Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN

Transkript

1 Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne DAGINSTITUTION VESTBYEN

2 Læreplaner for vuggestuerne Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetancer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis Læringsmål: Tiltag: Vi oplever en pædagogisk udfordring i at støtte barnet i dets forsøg på at udvikle en positiv selvforståelse. Vi ser mange børn mangle handlekompetencer til at forstå og håndtere andres og egne følelser. Vi ser det som en udfordring, at vi som professionelle voksne er i stand til at spejle barnets intentioner, initiativer og behov. Det leder os til følgende læringsmål: At udvikle barnets selvbevidsthed, så det øver sig i at forstå egne og andres følelser og får redskaber til at håndtere disse. Metoder: At vi i dagligdagen anerkender børns følelser og lærer at aflæse barnets signaler. Konkret pædagogisk praksis: Vi sætter ord på barnets følelser. Vi lærer barnet at sige til og fra. Vi vil støtte barnet i at blive inkluderet i fællesskabet. Metoder/ konkret pædagogisk praksis De voksne sætter ord på børnenes følelser og initiativer. Fokus på familie relationer. Fokus på gruppen. De sidste 14 dage i august har vi intet legetøj på legepladsen. 2

3 Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene At de største børn lærer at sætte ord på deres følelser, inden de skal i børnehave. At alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Vi vil se nogle børn, der er i harmoni med sig selv. Børn bliver i stand til selv at sætte ord på deres følelser og initiativer. Aflæser andres følelser. En begyndende forståelse for egen og andres familierelationer. F.eks. familiebilleder. Hvilke børn hører til gruppen, og hvad hedder de. Hvem mangler - er de syge, sover de, holder de fri, ferie. Har de fantasi, kreativitet og tager de initiativer til at bruge de muligheder, der er på legepladsen uden legetøj. Dokumentation: Vi vil lave praksisfortællinger og refleksionsskema. Vi vil børnedokumentation ved at vise fotos af hverdagen. Evalueringsplan: Vi vil evaluere ud fra SMTTE-modellen. Vi vil evaluere med udgangspunkt i praksisfortællingerne ved hjælp af evalueringsspørgsmål. Vi vil løbende evaluere på teammøder og personalemøder. Forældrebestyrelsen forelægges læreplan og evaluering. 3

4 Tema: Sociale kompetencer Pædagogisk lærerplaner Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetancer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i, og bidrage til forpligtigende fællesskaber. At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng: Læringsmål: Tiltag: For at børnene kan indgå i differentierede fællesskaber, er det vigtigt, at de lærer at respektere hinanden, og får kendskab til de sociale spilleregler. Vi vil udvikle børnenes sociale kompetencer med respekt for forskelligheder og forudsætninger. Metoder/ konkret pædagogisk praksis Støtte børnene med leg i grupper/sociale relationer. Understøtte børnenes fantasi i legen. Guide børnene i turtagning/vente på tur. Støtte børnene i verbalt og nonverbalt at give udtryk for følelser. Søge at skabe differentierede fællesskaber f.eks. ved at dele børnene i grupper efter alder eller interesse. Støtte børnene i at etablerede venskaber. Søge at styrke barnet i de sociale spilleregler, der er på stuen. Metoder Vi vil bruge Marta Meo. Vejledt deltagelse. Differentierede fællesskaber. Konkret pædagogisk praksis Vi vil lave små grupper. Vi vil lave kønsopdelte grupper. Vi vil arbejde med differentierede grupper. 4

5 Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se som resultat af tiltagene? At børnene udviser kompetencer i at indgå i sociale relationer. At børnene verbalt og nonverbalt giver udtryk for følelser. At børnene etablerer venskaber. At børnene udviser glæde ved at gå i vuggestue. At børnene udviser kendskab til de sociale spilleregler, der er på stuen. At vi ser drengene finde koncentration i stille aktiviteter f.eks. puslespil, perler. Piger, tør mere og som udfordrer deres vilde gen. Dokumentation: Vi vil lave praksisfortællinger og refleksionsskema. Vi vil børnedokumentation ved at vise fotos af hverdagen. Evalueringsplan: Vi vil evaluere ud fra SMTTE-modellen. Vi vil evaluere med udgangspunkt i praksisfortællingerne ved hjælp af evalueringsspørgsmål. Vi vil løbende evaluere på teammøder og personalemøder. Forældrebestyrelsen forelægges læreplanen og evalueringen. 5

6 Tema: Sprog Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetancer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til, og mod på at bruge sproget/skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis Læringsmål: Tiltag: Den nyeste forskning viser, at arbejdet med sproglig bevidsthed er vigtig for at skabe et godt fundament, og en forudsætning for god sproglig udvikling. Motivationsfaktor er grundlag for sprogtilegnelse og sproglig udvikling. Vi vil vække børnenes interesse og støtte deres motivation for at tilegne sig sproglige færdigheder. Metoder/ konkret pædagogisk praksis Bruge åbnende spørgsmål. Følge barnets interesse. Fortolke og udvide hvad barnet siger. Støtte barnet i at sætte ord på + understøtte det verbale med det nonverbale. Bruge babytegn. Relatere til noget barnet kender. Forklare ord barnet ikke kender i forvejen. Udnytte de sproglige kompetencer barnet har i forvejen. Lege med sproget - rim og remser. Synge - f.eks. ved morgensamlingen. Dialogisk læsning. Metoder Marte Meo. Sætte ord på. Konkret pædagogisk praksis Vi vil bruge rim og remser. Vi vil synge. Vi vil læse højt. 6

7 Tegn: At børnene udvider sprogkompetencer. At børnene får større ordforråd. At børnene bruger babytegn. At børnene får en sprogforståelse. At børnene udviser glæde ved tegnsproget. At børnene udviser glæde ved morgensang og at synge. At børnene udviser glæde ved at læse bøger. Vi forventer, at børnene får sprogforståelse. Vi forventer, at de tilegner sig sproglige færdigheder. Vi vil høre, at de udtrykker behov. Vi hører, at børnene begynder at synge selv. Dokumentation: Vi vil lave praksisfortællinger og refleksionsskema. Vi vil børnedokumentation ved at vise fotos af hverdagen. Evalueringsplan: Vi vil evaluere ud fra SMTTE-modellen. Vi vil evaluere med udgangspunkt i praksisfortællingerne ved hjælp af evalueringsspørgsmål. Vi vil løbende evaluere på teammøder og personalemøder. Forældrebestyrelsen forelægges læreplanen og evalueringen. 7

8 Tema: Krop og bevægelse. Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetancer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng: Beskriv-w else af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Læringsmål: Tiltag: Der er i samfundet fokus på sundhed og bevægelse, og derfor er det vigtigt at arbejde med børnenes fysiske sundhed og bevægelse, så de fra små får en naturlig tilgang til kost og motion. Vi vil arbejde med at give børnene lyst til at bevæge sig, så de woplever glæde og velvære ved at bruge kroppen. Samtidig vil vi have fokus på læring om kroppen som motor og sund kost som benzin. Metoder At vi benytter de muligheder, vi har i hverdagen for at styrke og motiverer den motoriske udvikling. Konkret pædagogisk praksis Lade børnene selv kravle op på puslebordet / stole / krybber/ trapper. Støtte børn i at tage tøj af og på. Legeplads -cykler, løbecykler, scooter, rutsjebane m.m De største børn går selv, når vi er på ture ud af huset. Metoder/ konkret pædagogisk praksis Gå ture i lokalområdet uden klapvogne. Opfordre børnene til at bruge kroppen i dagligdagen mest muligt. Både inde og ude. F.eks. kravle op på stole, pusleborde, stige til krybben, trapper og bakker. De voksne er rollemodeller f.eks. gå baglæns, gå på line, hoppe, løbe m.m. Vi vil lave en motionsdag den sidste dag inden sommerferien. Når vi spiser, vil vi snakke om maden, og hvad der er sund mad. 8

9 Tegn: At børnene udvikler deres motoriske færdigheder, og viser glæde ved at de kan selv. Børnene viser glæde ved at bevæge sig og udfordre sig selv. Børnene bliver motoriske sikre og selvhjulpne. Børnene får lyst til at smage på forskellig mad og sætte ord på, hvad det er. Dokumentation Vi vil lave praksisfortællinger og refleksionsskema. Vi vil børnedokumentation ved at vise fotos af hverdagen. Evalueringsplan: Vi vil evaluere ud fra SMTTE-modellen Vi vil evaluere med udgangspunkt i praksisfortællingerne ved hjælp af evalueringsspørgsmål. Vi vil løbende evaluere på teammøder og personalemøder Forældrebestyrelsen forelægges læreplanen og evalueringen 9

10 Tema: Naturen og natur fænomener. Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetancer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på, og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikle respekt for naturen. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Læringsmål: Tiltag: Med udgangspunkt i Horsens kommunes udelivspolitik, vil vi give børnene mulighed for at udvikle viden og respekt for naturen. Det er vigtigt, at de oplever naturen i egen højde sammen med voksne, der kan inspirere dem. Vi vil lære børnene om naturen, og lære dem respekt for naturen gennem gode naturoplevelser. Metoder At de voksne søger for at børnene kommer ud i naturen. At de voksne inspirerer/viser glæde ved at færdes i naturen. At man lærer børnene at passe på og begå sig i naturen. Konkret pædagogisk praksis: At man taler med børnene om årstiderne/vejret. Påklædning ved de forskellige årstider. Vise hvad man kan bruge naturen til (sove i telt, spise i naturen). Metoder/ konkret pædagogisk praksis Vi vil se efter små dyr og insekter på legepladsen. I april eller maj tager vi en måned, hvor vi kigger på foråret. Vi planlægger et forløb på tværs af stuerne, hvor vi oplever forskellige ting i naturen. F.eks. finder blade, blomster, små dyr osv. Til sidst evaluerer vi forløbet. Vi vil ud i al slags vejr, så børnene kan sanse de forskellige årstider. 10

11 Tegn: At børnene viser glæde og forståelse for naturen. Vise respekt for dyrelivet. Børnene sætter ord på den viden de får om dyr og planter på legepladsen. De skal lære, at behandle dyr og naturen med respekt. De får en begyndende bevidsthed om at årstiden skifter f.eks. bladene falder af træerne, det sner, regner osv. Børnenes sanser udvikles, så de selv sætter ord på. f.eks. det regner, det blæser i håret. Dokumentation Vi vil lave praksisfortællinger og refleksionsskema. Vi vil børnedokumentation ved at vise fotos af hverdagen. Evalueringsplan: Vi vil evaluere ud fra SMTTE-modellen. Vi vil evaluere med udgangspunkt i praksisfortællingerne ved hjælp af evlueringsspørgsmål. Vi vil løbende evaluere på teammøder og personalemøder Forældrebestyrelsen forelægges læreplanen og evalueringen 11

12 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetancer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i/afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer - såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis Læringsmål: Tiltag: Vi bor i et område, hvor børnene møder mange forskellige kulturer, sprog og levevis. Med udgangspunkt i den danske kultur, med respekt for andres kultur, lægges der vægt på danske traditioner (jul, påske, Sankt Hans m.m.), i bredt tilrettelagte pædagogiske aktiviteter. At børnene får kendskab til og lærer at respektere både danske og andre kulturer. Metoder/ konkret pædagogisk praksis At give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af forskellige materialer. At præsentere børnene for de danske traditioner, f.eks. jul, påske, Sankt Hans, fastelavn osv. At give børnene kendskab til forskellige kulturer, f.eks. med afsæt i de kulturelle forskelle børnene har på stuen. Metoder/ konkret pædagogisk praksis Vi vil optræde for de andre børn i huset og evt. en gruppe af de yngste børn fra børnehaven. Der vil være sange fra andre lande. 12

13 Tegn: At børnene udviser glæde ved de forskellige aktiviteter. At de store børn udviser kendskab til de forskellige danske traditioner. At vække børnenes interesse for forskelligheder: Du er mørk, jeg er lys. At man kan se på stuens udsmykning, at der arbejdes ud fra læreplaner. Vi vil se, at børnene bliver gode til at vente på tur. Vi vil se, at børnene kan stå frem og være midtpunkt. Vi vil se, at der kommer venskaber på tværs af stuerne. Vi vil se, at børnene optræder for hinanden. Vi vil høre, om børnene synger nye sange fra andre lande. Dokumentation Vi vil lave praksisfortælling og refleksionsskema. Vi vil børnedokumentation ved at vise fotos af hverdagen. Evalueringsplan: Vi vil evaluere ud fra SMTTE-modellen. Vi vil evaluere med udgangspunkt i praksisfortællingerne ved hjælp af evalueringsspørgsmål. Vi vil løbende evaluere på teammøder og personalemøder Forældrebestyrelsen forelægges læreplanen og evalueringen 13

14 Tema: Børn med særlige behov Pædagogisk læreplan Sammenhæng: Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis. Læringsmål: Tiltag: Vi ved at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Samtidig oplever vi til stadighed et stigende antal børn med sociale og følelsesmæssige og eller sproglige vanskeligheder. Dette kan være betydningsfuldt i forhold til børnenes evne til at indgå i sociale relationer og dannelse. Ydermere er der i dag et øget fokus på inklusion og på alle børns ret til at indgå i et meningsfuldt fællesskab. Derfor er vi som pædagoger i højere grad end tidligere forpligtet på at skabe meningsfulde fællesskaber for alle, uanset de udfordringer barnet måtte have. Med udgangspunkt i og respekt for barnet og dets ressourcer. At lære børn med behov for en særlig pædagogisk indsats, at indgå i et meningsfuldt socialt fællesskab med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone.at vi som fagpersoner er villige til at se kritisk på vores egen rolle i fællesskabet, og på hvordan vores syn på børnene kan fastholde eller udvikle deres position/rolle i fællesskabet. Metodeovervejelse: Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre, at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes forhindringer for børns deltagelse i fællesskaber - herunder leg, samvær og aktiviteter. At der arbejdes med det differentierede fællesskab, således at de børn, som har svært ved at indgå i store fællesskaber så vidt muligt tilbydes mindre fællesskaber, hvor deres ressourcer og handlekompetencer i højere grad kommer i spil. Konkret pædagogisk praksis: At vi har fokus på barnets styrkesider og på de vanskeligheder barnet er i. At vi tager udgangspunkt i dette og laver en handleplan. At vi er tydelige voksne og har en positiv tilgang til barnet og vejleder samt guider. At vi ligeledes har fokus på faktorer omkring barnet, der fastholder det i en vanskelig position/negativ rolle i fællesskabet. At der arbejdes med det differentierede fællesskaber. Inddragelse af forældrene, så de føler et medansvar for barnets udvikling og trivsel. At styrke det tværfaglige samarbejde f.eks. ved hjælp af konferencerne og/eller sparring. Mulighed for at søge ressourcetimer. Udarbejdelse af individuelle handleplaner, som løbende evalueres i et samarbejde mellem stuepersonale og ressourcepædagogen. I denne handleplan konkretiseres der, hvem der er ansvarlig for diverse fokuspunkter og hvornår og hvordan disse udføres og evalueres. 14

15 Tegn: At barnet udvikler sine handlekompetencer og for en bedre selvforståelser. At barnet begynder at udvise en større interesse og i højere grad får lysten til at være sammen med andre, og barnet begynder på eget initiativ at være en del af et fællesskab. At barnet bliver bedre til at sige til og fra. At barnet begynder at udvise en større evne i at aflæse de andre børns signaler. At barnet bliver bedre til at sætte ord på egne og andres følelser. At barnet bliver bedre til at danne og være i sociale relationer og fastholde disse. Dokumentation: Vi vil lave praksisfortælling og refleksionsskema. Vi vil bruge handleplaner til at understøtte arbejdet med børnene. Evalueringsplan: Vi vil evaluere ud fra SMTTE-modellen. Vi vil evaluere med udgangspunkt i praksisfortællingerne ved hjælp af evalueringsspørgsmål. Vi vil løbende evaluere på teammøder og personalemøder. Forældrebestyrelsen forelægges læreplan en og evalueringen 15

16 Layout & Tryk: Grafisk Afd., Horsens Kommune, MA DAGINSTITUTION VESTBYEN Fussingsvej Horsens Telefon: dag.vestbyen@horsens.dk DAGINSTITUTION VESTBYEN 16