Bilag 5: Natura 2000-områder

Transkript

1 Bilag 5: Natura 2000-områder Habitatområde nr. H 238 Egtved Ådal Internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 238, som omfatter habitatområde nr. H238 Det fremgår af basisanalyse , at Natura 2000-området har et areal på 1043 ha. Området er et meget kuperet og varieret tunneldalssystem omkring vandløbene Egtved Å og Vejle Å. Området rummer en lang række habitatnaturtyper. I bunden af dalen findes vandløbene med tilgrænsende bræmmer af høje urter. Desuden ligger der partier med ferske enge og moser, herunder habitatnaturtyperne rigkær og skovbevokset tørvemose samt elle- og aske-sumpe. På de tørre partier op af ådalsskrænterne findes kalkoverdrev og især surt overdrev og arealer med tør hede, samt småskove af både løvtræ og nåletræ. Flere steder på skrænterne, både i skovene og på de lysåbne arealer, findes der små kilder og væld med kalkholdigt vand. På grund af jordbunden i området findes der kun meget små og sporadiske forekomster af kalkoverdrev. Nogle af forekomsterne kan være opstået ved tidligere kalkning af sure overdrev. Størstedelen af området er en del af Nybjerg Mølle-fredningen, hvis formål er at bevare de landskabelige værdier og beskytte de naturvidenskabelige interesser i navnlig geologisk, botanisk og zoologisk henseende. Fredningen tilsigter desuden at give offentligheden øget adgang til området. På flere af overdrevsarealerne findes der en veludviklet flora af både svampe og planter. Der er således fundet en række rødlistede arter bl.a. hvid sækspore, lyngstar og en af landets største bestande af bredbægret ensian. Der findes desuden store bestande af fredede orkidéer: Skovgøgelilje, bakke-gøgelilje, plettet gøgeurt og tyndakset gøgeurt. Af øvrige karakteristiske overdrevsarter kan nævnes guldblomme, hjertegræs og alm. månerude. Der er en unik svampeflora på flere overdrev med mange rød- og gullistede svampe. På de bedste overdrev er der således fundet mellem 14 og 25 arter af vokshatte. Gældende udpegningsgrundlag (Kilde : Kode Udpegningsgrundlag 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

2 91D0 91E0 * Skovbevoksede tørvemoser * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Angiver særligt truede naturtyper og arter på euroæpisk plan (prioriterede naturtyper og arter) I henhold til Natura 2000-planen for habitatområdet er den nedre tålegrænse for luftbåret kvælstof overskredet. For de næringsfattige naturtyper tør hede og hængesæk samt alle skovnaturtyper, er den høje ende af tålegrænseintervallerne for kvælstofpåvirkning overskredet for hele arealet. Også for en tredjedel af de sure overdrev er den høje ende af intervallet overskredet. Kildevældene i Natura 2000-områdets ådale vurderes at være truet af høje næringsstofkoncentrationer i grundvandet, hvilket medfører dominans af kraftige, næringsstofelskende plantearter på bekostning af mosser og andre lavtvoksende arter. Det samme gælder i nogen grad for rigkær og hængesæk. Natura 2000-områdets småsøer og vandhuller er truet af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjord. Grundlaget for ovenstående fremgår af tillæg til basisanalysen for , hvor der er foretaget overslagsberegninger (jf. nedenstående tabel 4 fra tillægget til basisanalysen), der har vist, at kvælstofnedfaldet på størsteparten af naturområderne i Natura 2000-området ligger mellem 15 og 25 kg N/ha/år alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed. Enkelte skove belastes dog med op til 30 kg N/ha/år.

3 Habitatområde nr. H70 Øvre Grejs Ådal Internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 81, som omfatter habitatområde nr. H70 Det fremgår af basisanalyse , at Natura 2000-området har et areal på 886 ha. Området ligger inden for vandopland Lillebælt. Grejs ådal strækker sig fra opstrøms Fårup Sø i vest og videre ned langs Grejs Å mod øst. Mere end halvdelen af området er skovdækket. Sydvest for Fårup Sø ligger mose- og engområdet Ollerup Kær, som omkranser det ene af tilløbene til Fårup Sø. Selve Fårup Sø er en næringsrig sø på 95 ha. Den modtager ca. 2/3 af sit vand fra kilder enten i søen eller op til søen. På nordsiden af Fårup Sø er der løvskov, fortrinsvis højstammet bøgeskov, mens der ned mod søen er udbredte ellesumpe, som rummer en række jernholdige kildevæld. På sydsiden af søen er der lysåbne arealer med overdrev og dyrkede marker. Øst for Fårup sø åbner sig en forholdsvis bred ådal med eng- og mosearealer langs Grejs Å. På nordsiden af ådalen rejser Jelling Skov sig som en skræntskov på ådalsskrænten. Der er anlagt en

4 golfbane i området lidt syd for Jelling by. Den østlige del af området er omfattet af landskabsfredning ved Lerbæk på 226 ha, der har til formål at bevare de skovklædte skrænter og forhindre bebyggelse. Natura 2000 områdets nord-østlige del berøres af en mindre fredning der bl.a. har til formål at bevare og forbedre natur- og landskabsværdier og forhindre bebyggelse. Skovene domineres af bøgebevoksninger med indslag af elle- og askeskov i bunden af ådalen. Her er der fundet områder med kildekalk. Længere mod øst bliver ådalen smallere, og der er større fald på Grejs Å. Der findes en del eng- og mosearealer ned til åen, men det dominerende landskabselement er løvskovene på ådalsskrænterne, Lerbæk Skov og Grejs Skov. I disse skove findes en række hurtigtstrømmende skovbække med et kraftigt fald. Store dele af Grejs Å løber stort set ureguleret og har nogle meget fine fysiske forhold med stenet og gruset bund. Miljøkvaliteten er høj, og der er et meget varieret liv af rentvandskrævende smådyr, hvoraf flere er enten rød- eller gullistede. Området rummer relativt store arealer med rigkær. Flere steder findes en artsrig vegetation, f.eks. er der flere steder fundet maj-gøgeurt og engblomme i pæne bestande. Gældende udpegningsgrundlag (Kilde : Kode Udpegningsgrundlag 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Angiver særligt truede naturtyper og arter på euroæpisk plan (prioriterede naturtyper og arter) I henhold til Natura 2000-planen for habitatområdet gælder for alle kortlagte naturtyper i Natura 2000-området, at de er truet af luftbåret kvælstof. For alle de kortlagte naturtyper er den nedre tålegrænse overskredet. For skovnaturtyperne er også den høje tålegrænse overskredet. Natura 2000-områdets småsøer er truet af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjord og luftbåren kvælstofbelastning, og dermed trues også levestederne for stor vandsalamander. Den væsentligste trussel mod Fårup Sø er tilførselen af fosfor. Grundlaget for ovenstående fremgår af tillæg til basisanalysen for , hvor der er foretaget overslagsberegninger (jf. nedenstående tabel 4 fra tillægget til basisanalysen), der har vist, at

5 kvælstofnedfaldet på størsteparten af naturområderne i Natura 2000-område nr. 81 ligger mellem 25 og 30 kg N/ha/år alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed. Enkelte skove belastes dog med kg N/ha/år.