Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Januar 2013

Transkript

1 Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Januar 2013

2 Kursus Sikring af vandinstallationer Januar 2013 Formål: At give deltagerne teoretisk og praktisk viden om sikring af offentlige vandforsyningsanlæg samt private installationer mod forurening fra tilbagestrømning af forurenet vand på grund af manglende eller svigtende tilbagestrømningssikringer.

3 Kursusoversigt Lovgivning og regler Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Hvordan skal DS/EN 1717 forstås Forureningskategorier i henhold til DS/EN 1717 Typer af tilbagestrømningssikringer og reglerne for disse Sikring af hele installationer med særlig risiko (Cases)

4 Lovgivning og regler Byggeloven og tolkning af denne Bygningsreglementet Normer og standarder Autorisationsloven

5 Byggelovens krav til tilsyn med vandinstallationer i bygninger Byggeloven Lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med tilføjelser Byggeloven omhandler bebyggelse i første række bygninger, og loven finder anvendelse ved opførelse af nybyggeri, ved ombygning som er væsentlig i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og ved væsentlige ændringer i benyttelse.

6 Gyldighedsområde for loven Byggelovgivningens bestemmelser gælder for installationer i eller i umiddelbar nærhed af bygninger (i jord inden for grundgrænsen). Bestemmelserne i de gældende bygningsreglementer er skrevet som overordnede funktionskrav. Der henvises vejledende til DS 439, Norm for vandinstallationer som én måde at opfylde funktionskravene på. Andre metoder er således mulige, men det kræver en dokumentation for, at funktionskravene er overholdt.

7 Princip 1 gældende for byggeloven Det er et princip i byggelovgivningen, at en uændret benyttelse af en lovlig opført bygning ikke kan mødes med nye krav om opgradering af den byggetekniske kvalitet, som gælder for nybyggeri. Er anvendelsen af bygningen uændret, og er der ikke foretaget væsentlige bygnings- og installationsændringer siden opførelsen, kan byggelovgivningen ikke bringes i anvendelse til at kræve en opgradering i henhold til de gældende nybygningsregler. Det betyder, at stramninger om fx tilbageløbssikringer indført efter opførelse af en bygning først får gyldighed, når der foretages væsentlige ændringer i vandinstallationen.

8 Administartion af loven og pligter for myndigheden Efter byggelovens 16 A skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at tilrettelægge tilsynets nærmere omfang inden for almindelige forvaltningsmæssige rammer. Der er intet krav til kommunerne om løbende driftstilsyn, men kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold eller har en begrundet formodning herom. Et ulovligt forhold kan være overtrædelse af bestemmelser i byggeloven eller i bygningsreglementerne. Pligten til at reagere gælder uanset, hvordan kommunen får kendskab til et ulovligt forhold. Der er således pligt til at reagere, når kommunen ved henvendelse, klager eller på anden måde bliver opmærksom på, at der kan foreligge et ulovligt forhold, fx vedrørende manglende funktion af tilbagestrømningssikringer.

9 Manglende vedligeholdelse Efter byggelovens 14 skal bebyggelse holdes i forsvarlig stand, således at den ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Bestemmelsen gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført, jf. 14, stk. 2. Krav i byggelovgivningen, der skal varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn, skal være opfyldt gennem en bygnings hele levetid. Der er således krav om vedligeholdelse, og bestemmelsen kan derfor være relevant i sager om fx manglende effektivitet af en tilbagestrømningssikring.

10 Væsentlige krav i autorisationsloven vedrørende vandinstallationer Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som sidst blev ændret ved lov nr af 20. december VVS-erklæringer ved afslutning af en byggesag efter byggelovgivningen Der er i 23, stk. 2 krav om, at kommunerne skal påse, at vand- og afløbsinstallationer udføres af autoriserede eller godkendte kompetente virksomheder i byggesager efter byggelovgivningen. VVS-erklæringer ved arbejde på det offentlige vandforsyningsnet I bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester 25 fremgår: "Virksomheden skal følge de af forsyningsvirksomheden, herunder gasselskabet, kommunen og ejeren af hovedkloakledningen fastsatte bestemmelser og særlige anvisninger for udførelse af de enkelte arbejder." Det vil sige at såfremt kommunen udarbejder blanketter til brug for arbejde på det offentlige vandforsyningsnet, er de autoriserede virksomheder forpligtet til at benytte dem ved udførelse af autorisationskrævende arbejder.

11 Godkendelser BR 10 kap Generelt (Revideret 2012) Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt angår karakteristika, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, være godkendt af Energistyrelsen, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen. (8.4.1, stk. 6) En oversigt over de produkter, som er undtaget kravet om godkendelse, fremgår af Energistyrelsens hjemmeside (

12 Godkendelser BR10 kap , Generelt Stk. 7 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandeller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de for Danmark relevante krav, eller 2) have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer

13 VA-kravenes udvikling Første VA- prøvnings og godkendelsesbestemmelser 1984 Fælles nordiske bygningsbestemmelser NKB-regler Fælles nordiske kravniveau og godkendslesbestemmelser Omfatter mekaniske/fysiske egenskaber og sundhedsmæssige krav Dansk VA-mærke opstår januar 2005 bortfalder kravet om VA-godkendelse på mekaniske/fysiske egenskaber Sundhedsmæssige krav er stadig lovpligtige og administreres af ETA-Danmark og Miljøministeriet, der dog i praksis bemyndiger DHI til opgaven ETA-Danmark tilbyder fortsat frivillig VA-mærkning på mekaniske/fysiske egenskaber med baggrund i bygningsreglementets dokumentationskrav.

14 VA-kravenes udvikling april 2008 indføres den obligatoriske stikprøvekontrol Kontrollen gælder primært blandearmaturer til drikkevand, der er den eneste produktgruppe, der indtil da ikke har været underlagt årlig kontrol ETA-Danmark tilbyder fortsat frivillig VA-mærkning på mekaniske/fysiske krav med baggrund i bygningsreglementets dokumentationskrav januar 2011 indføres skærpede krav om VA-mærkning april 2013 ny VA-bekendtgørelse Dråbe mærke der kun kommer til at dække drikkevandskravene. Frivillig mærkningsordning vedr Mekanisk/fysiske krav. Administreres af TI godkendelsessekretariat

15 Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler

16 Hvilke former for tilbagestrømning findes? 1. Modtryk forårsaget af at vandtrykket er højere i sekundærnettet end primærnettet f.eks. ved installation af trykforøgningsanlæg, hvor kontraventilerne enten mangler eller er defekte. Fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere med manglende eller defekt kontraventil 2. Tilbagesugning forårsaget af trykfald i primærnettet f.eks. ved lækager i forsyningsledninger, vedligeholdelse og reparation af brandhaner, højt vandforbrug ved brandslukning, aftapning af sekundærnettet ved reparation m.v Tilbagesugningen kan forstærkes ved hævertvirkning og således tømme vandet i de tilsluttede anlæg som f.eks. kar, vandbehandlingsanlæg og diverse filteranlæg. 3.Tilbageløb, hvis trykket i primærnettet falder eller helt forsvinder f.eks. ved større lokale eller regionale strømsvigt, således at det statiske tryk i bygningens installation presser vandet ud i nettet. Tilbagestrømning af behandlet vand til det offentlige ledningsnet (primærnettet) bør altid modvirkes ved korrekt installation af de foreskrevne tilbagestrømningssikringer jvf. DS 439

17 Hvilke former for tilbagestrømning findes?

18 Hvilke former for tilbagestrømning findes?

19 Almindelig hævertvirkning I system

20 Tilbagesugning ved undertryk I hovedledningssystemsystem

21 Tilbagesugning ved undertryk I hovedledningssystemsystem

22 Tilbagesugning ved undertryk I internt system

23 Tilbagestrømning på grund af overstyk I internt system

24 Tilbagestrømning på grund af overstyk I internt system

25 Hvordan skal DS/EN 1717 og vandnormen DS 439 anvendes? Marts 2012 Leon Buhl, Teknologisk Institut, Industri & Energi

26 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717 og DS 439 BR10 kap , Stk. 2. Koldt vand skal ved samtlige tapsteder i fysisk, kemisk og bakteriologisk henseende opfylde de krav, der fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der skal være en passende koldtvandstemperatur uden besværende ventetid. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, der er omfattet af kap , stk. 8, eller for specielle installationer for vand til teknisk brug. Leon Buhl, Teknologisk Institut, Industri & Energi

27 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717 og DS 439 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. BEK nr 1449 af 11/12/2007 Kapitel 2 Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer 3. Vand fra vandforsyningssystemer, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, skal overholde de kvalitetskrav, som er angivet i bilag 1a-d finder ikke anvendelse på regnvand opsamlet fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Stk. 2. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal være udført i overensstemmelse med Rørcenteranvisning 003, juli 2000 udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet. 2) Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for institutioner med særligt udsatte personer, som for eksempel skoler, daginstitutioner, (herunder for eksempel vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og fritidshjem), døgninstitutioner (herunder for eksempel plejeinstitutioner og hospitaler) samt hoteller og bygninger med offentlig adgang.

28 BR10 kap Stk. 3 Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallationen, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. Stk. 4 Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand og vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen. ( , stk. 3 og 4) I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Der henvises til Rørcenter Anvisning 015, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer.

29 Sikring af vandforsyningen generelt Stk. 3 Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallationen, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning.

30 Sikring af vandforsyningen generelt DS Forureningsrisiko Sikring af drikkevandskvalitet Installationer til drikkevand udføres således, at det vand, der kan tappes, opfylder kravene til drikkevand. Foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand afpasses efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Installationer til drikkevand skal udformes således, at vand, der er tappet ved et tapsted, og behandlet vand ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen /16/. Der henvises endvidere til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Ved nyanlæg og væsentlig ændring af installationer skal der til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening hidrørende fra svigtende tilbagestrømningssikring fra installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg m.m., monteres en til formålet godkendt /6/ /7/ tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning /15/. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. I almindelige boliger kan anvendes en kontraventil, evt. monteret i ejendommens vandmåler.

31 Sikring af vandforsyningen generelt DS/EN Sikring ved tilslutningen til det offentlige drikkevandssystem Teknisk analyse af risikoen baseres på en undersøgelse af brugen af vandet i vandsystemet nedstrøms for forsyningspunktet, som er fastlagt af vandforsyningsmyndigheden eller i vedtægter. En tilbagestrømningssikring skal installeres ved begyndelsen af drikkevandsinstallationen på et passende sted: for alle husholdningsbrug og for de ikke-husholdningsmæssige brug, hvor indvendig undersøgelse er mulig og sikkerhederne tilstrækkelige, skal tilbagestrømningssikringen være en kontrollerbar kontraventil eller en kontraventil indbygget i vandmåleren. for ikke-husholdningsbrug, hvor indvendig inspektion ikke er mulig, og for de anlæg, for hvilke sikkerhederne er utilstrækkelige, skal tilbagestrømningssikringen vælges efter den maksimale risiko, som kan opstå ved brug af vandet.

32 Sikring af vandforsyningen generelt DS/EN 1717

33 BR10 kap Metoderne til sikring mod tilbagestrømning er angivet i DS 439, afsnit og består af følgende anordninger: luftgab, kontraventil, kontrollerbar kontraventil, vakuumventil samt åben rørafbryder. I DS 439 er opstillet en oversigt over, hvor meget det angivne medie er forurenet (forureningsgrad), og hvilke sikringsmetoder, der kan anvendes for at forhindre tilbagestrømning. Det er risikoen for forurening (forureningsgraden), der bestemmer sikringsmetoden. DS/EN 1717 er en europæisk standard. Denne standard er som udgangspunkt en frivillig/vejledende standard. Først når standarden indgår i en lov eller inddrages i regulativer/ bekendtgørelser mv. vil den få lovpligtig status. Det er derfor vigtigt, at gøre sig klart, at man ikke er forpligtet til at følge hele standarden, men kan vælge de dele, der passer ind i den øvrige danske lovgivning, og som passer med dansk tradition.

34 Sikring af vandforsyningen generelt DS Forureningsrisiko Sikring af drikkevandskvalitet Installationer til drikkevand udføres således, at det vand, der kan tappes, opfylder kravene til drikkevand. Foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand afpasses efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Installationer til drikkevand skal udformes således, at vand, der er tappet ved et tapsted, og behandlet vand ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen /16/. Der henvises endvidere til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Ved nyanlæg og væsentlig ændring af installationer skal der til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening hidrørende fra svigtende tilbagestrømningssikring fra installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg m.m., monteres en til formålet godkendt /6/ /7/ tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning /15/. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. I almindelige boliger kan anvendes en kontraventil, evt. monteret i ejendommens vandmåler.

35 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717 og DS 439 Leon Buhl, Teknologisk Institut, Industri & Energi

36 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717 og DS 439

39 Mediumskategorier efter DS/EN 1717

41 Mediumkategori efter DS/EN 1717 Kunne være mediekategori 4 Kunne være mediekategori 3 Bilag B i DS/EN 1717 giver eksempler på forskellige stoffers mediumkategori Der er endvidere eksempler i Rørcenter anvisning 015

44 Eksempler fra Rørcenteranvisning 015

48 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717 AA

49 Leon Buhl, Teknologisk Institut, Industri & Energi

54 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717 Leon Buhl, Teknologisk Institut, Industri & Energi

55 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717

58 Tilbagestrømningssikringer DS/EN 1717 og DS 439 Kunne være mediekategori 4 Kunne være mediekategori 3 Leon Buhl, Teknologisk Institut, Industri & Energi

59

60 Mediumskategorier efter DS/EN 1717 Hvor der er tale om komponenter der er enten obligatorisk, eller frivilligt VA godkendte vil det være således, at sikringen af komponenten vil fremgå af godkendelen. Det vil derfor være således, at VA godkendelsen angiver følgende: Mediumskategori Sikring i henhold til denne

61 Mediumskategorier efter DS/EN EKSEMPLER Blødgøringsanlæg ALPHA COSMOS, POWERLINE På tilgangsledningen til anlægget skal endvidere monteres en kontrollerbar kontraventil min. mediumkategori 2, jf DS/EN 1717, svarende til sikringstype EA eller EC.

62 Mediumskategorier efter DS/EN EKSEMPLER

63 Typer af tilbagestrømningssikringer. Alternativ til EA

64 Mediumskategorier efter DS/EN EKSEMPLER Varmtvandsbeholder til fjernvarme- eller centralvarmeanlæg AROUNIVERSAL liter

65 Mediumskategorier efter DS/EN EKSEMPLER Skyllevand, Kogegrej kategori 3 Centralvarmevand uden tilsætningsstoffer Kategori 3 Dette betyder, at tilslutning mellem centralvarmeanlæg og brugsvandsinstallation for påfyldning af centralvarmeanlæg skal være sikret i henhold til ovenstående.

66 Typer af tilbagestrømningssikringer.

67 Mediumskategorier efter DS/EN EKSEMPLER

68 Mediumskategorier efter DS/EN EKSEMPLER Bækkenskyllere Sikring afhængig af hvordan maskinen er indrettet.

69 Typer af tilbagestrømningssikringer

70 Typer af tilbagestrømningssikringer Sikkerhedsforanstaltninger Generelt for de fem kategorier gælder følgende: Ved kategori 5 er der krav om luftgab som sikring mod tilbagestrømning. Ved kategori 4 er der krav om brug af fx RPZ-ventilen som sikring mod tilbagestrømning, tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner. Der kan også anvendes luftgab. Ved kategori 3 er der valgmulighed mellem en dobbelt kontraventil, en tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner, eller en vakuumventil *). Ved kategori 2 er en kontrollerbar kontraventil tilstrækkelig sikring mod tilbagestrømning. Hvis trykket i udløbet er lig atmosfæretrykket (P = atm) kan en almindelig kontraventil anvendes. Ved kategori 1 er der ikke krav om nogen sikkerhed mod tilbagestrømning *) Under kategori 3 er nævnt, at en vakuumventil er tilstrækkelig sikring mod Tilbagestrømning. Dette er kun for det tilfælde, hvor der opstår et undertryk (trykket går af nettet). I det tilfælde, hvor trykket i det lokale system er større end i det offentlige vandforsyningsnet, er en vakuumventil ikke tilstrækkelig, der skal kontraventil løsningen benyttes..

71 Typer af tilbagestrømningssikringer

72 Typer af tilbagestrømningssikringer. Luftgab

80

82

114 Vedligehold af tilbagestrømningssikringer.

117 Vedligehold af tilbagestrømningssikringer. Eksempel