Anvendelse af bedriftstypologier

Transkript

1 Anvendelse af bedriftstypologier Landbrugets kvælstofudvaskning til Mariager Fjord Temadag for amternes GIS-medarbejdere Fyns amtsgård 3. Juni 2004 Ib Sillebak Kristensen og Inge T. Kristensen Danmarks Jordbrugsforskning

2 Indledning Metode til hurtig vurdering af N-udvaskning i et område enkel vurdering af effekten af alternative tiltag på landbrugets påvirkning af vandmiljøet i et område. Forudsætter et større område med overvejende samlede bedrifter altså ikke blot arealer på lavbundsjorder Tager udganspunkt i Typologier er opstillet udfra repræsentative data og bedrifter i området klassificeret udfra registerdata.

3 Ib Metode Kvælstofbalancer for 31 forskellige bedriftstyper N-bedriftsoverskud - Ammoniaktab - Denitrifikation -- Ændring i jordpulje-n Differens udvaskning Klassificering af bedrifter i bedriftstyper Ib udfra oplysninger i GLR/CHR Inge Udvælgelse af bedrifter i Mariager Fjord oplandet Kvælstofbalancer for Mariager fjord opdelt på 31 forskellige bedriftstyper

4 Fase 1 - Bedriftsbalance Foder Bedrift Besætning Gødning afsat på græs Gødning stald Mælk og kød Foder & halm Udfodringstab Strøelse Gødning Husdyrgødning Fiksering Nedbør Kunstgødning Udsæd Mark Salgsafgrøder Overskud

5 Pointe Afstem mark og besætning imod bedrift Sammenlign overskud og effektivitet med samme driftsform og belægningsgrad Ikke målbare flow Beregn N-fix. og ammoniak tab efter samme princip. Estimer ændring i jordpulje-n Estimer N-udvaskning som rest.

6 Bedriftstyper 1 Dyrebedrifter Fjerkræ Konventionel Slagtekyllinger Æg til konsum Øvrig fjerkræ Ammekvæg Konventionel Sand > 2.3 DE/ha. Ler/Sand Malkekvæg Konventionel DE/ha. Ler/Sand < 1.4 DE/ha. Ler/Sand Økologisk Ler/Sand > 1.7 DE/ha. Ler/Sand Svin Konventionel DE/ha. Ler/Sand < 1.4 DE/ha. Ler/Sand Øvrige dyr Økologisk Ler/Sand

7 Bedriftstyper 2 Plantebedrifter Små bedrifter Frø Ler Sukkerroer Ler Konventionel Andet Ler Kartofler Sand Andet Sand Økologisk Ler/Sand Deltid Konventionel Ler/Sand Hobby Konventionel

8 Sammenligning belægningsgrad Danmark 3,0 GLR-DK, DE/ha 2,0 1,0 0,0 0,0 1,0 2,0 3,0 FØI-DK, DE/ha Belægningsgrad i 28 typiske danske bedriftstyper. Beregnet dels fra repræsentative regnskaber, FØI-typer og dels ved en tilsvarende gruppering fra de centrale registre i 2002 (GLR-typer). Kristensen et al (2003b)

9 Fase 2 - Bedriftstyper i Mariager Fjord

10 Bedriftsstørrelser i Mariager Fjord

11 Kvægbedrifter

12 Amme kvæg

13 Svinebedrifter

14 Planteavlere

15 Afgrødefordeling i 2002 Afgrøder, Mariager Andet 17% Græs 11% Grovfoder 19% Afgrøder, DK Andet 10% Græs 10% Vinterkorn 41% Vårkorn 12% Vinterkorn 31% Grovfoder 18% Vårkorn 31%

16 Arealfordeling på svine og plantebrug i Mariager og DK i % 60% 50% 40% 30% 20% M. vinterkorn M. vårkorn DK. vinterkorn DK. vårkorn 10% 0% Svin Plante

17 Fase 3 -Sammenligning belægningsgrad Mariager Fjord 4,0 GLR, Mariager, DE ha -1 3,0 2,0 1,0 0,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 FØI-DK, DE ha -1 Belægningsgrad i 21 typiske bedriftsgrupper i Mariager Fjord opland i 2002 (GLR-typer) i forhold til belægningsgrad i de tilsvarende FØI-typer. Opdateret efter Kristensen et al (2003b)

18 Belægningsgrad på svinebedrifter på sandjord i 2002 DE ha ,5 2 1,5 1 Mariager svin DK svin 0,5 0 <1,4 1,4-1,7 >1,7 Svin, sand

19 Ammoniaktab i Mariager Fjord opland Ammoniaktab Arealfordeling Deltid 10% Konv. mælk 21% Plante 15% Deltid 4% Konv. mælk 38% Økol. mælk 7% Plante 45% Svin 17% Svin 36% Økol. mælk 7% Fordeling af norm ammoniak N-tab i Mariager Fjord opland i Beregnet med emissionskoefficienter fra Andersen et al. (1999) og Illerup et al. (2002). Opdateret efterkristensen et al (2003b)

20 Denitrifikationstab i Mariager Fjord opland Denitrifikation Arealfordeling Deltid 10% Konv. mælk 21% Plante 17% Deltid 5% Konv. mælk 44% Økol. mælk 7% Plante 45% Svin 17% Svin 21% Økol. mælk 13% Fordeling af denitrifikations N-tab i Mariager Fjord opland i Beregnet efter Vinther et al. (2004) og Poulsen et al. (2001). Opdateret efter Kristensen et al (2003b)

21 Udvaskningstab i Mariager Fjord opland Udvaskning Arealfordeling Deltid 10% Konv. mælk 21% Deltid 17% Konv. mælk 28% Økol. mælk 7% Plante 30% Økol. mælk 3% Plante 45% Svin 17% Svin 22% Fordeling af udvasknings N-tab i Mariager Fjord opland i Udvaskningen er beregnet som differens mellem bedriftsbalance minus luftformige N-tab +/- ændring i jord-n. Opdateret efter Kristensen et al (2003b)

22 N-belastning Malke-kvæg Konventionel Svin Plante, fuldtids, konventionel Alle bedriftstyper Kg N pr. ha pr. år N-bedriftsoverskud Ammoniaktab, i alt fra stald og lager Markbalance Denitrifikation Ændring i jordpulje-n Differens udvaskning N-belastning i Mariager Fjord beregnet med areal og husdyrhold og næringsstofomsætning som i typebedrifter i Opdateret fra Kristensen et al (2003b)

23 Begrænsninger Områdets minimums størrelse for at sikre at bedrifterne i området er "typiske" jorderne samlet set for hver bedriftstype ikke har en skæv fordeling f.eks. kun græsningsarealer Registerdata Afgrænsningen af bedrifter i området kan være problematisk Samlingen af data fra forskellige kilder for at bestemme bedriftstypen, er ikke altid optimal Bedriftsbalancerne Usikkerhed jordpulje Er opdelingen i lerjord og sandjord nok til at belyse regionale forskelle.

24 Resultater Der er skabt et realistisk overblik over N-omsætning pr. bedriftstype i et sammenhængende område Standard N-tab er fordelt på kilder, når antaget samme N-omsætning som på landsniveau Bedriftstyper er opstillet og kan anvendes til opstilling af typeafhængige reguleringsalternativer kan danne grundlag for dialog mellem landmand, rådgiver og myndigheder Verificering imod stikprøvemålinger udestår, i Mariager bør uharmoniske bedriftstyper vurderes.

25 Halberg et al (2003), Kristensen et al (2004) istensen et al (2003b), Kristensen et al (2003a), Kristensen et al (2002), Nielsen et al (2003), Petersen og Berntsen (2002) Litteraturliste Halberg, N., Grant, R. F., and Nielsen, A. H. 2003: Næringsstofregnskaber på danske landbrug: Eksempler, årsager til variation samt principper for grænseværdier. I "Forberedelse af Vandmiljøplan III. Rapport fra balancegruppen (F1). Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurdering af erhvervets miljøbelastning. Red. Jørgensen,V. Danmarks JordbrugsForskning.Rapport.Markbrug kap. 4, Kristensen, I. S., Dalgaard, R. L., and Kristensen, T. 2002: Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften - status og perspektiv. Intern Rapport, Danmarks Jordbrusforskning. 157, Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften - status og perspektiv. Kristensen, I. S., Halberg, N., Nielsen, A. H., Dalgaard, R., and Hutchings, N. 2003a: N-turnover on danish mixed dairy farms. Workshop: "Nutrient management on farm scale: how to attain European and national policy objectives in regions with intensive dairy farming?" June Quimper, France. Published: "N-turnover" at and 2, Kristensen, I. S., Kristensen, I. T., Halberg, N., and Kristensen, T. 2003b: Estimering af N-balancer og -tab fra landbrugsbedrifter i et sammenhængende område ved anvendelse af registerdata og typebedrifter. Illustration af metoden anvendt i Mariager Fjord opland. Vandmiljøplan III. Rapport fra teknisk undergruppe: Kristensen, I. S., Kristensen, T., and Nielsen, A. H. 2004: Omlægning til økologisk mælkeproduktion - konsekvenser for kvælstofomsætning, -udnyttelse og -tab. I "Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab". Forberedelse af Vandmiljøplan III. Rapport fra Kvælstofgruppen (F10). Under publisering. Danmarks JordbrugsForskning.Rapport.Markbrug, Nielsen, A. H. and Kristensen, T. 2002: Kvægbedriftens tilpasningsmuligheder og eksempler på præsentation af N overskud og omsætning. Intern Rapport.Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften - status og perspektiv 157, Nielsen, A. H., Petersen, B. M., Dalgaard, R., and Kristensen, I. S. 2003: Farm N budgets with estimated nitrogen losses by use of soil N modelling.poster presented at 12. N workshop, Exeter, sept UK. Petersen, B. M. and Berntsen, J. 2002: Omsætning i jordpuljen på forskellige bedriftstyper. Intern Rapport.Kvælstofbalancer på landbrugsbedriften - status og perspektiv 157,

26 Faser detaljeret Fase 2. Nationalt niveau Fase 1. Nationalt niveau FØI. Repræsentative bedriftstyper GLR/CHR Stedfæstelse Studielandbrug Opstilling af bedriftstyper Danmarks Statistik Dyrehold og afgrøder Bedrifter Jordtypekort Afstemte bedriftstyper (bedriftsgruppering med omsætning af afgrøder, gødning, N og P Ved målt kornudbytte, arealanvendelse, husdyrhold m.v. Bedriftstype National fordeling af bedriftstyper GIS Områdeafgrænsning Lokal fordeling af bedriftstyper Bedrifter i området Fase 3. Lokalt niveau N-overskud i gns. Hvilke bedriftstyper bidrager mest? Hvordan vil forskellig regulering virke lokalt?