Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sorring Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg, som dækker både undervisnings- og fritidsdel. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side og i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Borger > Skole og uddannelse > Folkeskole på Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver Byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Denne foregår bl.a. med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i 8-. Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Silkeborg Byråd har gennem udnyttelse af udfordringsretten fået dispensation til at udforme kvalitetsrapporten, så den passer til den politisk vedtagne skolepolitik. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Overblik over Sorring Skoles dialogspind Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Skole-hjem samtaler Læringsgrundlag Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Kreativ proces IT-integration Anvender skolen ikke progressionen, anfører skolen summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Elevplaner Elevsamtaler Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Læsning - skolepolitikkens fokusområde : Systematik i uv.metoder Dokumentation læseniveau * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Udvikling Metodeudvikling Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Dialogspind nr. 5- på næste side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

3 Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Sammenhæng - skolepolitikkens fokusområde 7: Elevdemokrati Overblik over Sorring Skoles dialogspind Specialpædagogisk bistand Modtagelse Spilleregler Fællesskaber Integration AKT a 9. klasse til Mellem skolens faser Trivsel medarbejdere Trivsel elever Inklusion Undervisningsmiljø Fra SFO til klub Fra børnehave til skole Organisation - skolepolitikkens fokusområde 8: Netværk - skolepolitikkens fokusområde 9: Politisk indsatsområde - skolepolitikkens fokusområde : Teamledelse Eleven Kommunale værdier Skole - lokalsamfund Ledelsessparring Skolen Klassen Kvalitetsrapp. Politisk grundlag Samarbejde m/andre Medarbejderes samarbejde Skoleledelsen Medarbejderen Institutionsmål Politiske bevillingsmål Samarbejde m/ledelse Dialogspind nr. - på forrige side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

4 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/. Væsentligt for udvikling i 9/ Rummelighed skolepolitikkens fokusområde 6. lærere er blevet uddannet AKT-lærere. Der har været mere fokus på K-møderne og LPmodellen anvendes på K-møderne. Læringsmiljø skolepolitikkens fokusområde. Indretning af den nye indskoling sammenholdt med undervisnings tilrettelæggelse har været fokus punkt i sidste halvdel af skoleåret.. Fremtidig udvikling Motion og læsning er indsatsområder på mellemtrinnet i /. Eleverne vil minutter hver dag, gennem hele skoleåret, have motion eller læsning. Trivsel, fællesskab og læring er indsatsområder for indskolingen. Hver uge vil bestå af emnedage og værkstedstimer på tværs af klasser og årgange. Skolen arbejder fortsat med rummelighed og læringsmiljø for alle elever, dog vil de færre økonomiske ressourcer gøre, at den daglige almindelige undervisning vil blive prioriteret frem for øvrige udviklingsprojekter.. Samlet vurdering Overordnet er Sorring Skole fortsat inde i en meget positiv udvikling. Skolen har dygtige lærere og pædagoger, som deltager i kurser og udvikling for at gøre skolen til en god skole for alle børn i Sorring og for det enkelte barn. Vi arbejder desuden meget med trivslen blandt personalet. Der er nedsat et trivselsudvalg til de mere festlige indslag, og MED-udvalget arbejder med APV en. Det er svært at give en samlet vurdering af skolens præstation ud fra de spind. Men samlet set viser de, at vores status ligger omkring, og at det der arbejdes med de områder, som er vigtige for skolen.

5 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Vores arbejde med LP-modellen sætter fokus på områderne: Læringsmiljø, udvikling af faglighed, forpligtende fællesskaber og rummelighed. Disse fokusområder bliver evalueret i den kortlægningsundersøgelse, som vi deltager i som LP-skole, og hvor professor Thomas Nordahl og professor Niels Egelund har ansvaret for undersøgelsen. Skolebestyrelsens nye principper findes på skolens hjemmeside,

6 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultat ligger i den lidt lave ende, men med stor opmærksomhed fra specialundervisningslæreren. Skolen har i dette skoleår fået en lærer, som er blevet uddannet til læsevejleder. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via Region Midtjylland > Silkeborg Kommune > Skole. 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 9: Skolebestyrelsen anbefaler, at den nuværende tildelingsmodel bevares. Skolebestyrelsen anbefaler, at der hurtigst muligt kommer gang i byggefase. Skolen står uden hjemkundskabslokale og natur/teknik lokale. 9. Skolelederens anbefalinger Skolelederen anbefaler, at den nyværende tildelingsmodel revideres, så skolen fremover for tildelt økonomi ud fra antal klasser på skolen. Sorring Skole ligger langt fra Silkeborg by, hvor mange kulturelle aktiviteter foregår. Skolelederen anbefaler, at der gives ekstra tilskud til bustransport til udkantsskoler, så eleverne i Sorring reelt får samme kulturelle tilbud som eleverne i midtbyen.

7 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ Emneuge 9

8 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ Potterup juni