Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Side 1

Transkript

1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil 70, , Aarhus mail chs@cabiweb.dk T: Side 1

2 Birgitte Poulsen Seniorkonsulent og HR-ansvarlig HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Sygefravær forebyggelse, fastholdelse og den svære samtale Samspil virksomheder og jobcentre Virksomhedskultur og organisationsudvikling Side 2

3 Gratis viden og værktøjer til din rådighed Side 3

4 Dagens agenda Fra privat til fælles anliggende Love og regler virksomhedsrettet Samtaler, kontakt med jobcentret, hjælp Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Delvis syg eller rask Den svære samtale Tips og tricks praksisnære huskelister til når du skal afholde en effektfuld samtale med en medarbejder, hvor der er noget på spil. Øvelser og læring Side 4

5 Kort og godt hvem er vi? Navn Virksomhed og funktion Jeg er optaget af. Det skal jeg have med hjem! Side 5

6 Sygefravær er IKKE en privatsag! - hvad vi taler om er ikke uvæsentligt Sygdom er personligt og handler om, hvad vi fejler Sygefraværet er et fælles anliggende og har konsekvenser for flere end den, der er syg Side

7 Sygefraværet i Danmark Ca sygemelder sig hver dag Ca. 5 % af arbejdsstyrken er sygemeldt Det koster samfundet mere end 37 milliarder om året, bare i løn og sygedagpenge Sygefraværet er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, brancher og ansættelsesforhold Og en ting er helt sikkert sygefravær smitter! Side 7

8 Sygefraværet er ulige fordelt Staten = 8 dage Kommune/region = 13 dage Private = 7,5 dage Egen sygdom (ikke medtaget ansatte i fleksjob, barsel og barns sygdom) Kilde: Danmarks Statistik 2009 tal Kvinder har højere sygefravær end mænd (for alle sektorer mellem 40 og 50 % højere) 78 % af de ansatte i kommuner og region er kvinder. 43 % i staten er kvinder 37 % af de privatansatte er kvinder De årige har det højeste sygefravær registreret i sygedagpengesystemet Side 8

9 Sygefravær en farlig cocktail Hver 4. der er sygemeldt i mere end 3 måneder, kommer ikke tilbage til sin arbejdsplads. Hver 5. der er sygemeldt i over et år, forbliver sat udenfor arbejdsmarkedet på en førtidspension. I Danmark er vi rigtig dårlige til at fastholde medarbejdere med helbredsproblemer på arbejdsmarkedet Side 9

10 Summe-øvelse Hvad hæftede du dig særligt ved i de indledende slides? Side 10

11 Love og regler omkring sygefravær Side 11

12 Den svære samtale et lovkrav Krav om at arbejdsgiver inden udgangen af 4. sygeuge afholder samtale med medarbejderen Fokus på tilbagevenden til arbejdet - fastholdelse Skal primært ske personligt, men kan ske over telefonen Skal ikke holdes med medarbejdere i opsagt stilling, hvis fratræden sker indenfor 8 uger Gulerodsmodel, der bygger på frivillighed (- konsekvens) Trådte i kraft den 4. januar Side 12

13 Hvad må man spørge om? Forventet varighed? Hvilke funktioner i dit job kan du ikke udføre? Er der nogle andre funktioner du godt kan lave selvom du er syg? Er der noget her på arbejdspladsen, der er skyld i dit sygefravær og kan vi lave noget om? Er der noget jeg/virksomheden kan støtte dig med for at få dig hurtigt tilbage i jobbet? Lovgivning: Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet se vejledning på Side 13

14 Lederne siger.. I Ledernes store undersøgelse af sygefraværshåndteringen og de nye regler om virksomhedsansvar, gives der et klart billede af, at sygesamtalen er det redskab der har størst effekt på fastholdelsen. Ledere giver ofte udtryk for, at de gerne vil holde de svære sygesamtaler deres usikkerhed er, hvordan og om hvad de skal holde samtalen Side 14

15 Fastholdelsesplan Hvis medarbejderen ikke kan vende tilbage indenfor 8 uger, kan medarbejderen anmode arbejdsgiver om at få lavet en plan Kan laves ved 4 ugers samtalen, eller på et hvilket som helst andet tidspunkt i sygeforløbet Formålet er at drøfte og beskrive mulighederne for fastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdet evt. delvist Medarbejderen skal medbringe planen til opfølgningen i Jobcentret, der så vidt muligt skal inddrage planen i sagsbehandlingen Trådte i kraft den 4. januar Side 15

16 Virksomheden bør tage stilling til! Skriftlighed i planen Hvornår i forløbet vil det give mening at lave en plan Skal det skrives ind i vores sygefraværspolitik Hvad kan vi og vil vi i fastholdelse Hvordan og hvornår siger vi nej til at udarbejde en fastholdelsesplan Skal vi have lægen til at skønne det helbredsmæssige? Side 16

17 Jobcentret er din samarbejdspartner Forebyggelse af sygefravær Fastholdelsesmuligheder Sparring omkring medarbejderens rettigheder og pligter Viden om redskaber og lovgivning Samspil er væsentlig for din medarbejders vej igennem systemet Side 17

18 Mulighedserklæringen 5/ Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed afskaffes Arbejdsgiver skal sammen med medarbejderen udfylde del 1 Hvilke arbejdsrelaterede funktionsnedsættelser er der? Hvilke jobfunktioner er påvirket? Hvilke jobfunktioner, sammen med øvrige tilpasninger, kan være aktuelle under sygdommen. Praktiserende læge og patient/medarbejder udfylder del 2 Skønnes arbejdsforholdende efter det anførte forsvarlige? Tilrådes fuldt eller delvist fravær Uddybende kommentarer til lægens vurderinger Varighed Side 18

19 Friattest m.m. Varighedserklæring afgives på lægens papir, arbejdsgivers ret i.f.h.t. funktionærer. Friattest afgives på lægens papir, lønmodtagers forfald er lovligt grundet sygdom Tro og love erklæringer fra lønmodtager kan stadig forlanges af arbejdsgiver Side 19

20 At være aktiv og syg Det skal altid afklares først, om medarbejderen kan vende delvis tilbage på egen virksomhed Virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Der kan etableres mentorstøtte under det aktive tilbud Sygemeldte med klar diagnose og fuld raskmelding indenfor 8 uger kan ikke få et tilbud, udover delvis tilbagevenden. Der er pligt til deltagelse for at modtage sygedagpenge Side 20

21 Delvis syg eller rask Delvis rask = fra sygefravær mod arbejde Delvis syg = fra arbejde mod sygefravær Arbejdsgiver betaler løn for de timer der arbejdes, der søges sygedagpengerefusion for sygetimerne Hvad hæftede du dig særligt ved? Eneste krav er at der er min. 4 timers sygefravær, ellers overgår man til fuld raskmelding Den mest effektive vej til varig fastholdelse Der starter ikke en ny arbejdsgiverperiode ved tilbagefald til fuld sygefravær Side 21

22 Speeddate en anden deltager En øvelse på gulv Find en makker og del de tanker og refleksioner, du har gjort dig, om det du lige har hørt. Hvad hæftede du dig særligt ved? Er der noget, du tænker, I skal have en ekstra opmærksomhed på hos jer? Side

23 Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! Side 23

24 Rammesætning Side 24

25 En svær samtale er.. En samtale/dialog hvor der er noget på spil for én eller flere af samtaleparterne. Hvorfor det går fra snak til samtale, hvor måden, udfaldet og alt det der sker indimellem har betydning Side 25

26 At SAM-TALE Samtale er udveksling af holdninger, følelser, tanker og synspunkter imellem to eller flere mennesker Samtale er udover kropssprog, betoning, øjenkontakt o.a. også vores sprog. Tænk over at sarkasme, jokes og ironi ikke er givende for samtalen når én part er sårbar Side 26

27 1. Forberedelse Rammen om en samtale 2. Afholdelse 3. Opfølgning Side 27

28 Træningsrummet Det er i træningsrummet, det er okay at lave fejl, sige noget dumt og forsøge sig frem det er sådan, vi lærer noget! Hvis du skal kunne blotte dine talenter her sammen med os, så skal vi have tillid, fortrolighed og kunne stole på, at det der sker her, bliver her! Du kan kun lære ved at forsøge og ingen er verdensmestre i kommunikation, det bliver man aldrig! Side 28

29 En træningsmodel Den varme stol Et samtaletræningsforløb hvor alle er aktive! Gennemspil en samtale Fokus på samtalens forløb Hvad sker der i samtalen? Hvor bliver det svært? Får lederen hørt medarbejderen og når målet? Side 29

30 Værktøjskassen Side 30

31 Teknik og metode i samtalen Åbne spørgsmål (HV ordene uden hvorfor) Kan bruges til at skabe en god dialog og tillid til, at I får et fælles billede De åbne spørgsmål kan bruges til at danne billeder og fortælle historien Side 31

32 Tips og Tricks! Målet for samtalen er desværre ofte både skjult for leder og medarbejder! Arbejd med at kende dit mål, så bliver samtalen lettere at styre, og du ender op med at få noget ud af den! Målet er dit stærkeste våben Side 32

33 Tips og Tricks! Hvis du ved, hvad du skal have svar på i samtalen så er der en større sandsynlighed for, at du får det? Side 33

34 Tips og Tricks! Lyt mere end du taler det er trods alt dig som leder, der skal blive klogere af samtalen! Stil et spørgsmål ad gangen og lyt til svaret det er den måde, du gør dig selv klogere på medarbejderens virkelighed Side 34

35 Når lederen afholder den svære samtale Sæt rammen for samtalen tydeligt op Læg mærke til al den kommunikation, der foregår Lyt mere end du taler Lyt til samtalen taler I om sygdom eller fravær? Hold øjenkontakt Vær oprigtig nysgerrig, ellers afbryd talestrømmen Gentag dit mål med samtalen Lav klare aftaler og rollefordelinger Side 35

37 Teknik og metode i samtalen Vend tilbage til de væsentligste dialoger Hørte du rigtigt, forstod du hvad der blev sagt? Vær reelt nysgerrig på situationen Du skal ikke lade som om du er interesseret i at høre historien Spørg ind til det, du ikke forstår Side 37

38 Tips og Tricks! PAUSEN er den vigtigste teknik i en samtale! Det er her, du tvinger medarbejderen til at reflektere og blive aktiv i samtalen. Pauser er kulturelt en stor udfordring for os i samtaler. Pauser skal nogen gange trækkes til det bliver pinligt! Side 38

39 Tips og Tricks! Sig ikke MEN hvis du mener det du siger brug i stedet ordet OG! At sige men imellem to sætninger gør, at den første devalueres. Du har altså ikke rigtig forstået medarbejderen, når du siger men! Side 39

40 Tips og Tricks! JEG-sproget er et effektivt sprog at blive i, når der er noget på spil i en dialog. Når du bliver i et sprog omkring, hvad du ser, tænker, føler og mener, kan det ikke modsiges, og du bliver ikke opfattet anklagende, som et DU sprog kan blive Side 40

42 Tips og Tricks! Skala spørgsmål På en skala fra 1-10 hvor ondt har du så? Hvor tror du, at du skal være på skalaen for at være tilbage i jobbet? Hvordan kommer vi fra a til b? Lad os bruge linjen til at følge op på, hvordan det går Side 42

43 Tips og Tricks! Refleksive spørgsmål Hvad tror du, der ville ske, hvis du startede op stille og roligt på arbejdet i morgen? Hvad er det værste, der kan ske? Hvad ville være en succes, hvis du prøvede? Side 43

44 Tips og Tricks! At flyttet svaret udenfor rummet Kan bruges til at løsne det svære op, når det hele er meget tungt for den medarbejder, I har i stolen. Hvad nu hvis vi spurgte din mand, hvad ville han så svare? Side 44

45 Modstand er også kommunikation Gå med modstanden, hvis du hører den Lad være med at negligere det, du hører, men sig hvis du forstår, hvordan de har det, men gerne vil høre mere om, hvad de reelt tænker. Find ud af om der er tale om angst for fremtiden og det ukendte, eller om det handler om, at medarbejderen ikke selv har erkendt situationen. Brug pauser som en teknik Side 45

47 Sæt mål op for din læring! Sæt dig mål for hvad du gerne vil fokusere på lige nu. Evaluer på hvordan du synes det forberedes hvad gør at det går godt og hvornår synes du det er svært? Spørg dine samtale partnere direkte, hvordan de oplevede samtalen, hvad de tænkte var forandret osv. Inddrag andre i dine læringsmål og inviter dem til at være deltagende Side 47

48 Ris og Ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG? Ønsker til fremtidige arrangementer? Side 48

49 Nyttige links for virksomheder om psykisk sårbarhed Side 49