Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004

2 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen (type B) i tysk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Germansk Filologi, Studienævnet for Germansk. 2. Uddannelsens formål er at give den studerende et sikkert sprogligt grundlag for at forstå talt og skrevet tysk. Desuden introducerer uddannelsen til grundtræk af tysk historie og samfundsforhold samt til udvalgte emner inden for tysk sprog, tysk litteratur eller tysk kultur. 3. Suppleringsuddannelsen (type B) i tysk giver den studerende kundskaber inden for tysk sprog, tysk litteratur, tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, og den sætter den studerende i stand til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at arbejde med og formidle fagets stofområder. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen (type B) i tysk er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen (type B) i tysk er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Germansk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Ved interne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Ved eksterne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 10. En prøve kan være bunden eller fri. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver. 2

3 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Det normerede omfang af pensum til de enkelte prøver og det normerede omfang af de skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, angives i normalsider. Stk. 2. Ved pensumopgivelser forstås ved en normalside henholdsvis 1400 typeenheder prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 3- dobbelt. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. Stk. 3. Ved skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, forstås ved en normalside 2400 typeenheder. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. 17. Studienævnet for Germansk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 18. Den studerende skal ved de prøver, der vedrører suppleringsuddannelsen (type B) i tysk, dokumentere gode kundskaber inden for tysk sprog og litteratur, et grundlæggende kendskab til tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, færdighed i at udtrykke sig på tysk samt evne til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at arbejde med og formidle fagets stofområder. De specifikke krav er beskrevet nedenfor ( 22-25). Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Undervisningen finder sted i form af forelæsninger, seminarer og individuel vejledning. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. 3

4 Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. Suppleringsuddannelsen (type B) omfatter følgende prøver i faget tysk: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Historie og samfundsforhold ( 22) intern 10 point Best./Ikke best. 1. semester Grundkursus ( 23) intern 15 point 13-skalaen 1. semester Version ( 24) ekstern 15 point 13-skalaen 2. semester Emnestudium ( 25) Intern prøve intern 10 point Best./Ikke best. 2. semester Ekstern prøve ekstern 10 point 13-skalaen 2. semester Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 21. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 22. Historie og samfundsforhold. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 1. semester. Stk. 2. Eksamensfordringer: Der kræves kendskab til hovedtrækkene af tysk historie med hovedvægten på tiden efter Der kræves kendskab til samfundsforholdene i det tysksprogede område efter Det krævede stof svarer i omfang til hovedtrækkene af en fremstilling på ca. 500 normalsider. Der kræves kendskab til disciplinens vigtigste hjælpemidler og færdighed i informationssøgning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel bunden skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 7 sider. Varighed: 3 døgn. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 10 point. 23. Grundkursus. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 1. semester. Stk. 2. Eksamensfordringer: Det kræves, at den studerende erhverver sig grundlæggende kundskaber og metodiske færdigheder i et delområde inden for tysk sprog eller tysk litteratur efter eget valg. Inden for tysk sprog kan grundkurset omhandle Sproghistorie eller Moderne sprogbeskrivelse eller en kombination heraf, inden for tysk litteratur kan grundkurset omhandle Litterær tekstanalyse eller Teksthistorie eller en kombination heraf. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Forud for indstilling til prøven træffer den studerende i hvert enkelt tilfælde aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Ved eksamen prøves der dels i ulæst tekst med tilknytning til emnet, dels i områder inden for emnet. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skalaen. Vægtning: 15 point. 4

5 24. Version. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 2. semester. Stk. 2. Eksamensfordringer: Der kræves færdighed i sprogligt korrekt og stilistisk dækkende oversættelse fra tysk til dansk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i oversættelse fra tysk til dansk af en skønlitterær eller ikke-skønlitterær tekst på ca. 350 ord. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: En af studienævnet godkendt tysk-tysk ordbog. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen. Vægtning: 15 point. 25. Emnestudium. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 2. semester. Stk. 2. Eksamensfordringer: Den studerende skal opgive 2 eller 3 forskellige emner med en samlet vægt af 20 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Intern prøve: Prøven omfatter 1 emne af 10 point, subsidiært 2 emner a 5 point. Prøven kan erstattes af et emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave i hvert emne. For et emne a 10 point skal besvarelsen have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, Best./Ikke best. Vægtning: 10 point. Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point. Besvarelsen afleveres senest den 10. juni, subsidiært 10 januar. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave af ca. 15 normalsider. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen. Vægtning: 10 point. 5

6 Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 26. Ordningen træder i kraft Studerende, der efter studieordning for suppleringsuddannelse af 1987 har bestået dele deraf, kan overføre disse til nærværende studieordning. Beståede prøver i 1-årig suppleringsuddannelse af 1987 meritoverføres som følger, idet den ved suppleringsuddannelse af 1987 opnåede bedømmelse overføres til nærværende studieordning. Suppleringsuddannelse af 1987 Suppleringsuddannelse (type B) 3.1. Sprogfærdighed 6 24 Version 3.2. Historie og samfundsforhold 6 22 Historie og samfundsforhold 3.3. Grundkursus 6 23 Grundkursus 3.4. Emnestudium 6 25 Emnestudium Intern prøve 6 Intern prøve Ekstern prøve 6 Ekstern prøve GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI Ændring af 22, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september