Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Transkript

1 Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke overvejelser, der ligger bag de metodiske valg og er samtidig en huskeliste for denne fase: afklaring af værdier og forventninger hos bibliotekets børne- og ungdomsbrugerne, måling og etisk regnskab. Drejebogen er blevet til på baggrund af to møder 30. september og 9. oktober 1997 med deltagelse af Annette Öhrström, Maiken Hammer og Lis Faurholt (den etiske børnegruppe), samt i forlængelse af Etisk Råds arbejde. AFKLARING AF VÆRDIER OG FORVENTNINGER A. Identifikation og udvælgelse af børn og unge samt sammensætning af grupper Gruppen besluttede at arbejde med en opdeling af børnene og de unge i tre (alders) grupper: 0 til 6 årige 7 til 10 årige (1. til 3. klasse) 11 til 16 årige (4. til 9. klasse) 0 til 6 årige Afklaringen foretages på baggrund af observationer foretaget på hhv. en hverdag og en lørdag. Observationerne foretages af Maiken og Lis samt en ikke endnu fastsat lørdag (Lis). Gruppen besluttede at rette henvendelse til 3 folkeskoler om hjælp til projektet. Skolerne anmodes om at udpege to frivillige (fra samme klasse) fra hver klassetrin. For at opnå et rimeligt antal børn og unge i hver af grupperne rettes der henvendelse til 3 skoler mht. 1. til 3. klasse og 2 skoler mht. 4. til 9. klasse: 7 til 10 årige (1. til 3. klasse) 2 børn fra hver årgang fra Balleskolen, Th. Langs Skole og Kormod Skole. 11 til 16 årige (4. til 9. klasse): 2 fra hver årgang fra Balleskolen og Kornmod Skole. Forældrene til de deltagende børn og unge informeres via et informationsmateriale. Materialet indeholder desuden program for dagen. Det præciseres, at undersøgelsen er anonym, og at alt materialet til brug under undersøgelsen vil blive destrueret efter bearbejdelsen. Baggrunden for den valgte opdeling er dels de kommunale statistikker, dels erfaringer om aldersgruppernes anvendelse af bibliotekets materialer og tilbud, de 87

2 forventninger man kan have til aldersgruppernes færdigheder i forbindelse med samtaler om værdier og forventninger samt den efterfølgende besvarelse af spørgeskemaer. Småbørnsgruppen forventer vi således hovedsageligt anvender materialerne i småbørnsafdelingen, og vi forestiller os ikke, at det er muligt via dialog at identificere denne aldersgruppes værdier og forventninger. Derimod mener vi, det er muligt via observationer at indsamle en række relevante oplysninger om denne aldersgruppes foretrukne materialer og aktiviteter. Vi har valgt ikke at søge oplysningerne hos forældrene, idet det i realiteten så ville være forældregruppens værdier og forventninger, vi ville få oplysninger om, og disse må forventes at være indeholdt i voksen-brugerundersøgelsen. For småbørnsgruppens vedkommende er der desuden tale om daginstitutionernes anvendelse af biblioteket, og observationerne vil derfor også omfatte denne aktivitet. Skolebørnene har vi valgt at opdele i 2 grupper: de mindre, der dels er mere konkret tænkende, dels har begrænsede færdigheder i forhold til udfyldning af skemaer og de større børn og unge, hvor der kan stilles større krav om selvstændige færdigheder. B. Materiale til afklaring af værdier og forventninger For børne- og ungdomsgruppen som helhed mente vi, at det var vigtigt at tilvejebringe et konkret udgangspunkt for samtalerne om værdier og forventninger, og vi valgte derfor at sammensætte en fotoserie som udgangspunkt for samtaler børnene imellem. Desuden vil en sådan metode støtte en proces, hvor værdierne og forventningerne søges afdækket gennem en samtale børnene imellem. Erfaringsmæssigt er børn tilbøjelige til at være meget imødekommende overfor voksnes forventninger under eksempelvis interviews, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem børnenes egne værdier og forventninger, og de værdier og forventninger, de mener, de voksne ønsker at høre udfra et interviewmateriale. Fotomaterialet skal fungere som et konkret materiale til en samtale om motiver og prioriteringer, og det er i børnenes og de unges samtaler om de afbildede situationer samt i deres reflektioner over en prioriteringer af billedmaterialet, vi forventer at kunne identificere værdier og forventninger. Børnenes og de unges samtaler optages på bånd, og dette materiale danner baggrund for udformningen af spørgeskemaerne. Ca. 20 spots udvælges til fotografering. Motiverne skal dække de samme områder som anvendes i bruger- og medarbejderskemaerne: materialer og medier vejledning og rådgivning kulturtilbud fysiske rammer hertil kommer alene- og samværssituationer, idet biblioteket i høj grad er et åbent værested for børn og unge. 88

3 Motiverne tilstræbes at være åbne for fortolkning, eksempelvis en situation, hvor bibliotekaren ses sammen med børn/unge: bibliotekaren skal her være "neutral", så det overlades til børnene og de unge selv at tolke, om bibliotekaren "hjælper", "tysser", "kikker på" eller C. Proces for afklaring af værdier og forventninger 7 til 10 årige Programmet: 8.15 Rundstykker og kakaomælk 8.30 Kort orientering (projektet, dagen, forløbet) 8.45 Børnene præsenteres for de 20 fotografier opsat på en søjle (nummererede) hvert barn finder frem til 3 motiver, som viser det bedste ved biblioteket de 3 voksne er behjælpelige med at noterer valgene ned Børnene deles op i 3 grupper à 6 børn hver gruppe får udleveret et sæt fotos (samme som på søjlen) hver gruppe fortæller om, hvad de ser på billederne hver gruppe lægger i fællesskab de 20 fotos i prioriteret rækkefølge De voksne hjælper i processen ved at stille afklarende spørgsmål (hv-spørgsmål: hvem, hvad, hvor). Formålet for den voksnes interaktion er at få børnene til at snakke løs, jo mere børnene siger, des bedre. Rollen er altså udelukkende en katalysatorrolle. (Især er det vigtigt at få alle med i snakken - f.eks. ved at spørge "Synes du også det?", "Hvad synes du, billedet viser?" o.lign.). Er det svært for børnene at opnå enighed om prioriteringen, kan der hjælpes med kreative forslag: 2 fotos på én plads osv... En enighed om prioriteringen er ikke det egentlige mål, derimod er det vigtigt, at børnene engageres i opgaven samt at der skabes en stemning, hvor alle tør udtale sig. 11 til 16 årige Programmet: 8.15 Rundstykker og kakaomælk 8.30 Kort orientering (projektet, dagen, forløbet) 8.45 De unge præsenteres for de 20 fotografier opsat på en søjle (nummererede) hvert person finder frem til 3 motiver, som viser det bedste ved biblioteket hver person noterer sine valg De unge deles op i 3 grupper à personer hver gruppe får udleveret et sæt fotos (samme som på søjlen) og hver gruppe udvælger i fællesskab 7 fotos, som viser det bedste ved biblioteket Voksenrollen som ovenfor. Er det svært for de unge at opnå enighed, kan der hjælpes med kreative forslag: 2 alternative forslag fra gruppen, osv..., processens mål: se ovenfor. D. Udformning af skemaer på baggrund af båndoptagelser og notater 89

4 Lis udformer på baggrund af båndoptagelserne et spørgeskema. Skemaet indledes i lighed med voksenundersøgelsen med baggrundsoplysninger: Hvem er jeg?: 1. Køn 2. Hvilken klasse går du i? 3. I hvilket lokalområde bor du? Identisk med voksenskemaet 4. Hvilket bibliotek benytter du mest? 5. Sidst jeg var på biblioteket gik jeg hen til? 6. Jeg kommer på biblioteket For at læse, bruge computere og andet, mens jeg er der For at låne bøger og andet med hjem til min fritid For at låne bøger og andet med hjem til mine lektier Med hensyn til forståelsen af spørgsmålene i gruppen 7-10 år, vil spørgsmålene blive læst højt, og ikoner i form af ansigter blive indsat ved afkrydsningsfelterne. Som ved den voksne brugerundersøgelse skal spørgeskemaet bestå af positive udsagn. E. Måling af værdier og forventninger Spørgeskemaerne tjekkes med en lille gruppe børn og unge med hensyn til forståelighed Det endelige spørgeskema anvendes i de klasser, hvorfra børnene og de unge kom. Den etiske børnegruppe præsenterer og forestår spørgeskemaundersøgelsen i de små klasser, mens lærere bedes forestå undersøgelsen i 4. til 9. klasse. Vejledningen til børnene, de unge og lærerne skal bestå i: at orientere om, hvad undersøgelsen går ud på at være neutral i sin vejledning og ikke påvirke børnene og de unge at sørge for, at børnene og de unge udfylder spørgeskemaerne og lægger dem i kuverterne, der lukkes (anonymitet) at indsamle kuverterne og aflevere dem til Ronald Spørgeskemaundersøgelsen foretages på Balleskolen, Th. Langs Skole og Kormod i begyndelsen af december. Desuden foretages der en (mindre) spørgeskemaundersøgelse på Alderslyst Bibliotek og i bogbussen, ligeledes i begyndelsen af december. De tre skoler er valgt udfra et princip om at undersøge både nærtliggende og fjerntliggende skoler. At de nærmest liggende skoler er privatskoler, og derfor har børn fra hele kommunen, styrker blot en ønsket spredning. Det må dog forventes, at børne-brugerundersøgelsen også - til forskel fra voksenbrugerundersøgelsen - kommer til at omfatte ikke brugere. Vi har valgt, at lade alle børn og unge i de udvalgte klasser, der ønsker det, deltage i undersøgelsen, 90

5 dels for ikke at skabe problemer for skolerne, dels for ikke evt. at genere børnene. Disse skemaer vil dog blive sorteret fra efter indsamlingen. F. Opgørelse af spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaerne behandles af Ronald. G. Tilbagemelding til deltagende skoleklasser En A4-side om undersøgelsen - i klart børnesprog - sendes efterfølgende til skolerne. H. Afrapportering Afrapporteringen sker i form af udtræk af opgørelser af besvarelserne samt en kommentering af disse. 91