Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier Februar Juni 2016 Nærvær engagement mangfoldighed

2 Pædagogisk læreplan Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Børn får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer. Børn får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund Børn er medskaber af kultur. De voksne skal Inddrage børnene i de kulturelle værdier der er kendetegnende for den brede danske befolkning Være gode rollemodeller i forhold til en naturlig, nysgerrig og anerkendende tilgang til forskellige kulturer og dermed også til etnisk fremmede kulturer Sørge for markering af de traditionelle mærkedage Være kulturbærer af de kendte danske traditioner og præsentere børnene for fremmed kultur/tradition som mad, sang, musik og sprog Repræsenterer kulturen hele vejen rundt sang billedkunst litteratur og fortælling Tegn succeskriterier Børnene viser glæde og er deltagende i tilbagevendende aktiviteter/traditioner At børnene er trygge og udviser naturlig nysgerrighed i mødet med mennesker fra fremmede kulturer At børnene udviser forventning og begejstring ved markering af mærkedage f.eks. fødselsdage At børnene er glade for at synge og at de synger på eget initiativ Børne- og læringsmiljø For at fremme børns forståelse for fremmede kulturer, er det vigtigt at vi skaber et anerkendende miljø, hvor der er plads ti forskelligheder - psykisk læringsmiljø Det fysiske læringsmiljø kan understøttet ved at inspirere til f.eks. sang, musik og teater Udnyt de tilbagevendende kulturelle begivenheder og traditioner til at understøtte det æstetiske læringsmiljø f.eks. pynte til jul, påske og fødselsdag Politiske fokuspunkter Dannelse Læreplanstemaet giver rig mulighed for at arbejde med dannelse, således at børnene påbegynder en forberedelse til det komplekse samfund. Dannelsen understøttes ved at sætte fokus på både egen og andre etniske kulturer Trivsel, nærvær og omsorg. Gentagelser og genkendelighed er lig med tryghed. Traditioner og kultur bygger netop på genkendelighed og gentagelser hvorfor læreplanstemaet kommer godt omkring begreberne trivsel, nærvær og omsorg

3 Kulturelle udtryksformer og værdier Jeg lærer: Glæde ved kreative udtryk At tegne og male At synge, spille og lytte til musik Noget om traditioner og højtider Jeg oplever: At prøve forskellige kunstneriske udtryk At synge, lege sanglege, og danse til musik De særlige forberedelser og festligheder omkring højtider og andre traditioner Teater og drama Hver dag eller hver uge: Synger vi og laver sanglege Laver vi en form for kreativt udtryk: tegner, maler, klistrer, bygger i sand, laver figurer af naturmaterialer osv., osv. Festligholder vi fødselsdage, højtider og lign. Læse-fortælles små historier De voksne skal: Inddrage børnene i de kulturelle værdier der kendetegner den brede danske befolkning Være rollemodeller i en naturlig, nysgerrig og anerkendende tilgang til forskellige kulturer dermed også til etnisk fremmede kulturer Markere de traditionelle mærkedage Være kulturbærer for kendte danske traditioner og præsentere børnene for fremmed kultur/ tradition som mad, sang, musik og sprog Repræsentere kulturen hele vejen rundt sang billedkunst litteratur og fortælling Nøgleord: Aktiv formidling af kultur Afprøvning af et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Kulturelle traditioner Kunstneriske tilbud Teater Dans Musik Udstillinger

4 Evaluering Barnet: Hvordan kan du se, at det enkelte barn har eksperimenteret og udviklet sig under dette læreplanstema? (synge, lege, udklædning, tegne, male, klippe) Hvorledes ser du barnet udtrykker sig når du er formidler og rolle model? ( glæde, opmærksomhed, smiler, ler, mimik, kropssprog) Hvordan oplever du barnets nysgerrighed? ( hvad ser du barnet gøre? ) Hvordan udviser barnet forventning samt begejstring? ( hopper utålmodigt, taler om det der skal ske, bliver helt stille og afventer, vil vise dig noget, afspejler dine initiativer? ) Børne- og læringsmiljøet: Hvor og hvordan har du været med til at fremme forståelsen for anden Kultur? ( Samtaler om hvordan vi ser ud, bøger, sange, udklædning, mad ) Hvordan anerkender du barnet, viser at der er plads til forskellighed? (hvordan skaber du rum til at alle føler sig værdsat?) Hvordan har du understøttet det fysiske lærings miljø? ( sang sanglege teater rollelege kunstneriske udfoldelser, kreative aktiviteter) Hvordan har du udnyttet de tilbagevendende kulturelle begivenheder og traditioner (jul, fastelavn,påske, fødselsdage) Hvordan reagerer barnet når du feks når pynter op? ( det æstetiske børnemiljø)

5 Evaluering Pædagogiske læreplaner : Kulturelle udtryksformer og værdier Dagplejer : Hvordan har jeg styrket barnet i sine kulturelle udtryk? Hvordan kan du se barnet har udviklet sig? Giv et lille eksempel/ historie fra jeres hverdag Hvordan har du dokumenteret / inddraget forældrene i dette læreplanstema Navn: alder : Navn: alder :

6 Navn: alder : Navn: alder :

7 Børne- og læringsmiljøet: Dokumentation:

8 Inspiration til læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad er kultur i dagtilbud? Hvad kan vi gøre i praksis? Kunstnerisk liv med små børn Pædagogens opgave

9 Hvad mon kultur i dagtilbud er? Pædagogiske overvejelser over, hvordan børn får mulighed for at praktisere deres egen kultur i deres hverdag, danner grundlag for, at børn i dagtilbud oplever at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. Man forbinder ofte børn og kultur med de 3 K er, som: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn! De to første kategorier for børn og med børn dækker en bred vifte af de kulturtyper, som mange børn i et eller andet omfang har kendskab til, herunder blandt andet teaterforestillinger, computerspil, musik, og museer. Disse kategorier kræver, at voksne enten formidler kulturen, deltager i- eller præsenterer børnene for kultur. Den sidste kategori kultur af børn eller børns egen kultur. Den bygger på forståelse af, at børn i sig selv er kulturskabende. Kort sagt kan man sige, at det er de kulturelle udtryk og værdier, børn selv frembringer i deres gøren og laden det er de kulturelt formgivende processer, der skaber mening og betydning for børnene i øjeblikket. Det kan være udtryksformer som rim, remser, sange, vitser, lege, men også mere æstetiske udtryk som rytmer og gangarter. I arbejdet med at udvikle børns kulturelle udtryksformer og værdier, er alle tre former for kultur vigtige at have for øje i det pædagogiske arbejde. Kulturelle udtryksformer og værdier kan i relation til læreplansarbejdet i dagtilbud ses i sammenhæng med æstetisk formgivende processer. Legende processer som børnene oplever som spændende og udfordrende, og som sætter følelser, spænding, angst, sjov og ballade i centrum. Legen er derfor et vigtigt element, da den udelukkende er på børnenes præmisser og derfor varetager børneperspektivet.

10 Hvad kan vi gøre i praksis? Synge sammen med børnene, bruge fagter og mimik Spille forskellig musik for barnet Lade barnet bruge musik instrumenter Danse til musik og sang Lade barnet klæde sig ud rollelege spille teater Deltage i traditionelle og utraditionelle forberedelser til højtider Fejre højtider, fortælle / vise traditioner Give barnet mulighed for at tegne og male Mulighed for at lege med sanse forskellige materialer Have barnet med i køkkenet - mærke, skrælle, bage, smage Dække bord Besøge biblioteket låne bøger se i dem bliv inspireret Inspirer - gå foran - vær rollemodel

11 Kunstnerisk liv med små børn - uddrag fra artikel af Anne Marie Holms arbejde Kunst og kreativitet med de mindste børn handler om at undersøge og at skabe. Det er en proces, hvor den voksne nærer undersøgelsen, og børn og voksne sammen er nysgerrige. Det handler slet ikke om at skabe et produkt, man kan tage med, men om at lege og være. Anna Marie Holm, der er kunstner, har lavet flere bøger om kunstnerisk skaben med små børn, bl.a. bogen "Baby-art", der udkom i 2007 og "Kunstnerisk liv ude" fra Hun har arbejdet med små børns kreative processer, både inde og ude, og bøgerne beskriver kunstneriske forløb, som hun har lavet sammen med børn og voksne i daginstitutioner og fra Viborg Billedskole. Nogle af hendes erfaringer gives hermed videre. Værkstedet. Anna Marie Holm har fundet ud af at værkstedet kan være hvor som helst. Man behøver ikke fine indretninger eller de rigtige møbler for at lave kunst med de mindste. Ofte kan legepladsen eller naturen udenfor institutionen være det bedste. Kreativiteten og udfoldelsen har de bedste vilkår ude, for der er plads, og der sker hele tiden nyt, som kan overraske. Alle sanser er i spil. Hendes metode er, at hun præsenterer børnene for nogle materialer, ofte placeret på en overraskende måde og brugt på en anden måde, end børnene er vant til. Så vil børnene undersøge. Undersøgelsen kan godt foregå med pensel og farver, men behøver det ikke. Og der kan komme billeder ud af det, men det er ikke det vigtigste. Værkstedet er en tilstand, siger Anna Marie Holm.

12 Anna Marie Holm: I "Kunstnerisk Liv Ude" beskriver Anna Marie Holm 3 ingredienser til den kunstneriske udfoldelse: Stedet. Der hvor samværet er. "Uden at sætte ord på har børn med deres evige nysgerrighed og overraskende handlinger vist mig, at det hele går meget bedre udendørs. Her kan vi hoppe, ligge, løbe, bøje og strække kroppen, uden at det generer nogen. Ude er en base for forunderlighed."

13 Det mobile værksted I det mobile værksted medbringer vi noget velkendt og sætter det ind i en ny sammenhæng. Det er her den voksne har forberedt aktiviteten. Det kan være en kuffert med stofrester, stumper af snor eller måske nogle ark papir. Så vil børnene begynde at undersøge og lege, og her er kunsten. Øjet Det er de mennesker, tanker og erfaringer, der involveres.

14 Når vi lægger alt det sammen, eller oveni hinanden - før, imellem, ovenover, nedenunder, udgangspunkt, imellem, efter - så dannes et øje. Hvis vi arbejder med "KUNSTNERISKE LIV UDE" på den måde, folder verden sig ud. Har man først opdaget øjet, er det ikke muligt at arbejde uden at se det hele i så stort et perspektiv. Hvornår starter en aktivitet? Når vi mødes - børn og voksne - er det hele allerede startet For vi har jo tænkt på det Det mobile værksted pakkes Sanselighed undervejs I kunstens verden er der ingen begyndelse Det vi voksne har tænkt som "ideen til dagen" fylder i virkeligheden ikke meget Men alt det, som opstår omkring "ideen til dagen" fylder Ja, men hvornår slutter aktiviteten? Måske tager vi et hvil midt i det hele Og på et tidspunkt skal vi hjem Tankerne om dagens oplevelser er med I kunstens verden er der ingen afslutning Vi fortsætter med at søge Fra "Kunstnerisk liv ude" 2009 Pædagogens opgave Pædagogens opgave er at skabe mulighed for det kunstneriske samvær. Tid til at komme ud og opmærksomhed på stedet. Desuden skal der være tænkt nogle tanker om mulige steder og indhold i det mobile værksted. Det er en vigtig pædagogisk opgave at vise, hvad der skete, især hvis der ikke er kommet et synligt produkt ud af aktiviteten. Den voksne skal samle spor og erindringer. Det er et evigt pædagogisk dilemma at være nærværende og deltagende voksen, samtidig med at man skal have overblik og endda skal fange og fotografere de gyldne stunder - uden derved at ødelægge dem.