Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
|
|
- Lærke Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte
2 Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte
3 Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald Dato: Inge Merete Lisbeth Navn: Relation til? (afdødes navn) 1. Partner 2. Barn 3. Andet Hej, hvordan går det? Har I fundet en rytme i dagligdagen? Hvornår skete dødsfaldet? Dato: Hvor skete dødsfaldet? 1. Hjemme 2. Sygehuset 3. Hospice 4. Plejehjem 5. Andet Har du haft plejeorlov? 1. Nej 2. Ja, hvor længe Projektbilag 3/25 Psykosocial indsats i kræftramte
4 Bilag 2 side 2 Hvor stor oplevede du belastningen med pasningen af i den sidste måneds tid? 1. Ingen 2. Lille 3. Noget 4. Stor Hvor stor oplever du belastningen ved savnet af på nuværende tidspunkt? 1. Ingen 2. Lille 3. Noget 4. Stor Har du i forbindelse med din egen sorg haft samtale med nogen efter dødsfaldet? 1. Nej 2. Psykolog 3. Egen læge 4. Andre Hvis andre, hvem: Har dit barn haft samtale med nogen efter dødsfaldet? 1. Nej 2. Psykolog 3. Egen læge 4. Andre Hvis andre, hvem: Overvejer du at tage kontakt til nogen mhp. selv at få støtte? 1. Nej 2. Ja Hvis ja, hvem: 3. Psykolog 4. Egen læge 5. Andre Hvis andre, hvem: Hvilke problemer kunne du have brug for hjælp til? Projektbilag 4/25 Psykosocial indsats i kræftramte
5 Bilag 2 side 3 Interviewers vurdering af, om den efterladte kunne have brug for hjælp 1. Ja 2. Nej Interviewers vurdering af, om barnet kunne have brug for hjælp 1. Ja 2. Nej Uddyb: Er du i stand til at tale om dine tanker og følelser vedr. sygdomsforløb, død og savnet af 1. Aldrig 2. Nogle gange 3. Altid? (afdødes navn)? Uddyb: Taler du naturligt med dit barn om? (afdødes navn) 1. Engang imellem 2. Hyppigt 3. Aldrig 4. Undgår det Uddyb: Projektbilag 5/25 Psykosocial indsats i kræftramte
6 Bilag 2 side 4 Taler du med dit barn om dets sorg og savn af sin mor/far? 1. Engang imellem 2. Hyppigt 3. Aldrig 4. Undgår det Uddyb: Gør I nogle ting sammen eller hver for sig, hvor du/i mindes afdøde? 1. Ja 2. Nej Uddyb: Udviser dit barn tegn på usikkerhed/angst, når du ikke er til stede? 1. Engang imellem 2. Hyppigt 3. Aldrig 4. Undgår det Uddyb: Har dit barn vanskeligt ved at falde i søvn, mareridt eller andet? 1. Aldrig 2. Engang imellem 3. Hyppigt 4. Andet Projektbilag 6/25 Psykosocial indsats i kræftramte
7 Bilag 2 side 5 Uddyb: Har du haft en snak med dit barns institution efter dødsfaldet, om hvordan dit barn trives? 1. Ja 2. Nej 3. Andet Hvordan trives dit barn fagligt i institutionen? 1. Bedre end tidligere 2. Som altid 3. Dårligere end tidligere 4. Ved ikke 5. Andet Hvordan trives dit barn i samværet med andre børn? 1. Bedre end tidligere 2. Som altid 3. Dårlige end tidligere 4. Ved ikke 5. Andet Oplever du tegn på sorgreaktioner hos dit barn? 1. Nej 2. Tristhed/depressiv reaktion 3. Aggressivitet 4. Angst 5. Isolationstendens 6. Opdragelsesmæssigt 7. Andet Uddyb: Projektbilag 7/25 Psykosocial indsats i kræftramte
8 Bilag 2 side 6 Har du ønske om yderligere støtte i forhold til at varetage dit barns trivsel bedst muligt? 1. Nej 2. Ved ikke 3. Ja Uddyb: Hvilken form for støtte i forhold til dit barn kunne du tænke dig? 1. Psykolog 2. Kontakt med andre børn i sorg 3. Andet Er du tryg ved, hvordan dit barn er kommet videre efter sin mors/fars død? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Andet Ser du mulige problemer i den nærmeste fremtid som følge af død? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Andet Er der noget, du tænker er for dit barn i forhold til at have mistet sin mor/far? (Bearbejdet sorg, savn, mindes m.m.) Uddyb: Projektbilag 8/25 Psykosocial indsats i kræftramte
9 Bilag 3 side 1 EVALUERINGSSPØRGSMÅL I forbindelse med Palliativt Team Fyns familieprojekt, vil vi gerne undersøge, hvordan indsatsen er blevet opfattet i familierne, og hvilken indvirkning den har haft. Du bedes venligst gennemlæse nedenstående udsagn og angive i hvilken udstrækning, du er uenig/enig i det pågældende udsagn. Udsagnene er opdelt i 3 grupper: Udsagn som handler om tiden under sygdomsforløbet Udsagn som handler om tiden efter dødsfald Vurdering af tilbuddet Du bedes ved udsagnene tænke tilbage på, hvordan du og din partner havde det før Familieteamet tilbød jer samtaler og udtrykke din grad af uenighed/enighed med udsagnet, som du ser det nu, hvor du tænker tilbage på denne tid. Dernæst bedes du angive, hvordan du og din partner havde det, efter samtalerne med Familieteamet og udtrykke din grad af uenighed/enighed med udsagnet på daværende tidspunkt. Ved andre udsagn bedes du blot udtrykke din grad af uenighed/enighed med udsagnet, som du ser det på nuværende tidspunkt. Du udtrykker din grad af uenighed/enighed ved at sætte kryds på nedenstående tallinjer. Udsagn som handler om tiden under sygdomsforløbet: Vi havde et uopfyldt behov for at have nogen at tale med om, hvordan vi bedst kunne støtte vores barn gennem den sidste del af sygdomsperioden før samtalerne med Familieteamet: efter samtalerne med Familieteamet: Vi følte os godt rustet til at tale med vores barn om sygdom og sygdomsprocessen før samtalerne med Familieteamet: efter samtalerne med Familieteamet: Vi følte os godt rustet til at forberede vores barn på den forestående død Projektbilag 9/25 Psykosocial indsats i kræftramte
10 Bilag 3 side 2 før samtalerne med Familieteamet: efter samtalerne med Familieteamet: Vi havde god indsigt i vores barns reaktioner under sygdomsforløbet, og hvordan vi bedst kunne støtte det før samtalerne med Familieteamet: efter samtalerne med Familieteamet: Vi havde mange overvejelser eller bekymringer omkring vores barn, og hvordan vi skulle håndtere det bedst muligt før samtalerne med Familieteamet: efter samtalerne med Familieteamet: Samtalerne med Familieteamet hjalp os til større selvsikkerhed i forhold til, hvordan vi bedst kunne inddrage vores barn i sygdomsudviklingen Samtalerne med Familieteamet bidrog til at give os en større forståelse af, hvordan vi bedst kunne hjælpe/støtte vores barn Samtalerne med Familieteamet gjorde en forskel i vores måde at håndtere Projektbilag 10/25 Psykosocial indsats i kræftramte
11 Bilag 3 side 3 sygdomsproblematikken og den forestående død på i forhold til vores barn Er der specielle områder eller emner, du kan fremhæve / tænker på? Evt. kommentarer: Udsagn som handler om tiden efter dødsfaldet: Jeg har haft brug for at have nogen at tale med om, hvordan jeg bedst kunne støtte mit barn i sorgen og savnet af sin mor/far Jeg havde god indsigt i mit barns reaktioner og behov efter dødsfaldet før samtalerne med Familieteamet, der blev afholdt efter dødsfaldet: efter samtalerne med Familieteamet, der blev afholdt efter dødsfaldet: Jeg havde styr på, hvordan jeg kunne hjælpe mit barn med at bearbejde sorgen over at have mistet sin mor/far før samtalerne med Familieteamet, der blev afholdt efter dødsfaldet: efter samtalerne med Familieteamet, der blev afholdt efter dødsfaldet: Jeg har haft mange overvejelser og bekymringer omkring vores barn, og hvordan jeg bedst Projektbilag 11/25 Psykosocial indsats i kræftramte
12 Bilag 3 side 4 hjælper det gennem sorgen Samtalerne med Familieteamet har bidraget til at give mig en større forståelse for, hvordan jeg kan være en støtte for mit barn omkring dets sorg og savn Samtalerne med Familieteamet har gjort en forskel i min måde at håndtere mit barns sorg og savn på i tiden efter dødsfaldet Er der specielle områder eller emner, du kan fremhæve / tænker på? Evt. kommentarer: Jeg har gennem samtalerne med Familieteamet fået den hjælp efter dødsfaldet, jeg synes, jeg har haft brug for i forhold til vores barn Evt. yderligere kommentarer: Projektbilag 12/25 Psykosocial indsats i kræftramte
13 Bilag 3 side 5 Vurdering af tilbuddet: Jeg er tilfreds med den indsats, jeg og min partner fik fra Familieteamet under sygdomsforløbet Jeg er tilfreds med den indsats, jeg fik fra Familieteamet efter dødsfaldet Evt. kommentarer: Den hjælp, vi fik fra Familieteamet, kom på det rigtige tidspunkt Evt. kommentarer: Var antallet af samtaler med Familieteamet passende? ja nej Fordeling af samtalerne: under sygdomsforløbet: for få passende for mange efter sygdomsforløbet: for få passende for mange Projektbilag 13/25 Psykosocial indsats i kræftramte
14 Bilag 3 side 6 Evt. kommentarer: Var de emner, I talte med Familieteamet om, relevante og / eller hjælpsomme? ja nej til dels Evt. kommentarer: Var der emner, der ikke blev taget op, som det ville have været godt at få talt om? ja nej Evt. kommentarer: Er der noget i Familieteamets indsats, som du kunne tænke dig havde været anderledes? ja nej Evt. kommentarer: Projektbilag 14/25 Psykosocial indsats i kræftramte
15 Bilag 3 side 7 Ud fra din erfaring med at have en syg partner og miste denne, er der da noget, du kan tilføje til Familieteamets indsats, som kunne have været hjælpsomt for dig og i din familie? Jeg er tilfreds med den indsats, jeg og min partner fik fra de andre behandlere i Palliativt Team Fyn (læge/sygeplejerske/fysioterapeut) fra det tidspunkt, vi blev henvist til dem Jeg er tilfreds med den indsats, jeg og min partner fik fra de andre behandlere i Palliativt Team Fyn (læge/sygeplejerske/fysioterapeut) i den sidste tid inden dødsfaldet Jeg er tilfreds med den indsats, vi fik fra hjemmeplejen under sygdomsforløbet Evt. kommentarer: Projektbilag 15/25 Psykosocial indsats i kræftramte
16 Bilag 4 side 1 Temaer/emner som kan være vigtige at drøfte under et sygdomsforløb og i den efterfølgende sorgperiode (S) Når en forælder er alvorligt syg og skal dø, er det at støtte op om sit barn. Nedenfor er angivet en række emner, som kan være hjælpsomme i denne sammenhæng. Du bedes angive, hvor vigtige du synes, de enkelte emner er. Nogle af udsagnene er måske ikke relevante for børn i dit barns alder. I det tilfælde undlader du blot at angive din mening. Du har 4 svarmuligheder som angivet nedenfor: meget rimelig knap så ikke Du bedes med et kryds give udtryk for din mening. Tak for din hjælp! Under sygdomsforløb: Meget Rimelig Knap så Ikke Forståelse af barnets reaktioner og behov Samtale mellem forældrene om, hvordan det påvirker jeres barn, at mor/far har en alvorlig sygdom Samtale mellem forældrene om barnets reaktioner og behov Samtale om jeres bekymringer omkring barnet Samtale om, hvordan I bedst kan støtte op om barnet Evt. andet som var for dig Projektbilag 16/25 Psykosocial indsats i kræftramte
17 Bilag 4 side 2 Meget Rimelig Knap så Ikke Samtale med barnet Samtale mellem forældrene om, hvordan I kan åbne op for samtale med barnet Forberede barnet på sygdomsudvikling og død Tale sammen om hvilke ord og formuleringer, der vil være brugbare/skånsomme at bruge overfor barnet Tale med barnet om, hvordan det kan tale med andre, skole eller venner om situationen Evt. andet som var for dig Meget Rimelig Knap så Ikke At skabe størst mulig tryghed/sikkerhed for barnet Inddrage barnet i sygdomsprocessen Drøfte hvordan I bedst skaber tryghed og forudsigelighed for barnet Hjælpe barnet til at forstå forskellen på hvilke symptomer, der kan være farlige modsat ikke farlige, men blot ubehagelige Benytte hjælpematerialer i snakken med barnet (samtale bøger, pjecer m.v.) Evt. andet som var for dig Projektbilag 17/25 Psykosocial indsats i kræftramte
18 Bilag 4 side 3 Meget Rimelig Knap så Ikke Inddrage ressourcepersoner som støtte til barnet Orientere skole og have en løbende kontakt med lærerne Inddrage personer i netværket, som kan støtte barnet Tale med barnet om, at det er ok, at det taler med andre om sygdommen eller om, hvordan det har det Opsøge professionel hjælp til at tale med barnet Evt. andet som var for dig Meget Rimelig Knap så Ikke Samtale mellem forældrene om, hvordan den syge gerne vil mindes Tale med barnet om oplevelser m.m., som den syge forælder gerne vil barnet husker Tale om, hvilke ting den syge forælder gerne vil give barnet som minde (herunder mindebøger, skrive et brev, lave en skattekiste m.v.) Tale om hvorvidt der er særlige ting, den syge gerne vil gøre sammen med eller snakke med barnet om Tale om hvordan ovenstående føres ud i livet Evt. andet som var for dig Projektbilag 18/25 Psykosocial indsats i kræftramte
19 Bilag 4 side 4 Meget Rimelig Knap så Ikke Forberede barnet på at tage afsked Tale med barnet om, hvad døden er Tale med barnet om, at far/mor skal dø Tale med barnet om, hvordan det bliver, når mor/far ikke længere er der Tale med barnet om, hvordan det gerne vil tage afsked (skrive et brev, sidde ved sygelejet, tale med den syge forælder om døden/fremtiden og lign.) Evt. andet som var for dig Efter dødsfald Meget Rimelig Knap så Ikke Støtte barnet i at bearbejde sorg og savn Tale med barnet om dødsfaldet og begravelse, og hvordan barnet har oplevet det Tale med barnet om, hvordan man selv håndterer savnet af forælderen i dagligdagen Tale med andre (familie, venner eller en professionel) om, hvordan man bedst kan støtte sit barn Sørge for barnet får professionel hjælp (psykolog/gruppe og lign.) Evt. andet som var for dig Projektbilag 19/25 Psykosocial indsats i kræftramte
20 Bilag 4 side 5 Meget Rimelig Knap så Ikke 8.0 Hvordan mindes afdøde 8.1 Tale med barnet om mor/far i dagligdagen, når man tænker på hende/ham, bliver ked af det og lign. 8.2 Lave ritualer for særlige mærkedage 8.3 Have et sted hvor man sammen kan mindes og tale om mor/far (f.eks. gravsted) 8.4 Være sammen om at mindes oplevelser m.m., man har haft sammen med den døde mor/far Evt. andet som var for dig Meget Rimelig Knap så Ikke Hvordan forberede barnet på fremtiden Tale med barnet om livet og døden Hjælpe barnet til at skelne mellem hvad der kan være farligt, og hvad der ikke er farligt i dagligdagen Tale med barnet om, hvordan dagligdagen skal være uden far/mor, hvilke ændringer det indebærer for barnet og familien Skabe nogle gode og trygge rutiner for barnet Evt. andet som var for dig Projektbilag 20/25 Psykosocial indsats i kræftramte
21 Bilag 4 side 6 Meget Rimelig Knap så Ikke Barnets sorg i relation til omverdenen Tale med barnet om, hvordan det håndterer sorgen i forhold til skole og venner Tale med barnet om, at det gerne må tale med andre om sine tanker og savn Tale med barnet om fremtiden uden mor/far Drøfte behovet for mulige støtteforanstaltninger for barnet med andre, evt. professionelle Evt. andet som var for dig Evt. yderligere kommentarer: Projektbilag 21/25 Psykosocial indsats i kræftramte
22 Bilag 5.1 PROBLEMSTILLINGER OG VURERINGER (MYCAW) skema 1 Dato: Navn: Alder: Skriv her et eller to problemer, som du gerne ser at samtalerne i familieprojektet skal hjælpe på: Problem 1: Problem 2: Vær venlig at sætte kryds ved et tal, for at angive hvor alvorligt hvert problem er nu. Det er, at det er DIN mening, du giver udtryk for og ikke en andens! Problem 1: Det generer mig slet ikke Det generer mig i høj grad Problem 2: Det generer mig slet ikke Det generer mig i høj grad Velbefindende: Hvordan vil du vurdere dit psykiske velbefindende lige nu (hvordan føler du dig tilpas)? Så godt som det kan være Så dårligt som det kan være Projektbilag 22/25 Psykosocial indsats i kræftramte
23 Bilag 5.2 side 1 PROBLEMSTILLINGER OG VURERINGER (MYCAW) skema 2 Dato: Navn: Fødselsdag: Problem 1: (se skema 1) Problem 2: (se skema 1) Se på de problemer, du noterede ved den første samtale (se ovenfor). Sæt venligst kryds ved et tal, for at vise hvor alvorligt hvert af problemerne (områderne) er nu: Problem 1: Det generer mig slet ikke Det generer mig i høj grad Problem 2: Det generer mig slet ikke Det generer mig i høj grad Velbefindende: Hvordan vil du vurdere dit psykiske velbefindende lige nu (hvordan føler du dig tilpas)? Så godt som det kan være Så dårligt som det kan være Projektbilag 23/25 Psykosocial indsats i kræftramte
24 Bilag 5.2 side 2 Andre ting, der påvirker dit problem 1 og/eller 2: De samtaler vi har haft er måske ikke det eneste, der har påvirket dit problem. Hvis du mener, at der er andre forhold, der kan have haft indflydelse som for eksempel ændringer, du har foretaget på egen hånd, eller andet, der er sket i dit liv så beskriv det venligst her. Hvad har været vigtigst for dig? Når du tænker over vore samtaler, hvilke aspekter har så været de vigtigste for dig? Projektbilag 24/25 Psykosocial indsats i kræftramte
25 Bilag 6 Spørgsmål i re-membering. Ord til den efterlevende. 1. Fortæl lidt om, hvad kendetegner ham/hende? 2. Hvordan vil du beskrive i forhold til hans/hendes søskende og generelt i forhold til familien? 3. Hvilke kvaliteter oplever du hos i forholdet til andre, børn som voksne? 4. Hvordan har bidraget til at berige dit liv? 5. Er der en episode eller situation, som specielt står frem? 6. Hvis du skulle prøve at give udtryk for, hvilken betydning har haft i dit liv, hvordan ville du så udtrykke det? 7. Fortæl lidt om, hvad du sætter pris på i jeres måde at være sammen på. 8. Hvad siger disse ting om, hvad der er for dig i kontakten og samværet med? 9. Hvad tænker du, er betydningsfuldt for i forhold til kontakten og samværet med dig? 10. Kan du genkalde dig nogen specielle situationer, hvor du klart har set disse kvaliteter eller værdier hos komme til udtryk? 11. Hvad har jeres liv sammen lært dig om, hvad der er i livet? 12. Er der noget, du specielt har lagt vægt på, som du gerne ser, at tager med sig i sit liv fremover. 13. Er der noget særligt, som du gerne vil, at husker om dig? 14. Hvad er dine håb og drømme for? 15. Er der i øvrigt noget, du gerne vil have, at skal vide om dig eller om den betydning, han/hun har i dit liv? Inge Merete Manuel Psykolog Palliativt Team Fyn Projektbilag 25/25 Psykosocial indsats i kræftramte
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereModel for Psykosocial Indsats
Model for Psykosocial Indsats i familier med hjemmeboende børn, hvor en forælder er uhelbredeligt syg af kræft Palliativt Team Fyn OUH Odense Universitetshospital 1 2 Dette hæfte er udarbejdet på basis
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereSorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune
Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs mereKriseplan 1. Evt. tolk. Leder. Leder. Leder. Leder. Leder.
- Kriseplan 1 I tilfælde af at et barn bliver udsat for en alvorlig ulykke mens barnet er på Bakkegården, så skal vi foretage os følgende: Hvem skal underrettes: Ring 112. Ring til Bakkegården Tlf:76 16
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereHandleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg
Handleplan for sorg og krise Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg Denne handleplan skal bruges som
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereDe pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereDenne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og
Denne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og efterfølgende revideret i 2012 og 2015. SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I
Læs mereBagsværd Skole. OmSorgsplan
Bagsværd Skole OmSorgsplan Denne plan er Bagsværd Skoles beredskabsplan, der skal bruges når det, der ikke må ske, sker. At tage del i denne beredskabsplan kræver ikke at man er et overmenneske blot et
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereBILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereSORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE
SORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE Finderuphøj Skole har udarbejdet retningslinier i forbindelse med dødsfald og sorg Når en elev dør Når en elev mister mor/far eller søskende Når en ansat dør Retningslinierne
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereHjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé
Hjertelig velkommen til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang Vestervold Hedevang Sønderallé Kære forældre Denne pjece fortæller lidt om alt det, der er fælles for børnehaverne
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2, 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs merePsykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereInformation ved dødsfald
Information ved dødsfald Dette hæfte er en praktisk vejledning til pårørende om spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med dødsfald på Hospice Djursland. Hospice Djursland November 2014 Når døden indtræder
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereNår en af dine nærmeste dør
Patientinformation Når en af dine nærmeste dør Centerskadestuen Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Indhold Når en af dine nærmeste dør... 3 Forskellige reaktioner på sorg... 4 Pludseligt dødsfald...
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereVærdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012
Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012 Dalgasskolen og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn, personale og
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier
GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier Kommissorium for netværkssupervision af kommunale plejefamilier i forbindelse med udviklingsprojekt i perioden 2011-2013 NOTAT Dato: november 2012 Navn:
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereKriseberedskab på Vigerslev Allés Skole
Kriseberedskab på Vigerslev Allés Skole Hvert år oplever børn rundt om i landets skoler tab og savn af nære pårørende, som vi i skolen må hjælpe dem med at få bearbejdet rent følelsesmæssigt. Det er derfor
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereHvordan, kan det gå så galt? Holdning Viden Omsorg
Hvordan, kan det gå så galt? Holdning Viden Omsorg Holdning Naturligt at miste som ældre negligering af gamle menneskers sorg både i befolkningen, blandt fagpersoner og politisk Hvor gammel blev han? Hvor
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereINDBLIK I BRUGERBEHOV
INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Kost- Og Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSpecialpædagogiske metoder Autisme / ADHD
+ Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Hvorfor struktur? n Empati/ Central coherence / Eksekutive funktioner n Brug teknikker som hjælper til at organisere og fastholde viden visuelt n Forskellige
Læs mereTeater Dyrelab Når døden banker på Undervisningsmateriale for 0.- 4. klasse
Teater Dyrelab Når døden banker på Undervisningsmateriale for 0.- 4. klasse Sorg og følelser når børn mister Det er hårdt for et barn at opleve at miste én, de elsker. Det kan være barnet mister sit tøjdyr,
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Demensklinikken Neurologisk Afdeling F Århus Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereKRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Læs merePatientfeedback i Onkologisk Ambulatorium A170 og A280, Vejle Sygehus. Januar december 2014, standardrapport
Samlet status Månedsopdeling Angiv dit køn 1 Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Har du i dag / ved dit seneste besøg oplevet ventetid?
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 13 Er du glad for din skole? Ja,
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1
Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET Side 1 Siden sidst... På baggrund af en fondsdonation fra Det Obelsk Familiefond har Aalborg Kommune oprettet to nye stillinger i Ungecenter Skuret i Nørresundby.
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mere