Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
|
|
- Per Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som udarbejdes stuevis. Vi ønsker at synliggøre hvordan lovgivning, overordnede mål og visioner er rammen for den pædagogiske praksis, som udspiller sig i hverdagen med leg, læring og udvikling samt en høj grad af pædagogisk faglig stolthed i forhold til egen profession. Dagtilbudsloven: Dagtilbudsloven formål er beskrevet i 1. Den beskriver følgende: 1. at fremme børns trivsel, udvikling og læring. 2. at give familier fleksibilitet og valgmuligheder inden for forskellige typer af tilbud så familien kan tilrettelægge et familie og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker 3. at forebygge negativ social arv og eksklusion. 4. at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og give børnene aldersvarende udfordringer. Inden for 0 til 6 års området er det endvidere at: Stk. 1. Skabe fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøer der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Herunder skal der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, der indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handleplan. Stk. 2. Samarbejde med forældre og give omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til en god og tryg opvækst. Stk. 3. Fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. I samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang fra daginstitution til skole. Skanderborg kommunes Børnepolitik (0 til 6 årige) Skanderborg kommune har en børnepolitik Den bedste start på livet indeholdende 7 temaer; - En god begyndelse - Barnets trivsel - Livsmestring - Børnemiljøer - Inklusion - Den aktive borger - Drift- og organisationsformer Udarbejdet okt Side 1
2 Denne politik er i fokus, når hverdagen tilrettelægges og medtages i forældresamarbejdet og i forældrebestyrelsen på tværs af dagtilbuddet. Temaerne bliver belyst ved beskrivelser af evalueringsmodellen en god historie. Disse historier er på BørneIntra og tilgængelige for forældre og personaler. Inklusion - et tema fra Børnepolitikken: I børnepolitikken den bedste start på livet er der et tema, der beskriver begrebet inklusion. Skanderborg kommune betragter mangfoldighed og forskellighed som en styrke. De almene daginstitutioner skal inkludere langt de fleste børn i alderen 0 til 6 år. Der arbejdes på at styrke det pædagogiske personales kendskab til arbejdet med inklusion, og i den forbindelse har hovedparten af personalegruppen været på uddannelse i inklusion. Ligeledes har forældrebestyrelsen beskrevet deres syn på, hvordan forældregruppen kan støtte op omkring inklusion, ved at være opmærksom på børnegruppen frem for blot på eget barn. I dagtilbud har vi videreudviklet på den kommunale inklusionsstrategi. Her beskrives betydningen af, at personalet og forældrene er bevidste om, at det er deres indsats, der skaber graden af social inklusion. varetager en andel af den specialpædagogiske opgave, der er for børn, der ikke profiterer tilstrækkeligt af den almene pædagogiske praksis. Børnehuset Æsken besidder kompetencer til at arbejde med børn med særlige behov og samarbejder med Børnehuset Eskebækparken om at sikre fællesskaber på tværs af institutionerne, så børnene udfordres tilstrækkeligt indenfor de trygge rammer. At lære at lære Projekt at lære at lære er et tema i Skanderborg kommunes Børnepolitik. Målet med projektet er; At give nye måder til at lære de yngste børn at lære på At opbygge en levedygtig model for professionel læring for alle medarbejdere At udvikle et fælles læringssprog på tværs af dagtilbud og skoler At børn bliver i stand til at give udtryk for, hvad de lærer, hvordan de lærer, og hvad deres næste skridt er. At skabe et læringsmiljø der er berigende for barnets dialog og selvstændige tænkning At børn tilegner sig robusthed i læreprocessen, målrettethed og glæde ved udfordringer At den voksne bliver nysgerrig på og understøtter barnets læringsintention Dagtilbud Skanderborg vest syn på dannelse og læring: Dannelse er den proces, der udvikler personligheden hos børn og voksne. Det sker, når vi møder nye udfordringer, der beriger os og får os til at se på verden i et større perspektiv. Det nye vi møder, skal udfordre os i passende grad, for at vi kan finde læring i det. Det ideelle er, når vi udfordres så tilpas, at vi finder det, vi er i gang med så interessant, at vi fordyber os i det på en måde, så vi glemmer os selv. Al læring i livet har betydning for identitets dannelsen og vil have Udarbejdet okt Side 2
3 betydning for den tilgang, vi får til vores omgivelser. Dannelse kan siges, at være det der er tilbage, når man har glemt det man har lært. Altså, det er en læring, der er indlejret i personligheden. Læring er en aktiv proces, som foregår inde i barnet - gennem barnets egen aktive gøren. Vi tror på, at barnet er medskaber af egen læring, og barnets motivation er en væsentlig forudsætning for, at barnet lærer. Læring er en proces, hvor personen omformer, udvikler og øger sin viden og sine kompetencer. Al læring finder sted i de 3 læringsrum, som er rutinerne, børnekulturen (det uformelle) og de planlagte aktiviteter (det formelle). I alle læringsrummene skal der være plads til fordybelse, fornyelse, forandring og stimulering. Rutinerne, det der foregår hver dag, spisning, pusle stunden, samling osv. fungerer som ydre rammer, og er med til at skabe ro og overskuelige strukturer for børn og voksne. Børn finder ro, i det de kender, og det giver tryghed. Når børnene er trygge, får de mod til at gå på opdagelse i det ukendte for derefter at vende tilbage til det kendte med nye erfaringer. I børnekulturen, her hvor børn leger og skaber relationer, formes børnenes identitet og sociale kompetencer. Det er her børnene positionerer sig i forhold til hinanden, prøver sig selv af og gør det, der giver mening for dem lige nu. (Initiativ, ansvarlighed, passion, udholdenhed, impulskontrol, sociale grænser, risiko tolerance og opfindsomhed.) De planlagte aktiviteter bruges som læringsrum for forskellige emner. Her lærer børnene desuden at holde og dele opmærksomheden, og de lærer at lytte til andre. Vigtige elementer i læring er forberedelse, at give børnene tid til at forstå, gentagelser og at vende tilbage til det vi har beskæftiget os med. Pædagogens tilgang til læringsmiljøer I lægger vi vægt på at pædagogen bevidst sætter mål for læringsmiljøet, med henblik på at skabe de bedste betingelser for læring. Ud fra fastsatte mål, beskriver pædagogen de oplevelser og handlinger sammen med børnene, som fører frem til det optimale læringsmiljø. Derved inddrages børnene i processen med at skabe et godt læringsmiljø. I hverdagens handlinger og dialog er det betydningsfuldt, at pædagogen forbereder det læringsrum hvori børnene er, og derved skaber de bedste betingelser for læring. Pædagogen skal i denne proces være reflekterende sammen med børnegruppen, således at mål og handling kan justeres undervejs. Ydermere ser vi i, at det enkelte barn er med til at skabe det brede, inkluderende fælleskab. Derfor skal pædagogen, sammen med det enkelte barn, være bevidste om hvad et godt fællesskab er, og derfor arbejde for at gøre fællesskabet godt. Udarbejdet okt Side 3
4 De pædagogiske lærerplaner tænkes ind i alle daglige aktiviteter. Arbejdet med de pædagogiske lærerplaner skal være med til at underbygge barnets dannelsesproces, hvor barnet tilegner sig viden og kompetencer til at leve et liv i en foranderlig, informativ og globaliseret verden. For os er læring en proces der fortsætter hele livet. I Bekendtgørelsen om temaer og mål i de pædagogiske lærerplaner af 26.august 2004 fremgår det, at: Børns læring i dagtilbud bør ses i et dobbeltperspektiv, på den ene side er det det enkelte barns individuelle forudsætninger, dets interesser, behov og rettigheder. På den anden side er der de forventninger og krav, som barnet møder og vil møde senere i sin opvækst. Pædagogens tilgang til det lærende barn: I lægger vi vægt på at pædagogen bevidst sætter mål for barnets læring ud fra barnets nærmeste udvikling. Ud fra de fastsatte mål beskriver pædagogen de oplevelser / handlinger som skal fører frem til barnets nye læring. I hverdagens handlinger og dialog er det vigtigt, at pædagogen forbereder barnet på den lærings proces, barnet udfordres med. Pædagogen bør i processen være reflekterende sammen med barnet, således at mål og handling kan justeres undervejs, og give plads til børnenes gensidige feedback. Når pædagogen inddrager barnets perspektiv, giver det pædagogen viden, som kan skabe en ny platform for barnets læring. Så derfor arbejder vi ud fra: At pædagogen har vilje, formåen og udlever det emotionelle samspil med børnene. At pædagogen skaber en hverdag hvor børnene møder udfordringer, så de lærer mest muligt, uanset forudsætninger. At pædagogen er vedholdende og støttende for barnet, når det bøvler med tilegnelse af nye evner eller viden. At pædagogen skaber muligheder for at børnene oplever sig deltagende og lærende i differentierede børnefællesskaber, hvor pædagogen er ansvarlig for at der skabes en god stemning og gode relationer blandt børnene. At pædagogen er engageret, dedikeret, vedholdende og skaber glæde, et nærværende samt positivt læringsmiljø. At pædagogen italesætter mål for de situationer børnene er deltagende i, mål der er kommet ud fra tidligere iagttagelser og erfaringer med børnene. At pædagogerne er undrende og udforskende i forhold til børnenes initiativer, med udgangspunkt i en narrativ tilgang. Udarbejdet okt Side 4
5 At pædagogen delagtig gør forældrene i de mål der er sat for børnegruppen, således at forældrene kan være aktive medspillere (kommune 3.0). At pædagogen i løbet dagen 6.30 til skaber balance mellem legen, rutinerne og de planlagte aktiviteter, hvor pædagogen er iagttagende, yder vejledt deltagelse eller er styrede med særlig fokus på læring og inklusion. At børnene oplever, at pædagogen italesætter læring, så børnene får en bevidsthed om den nye erfaring og efterfølgende selv italesætter det oplevede. At børnene oplever, at de er bidragende, udforskende og undrende. Samarbejde med forældre: Dagtilbudsloven beskriver, at daginstitutionen sammen med forældrene skal give omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til en god og tryg opvækst. I Skanderborg kommunens Børnepolitik den bedste start på livet beskrives det med at give vores børn et stærkt personligt fundament er en fælles opgave og et fælles ansvar men for det enkelte barn er og bliver forældrene de vigtigste voksne. Forældrene er barnets mest betydningsfulde relation, og forældrene kender barnet bedst. I børnehusene er det fællesskabet der er i fokus, og der er barnet betydningsfuldt i gruppen. Derved skelner vi mellem at barnet i hjemmet er unikt, mens barnet i daginstitutionen er unikt i betydningsfulde fællesskaber. Samarbejdet bygger på dialog og tillid, hvor forældre og det pædagogiske personale tager sig tid til at have en dialog omkring barnets trivsel, læring og udvikling. Når barnet knytter relationer til andre børn, er forældrenes indstilling og tilgang til børnegruppen igen afgørende. Forældres interesse for den øvrige børnegruppe er med til at give barnet en forståelse for gruppen og for at kunne se ud over sig selv. I dagtilbuddet opfordres forældrene også til at skabe dialog med de øvrige forældre. En kontakt mellem forældre har afgørende betydning for at inkludere børn. Forældre inddrages som en aktiv ressource og forventes at engagere sig i børnenes hverdag uden for hjemmet i daginstitutionen og i lokal miljøet. (Kommune 3,0) Når barnet undervejs i vuggestue og børnehave støder på udfordringer, kan forældre og daginstitution invitere tværfaglige samarbejdspartnere til dialogmøder. Disse møder kaldes i daglig tale TS-møder - tværfaglige samarbejdsmøder. (Forældrebrev vedr. TS-møder, bilag 1) Når barnet bliver omkring 5 år, vil der i efteråret blive et samarbejde med den skole, barnet skal begynde i. Der vil blive afholdt informationsmøder for forældregruppen, og børnene vil mødes på tværs af børnehusene. Det pædagogiske personale i børnehave, skole og SFO samarbejder omkring den kommende børnehaveklasse overgang. Dagtilbud vision I er visionen at skabe et sted du selv ville vælge, hvis du var barn. Dette forsøger vi at leve op til ved at følge nedenstående retningslinjer. Udarbejdet okt Side 5
6 At børnene udvikling, læring og trivsel er kerneydelsen. At fællesskabsfølelsen er drivkraften og styrken i barnets dannelse. At givne vilkår (lov, retningslinjer, politiske mål) er tydelige og accepterede af alle. At udfordringer, problemer og konflikter ses som øjebliksbilleder, der er foranderlige. At børnene oplever en udfordrende og udviklende hverdag i trygge rammer. At forældrene er aktivt medvirkende til at skabe en god dagligdag. At værne om de fysiske rammer og deltage i at vedligeholde og udbygge dem. At gøre de fysiske rammer gode at være i og få dem til at svare til børnegruppen og aktiviteterne der iværksættes. At de voksne tager ansvaret for stemningen i huset og er bevidste om, at de er rollemodeller og derved er med til at præge de sociale relationer. For at disse retningslinjer kan udleves, arbejdes der med, at sætte fokus på at italesætte hverdagen ud fra denne vision. Alt i alt er det en sætning, som vi håber hver enkelt, der har med dagtilbuddet virke at gøre, vil tage ejerskab af, og være udfordrende på om den kan ses og opleves i hverdagen. I personalegruppen har vi et sæt etiske samarbejdsnormer, som medvirker til, at vi kan levere et godt samarbejde, som derved er med til at understøtter visionen. Et godt børnemiljø: Dagtilbudsloven beskriver at daginstitutionen skal skabe fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøer, der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. De fysiske rammer skal kunne tilgodese børnenes behov for f.eks. selv at kunne igangsætte en aktivitet, hvor de voksne har prioriteret hvilke ting, der skal være inden for børnenes rækkevidde. Der skal være plads til forskellige udfoldelsesmuligheder, legekroge inde som ude, og nærmiljøet skal bruges. Når personalet indretter stuerne, tages der højde for, hvad der giver mening for netop den børnegruppe, der pt. er på stuen. Det psykiske børnemiljø skal være præget af en positiv stemning, som giver tryghed og mod på at udforske. De voksne omkring barnet er ansvarlige for at stemningen er god. Alle børn skal opleve sig som en del af et inkluderende fællesskab. De voksne italesætter de positive intentioner hos barnet også i konflikter, da vi mener, at der altid ligger en god grund bag handlingen. Børnenes perspektiv inddrages og medtages som betydningsfulde elementer i hverdagslivet på stuerne. Dette kan være på områder, hvor børnene kan øve sig i at være medansvarlige. Eks. spørge børnene ved afslutningen af et måltid, hvem og hvad de gerne vil lege med efterfølgende. Det kan være i forbindelse med at deltage i praktiske gøremål eks. dække bord, tælle tallerkner op. Det kan være i skabelsen af det rette legemiljø. Hvis der flyves med papirsflyvere i et fællesrum, kan legen flyttes ind i et rum, hvor der er bedre betingelser for legen Det æstetiske børnemiljø er betydningsfuldt for børnenes trivsel. Derfor prioriterer vi, at bygninger vedligeholdes, at der holdes orden, og at der pyntes op i huset med f.eks. Udarbejdet okt Side 6
7 blomster. Personalet inddrager børnene i, at behandle det vi har, f.eks. bygninger, legetøj og hinandens ting på en respektfuld måde. Børnenes produkter i form af tegninger, malerier o. lign. er vigtige elementer ved udsmykning i huset. Dette styrker børnenes opfattelse af, at de er en vigtig del af stedet. Gennem et kunstprojekt på tværs af alle 4 huse, har vi synliggjort et fælles æstetisk udtryk. Gennem dette projekt blev børnenes kreative side udfordret på flere forskellige måder, samtidig bidrog det til en mere iderig tilgang til de kreative aktiviteter. I forhold til sundhed er der fokus på kost og bevægelse. Børnene deltager i fuldkostordning i dagtilbuddet. Dette medfører at børnene skiftes til at deltage i bearbejdning af grønsager og frugt, kan følge arbejdsprocesserne på nært hold og spiser en varieret og sund kost dagligt. I forhold til bevægelse forpligter det pædagogiske personale sig til, at udfordre børnene og sig selv i hverdagen ud fra et fælles mål i Skanderborg kommunes sundhedsplan: At øge glæden ved bevægelse, og samtidig øge omfanget og kvaliteten af bevægelse for alle børn og voksne. Pædagogiske læreplaner I dagtilbudsloven står der, at daginstitutionen skal udarbejdes skriftlige pædagogiske læreplaner for børn i aldersgruppen 0-2 årige og 3-6 årige. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud, med hensyn til børnegruppens sammensætning. De 6 temaer i de pædagogiske læreplaner er; 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling herunder at alle 3 årige får tilbudt en sprogvurdering og ved behov tilbydes sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand. Dette i et samarbejde med forældrene. 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier I dagtilbudsloven står der også, at den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante, pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Herunder hvilke relevante tiltag der iværksættes for børn med særlige behov. (Se De pædagogiske læreplaner) Udarbejdet okt Side 7
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereLæreplaner for børnehuset Stjernen.
Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs merePædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst
Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: sfosolstralen@hedensted.dk Indledning Vi har i følgende
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs merePolitikområde : Børnepasning
Politikområde : Børnepasning Vision Visionen for børnepasningsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Indhold Politikområde børnepasning omfatter: kommunal dagpleje
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereRINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016. Hjernen&Hjertet
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 6 1.2 Dagtilbuddets
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs merePædagogisk læreplan. Dagplejen. Kolding kommune
2015 Pædagogisk læreplan Dagplejen 1 Kolding kommune Dagtilbudsloven Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs merePædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16
Pædagogiske læreplaner Dagplejen i Lemvig side 1 af 16 side 2 af 16 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 8 Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig
Læs mereHøringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden 2016-2020
Den 27. Maj 2016. Til Udvalget for Børn og Unge Fra Personalegruppen i Børnehuset Kærnen og Nibsbjerghus Skovbørnehave Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden 2016-2020 Dette hørringssvar
Læs mereBeskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet
Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet Nedenstående er en sammenligning mellem en fuldt integreret institution som Espebo og Furesø Kommunes værdigrundlag
Læs mereDe fysiske rammer 146
146 De fysiske rammer Indretning og læringsmiljø De fysiske rammer Beskrevet med input fra leder Joan Straarup og souschef Lis Tulstrup Petersen, Tuen, Rebild Kommune BAGGRUND Kort om metoden Indretningen
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereKompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område
Kompetencecenter på Skanseskolen for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter på Skanseskolen Hvad omfatter det? Specialpædagogisk i bistand,
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mereHarte SFO. Rammer for mål- og indhold
Harte SFO Rammer for mål- og indhold april 2010 1(12) Indledning Rammer for mål- og indhold i Harte SFO, er udarbejdet på baggrund af de Rammer for målog indhold i SFO, som Kolding byråd har vedtaget den
Læs mereBasisgruppen i Holmebo
Greve Kommunes basisgrupper Lunas ark Hundigegårdsvej 16-18 43906458 Åbningstid: Man-tors: tors: 6.30-17.30 6.30 Fre: 6.30-16.30 6.30 Ca. 108 børn fordelt i vuggestue og børnehave med to fysiske placeringer.
Læs mereBILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS
BILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS 0 Forord: Ifølge lov om social service skal der udarbejdes pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud for børn i alderen 0 5 år. I Torvets Børnehus har vi
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Beskrivelse af indsatsområdet. I medfør af 8 i Lov om social service skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen
Læs mere4. Sociale kompetencer
4. Sociale kompetencer Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i børnehaven? Fordi: Børn udvikler sig og lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De
Læs mereDagtilbud Assentoft AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Dagtilbud Assentoft AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereTidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave
Dagpleje/vuggestue Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. o Overgangsskemaet og introbrevet til skemaet, sendes eller udleveres til forældrene af dagplejen/vuggestuen inden selve
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapportskabelon
Anmeldt tilsyn Rapportskabelon Udfyldes af konsulenten Institution Frederiksberg Sogns Børnehus Adresse Frederiksberg Bredegade 11 Leder Konst. Leder Tulle Malmquist, Konst. Souschef Mettte Boss Larsen
Læs mereStrategi for læring / Læreplan for daginstitution Midtby 2012-2014
Vision for børns læring Vi vil have et dagtilbud hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereAcadre 130767-14. Værdigrundlag
I Børnehaverne i Nordøst arbejder vi pr. 1. januar 2015 med de pædagogiske læreplaner efter nedenstående skabelon. Skabelonen bygger på tidligere materiale og er udarbejdet som et hjælperedskab til planlægningen
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereRetningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Tilsyn i den kommunale dagpleje ved Struer Kommune Lovgivningen Tilsynet sker i henhold til Dagtilbudslovens 5: Kommunalbestyrelsen
Læs mereKolding Kommune Børneområdet
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Dollerupgård 213 Leder: Kirsten Müller Lund Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn
Læs mereBørnehaven Tyttebærhuset 2011
Læreplaner Børnehaven Tyttebærhuset 2011 Indledning I Tyttebærhuset er der en positiv tilgang til opgaven med at beskrive vores praksis i læreplaner. Vores holdning er, at gennemtænkt pædagogik kommer
Læs mere