Overordnet set kan der ikke udpeges enkeltstående byer, som ligger generelt dårligt endsige generelt godt på samtlige parametre.

Transkript

1 Midt i statistikken Baggrundsrapport om bystørrelser 2011 Regionshuset Viborg Regional Udvikling

2 Indhold Resumé...2 Befolkningsudvikling i byerne...3 Region Midtjylland...4 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune Bilag 1 Udvikling i bystørrelser August 2011

3 Resumé Kommunerne er i notatet opgjort efter bystørrelser, og der er målt på aldersfordelingen, nettotilflytningen, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, erhvervsfordeling samt erhvervsindkomst ved byernes arbejdspladser. Overordnet set kan der ikke udpeges enkeltstående byer, som ligger generelt dårligt endsige generelt godt på samtlige parametre. I byerne Grenaa og Lemvig, samt i byer med mindst indbyggere og højest indbyggere i Hedensted Kommune og Holstebro Kommune, er andelen af ældre over 65 år markant højere end regionsgennemsnittet. Byer mellem 500 og indbyggere i Skive Kommune samt hele Samsø Kommune har ligeledes en meget høj andel af ældre borgere. Grenaa, Ringkøbing og Skive har i 2009 haft en relativ høj nettofraflytning. I Region Midtjylland står 23,7% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsstyrken. I byerne Horsens, Ikast, Randers, Skive, Struer, Hornslet, Aarhus og hele Samsø Kommune er andelen udenfor arbejdsstyrken betydelig højere. I Region Midtjylland har 32% af arbejdsstyrken grundskole som højest fuldførte uddannelse. I mange af byerne, fortrinsvis i udkantskommunerne og Herning Kommune, ligger andelen over 4 i byer med under indbyggere. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. arbejdsplads er lavest i de små byer under indbyggere og højest i landdistrikterne. I landdistrikterne og i Aarhus by er andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder betydelig højere end regionsgennemsnittet. Aarhus by har haft en stor nettotilflytning i Andre byer med en pæn nettotilflytning er Randers, Horsens, Skanderborg og små byer i landdistrikterne i Odder, Samsø og Syddjurs kommuner. Landdistrikterne har generelt en høj erhvervsfrekvens på nær Syddjurs og Norddjurs kommuner samt Samsø Kommune. Hedensted by, Kjellerup og Bjerringbro har ligeledes en relativ høj erhvervsfrekvens. I Aarhus og Skanderborg er andelen med en lang videregående uddannelse betydeligt over regionsgennemsnittet. De tre større byer i Favrskov Kommune har ligeledes en relativ høj andel. Side 2 af 74

4 Befolkningsudvikling i byerne I Region Midtjylland bor der indbyggere, heraf bor der 42,6% i byer med mindst indbyggere, og 15,9% i landdistrikterne. De resterende 41, bor i mindre byer med under indbyggere. Tabel 1 Befolkningens fordeling efter bystørrelse, 2010 Procentvis fordeling Landdistrikter 15,9% Byer , Byer ,6% Byer ,3% Byer , Byer ,9% Byer ,6% I alt 100, Nedenstående tabel viser de ti byer, der i perioden fra 2006 til 2010 havde den relativt største tilbagegang i indbyggertallet. Hovedparten af byerne ligger i udkantskommuner, heraf de syv i Vestjylland. Tabel 2. De ti byer, der i perioden havde den største tilbagegang i indbyggertallet By Procentvis udvikling Thyborøn -7,9 2. Nørre Nissum -7,9 3. Harboøre -4,8 4. Glyngøre -2,9 5. Allingåbro -2,7 6. Jebjerg -2,6 7. Ørsted -2,4 8. Hvidbjerg -2,2 9. Stilling -2,1 10. Struer -1,5 Side 3 af 74

5 Region Midtjylland Alderssammensætning I Region Midtjylland er der forskelle mellem kommunerne, men indenfor kommunerne er der ligeledes forskelle mellem by og land. Det ses på forskelle i alderssammensætningen, flyttemønstre, erhvervstilknytning, arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, arbejdspladsernes erhvervsfordeling, samt indkomstniveau. Figur 1 viser, at der bor relativt flest børn i landdistrikterne og færrest i større byer med over indbyggere. Derimod er der en overvægt af unge mellem 17 år og 29 år i de større byer på grund af uddannelsesstedernes placering. Personer i aldersgruppen år er især overrepræsenteret i landdistrikterne og i de mindre byer, til gengæld er andelen relativ lav i de større byer. Der bor relativt færrest ældre i landdistrikterne, og relativt flest i byerne fra 500 indbyggere til indbyggere. Figur 1 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Region Midtjylland, I de større byer med mindst indbyggere ekskl. Aarhus er forskellen i aldersfordelingen knap så stor, som for de mindre byer. Herning og Horsens har relativt mange unge. Holstebro og Silkeborg har relativt mange børnefamilier. Randers og Skive har en høj andel af pensionister. Side 4 af 74

6 Figur 2 10, Under / overrepræsentation i byer med mindst indbyggere (excl. Aarhus) efter aldersgrupper, , 6, 4, 2, 0, -2, -4, -6, -8, Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg I byerne med mindst indbyggere og højest indbyggere er der en større spredning aldersmæssigt. I Hedensted og Skanderborg bor der relativt mange børnefamilier. I udkantsbyerne Struer og Grenaa er andelen af pensionister høj. I Grenaa er andelen af ældre over 65 år 2 højere end for gennemsnittet af byerne. Figur 3 30, Under / overrepræsentation i byer med mindst og højst indbyggere efter aldersgrupper, , 20, 15, 10, 5, 0, -5, -10, -15, -20, -25, Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer Side 5 af 74

7 Nettotilflytning I 2009 var den indenlandske nettotilflytning til Region Midtjylland på 720 personer. Der er imidlertid store forskelle internt i regionen. Kommunerne Aarhus, Syddjurs, Skanderborg, Samsø, Randers, Odder og Horsens har alle haft en positiv nettotilflytning. De øvrige kommuner har haft en negativ nettotilflytning. De østlige kommuner har således en positiv nettotilflytning, hvorimod de vestlige kommuner har en negativ. Som det fremgår af nedenstående figur, har landdistrikterne og byerne med under indbyggere haft en negativ nettotilflytning i Til gengæld har byerne med mindst indbyggere haft en positiv nettotilflytning på personer. De større byer tiltrækker primært de årige. Nettotilflytningen af unge til de større byer i denne aldersgruppe var i 2009 på personer. Alle øvrige aldersgrupper, på nær de ældre over 65 år, har en negativ nettotilflytning til de større byer. Relativt mange børn vokser op i landdistrikterne, men flytter mod de større byer når de bliver ældre. Figur 4 Nettotilflytning til Region Midtjylland kommune efter alder og bystørrelse, Total De ældre over 65 år flytter ikke meget, og de flytter ikke til udkantskommunerne. Det er især kommunerne Silkeborg, Syddjurs, Aarhus, Randers, Horsens og Hedensted, der har haft en svag nettotilflytning af ældre over 65 år. Side 6 af 74

8 Figur 5 Nettotilflytning til byer med mindst indbyggere excl. Aarhus efter alder og bystørrelse, Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg De større byer med mindst indbyggere har samlet set haft en nettotilflytning. Byerne Holstebro og Skive har dog haft en nettofraflytning i I Holstebro har der kun været en lille nettotilflytning af personer over 65 år. For alle de øvrige aldersgrupper har der været en nettotilflytning. I Skive har der været en nettofraflytning for alle aldersgrupper. Randers og Horsens har derimod haft en nettotilflytning for stort set samtlige aldersgrupper. Figur 6 Nettotilflytning til byer med mindst indbyggere og højst indbyggere efter alder og bystørrelse, Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer Lystrup I byerne med mindst indbyggere og højest indbyggere var der i 2009 ingen nettotilflytning. Byerne Hedensted, Odder, Skanderborg og Lystrup havde en nettotilflytning i 2009, hvorimod byerne Ikast, Grenaa og Struer havde en nettofraflytning. Side 7 af 74

9 Det er primært de unge, som fraflytter de mellemstore byer, dels for at søge mod uddannelsesbyerne. Kun Lystrup har en mindre nettotilflytning af unge, på grund af den korte afstand til Aarhus. Skanderborg og Odder tiltrækker mange børnefamilier. Erhvervsfrekvens og ledighed Erhvervsfrekvensen var i 2009 på 76,3 i Region Midtjylland. 75,3% var beskæftigede, 1% var ledige og 23,7% i den arbejdsdygtige alder var udenfor arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er højest i landdistrikterne og falder stort set med bystørrelsen. Ledigheden er ligeledes lavest i landdistrikterne med en ledighedsprocent på 0,8% og højest med en ledighedsprocent på 1,2% i byer med mindst og højest indbyggere. Figur 7 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Region Midtjylland, , 78% 25, 76% 20, 74% 15, 72% 10, 7 5, 68% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet 0, De større byer med mindst indbyggere har generelt en lav erhvervsfrekvens. Byerne Horsens, Randers, Skive og Aarhus har de laveste erhvervsfrekvenser, mens byerne Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg er tættere på regionsniveauet. Side 8 af 74

10 Figur 8 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i byer med mindst indbyggere, % 77% 76% 7 74% 73% 72% 71% 7 69% 68% Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Aarhus Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet 30, 25, 20, 15, 10, 5, 0, De mellemstore byer har en erhvervsfrekvens lidt under regionsniveauet. Hedensted ligger dog markant over niveauet for de andre byer, hvorimod byerne Grenaa og Struer har relativt lave erhvervsfrekvenser. Figur 9 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i byer med mindst indbyggere og højst indbyggere, % 8 78% 76% 74% 35, 30, 25, 20, 72% 7 68% 66% 64% Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet 15, 10, 5, 0, Side 9 af 74

11 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens højest fuldførte uddannelse i Region Midtjylland var i 2009 fordelt således at 32% har en grundskoleuddannelse, 9% har en gymnasial uddannelse, 33% har en erhvervsfaglig uddannelse, har en kort videregående uddannelse, 14% har en mellemlang videregående uddannelse og 6% har mindst en lang videregående uddannelse. I de små byer under 500 indbyggere er der flest, som har grundskole som den højest fuldførte uddannelse. I de store byer med over indbyggere er der relativt flest med en gymnasial uddannelse og mellemlange og lange videregående uddannelser. Men overordnet set er der ikke de store forskelle i uddannelsesniveauet i de forskellige bystørrelser. Figur 10 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling i Region Midtjylland, Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Den mest markante forskel er, at de større byer har en overvægt af personer med en gymnasial uddannelse og en lang videregående uddannelse, til gengæld er der relativt færre med en erhvervsfaglig uddannelse. Side 10 af 74

12 Figur 11 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling i byer med mindst indbyggere, Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Aarhus Kun arbejdsstyrken i Aarhus skiller sig markant ud fra uddannelsesniveauet i de større byer, med en høj andel med gymnasial uddannelse og en lang videregående uddannelse. I byerne Horsens, Randers og Skive er der en høj andel med grundskole. Figur 12 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling i byer med mindst indbyggere og højst indbyggere, Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer I regionens mellemstore byer er der generelt en høj andel med grundskole som den højest fuldførte uddannelse. Det er især gældende i byerne Grenaa, Ikast og Struer. I Skanderborg og Odder er andelen med grundskole til gengæld lav, og der er forholdsvis mange med en videregående uddannelse. Side 11 af 74

13 Erhvervsfordeling blandt de ansatte I 2009 var der beskæftigede med bopæl i Region Midtjylland. Inden for landbrug, skovbrug og fiskeri var der beskæftigede, svarende til 2,9% af samtlige beskæftigede. De beskæftigede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er i vid udstrækning bosat i landdistrikterne. Industri mv. havde i beskæftigede, svarende til 17, af alle beskæftigede. De beskæftigede er fortrinsvis bosat i byer med mindre end indbyggere, dog ikke i landdistrikterne. Bygge og anlæg beskæftigede personer i 2009, svarende til 6,4% af alle beskæftigede. De beskæftigede inden for bygge og anlæg bor primært i landdistrikter og i de mindre byer. Handel og transport beskæftigede i personer, svarende til 23,3%. I landdistrikterne var 19,4% beskæftiget inden for branchen, og i byer med mindst indbyggere var det 24,7%. Figur 13 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Region Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet personer var i 2009 beskæftiget inden for information og kommunikation, svarende til 2,8% af alle beskæftigede. De er primært bosat i de større byer. Inden for finansiering og forsikring var der i 2009 beskæftiget personer, svarende til 2,3% af alle beskæftigede. De bor fortrinsvis i byer med mindst indbyggere. Inden for ejendomshandel og udlejning var der i 2009 beskæftiget personer, svarende til 1,1% af alle beskæftigede. De er bosat jævnt fordelt i alle bystørrelser og landdistrikter. Side 12 af 74

14 Erhvervsservice beskæftigede i personer, svarende til 8,9%. Bosætningsmønstret for de beskæftigede inden for erhvervet er ensartet i landdistrikter og byer med op til indbyggere, og med lidt højere andel i de større byer. Indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed var der i beskæftigede, svarende til 30,8%. De er typisk bosat i de større byer, mens der er relativt få i landdistrikterne. I brancherne kultur, fritid og anden service var der i beskæftigede, svarende til 3,. De er bosat jævnt fordelt i alle bystørrelser og landdistrikter. Figur 14 De beskæftigedes erhvervsfordeling i byer med mindst indbyggere, Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Aarhus Industrien har størst betydning i Horsens og Skive blandt de større byer. Herning og Randers har en stor andel ansat indenfor handel mv. Aarhus har en styrkeposition indenfor information, erhvervsservice og offentlige tjenesteydelser. Indenfor finansiering har Silkeborg en styrkeposition, mens Viborg har en høj andel beskæftigede indenfor offentlig tjenesteydelser. Side 13 af 74

15 Figur 15 De beskæftigedes erhvervsfordeling i byer med mindst og højst indbyggere, Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Hedensted Ikast Grenaa Odder Skanderborg Struer Der er store forskelle i erhvervsfordelingen blandt de mellemstore byer. Struer og Hedensted har mange arbejdspladser indenfor industrien. Hvorimod byerne Hedensted og Odder har relativt få industriarbejdspladser. Erhvervsindkomst Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. arbejdsplads efter bystørrelse. I landdistrikterne er erhvervsindkomsten højest, og i byer med mindst 500 indbyggere og højest indbyggere, er den lavest i Godt en sjettedel af de erhvervsaktives erhvervsindkomst har ikke været mulig at fordele på bystørrelser. Det er blandt andet håndværkere og andre med skiftende arbejdssted, som ikke kan fordeles på bystørrelser. Side 14 af 74

16 Tabel 3 Gennemsnitlig erhvervsindkomst efter arbejdssted, Uoplyst Hovedtotal Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast- Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing- Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Region Midtjylland Aarhus Kommune har den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst, og Odder Kommune har den laveste erhvervsindkomst. Byer med under 500 indbyggere i Samsø Kommune og i Ikast- Brande Kommune har de laveste erhvervsindkomster pr. beskæftiget. I Odder Kommune har byer med mindst 500 indbyggere og højest indbyggere ligeledes under kr. i erhvervsindkomst pr. beskæftiget. Den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst (bortset fra uoplyst) indtjenes i Thyborøn i Lemvig Kommune. Side 15 af 74

17 Favrskov Kommune I Favrskov Kommune bor der indbyggere, hvoraf de bor i de tre større byer og godt 2 i landdistrikterne. Aldersgrupperne fordeler sig lidt forskelligt fra fordelingen i Region Midtjylland. Børnene er overrepræsenteret i byer fra 500 indbyggere til indbyggere. I de tre større byer er der relativt få unge. De ældre over 65 år bor fortrinsvis i byer med over indbyggere. Figur 16 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Favrskov kommune, I Favrskov Kommune fraflyttede 36 personer netto i I de små byer fra 200 indbyggere til indbyggere var der en positiv nettotilflytning, mens de lidt større byer og landdistrikterne havde en negativ nettotilflytning. Nettotilflytningen til de mindre byer skyldes tilflytning af børnefamilier. Side 16 af 74

18 Figur 17 Nettotilflytning til Favrskov kommune efter alder og bystørrelse, Total Favrskov Kommune havde i 2009 en erhvervsfrekvens på 80,3, hvilket er 3 procentpoint højere end regionsgennemsnittet. De små byer med under 500 indbyggere og de større byer har flest udenfor arbejdsstyrken. Figur 18 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Favrskov kommune, % 2 81% 81% % 79% 1 78% 78% 77% 77% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Favrskov Kommune er lidt højere end i regionen. Der er lidt flere med en erhvervsfaglig uddannelse, og lidt færre ufaglærte. Uddannelsesniveauet er lidt højere i byer med mindst indbyggere end i landdistrikterne og de små byer. Side 17 af 74

19 Figur 19 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Favrskov Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Favrskov Kommunes erhvervssammensætning adskiller sig ikke væsentlig fra regionens. I de større byer bor der relativt mange offentlige ansatte, og få ansatte i industrien. Figur 20 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Favrskov Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 18 af 74

20 Hedensted Kommune I Hedensted Kommune bor der indbyggere, heraf i Hedensted by og 29% i landdistrikterne. Det er fortrinsvis Juelsminde og Tørring der adskiller sig fra kommune gennemsnittet med relativt færre under 50 år, og relativt flere over 50 år. Figur 21 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Hedensted kommune, I Hedensted Kommune var der i flere der fraflyttede kommunen end tilflyttede. Kun de små byer og Hedensted by havde en positiv nettotilflytning. Figur 22 Nettotilflytning til Hedensted kommune efter alder og bystørrelse, Total Side 19 af 74

21 I Hedensted Kommune var erhvervsfrekvensen på 80,6 i Juelsminde og Tørring har en erhvervsfrekvens på 74,3, men ikke en højere ledighed. Figur 23 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Hedensted kommune, % 3 82% 8 78% % 74% 72% % Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet I Hedensted Kommune er der godt 36% med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Der er relativt langt færre med en lang videregående uddannelse end i regionen. Uddannelsesniveauet er lavt både i landdistrikter og i byerne uanset størrelse. Figur 24 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Hedensted Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Side 20 af 74

22 I Hedensted Kommune bor der relativt flere ansatte i industrien og færre ansatte i den offentlige sektor. De industriansatte bor i vid udstrækning i de helt små byer og i Hedensted by. Figur 25 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Hedensted Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 21 af 74

23 Herning Kommune I Herning Kommune bor der indbyggere, hvoraf de bor i Herning by og i landdistrikterne. Der bor relativt flere børn og indbygger i alderen år i landdistrikterne, hvorimod der relativt færre over 65 år. I de mindre byer fra 500 indbyggere til indbyggere er der ligeledes relativt flere børn og indbyggere i aldersgruppen år. I byerne Kibæk, Aulum, Vildbjerg og Sunds er andelen over 65 år højest i Herning Kommune. I Herning by er andelen af børn forholdsvis lav, til gengæld er der mange unge under uddannelse, samt relativt mange ældre over 65år. Figur 26 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Herning kommune, I Herning Kommune var der i 2009 en nettofraflytning på 143 personer. Landdistrikterne og de mellemstore byer har haft en nettofraflytning. Den største nettotilflytning har været til de mindre byer med 500 indbyggere til indbyggere. Side 22 af 74

24 Figur 27 Nettotilflytning til Herning kommune efter alder og bystørrelse, Total I Herning Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 77,3 og dermed på niveau med hele regionen. Erhvervsfrekvensen er højest i landdistrikterne med en erhvervsfrekvens på 82,1. Herning by har den laveste erhvervsfrekvens på 75,7, blandt andet på grund af en høj andel studerende. De små byer med under 500 indbyggere har en lav erhvervsfrekvens på 77,1 og en ledighed, som er dobbelt så høj som kommunegennemsnittet. Figur 28 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Herning kommune, % % 2 76% 74% 1 72% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Herning Kommune er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Især er andelen med en lang videregående uddannelse 5 mindre, og andelen med grundskole er 3 Side 23 af 74

25 procentpoint over regionsniveauet. Der er stort set ingen forskel i uddannelsesniveauet byerne imellem. I landdistrikterne er der en lille overvægt med en lang videregående uddannelse. Figur 29 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Herning Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker I Herning Kommune bor der relativt mange ansatte i industrien. De industriansatte bor fortrinsvis i de mindre byer udenfor Herning. Figur 30 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Herning Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 24 af 74

26 Holstebro Kommune I Holstebro Kommune bor der indbyggere, hvoraf de bor i Holstebro by og 17% i landdistrikterne. Der bor ligeledes relativt mange børn og personer i aldersgruppen år i landdistrikterne. Der er ligeledes relativt mange børn i byerne mellem 500 og indbyggere. I byerne Vinderup og Ulfborg bor der mange ældre over 65 år. I Holstebro by svarer aldersfordelingen stort set til aldersfordelingen i kommunen. Figur 31 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Holstebro kommune, Holstebro Kommune havde i 2009 den næst højeste nettofraflytning i regionen på 461 personer. Alle bystørrelser og landdistrikter havde en nettofraflytning. Flest i Holstebro by og næstmest i landdistrikterne. Ligeledes var der også en nettofraflytning for samtlige aldersgrupper, dog flest i aldersgruppen år. Side 25 af 74

27 Figur 32 Nettotilflytning til Holstebro kommune efter alder og bystørrelse, Total I Holstebro Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 78,1, lidt højere end regionsgennemsnittet. Vinderup har den laveste erhvervsfrekvens på 74,4 og en ledighedsprocent, der er 5 højere end kommunegennemsnittet. Figur 33 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Holstebro kommune, % % 76% 74% 72% % Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Holstebro Kommune ligger lidt over niveauet i Herning Kommune, men under regionsniveauet. Modsat Herning Kommune er arbejdsstyrken med en videregående uddannelse fortrinsvis bosat i Holstebro by. En klar overvægt af arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse er bosat i byer med mindst 500 indbyggere og højest indbyggere. Side 26 af 74

28 Figur 34 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Holstebro Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Holstebro Kommuner har forholdsvis mange som er beskæftiget i landbrug, industri og offentlig service. Til gengæld er der relativt få ansatte indenfor kommunikation og erhvervsservice. De offentlige ansatte bor fortrinsvis i Holstebro by, mens ansatte i industrien bor i de mindre byer. Figur 35 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Holstebro Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 27 af 74

29 Horsens Kommune I Horsens Kommune bor der indbyggere, heraf bor i Horsens by og 12% i landdistrikterne. Børnene og personer i aldersgruppen år er overrepræsenteret i landdistrikterne og byerne under indbyggere. I byerne Brædstrup, Hovedgård, Egebjerg, Østbirk og Gedved bor der relativt mange ældre over 65år. Figur 36 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Horsens kommune, Horsens Kommune havde en positiv nettotilflytning på 60 personer. Nettotilflytningen til Horsens by var 133 personer. I landdistrikterne og i de mindre byer var der flere fraflyttere end tilflyttere. Side 28 af 74

30 Figur 37 Nettotilflytning til Horsens kommune efter alder og bystørrelse, Total I Horsens Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 75,7, hvilket er 1,6 procentpoint under regionsgennemsnittet. Horsens by har den laveste erhvervsfrekvens på 73,3 og en ledighedsprocent på 1,3%. Figur 38 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Horsens kommune, % % 76% % 72% 7 68% 1 66% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Horsens Kommune er lidt lavere end i Herning- og Holstebro kommuner. Godt 36% har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Modsat Holstebro Kommune bor de højtuddannede ikke i hovedbyen, men fortrinsvis i landdistrikterne og de mindre byer. Til gengæld er der en klar overvægt af arbejdsstyrken med grundskole, som er bosat i Horsens by. Side 29 af 74

31 Figur 39 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Horsens Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Horsens Kommune har relativt mange som er beskæftiget i industrien og indenfor handel og transport. I modsætning til mange andre kommuner bor der relativt mange industriansatte i Horsens by, og relativt få beskæftigede indenfor offentlig service, som bor i de mindre byer. Figur 40 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Horsens Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 30 af 74

32 Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune bor der indbyggere, hvoraf de bor i Ikast og bor i Brande og 18% bor i landdistrikterne. Der bor relativt mange børn og personer i den arbejdsdygtige alder i landdistrikterne og de små byer. I Bording og Brande bor der forholdsvis mange ældre over 65 år. Aldersfordelingen i Ikast by svarer stort set til aldersfordelingen i kommunen. Figur 41 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Ikast-Brande kommune, I Ikast-Brande Kommune var der i 2009 netto 62 fraflyttede. Især byerne Brande og Ikast havde en nettofraflytning, mens der var en lille nettotilflytning til landdistrikterne og de helt små byer. Side 31 af 74

33 Figur 42 Nettotilflytning til Ikast-Brande kommune efter alder og bystørrelse, Total I Ikast-Brande Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 77,6, hvilket er svagt over regionsniveauet. Ikast by har den laveste på 75,3, hvorimod Brande ligger lidt over kommuneniveauet med en erhvervsfrekvens på 77,9. Ledigheden er højest i de små byer under 500 indbyggere og i Ikast by. Figur 43 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Ikast- Brande kommune, % % 2 76% 74% 1 72% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet I Ikast-Brande Kommune er uddannelsesniveauet noget lavere end regionsgennemsnittet. Godt 39% har højest grundskole, og relativt få med en kort eller en lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet er særlig lav i de små byer med højest 500 indbyggere. Side 32 af 74

34 Figur 44 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Ikast-Brande Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker I Ikast-Brande Kommune bor der relativt mange beskæftigede indenfor landbrug, bygge og anlæg samt handel og transport. I Brande by er der en overvægt af industribeskæftigede. I de mindre byer og i Ikast by er der bosat relativt mange beskæftigede indenfor offentlig service. Figur 45 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Ikast-Brande Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 33 af 74

35 Lemvig Kommune I Lemvig Kommune bor der indbyggere, hvoraf bor i Lemvig by og 32% bor i landdistrikterne. Der bor relativt flest børn og personer i den arbejdsdygtige alder i landdistrikterne. Til gengæld er de ældre over 65 år overrepræsenteret i de små byer samt Lemvig by. Figur 46 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Lemvig kommune, I Lemvig Kommune var nettofraflytningen på 99 personer i Alle bystørrelser og landdistrikter havde en nettofraflytning. Landdistrikterne havde en nettotilflytning af personer i aldersgruppen år. Side 34 af 74

36 Figur 47 Nettotilflytning til Lemvig kommune efter alder og bystørrelse, Total Lemvig Kommune havde i 2009 en erhvervsfrekvens på 76,3, hvilket er et procentpoint under regionsniveauet. Kun landdistrikterne har en erhvervsfrekvens over regionsgennemsnittet. Især i de små byer under 500 indbyggere er der mange i den arbejdsdygtige alder, som er udenfor arbejdsstyrken. Figur 48 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Lemvig kommune, % 78% 77% 76% 7 74% 73% 72% 71% 7 69% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Lemvig Kommune ligger betydeligt under regionsniveauet, dog lidt over niveauet i Ikast-Brande Kommune. Arbejdsstyrken med en videregående uddannelse bor fortrinsvis i landdistrikterne og i Lemvig by. I de mindre byer er der over 4 af arbejdsstyrken, som højest har grundskole. Side 35 af 74

37 Figur 49 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Lemvig Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker I Lemvig Kommune bor der relativt mange, der er beskæftiget indenfor landbrug og industri. Der er mange fisker bosat i Thyborøn, og de ansatte i industrien bor i vid udstrækning i de små byer med højest 500 indbyggere. Figur 50 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Lemvig Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 36 af 74

38 Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune bor der indbyggere, hvoraf de bor i Grenaa by og 27% bor i landdistrikterne. Som i de fleste andre kommuner er landdistrikterne præget af at der bor relativt mange børn og personer i den arbejdsdygtige alder. De ældre bor fortrinsvis i byer fra 500 indbyggere til indbyggere samt byerne Auning og Grenaa. Figur 51 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Norddjurs kommune I Norddjurs Kommune var nettofraflytningen på 233 personer i 2009, og dermed den kommune, som havde den næststørste fraflytning. Grenaa havde en nettofraflytning på 145 personer, fortrinsvis de yngre årgange. Auning havde en lille nettotilflytning på 13 personer. Side 37 af 74

39 Figur 52 Nettotilflytning til Norddjurs kommune efter alder og bystørrelse, Total Norddjurs har en endnu lavere erhvervsfrekvens. I 2009 var 26,6% udenfor arbejdsstyrken, hvilket er 3 procentpoint højere end regionsgennemsnittet. Den højeste erhvervsfrekvens har Auning. Grenaa har den laveste på kun 70,7, og samtidig en ledighed 2 over regionsgennemsnittet. I landdistrikterne er erhvervsfrekvensen meget lav i forhold til regionsgennemsnittet. Figur 53 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Norddjurs kommune, % 3 76% 3 74% 2 72% % 1 66% 64% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Norddjurs Kommune ligger på niveau med Ikast-Brande og Lemvig Kommune. Dog er der lidt færre med en mellemlang videregående uddannelse, og lidt flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Kun byerne med mindst 500 indbyggere og højest indbyggere skiller ud fra kommunegennemsnittet med en del flere ufaglærte. Side 38 af 74

40 Figur 54 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Norddjurs Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Der bor relativt mange, der er beskæftiget indenfor landbrug og bygge og anlæg i Norddjurs Kommune. De beskæftigede indenfor offentlig service bor jævnt fordelt i alle bystørrelser, hvorimod Grenaa har en overvægt af industribeskæftigede. Figur 55 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Norddjurs Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 39 af 74

41 Odder Kommune I Odder Kommune bor der indbygger, hvoraf de bor i Odder by og 26% bor i landdistrikterne. I modsætning til de fleste andre kommuner er andelen af børn lav i landdistrikterne. De bor fortrinsvis i de små byer mellem 200 til 500 indbyggere. Figur 56 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Odder kommune, Odder Kommune havde i 2009 en nettotilflytning på 50 personer fortrinsvis børnefamilier. Landdistrikterne og Odder by havde en positiv nettotilflytning, hvorimod de mindre byer i størrelsen 500 til indbyggere havde en nettofraflytning. Side 40 af 74

42 Figur 57 Nettotilflytning til Odder kommune efter alder og bystørrelse, Total Odder Kommune havde i 2009 en erhvervsfrekvens på 77,3, svarende til regionsgennemsnittet. De mindre byer med under 500 indbyggere havde den højeste erhvervsfrekvens på 82,5, men til gengæld også den højeste ledighed på 1,3%. Figur 58 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Odder kommune, % 2 81% 8 79% 78% 77% 76% % 73% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken i Odder Kommune har et relativt højt uddannelsesniveau kun overgået af Skanderborg kommune. Der er ikke de store forskelle byerne imellem. Kun en lidt højere andel af erhvervsfaglige i de mindre byer. Figur 59 Side 41 af 74

43 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Odder Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Odder Kommune har en overvægt af indbyggere, der er beskæftiget indenfor offentlig service. Der er ikke den store forskel i branchestrukturen mellem de respektive bystørrelser. Figur 60 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Odder Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 42 af 74

44 Randers Kommune I Randers Kommune bor hovedparten af de indbyggere i Randers by, som har indbyggere, og kun 12% bor i landdistrikter. I landdistrikterne bor der relativt mange børn og personer i den arbejdsdygtige alder, og relativt få ældre. I Assentoft, Langå og Spentrup er andelen af børn høj, og der er forholdsvis få unge. Figur 61 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Randers kommune Randers Kommune havde i 2009 en nettotilflytning på 339 personer, hvilket er den næststørste nettotilflytning i regionen efter Aarhus Kommune. Af de 337 personer var 287 tilflyttet Randers by. Randers Kommune har en nettotilflytning for alle aldersklasser, dog en overvægt af børnefamilier og unge, som er under uddannelse. Side 43 af 74

45 Figur 62 Nettotilflytning til Randers kommune efter alder og bystørrelse, Total I Randers Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 75,1, hvilket er godt 2 procentpoint lavere end regionsgennemsnittet. Randers by havde den laveste erhvervsfrekvens på 73,3, hvilket til en vis grad skyldes mange uddannelsessøgende. Ledigheden er meget lav i landdistrikterne og de mindre byer. Figur 63 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Randers kommune, % 2 76% 2 74% 72% % Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Randers Kommune er lidt under regionsgennemsnittet og på niveau med Holstebro Kommune. I byerne Assentoft, Spentrup og Langå har arbejdsstyrken det højeste uddannelsesniveau. Side 44 af 74

46 Figur 64 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Randers Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker Erhvervsstrukturen i Randers Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra regionsgennemsnittet. I Randers by er der en lille overvægt af beskæftigede indenfor offentlig service. Figur 65 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Randers Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 45 af 74

47 Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune bor der indbyggere hvoraf de bor i Ringkøbing by og i Skjern by og 29% bor i landdistrikterne. I landdistrikterne bor der relativt mange børn, unge og personer i aldersgruppen år. De ældre bor primært i mindre byer fra 500 indbyggere til indbyggere. Aldersfordelingen i Ringkøbing og Skjern svarer stort set til aldersfordelingen i kommunen. Figur 66 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Ringkøbing-Skjern kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune er den kommune i regionen, som har haft det højeste antal nettofraflyttede. I 2009 var der 634 flere personer, som fraflyttede end der tilflyttede kommunen. Det er primært de unge, som fraflytter, da uddannelsesmulighederne er begrænset i kommunen. Nettofraflytningen af unge var i 2009 på 544 personer. Kun aldersgruppen fra 50 år til 65 år oplevede en svag nettotilflytning. For de ældre over 66 år var der en lille nettofraflytning på 10 personer. Side 46 af 74

48 Figur 67 Nettotilflytning til Ringkøbing-Skjern kommune efter alder og bystørrelse, Total I Ringkøbing-Skjern Kommune var erhvervsfrekvensen i 2009 på 79,3, hvilket er 2 procentpoint højere end regionsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen er højest i landdistrikterne, men er generelt høje for alle bystørrelser. Figur 68 Personer i den arbejdsdygtige alder fordelt efter socio-økonomisk status i Ringkøbing- Skjern kommune, % 2 81% 8 79% 78% 77% 76% % 73% Hovedtotal Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsmarkedet Uddannelsesniveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger på niveau med kommunerne Lemvig, Norddjurs og Ikast-Brande. Arbejdsstyrken med en videregående uddannelse bor fortrinsvis i Ringkøbing og Skjern by. Der bor relativt flest ufaglærte i de mindre byer med højest indbyggere. Side 47 af 74

49 Figur 69 Arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling efter bystørrelse, Ringkøbing-Skjern Kommune Grundskole og uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU incl bachelorer LVU incl forsker I Ringkøbing-Skjern Kommune er der forholdsvis mange ansatte indenfor landbrug og industri. De to brancher udgør 34,6% i Ringkøbing-Skjern Kommune mod 20,4% i Region Midtjylland. I de mindre byer er der en overvægt af beskæftigede i industrien. I Ringkøbing by er der relativt mange, der er beskæftiget indenfor finansiering og offentlig service. Figur 70 De beskæftigedes erhvervsfordeling i Ringkøbing-Skjern Kommune Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Side 48 af 74

50 Samsø Kommune I Samsø Kommune bor der indbyggere hvoraf de 68% bor i landdistrikterne. Figur 71 Over eller underrepræsentation efter aldersgruppe i Samsø kommune, I Samsø Kommune var der i 2009 en nettotilflytning på 22 personer, fortrinsvis ældre i aldersgruppen fra 50 år til 65 år. Især landdistrikterne har haft en tiltrækningskraft på tilflytterne. Figur 72 Nettotilflytning til Samsø kommune efter alder og bystørrelse, Total Side 49 af 74