DEN KOMMUNALE INDSATS DET NATIONALE CENTER FOR UNDERVISNING I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN KOMMUNALE INDSATS DET NATIONALE CENTER FOR UNDERVISNING I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED"

Transkript

1 DEN KOMMUNALE INDSATS DET NATIONALE CENTER FOR UNDERVISNING I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED

2 FORORD Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og tekniske fag samt sundhedsområdet. Udvikling af en stærk naturfaglig kultur i grundskolen samt fokus på at skabe sammenhæng i naturfagsundervisningen kan være med til at motivere unge til at vælge en uddannelse indenfor disse fagområder. Samtidig er der behov for en naturfaglig almendannelse i hele befolkningen som en ballast i et demokratisk samfund. Der er stor interesse i samfundsdebatten omkring naturvidenskabelige og sundhedsmæssige problemstillinger. Paradoksalt nok afspejles dette ikke i folkeskolen, hvor mange unge ikke opfatter naturfagene som tilstrækkeligt spændende og relevante. Der er et behov for at skabe bedre sammenhæng mellem undervisningen og de unges interesser. Mange steder arbejder lærerne derfor på at udvikle nye undervisnings- og arbejdsformer. Problemstillinger indenfor natur, teknik og sundhed, der er koblet til de unges hverdagsliv, inddrages i undervisningen i et forsøg på at skabe øget mening i undervisningen og fremme de unges interesse og engagement. Lærernes kompetencer er essentielle for nå målene for undervisningen i naturfagene, og disse kompetencer skal plejes og videreudvikles. Den enkelte naturfagslærer og naturfagslærerteamet har brug for opbakning og støtte på ledelsesniveau i skolen og i kommunen for at udvikle en stærk naturfaglig kultur. Der er derfor behov for en særlig indsats på natur-, teknik- og sundhedsområdet: En indsats, der blandt andet støtter kommunerne i at udføre et reelt naturfagsløft, og kobler de eksisterende ressourcer til en relevant og ambitiøs strategi. Det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed sætter med den kommunale strategi eleverne og underviserne i naturfagene i centrum for en udvikling af skolernes naturfagsundervisning. Udviklingen kan dog kun ske i samspil med kommunerne. Med denne strategi ønsker NTS-Centeret at videreføre, udbygge og sprede allerede eksisterende gode initiativer i kommunerne. Strategien peger på indsatser og organisatoriske strukturer, der kan hjælpe nye kommuner i gang med et naturfagsløft eller støtte en fortsat udvikling i de kommuner, der allerede er godt i gang. NTS-Centeret vil styrke samarbejdet mellem alle relevante parter. Oplagte samarbejdspartnere for grundskolerne er ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt læringsressourcerne udenfor skolen, så som sciencecentre, museer, akvarier og zoologiske haver og ikke mindst det lokale erhvervsliv i kommunen. En fælles indsats samler de eksisterende ressourcer, skaber synergi og kan være med til at sikre sammenhæng mellem skolelivet og hverdagslivet for de unge. Strategien er tænkt som en platform for udvikling af det fremtidige samarbejde mellem de mange aktører i og omkring kommunerne. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi fremlægger strategien for den kommunale indsats for undervisning i natur-, teknik- og sundhedsområdet. God læselyst! Harald Mikkelsen Lene Beck Mikkelsen

3 Fra vision til kommunal strategi NTS-Centerets kommunale strategi skal støtte op om kommunernes udvikling af en koordineret naturfagsindsats. Strategien tilpasses den enkelte kommunes behov og interesser og skal være en del af den samlede indsats for kvalitetsudvikling på skoleområdet samt relatere til kommunens erhvervsog sundhedspolitik. Det er et mål, at kommunen udarbejder sin egen strategi for undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-Centerets regionalledere vil indgå i et samarbejde med kommunernes respektive koordinatorer om at nå dette mål. Ledelsesmæssig og politisk opbakning Det er erfaringen fra de kommuner, der i forbindelse med projektet Science-kommuner gennem en treårig periode har arbejdet med en målrettet naturfagsindsats, at involvering og forståelse fra politisk niveau og ledelsesniveau er essentiel, og at naturfagsindsatsen skal være synlig på skolerne og i offentligheden. NTS-Centeret vil derfor pege på nødvendigheden af, at indsatsen forankres på dette niveau, og at der skabes synlighed. Syv primære indsatsområder på skolerne NTS-Centeret har med henblik på, at der sker en væsentlig indsats for lærere og elever på skolerne udvalgt syv indsatsområder. Hensigten er ikke, at alle indsatser sker på en gang, men at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset kommunen. 1. En styrket naturfagskultur på skolerne 2. Velfungerende netværk på tværs af institutioner 3. God undervisningspraksis 4. Efter- og videreuddannelse 5. Brobygning 6. Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer 7. Naturfaglige events Indsatsområderne beskrives nøjere side 12. STRATEGISK RAMME Undervisningsministeren og Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nedsatte i maj 2007 en arbejdsgruppe til forberedelse af en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i de danske uddannelser. Målet var dels at sikre et højt fagligt niveau og dels, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed. Arbejdsgruppens fremlagde i februar 2008 rapporten Et fælles løft, der indeholdt en anbefaling af oprettelsen af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-Centeret). I denne rapport blev NTS-Centerets samarbejde med kommunerne og forslag til indsats beskrevet. Med afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger vedtog Folketinget den 21. april 2009 lovforslag L143 om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-Centeret er nu en realitet, og hovedkontoret for centeret er placeret i Sønderborg. Desuden er der regionale NTS-Centre placeret på hhv. Ålborg Universitet, Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro, Økolariet i Vejle, Mærsk McKinney Møller videncenter i Sorø samt på Experimentarium i Hellerup. Fra disse arbejder NTS-Centerets regionale ledere for et naturfagsløft med stor regional og kommunal forankring. NTS-Centerets vision for den kommunale indsats er at alle kommuner i Danmark arbejder aktivt med at udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed for børn og unge at de tilgængelige ressourcer for et naturfagsløft i kommunerne bliver koordineret at alle relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet Sundhed i den kommunale indsats I NTS-Centerets arbejde sættes fokus på både natur, teknik og sundhed som enkelt-elementer, men ofte kan og vil elementerne hænge sammen. Typisk arbejder man i grundskolen med natur, teknik og sundhed i relation til natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi samt i fagene idræt og hjemkundskab. Sundhed inddrages desuden i fagene sundhedsog seksualundervisning samt familiekundskab. I kommuner er forebyggende sundhed et væsentligt indsatsområde, og en del skoler arbejder konkret med både fysisk og psykisk trivsel som et særligt indsatsområde. NTS-Centeret ser det derfor som en særlig udfordring at udvikle en kommunal strategi, hvor sundhedsdimensionen inddrages både i de traditionelle naturfag og i de øvrige fag. For eksempel i forløb, der sætter fokus på elevernes egen sundhed og sundhedsforståelse. Eller forløb hvor sundhedsdimensionen fungerer som et engagerende, vedkommende og samlende tema. I strategien skal begrebet naturfagene forstås som alle de fag, hvori der undervises i natur, teknik og sundhed. 4 NTS-CENTERET NTS-CENTERET 5

4 DE MANGE MÅLGRUPPER Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive SÅDAN ARBEJDER VI Selvejende institutioner og staten (Ungdomsuddannelserne, UC, Universiteter, Undervisningsministeriet, NTS-Centeret) For at arbejde effektivt med strategiens indsatsområder benytter NTS-Centeret følgende måder: Gennem de regionale ledere vil NTS-Centeret skabe samarbejde på flere niveauer i kommunerne. Ambitionen er at opnå en fælles indsats både fra politisk hold, skoleforvaltning, skoleledelse, lærere og andre relevante samarbejdsparter: Aktører der alle kan bidrage konstruktivt til en kvalificering af undervisningen i skolen. NTS-Centerets rolle vil være rådgivende, koordinerende, videndelende, videnskabende og faciliterende. De regionale NTS-centre vil gå i dialog med de enkelte kommuner om, hvordan et naturfagsløft kan ske tilpasset den enkelte kommune. Kommunens arbejde med at løfte naturfagsundervisningen kan formuleres i en lokal udviklingsstrategi, der eksempelvis kan bygge på at: etablere en naturfagskoordinatorfunktion etablere en styregruppe med centrale deltagere fra alle vigtige interesseområder igangsætte arbejdet med en naturfagsstrategi og handleplansikre at naturfags- og sundhedsundervisningen indgår i kommunens kvalitetsrapport målrette en direkte indsats for lærerne se indsatsområderne NTS-Centeret vil i et fortsat samarbejde sparre med kommunen, så indsatsen for at løfte naturfagsundervisningen bliver ved med at udvikle sig ud fra kommunens præmisser og interesser. Hvad får kommunen ud af at være med? Alle kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre aktører bruger mange ressourcer på undervisning i naturfagene. De mange ressourcer der allerede er i spil, kan give meget bedre afkast! Ved at indgå i et fælles samarbejde omkring et naturfagsløft, ved at bringe folk sammen, ved at prioritere og strukturere en indsats, kan ressourcerne udnyttes bedre. NTS-Centeret kan gennem organisering og videndeling gøre det lettere at udnytte de eksisterende erfaringer - og at vælge en konkret indsats tilpasset den enkelte skole og kommune. NTS-Centeret peger på en række indsatser, der vil bidrage til at løfte naturfagsundervisningen i kommunen. Hver enkelt kommune må vælge, hvilke indsatser de vil arbejde for det En struktureret indsats i Ballerup Allerede inden Ballerup kommune besluttede at blive Science-kommune, var der flere igangværende initiativer på naturfagsområdet, blandt andet naturvejledning og scienceprojekter for skolerne. Da kommunen blev Science-kommune, var den væsentligste forskel, at ressourcerne blev samlet, og naturfagsindsatsen blev koordineret. Ved at projektledelsen udgøres af to personer med komplementære kompetencer og ved at sammensætte en rådgivningsgruppe for projektet - med deltagere fra både skole- og institutionsområdet, de videregående uddannelsesinstitutioner samt kommunens erhvervsliv - har Ballerup fået en stærk naturfaglig profil og et udbygget samarbejde, hvor naturfagsundervisning, -uddannelse og erhvervsstrategi tænkes i sammenhæng. kommende år. Kommunens koordinatorer for naturfagsindsatsen tilbydes samtidig at indgå i et netværk på tværs af kommunerne. Det gør det muligt at udnytte erfaringer fra andre kommuners arbejde og få sparring på egen indsats, så udviklingen sker. NTS-Centeret kan desuden bidrage med opsamling og overblik over veldokumenterede erfaringer for, hvad der virker, og indgå i et samarbejde om en fortsat udvikling i kommunen i de følgende år. Indsatsens målgrupper Udfordringen med den naturfaglige indsats er ikke blot at nå de dygtige lærere og ildsjæle samt skoler og kommuner, der Politikere/forvaltning i kommunen (Naturfagskoordinator, struktur, samarbejdsrelationer, erhvervsudvikling) Uformelle læringsrum (Sciencecentre, naturskoler, virksomheder, rollemodeller, naturområder, biblioteker m.fl.) Skolen (Ledelse, kolleger og faciliteter) Naturfagslærer Elever (interesse for natur, teknik og sundhed) allerede nu gør et stort arbejde for naturfagsundervisningen. Det er vigtigt at nå bredere ud, så man på landsplan, i kommunerne og på den enkelte skole oplever, at flere involveres og engageres i naturfagene og arbejdet med at styrke naturfagsundervisningen. For at løfte denne opgave skal mange forskellige samspillere inddrages, så udfordringen ikke overlades til den enkelte skole eller den enkelte lærer. Det er nødvendigt, at mange tager et fælles ansvar. 6 NTS-CENTERET 7

5 Naturfagskoordinator naturvidenskabelige dannelse og rummer samtidig arbejdspladser indenfor det naturvidenskabelige felt. Social- og For at opnå struktur og synergi omkring arbejdet med et naturfagsløft i kommunen, er det vigtigt, at der etableres en sundhedsområdet kan indgå i samarbejdet omkring sundhed ansvarlig person, der kan igangsætte og koordinere denne i naturfagsundervisningen. opgave - en naturfagskoordinator. Skoleledere og rektorer Koordinatoren skal tage ansvaret for gennem samarbejde at: Skoleledere og rektorer har en helt central rolle i en kommunal indsats. Frem for alt gennem opbakning til lærerne. skabe overblik over eksisterende tiltag sikre naturfagenes synlighed i det forvaltningsmæssige Denne opbakning kan ske gennem etablering eller understøttelse af: arbejde gennem kvalitetsrapport, naturfagsstrategi m.m. samle skolelederne om en fælles indsats for naturfagene Handlemuligheder for de lærere, der ønsker at gøre en etablere og understøtte netværk og samarbejdsrelationer fælles indsats blandt naturfagslærere både på og imellem skoler, uddannelsesområder og i tværgående netværk med andre både elever og lærere Nye initiativer og aktiviteter, der motiverer og engagerer interesserede aktører Udvikling af en god naturfagskultur og timestruktur samt skabe politisk bevågenhed opbygning af et naturfagsteam på skaffe midler og velvilje til en indsats synliggøre indsatsen på skolerne og i offentligheden. For at kunne løfte denne opgave må naturfagskoordinatoren have et effektivt samarbejde med både skoleforvaltning og skoleledelserne, samt kendskab til nøglepersoner blandt lærere og indsigt i lærernes hverdag. Lærere, viceskoleledere, skoleledere, naturvejledere eller naturfagskonsulenter kan fungere som naturfagskoordinator. Oftest kan det styrke indsatsen at være flere om koordinatoropgaven. Et politisk arbejde Skolechefen har gennem sit arbejde NTS-Centeret vil indgå i et tæt samarbejde med naturfagskoordinatoren i hver kommune, sikre videndeling blandt de kommunale naturfagskoordinatorer regionalt og nationalt og bistå i konkrete overvejelser omkring, hvordan opgaven gribes an i den enkelte kommune. skolen Etablering af og deltagelse i netværk på tværs af kommunen, som bidrager til ny viden og energi til fagene Sikring af gode fysiske rammer omkring undervisningen. Undervisere I arbejdet for at kvalificere undervisningen i naturfagene på skolerne, er de ressourcestærke lærere indenfor naturfagene naturlige nøglepersoner. En aktiv deltagelse fra disse lærere er derfor helt nødvendig. Målet med den samlede strategi er, at skabe stærkere relationer imellem disse lærere og andre naturfagslærere på skolerne - og også imellem lærerne på tværs af skolerne. Herved vil den enkelte lærers blandt andet mulighed for at præsentere strategier og indsatser vedrørende et kommunalt naturfagsløft for politiker- synlig på skolen og nå ud til langt flere naturfagslærere. Der- indsats indgå i et fælles løft af initiativer. Indsatsen vil blive ne, samt berette om succeser og gode historier på området. ved skabes nye samarbejdsrelationer og videndeling. Disse Denne kommunalpolitiske kommunikation er vigtig for en styrker tilsammen undervisningen - også på længere sigt. naturfaglig bevidsthed i kommunen. Børne- og Unge udvalget vil opleve interesse og opbakning også fra andre dele af byrådet. Arbejdsmarkedsområdet ser værdien af, at børn får uddannelser, der er relevante for erhvervslivet i kommunen. Teknisk forvaltning har en grundlæggende interesse i børns 8 NTS-CENTERET NTS-CENTERET 9

6 Naturfagsstrategi Indsatsområder blandt lærerne Styregruppe Eksempler på værktøjer i skoleforvaltningen målrettet et naturfagsløft Den naturfaglige indsats på skolerne kan synliggøres og forankres ved at indgå i skolernes kvalitetsrapport. I en naturfagsstrategi formuleres kommunens handleplan for arbejdet med at styrke naturfagsundervisningen. Strategien er et vigtigt politisk værktøj, men er i udformningsfasen også et godt redskab til at få gjort væsentlige overvejelser og erkende muligheder for en indsats i kommunen. En styregruppe for en naturfagsindsats kan skabe rammen for et tværgående samarbejde mellem de relevante interessenter i kommunen. Styregruppen kan bestå af repræsentanter fra børnehaveområdet, skoleområdet, ungdomsskolen, ungdomsuddannelserne, uddannelsesvejledere, private og offentlige virksomheder, de videregående uddannelser og andre med særlig interesse i lokalområdet og kommunen. Gruppen vil i sit samarbejde være en øjenåbner for mulige Naturfagskoordinator Et politisk arbejde Kvalitetsrapport VÆRKTØJER TIL EN KOMMUNAL INDSATS Skoleledere og rektorers opbakning brobygningsprojekter, inddragelse af uformelle læringsrum og virksomheder - og forum for diskussioner om fælles vision i forhold til indsatsen i et fælles naturfagligt løft. Kommuner i Science-kommune projektet SScience-kommune projektet er et 3-årigt projekt, som afsluttes i april Projektet har bidraget til opbygning af en struktur omkring et naturfagsløft i 25 kommuner. Sciencekommune-projektet understøtter bl.a. etableringen af en naturfagskoordinatorfunktion, en naturfagsbestyrelse og et netværk for naturfagslærere i kommunen. NTS-Centeret har inddraget både strukturer og en lang række erfaringer fra dette projekt i sin strategi for den kommunale indsats. Indhold fra Science-kommunernes portal indtænkes desuden i NTSnet i form af en værktøjskasse for kommunerne. Science-kommunerne vil blive inddraget i det videre arbejde, og de vil indgå i både de regionale og nationale netværk. Forskellige kommuner forskellige forudsætninger NTS-Centeret vil gennem sit arbejde tilbyde alle kommuner et samarbejde om et naturfagsløft. Kommunernes nuværende indsats er meget forskellig, og det konkrete samarbejde må derfor tilpasses den enkelte kommunes eksisterende struktur og udfordringer. Kommuner der har en koordineret naturfagsindsats En række Science-kommuner og andre kommuner har allerede gjort et stort struktureret arbejde for at kvalificere naturfagsundervisningen og kan betragtes som etablerede naturfagskommuner. Kommuner der er i gang med at opbygge en koordineret og struktureret indsats En række nye kommuner forventes de kommende år at starte en ny proces for at styrke og udvikle undervisningen i naturfagene. NTS-Centeret vil gennem et regionalt og nationalt arbejde formidle indsats og viden om projekter og ideer på tværs af disse kommuner og bidrage til at der sker nye initiativer og indsatser ude på de enkelte skoler. Det skal naturligvis foregå som en koordineret og struktureret indsats, der sikrer inddragelse af skoler og samarbejdspartnere bredt. Kommuner uden en struktureret og koordineret indsats Kommuner, der ikke prioriterer eller ikke har ressourcerne til etablering af en struktureret og koordineret indsats, skal ligeledes tilbydes et samarbejde igennem NTS-Centerets kommunale indsats. Indsatsen kan rettes mod enkeltskoler og lærere, der har en særlig interesse i naturfagene, og som gerne vil arbejde for at styrke området. NTS- Centeret vil bidrage til et løft i disse kommuner, men kan kun i begrænset omfang nå ud til de enkelte skoler. Samarbejdet vil derfor begrænses til de enkeltskoler, der selv søger det. NTS-Centeret kommunikerer ny viden og Naturfagskoordinatorernes samarbejde på tværs af kommunerne Både i de veletablerede og i de nystartede kommuner vil der blive arrangeret to regionale og to nationale møder hvert år. Møderne vil blive temalagte og gå i dybden med problemstillinger omkring selve indsatsen på skolerne samt problemstillinger omkring implementering af et naturfagsløft i kommunen. Der vil blive taget højde for kommunernes forskellige stadier i processen, således at der både tilbydes et samarbejde omkring forankring og videreudvikling for de veletablerede kommuner - og et samarbejde omkring start og implementering for nye kommuner. tiltag ud til disse kommuner gennem Herigennem vil vi synliggøre eksisterende og nye initiativer samt oplyse om muligheder for deltagelse i regionale kurser, netværk og workshops. I alle kommuner vil NTS-Centeret være opmærksom på, hvilke ressourcepersoner og centre der yderligere kan styrke en indsats. En indsats kan f.eks. starte med udgangspunkt i relationer imellem ungdomsuddannelser og grundskole eller ske med uformelle læringsmiljøer som drivkraft. 10 NTS-CENTERET NTS-CENTERET 11

7 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE INDSATSOMRÅDER Område 1: En styrket naturfagskultur på skolerne ningen, opfyldelse af tværfaglige mål, udvikling af eksperimentelt og undersøgende arbejde i laboratoriet og i naturen, En god naturfagskultur indebærer et stærkt samarbejde blandt naturfagslærerne på skolen. Gennem samarbejdet evaluering af børnenes læring samt inddragelse af ressourcer kan der opstå videndeling og erfaringsudveksling omkring uden for skolen. Skoleledelsen spiller en afgørende rolle for eksempelvis læseplaner, praktisk tilrettelæggelse af undervis- at det lykkes. EN INDSATS, DER GØR EN FORSKEL FOR LÆRERNE... NATURFAGLIG KULTUR Oprettelse og deltagelse i tværinstitutionelle netværk Etablering af naturfagsteam på skolerne (tværfaglighed) Nye motiverende aktiviteter for elever og lærer UFORMELLE LÆRINGSRUM Kortlægning af eksisterende tilbud Etablering af samarbejde omkring udvikling af uv.tilbud Samarbejde imellem virksomheder og skoler NETVÆRK Oprettelse af naturfagsstyregruppe Afdækning af netværk Etablering af relevante netværk i samarbejde med koordinator Erfaringerne viser, at videndeling og et forpligtende samarbejde på tværs af lærerstaben kan betyde både et væsentligt løft til undervisningen og skabe større sammenhæng i elevernes undervisningsforløb. Samtidig kan det bidrage til nye initiativer og større begejstring omkring skolens naturfagsundervisning. NTS-Centeret vil arbejde for at styrke denne naturfagskultur på skolerne. Dette kan ske gennem den fælles kommunale indsats. NTS-Centeret vil etablere netværk for naturfagskoordinatorer fra forskellige kommuner for at sikre erfaringsudveksling og faglig sparring. NTS-Centeret vil ligeledes bidrage til kvalificerede diskussioner om en god naturfagskultur i praksis på skoleledermøder og i lærernetværk - og dele erfaringerne fra de skoler, der allerede har etableret en stærk naturfagskultur. UNDERVISNINGSPRAKSIS udvikling af undervisningspraksis Portal Udviklingsprojekter og -netværk IT-baseret undervisningsmateriale VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE Tæt samarbejde med UC ere omkring relevante udbud Lobbyarbejde omkring efteruddannelse for lærere (inkl. økonomiske modeller) Profilering NATURFAGSEVENTS Koordinering af samarbejdspartnere Faglig vejledning Eksponering OVERGANGS- PROBLEMATIKKEN Etablering af tværinstitutionelle netværk Samarbejdsaftaler imellem niveauer (projekter) Den røde tråd gennem undervisningsforløbet Ungdomsuddannelserne En løftet naturfagskultur på skolerne og et fagligt fællesskab imellem lærerne i House of Science I Sønderborg kommune er det, gennem et godt samarbejde med erhvervslivet og visionære skoleledere på grundskolerne, lykkedes at etablere et fagligt fællesskab for ca. 60 naturfagslærere i kommunen. Videndeling, erfaringsudveksling og efter-/videreuddannelse er her i fokus, og tiltagene bliver bakket op af skoleledere, der skaber rum og motivation for deres naturfagslærere. Initiativet House of Science skaber, i samarbejde med skolelederne, faste samarbejdsstrukturer mellem institutioner lige fra børnehave til ungdomsuddannelse og de uformelle læringsrum. På den måde er der blevet skabt reelt samarbejde om indsats for naturfagene. 12 NTS-CENTERET NTS-CENTERET 13

8 Område 2: Velfungerende netværk Netværk og videndeling er helt centralt i arbejdet for at sikre et løft inden for natur, teknik og sundhed. Netværk blandt undervisere vægtes højt, da arbejdsglæde, erfaringsdeling og faglig udvikling blandt underviserne vil styrkes gennem et sådan arbejde. Uden disse netværk vil alle initiativer bliver enkeltstående og uden fælles synergi. Skabes der relationer på tværs af institutionerne, vil viden og initiativer spredes, og flere vil løfte opgaven samtidig. Netværk og samarbejde på tværs af et samlet naturfagsløft er ligeledes vigtigt. Derfor skal etableres netværk imellem uddannelsesinstitutioner op igennem uddannelsessystemet og til uformelle læringsrum og andre aktører. Således skal en bred vifte af institutioner, som eksempelvis børnehaveområdet, grundskolen (lærere og ledere), ungdomsskolen, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), ungdomsuddannelserne, men også erhvervslivet, de uformelle læringsrum, UC (University College) og universiteter, have mulighed for at deltage i relevante netværk. NTS-Centeret vil, blandt andet gennem det kommunale samarbejde med koordinatoren, arbejde for at strukturere disse netværk, understøtte de netværk der allerede eksisterer og sikre etableringen af nødvendige nye samarbejdsrelationer og netværk. Herunder også arbejde med kvalificeringen af arbejdet i netværkene. NTS-Centeret vil gøre en særlig indsats for, at lærere inddrages i netværk på og uden for skolerne, og for at lærerne oplever, at disse netværk ikke kun medfører flere mødetimer, men reelt betyder en gevinst for udvikling af egen undervisning inden for natur, teknik og sundhed. Område 3: God undervisningspraksis En væsentlig indsats for at forbedre undervisningen i naturfagene på landsplan er at styrke de undervisningsforløb, som anvendes i lærernes hverdag. NTS-Centeret arbejder derfor målrettet på at udvikle en base for undervisningsforløb på NTSnet. Målet er dels at samle og skabe overblik over de baser med undervisningsmateriale, der allerede findes - dels at udvikle nyt. NTS-Centeret vil samle og udvikle: Undervisningsforløb, der er udarbejdet specielt til at vise indhold, struktur og overvejelser bag undervisningen i væsentlige temaer, der er valgt bredt indenfor naturfagene og indenfor de enkelte klassetrin. NTS-Centeret vil i samarbejde med de eksisterende undervisningsmiljøer indenfor naturfagsundervisningen arbejde for at udvikle dette undervisningsmateriale, herunder også IT-baseret undervisningsmateriale. Almindelige undervisningsforløb, undervisningsmateriale, tips, tricks og ideer, der er værdifulde i udviklingen af undervisning. Et samarbejde med skoler og lærere, der skal sikre, at lærerne både kender til materialer og forløb på NTSnet - og at lærere selv bidrager med egne undervisningsforløb og gode ideer. NTS-Centeret samarbejder med de eksisterende undervisningsmiljøer indenfor naturfagsundervisningen om at udvikle eksempler på, hvordan undervisningsforløb i grundskolen og ungdomsuddannelserne kan produceres. Herunder tages der hensyn til såvel de formelle krav som elevernes motivation og indlæring - ligesom forløbene skal kunne evalueres. NTS- Centeret vil gennem det kommunale samarbejde yde en indsats for at lærerne får kendskab til NTSnet - samt at der på skolerne arbejdes med at udvikle egen undervisning og bidrage til NTSnet. Gennem et sådan udviklingsarbejde skabes samarbejde på tværs af faggrænser, udvikling af faglige lærerkvalifikationer og en styrket progressionen i undervisningen. Område 4: Sammenhængende tilbud om efter- og videreuddannelse At være en dygtig underviser i naturfagene kræver både faglig og pædagogisk kompetence. En undersøgelse som Danmarks Lærerforening har foretaget i 2007 viser, at omkring 82 % af de adspurgte natur/teknik-lærere ikke har en linjefagsuddannelse i faget. At undervise kvalificeret i et fag, man ikke har faglig baggrund for er svært! Der er behov for en væsentlig styrkelse af lærernes grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder - især i faget natur/ teknik. At være fagligt og fagdidaktisk klædt på er en forudsætning for at kunne drive god undervisning. Med et mål om at styrke børnenes nysgerrighed og læring indenfor det naturfaglige felt, er en egentlig efteruddannelse af disse lærere nødvendig. Der er behov for en væsentlig styrkelse af lærernes grund læggende faglige kompetencer og færdigheder - især i faget natur/ teknik. NTS-Centeret vil arbejde for at styrke efteruddannelsen af lærere. Gennem den kommunale indsats og de aktiviteter, der vil ske på skolerne, arbejdes for at styrke lærernes lyst til at undervise i naturfagene. Dermed styrkes også lærernes interesse for at dygtiggøre sig indenfor naturfag. Gennem det kommunale samarbejde styrkes også forvaltningens og skoleledernes opmærksomhed og vilje til at sikre lærernes efteruddannelse. Lærere og skoleledere kan inddrages i dialog med University College og Universitetet om at formulere ønsker til efteruddannelse og forskning. Et lokalt udviklingsarbejde mellem University College, Universiteter, uformelle læringsmiljøer og skolerne vil kunne styrke efteruddannelse og uddannelse samt styrke det indbydes samspil mellem teori og praksis. Desuden vil det sprede erfaringer og viden med betydning for hverdagens arbejde på alle institutioner. NTS- Centeret vil arbejde for, at der etableres støttemuligheder rettet mod efteruddannelse indenfor naturfagene. 14 NTS-CENTERET NTS-CENTERET 15

9 Område 5: Brobygning Erfaringer viser, at uddannelsesområderne i de unges uddannelsesforløb har en tendens til at lukke sig om sig selv. Grundskolen, gymnasiet og universitetet opererer inden for hver deres selvforståelse - uden i nævneværdig grad at kommunikere med hinanden. Derved bliver det i høj grad den enkelte elevs egen opgave at konstruere en bro i undervisningen og se den faglige sammenhæng i fagene i den videre uddannelse og et senere erhvervsvalg. Ved at skabe kontinuitet - bygge bro i naturfagsundervisningen fra børnehave gennem grundskole og videre til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhvervsliv - opbygges elevernes kendskab til de næste niveauer. Eleverne får på den måde hjælp til at se denne sammenhæng. NTS-Centeret vil arbejde for at forbedre tilrettelæggelsen af undervisningen i natur, teknik og sundhed, så den bliver mere sammenhængende på langs igennem uddannelsesforløbet. Der ud over skal brobygning være en hjælp til de unge med hensyn til skabe interesse for - og afklaring af deres valg til videreuddannelse/erhverv inden for naturvidenskab. Der skal arbejdes for, at lærernes viden om hinandens uddannelsesområder bliver øget, og at fagsprog og begrebsapparat mellem skoleniveauerne bliver foreneligt. Derved vil lærerne i højere grad kunne oversætte og anvende den forforståelse, som eleverne har. Brobygning i praksis Der er allerede positive erfaringer med en lang række af forskellige brobygningsprojekter. I Aalborg kommune har der eksempelvis været et projekt med fokus på ung-til-ung formidling. Her forberedte gymnasieelever, som en del af deres egen undervisning, biologiforsøg rettet til en 8. klasse. Disse forsøg blev så sammen afprøvet og udført på skolen, som et led i grundskoleelevernes egen undervisning. Af andre brobygningsprojekter kan nævnes, at HTX stiller laboratorie- og lærerkræfter til rådighed for undervisning af folkeskolelever med særlig interesse for de naturvidenskabelige fag. Område 6: Et godt samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer De uformelle læringsmiljøer omfatter de ressourcer fra omgivelserne omkring skolerne, som lærerne kan benytte sig af til brug i naturfags- eller anden undervisning. Det kan være naturskoler, oplevelses- og sciencecentre, akvarier, egnsmuseer, virksomheder. Det kan også være forældre, der som rollemodeller fortæller om deres erhverv og faglighed. Læreren kan desuden flytte sin undervisning ud i naturområder omkring skolerne. Eksempelvis et lille vandhul, krattet eller skoven helt tæt på skolen. Struktur og indhold i samarbejdet med de uformelle læringsrum, og udnyttelsen af denne faglige ressource er meget varieret både på den enkelte skole, i kommunerne og på landsplan. NTS-Centeret arbejder på at skabe et overblik over mulighederne for samarbejde med uformelle læringsrum for alle naturfagslærere på skolerne - herunder også inddragelse af naturen i nærområdet. På NTSnet oprettes et landsdækkende kort, hvor både de uformelle læringsrum og naturområder omkring skolerne kan ses. NTS-Centeret vil, gennem det kommunale samarbejde etablere kontakt mellem de NTS-Centeret vil derfor støtte koordinatoren i at etablere netværk og samarbejder på tværs af uddannelsesinstitutioner. Samarbejde mellem skoler og virksomheder rummer et særligt potentiale for engageret og anvendelsesorienteret uformelle læringsmiljøer og skolerne for at sikre, at oplysningerne lægges ind og udnyttes. Derved bliver der bliver skabt en basis for erfaringsudveksling og videndeling om allerede etablerede brobygningsaktiviteter, men så der også udvikles nye typer af aktiviteter. Desuden vil vi i NTS-Centeret arbejde for at fastholde og implementere eksisterende aktiviteter ved at skabe mulighederne for, at brobyg- naturfagsundervisning, der tiltaler eleverne. Kommunens rolle som kommunikator er vigtig i en opstartsperiode, når det drejer sig om samarbejde med virksomheder. NTS-Centeret vil bidrage med erfaringer og modeller Temadage, udbygning af netværk og eksisterende samarbejdsrelationer vil også være blandt de midler NTS-Centeret vil anvende for at styrke relationerne mellem skoler og uformelle læringsrum. ningsaktiviteter i højere grad kan implementeres i skolernes for virksomhedssamarbejde til kommunen - og arbejde for dagligdag og ses i sammenhæng med fagenes faglige mål. spredning af viden imellem kommunerne. 16 NTS-CENTERET NTS-CENTERET 17

10 Område 7: Events Events skal i denne sammenhæng forstås bredt som undervisningsforløb, konkurrencer eller temauger, der afsluttes med en særlig begivenhed, der skaber synlighed og markerer den indsats, som lærere og elever har ydet. En naturfagsevent kan være arrangeret på den enkelte skole, koordineret i kommunen eller bestå i deltagelse i nationalt arrangerede konkurrencer, festivaler eller kampagner. For skoler eller lærerteams, der vil starte en naturfaglig indsats, kan deltagelse i events skabe synlighed omkring naturfagsundervisningen, synlighed af dagligdagens anvendelse af naturvidenskab, og koble skoleklasser, elevteams eller lærerteams fra forskellige skoler på lokalt eller nationalt plan - således at der sker en reel videndeling og erfaringsudveksling. Events kan motivere eleverne gennem konkurrenceelement og positive sociale relationer, herunder også elev til elevundervisning og elev til forældre-undervisning. Derved styrkes læringssituationer og elevernes og lærernes samarbejde. Det er lærerens ansvar at udvælge events, der indeholder fagligt En god naturfagsevent er en begivenhed, der kan skabe aktivitet, motivation og interesse hos eleverne for at engagere sig i et relevant, naturfagligt stof. stof, arbejdsgange og tankemåder, der harmonerer med planerne for elevernes læring. Derved bliver deltagelsen i events ikke engangsbegivenheder, men en del af indsatsen for at nå de faglige mål. NTS-Centeret vil gerne bidrage til at udbrede kendskabet til de landsdækkende naturfaglige events blandt lærere og koordinatorer, samt udbrede gode og lærerige erfaringer fra små lokale events udført på og imellem lokale skoler. Det vil ske både i det kommunale og regionale samarbejde og gennem NTSnet. NTS-Centeret vil støtte etablering, udvikling og gennemførelse af events rettet mod forskellige målgrupper i forskellig regi i hele landet. Det kan være i form af koordination af samarbejdspartnere og deltagere, profilering og eksponering, faglig vejledning. Andre eksempler på naturfagskampagner og events omfatter Grønt flag - grøn skole, First Lego League, Naturfagsmaraton og Forskningens døgn. Naturvidenskabsfestival i Helsingør I Helsingør kommune er skolernes interesse for at deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival vokset fra år til år. Alle kommunens skoler arbejder i uge 39 med årets festivaltema i undervisningen. Den enkelte lærer tilrettelægger selv sin undervisning og kan hente inspiration til temaer og aktiviteter på festivalens hjemmeside. Hver skole udvælger en række klasser og grupper, der samles om fredagen i Helsingørhallen. Her skal de udstille deres produkt og konkurrere med kommunens øvrige skoler om den bedste naturfaglige forståelse og evnen til at formidle deres arbejdet. Det er en festlig event, hvor borgmesteren uddeler præmier, og både lærere og elever vender hjem med nye ideer og inspiration. 18 NTS-CENTERET

11

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

Talentstrategi 2016 2019

Talentstrategi 2016 2019 Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Et program til undervisning

Et program til undervisning Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt

Læs mere

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Erhvervs- og Turistpolitik

Erhvervs- og Turistpolitik Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...

Læs mere

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer

Læs mere

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Guldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats

Guldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats Guldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats BAGGRUND: Ved deltagelse i KL projektet en helhedsorienteret ungeindsats har Guldborgsund kommune forpligtiget sig at gøre en ekstra indsats

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2014-2017

Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer

Læs mere

De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb

De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 KULTUR & FRITID Hvorfor talentstrategi? Formålet med talentstrategien er at skabe de optimale vilkår for den enkelte, så talentet stimuleres

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde

Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til

Læs mere

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Skolepolitik 2009-2010

Skolepolitik 2009-2010 Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle

Læs mere

Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik

Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.

Læs mere

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring. UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Integrationspolitik for Morsø Kommune S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund. Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med

Læs mere

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT

Læs mere

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til

Læs mere

Medborgerskabspolitik

Medborgerskabspolitik l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager

Læs mere

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia

Læs mere

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Hedegårdsskolen 2015

Hedegårdsskolen 2015 Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet P r o j e k t b e s k r i v e l s e Jobrettet samtale 14. november 2014 J.nr. IMPL Baggrund Et gennemgående træk ved reformerne på beskæftigelsesområdet er fokus på job og uddannelse samt et ønske om,

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere