IVF-behandlinger i Danmark i perioden Del 1: Fertilitetsbehandling

Transkript

1 IVF-behandlinger i Danmark i perioden Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte , lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens IVF-register og udgør første del af en opgørelse over fertilitetsbehandlingerne i Danmark i perioden Temaet for denne del er selve IVF-behandlingen. Oversigten omfatter årsag til infertilitet, stimulationsmetode, komplikationer og behandlingsmetoder. Der afsluttes med en kort oversigt over fødsler. Temaerne for anden del bliver resultatet af IVF-behandlingen, IVFbørnene samt kvindernes tilstand. Analysen vil omfatte fødsler, succesrater, aborter og misdannelser. Anden del planlægges offentliggjort i løbet af Tidligere udgivelser Denne publikation er en opfølgning på Sundhedsstyrelsens tidligere udgivelser fra I forhold til tidligere offentliggørelser fra registeret er der foretaget justeringer i form af tilrettelser i registeret, hvilket altid er sket på baggrund af henvendelse til de berørte fertilitetsklinikker. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at tallene i denne opgørelse ikke umiddelbart kan sammenholdes med tidligere offentliggjorte tal. Håndtering af mangelfulde indberetninger har vist sig vanskelig og tidskrævende og forventes at ske fortløbende. Resultaterne i opgørelsen skal derfor generelt, men særligt vedrørende 1999 og 2000 betragtes som foreløbige. IVF-registeret Indberetning IVF-registeret blev oprettet i Registeret bygger på indberetninger til Sundhedsstyrelsen fra såvel offentlige- som private fertilitetsklinikker i Danmark. Opgørelsen er baseret på indberetning af IVF-behandlinger til Sundhedsstyrelsen på skemaer. Både offentlige- og private fertilitetsklinikker udfylder ét skema for hver behandlingsforløb. Indberetningen omfatter årsag til infertilitet, stimulation, behandlingsforløb, fertilitetsmetode, graviditet og komplikationer. De kvinder, der behandles på de offentlige klinikker, kan identificeres i Landspatientregisteret (LPR). En samkøring af IVFregisteret med LPR kan både fungere som kontrol af den særskilte skemaindberetning, men samtidig bidrage med supplerende information om behandlingsforløbet. Til denne publikation er der kun samkørt med LPR for at identificere fødslerne. 1 Arbejdet er udført i samarbejde med professor dr. med. Jørgen Falck Larsen

2 2 Formål Denne opgørelse viser omfanget af fertilitetsbehandlinger af kvinder med dansk cprnr i perioden foretaget på såvel offentlige- som private fertilitetsklinikker i Danmark. Fertilitetsbehandlingen er her afgrænset til at omfatte behandling, som indebærer befrugtning af æg uden for kvindens livmoder (in vitro befrugtning). Datagrundlaget for denne publikation tager udgangspunkt i fertilitetsklinikkernes indberetninger af IVF-behandlinger til Sundhedsstyrelsen i perioden Datagrundlaget for fødsler i denne publikation er fremkommet ved samkøring af IVF-registeret med hhv. LPR og det Medicinske Fødselsregister. IVF-behandlinger Der skelnes mellem fire forskellige IVF-behandlinger: 1. IVF-metoden hvor det modnede æg udtages af kvindens æggestok og befrugtes med sæd i en glasskål (in vitro fertilisation) 2. ICSI-metoden hvor én enkelt sædcelle indsprøjtes direkte i ægcellen (Intra Cytoplasmatisk Sædcelle Injektion) 3. FER-metoden hvor et nedfrossent befrugtet æg optøs og lægges tilbage i kvindens livmoder (Frozen Embryo Replacement). Det nedfrosne æg stammer fra en tidligere IVF- eller ICSI-behandling af kvinden. Befrugtningen er sket ved enten IVF- eller ICSI-metoden 4. ED-metoden hvor kvinden modtager en ægcelle fra en anden kvinde i behandling (Egg Donation). Befrugtningen er sket ved enten IVF- eller ICSI-metoden Betegnelsen IVF-behandling bruges som en samlet betegnelse for de fire nævnte behandlingsmetoder og IVF-metode om den konkrete befrugtningsmetode til forskel fra eksempelvis ICSI-metoden. I opgørelsen er der særskilt medtaget behandlingsmetoden IVF- ICSI. Dette omfatter de tilfælde, hvor de æg, der udtages af kvinden, deles i to portioner og den ene del af æggene befrugtes ved IVF-metoden og den anden del ved ICSI-metoden. Indberetningsskemaet giver i dette tilfælde ikke mulighed for at oplyse, hvilken fertilitetsmetode de oplagte æg rent faktisk er befrugtet efter. Aflysning af behandlingsforløb Aflysning af et påbegyndt behandlingsforløb sker af flere årsager. Inden aspiration (udtagning af æg) kan bl.a. nævnes manglende udvikling af follikler, spontan ovulation (ægløsning) eller overstimulation. Efter aspiration kan nævnes follikler uden æg, ingen deling af æggene eller overstimulation.

3 3 Tabel 1: Antal fertilitetsklinikker der har foretaget indberetning af IVFbehandlinger til Sundhedsstyrelsen i perioden Kliniktype Offentlig 6 6 7(8) Privat I alt Anm.: I 1997 flytter fertilitetsklinikken ved Århus Kommunehospital til Skejby Sygehus, hvorfor der er anført 8 offentlige fertilitetsklinikker i parentes. Antallet af fertilitetsklinikker har været konstant gennem den sidste del af perioden. Det lavere antal i 2000 skyldes lukning af en privat klinik med udgangen af I 2001 åbner to nye offentlige- og en privat fertilitetsklinik. Kvinder i IVF-behandling Baseret på indberetningerne til Sundhedsstyrelsen har i alt forskellige kvinder med dansk cprnr været i IVF-behandling i perioden Disse kvinder har modtaget én eller flere behandlinger. Analysen i dette notat tager udgangspunkt i denne gruppe kvinder. Tabel 2 viser antallet af forskellige kvinder i IVF-behandling i perioden Tabel 2: Antal forskellige kvinder i IVF-behandling for alle klinikker i perioden I alt Indeks (1995=100) Anm.: Hver kvinde optræder én gang nemlig første gang hun er i behandling Tabel 2 viser antallet af forskellige kvinder i behandling. Hver kvinde optræder én gang nemlig første gang hun er i behandling. Tabel 2 viser antallet af nye kvinder, der påbegynder en IVFbehandling fordelt på første behandlingsår. Antallet af forskellige kvinder i behandling ligger nogenlunde konstant i perioden frem til 2000, hvor der sker en stigning. Tabel 3 viser antallet af kvinder i IVF-behandling i perioden Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

4 4 Tabel 3: Antal kvinder i IVF-behandling fordelt på kliniktype i perioden Kliniktype Offentlig Privat I alt Anm.: Hver kvinde optræder én gang i hver kliniktype i hvert af de år, hun er i behandling Hvis kvinden både er i behandling i en offentlig- og en privat klinik i løbet af samme år, tæller hun med to gange. Hvis kvinden er i behandling i flere forskellige år, tæller hun med én gang for hvert år, hun er i behandling. I det samlede antal tæller kvinderne kun med én gang, nemlig det år, hvor hun første gang er i behandling. Tabel 3 viser således antallet af kvinder, der hvert år behandles i hhv. de offentlige- og private klinikker. Af tabel 3 fremgår det, at bortset fra 1994 er fordelingen mellem antallet af kvinder i behandling i hhv. de offentlige- og private klinikker den samme - nemlig ca. 60% i de offentlige klinikker og ca. 40% i de private klinikker. Stigningen fra 1996 til 1997 i antallet af nye kvinder i behandling hænger fint sammen med, at der i 1997 oprettes nye klinikker. Stigningen fra 1999 til år 2000 synes kun at kunne forklares ved et større antal behandlinger hos de offentlige klinikker. Tabel 4 viser det gennemsnitlige antal kvinder i IVF-behandling pr. klinik. Tabel 4: Gennemsnitlig antal kvinder i IVF-behandling pr. klinik fordelt på kliniktype i perioden Kliniktype 2000 Indeks (1995=100) Offentlig Privat I alt Antallet af forskellige kvinder i behandling i de offentlige klinikker er steget mere end i de private klinikker i løbet af perioden. Dette kan tolkes som en fortsat forøgelse af kapaciteten i de offentlige fertilitetsklinikker i perioden. Tallene i tabel 4 dækker over en stor spredning. For de offentlige klinikker har alle klinikker bortset fra en enkelt totalt indberettet

5 5 over behandlinger. For de private klinikker har fem indberettet i alt over behandlinger, mens resten har indberettet mindre. Kvindernes alder Tabel 5 viser den gennemsnitlige alder for kvinder, der påbegynder en IVF-behandling. Tabel 5: Den gennemsnitlige alder for kvinder i IVF-behandling fordelt på kliniktype i perioden Kliniktype Offentlig 32,7 32,7 32,7 32,3 32,4 32,3 32,1 Privat 33,6 33,8 34,2 34,2 34,3 34,6 34,9 I alt 33,1 33,1 33,2 33,0 33,2 33,2 33,2 Den gennemsnitlige alder for samtlige kvinder, der påbegynder en IVF-behandling i perioden er 33,1 år. Af tabel 5 fremgår det, at den gennemsnitlige alder er lavere for kvinder i behandling i de offentlige fertilitetsklinikker. Årsagen hertil skal formentlig findes i, at kvinderne viderehenvises til de offentlige fertilitetsklinikker fra primærsektoren, hvor praksis er, at der tilbydes tre gennemførte IVF-behandlinger 2. Lykkes behandlingen ikke i de offentlige fertilitetsklinikker eller ønsker man barn nr. to, kan IVF-behandlingen fortsætte på de private fertilitetsklinikker. Hertil kommer, at i modsætning til de private klinikker påbegynder de offentlige klinikker ikke behandling af kvinder over 38 år. Samme tendens gør sig gældende, når man ser på den gennemsnitlige alder fordelt på behandlingsmetode i tabel 6. 2 Hvis graviditet opnås men ikke fører til fødsel af et levende barn (abort, graviditet udenfor livmoder eller dødfødt barn), tilbydes en ekstra behandling Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

6 6 Tabel 6: Den gennemsnitlige alder for kvinder der påbegynder en IVF-behandling fordelt på behandlingsmetode og kliniktype i perioden Behandlingsmetode og kliniktype Gns. Alder IVF ICSI FER ED IVF- ICSI Aflyst og uoplyst Offentlige klinikker 32,7 32,7 32,8 32,4 32,5 32,5 32,3 32,6 Private klinikker 33,7 33,9 34,3 34,3 34,5 34,9 35,2 34,5 Alle klinikker 33,1 33,1 33,4 33,1 33,4 33,5 33,6 33,3 Offentlige klinikker 31,2 32,5 32,1 31,7 32,1 31,8 31,6 31,8 Private klinikker 32,2 32,8 33,6 33,6 33,5 33,8 34,0 33,6 Alle klinikker 32,0 32,6 32,7 32,5 32,6 32,5 32,4 32,5 Offentlige klinikker 32,7 32,5 32,7 33,0 32,7 33,0 32,8 32,8 Private klinikker 32,9 33,5 33,5 34,0 33,9 34,3 34,9 34,0 Alle klinikker 32,8 32,9 33,0 33,3 33,2 33,6 33,4 33,2 Offentlige klinikker 32,7 32,3 33,1 33,0 34,0 33,8 35,2 33,5 Private klinikker 39,1 39,4 37,0 36,3 38,8 37,5 37,4 37,8 Alle klinikker 35,5 36,1 35,1 34,9 36,7 35,6 36,3 35,7 Offentlige klinikker 31,3 31,3 31,5 31,1 31,5 30,5 30,7 31,0 Private klinikker 32,7 31,5 32,0 34,3 32,7 32,6 32,9 32,7 Alle klinikker 32,3 31,4 31,7 32,1 31,9 31,3 31,5 31,6 Offentlige klinikker 33,3 33,5 32,9 32,2 32,3 32,2 32,1 32,6 Private klinikker 35,2 35,2 35,8 35,2 35,5 35,4 35,5 35,4 Alle klinikker 33,9 34,1 33,7 32,9 33,4 33,8 33,3 33,5 Den gennemsnitlige alder for kvinder i IVF-behandling er generelt set ét til to år højere for de kvinder, der er i behandling i en privat klinik sammenlignet med kvinder i behandling i de offentlige klinikker. Den højeste gennemsnitlige alder for kvinder i IVF-behandling er for ED-metoden, hvor der i slutningen af perioden er to til tre års forskel i alderen for kvinder i behandling i hhv. offentlige- og private klinikker. Kvindernes aldersspredning Tabel 7 viser aldersspredningen for kvinder i IVF-behandling. Tabel 7: Ældste- og yngste kvinde i IVF-behandling fordelt på kliniktype i perioden Kliniktype Min Max Min Max Min Max Min Max Min Max Min Max Min Max Offentlig Privat Alle klinikker

7 7 Af tabel 7 fremgår det, at den yngste kvinde er 19 år og den ældste 51 år. Siden 1998 er der ikke blevet behandlet kvinder over 45 år jf. Lov om kunstig befrugtning m.v. af 10. juni Endvidere ses det, at de ældste kvinder er markant ældre for de private klinikker. Infertilitet I det følgende skelnes mellem kvindelige-, mandlige- samt kombination af mandlige og kvindelige faktorer. Herudover er medtaget andre faktorer, både når disse er indberettet alene og i kombination med såvel mandlige- som kvindelige faktorer. Tabel 8 viser hvilke årsager, der er anført som årsag til infertilitet på indberetningsskemaerne. Tabel 8: Årsag til infertilitet fordelt på kliniktype i perioden , andel i pct. Infertilitetsfaktorer og kliniktype Kvindelige faktorer Mandlige faktorer Mandlige- og Kvindelige faktorer Andre faktorer Offentlig 67,8 58,3 41,2 36,7 36,3 30,7 26,0 Privat 48,9 36,9 45,1 42,2 37,5 34,5 32,7 Offentlig 6,0 8,7 19,9 21,5 23,2 30,3 31,7 Privat 11,4 18,0 12,4 18,5 19,1 21,2 23,6 Offentlig 9,6 10,8 11,0 7,9 9,6 9,2 6,4 Privat 11,8 11,0 13,2 15,2 12,8 11,7 9,6 Offentlig 11,3 16,9 20,1 20,5 18,6 19,4 17,1 Privat 18,9 22,3 20,9 16,9 21,5 22,2 26,4 Uoplyste indberetninger Offentlig 5,4 5,4 7,9 13,4 12,3 10,5 18,8 Privat 9,0 11,8 8,5 7,3 9,1 10,4 7,7 Anm.: 1. Kvindelige faktorer omfatter indberetninger, hvor kun kvindelige faktorer er anført som årsag til infertilitet 2. Mandlige faktorer omfatter indberetninger, hvor kun mandlige faktorer er anført som årsag til infertilitet 3. Mandlige- og kvindelige faktorer omfatter indberetninger, hvor både mandlige- og kvindelige faktorer er anført som årsag til infertilitet 4. Andre faktorer omfatter mandlige faktorer i kombination med andre faktorer, kvindelige faktorer i kombination med andre faktorer, mandlige- og kvindelige faktorer i kombination med andre faktorer, samt indberetninger hvor kun andre faktorer er anført som årsag Tabel 8 er dannet ud fra samtlige indberetninger om årsag til infertilitet for det enkelte par. Er der under ét behandlingsforløb anført eksempelvis kvindelige faktorer som årsag til infertilitet og i det efterfølgende behandlingsforløb mandlige faktorer, er dette par medregnet til mandlige- og kvindelige faktorer. Umiddelbart bør årsagen til infertilitet ikke ændre sig over perioden, men det har vist sig, at den indberettede årsag kan ændre sig fra ét behandlingsforløb til det næste. Året er det år, hvor den første IVF-behandling finder sted. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

8 8 De kvindelige faktorer omfatter indberetning af hhv. ovulations defekt, tuba faktor og cervicovaginal/uterin faktor. De mandlige faktorer er ikke nærmere specificeret ved indberetningen. Andre faktorer omfatter andre årsager, og årsager der er uforklaret og/eller uden specifikation. Uoplyste indberetninger omfatter indberetninger uden oplysning om årsagen til infertilitet. Af tabel 8 fremgår det, at andelen af kvindelige faktorer falder over perioden, samtidig med at de mandlige faktorer stiger. Den mest markante ændring ses for par i behandling i de offentlige klinikker. Andelen af par i behandling, hvor årsagen til infertilitet både skyldes mandlige- og kvindelige faktorer, er nogenlunde konstant over perioden, undtagen for de offentlige klinikker i år 2000 hvor der ses et fald. Dette fald indtræffer samtidig med, at antallet af indberetninger uden angivelse af årsag til infertilitet stiger. Under forudsætning af, at årsagen til infertilitet hos et par ikke ændres over perioden for behandling, vil udviklingen i de private klinikker være forsinket i forhold til de offentlige klinikker, idet parrene generelt først senere i forløbet kommer til behandling i de private klinikker. Andre faktorer omfatter både gruppen uforklaret infertilitet og gruppen andre årsager alene og i kombination med hhv. mandligeog kvindelige faktorer. I perioden har gruppen anden årsag ligget konstant for både de offentlige- og private klinikker. Gruppen uforklaret infertilitet har en jævn udvikling frem til 1999, hvorefter der sker en kraftig stigning for de offentlige klinikker, mens udviklingen for de private klinikker er konstant. En forklaring herpå er, at i begyndelsen af perioden blev denne tilstand ikke anerkendt som berettigelse for behandling på de offentlige klinikker, hvorimod de private klinikker igennem hele perioden har behandlet denne gruppe kvinder. IVF-behandlinger Tabel 9 viser det samlede antal påbegyndte IVF-behandlinger for perioden Tabel 9: Antal påbegyndte behandlingsforløb fordelt på kliniktype i perioden Kliniktype Indeks (1995=100) Offentlig Privat I alt Indeks (1995=100)

9 9 Som udgangspunkt for beregning af indeks er valgt 1995, idet tallene for 1994 ofte er atypiske i forhold til resten af forløbet. En forklaring herpå er formentlig, at 1994 er det første indberetningsår. I alt for perioden er der påbegyndt behandlingsforløb hvoraf er i de offentlige fertilitetsklinikker og i de private fertilitetsklinikker. Antallet af behandlingsforløb i tabel 9 omfatter samtlige indberettede uanset om der har fundet en befrugtning og transferering sted eller ej. Af tabel 9 fremgår det, at der over hele perioden har været en fortsat stigning i antallet af påbegyndte behandlingsforløb. Den relative største stigning i antallet af påbegyndte behandlingsforløb har fundet sted hos de private klinikker. Tabel 10 viser antallet af påbegyndte behandlingsforløb, der er indberettet fordelt på behandlingsmåde og kliniktype. Tabel 10: Antal påbegyndte behandlingsforløb fordelt på behandlingsmetode og kliniktype i perioden Behandlingsmetode og kliniktype Indeks (1995=1 00) Offentlige klinikker IVF Private klinikker Alle klinikker ICSI FER ED IVF- ICSI Aflyst og uoplyst Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker I alt Alle klinikker Indeks (1995=100) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

10 10 Af tabel 10 fremgår det, at set over hele perioden , har der totalt været en fortsat stigning i antallet af IVF-behandlinger. Den mest markante stigning i perioden er i antallet af behandlinger efter ICSI-metoden med mere end 4 gange så mange behandlinger i 2000 som i For de offentlige klinikker ses der en markant stigning i antallet af behandlinger efter ICSI-metode og samtidig en stagnation i antallet af behandlinger efter IVF-metoden. For de private klinikker ses en stigning for begge metoder i perioden. For udviklingen i antallet af behandlinger efter FER-metoden ses der totalt set den samme udvikling for både de offentlige- og private klinikker men en forskellig udvikling de enkelte år imellem. Stigningen i slutningen af perioden må ses i sammenhæng med, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. september 1997 fremgår, at der som hovedregel ikke bør oplægges mere end to befrugtede æg, hvilket resulterede i nedfrysning af flere friske æg. Herudover er der medtaget en gruppe, der er benævnt aflyst og uoplyst. Denne gruppe omfatter de indberetninger, hvor der er påbegyndt et behandlingsforløb eksempelvis en hormonbehandling med eller uden aspiration men ingen transferering. Ydermere indeholder denne gruppe behandlingsforløb, der er indberettet mangelfuldt eksempelvis at der foreligger aspiration og transferering men ikke hvilken metode, der er brugt til befrugtning af æggene. Tabel 11 viser den procentvise andel af IVF-behandlinger fordelt på behandlingsmetode. Tabel 11: Behandlingsmetodernes procentvise andel af det samlede antal påbegyndte behandlingsforløb i perioden , andel i pct. Behandlingsmetode IVF 75,9 70,2 62,8 61,5 57,6 52,0 51,4 ICSI 5,7 10,6 15,0 17,4 20,5 26,1 27,9 FER 8,8 9,8 13,9 12,2 13,5 13,6 12,2 ED 2,1 1,3 1,4 1,2 0,9 1,4 1,0 IVF-ICSI 0,6 2,0 2,2 2,2 2,6 2,7 3,4 Aflyst og uoplyst 6,9 6,1 4,7 5,5 4,8 4,2 4,1 Andelen af påbegyndte behandlingsforløb efter IVF-metoden udgør 76% af det samlede antal IVF-behandlinger i 1994 og 70% i 1995, mens den samme andel i 2000 udgør 51%. Den modsatte udvikling ses for andelen af antal påbegyndte behandlingsforløb efter ICSImetoden 3, som i 1994 udgør 6% og 11% i 1995 af det samlede antal IVF-behandlinger, mens den samme andel udgør 28% i Der er ikke skelnet mellem om behandlingen er stimuleret eller ej

11 11 Sammenlignet hermed adskiller udviklingen i andelen af påbegyndte behandlingsforløb efter FER-metoden sig ved at ligge nogenlunde konstant i hele perioden. Af tabel 11 fremgår det, at andelen af behandlinger efter EDmetoden har ligget konstant i perioden. I 1995 udgør antallet af behandlinger efter ED-metoden 1,3% af de samlede IVFbehandlinger, mens den samme andel i 2000 udgør 1%. Det lave antal behandlinger med donerede æg kan hænge sammen med, at kun kvinder, der allerede er i IVF-behandling, har lov til at donere æg, hvilket resulterer i en væsentlig begrænsning i antallet af donoræg. Tabel 12 viser den procentvise fordeling af behandlingsmetoderne for offentlige- og private klinikker. Tabel 12: Procentvise fordeling af antal påbegyndte behandlingsforløb fordelt på behandlingsmetode og kliniktype i perioden Behandlingsmetode og kliniktype IVF Offentlig 80,7 74,7 60,7 60,5 56,4 50,1 47,8 Privat 69,2 61,8 66,4 63,1 59,4 54,6 57,2 ICSI Offentlig 1,9 7,4 15,4 16,7 21,7 28,8 30,3 Privat 11,0 16,7 14,4 18,4 18,8 22,2 23,9 FER Offentlig 7,3 9,2 15,0 12,7 13,3 13,4 13,2 Privat 11,0 10,9 12,2 11,3 13,9 13,8 10,5 ED Offentlig 2,1 0,9 1,1 0,8 0,7 1,3 0,8 Privat 2,2 2,0 1,9 2,0 1,3 1,6 1,3 IVF- Offentlig 0,3 1,8 2,3 2,5 2,7 2,8 3,8 ICSI Privat 1,0 2,2 2,0 1,7 2,3 2,5 3,4 Aflyst og Offentlig 7,8 6,0 5,6 6,8 5,3 3,6 4,3 uoplyst Privat 5,5 6,4 3,2 3,4 4,2 5,1 3,7 Ved periodens start foregår de fleste behandlinger efter IVFmetoden på de offentlige klinikker og de fleste behandlinger efter ICSI-metoden på de private klinikker. Hen over perioden sker der en udjævning af forskellene. Om der er tale om en reel forskel må komme an på en nærmere analyse, da antallet i de to grupper er meget forskellige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

12 12 Tabel 13 viser antal IVF-behandlinger pr. kvinde. Tabel 13: Gennemsnitlige antal påbegyndte behandlingsforløb pr. kvinde pr. år fordelt på behandlingsmetode og kliniktype i perioden Behandlingsmetode og kliniktype IVF ICSI FER ED IVF- ICSI Aflyst og uoplyst Offentlige klinikker 1,43 1,51 1,48 1,48 1,50 1,47 1,47 Private klinikker 1,30 1,30 1,40 1,39 1,47 1,50 1,53 Alle klinikker 1,38 1,44 1,45 1,44 1,49 1,48 1,49 Offentlige klinikker 1,50 1,70 1,64 1,50 1,50 1,51 1,54 Private klinikker 1,29 1,30 1,35 1,45 1,58 1,55 1,54 Alle klinikker 1,32 1,46 1,53 1,48 1,53 1,52 1,54 Offentlige klinikker 1,81 2,25 2,13 1,98 1,84 1,56 1,62 Private klinikker 1,72 1,68 1,79 1,83 1,81 1,67 1,58 Alle klinikker 1,76 2,00 2,02 1,92 1,83 1,67 1,61 Offentlige klinikker 1,34 1,19 1,37 1,28 1,35 1,53 1,48 Private klinikker 1,26 1,36 1,45 1,23 1,21 1,26 1,20 Alle klinikker 1,30 1,28 1,41 1,25 1,27 1,36 1,33 Offentlige klinikker 1,50 1,47 1,47 1,41 1,55 1,35 1,48 Private klinikker 1,45 1,42 1,59 1,23 1,63 1,63 1,50 Alle klinikker 1,47 1,45 1,52 1,36 1,58 1,47 1,53 Offentlige klinikker 1,61 1,50 1,58 1,62 1,67 1,62 1,78 Private klinikker 1,60 1,45 1,41 1,55 1,54 2,00 1,69 Alle klinikker 1,61 1,48 1,53 1,60 1,62 1,81 1,74 Af tabel 13 fremgår det, at for de offentlige klinikker i perioden har antallet af IVF-behandlinger pr. kvinde ligget nogenlunde uændret i perioden. For de øvrige metoder ses en del fluktuationer hen over årene, hvilket kan skyldes det relative lille antal behandlinger inden for hver gruppe. For de private klinikker ses en stigning i antallet af behandlinger pr. kvinde pr. år, både når det drejer sig om behandling efter IVFmetoden og efter ICSI-metoden. Dette kan tænkes at kunne relateres til den gennemsnitlig højere alder for denne gruppe.

13 13 Kvindernes alderssammensætning Tabel 14 viser antallet af påbegyndte behandlingsforløb fordelt efter kvindens alder. Tabel 14: Antal påbegyndte behandlingsforløb fordelt på 5-års aldersgrupper og behandlingsmetode i perioden Behandlingsår og behandlingsmetode -25 år år år år 40+ I alt IVF ICSI FER ED IVF-ICSI Aflyst og uoplyst I alt IVF ICSI FER ED IVF-ICSI Aflyst og uoplyst I alt IVF ICSI FER ED IVF-ICSI Aflyst og uoplyst I alt IVF ICSI FER ED IVF-ICSI Aflyst og uoplyst I alt IVF ICSI FER ED IVF-ICSI Aflyst og uoplyst I alt IVF ICSI FER ED IVF-ICSI Aflyst og uoplyst I alt IVF ICSI FER ED IVF-ICSI Aflyst og uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

14 14 Af tabel 14 fremgår det, at langt de fleste IVF-behandlinger påbegyndes, når kvindens alder er mellem 30 og 40 år. På de offentlige klinikker er det praksis at afslutte IVF-behandlingen, når kvinden fylder 40 år 4. Figur 1 viser antal påbegyndte behandlingsforløb for hhv. IVF- og ICSI-metoderne fordelt efter kvindens alder. Figur 1: Andel påbegyndte behandlingsforløb efter hhv. IVF- og ICSI-metoderne for hhv. offentlige- og private klinikker fordelt på 5-års aldersgrupper IVF - offentlige klinikker ICSI - offentlige klinikker 100% 100% 80% 80% 60% 60% 40% 40% 20% 20% 0% 0% -25 aar aar aar aar 40+ aar -25 aar aar aar aar 40+ aar IVF - private klinikker ICSI - pritate klinikker 100% 100% 80% 80% 60% 60% 40% 40% 20% 20% 0% 0% -25 aar aar aar aar 40+ aar -25 aar aar aar aar 40+ aar 4 Jf. Patientinformation fra en række offentlige klinikker Figur 1 viser fordelingen af det samlede antal behandlinger efter hhv. IVF- og ICSI-metoden fordelt på 5-års aldersgruppe for hvert af årene i perioden. Figuren viser en tydelig alderseffekt, idet andelen af kvinder i aldersgruppen under 30 år udgør en større andel af de kvinder, der får behandling i de offentlige klinikker, end tilfældet er for de private klinikker. Omvendt udgør andelen af kvinder over 40 år en større andel i de private klinikker, end tilfældet er for de offentlige klinikker. Fordelingen for ICSI-metoden for de

15 15 fentlige klinikker i 1994 beror på et meget lille antal indberettede behandlingsforløb. Andelen af behandlinger af kvinder i aldersgruppen over 40 år har været stigende gennem perioden for behandlingsforløb efter både IVF-metoden og ICSI-metoden. I 1994 udgør de ca. 4,5% af det samlede antal behandlinger, mens de i 2000 udgør ca. 6,5%. Årsag og behandling Figur 2 viser sammenhæng mellem årsag til infertilitet og den valgte behandlingsmetode. Figur 2: Årsag til infertilitet og behandlingsmetode i perioden IVF-metode og årsag til infertilitet ICSI-metode og årsag til infertilitet % 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% 0% Kvindfakt Mandfakt MKfakt Andfakt Kvindfakt Mandfakt MKfakt Andfakt Anm.: 1. Kvindelige faktorer omfatter indberetninger, hvor kun kvindelige faktorer er anført som årsag til infertilitet 2. Mandlige faktorer omfatter indberetninger, hvor kun mandlige faktorer er anført som årsag til infertilitet 3. Mandlige- og kvindelige faktorer omfatter indberetninger, hvor både mandlige- og kvindelige faktorer er anført som årsag til infertilitet 4. Andre faktorer omfatter mandlige faktorer i kombination med andre faktorer, kvindelige faktorer i kombination med andre faktorer, mandlige- og kvindelige faktorer i kombination med andre faktorer, samt indberetninger hvor kun andre faktorer er anført som årsag I figur 2 er indberetninger uden oplysninger om årsag til infertilitet ikke medtaget. Andre faktorer omfatter alle kombinationer med andre faktorer (jf. tabel 8). Af figur 2 fremgår det, at når det er de kvindelige faktorer, der er årsagen til infertilitet, benyttes oftest IVF-metoden til at befrugte æggene. Er det de mandlige faktorer samt en kombination af mandlige- og kvindelige faktorer, der er årsagen til infertilitet, er det oftest ICSI-metoden, der benyttes til at befrugte æggene. En nærmere undersøgelse af de kvindelige faktorer vil måske afsløre et andet billede. Stimulationsmetode I det følgende skelnes mellem tre forskellige stimulationsmetoder. IVM (In Vitro Modning) og CC-IVF (clomifencitrat), der begge hører til lavstimulations IVF, samt almindelig IVF. IVM er in vitro modning af oocytter, som er reagensbehandling uden langvarig hormonbehandling med modning af æg uden for Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

16 16 kvindens krop. Denne metode er karakteristisk ved at det er kvindes naturlige cyklus, at hun hverken får hormoner eller hcg umiddelbart forud for ægudtagningen. Denne stimulationsmetode indtager en særstilling, da metoden stadig er under udvikling. Metoden anvendes kun på enkelte klinikker. Af varianter inden for denne metode kan nævnes, at nogle kvinder stimuleres med FSH på enkelte dage eller GnRH-a, og at æggene udtages uden forudgående behandling med hcg. Ved CC-IVF bliver kvinden stimuleret med clomifencitrat, og der gives hcg umiddelbart inden ægudtagningen. Ved standard IVF bliver kvinden først nedreguleret med GnRH-a og efterfølgende stimuleret med HMG/FSH. Umiddelbart inden ægudtagningen gives hcg. Denne metode er i det følgende defineret som Alm.-IVF1. Af varianter inden for denne metode kan nævnes behandlingsforløb, hvor kvinden er stimuleret med HMG/FSH og får hcg eller behandlingsforløb hvor kvinden er stimuleret med HMG/FSH men ikke GnRH-a og der er givet hcg umiddelbart inden ægudtagningen. Disse metoder er i det følgende betegnet som Alm.-IVF2. Alle øvrige kombinationer antages at være fejlindberetning. Naturlig cykli er defineret som behandlingsforløb, hvor kvinden kun har fået hcg. Tabel 15 viser fordelingen efter stimulationsmetoder. Tabel 15: Stimulationsmetode samt aflyste behandlingsforløb i perioden , andel i pct. Stimulationsmetode IVM 0,0 0,0 0,1 0,3 0,9 1,3 2,0 CC-IVF 6,2 4,1 2,2 4,4 3,6 1,5 2,7 Alm.-IVF1 74,0 77,1 77,1 74,8 72,2 72,5 74,3 Alm.-IVF2 2,3 1,6 0,9 1,1 0,9 0,8 2,8 Naturlig cyklus 0,0 1,8 1,1 1,9 0,5 0,7 0,6 Uoplyst 2,3 1,5 1,7 0,8 4,6 4,9 1,0 Aflyst 15,1 13,9 16,9 16,8 17,4 18,4 16,6 I tabel 15 er der medtaget yderligere en gruppe benævnt Uoplyst, som omfatter de behandlingsforløb, hvor kvinden alene er stimuleret med GnRH-a med eller uden hcg. Disse kombinationer tolkes som umulige og betragtes som fejlindberetninger. Herudover omfatter gruppen indberetninger uden angivelse af stimulationsmeto-

17 17 de. I alt udgør gruppen af indberetninger uden angivelse af stimulationsmetode Gruppen Aflyst omfatter behandlingsforløb uden efterfølgende aspiration. Blandt årsagerne til manglende aspiration eller indberetninger uden angivelse af stimulationsmetode. Det har vist sig meget svært entydigt at skelne de enkelte stimulationsmetoder ud fra hinanden udelukkende på grundlag af oplysninger om de anvendte medikamenter. Indberetningsskemaer giver ikke mulighed for en nærmere specifikation af stimulationsmetode. Det er ikke muligt entydigt at se hvilken gruppe IVM stimulationsmetoderne overtager fra. I 1999 er der godt nok et fald i de almindelige IVF metoder, men samtidig en stigning både for CC-IVF og IVM. Mulige forklaringer er, at gruppen af kvinder, der får lavstimulationsbehandling, er relativt meget lille, og for IVM metoden er det hovedsageligt projektpatienter udvalgt efter nøje definerede kriterier. Tabel 16: Stimulationsmåde for IVF- og ICSI-metoderne i perioden , andel i pct. I tabel 16 er der for hhv. IVF- og ICSI-metoderne set på stimulationsmetoden. Behandlingsmetode Stimulationsmetode IVF ICSI IVM 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,0 0,1 CC-IVF 8,0 5,2 2,9 5,0 4,4 2,3 3,7 Alm.-IVF1 87,6 90,5 94,5 90,7 88,7 89,7 90,2 Alm.-IVF2 3,0 2,2 1,2 1,6 1,4 1,4 3,9 Naturlig cyklus 0,0 1,0 0,5 2,0 0,7 0,9 0,9 IVM ,9 3,5 4,2 6,1 CC-IVF 0,4 2,1 1,7 4,9 4,1 1,0 2,6 Alm.-IVF1 97,1 97,2 96,1 90,5 83,9 86,9 87,0 Alm.-IVF2 1,6 0,2 1,3 0,8 0,4 0,5 2,7 Naturlig cyklus 0,0 0,0 0,3 2,1 0,2 0,7 0,5 Af tabel 16 fremgår det, at IVM stimulation ofte går forud for befrugtning ved ICSI-metoden. For CC-IVF er der en ganske svag tendens, til at den efterfølgende befrugtning sker ved IVF-metoden. Årsag og stimulationsmetode Figur 3 viser sammenhængen mellem årsag til infertilitet og stimulationsmetode. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

18 18 Figur 3: Sammenhæng mellem årsag til infertilitet og behandlingsmetode for alle kliniktyper i perioden Årsag til infertilitet og stimulationsmetode Lavstimulation Årsag til infertilitet og stimulationsmetode Almindelig stimulation % 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% 0% Kvindfakt Mandfakt Mkfakt Andfakt Kvindfakt Mandfakt Mkfakt Andfakt Anm.: 1. Kvindelige faktorer omfatter indberetninger, hvor kun kvindelige faktorer er anført som årsag til infertilitet 2. Mandlige faktorer omfatter indberetninger, hvor kun mandlige faktorer er anført som årsag til infertilitet 3. Mandlige- og kvindelige faktorer omfatter indberetninger, hvor både mandlige- og kvindelige faktorer er anført som årsag til infertilitet 4. Andre faktorer omfatter mandlige faktorer i kombination med andre faktorer, kvindelige faktorer i kombination med andre faktorer, mandlige- og kvindelige faktorer i kombination med andre faktorer, samt indberetninger hvor kun andre faktorer er anført som årsag I figur 3 er indberetninger uden oplysninger om årsag til infertilitet ikke medtaget. Lavstimulationsmetoderne omfatter CC-IVF, IVM og naturlig cyklus, hvoraf CC-IVF udgør den største gruppe. Totalt udgør denne gruppe en meget lille del af de samlede IVFbehandlinger. Lavstimulationsmetoderne har været brugt i forbindelse med kontrollede projekter, hvor kvinderne er udvalgt efter på forhånd bestemte kriterier herunder en nærmere definition af de kvindelige faktorer.

19 Aspirationer Antallet af aspirationer (ægudtagninger) er opgjort i tabel Tabel 17: Antal aspirationer (ægudtagninger) fordelt på behandlingsmetode og kliniktype i perioden Behandlingsmetode og kliniktype Indeks (1995=100) Offentlige klinikker IVF Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker ICSI Private klinikker IVF- ICSI Alle klinikker Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker Private klinikker Aflyst og uoplyst Alle klinikker I alt Indeks (1995=100) Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Antallet af aspirationer falder fra 1998 til 1999 både for de offentlige- og private klinikker for behandlinger efter IVF-metoden. Faldet i antal aspirationer i 1999 for IVF-metoden er så markant, at den totale udvikling i antallet af aspirationer stagnerer fra 1998 til 1999, hvilket er i harmoni med udviklingen i tabel 10. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 6. nr

20 20 Transfereringer Tabel 18 viser antallet af transfereringer (ægoplægninger) i perioden. Tabel 18: Antal transfereringer (ægoplægninger) fordelt på behandlingsmetode og kliniktype i perioden Behandlingsmetode og kliniktype Indeks (1995=100) Offentlige klinikker IVF Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker ICSI Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker FER Private klinikker Alle klinikker Offentlige klinikker ED Private klinikker IVF- ICSI Alle klinikker Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Aflyst Offentlige klinikker og Private klinikker fejlreg. Alle klinikker I alt Indeks (1995=100) Offentlige klinikker Private klinikker Alle klinikker Antallet af transfereringer, hvor ét eller flere befrugtede æg lægges op i kvindens livmoder, er lavere end antallet af iværksatte behandlingsforløb, hvor forskellen skyldes aflysninger som følge af de tidligere omtalte årsager. Af tabel 18 fremgår det, at antallet af ægoplægninger har været stigende gennem perioden fra godt i 1995 til ca i Den mest markante stigning ses for ICSI-metoden, hvor antal af ægoplægninger er fire gange så stor i 2000 som i Tabel 19 viser antallet af ægoplægninger pr. påbegyndt behandlingsforløb.