Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

Transkript

1 Odense Universitetshospital Voldspolitik Personalepolitiske retningslinier ved vold og trusler Ortopædkirurgisk Afdeling O

2 Ortopædkirurgisk afdeling O s retningslinier for Voldspolitik - med tillæg til voldspolitik for matriklen i Middelfart - er gældende for alle medarbejdere i afdelingen. Retningslinierne er tiltrådt af AMU den 22. august Formand i AMU Næstformænd i AMU

3 Indholdsfortegnelse 1. Voldspolitik for Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH...side 2 2. Hvorfor kan vold opstå?...side 3 3. Forebyggelse af vold...side 4 4. Håndtering af vold...side 5 5. Tilkald af hjælp...side 7 6. Psykisk førstehjælp...side 8 7. Foranstaltninger for Skadestue/Modtagelsen/O1...side Uddannelse af personalet i håndtering af vold...side Tillæg til Voldspolitik for matriklen, Middelfart bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Kendetegn ved optrapning af en konflikt ( konflikttrappen ) Konfliktdæmpende kommunikation Bortvisning Områdeledelsens vejledende anbefaling Internt hjælpeskema spørgeguide

4 1. VOLDSPOLITIK FOR ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING O, OUH Forudsætningen for at personalet på OUH kan udføre deres primære arbejdsopgaver er, at arbejdsmiljøet er sikkert, sundt og udviklende. Ingen i Ortopædkirurgisk Afdeling O skal hverken på kort eller lang sigt få forringet deres fysiske eller psykiske helbred på grund af arbejdet. Et område der kan påvirke det fysiske og psykiske helbred i arbejdet er, hvis der forekommer vold eller trusler om vold. Det har Ortopædkirurgisk Afdeling O forsøgt at imødegå ved hjælp af denne politik. Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Udarbejdet af AMED, repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne og udviklingssygeplejersken april 2005 Revideret, august 2006 Godkendt af AMU den 22. august 2006 Godkendt Afdelingsledelsen den 29. august 2006

5 2. Hvorfor kan vold opstå? Vold opstår, når patienten oplever: Frustration over sin situation Når patienten er psykisk syg Når patienten er påvirket af alkohol / stoffer Irritation og vrede overfor sygehuset, eksempelvis lang ventetid og/eller oplevet dårlig service Når patienten generelt har svært ved at indordne sig under regler og autoriteter Når patienten føler sig nedværdiget i behandlingen Når patienten oplever for store krav og er frustreret over sine funktionstab Når patienten er cerebralt påvirket på grund af sygdomme

6 3. Forebyggelse af vold Ofte er der forvarsler om, at en voldsepisode er under udvikling. Det er derfor vigtigt at foretage en bedømmelse af situationen og overveje, hvilke tiltag det er muligt at anvende for at imødegå episoden. For at undgå en konflikt er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Non-verbale signaler: - er stemningen hektisk - er der uro hos andre - er stresspåvirkningen hos patienten høj - er jeg selv urolig Andre signaler: - overskrides min fysiske grænse for intimitet - føres der et barskt og/eller nedgørende sprog - er der andre tilstede i rummet, som gør mig urolig - har patienten før været truende eller voldelig En voldsepisode kan udvikle sig hurtigt eller langsomt. Det vigtigste redskab til at forebygge en konflikt og håndtere en konflikt er: Konfliktdæmpende kommunikation (se Bilag 2)

7 4. Håndtering af vold Holdning Gå så vidt muligt ikke ind i truende situationer alene, men vent på hjælp. Så få som muligt, men så mange som nødvendigt Vis respekt for patienten Optræd venligt men bestemt, rolig og ikke provokerende Overveje flugtmuligheder Hvis du bliver truet/angrebet Afskær ikke dine flugtmuligheder Råb om hjælp og lav støj Håndtering af en voldssituation Vær bestemt og signaler overskud Forsøg først og fremmest at komme væk og få fat i hjælp Ved trusler om udlevering af medicin, penge og lignende, udleveres det ønskede om nødvendigt Hvis andre bliver angrebet Al personale hjælper, med mindre de befinder sig ved en livsvigtig opgave Andet tilstedeværende personale tager sig af de andre patienter og afsnittets øvrige funktioner Trusler med skyde-, stik- og slagvåben Politiet tilkaldes

8 Undgå at skade patienten Undgå at udsætte patienten for skader Optræd bestemt, men venligt Brug den fornødne magt og kun den for at bringe situationen under kontrol Registrering af voldsepisoder Alle voldsepisoder og trusler om vold på afdelingen skal registreres Registrering anvendes af sikkerhedsorganisationen med henblik på forebyggelse Politianmeldelse Der bør/kan foretages politianmeldelse af personer, der udøver fysisk/psykisk vold mod andre personer og ting Den forulempede kan egenhændigt indgive politianmeldelse Ledelsessystemet kan anmelde uanset den forulempedes opfattelse Anmeldelsen bør indeholde oplysninger om evt. vidner til episoden Vidner er adressebeskyttet, idet afsnittet angives som adresse Det er muligt at have en bisidder med under hele forløbet..

9 5. Tilkald af hjælp Den ansvarshavende leder principielt forløbet. Alle skal loyalt følge det, denne beslutter Hjælp til fastholdelse af aggressiv patient kalde serviceassistent. Om dagen egen serviceassistent I vagttiden serviceleder, lokal 1033 eller holdleder, lokal 1001 Hvis der er urolige personer i afsnittet, kan OUH`s vagtmand med hund kaldes via Informationen (lokal 1885) mellem kl. 22:00-06:00 Politi kan kaldes, hvis en voldelig situation er i gang eller under udvikling

10 6. Psykisk førstehjælp Når skaden er sket for en kollega Den akutte situation: Fase I Den ansvarshavende sikrer tid til at tale med den forulempede om ubehagelige hændelser inden arbejdsdagen er til ende. Gå ind i vagtstuen eller andet uforstyrret rum, hvor I kan være jer selv. Den ansvarshavende kan evt. indkalde erstatningspersonale. Lad den kriseramte tale frit ud om situationen. Husk de tre områder: - Situationen, Tanker, Følelser: Vis nærvær Spørg til situationen og lyt Vis omsorg (knus, kaffe og sørge for det praktiske) Forklar at det er normale reaktioner Lad aldrig den ramte være alene - Lad være med at: Tale selv, styre samtalen Fortælle om egne oplevelser Analysere, forklare eller bagatellisere episoden Give gode råd Stoppe gråd I første fase efter hændelsen, er aktiv lytning fra en kollega eller anden den bedste hjælp Lad ikke vedkommende være overladt til sig selv, når han/hun kommer hjem Hjemtransport kan arrangeres med Falck/Taxa på afdelingens regning Giv ledende sekretær/afdelingssygeplejerske/sektor ansvarlig læge i afsnittet besked hvis der er ønsker om yderligere opfølgning på en ubehagelig situation

11 Fase II: Afdelingsledelsen orienteres hurtigst muligt Kort tid efter hændelsen udfylder lederen og den voldsramte: Skadesanmeldes til sikkerhedsorganisationen Internt hjælpeskema - spørgeguide Kollegasupervision udpeget kollega, der er ekstra opmærksom på den voldsramte i tiden efter episoden Den akutte fase, det videre forløb aftales ved samtaler med leder: Hvis episoden er foregået i vagttid kontaktes den tilskadekomne hjemme af ledende sekretær/afdelingssygeplejerske/sektor ansvarlige læge den næste dag Hvis behov skønnes, tilbydes samtale samme dag med ledende sekretær/afdelingssygeplejersken/sektor ansvarlige læge, således at det videre forløb kan aftales Ønskes psykologbistand, formidles dette af afdelingsledelsen til Klinisk Psykologisk Afdeling, OUH konsultation her er gratis og hvis det ønskes anonym. Tilladelse til aftale, skal indhentes via administrationschef Lis Stoksted. Er akut hjælp nødvendig i og uden for vagttid, kan vagthavende læge, Afdeling P kontaktes Det tilrådes at vente med psykologbistand til et par dage efter hændelsen, således at skadelidte har fået begivenhederne lidt på afstand. Det er godt at komme i arbejde så hurtigt som muligt igen Hvis dette ikke er muligt for den skadelidte, aftales fravær med aftale om tidsramme

12 7. Foranstaltninger for Skadestue/Modtagelsen/O1 TV-overvågning ved Skadestuens indgang, så man kan se, hvem der henvender sig Bærbare person-alarmer med alarm til Informationen og videre til Politiet Politi kan kaldes, hvis kendt voldelig person møder op i Skadestuen Brug af alarmer Her indsættes brugsanvisning på personalarmsystemet Alarminstruks Vent ikke med at trykke alarm. Slå alarm når du føler dig truet Alarmér hellere én gang for meget end én gang for lidt Det er dig, der afgør, hvornår du føler dig truet, og ingen bebrejder dig for at have alarmeret Vær opmærksom på at have mulighed for flugt fra lokalet, og forhold dig så vidt muligt passiv, indtil hjælpen kommer Pres ikke den truende op i en krog og giv ham/hende mulighed for at trække sig Det er det alarmerende funktionsområde, der tager ledelsen af situationen, herunder forklarer alle, hvad der skal foregå

13 8. Uddannelse af personalet i håndtering af vold Voldsepisoder skal kunne håndteres af personale ansat i afdeling O. Der arrangeres tværfaglige voldsforebyggende kurser for personale i faste stillinger og længerevarende vikariater Der undervises i: o håndtering af aggressive personer, fastholdelses- og frigørelsesteknikker med mere o anvendelse af tvang i praksis o konfliktdæmpende kommunikation Internt hjælpeskema - spørgeguide Udarbejdet April 2005 Referencer: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (2003): - Vold og trusler sætter syge spor - Vold og trusler i lægens konsultation og ved vagtlægebesøg. - Vold og trusler på sygehuse. Branchearbejdsmiljørådet (2004): - Hvis borgeren er truende. - De gode redskaber før, under og efter voldsepisoder. En vejledning til sikkerhedsorganisationen. OUH Info nr. 51/2000 OUH Info nr. 53/2000 Sikkerhedsorganisationen (2004), Psykiatrisk Afdeling P, OUH

14 Tillæg til voldspolitik for afdeling O matriklen Middelfart. Foranstaltninger for Skadestuen i Middelfart: - Tv-overvågning ved Skadestuens indgang, så man kan se hvem der henvender sig. - Indgangen ved skadestuen er låst fra kl til Bærbare personalarmer til personalet på Intensiv, der agerer på alarm. - Politi kan tilkaldes, hvis kendt voldelig person møder op i Skadestuen. Brug af alarmer: Her indsættes brugsanvisning på personalarmsystemet. Alarminstruks: - Vent ikke med at trykke alarm. Slå alarm såfremt du føler dig truet. - Alarmér hellere én gang for meget end én gang for lidt. - Det er dig, der afgør, hvornår du føler dig truet, og ingen bebrejder dig for at have alarmeret. - Vær opmærksom på at have mulighed for flugt fra lokalet, og forhold dig så vidt muligt passiv, indtil hjælpen kommer. - Pres ikke den truede op i en krog og giv ham/hende mulighed for at trække sig. - Det er det alarmerede funktionsområde, der tager ledelsen af situationen, herunder forklarer alle, hvad der skal foregå. Tilkald af hjælp: - Den ansvarshavende leder principielt forløbet. Alle skal loyalt følge det, denne beslutter. - Hjælp til fastholdelse af aggressiv patient kald portør på 4666 hele døgnet eller omstilling tast 9. - Politi kan tilkaldes, hvis en voldelig situation er opstået eller er under udvikling. Nummer til politiet er søndag onsdag til tlf: eller Aften og nat er portørtilkald fra hjemmet. Ortopædkirurgisk afdeling O godkendt af AMU den 22. august 2006

15 BILAG 1 Kendetegn ved optrapning af en konflikt Konflikttrappen Konflikttrappen viser, hvordan indholdet af en konflikt eskalerer. Ved at genkende faserne i en konflikt, er det nemmere at undgå at spille med i konflikten. Provokation kan lykkes, når angriberen rammer områder, som er mest værdifulde for den anden. Og jo mere konflikten nærmer sig det private område, jo tættere er man på betydningsfulde værdier og følelser. Det vigtige er at opdage konflikten inden den optrappes. Hvis der ikke er anden mulighed kan samtalen afbrydes venligt og bestemt. En anden måde at bruge konflikttrappen på er ved at se efter hvilket trin, man selv er på. Hvornår starter man med en negativ opfattelse af den andens personlighed, frem for at lytte til den andens opfattelse af situationen? Angreb på dit liv og helbred Angreb på din identitet Angreb på dine følelser Angreb mod personen Angreb på funktionen Argumenter imod situationen Modparten er appellerende Branchearbejdsmiljørådet 2004

16 BILAG 2 Konfliktdæmpende kommunikation Konfliktdæmpende kommunikation prøver at imødekomme den andens behov, uanset med hvilke følelser de bliver udtrykt. Det betyder, at uanset om det er følelser som aggressivitet, angst eller sorg, der dominerer den andens kommunikation så forsøger man at forstå og respektere den andens budskab. Trin Iagttagelse ud fra egen position (jeg ser., jeg hører.) 2. Egen reaktion (egne følelser) 3. Egne hensigter (mening og uddybelse) 4. Forslag (konkrete løsninger) Ved neutralt at fremlægge sin iagttagelse, signaleres at patienten er blevet hørt og forstået. Det skaber kontakt til den anden og viser, at man forsøger at sætte sig ind i og løse problemet. At udtrykke egne følelser som ærgrelse, beklagelse eller irritation viser, at man ikke er uberørt af situationen, og at det er tilladt at have andre følelser end glæde og tilfredshed. Ved at forklare egne hensigter uddybes meningen bag, hvad der er sket eller skal ske i patientforløbet. Uddybelse skaber mening og forståelse, hvor f.eks. et nej/eller ved ikke, der står alene kan virke som en afvisning. Forslag til hvad der konkret skal ske, giver styring over situationen. Det skaber tryghed at blive vist en konkret løsningsmulighed og det kan forhindre, at den anden mister beherskelsen fuldstændigt. Afhængig af hvor desperat patienten er, kan der komme noget konstruktivt ud af at bruge konfliktdæmpende kommunikation. De 4 trin er en måde at systematisere sin samtale på og øve sig i konfliktdæmpende sprogbrug. Det træner evnen til at overholde egne og andres personlige grænser. Det konkretiserer løsningsmuligheder og giver mulighed for at styre situationen. Men det kræver øvelse. Branchearbejdsmiljørådet 2004

17 BILAG 3 Bortvisning Hvem kan sendes væk fra hospitalet? Voldelige og truende pårørende/venner kan bortvises efter en advarsel såfremt de ikke vil rette sig efter hospitalets beslutninger om ro og ordnede forhold Eventuel politianmeldelse af vold og trusler Vejledende anbefales følgende: o Vold, trusler etc. mod personalet anmeldes altid i grovere tilfælde. o Den forulempede kan egenhændigt indgive politianmeldelse. o Ledelsessystemet kan anmelde uanset den forulempedes opfattelse. o Ved vold, trusler etc mod patienter, har patienten en selvstændig ret til at anmelde dette. Personalet skal her hjælpe med at indgive anmeldelsen. Personalet kan uanset den forulempedes opfattelse anmelde på eget initiativ, men det anbefales, at afgørelsen overlades til ledelsessystemet. Hvis patienter er voldelig eller har anden uacceptabel adfærd, kan personalet nægte at deltage i behandlingen Patienten skal oplyses om konsekvenserne af den manglende behandling Patienten skal oplyses om vilkår og muligheder for genoptagelse af en behandling Når patienten afvises til en behandling skal det dokumenteres i journalen og plejeplanen hvorfor patienten er blevet afvist. Ref.: OUH Info nr. 53/2000

18 BILAG 4 Områdeledelsens vejledende anbefaling: Områdeledelsens retningslinier: Der er ikke fra Områdeledelsens side fastsat generelle regler for, hvordan man skal håndtere patienter, som udviser truende eller voldelig adfærd. Følgende er en vejledende anbefaling: Personale, som mødes med vold, trusler eller anden uacceptabel adfærd fra en patient, kan nægte at deltage i behandlingen af den pågældende patient. Ledelsessystemet kan afvise at behandle en patient, som er voldelig/truende eller som udviser anden uacceptabel adfærd. Patienten skal oplyses om konsekvenserne af den manglende behandling. Patienten skal oplyses om vilkårene og mulighederne for en genoptagelse af behandlingen. I forbindelse med afvisning af behandling skal det påses, om der er en handle- og/eller indberetningsforpligtelse i forhold til f.eks. psykiatriloven eller for så vidt angår børn efter lov om social service. Voldelige og truende pårørende/venner kan bortvises efter en advarsel såfremt de ikke vil rette sig efter hospitalets beslutninger om ro og ordnede forhold. Såvel i forhold til patienter som til pårørende/venner skal der være proportionalitet mellem den opførsel, der er grundlag for en sanktion, og den sanktion som iværksættes. Ref.: OUH Info nr. 51/2000