XX. En mere heterogen befolkning
|
|
- Hans Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 XX. En mere heterogen befolkning
2 XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i særlige tilfælde Den virkning for nordiske og EU-statsborgere Familiesammenføring og asyl gav fortsat anledning til indvandring Retskrav på familiesammenføring af børn, ægtefæller og forældre Indførelse af begrebet de facto flygtninge Begrænse adgang til familiessammenføring Skærpede betingelser for asyl Asyl qua de facto flygtning erstattes af asyl med beskyttelsesstatus (risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling eller straf ved tilbagevenden til hjemland
3 XX.2 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 22 fortsat 24-årsreglen vedr. familiesammenføring af ægtefæller: begge skal være over 24, og sammenføring skal ske til det land, hvor parrets samlede tilknytning er størst ( tilknytningskravet ) Kravet bortfalder, hvis den i Danmark boende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i mere end 28 år og for personer, der i mere end 28 år har opholdt sig lovligt i Danmark, som er født og opvokset i Danmark eller er kommet til landet som mindre barn Familiesammenføring af forældre afskaffes
4 XX.3 Opdelingen i befolkningsgrupper En af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark ja nej Født i udlandet Født i Danmark Dansk oprindelse indvandrer efterkommer
5 XX.4 Definition af befolkningsgrupper En person har dansk oprindelse, hvis mindst en af forældrene både er dansk Boks 1.1: Definition af befolkningsgrupper statsborger og født i Danmark. Det har ingen betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark Hvis personen ikke har dansk oprindelse, er vedkommende: Indvandrer, hvis personen er født i udlandet eller Efterkommer, hvis personen er født i Danmark Indvandreres og efterkommeres oprindelse er opdelt i to landegrupper, der følger FN s definition: Mere udviklede lande: USA, Canada og det meste af Europa samt Australien, New Zealand og Japan. Mindre udviklede lande: Landene i Afrika, Latinamerika og Asien, samt en række tidligere Sovjetrepublikker og Tyrkiet.
6 XX.5 Den årlige indvandring til Danmark fra mere og mindre udviklede lande Personer 3 3 Personer Indv. mindre udviklede lande Indv. mere udviklede lande Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.1
7 XX.6 Antallet af herboende indvandrere og efterkommere fra mere og mindre udviklede lande, personer personer Indvandrere mere udviklede lande Indvandrere mindre udviklede lande Efterkommere mere udviklede lande Efterkommere mindre udviklede lande Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.2
8 XX.7 Udviklingen i befolkningen opdelt efter oprindelse. En mere heterogen befolkning 1. personer personer Efterkommere fra mere udviklede lande Efterkommere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistik og Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.25
9 XX.8 En nyere befolkningsfremskrivning DREAM s befolkningsfremskrivning 26
10 XX.9 Nye befolkningsgruppers andel af befolkningen. Velfærdskommissionens estimat Indvandrere fra mindre udv. lande Indvandrere fra mere udv. lande Efterkommere fra mindre udv. Lande Efterkommere fra mere udv. lande ialt
11 XX.1. Antal og andel af efterkommere og indvandrere efter DREAM s befolkningsfremskrivning 26 Antal Andel Knap 1 mio. Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere 8.3 % 15.7 % Dansk oprindelse 4.96 mio. 5.2 mio.
12 XX.11 Samlet fertilitet for forskellige befolkningsgrupper Velfærdskommissionens antagelser Dansk oprindelse 1,62 1,54 Indvandrere fra mindre udviklede lande, ikke Dansk statsborger Indvandrere fra mindre udviklede lande, dansk statsborger Indvandrere fra mere udviklede lande, ikke Dansk statsborger Indvandrere fra mere udviklede lande, dansk statsborger Efterkommere fra mindre udviklede lande, Ikke dansk statsborger Efterkommere fra mindre udviklede lande, dansk statsborger Efterkommere fra mere udviklede lande, Ikke dansk statsborger 3,34 3,32 2,37 2,33 1,55 1,4 1,29 1,2 1,62 1,54 1,54 1,46 1,56 1,54 Efterkommere fra mere udviklede lande, dansk statsborger 2, 1,97 Hele befolkningen 1,7 1,67 Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen.
13 XX.12 Samlet fertilitet for forskellige befolkningsgrupper Antagelser i DREAM s befokningsfremskrivning 26
14 XX.13 Gennemsnitlige erhvervsfrekvenser opdelt påkøn og befolkningsgrupper (17-64 år), medio 21 Mænd Kvinder Dansk oprindelse Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Efterkommere fra mindre udviklede lande Efterkommere fra mere udviklede lande,85,59,69,68,8,76,41,57,58,75 Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, tabel 3.2
15 XX.14 Erhvervsfrekvenser for mænd og kvinder fordelt efter alder og herkomst, DO IMI IME EMI EME Mænd Kvinder DO IMI IME EMI EME Anm.: DO er personer af dansk oprindelse, IMI er indvandrere fra mindre udviklede lande, IME er indvandrede fra mere udviklede lande, EMI er efterkommere af indvandrere fra mindre udviklede lande og EME er efterkommere af indvandrere fra mere udviklede lande. Indtil videre er der kun meget få personer over 24 år i gruppen af efterkommere fra mindre udviklede lande, og derfor er der særlig stor usikkerhed om, hvordan mønstret for denne gruppes erhvervs- og overførselsindkomster vil se ud. I modelberegningerne antages det, at integrationen målt ved de aldersbetingede erhvervsfrekvenser sker lige så hurtigt for efterkommere fra mindre udviklede lande som for efterkommere fra mere udviklede lande. Kilde: DREAM. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.1
16 XX.15 Beskæftigelsesfrekvens i EU-lande for statsborgere fra mindre udviklede lande, år, kvinder mænd POL BEL FIN FRA SWE NOR DEU DK NLD AUT IRE UK CZE GRC ITA CHE ESP PRT EST BEL POL NOR DK SWE FIN FRA DEU NLD EST AUT UK IRE PRT CHE HUN ROM ESP GRC ITA CZE Anm.: Tal for Danmark, Norge og Tyskland er fra 23. Tal for Danmark er for alle indvandrere fra mindre udviklede lande i den erhvervsaktive alder og stammer fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, figur 5.11 og 5.12
17 XX.16 Forskel i beskæftigelsesfrekvens i EU-lande for nationale statsborgere og statsborgere fra mindre udviklede lande, år, 24 point point point point kvinder mænd ESP ITA GRC EST PRT CZE IRE UK CHE AUT DEU FRA NLD BEL DK NOR FIN POL SWE CZE HUN ITA GRC ESP PRT EST IRE AUT UK FRA DEU CHE POL FIN NLD SWE BEL DK NOR Anm.: Tal for Danmark, Norge og Tyskland er fra 23. Tal for Danmark er for alle indvandrere fra mindre udviklede lande i den erhvervsaktive alder og stammer fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, figur 5.13 og 5.14
18 XX.17 Andel af befolkningsgrupper uden kompetencegivende uddannelse i alderen 3-6 år, 23 Mænd Kvinder Alder Dansk oprindelse Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Dansk oprindelse Alder Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.16
19 XX.18 Andel af befolkningsgrupperne med en videregående uddannelse i alderen 3-6 år, 23 4 Mænd Kvinder Dansk oprindelse Alder Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Dansk oprindelse Alder Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.17
20 XX.19 Uddannelsesbaggrund for borgere over 15 år, der er født i mindre udviklede lande, 2/ AUT FIN NLD DK ESP PRT FRA GRC BEL DEU USA CHE OECD UK HUN SWE LUX KOR CZE JPN TUR NOR MEX POL NZL AUS CAN SVK IRL Uddannelsesniveau (indeks DK=1) Andel med lav uddannelse (pct.) Anm.: Indekset for uddannelsesniveau er konstrueret ved at tildele andelen af lavtuddannede vægten 1, andelen med mellemuddannelse vægten 2 og andelen med høj uddannelse vægten 3. Databasen mangler data for to medlemslande, Island og Italien. Databasen mangler data for to medlemslande, Island og Italien. Kilde: OECD, Data base on immigrants and expatriates. Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, figur 5.4
21 XX.2 Uddannelsesbaggrund for borgere, der er født i mindre udviklede lande i forhold til resten af befolkningen, personer over 15 år, pct., 2/ OECD-gennemsnit AUT FIN NLD USA DEU DK CHE SW FRA BEL JPN NOR KOR ESP LUX CZE NZL CAN GRC AUS UK POL HUN SVK PRT IRL MEX TUR Anm.: Databasen mangler data for to medlemslande, Island og Italien. Kilde: OECD, Data base on immigrants and expatriates. Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, figur
22 XX.21 Andelen af lavtuddannedeborgere født i mindre udviklede lande i forhold til den tilsvarende andel for resten af befolkningen, personer over 15 år, 2/ OECD-gennemsnit IRL TUR SVK MEX NZL PRT AUS KOR POL GRC UK HUN CAN ESP NOR JPN LUX BEL CZE FRA SWE DK NLD FIN CHE DEU AUT USA Anm.: Databasen mangler data for to medlemslande, Island og Italien. Kilde: OECD, Data base on immigrants and expatriates. Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, figur 5.6
23 XX.22 Ledighed for indvandrere fra mere og mindre udviklede lande samt personer af dansk oprindelse, Anm.: Definitionerne af ledighed i denne figur følger den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: "DA data". Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Dansk oprindelse Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.19
24 XX.23 Erhvervsfrekvenser for indvandrere fra mere og mindre udviklede lande samt personer af dansk oprindelse, Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Dansk oprindelse Anm.: Definitionerne af ledighed i denne figur følger den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: "DA data". Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.2
25 XX.24 Lønspredning, 2/ CAN UK DEU NLD SWE DK Anm.: Tal for DK er fra og fra for DEU og NLD. Lønspredningen er forholdet mellem 1. og 9. løndecil. Kilde: OECD (24b). Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, figur 5.2
26 XX.25 Omfanget af lavtlønnet beskæftigelse, 1995 Andel med løn < 2/3 af medianen D5/D1 ESES ECHP ESES ECHP Spanien 21,3 22,8 1,72 1,97 Storbritannien 2,6 2,8 1,8 1,81 Irland 18,1 25,1 1,76 2,13 Belgien 9,1 11,8 1,41 1,56 Italien 8,8 9,2 1,39 1,5 Danmark 8,1 11,6 1,45 1,66 USA 25,2 25,2 2,9 2,9 Anm.: Tabellen bygger på ESES (European Structure of Earnings Survey) og ECHP (European Household Panel), men data for USA er i alle søjler fra Current Population Survey. Kilde: Fernández et al. (24). Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, tabel 5.8
27 XX.26 Mindsteløn i pct. af gennemsnitsløn (APW), FRA HUN DK GRC IRE LUX PRT NLD AUS BEL SVK UK NZL CAN ESP POL CZE USA JPN KOR Anm.: Figuren viser lovsikrede mindstelønninger i forskellige lande. I flere lande, herunder Danmark, Tyskland og Sverige, aftales mindstelønninger alene i overenskomstsystemet, ofte sektorvist. Tyskland og Sverige er derfor ikke medtaget. For Danmark er tilføjet en tilnærmet mindsteløn omkring 14. kr. om måneden for en ufaglært arbejder i 22, jf. HK/Handel og CO-industri. Kilde: OECD (24a) og egne beregninger. Velfærdskommissionen, Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande, figur 5.21
28 1. kr. 14 XX.27 Offentlige udgifter til overførselsindkomster, gennemsnitlig person, mænd kr Dansk oprindelse Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, figur 11.1
29 1. kr. 14 XX.28 Offentlige udgifter til overførselsindkomster, gennemsnitlig person, kvinder, kr Dansk oprindelse Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mere udviklede lande Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, figur 11.2
30 XX.29 Nettobidrag til den offentlige sektor for mænd fordelt på alder, 21 1 kr. 1 kr Dansk oprindelse Indvandrere mindre udviklede lande -3 Indvandrere mere udviklede lande Efterkommere mindre udviklede lande Efterkommere mere udviklede lande Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.23
31 XX.3 Nettobidrag til den offentlige sektor for kvinder fordelt på alder, 21 1 kr. 2 1 kr Dansk oprindelse Indvandrere mindre udviklede lande Indvandrere mere udviklede lande Efterkommere mindre udviklede lande Efterkommere mere udviklede lande Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen. Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd og globaliseringen, figur 3.24
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereBefolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4
Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2010
23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2010
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2012
30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs meretilstandsrapport syddanmarks sande tilstand udført august 2010
tilstandsrapport syddanmarks sande tilstand udført august 21 INTRO Regionens tilstandsrapport Når man har fundet det hus, man gerne vil købe, får man sælgeren til at lave en tilstandsrapport. På den måde
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006
2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204
Læs mereStigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereKonkurrence, forbrugerforhold og regulering
14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereXXIV. Arbejdsstyrke, arbejdsmarked og. arbejdsmarkedsreformer
XXIV. Arbejdsstyrke, arbejdsmarked og arbejdsmarkedsreformer XXIV.1 Erhvervsfrekvens for 15-6 årige, 3 Pct. 9 8 7 6 5 3 1 Kilde: OECD, Labour Statistics. Pct. 9 8 7 6 5 3 1 CAN NZL USA ITA OECD gennemsnit
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation
2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).
38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereGRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2011
31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere
Læs mereVelfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereSocialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.
Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereHvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg
Læs mereUdviklingen i indkomstforskelle
PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereDanmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012
Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada
Læs mereTusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mere