Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca % lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
|
|
- Magdalene Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober
2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Baggrund Den grundlæggende model Udregningens enkeltelementer Udregning af elevernes placering på det sociale kontinuum (punkt 2)...4 Udregning på baggrund af klassificering af elever som stærke og svage...5 Udregning på baggrund af regressionsmodel...6 Sammenligning mellem klassificeringen ved hjælp af de to metoder Fordeling af midlerne på baggrund af det sociale kontinuum (punkt 3)...8 Tabeller og figurer Tabel 1: Opgørelse af børn med henholdsvis ressourcesvag og ressourcestærk baggrund...5 Tabel 2: Kvotient for hvert klassetrin på hver skole...6 Tabel 3: Ressourceindeksværdi for klassetrin og skole...7 Tabel 4: sammenligning af resultater fra de to metoder...7 Tabel 5: Fordeling ved hjælp af de to modeller...9 Figur 1: Den grundlæggende konceptuelle model...4 Figur 2: Sammenhæng mellem baggrundsfaktorer og karakterer...6 Figur 3: sammenligning af de to metoders placering...8 2
3 1. Resume Der er anvendt to forskellige metoder til sammenligning af ressourcebaggrunden for eleverne på kommunens 11 skoler. Der anvendes data fra Danmarks statistik til at beskrive forældre baggrunden. Der ses blandt anden på variabler såsom indkomst, uddannelse og civilstand. Den første metode tager udgangspunkt i den intuitivt letforståelige opdeling i stærke og svage elever, og skolens samlede scorer udregnes som størrelsesforholdet mellem disse to grupper. Den anden metode regressionsmetoden - giver et mere nuanceret billede. Den tager udgangspunkt i den på nationalt plan kendte sammenhæng mellem en række sociale faktorer og elevernes scorer på 9. klasses afgangsprøve. Ved at anvende denne viden fås et resultat, der beskriver elevens placering på et kontinuum. Ved sammenligning af de to metoder ses der en relativ stor sammenhæng mellem resultaterne. Ved anvendelse af modellen med opdeling i stærke-svage elever fås en fordeling af ressourcerne således at skolen med de mest ressourcestærke elever får 1,6% af de midlerne, mens skolen med de mindst ressourcesvage elever får 14,2% af midlerne. Ved den regressionsbaserede metode varierer udfaldet mellem 2,0% og 14,5%. 2. Baggrund Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca % lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Der ønskes derfor en sammenligning af to forskellige opgørelsesmetoder af de sociale indikatorer, samt et forslag til en metode til fordeling på baggrund af disse indikatorer. 3. Den grundlæggende model En lang række undersøgelser har påvist, at en af de mest afgørende faktorer for, hvor godt skoleelever klarer sig i folkeskolen, er deres sociale baggrund. Dette har ført til overvejelser om, at man ved tildeling af ekstra ressourcer til skoler med elever med dårligere boglige forudsætninger, i et vist omfang kunne kompenserer for dette. Forsimplet kan problemstillingen skitseres som i nedenstående input-output model. På input siden er elever med forskellig social baggrund samt de midler skolen tildeles, og på output siden er resultaterne i form af elevernes kompetencer når de forlader skolen. 3
4 Figur 1: Den grundlæggende konceptuelle model 4. Udregningens enkeltelementer Processen til fordeling af midlerne indeholder logisk følgende elementer 1. En beslutning om hvor stor en andel der skal fordeles på baggrund af sociale kriterier 2. En metode til opgørelses af hvor skolens elever ligger på det sociale kontinuum 3. En metode til at fordele midlerne på baggrund af dette kontinuum. Punkt 1 er dækket af den byrådsbeslutning der er baggrunden for dette notat. Til afdækning af punkt 2 ses der på følgende metoder til placering af skolerne på det sociale kontinuum: a. en relativ simpel metode hvor der udvælges 3-4 sociale indikatorer, og elever klassificeres som stærke og svage elever på denne baggrund. Der udregnes et indeks for skolen, på baggrund af den relative mængde af svage i forhold til stærke elever. b. Der laves en mere avanceret model, hvor der tages udgangspunkt i en regressionsanalyse, hvor effekten af de enkelte sociale faktorer i forhold til karaktergennemsnittet fastlægges. På baggrund af de udregnede effekter og de sociale baggrundsfaktorer (for eleverne) på den enkelte skole, udregnes et indeks. Til afdækning af punkt 3 ses der på forskellige muligheder for at etablerer en benchmark, der kan tjene som udgangspunkt for sammenligningen. 5. Udregning af elevernes placering på det sociale kontinuum (punkt 2) For at model i figur 1 skal kunne anvendes til udregningen af hvorledes midlerne skal fordeles er det nødvendigt at gøre input og output faktorerne i modellen målbare (operationalisering). Elevernes udgangspunkt er i denne sammenhæng målt ved hjælp af data fra Danmarks Statistik vedrørende børnenes sociale baggrund. På dette grundlag er det muligt at undersøge, hvor stor 4
5 forskel der er mellem den sociale sammensætning af skolens elever. Nedenfor anvendes disse data ved hjælp af to forskellige udregningsmetoder. Udregning på baggrund af klassificering af elever som stærke og svage Udgangspunktet er en udregning af hvor mange svage og henholdsvis stærke elever der er på den enkelte skole. For hver skole udregnes to indeksværdier, hvor den ene angiver hvor mange svage elever der er på skolen i forhold til gennemsnittet på kommunens skoler (indeks 100), samt hvor mange stærke elever der er, set i forhold til gennemsnittet. Skolens placering udregnes som forskellen mellem de to indeks. En elev betegnes som ressourcesvag, hvis to af følgende tre kriterier er opfyldt: 1. Hverken faderen eller moderen har en kort eller længerevarende videregående uddannelse 2. Mere en 25% af indkomsten kommer fra kontanthjælp, sociale pensioner eller dagpenge. 3. Eleven bor ikke med både faderen og moderen En elev beregnes som ressourcestærk såfremt følgende kriterier er opfyldt: 1. Enten faderen eller moderen har en videregående uddannelse 2. Eleven bor med faderen og moderen Nedenfor ses udregningen for de enkelte skoler. Et negativt tal er udtryk for en overvægt af elever med en ressourcesvag baggrund. Som det fremgår, er der store forskelle mellem skolerne, hvor Baunebjergskolen har langt flest ressourcesvage elever, mens det forholder sig omvendt for Humlebæk skole. Tabel 1: Opgørelse af børn med henholdsvis ressourcesvag og ressourcestærk baggrund Elever med ressourcesvage vilkår Elever med ressourcestærke vilkår Kvotient (Forskel) Asminderød Skole Fredensborg Skole Humlebæk Skole Baunebjergskolen Endrupskolen Langebjergskolen Karlebo Skole Nivå Centralskole Holmegårdsskolen Egedalsskolen Niverødgårdskolen
6 I tabellen nedenfor ses forskellen udregnet for hvert klassetrin på hver skole. Tabel 2: Kvotient for hvert klassetrin på hver skole Klasse Asminderød Skole Fredensborg Skole Humlebæk Skole Baunebjergskolen Endrupskolen Langebjergskolen Karlebo Skole Nivå Centralskole Holmegårdsskolen Egedalsskolen Niverødgårdskolen Udregning på baggrund af regressionsmodel Afdækningen af punkt 2 foregår i denne analyse ved, at anvende en model der ved hjælp af nationale data beskriver sammenhængen mellem en række sociale baggrundsfaktorer samt dansk og matematik karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøven. Dette er skitseret i nedenstående model. Figur 2: Sammenhæng mellem baggrundsfaktorer og karakterer Den fundne nationale sammenhæng danner udgangspunkt for vurderingen af, hvor de enkelte skoler og klassetrin ligger på det sociale kontinuum. Fordelen frem for den først beskrevne model er, at den i højere grad tager højde for, at elever ikke blot er bogligt stærke eller svage, man at de som enkeltpersoner også placerer sig på et kontinuum, og der tages højde for, at de enkelte baggrundsfaktorer har forskellig betydning. Der tages således højde for, at moderens uddannelse er den mest afgørende faktor, men forhold såsom arbejdsmarkedsstatus har betydning, men dog i mindre grad. 6
7 Størst betydning i udregningen har barnets køn, idet piger generelt får højere karakterer end drenge. Da denne faktor har så stor betydning, er den taget med, selvom den ikke kan betragtes som en social baggrundsfaktor. Ved at kontrollere før køn, får man et mere retvisende billede af betydningen af de sociale faktorers betydning. Af de sociale baggrundsfaktorer har moderens uddannelse størst betydning, efterfulgt af faderens uddannelse, etnisk oprindelse, forældrenes arbejdsmarkedsstatus, moderens alder, moderens civilstand, samlet indkomst i familien og endelig en samlet effekt af forældrenes uddannelsesniveau. I tabellen nedenfor er vist de udregnede indeksværdier for klassetrin og i sidste kolonne for hver enkelt skole som et hele. Tabel 3: Ressourceindeksværdi for klassetrin og skole Samlet Asminderød Skole 100,4 101,1 100,9 101,4 99,8 99,8 100,8 101,8 100,4 102,5 100,6 100,9 Fredensborg Skole 102,8 103,6 104,4 104,1 103,8 102,1 103,9 105,3 102,5 106,6 103,8 Humlebæk Skole 107,4 106,0 107,0 105,8 106,4 105,9 108,6 107,4 106,3 106,4 106,6 Baunebjergskolen 95,8 95,9 97,9 96,6 97,4 98,4 98,1 99,9 94,8 96,4 97,1 Endrupskolen 104,6 102,4 104,3 103,9 103,9 104,5 104,1 104,4 105,6 104,9 104,1 Langebjergskolen 101,4 103,4 101,8 104,3 103,4 103,1 104,0 103,8 103,9 104,6 103,4 Karlebo Skole 103,6 104,5 103,1 105,0 106,6 103,0 103,3 104,3 Nivå Centralskole 100,1 99,5 102,4 101,5 102,6 100,6 101,5 102,1 102,5 102,4 101,5 Holmegårdsskolen 93,3 89,5 96,9 96,4 95,0 96,4 97,3 96,8 97,1 95,8 91,3 95,8 Egedalsskolen 97,3 98,8 99,6 97,6 98,6 98,3 98,3 94,9 97,8 99,6 98,1 Niverødgårdskolen 98,4 98,9 99,8 98,3 98,5 97,8 100,3 98,0 96,8 98,4 98,5 Sammenligning mellem klassificeringen ved hjælp af de to metoder For at resultaterne for de to indeks skal kunne sammenlignes er det nødvendigt at standardiserer dem. Dette er gjort således, at de begge varierer mellem 0 og 100. Resultaterne ses i tabellen nedenfor. Tabel 4: sammenligning af resultater fra de to metoder Standardiseret Placering Standardiseret Placering Regression stærk svag Asminderød Skole Fredensborg Skole Humlebæk Skole Baunebjergskolen Endrupskolen Langebjergskolen Karlebo Skole Nivå Centralskole Holmegårdsskolen Egedalsskolen Niverødgårdskolen Som det fremgår, er der en relativ stor overensstemmelse mellem de to metoder i relation til rangeringen af skolerne. Det er således kun placeringen af de fire skoler med de mest ressourcesvage elever, der ikke er placeret ens ved hjælp af de to metoder. I figuren nedenfor er resultaterne af de to metoder plottet mod hinanden. 7
8 Figur 3: sammenligning af de to metoders placering Kategoriseringsmetoden Regressionsmetoden 6. Fordeling af midlerne på baggrund af det sociale kontinuum (punkt 3) Tanken bag fordelingen af midlerne er grundlæggende, at en skole skal kompenseres, når den har elever, der ligger længere nede i placeringen på det sociale indeks, end den værdi der er valgt som benchmark i analysen. Benchmark værdien kan fastlægges på forskellig vis. De teoretiske krav til en sådan benchmark kan fastlægges som: a. Den skal gerne være relativ stabil på tværs af år. b. Den skal være eksogent givet dvs. den skal ikke være afhængig af udsving på kommunens skoler et givent år. c. Den skal tage højde for, at der også på de bedste skoler er elever med svag social baggrund En mulighed ville være, at anvende den bedste skoles placering som benchmark, men problemet ved denne tilgang er, at fordelingen mellem de mindre gode skoler, ville være afhængig af, hvor den bedste skole i kommune placerer sig i et givent år. I det nedenstående er der taget udgangspunkt i gennemsnittet af de 10% bedste elever på nationalt plan hvilket svarer til en indeksværdi på 111,25. Dette vil være en relativ stabil 8
9 benchmarkværdi på tværs af år, og kan virke som en øvre grænse for social baggrund. Ved fordeling på baggrund af opdelingen i ressource svage og ressource stærke elever er udregnet en ækvivalent benchmark. Tabel 5: Fordeling ved hjælp af de to modeller Som vist i det tidligere afsnit, er der ikke stor forskel mellem de to indeks, og derfor er der naturligvis heller ikke stor forskel i fordelingen. For opdelingen i stærke og svage elever varierer fordelingen mellem 1,6% af midlerne for Karlebo skole til 14,2% af midlerne til Holmegårdsskolen. For regressionsmetoden varieres andelen af beløbet mellem 2,0% og 14,5%. Der er også vist en promille andel af midlerne pr. elev, for at gøre sammenligningen uafhængig af skolestørrelse. Heraf fremgår det, at fordelingen for stærke-svage udregningen varierer mellem 0,115 promille (Humlebæk skole) og 0,340 (Holmegårdsskolen), mens den varierer mellem 0,104 promille (Humlebæk skole) og 0,347 promille (Holmegårdsskolen) 9
Trivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3
Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereBenchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011
Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011 1 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Sygefravær... 4 Afgrænsning af områder... 5 Regionsområdet... 6 Somatik, psykiatri,
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereFaktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed
December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereHvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?
Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet
Læs mereDen 10. september 2013 Aarhus Kommune
Borgmesterens Afdeling B Den 10. september 2013 Aarhus Kommune Jette Skive har stillet en række spørgsmål vedrørende taxakørsel af skolebørn i Aarhus. På de områder hvor MBU forestår befordringen, benyttes
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
NOTAT 20. februar 2015 Sagsbehandler: Oprettelse af 0. klasser 2015/16 Dok.nr.: 2015/0005268-1 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det
Læs merePjece vedr. barselsorlov
Ringkøbing Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A E-mail: 122@dlf.org 6950 Ringkøbing www.dlf122.dk April 2016 Pjece vedr. barselsorlov (Gælder for fødsler, der finder sted fra og med 1. april 2015)
Læs mereKvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013. -status og perspektiver
Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 -status og perspektiver 1. Rapportens fokus Rapportens fokus Samlet set går det rigtigt godt, når vi ser på alle børn og unge under ét! Men en række velkendte
Læs mereThomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune
Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereLokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereUddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 87 Offentligt 1 Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Hovedresultater: - Danske 4. klasseelever har siden 1995 udviklet deres færdigheder i matematik
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereRegler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet
Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet Hvidovre Kommune Børn og Velfærd April 2015 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Ansvar for gennemførelse
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 6 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd tirsdag den 25. september 2012 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereNotat om aflønning i den finansielle sektor
Finanstilsynet 25. november 2015 J.nr. 500-0030 GOVN/MRE Notat om aflønning i den finansielle sektor 1. Indledende bemærkninger Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereFREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret
FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereMatematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-13.00
Matematik B Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx101-mat/b-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereFaktaark: Mobilitet mellem sektorer
September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereMå jeg arbejde. Hvor mange fridage har jeg. Hvad gør jeg, syg? FOA Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf: 46 97 26 26 www.foa.
Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? OM DIN overenskomst FOA Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf: 46 97 26 26
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereDet nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere
Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs merePENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER
BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,
Læs mereVIA læreruddannelsen Silkeborg. WordMat kompendium
VIA læreruddannelsen Silkeborg WordMat kompendium Bolette Fisker Olesen 25-11-2015 Indholdsfortegnelse Ligning... 2 Løs ligning... 2 WordMat som lommeregner... 4 Geometri... 4 Trekanter... 4 Funktioner...
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet... 7 Samarbejdet
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereForældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen
Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen 2015 SPECIALUNDERVISNING Det kaldes specialundervisning, når en elev får støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%
Antal besvarelser: 2.759 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mereHvor gammel er du? Er du? Hvilken skole går du på? 12 år (1%) 13 år (39%) 14 år (60%) 12 år 13 år 14 år. En pige (50%) En dreng (50%)
Hvor gammel er du? 12 år (1%) 13 år (39%) 14 år (60%) 12 år 13 år 14 år Er du? En pige (50%) En dreng (50%) En dreng En pige Hvilken skole går du på? Humlebæk Skole (0%) Fredensborg Skole (2%) Endrupskolen
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens
Læs mere