SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Transkript

1 SKOLE- OG BØRNEUDVALGET OPGAVER OG ØKONOMI Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: daginstitutioner dagpleje folkeskoler inklusionscenter og specialundervisning skolefritidsordninger tilskud til privat- og efterskoler ungdomsskolen samt fritids- og ungdomsklubber tilbud til børn og unge med særlige behov i form af forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for hjemmet tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom Udvalgets opgaver er reguleret efter dagtilbudsloven, lov om social service, retssikkerhedsloven og folkeskoleloven. I mio. kr. -=indtægter +=udgifter 2014 udgifter 2014 indtægter 2014 netto Dagtilbud Skoler Specialskoler Børn og unge Skole- og Børneudvalget i alt Indeks UDVIKLINGSTENDENSER DAGTILBUDSOMRÅDET Digitalisering i dagtilbud Der arbejdes med digitalisering i dagtilbud på flere måder. Der skal arbejdes på at styrke den digitale kommunikation mellem forældre og dagtilbud. Målet er, at forældrene føler sig bedre orienteret og inddraget samtidig med, at der frigøres personaleresurser til kerneopgaven i dagtilbuddene. Projekt IT i børnehøjde I projekt IT i børnehøjde er der fokus på udvikling af børns digitale kompetencer. Børn i dagtilbud skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer indenfor informationssøgning, kritisk sans, analyse, formidling og samarbejde, så de i højere grad får mulighed for at blive producenter frem for konsumenter af digitale medier. Ved at fokusere på udvikling af disse kompetencer bliver der bygget bro til børnenes skolestart, idet samme kompetencer videreudvikles i skolen. Trivsel og læring for alle Visionen for Roskilde Kommunes dagtilbud er, at alle børn skal trives bedst muligt og lære mest muligt. Trivsel og læring har betydning for børns liv her og nu, og de første år er afgørende for deres senere skolegang og voksenliv. Derfor arbejder alle dagtilbud i de kommende år målrettet med at højne alle børns trivsel og læring. Dagtilbudsområdet har et mål om, at minimum 95% af børnene skal opleve rigtig god trivsel og læring, når de er i dagtilbuddet.

2 SKOLEOMRÅDET Folkeskolereform På skoleområdet er Roskilde Kommune i fuld gang med at planlægge gennemførelsen af folkeskolereformen fra skoleåret 2014/2015. Skoledagen udvides, og skal tilrettelægges med nye læringsmiljøer, der giver en udfordrende, aktiv og fagligt udviklende skoledag, så alle børn bliver så dygtige som de kan uanset deres sociale baggrund. Reformen skal løfte eleverne fagligt, men også få motion og bevægelse ind i elevernes hverdag på skolerne. Samtidig skal skolen åbne sig mere mod det omgivende samfund og inddrage det lokale kultur-, folkeoplysnings-, idræts-, og foreningsliv, og indgå i et forpligtende samarbejde med de kommunale musik- og billedskoler. Roskilde Kommune har været tidligt i gang med at forberede sig på reformen, og har allerede gjort sig gode erfaringer med lokale pilotprojekter på alle skoler i kommunen, der afprøver elementerne i folkeskolereformen. Der gennemføres lokale projekter om det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere, tilrettelæggelse af den udvidede skoledag, sammenhængende dage for de yngste i indskolingen, ny organisering i udskoling, ambitiøse IT-projekter, engelsk i klasse, samarbejde med erhvervslivet og inddragelse af lokalsamfundet. Folkeskolereformen stiller skolelederne over for en ny ledelsesopgave, derfor er der gennemført kompetenceudviklingsforløb for alle skoleledere. Der planlægges desuden en proces for kompetenceudvikling af lærerne, så skolerne i Roskilde Kommune fremadrettet vil kunne opfylde målet om, at undervisningen sker af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. I løbet af foråret 2014 vil skolerne udmønte de overordnede rammer og retningslinjer for fremtidens folkeskole med udgangspunkt i de lokale vilkår og forhold på den enkelte skole. Kvalitetsrapport Nøgletalsrapport med skolernes resultater for viser, at Roskilde Kommunes resultater for størstedelen af testene er forbedret i forhold til sidste år. De sidste fire år har næsten alle tests ligget over landsgennemsnittet, men læseresultaterne kan fortsat forbedres. Derfor er der iværksat en læsehandlingsplan for , som skal løfte elevernes læsefærdigheder. BØRN OG UNGE Regeringens sociale 2020 mål om at flere udsatte unge skal i uddannelse, at der skal ske et fald i kriminaliteten og færre sammenbrud i anbringelserne er pejlemærker for kommunens indsatser. Der arbejdes med styrkelse af helhedsorienterede løsninger for udsatte børn og unge med fokus på anvendelsen af metoder der virker, som beskrevet i Økonomiaftalen for I 2014 er der fortsat fokus på at sikre børn og unge en så normal hverdag som muligt tæt på familie og netværk og i deres normale dagtilbud og skole. Der arbejdes derfor med tidlige og sammenhængende indsatser og inklusion i dagtilbud og folkeskolen også i forhold til at medvirke til implementering af Folkeskolereformen. POLITISKE MÅL Dagtilbudspolitikken (se den her) tager udgangspunkt i følgende temaer: Kreativitet og leg Digitale kompetencer

3 Social inklusion Sprogudvikling i dagtilbud Styrkelse af forældresamarbejdet Skolepolitikken (se den her) tager udgangspunkt i følgende temaer: Den inkluderende folkeskole Skole/hjemsamarbejdet Tosprogede elever i skolen Udvikling og implementering af en evalueringskultur Udskoling og vejledning Digitalisering i folkeskolen Den sammenhængende børnepolitik (Se den her) NØGLETAL Nøgletalsbeskrivelse Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Beregningsfaktor (børn pr voksen) i: Dagpleje 1-3,58 3,61 Vuggestuer 1-5,26 5,26 Børnehaver 1-10,52 10,52 SFO 1-12,91 12,91 Klubber 1-20,26 20,26 Gennemsnitlig ugentlig åbningstid i: Dagpleje 48,0 48,0 48,0 Vuggestue 52,5 52,5 52,5 Børnehaver 52,5 52,5 52,5 SFO 38,6 38,6 33,2 Klubber 28,7 28,7 22,8 Øvrige Nøgletal Dækningsgrad 0-2 års området 1-67,4 % 71,7 % Dækningsgrad 3-5 års området 1-98,1 % 98,0 % Andel af børnehavebørn med mad 1-80,9 % 80,0 % Klassekvotient i folkeskolerne 1-21,6 21,3 Elev/Lærer ratio i folkeskolerne 1-12,4 Ændres med folkeskolereform Familie og børn Forebyg.hjælpeforanstaltninger (helårspladser) Anbragte børn og unge (antal helårspladser) ) Der findes ikke for 2012 valide aktivitetsdata NYT I BUDGET 2014 Nye tiltag/budgetudvidelser Implementering af folkeskolereform Der er afsat 10,0 mio. kr. i 2014 og 2015, fordelt med 8,0 mio. kr. til skoleområdet og 2,0 mio. kr. til børneområdet. Fokus i forhold til folkeskolen er kompetenceudviklingsforløb (herunder linjefagskompetencer), omstilling for lærere og pædagoger, understøttelse af samarbejdet med foreninger samt skolernes fortsatte arbejde med inklusion. På børneområdet er fokus at gøre børn med særlige behov mere læringsparate samt målrettede indsatser for enkelte daginstitutioner med særlige udfordringer i forhold til udsatte børn. Fra 2016 og frem afsættes i alt 9,0 mio. kr. årligt. Implemente-

4 ringen finansieres af bloktilskud vedr. folkeskolereform samt organisations- og strukturtilpasninger i skole og dagtilbud. Svømmeundervisning Svømmeundervisningen omlægges fra skoleåret 2014, således at den fremover foregår i 1. klasse i stedet for 4. klasse. Omlægningen indføres over en overgangsperiode. I 2014 er der afsat 1,1 mio. kr. til ændringen. Motorisk screening Der er afsat 2,0 mio. kr. fra 2014 og hvert af årene frem til at gøre forsøget med motorisk screening af børnehaveklassebørn permanent i hele kommunen. Målet er at understøtte, at det enkelte barn udvikler optimale læringskompetencer. Ipads Til at styrke elevernes digitale kompetence tilbydes Ipads til elever i 8. og 9. klasse. De løbende licenser finansieres af skolerne. Årlig udgift 3,9 mio. kr. Ungepakke målrettet sårbare børn og unge Der er afsat 1,0 mio. kr. i 2014 til en ungepakke, der skal supplere og understøtte allerede eksisterende indsatser målrettet psykisk sårbare børn og unge. Ungepakken skal sikre blivende resultater på området, hvor øget fokus på fritidsjobs og deltagelse i sociale fællesskaber i bl.a. idrætsforeninger, skal styrkes. Effektiviseringer og besparelser i budget 2014 Børn og Unge: Forebyggende og tidlige indsatser Omlægningen på området for udsatte børn og unge til mere forebyggende indsatser har resulteret i færre udgifter, jf. regnskabsresultat 2012 og halvårsregnskabets vurdering af forbruget i Indsatserne har bl.a. omfattet arbejdet med sikkerhedsplaner og en del af omlægningen er finansieret af eksterne fonds- eller statslige midler som engangsmidler. Det forudsættes, at arbejdet med sikkerhedsplaner fortsætter. Samlet forventes indsatserne at kunne frigøre varige driftsmidler fra mere indgribende foranstaltninger på i alt 4,0 mio. kr. Høreapparater Myndigheds- og finansieringsopgaven vedr. høreapparater er overgået til regionen fra Dette medfører en årlig besparelse på 2,4 mio. kr. De væsentligste anlægsprojekter Anlægsudgift i forbindelse med skolereform Som konsekvens af reformen på folkeskoleområdet skal lærere og pædagoger fremover kunne forberede sig på skolen. Forberedelsen skal kunne ske såvel individuelt som fælles. Det stiller nye og anderledes krav til anvendelsen af skolernes lokaler. Skolerne vil skulle se på forskellige muligheder for at anvende eksisterende lokaler alternativt. Udfordringerne vil være forskellige skolerne imellem. Et vigtigt udgangspunkt for at skabe fleksible forberedelseslokaliteter vil være en sikring af, at alle lærere er udstyret med en bærbar pc. Dette vil gøre den individuelle forberedelse meget fleksibel. Anlægsudgiften skal derfor dække udgifter til eksempelvis opsætning af skillevægge, mobile afskærmninger, oprettelse af kontorhotel arbejdspladser og indkøb af nyt mobilt IT udstyr mv. Der er afsat en samlet anlægsbevilling på 10,0 mio. kr. i Omfattende renovering af Klostermarksskolen Færdiggørelsen af renoveringen af Klostermarksskolen er fremrykket i forhold til hidtidige forventninger. Dette skyldes, at totalentreprenøren har mulighed for at færdig-

5 gøre projektet hurtigere og derved optimere hele byggeprocessen. Den samlede anlægsudgift udgør herefter 66,0 mio. kr. i 2014 og 8,0 mio. kr. i Sammenlægning af specialklasser Roskilde kommune har to specialklasser for børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Disse ligger i dag på Tjørnegårdsskolen og Hedegårdenes skole. Samlet set er der én elevrække på de to skoler med skiftevis indtag på skolerne. Der er pædagogiske og personalepolitiske fordele ved at samle elevrækken på en skole. Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2014, som dækker de bygningsmæssige udgifter ved en sammenlægning, både i skole, SFO og klub. Nyt tag på Jyllinge skole Der er konstateret fugt i tagisoleringen på Jyllinge skole. Derfor skal taget skiftes. Der er afsat 8,0 mio. kr. i Renovering af skolekøkkener Der er afsat 2,0 mio. kr. i 2014 og årene frem til renovering af skolekøkkener. Det betyder, at årligt vil 4 skolekøkkener, som er i kategorien slidt eller udtjent, blive renoveret.