Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Transkript

1 - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt generelle og sektorspecifikke udligningsordninger. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, grundskyld, dækningsafgifter, selskabsskat, dødsboskat og forskerskat. Det skal bemærkes, at indtægter i det følgende angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Der blev i 2003 afsluttet udbudsforretning af kommunens bankforretninger. I 2008 blev der indgået nye aftaler på forvaltningen af dele af kassebeholdningen via Portefølje Management-aftaler

2 - 2 - Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til nationalbankens indskudsbevisrente Målsætningen forventes opfyldt i budgetperioden Det kan nævnes, at målsætningen ikke blev opfyldt i 2006 og For de sidste fire år blev målsætningen af forrentning opfyldt. Kommunens passiver optages og konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne Der afholdes med jævne mellemrum udbud af kommunens låntagning i det omfang, der er behov herfor. Samtidig sker der en løbende pleje af låneporteføljen. Det seneste udbud af låneramme var i Denne aftale udløb i Pga. af den finansielle krise har markedet for lån været præget af store udsving. Det vil løbende blive vurderet, hvorvidt det er fordelagtigt med et udbud af lånerammen. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenteindtægterne/udgifterne. Der henvises til det overordnede mål vedr. placeringen af overskudslikviditeten. Udviklingen i nettorenteindtægterne/udgifterne fremgår af afsnit 3.1. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker via de generelle tilskud og via skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter, byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

3 Ressourcer 3.1 Tidligere år kr., løbende priser R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud Refusion af moms Skatter Finansiering i alt Renter og finansiering i alt Ovenstående tabel viser udviklingen i rente- og finansieringsindtægter fra regnskab 2007 til og regnskab Som det ses, er det samlede indtægtsniveau vokset i perioden, og det gælder især indtægterne fra skatter og generelle tilskud, som også udgør den største volumen. 3.2 Kommende år kr., løbende priser KB-2012 BF-2013 BO BO BO Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud Refusion af moms Skatter Finansiering i alt Renter og finansiering i alt Renter For budgetårene budgetteres der for kommunens samlede virksomhed med en nettorenteudgift på ca. 404 mio. kr. i alt for perioden. For mio. kr., for mio. kr., i mio. kr. og i 2016 en nettorenteudgift på 101 mio. kr. Udviklingen i renterne skal ses i lyset af de store anlægsudgifter i forbindelse med blandt andet ældreboliger i 2012 og 2013, samt det forventede kasseforbrug i både 2012 og 2013.

4 - 4 - Stigningen i renter af langfristet gæld fra 2013 til 2016 skyldes blandt andet, at budgetterne indeholder en betydelig forøgelse af den langfristede gæld i forbindelse med nævnte anlæg af ældreboliger, levetidsforlængelsen af Studstrupværket, forskydning af indtægtskrav fra salg af byggeretter mv. samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Nedenstående tabel viser udviklingen i nettorenterne vedr. de skattefinansierede områder dvs. ekskl. ældreboliger og forsyningsvirksomhed. Tabellen viser en stigning i nettorenteudgifterne de første år af budgetperioden, dette skal ses i sammenhæng med forbruget af likvide aktiver, jf. bemærkningerne for hovedkonto 8. De forholdsvise store kasseændringer i 2012 og 2013, sammenholdt med fuld udnyttelse af den kommunale låneramme, har en direkte effekt på renten. Udviklingen i renteudgifterne knytter sig således også til, at en række indtægter vedr. Godsbanearealet og de bynære havnearealer er blevet forskudt og at de heraf afledte renteudgifter helt eller delvist er indregnet som et fremtidigt indtægtskrav. En del af renteudgifterne forudsættes således dækket ind af salgsindtægter, hvilket er en medvirkende årsag til profilen i nettorenteudgifterne kr., løbende priser R2011 KB2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Renteindtægter i alt netto ekskl. ældreboliger Nettorenteindtægterne/udgifterne er i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 1,0 pct. p.a., og en rente på 4,5 pct. p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med et tillæg på 0,5 pct. for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. Ved budgetteringen af renter af likvide aktiver er der taget højde for, dels at der er meget store udsving i likviditeten over året, samt inden for den enkelte måned, dels at det forventes, at en andel af kassebeholdningen anbringes i forvaltning. Denne andel er tilpasset udviklingen i de likvide aktier og forventes at give et merrenteafkast i forhold til de generelle renteforudsætninger på 1 procentpoint. En eventuel genplacering af midler i forvaltning skal, som nævnt, ses i sammenhæng med den generelle udvikling i kommunens likvide aktiver. Der pågår løbende en samlet vurdering og optimering af de rentemæssige forhold i relation til, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Den umiddelbare sammenhæng til de likvide aktiver gør at denne vurdering er nøje afstemt med udviklingen heri. De likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningsbeløbene fastsættes på baggrund af den årlige økonomiaftale, som regeringen og KL indgår. Herved sikres kommunerne finansiering til det serviceniveau og de investeringer, som er aftalt. Som følge af, at økonomiaftalen for 2013 er lavere end det var forventet ved budgetlægningen for overslagsårene i budget 2012, og at skatteskønnene er højere end forventet sidste år, er tilskuds- og udligningsbeløbene markant lavere end i budget 2012.

5 - 5 - Tilskuds- og udligningssystemet består af: Det generelle statstilskud (bloktilskuddet) Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Hovedstadsudligning Beskæftigelsestilskud En række særlige tilskuds- og udligningsordninger Med tilskuds- og udligningsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, har staten overtaget hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem landets kommuner. Det betyder, at der er en betydelig sammenhæng mellem landsudligningen og statstilskuddet. Af statens samlede bloktilskud til kommunerne finansieres landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud først, hvorefter det tilbageværende bloktilskud udgør statstilskuddet. Denne sammenhæng betyder, at når behovet for udligning stiger, mindskes statstilskuddet tilsvarende. I sommeren 2012 vedtog Folketinget en justering af udligningssystemet med baggrund i Finansieringsudvalgets betænkning nr Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål fra marts Det betyder, at visse kriterier i udgiftsbehovet er ændret, og at der i beregningen af skatteindtægter tages hensyn til, at produktionsjord giver færre indtægter end øvrige grunde. Endeligt er der blevet oprettet en ny særtilskudspulje til kommuner, som har en høj andel af borgere med sociale problemer. Oversigt over tilskud og udligning i B2013 Beløbene vedrørende tilskud og udligning for er budgetteret med udgangspunkt i KL's tilskudsmodel - med enkelte korrektioner af indtægten fra statstilskuddet. Tilskuddet for 2013 er baseret på de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, da Byrådet har valgt statsgaranti i budgetteringen af skat og generelle tilskud i Tilskuddene for overslagsårene er opgjort med kommunens egne skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, grundværdierne og befolkningsudviklingen. De budgetterede tilskud for perioden kan på den baggrund specificeres i nedenstående poster:

6 - 6 - B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO kr. i løbende priser - Generelle tilskud og udligning Landsudligning Korrektion for overudligning Udligning - højt strukturelt underskud Statstilskud heraf betinget statstilskud - service heraf betinget statstilskud - anlæg Reguleringer vedr. tidligere år Udligning af selskabsskat Generelle tilskud og udligning i alt Udligning vedr. udlændinge Indvandrede og flygtninge: Tilsvar Indvandrede og flygtninge: Tilskud Udligning vedr. udlændinge i alt Særlige tilskud Bidrag fra kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Bidrag vedr. borgere med sociale problemer Statstilskud vedr. generelt løft på ældreområdet Tilskud vedr. frokostordninger i daginstitutioner Særlige tilskud i alt Bidrag til Region Midtjylland Udviklingsbidrag Bidrag til Region Midtjylland i alt Refusion af købsmoms Tilskud i alt * Budgetforslaget for 2013 er udarbejdet med udgangspunkt i valg af statsgaranti

7 - 7 - I det følgende redegøres for budgetteringen af de forskellige tilskuds- og udligningsordninger under de generelle tilskud. Landsudligning - beløb i nettoudligning Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet og er hovedsageligt statsfinansieret, idet de syv kommuner, der har et strukturelt overskud, også bidrager til finansieringen. Landsudligningen er en nettoudligningsordning, som udligner forholdet mellem kommunernes udgiftsbehov og deres beregnede skatteindtægter ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningen baseres således på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud og overskud, der kan betragtes som et udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det generelle udligningsniveau i landsudligningen er på 58 pct., hvilket betyder, at en kommune med et strukturelt underskud vil modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det beregnede underskud, mens det modsatte gør sig gældende for kommuner med et strukturelt overskud, der skal betale 58 pct. af deres overskud til ordningen. Landsudligningen opgøres konkret som forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter og kommunens beregnede udgiftsbehov. Skatteindtægterne opgøres som beskatningsgrundlaget ganget med den gennemsnitlige kommunale beskatningsprocent, mens udgiftsbehovet udgøres af en række demografiske og socioøkonomiske kriterier. De sociale kriteriers andel af udgiftsbehovet vokser med 0,25 pct. årligt, idet der tages højde for den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. Det indebærer, at de socioøkonomiske kriterier i 2013 udgør 31,5 pct., mens de demografiske kriterier udgør 68,5 pct. Aarhus Kommune modtager i 2013 et nettoudligningstilskud på 2,706 mia. kr. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Fra 2013 ydes der tilskud fra ordningen på 32 pct. af forskellen mellem det strukturelle underskud pr. indbygger i kommunen og det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Udgifterne til tilskuddet finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne. Aarhus Kommune har fra 2013 et strukturelt underskud pr. indbygger, der er mindre end det landsgennemsnitlige og modtager derfor ikke længere et tilskud fra denne ordning. Statens bloktilskud Statstilskuddet fastsættes af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forlængelse af de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi i juni måned. En stor del af statstilskuddet anvendes til finansiering af den statsfinansierede nettoudligning, jf. ovenfor. I 2013 udgør det samlede statstilskud til kommunerne 70,2 mia. kr. I det samlede statstilskud indgår et betinget statstilskud på 4 mia. kr., som kommunerne kun får, hvis kommunerne har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer for service og anlæg. De 3 mia. kr. vedrører serviceudgifterne og udbetales kun til kommunerne,

8 - 8 - hvis de kommunale udgifter under ét i både budget- og regnskabssituationen overholder servicerammen i den indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL. 1 mia. kr. vedrører anlægsudgifterne og kommer kun til udbetaling, hvis kommunernes budgetter overholder de aftalte bruttoanlægsudgifter. Af det samlede statstilskud anvendes ca. 56 mia. kr. til finansiering af nettoudligningen samt finansiering af udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del af statstilskuddet på ca. 14 mia. kr. fordeles til kommunerne efter andelen af det samlede befolkningstal. Aarhus Kommune modtager i alt ca. 800 mio. kr. fra statstilskuddet i 2013, inkl. det betingede statstilskud. Statstilskuddet er budgetteret med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Statstilskuddet er sammensat af 5 elementer: Et permanent tilskud, budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT), et balancetilskud og andre reguleringer. Det permanente tilskud Det permanente tilskud i 2013 består af det samlede statstilskudsbeløb for året 2013 fra aktstykket for 2012 tillagt pris- og lønfremskrivninger. Tilsvarende gælder for overslagsårene. Det permanente tilskud udgør den største del af statstilskuddet - ca. 58,5 mia. kr. på landsplan i Budgetgaranti Via budgetgarantien kompenseres kommunerne under ét for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt udgifter til førtidspension. Herved beskyttes den kommunale økonomi i udgangspunktet mod udsving i disse udgifter. Afregning af budgetgarantien indregnes i statstilskuddet og sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige overførselsindkomster på landsplan modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Budgetgarantien indeholder følgende områder: kontanthjælp orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere revalidering kommunal aktivering ledighedsydelse erhvervsgrunduddannelse (EGU) førtidspension danskundervisning af udlændinge introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark Budgetgarantien opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem KL og regeringen, hvor der foretages et foreløbigt skøn for væksten på de budgetgaranterede områder over en 2-årig periode fra det seneste kendte regnskab til budgetåret. Efterfølgende forøges eller reduceres det forudbetalte beløb for afvigelsen mellem det oprindelige skøn og det endelige regnskab.

9 - 9 - I opgørelsen af budgetgaranten i budget 2013 (2013-p/l) indgår følgende elementer: Den foreløbige budgetgaranti : udgør 3,836 mia. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem udgifterne i regnskab 2011 og det skønnede niveau i budget Den store regulering skyldes primært den stigende andel af førtidspensionister med øget kommunal finansiering. Herudover medfører afskaffelsen af introduktionsydelse samt afkortning af dagpengeperioden også merudgifter på de budgetgaranterede områder. Efterregulering af budgetgarantien : udgør 497 mio. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem de endelige budgetgaranterede udgifter i fratrukket den foreløbigt udbetalte budgetgaranti. Permanent opregulering vedrørende : udgør 5,766 mia. kr. på landsplan. Hvert år løftes niveauet for budgetgarantien op til seneste kendte regnskab, således at der lægges et permanent løft ind i bloktilskuddet svarende til den realvækst, der har været mellem de seneste to kendte regnskaber, dvs og Væksten kan primært henføres til refusionsomlægningen fra 2011, der medførte stigende kommunale nettoudgifter til bl.a. kontanthjælp og ledighedsydelse. Samlet har KL og regeringen således opgjort budgetgarantien på landsplan i budget 2013 til mio. kr. (2013-p/l). I KL s tilskudsmodel er KL s og regeringens aktuelle forventninger til budgetgarantireguleringer indarbejdet, jf. ovenfor. I Aarhus Kommunes egen budgetlægning er disse forudsætninger imidlertid sammenholdt med kommunens egne udgiftsskøn til overførslerne. Dette giver sig udslag i en korrektion af de indtægter fra de generelle tilskud, som kan henføres til overførselsområdet, idet KL s skøn samlet set vurderes at være for lave - budgetgarantien vurderes dog isoleret set at være for høj. Korrektionerne kan dels begrundes i de senere års udgiftsudvikling, dels de skønnede fremadrettede tendenser på overførselsområdet. Korrektionen indebærer, at der i alt er lagt følgende merindtægter ind i forhold til det niveau, der følger af KL's tilskudsmodel (Aarhus-tal): Mio. kr., løbende priser Korrektion vedr. udvikling * 0,0 44,9-10,9 50,5 Herudover udvikling vedr ,0-11,0-20,9-32,4 Budgetteret merindtægt i alt 0,0 93,7-31,8 18,1 *Mindreindtægten vedr er rent teknisk budgetteret som en forventet efterregulering af budgetgarantien i Med disse indtægtskorrektioner budgetteres der med en underkompensation på overførselsområdet for Aarhus Kommune på 50 mio. kr. i 2013 som følge af den samlede forventede udvikling på overførselsområdet fra 2011 til Det svarer til en forventet underkompensation på 25 mio. kr. fra 2011 til 2012 og yderligere en forventet underkompensation på 25 mio. kr. fra 2012 til I forhold til tidligere år er den årlige underkompensation øget med 5 mio. kr., idet analysen af de ikke-styrbare overførselsudgifter fra sommeren 2012 peger på, at den hidtidige budgetterede underkompensation har været for lille. Den gennemsnitlige årlige underkompensation på overførselsområdet for perioden har således været 31,7 mio. kr. (2013-p/l). Den gennemsnitlige underkompensation skyldes, at Aarhus Kommune i udgangspunktet har en relativ høj absolut udgiftsandel på overførselsområdet som følge af en mindre gunstig social profil. Udgiftsandelen er således væsentligt højere end indtægtsandelen, og selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor en økonomisk underkompensation for kommunen.

10 I overslagsårene budgetteres også med underkompensation på 25 mio. kr. årligt, således at den samlede underkompensation på udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2011 til 2016 udgør 125 mio. kr. Budgetteringen af den akkumulerede underkompensation kan ses i tabellen nedenfor. Mio. kr ,0 25,0 25,0 25, ,0 25,0 25,0 25, ,0 25,0 25, ,0 25, ,0 I alt 50,0 75,0 100,0 125,0 Udover korrektionerne vedrørende overførselsområdet er der indarbejdet to yderligere korrektioner i budgetforslaget: en korrektion for realvækst på serviceudgifterne i samt justering af tilskud fra særtilskudspuljerne. KL har ikke forudsat realvækst på serviceudgifterne i overslagsårene, men da der i regeringens 2020-plan forventes en realvækst i de offentlige udgifter på 0,8 procentpoint årligt fra 2014, er der - som et forsigtigt skøn- indregnet en kommunal vækst i serviceudgifterne på 0,4 pct. om året fra For Aarhus svarer den indlagte korrektion i budgettet til 54,1 mio. kr. i 2014, 109,9 mio. kr. i 2015 og 167,5 mio. kr. i Med justeringerne af udligningssystemet er der oprettet en ny social særtilskudspulje målrettet store byer med en høj andel af borgere med sociale problemer, ligesom den almindelige særtilskudspulje er forhøjet fra 176 mio. kr. til 400 mio. kr. i 2013 og Disse puljer finansieres af kommunerne via bloktilskuddet. Aarhus Kommune har søgt tilskud fra begge puljer, og fik tildelt et tilskud på 45 mio. fra den sociale særtilskudspulje i 2013, hvilket giver et nettobidrag på ca. 16 mio. kr. Det forudsættes at Aarhus i 2014 og frem får samme tilskud som i Da kommunens medfinansiering af af puljerne forventes at falde giver det et et forventet nettobidrag fra særtilskudspuljerne på 16 mio. kr. i 2014 samt 28 mio. kr. i 2015 og frem De samlede korrektioner til generelle tilskud udgør således 28,7 mio. kr. i 2013, 173,5 mio. kr. i 2014, 88,6 mio. kr. i 2015 og 202,4,1 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommunerne under ét for lovændringer og cirkulærer, som medfører ændringer i det kommunale udgiftsniveau. DUT omfatter både udgifter og indtægter. Kompensationen sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver. Der er indarbejdet lovændringer i tilskudsmodellen for i alt -411 mio. kr. i 2013 for kommunerne under ét. De væsentligste lovændringer, som har medført kompensation på lov- og cirkulæreprogrammet for 2013, er bl.a. en ændring af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager på børneområdet, der er skønnet til at medføre øgede kommunale refusionsindtægter på 557 mio. kr. årligt. Derfor mindskes bloktilskuddet tilsvarende. Derudover medfører genindførelsen af gratis, offentlig fertilitetsbehandling øgede kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet på 111 mio. kr.

11 Udover de ovenfornævnte sager er kommunerne kompenseret for en lang række mindre lovændringer. Aarhus Kommunes andel af merindtægterne fra DUT-sagerne modsvares som hovedregel af en merudgift, der er optaget på budgetreserven eller på de relevante afdelingers kontoafsnit. Balancetilskud I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL foretages en beregning af balancen mellem de skønnede indtægter for kommunerne under ét og udgifterne for kommunerne under ét. Herefter fastsættes en regulering af statstilskuddet, som sikrer, at der netop er balance mellem indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Denne residuale regulering af statstilskuddet kaldes balancetilskuddet. Balancetilskuddet er negativt, hvis de samlede kommunale indtægter overstiger de samlede udgifter. Omvendt er balancetilskuddet positivt, hvis det aftalte udgiftsniveau ligger over den forudsatte finansiering for kommunerne under ét. Der er i økonomiaftalen fastsat et balancetilskud på 2 mia. kr. i KL har i tilskudsmodellen skønnet et beregningsteknisk balancetilskud på -5,3 mia. kr. i 2014, -8,4 mia. kr. i 2015 og -11,4 mia. kr. i I beregningen af balancetilskuddene i overslagsårene har KL fremskrevet de kommunale serviceudgifter med den forventede pris- og lønudvikling i forhold til det udgiftsniveau, der indgår i aftalen for Jævnfør ovenfor har KL således ikke forudsat en realvækst i serviceudgifterne i overslagsårene. KL har dog taget højde for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet. Udligning af selskabsskat Den særskilte mellemkommunale udligning af selskabsskat indebærer, at 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Da der i Aarhus Kommune er marginalt lavere budgetterede indtægter pr. indbygger end på landsplan i 2013, modtager kommunen et bidrag fra ordningen på 0,1 mio. kr. i Indvandrere, flygtninge og efterkommere Formålet med udligningsordningen vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere er at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter til integration, sprogundervisning og sociale udgifter til udlændinge. Udlændingeudligningen er mellemkommunal og finansieres således via en omfordeling mellem kommunerne. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Der budgetteres i 2013 med en nettoindtægt fra denne udligningsordning på i alt 124,9 mio. kr. Kvalitetsfonden Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter er der fra 2009 etableret en kvalitetsfond på 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Som udgangspunkt udmøntes 2 mia. kr. om året. Der stilles krav om, at midlerne fra kvalitetsfonden skal

12 modsvares af en tilsvarende kommunal finansiering til investeringsprojekter på de pågældende områder. Midlerne fra kvalitetsfonden fordeles efter bloktilskudsnøglen, hvorved Aarhus Kommune budgetterer med en indtægt på 114,2 mio. kr. i Beskæftigelsestilskud Siden kommunerne fra 2010 overtog udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, er kommunerne blevet kompenseret for disse udgifter via beskæftigelsestilskuddet. Med omlægningen af beskæftigelsestilskuddet i foråret 2012, gældende fra efterreguleringen af tilskuddet for 2011, blev der foretaget en række mindre justeringer. Beskæftigelsestilskuddet består herefter af: et grundtilskud, der svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret tillagt pris- og lønfremskrivning samt lovændringer, og et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes samlede grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter i tilskudsåret. I beskæftigelsestilskuddet er der desuden indbygget en særlig mellemkommunal forsikringsordning, således at de kommuner, som har en særlig høj ledighed svarende til minimum 5 procent-point højere end landsdelen, kompenseres af de øvrige kommuner. Beskæftigelsestilskuddet er genstand for såvel en midtvejs- som en efterregulering. I forbindelse med indgåelsen af regeringsaftalen for 2013 blev resultatet for 2011 endeligt opgjort. Efter efterreguleringen på 95 mio. kr., der skal tilbagebetales i 2013, har Aarhus Kommune et samlet tab på området på 66 mio. kr. Dette kan henføres til omlægningen af tilskuddet, der kostede kommunen 31 mio. kr. årligt., en ugunstig ledighedsudvikling fra 2010 til 2011, samt reglerne om refusionsstraf ved manglende rettidighed i aktiveringsindsatsen (sidstnævnte er afskaffet fra 2013). For 2013 har Aarhus Kommune fået udmeldt et beskæftigelsestilskud på 745,6 mio. kr. I lighed med det budgetgaranterede område budgetlægges niveauet for udgifterne til de forsikrede ledige af Beskæftigelsesforvaltningen. Der oprettes herefter en reserve på forskellen mellem indtægterne og udgifterne. Reserven vil blive brugt til enten at forhøje Beskæftigelsesforvaltningens budget eller til at tilbagebetale en del af beskæftigelsestilskuddet ved midtvejs- eller efterreguleringen. Fra 2013 er reserven dog korrigeret, så der årligt budgetteres med en underkompensation på 31 mio. kr. som følge af omlægningen af beskæftigelsestilskuddet. I 2013 budgetteres der dog med en samlet underkompensation på 97 mio. kr., idet det endeligt opgjorte resultat for 2011 ekstraordinært også afregnes her. Der er ikke udmeldt et forventet beskæftigelsestilskud for overslagsårene, så der er her budgetteret med et tilskud svarende til der udgiftsniveau, der er indarbejdet i budgettet. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 blev der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. I regeringsaftalen for 2013 fremgår det, at midlerne anvendes til et kvalitetsløft i dagtilbud og at de fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Aarhus Kommunes andel af puljen udgør i ,8 mio. kr.

13 Statstilskud på ældreområdet Der er i budgettet for 2013 indregnet et særligt tilskud på 29,3 mio. kr. vedrørende ældreaftalen fra Finansloven for I 2013 udgør tilskudspuljen på landsplan 666 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Denne pulje fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. I forlængelse af finanslovsaftalerne for 2007 og 2010 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen. Dette tilskud fordeles ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. For 2013 udgør den samlede tilskudspulje til styrket kvalitet i ældreplejen 893 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Aarhus Kommunens andel af puljen udgør i ,3 mio. kr. Bidrag til Region Midtjylland Kommunerne skal bidrage til finansieringen af regionerne. På hovedkonto 7 budgetteres det såkaldte udviklingsbidrag, idet de aktivitetsafhængige bidrag vedr. sundhed budgetteres af Sundhed og Omsorg. Størrelsen af de årlige bidrag fastsættes af regionsrådet i Region Midtjylland efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. To tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over pris- og lønudviklingen. Udviklingsbidraget er i 2013 fastsat således, at det alene stiger med pris- og lønudviklingen. Det betyder, at udviklingsbidraget er fastsat til 124 kr. pr. indbygger På den baggrund udgør Aarhus Kommunes bidrag til Region Midtjylland i 2013 i alt 39,7 mio. kr. I overslagsårene budgetteres med uændrede bidrag pr. indbygger i faste priser og med udgangspunkt i de i budgetlægningen anvendte skøn for befolkningsudviklingen. Refusion af moms Kommunerne får refunderet deres momsudgifter af staten mod en permanent reduktion i kommunernes generelle tilskud. Fremadrettet budgetteres der derfor ikke med et særskilt bidrag til udligning af moms. I budgettet er optaget et beløb på 10 mio. kr. til dækning af forventede efterreguleringer vedrørende tidligere år og lignende.

14 Skatter Skatterne kan for perioden 2012 til 2016 specificeres i følgende poster: kr. Indkomstskat Efterregulering af indkomstskat Selskabsskat Forskerskat Dødsboskat Grundskyld Tilskud vedr. nedsat grundskyld Dækningsafgift: Offentlige grundværdier Offentlige forskelsværdier Erhvervsejendomme Skatter i alt Kommunal indkomstskat Provenuet af forskudsbeløbet af indkomstskat er i 2013 budgetteret ud fra et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 48,991 mia. kr., og en udskrivningsprocent på 24,4 % i Der budgetteres med et skatteprovenu på 11,953 mia. kr. For budgetoverslagsårene er indkomstskatteprovenuet budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag i 2010 på 43,456 mia. kr. og et skønnet udskrivningsgrundlag for 2011 på 45,157 mia. kr., samt en udskrivningsprocent på 24,4 %. I skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget for årene er der taget udgangspunkt i KL s skøn over væksten udskrivningsgrundlag på landsplan. Dog skønnes det, at udskrivningsgrundlaget i Aarhus vil ligge 0,2 %-points over væksten på landsplan, som følge af forventning om større befolkningstilvækst i Aarhus end på landsplan. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4 %. For perioden 2011 til 2016 er der således budgetteret med følgende udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu: B 2011 B 2012* B 2013* BO 2014 BO 2015 BO kr. i løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget i forhold til tidligere år 3,7 % 3,0 % 5,8 % 3,4 % 3,0 % 2,7 % Vedtaget/forudsat skatteprocent 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Indkomstskatteprovenu Udskrivningsgrundlaget i 2012 og 2013 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, mens vækstprocenten i 2012 og 2013 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene.

15 Selvbudgettering eller statsgaranti Hvert år i forbindelse med vedtagelsen af budgettet skal byrådet foretage et valg mellem statsgaranti og selvbudgettering af skatter og generelle tilskud. Ved valg af statsgaranti budgetterer kommunen med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteudskrivningen og generelle tilskud. Statsgarantien udmeldes i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen i juni måned. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning, når det pågældende år er opgjort. Ved selvbudgettering budgetterer kommunen med eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal m.v. For selvbudgetterende kommuner vil der være en efterregulering af forskellen mellem de foreløbige selvbudgetterede tal og de endeligt opgjorte beløb for indkomståret. Afregningen af efterreguleringen foretages tre år efter indkomståret. Ved selvbudgettering tilfalder en eventuel merindtægt i indkomsterne kommunen, men omvendt er risikoen, at en selvbudgetterende kommune også selv skal finansiere en eventuel lavere vækst end den statsgaranterede. Det skal bemærkes, at hvis der vælges statsgaranti på skattesiden, skal der også vælges statsgaranti på tilskuds- og udligningssiden og tilsvarende ved valg af selvbudgettering. Staten har i juni måned 2012 udmeldt en garanti for den samlede vækst i udskrivningsgrundlaget for indkomsterne fra 2010 til 2013 på 10,8 %, hvilket svarer til et udskrivningsgrundlag i 2013 i Aarhus på 48,991 mia. kr. Forskellen mellem provenuet ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for den enkelte kommune opgøres i KL's tilskudsmodel. I opgørelsen indgår både indkomstskat, generelle tilskud og udligning. I nedenstående tabel er vist det endeligt opgjorte resultat for 2009 og 2010, og det foreløbige resultat for årene Det skal understreges, at opgørelserne for er foreløbige, og erfaringsmæssigt vil der særligt på landsplan forekomme væsentlige forskydninger fra budgetteringstidspunktet til den endelige opgørelse foreligger. Forskel i provenu for Aarhus Kommune ved valg af henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti, hvor (+) angiver fordel ved selvbudgettering og (-) fordel ved statsgaranti: mio. kr. i løbende priser Aarhus Kommune valgte i 2009 statsgaranti, og jævnfør tabellen viser den endelige opgørelse for 2009 en økonomisk gevinst på 454 mio. kr. ved statsgarantien. I 2010 valgte Aarhus Kommune ligeledes statsgaranti. Den endelig opgørelsen viser, at statsgarantien har givet et mindreprovenu på 40 mio. kr. i forhold til at selvbudgettere.

16 I 2011 har Aarhus valgt at være selvbudgetterede. Den foreløbige opgørelse viser en forventet gevinst på 174 mio. kr. ved dette valg. For 2012 valgte Aarhus Kommune statsgarantien, og den foreløbige opgørelse tyder et mindreprovenu på 56 mio. kr. i forhold til at selvbudgettere. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet har Byrådet valgt statsgaranti for Det tegner sig foreløbigt til at blive en gevinst på 32 mio. kr. Ved valg af statsgaranti er Aarhus Kommune sikret de budgetmæssige indtægter fra indkomstskat og udligning uanset, hvordan samfundsøkonomien udvikler sig og, hvordan de faktiske indkomster bliver. Der er nærmere redegjort for systematikken i tilskuds- og udligningssystemet i beskrivelsen af generelle tilskud. Efterregulering af forskudsbeløb Efterreguleringen beregnes som forskellen mellem den selvbudgetterede skatteindtægt og den endeligt opgjorte skatteindtægt og afregnes tre år efter indkomståret. I budgetperioden er efterregulering kun aktuelt i 2014, da Aarhus Kommune var selvbudgetterede i 2011, mens der blev valgt statsgaranti i 2009, 2010 og Der forventes en positiv efterregulering på 134 mio. kr. i Selskabsskat Kommunerne får udbetalt provenuet af selskabsskatten 3 år efter indkomståret. I 2013 udbetales således provenuet fra indkomståret 2010, som er endelig opgjort i juni Aarhus Kommune modtager som udgangspunkt selskabsskat fra alle selskaber med hovedsæde i kommunen. Herefter foretages en mellemkommunal afregning, hvor der modtages beløb for filialer i Aarhus med hovedsæde i andre kommuner, og tilsvarende afgives beløb til andre kommuner med filialer hvis hovedsædet ligger i Aarhus. Herefter foretages en mellemkommunal udligning af indtægterne fra selskabsskatten i tilskudsog udligningssystemet. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. De økonomiske konsekvenser af denne udligning kan ses under afsnittet vedrørende tilskud og udligning. Aarhus Kommune modtager i mio. kr. svarende til 5,6 % af de samlede kommunale selskabsskatter på landsplan. I overslagsårene budgetteres med en andel af de samlede kommunale selskabsskatter på 5,6 % svarende til gennemsnittet for de sidste 5 år. Sammen med KL`s skøn for selskabsskatterne på landsplan giver det et provenu fra selskabsskatter på henholdsvis 231 mio. kr. i 2014, 263 mio. kr. i 2015 og 290 mio. kr. i Andel af bruttoskat efter 48E i kildeskatteloven (forskerskat) Forskerskatten afregnes i september året efter indkomståret, og derudover kan der forekomme små efterreguleringer i december. Kommunerne modtager 1/3 af denne skat. Der budgetteres med en indtægt fra forskerskat på 10 mio. kr. årligt i

17 Øvrig skat (dødsboskat) Dødsboskatten består af tre dele: Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt med kommuner og indgår ikke i udskrivningsgrundlaget, mens de to sidstnævnte skatter er en del af udskrivningsgrundlaget. Kommunernes andel af dødsboskatten vedr. afsluttede ansættelser er 1/3, og afregningen sker ligesom indkomstskatten tre år efter indkomståret. Det opgjorte beløb for 2010 til udbetaling i 2013 for Aarhus Kommune lyder på 15,5 mio. kr., hvilket udgør 8,6 % af det samlede beløb for hele landet. I overslagsårene budgetteres med lidt over 10 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 5,6 % af KL`s skøn for de samlede dødsboskatter på landsplan. Grundskyld Den kommunale grundskyld for almindelige ejendomme beregnes ud fra de grundskattepligtige grundværdier. Grundværdierne for almindelige ejendomme vurderes den 1. oktober i alle ulige år. Udgangspunktet for den kommunale grundskyld i budgettet for 2013 er således den almindelige vurdering pr. 1. oktober Finansministeriet fastsætter hvert år et loft for, hvor meget den enkelte grundskyldspligtige grundværdi kan stige med i det pågældende år. Begrænsningen i væksten bliver fastsat ud fra en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 pct. points. Reguleringsprocenten kan højst være 7 %. Loftet over væksten i grundværdierne gælder den enkelte grund, og at de samlede grundværdier derfor godt kan stige mere end 7 % fra et år til et andet, hvis antallet af grunde vokser. Reguleringsprocenten for 2013 er af Finansministeriet i juni måned 2012 sat til 7,0 %. Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2012 til 2013 at blive 6,2 % for almindelige ejendomme og 4,9 % for ejendomme på produktionsjord i forhold til budget I overslagsårene tages der udgangspunkt i KL's skøn over væksten i grundværdierne for hovedstaden og Østjylland på 6,2 % i 2014, 5,8 % i 2015 og 5,5 % i Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for almindelige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra ejendomme på produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 7,2. Grundskyldspromillen for produktionsjord blev ved lov nedsat fra 12,3 til 7,2 pr I 2011 og 2012 blev kommunerne kompenseret for forskellen mellem opkrævning med 7,2 og 12,3. Som følge justeringen af udligningssystemet med virkning fra B2013, hvor der tages højde for produktionsjordens lavere skatteværdi, bliver denne kompensation ikke videreført. Udviklingen i de budgetterede skattepligtige grundværdier og det budgetterede grundskyldsprovenu for henholdsvis almindelige ejendomme og ejendomme på produktionsjord/landbrugsjord er vist i nedenstående oversigt:

18 B 2012 B kr. løbende priser -- Grundværdier alm. ejendomme Budgetteret vækst 1,6 % 6,2 % 6,2 % 5,8 % 5,5 % Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Budgetteret provenu Grundværdier ejend. på produktionsjord Budgetteret vækst -2,6 % 4,9 % 6,2 % 5,8 % 5,5 % Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 7,20 7,20 7,20 7,20 7,20 Budgetteret provenu Kompensation, grundskyld på produktionsjord Budgetteret provenu i alt Anden skat på fast ejendom Anden skat på fast ejendom består af dækningsafgift af erhvervsejendomme og offentlige ejendommes forskelsværdier og dækningsafgift af offentlige ejendommes og statens ejendommes grundværdier. Erhvervsejendomme og offentlige ejendomme vurderes i lige år. Budgetteringen af dækningsafgiften for årene tager derfor udgangspunkt i vurderingen af de nævnte ejendomstyper, der blev foretaget den 1. oktober Vurderingen i efteråret 2010 medførte store fald i de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier, og forventedes et større antal klager over vurderingen. Dette betød et fald i de budgetterede forskels- og grundværdier fra 2011 til For erhvervsejendommenes forskelsværdier budgetteres der også med et fald fra 2012 til 2013, mens det budgetteres med mindre stigning i de offentlige ejendommes forskels- og grundværdier på baggrund af en revurdering af antallet af klager. Eftersom den næsten vurdering først vil blive foretaget i oktober 2012, forudsættes det, at de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier følger den almindelige prisudvikling, dog under hensyntagen til, at de kun vurderes hvert andet år. Eftersom vurdering ikke er foretaget endnu, budgetteres derfor med vækst på 1,7 % i 2014, en nulvækst i 2015 og en vækst 3,4 % Der budgetteres i perioden med en dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12,29. Det bemærkes, at provenuet af dækningsafgift er påvirket af, at visse kommunale ejendomme er fritaget for dækningsafgift.

19 Det budgetterede grundlag vedr. dækningsafgift, de vedtagne dækningsafgiftspromiller og de budgetterede dækningsafgifter og er vist i nedenstående oversigt: B 2012 B 2013 B 2014 B 2015 B 2016 Dækningsafgifter af forskelsværdi for erhvervsejendomme: Forskelsværdi Vedtaget/forudsat 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 Provenu Dækningsafgifter vedr. offentlige ejendommes forskelsværdier: Forskelsværdi Vedtaget/forudsat 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 Provenu Dækningsafgifter vedr. offentlige ejendommes grundværdier: Grundværdier Vedtaget/forudsat 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Provenu Dækningsafgifter vedr. statens ejendommes grundværdier: Grundværdier Vedtaget/forudsat 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Provenu Samlet provenu vedr. dækningsafgiften Skatteprocenter i 6-byerne i 2012 og 2013: Indkomstskat Grundskyld Dækningsafgift på erhvervsejendomme Aarhus 24,4 % 24,4 % 24,58 24,58 5,75 5,75 København 23,8 % 23,8 % 34,00 34,00 9,80 9,80 Odense 24,5 % 24,5 % 21,71 21,71 5,40 5,20 Aalborg 25,4 % 25,4 % 26,95 26,94 5,35 5,35 Esbjerg 25,4 % 25,4 % 25,29 25,29 0,00 0,00 Randers 25,6 % 25,6 % 27,93 27,93 6,00 5,00