Lektor Merete Brudholm FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER?
|
|
- Susanne Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER? Faglig læsning i matematik 25. marts 2010
2 Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens lærere konfronteres med i dag er at mange elever sidder i klassen uden den nødvendige viden, evner eller kompetencer til at læse og forstå de materialer der er placeret foran dem. RAND Reading Study Group 2002 ( min oversættelse).
3 Læsning - definitioner 3 Læsning: At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne. (Elbro 2007) Funktionel læsefærdighed = læsekompetence: At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. (OECD/PISA 1998) Faglig læsning: Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. Arnbak 2004)
4 4 En interaktiv læsemodel (Ehri 95/Brudholm 2002) Viden om sprog syntaks semantik pragmatik Viden om tekster Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Metabevidsthed Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Ordkendskab ord - og begrebsforråd
5 Forstår du hvad du læser? (Bråten 2009) 5 Læseforståelse er en helt afgørende form for kompetence i et videnssamfund som vores. I relation til undervisningen i folkeskolen er forståelse af forskellige typer af tekster en vigtig side ved elevernes videnstilegnelse. Derfor kan en øget satsning på elevernes undervisning i læseforståelse anbefales.
6 6 Hvad ved vi om undervisning rettet mod læseforståelse? (RAND Reading Study Group 2002) Vi ved (forskningsbaseret indsigt): at eksplicit undervisning i brug af læsestrategier giver bedre læseforståelse at der er en klar sammenhæng mellem elevernes ordforråd og læseforståelse at viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer letter forståelsen af en tekst at undervisning i læseforståelse bør integreres i de fag hvor der læses tekster et kursus fx i begyndelsen af skoleåret af to-tre ugers varighed vil ikke være nok
7 Læseforståelse 7 Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst (RAND 2000, Bråten 2009) Al læseforståelse handler om at sammenholde det man allerede ved og forstår med noget nyt som møder én i teksten. (Lundberg 2000). To sider: Den sproglige bearbejdning (reglerne i sproget), tolkningen (indre forestillingsbilleder, inferenser). Læseforståelse kan karakteriseres som en aktiv, meningsskabende proces.
8 Delkomponenter - Læseforståelse 8 1) at have en god sprogforståelse - viden om sprog 2) at have baggrundsviden - viden om verden 3) at have et godt genrekendskab - viden om tekster 4) at kunne danne inferenser 5) at danne indre forestillingsbilleder 6) at have en aktiv læseindstilling, at tjekke egen forståelse
9 viden om sprog - tekstlingvistik 9 Det leksikalske niveau (enkeltordsniveau) Det syntaktiske niveau (grammatikalske regler) Det semantiske niveau (kohærens, kohæsion)
10 viden om sprog - Ordforråd 10 Der er signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år. (Frost 2005) For at forstå det læste, må eleverne have tilstrækkelig forståelse af hvad de enkelte ord i teksten betyder. Ukendte ord tager det længere tid at afkode (teknisk og semantisk) hvilket belaster læseflowet, og dernæst forståelsen af indholdet Ordforståelse drejer sig om at forstå ordet i forskellige kontekster, at have viden om antonymer og synonymer til ordet, om ordets specifikke betydning, om forskellige syntaktiske forhold osv.
11 11 At have baggrundsviden viden om verden Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for hvad personer forstår og husker af det de læser, som de forkundskaber (baggrundsviden) de bringer med sig til teksten. (Bråten 2007) Gode læsere bruger forkundskaberne som kompensation for manglende eller mangelfuld information i teksten, til at fylde huller og skabe tekstsammenhæng, der hvor sammenhængen i teksten er dårlig Gode læsere drager inferenser Gode læsere forudgriber på baggrund af tekstens indhold og tema
12 viden om tekster - genrekendskab 12 Fagene repræsenterer forskellige tekstkulturer : Naturvidenskabelige fag (biologi,fysik/kemi,matematik) Humanistiske fag (dansk, andre sprogfag) Samfundsvidenskabelige fag (historie, samfundskundskab) De forskellige fagtraditioner byder på forskellige læseudfordringer for eleverne, og læsning må derfor trænes og videreudvikles i alle fag
13 13 Komponenter i læseforståelse at drage inferenser/følgeslutninger Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig.
14 Komponenter i læseforståelse At danne indre forestillingsbilleder 14 Max fandt æsken med barberbladet, lagde sin hånd på Frantz` knæ og smilede opmuntrende til ham, vendte barberbladet mellem fingrene og så på sin tommelfinger. Vidste nøjagtigt hvor snittet skulle ligge. Hurtigt og præcist, endelig ikke for dybt.han så på de andre. Tidspunktet var inde. Johan tændte stearinlyset og rykkede det hen til en plet, hvor det kunne stå i fred for dråberne; Max lod barberbladet vandre gennem flammen. Bjarne Reuter: Under kometens hale, 1999
15 Komponenter i læseforståelse - 15 Aktiv læseindstilling Aktiv læseindstilling Motivation, engagement Metakognition I relation til læsningen af tekster En læser der udfylder tekstens tomme pladser skabe indre forestillingsbilleder/visualiseringer danne inferenser
16 Læseforståelsesstrategier 16 En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Den strategisk bevidste læser lader sit formål med læsningen styre af valget af hensigtsmæssige strategier.
17 4 kategorier af læseforståelsesstrategier ( Bråten 2007) 17 Hukommelsesstrategier huske teksten; nøgleord, overskrifter Organisationstrategier skaffe sig overblik; begrebskort, fortællingskort, andre grafiske modeller Elaboreringsstrategier ny viden bearbejdes og integreres med læserens baggrundsviden; venn - modeller, VØL-modellen, procesnotater, to-kolonnenotater, årsag-følge-kort m.m. Overvågningsstrategier evaluere egen forståelse; læsehuskelisten (mb/frb )
18 18 Informerende tekster - læseforståelsesstrategier Undervisningsstrategi: Gensidig/reciprok undervisning 1) Resume opsummering 2) Stille spørgsmål til teksten 3) Afklaring opklarende spørgsmål til såvel form som indhold 4) Forudsigelse/overskrifter Grafiske modeller Betydningsordkort Tankekort Procesnotater (matematik) Styrkenotater Årsag-følge-kort To-kolonnenotat (flerkolonnenotat) Sammenligningskort (venn-diagram) Søjlediagram Tidslinje V-Ø-L-model
19 Gensidig undervisning 19 1) at forudsige og stille forventninger til teksten 2) at stille relevante spørgsmål til teksten 3) at identificere og opklare vanskelige formuleringer og begreber 4) at resumere teksten - anvendelsen af de fire strategier gør læseren aktiv og mere bevidst om målet med læsningen - afslører hvis forståelsen ikke opnås - aktiviteterne bruges ikke lineært men kan inddrages flere gange i læsningens faser, før, under og efter læsningen
20 Grafiske modeller at aktivere en forståelsesramme 20 Slutmål at eleverne selv kan gennemskue strukturen i en tekst og tegne og udfylde en passende grafisk model (procesnotat, fortællingskort, fortællingsansigt, to-kolonne notat m.m.) Arbejdet med disse grafiske modeller er en overordentlig stor støtte eleverne bliver især bedre til at få overblik og husker dermed bedre de overordnede ideer i teksten snarere end tilfældige detaljer
21 Direkte undervisning i læseforståelsesstrategier: 21 Strategierne præsenteres én for én så eleverne kan lære at bruge dem og forstå /erfare virkningen Undervisningen i strategibrug skal tilknyttes meningsfyldte læseaktiviteter Læreren modellerer er den gode model Strategierne knyttes til de forskellige genrer i de forskellige fag Naturlæreren skal altså modellere naturfaglige tekster: aviser, tabeller, brugsanvisninger, diagrammer m.m. Hvordan anvendes læseforståelsesstrategierne? (vidensniveauer!) Opmærksomhed på elevens evne til metakognition (planlægning, evaluering og regulering af egen læreproces)
22 Faglærerens opgave! Arnbak Kun faglæreren har den nødvendige indsigt i at udpege centrale fagord og begreber i faget kan sikre at eleverne er i stand til at bruge disse konstruktivt i fagets læse- og skriveopgaver kan bevidstgøre eleverne om formålet med og strukturen i opgaven kan udvikle elevernes bevidsthed om de faglige teksttyper
www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereOm udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereFaglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009
Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At
Læs mereSTJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN
STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,
Læs mereLæsning på mellemtrinnet
SIDE 16 Læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forventes det, at eleverne for de flestes vedkommende har opnået en sikker automatiseret afkodning. Opgaven er nu at bevare læselysten
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereLæs & Lær. Faglig læsning og skrivning. Lena Bülow-Olsen Horsens, Fælles formiddag Den 21. oktober 2015
Læs & Lær Faglig læsning og skrivning Kære kursister Her får I som lovet et udvalg af mine slides fra formiddagens seance. Jeg har slettet nogle stykker og alle børnebillederne er ligeledes fjernet, så
Læs mereDE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen. Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej
DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej PROGRAM om skolelærere om begrebet læsning læsesyn som argument for læsning i
Læs mereBilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereHvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? 6. SFLP Konference
Hvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? Vi vil se på Forenklede fælles mål i fagene Sprog som tværgående emne Målstyret undervisning Sprogbaseret undervisning Forenklede
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Læs mereBedømmelseskriterier Engelsk
Bedømmelseskriterier Engelsk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse ENGELSK NIVEAU F... 2 ENGELSK NIVEAU E... 5 ENGELSK NIVEAU D... 8 Gældende
Læs merePrincipper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009
Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009 Hvad er at læse? At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereAnimeret til læsning
Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereFaglig læsning, lån en ekspert og eksemplariske forløb
Faglig læsning, lån en ekspert og eksemplariske forløb Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 1 Lektor Birgitte Holck Bækgaard UC Syddanmark Program Del 1 Faglig læsning hvad og hvorfor?
Læs mereLæseforståelse. hvorfor og hvordan?
Læseforståelse hvorfor og hvordan? Hvis vi bliver seere i stedet for læsere, er det højst usandsynligt, at vi vil bruge tid på at sætte os ind i noget der ikke tiltaler os, eller som vi er uenige i. Vi
Læs mereOver There Across Time
Selvevaluering Engelsk 8.-9. klasse 2013-14 Over There Across Time Hvordan var det for vores forfædre at rejse ud i verden og bosætte sig i fremmede egne. Hvorfor gjorde de det? Hvad oplevede de? Og hvordan
Læs mereMERE LÆSNING I FAGENE
Gerd Fredheim Marianne Trettenes MERE LÆSNING I FAGENE Red. Kirsten Jakobsen G N I DN E L J E V R E R LÆ GYLDENDAL Lærervejledning til Mere læsning i fagene Gerd Fredheim og Marianne Trettenes Gyldendal
Læs mereLæsehandleplan for Højdevangens Skole
Læsehandleplan for Højdevangens Skole Mål for Højdevangens Skole læsehandleplan er: At eleverne får lyst til at læse og skrive. At eleverne udvikler gode og funktionelle læse- og skrivekompetencer. At
Læs mereMetakognitionens betydning for læseforståelse
Metakognitionens betydning for læseforståelse Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Problemformulering s. 2 Metode s. 3 Hvad er læsning s. 3 Metakognitionens betydning for læsning s. 6 Kan alle udvikle en
Læs mereMålstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereLæsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning
Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad
Læs mereLæsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010
Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse
Læs mereForenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.
Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs merePædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Læringsudbytte Den studerende skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereForord. Kære dansklærer,
Forord Kære dansklærer, Med d dansk tilbyder vi et fundament til danskundervisningen, der kommer hele vejen rundt i faget. Materialet er udviklet til dig, der ønsker et fagligt og kvalificeret materiale
Læs mereHandleplan for læsning Darum SskskoleSkole
Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole Vision At alle børn udvikler læselyst og læsekompetence, så de kan tilegne sig viden og oplevelser til gavn for deres personlige udvikling, uddannelse og aktive
Læs mereVinding Skoles læsepolitik juni 2010. Vinding Skole. Læsepolitik
Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Læsning på hvert klassetrin... 3 Læsning i børnehaveklassen... 3 Formål for læsning i børnehaveklassen:...
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereGistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold
Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereFunktionsbeskrivelse for læsevejledere
Funktionsbeskrivelse for læsevejledere Læsevejledning i Mariagerfjord Kommune Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning og skrivning på almenområdet. Læsevejlederens
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 2. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereLÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE
LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,
Læs mereDen kompetente læser
Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning
Læs mereLæseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen
Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. 1 Indholdsfortegnelse Problemstilling og problemformulering..s.2 Metde s.2 Læseforståelse og læseforståelsesstrateger s.3 Rammerne om observationsforløbet
Læs mereBaggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster.
Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og eknologi Mikkel Stampe Hjorth, Sarah Stampe Hjorth og Hanne Nielsen Baggrund Fokus på læsning af matematikfagtekster. Chancelighed
Læs mereCpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat
Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde
Læs mereHVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget
Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereGl. Hasseris skole. Handleplan for læsning
Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd
Læs mereÅrsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017
Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fælles mål for faget dansk, herunder trinmål efter 4. klassetrin og læseplanen for 3. 4.klasse. Der
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 2. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mere1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen I den daglige undervisning vil vi skifte mundtligt og det skriftligt arbejde. Dette gør vi bl.a. gennem fællessnak på klassen og med hinanden og gennem forskellige
Læs mereLÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag...4 Formål....5 Elev-delen...6 Beskrivelse af rejseholdsperioderne...6 Forældredelen....7
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereHold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer
Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereÅrsplan i dansk for 4. klasse
Årsplan i dansk for 4. klasse Periode Emne Mål Handleplan Evaluering August - November November - Februar Marts - Juni Helt ærligt! Klap hesten! Nyt forsøg Læsekursus Se nedenfor Bogsystemet: Den sikre
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereResultatlønskontrakt 2015 2016. Basisramme
Resultatlønskontrakt 2015 2016 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereÅrsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017
Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Vi arbejder både i grupper, i par og enkeltvis. Desuden
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mere6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde undervisningsdifferentieret samt elevdifferentieret. I det daglige arbejde vil vi drøfte matematiske begreber i plenum,
Læs mere