendes af Udvalget for Arbejdsmarkedet i januar 2016 og besluttes af byrådet i februar Planen sætter retning for indsatsen med kerneopgaven Uddannelse til alle unge i Hvert år revideres planen af Udvalget for Arbejdsmarkedet, så de politiske målsætninger holdes ajour med byrådets ambitioner for kerneopgaven. 11
12 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Seminarieparken Holbæk 12
Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereUDDANNELSESPLAN 2016. Præsentation v. Julie Becher:
UDDANNELSESPLAN 2016 Præsentation v. Julie Becher: Forslag til Uddannelsesplan 2016 Forslag til indikatorer (det vi måler på) Emner, som udvalget i 2016 dykker ned i Tidsoversigt det politiske arbejde
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDe 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn
De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn Bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder Langtidsledigheden skal bekæmpes Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af
Læs mereDe unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen
De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen
Læs mereUdslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereLandssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015
Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til planer. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 29. juni 2015 til 11. august 2015 Vejledningstekst til dagpengemodtager og dimittend...
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereUddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelses- parathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Indhold Forord 3 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 4 8. klasse
Læs mereForslaget vil understøtte den overordnede vision for Aarhus Kommune er Aarhus en god by for alle, hvor:
Forslag 3: Byrådsmøde d. 6. maj 2015 - Budgetforslag fra SF: Bedre forhold for handicappede Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsforslag om bedre forhold
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereUdslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien indeholder følgende elementer: Værkstedsprofiler
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereHøring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Risskov, d. 22.marts 2013 Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ligeværd takker for muligheden for at kommentere lovforslaget. Ligeværds overordnede
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereHELHED OG SAMMENHÆNG
HELHED OG SAMMENHÆNG v. Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen, Skanderborg Kommune KL s Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015 Den politiske ramme for beskæftigelsesområdet er, at
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereStyrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der
Læs mereTil kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til kommende elever og forældre - en 3-årig ungdomsuddannelse Hvad er STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre
Læs mereIntegrationsstrategi. Det aktive medborgerskab
Integrationsstrategi Det aktive medborgerskab Nyt politikkoncept Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler
Læs mereDet kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse
Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse Side 1 Christiansborg 24. maj 2016 Cabi bedre arbejde til flere Netværks- og videnshus for jobcentre og virksomheder Fremmer socialt
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereHvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?
Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo? Autismecenter Nord-Bo Autismecenter Nord-Bo ligger i Nordjylland og har afdelinger placeret i Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune. Autismecenter Nord-Bo
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereSocialpolitiske pejlemærker for København
Socialpolitiske pejlemærker for København Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe socialt udsatte københavnere og københavnere med særlige behov og at understøtte og udvikle deres potentialer. Det
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 01. september 2015 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb I notatet beskrives ressource- og jobafklaringsforløb formålet med
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereVejle, den 29. oktober 2014
Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens
Læs mereStrategi for beskæftigelsesindsatsen i Struer Kommune PIXI-UDGAVE
Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Struer Kommune PIXI-UDGAVE 1 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Baggrund for en strategi for beskæftigelsesindsatsen... 5 Færre langtidsledige i Struer Kommune...
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereA-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1
A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereBilag 1 - Bruttokatalog 2016 over initiativer for borgere med anden etnisk baggrund end dansk
Bilag 1 - Bruttokatalog 2016 over initiativer for borgere med anden etnisk baggrund end dansk Effektmål i Integrationspolitikken, som indsatsen bidrager til Finansiering At en større andel af borgere med
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
Læs mereProjektets titel Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereog psykiske lidelser og handicaps, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse mennesker til at få en tryg tilværelse?
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt T A L E Samrådstale til samrådsspørgsmål A og B om L 113 (fredag den 26. februar) (Det talte ord gælder) Samrådsspørgsmål
Læs mereNye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk
Slutevaluering af projektet Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk Formål med projektet At udvikle nye metoder at møde de etniske unge på i forbindelse med udviklingen af en fremtidig
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mere