Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Transkript

1 Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Temamøde om patientuddannelse Comwell Middelfart, Region Syddanmark Bjarne Bruun Jensen Steno Center for Sundhedsfremme Slide no 1

2 Udgangspunktet Behov for: metodeudvikling inddragelse af pædagogiske perspektiver beskrivelse af professionelle kompetencer dokumentation af effekter Forslag: Hent inspiration fra et sundhedspædagogisk perspektiv Gå tættere på! Slide no 2

3 Sundhedspædagogiske kernebegreber Kernebegreb 1: Sundhedsbegrebet Kernebegreb 2: Handlekompetence Kernebegreb 3: Viden Kernebegreb 4: Deltagelse Kernebegreb 5: Handling Steno Center for Sundhedsfremme Slide no 3

4 Slide no 4

5 Slide no 5 Sundhedssbegreber

6 Projekt om madlavning med udviklingshæmmede Søren Gericke, Metroxpress : Vi skal præge mennesker med noget glad mad. Ikke sund mad. Det lyder så salatbar, mand, det gider vi ikke. Hvis mad er glad, er den også velsmagende, og så er den også sund, og så får man lyst til livet. Slide no 6

7 Sundhedsdefinition Sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed (WHO) Sundhed omfatter to dimensioner: Livskvalitet Sygdom Giver det mening at snakke om en sundhedsekspert? Eller er det snarere relevant at snakke om en ekspert i sundhedspædagogik? Slide no 7

8 NEGATIV fravær af sygdom POSITIV fravær af sygdom eksist. af velvære SNÆVER livsstil 1 2 BRED livsstil og levevilkår 3 4 Slide no 8 Fire forskellige sundhedsbegreber

9 Kompetence Patientuddannelse medvirker til, at patienter tilegner sig kompetencer til at forholde sig aktivt til kronisk sygdom, dens konsekvenser og behandling (S.st., 2006; 2008) men vi må tættere på! Slide no 9

10 Handlekompetence et begreb på tværs Kan man snakke om handlekompetence indenfor sundhed for fx: Sundhedsfremme i skolen? Deltagere på en rygskole? Ansatte på en arbejdsplads? Diabetes 2 patienter? Deltagere i rygestopgruppe? Ældre i eget hjem?. Slide no 10

11 Komponenter af handlekompetence Viden og indsigt Engagement Visioner Handle-erfaringer Kritisk sans.. Men vi må endnu tættere på Slide no 11

12 Fire dimensioner af sundhedsviden Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Slide no 12 Visioner hvor?

13 Videnslandskaber Årsager hvorfor? Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsog miljøforhold Effekter hvad? Visioner hvor? Visioner hvor? Slide no 13

14 Viden Hvilken viden har patienter brug for? Hvor lidt viden har patienter brug for? Slide no 14

15 Deltagelse og involvering - generelle tendenser Fra en top down tilgang domineret af den professionelle. over en bottom up tilgang domineret af målgruppen (professionel: proceskonsulent) mod en dialog tilgang hvor den professionelle har en vigtig rolle som faglig sparringspartner! Slide no 15

16 Forskellige kategorier af deltagelse Patienternes forslag Fælles beslutninger Patienternes forslag Patienternes beslutninger Professionelles forslag Fælles beslutninger Professionelles forslag Patienterne accepterer eller afviser Slide no 16

17 Deltagelse - i forhold til forskellige faser Med i forløbet eller ej? Valg af fokus/problem? Undersøgelse af problem? Opstilling af mål og vision? Udvikling af handlemuligheder? Igangsættelse af handlinger? Opfølgning og evaluering? Slide no 17

18 Deltagelse - i forhold til hvad og hvordan? Med i forløbet? Undersøge analysere Vision og mål Handling evaluering Patienter foreslår fælles beslutninger Patienter foreslår Patienter beslutter Professionelle foreslår Fælles beslutninger Professionelle foreslår Take it or leave it Slide no 18

19 Deltagelse - et komplekst begreb I et projektforløb indgår typisk flere forskellige former for deltagelse Deltagelse varierer fra projekt til projekt, afhængig af emne, målgruppe, professionelles personlighed m.m. Det vigtige er ikke, hvem der får ideerne, men derimod den efterfølgende proces, der bygger på dialog Der er ikke evidens for at sætte faglighed og deltagelse ( rundkredspædagogik ) op som hinandens modsætninger snarere tværtimod! Et deltagerorienteret arbejde forudsætter en høj faglighed hos den professionelle Slide no 19

20 Nuancering af handlebegrebet Direkte Indirekte Individuelle 1 2 Fælles 3 4 Slide no 20

21 Følgende bidrager til at udvikle Ejerskab og Handlekompetence Ægte deltagelse (men i dialog med en professionel) Egne handlinger (men som integrerede elementer) Alle grupper vinder ved et deltager- og handlings-orienteret approach (men forskellige typer af støtte nødvendigt) Slide no 21

22 Den sundhedspædagogiske tilgang Arbejder med et bredt og positivt sundhedsbegreb Inddrager målgruppen i dialog om visioner, handlinger m.m. Igangsætter handlinger som integrerede elementer Udvikler handlekompetence hos målgruppen Støtter målgruppen i at tilvejebringe handlerum Skal udmøntes i forhold til den konkrete setting Er frugtbar og anvendelig inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling Slide no 22

23 Sundhedspædagogiske metoder Den motiverende samtale Guidet egenbeslutning (GEB) Du bestemmer Aktive vurderinger Fremtidsværksteder IVAC (Investigation, Vision, Action, Change) Stanford-modellen. (Forebyggende Sundhedsarbejde (kap 15 og 22), Munksgaard, (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen (red.), Slide no 23

24 Slide no 24 Steno Center for Sundhedsfremme Center for forskning og udvikling A. Tre fokusområder Patientuddannelse (fx hospitaler), forebyggelse (fx arbejdspladser) og sundhedsfremme (fx skoler og familier B. Tre principper for forskning og udvikling Praksisorientering, tværfaglighed og samarbejde C. Fem principper for interventions-tilgangen Lighed i sundhed, et positivt og bredt sundhedsbegreb, deltagelse af målgruppen, handlekompetence og empowerment som målbegreber & et settings perspektiv