ØVRIGE GÆLDENDE UDTALELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØVRIGE GÆLDENDE UDTALELSER"

Transkript

1 ØVRIGE GÆLDENDE UDTALELSER I dette dokument kan I læse alle de gældende udtalelser i Landsammenslutningen af Handelsskoleelever. Udtalelserne er alle sammen skrevet af elever eller elevråd og vedtaget på enten en Generalforsamling eller en Medlemskonference. Det er muligt at stille ændringsforslag til alle udtalelserne via forslagsformularen på INDHOLD GENERALFORSAMLING #1 Erhvervscase... 2 #2 Studieturspolitik... 2 #3 Studieområdeforløbene... 3 #4 Terminsprøver... 4 #5 Udbud af HHX... 5 #6 Frihed til eleverne... 6 #7 Uddannelse uden for storbyen... 7 #8 Samfundsdeltagelse... 8 #9 Elevdemokrati - en grundsten i uddannelse... 8 #10 Revidering af EMMA MEDLEMSKONFERENCE #11 Udtalelse om elevrådsbekendtgørelsen #12 Revision af bestemmelserne i elevrådsbekendtgørelsen #12 Tilbud til psykisk sårbare unge #13 Ungdomsuddannelse for unge med funktionsnedsættelse GENERALFORSAMLING #13 De merkantile EUV-elevers udfordringer #14 Elevernes arbejdstider #15 Klasseloft på eud/eux #16 Uddannelsesloftet #17 Psykisk undervisningsmiljø...15

2 GENERALFORSAMLING 2020 #1 Erhvervscase Landssammenslutningen af Handelsskoleelever ønsker klarere rammer for, hvad erhvervscase skal indeholde, fordi vores oplevelse er, at der er meget stor forskellighed i, hvordan forløbene tilrettelægges på tværs af landet samt undervisernes vægtning af elementer i fremlæggelsen, herunder også proces og samarbejde i forløbet, samt holdninger til udformning af synopsis. Dette mener vi er særligt problematisk i lyset af, at det ved udtræk til eksamen vil være en anden underviser end den, der har vejledt os, som vil skulle vurdere vores præstation. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at der på sigt opnås bred enighed i lærerkollegiet mht. udformning, tilrettelæggelse og vurdering af erhvervscase. Dette kunne eksempelvis ske gennem dybdegående drøftelser blandt landets undervisere eller tydeligere vejledninger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Metoden dette opnås på er som sådan underordnet for os som elever. Det er ligeledes vigtigt, at underviserne i højere grad præsenterer de faglige mål, som vi forventes at imødekomme ved forløbets afslutning og eventuel eksamen, da dette vil give os bedre forudsætninger for at tilrettelægge vores præstation på en måde, der gør det muligt for os at belyse vores evner til at opfylde de 8 faglige mål, der er opstillet for erhvervscase. LH støtter, at der i erhvervscase eksamineres gruppevis, men finder alligevel problemer med den nuværende eksamensform. Den nuværende eksamenstid som 20 minutter pr. eksaminand giver en uhensigtsmæssig samlet længde af eksamen, som bliver for lang for store grupper og for kort for ekstraordinært små grupper. Samtidig giver eksamensformen i praksis kun begrænset adgang til at vurdere eleverne individuelt, hvilket skal til for at sikre elevernes retssikkerhed. #2 Studieturspolitik I disse dage ser vi som elever debatten omkring priser på studieture rase, hvilket selvfølgelig er en debat, som vi også har interesse i at tage del i, især efter annonceringen af Børne- og Undervisningsministerens ønske om at indføre et loft over egenbetalingen på studieture. Det er vigtigt for os at slå fast, at vi i udgangspunktet er imod enhver form for brugerbetaling på vores uddannelser, men at vi i denne sammenhæng gerne vil gøre en undtagelse mht. egenbetaling på studieture, idet det nuværende alter- Side 2 af 16

3 nativ til høj egenbetaling på studieture ikke er, at staten stiller ressourcer til rådighed til, at skolerne kan lappe hullet, men derimod en overhængende fare for, at vores skoler ikke længere vil have mulighed for at udbyde de kvalitative studietursforløb, som vi ser i dag. I den forbindelse er det også vigtigt at fastslå den klare forskel mellem studieture, forlagt undervisning i udlandet og praktik i virksomheder i udlandet, og vi som elever gøre det klart, at de studieturene med egenbetaling som oftest ikke bare er en druktur i en europæisk storby. Derimod oplever vi, at mange skoler på deres studieture stiller unikke muligheder for at opnå større internationalt udsyn og interkulturel dannelse ved at gennemføre undervisning på lokale uddannelsesinstitutioner, besøg og eventuelt praktik i lokale virksomheder og indkvartering hos lokale værtsfamilier, som er en mulighed, få elever ellers vil have. Ligeledes er det et vigtigt aspekt af vores merkantile dannelse som handelsskoleelever, at vi får indblik i andre kulturer og lande ved at møde dem og ved at opleve, hvordan der kan eksistere enorme forskelle i kultur og levestandard blandt de familier, vi måtte være indkvarteret hos, som giver os unik viden, der er essentiel i forbindelse med både international afsætning og marketing samt en fuldstændig opnåelse af en merkantil forståelse af verden. Studieture er for os at se ikke en ligegyldig konkurrenceparameter" for handelsskolerne, hvis eneste formål er at få elever til at vælge handelsskolen frem for andre ungdomsuddannelsesvalg, men har derimod et stort læringsudbytte for de involverede elever, og er i sin grundform essentielle for den merkantile dannelse. Når alt dette er sagt, ønsker vi dog ikke, at dyre studieture skal stå i vejen for elevers trivsel eller forhindre elever i at opnå en merkantil forståelse af verden og blive merkantilt dannede, hvorfor vi gerne ser, at skolerne forpligtes til at sikre fornuftige rateindbetalinger, alternative studieture og vide muligheder for, at elever kan søge om og modtage legater. Dette er vigtigt for at sikre, at handelsskolen og ungdomsuddannelseslandskabet ikke opdeles i A- og B-hold, såfremt staten ikke er villig til at finansiere alle unges studietur. Afslutningsvis er det vigtigt for os at fastslå, at vi naturligvis helst så, at der ikke var egenbetaling på de studieture, skolerne udbyder, men vi er villige til at acceptere denne egenbetaling, fordi vi ellers frygter, at det vil gå voldsomt ud over kvaliteten af de uddannelsesforløb, vi ellers vil modtage. #3 Studieområdeforløbene Side 3 af 16

4 Som elever oplever vi ofte forvirring i forbindelse med studieområdets 7 forløb. Det er naturligvis forståeligt, da det stadig er relativt nyt for lærerne og skolerne at lave, men derfor kræver det netop, at man laver en indsats for at få studieområdet til at fungere på den nye måde. Det er vigtigt, at lærerne oplever at have styr på forløbene og viden om, hvordan de fungerer. Det kræver både opkvalificering af lærerkollegiet, men det kræver også, at der sættes ressourcer af til kvalitative og udbytterige studieområdeforløb, så vi som elever kan opleve forløb, der både er generelle for hele skolen samt forløb, der er specifikke for vores studieretning, så vi på den måde kan dykke ned i de særlige faglige muligheder og fokusområder, som vores respektive studieretninger har. Det giver den nuværende juridiske udformning af studieområdet rig mulighed for, men det er ikke vores oplevelse, at alle institutioner benytter sig af denne mulighed. Derfor ønsker LH, at lærerne modtager en opkvalificerende indsats som skal gøre dem i stand til at arbejde på tværs og udvikle kvalitetstunge studieområdeforløb med udgangspunkt i den studieretning, de underviser på, og at der afsættes de nødvendige økonomiske og vejledningsmæssige ressourcer til at gøre dette på effektiv vis. Som helhed er vi dog positive over for studieområdet og den studieforberedende dannelse, der ligger i disse forløb. Alligevel er der væsentlige mangler i studieområdet som helhed, og vi kan ofte også opleve uenighed i lærerkollegiet mht. tilrettelæggelse af forløbet og hvad der forventes af os. Derudover er det vigtigt, at lærerne både evaluerer vores indsats løbende samtidig med de er udtalte omkring vores faglige progression såvel som den intenderede progression ved hvert forløb, så vi som elever er mere klar over, hvad det er, vi skal lære. Vi anser det ligeledes for vigtigt, at studieplanen, eller som minimum hovedpunkter fra studieplanen, i højere grad fremlægges for os, så vi har de bedste forudsætninger for at se, hvordan fagligheden og progressionen mellem de forskellige studieområdeforløb er tiltænkt. Derudover skal institutionerne være opmærksomme på forskellige fag og niveauer i tilrettelæggelse af SO-forløb og studieplanlægning. #4 Terminsprøver Landssammenslutningen af Handelsskoleelever mener, at det skal være obligatorisk at udbyde terminsprøver i de fag, som eleverne kan blive udtrukket til skriftlig eksamen i. Dette kan ske gennem en tilretning af bestemmelsen i Lov om de gymnasiale uddannelser, 28, stk. 4, som kræver fem interne prøver, heraf i dansk, matematik og studieretningsfag. LH ønsker med forslaget ikke at Side 4 af 16

5 begrænse brugen af disse, men blot at give skriftlige eksamenslignende terminsprøver op til eksamensterminen i fag, hvor eleverne kan blive udtrukket til skriftlig eksamen. Dette er vigtigt, idet terminsprøverne er med til at afstresse eleverne og give os de bedste mulige forudsætninger for at gå til eksamen og præstere under de givne forhold. Det kræver dog, at vi på forhånd kender til og kan lære at forholde os til de forhold, og lære, hvordan vi selv reagerer i en eksamenslignende situation. Det er vores klare holdning, at undervisere ikke bør skulle vælge mellem at give deres elever undervisning eller terminsprøver, og institutionens økonomiske ressourcer skal derfor prioriteres, så vi som elever kan få både undervisning og gå til terminsprøve. Det vil være positivt, hvis terminsprøver tæller som elevtimer, hvor underviseren får tilkendt ekstra ressourcer til at rette vores terminsprøver fyldestgørende. Ligeledes mener vi, at antallet af terminsprøver skal fordeles jævnt gennem uddannelsesforløbet under hensyntagen til relevansen af den enkelte terminsprøve. #5 Udbud af HHX Vi har på det seneste oplevet mange diskutere muligheden for, at almene gynnasier kan udbyde både HHX og merkantile grundforløb i erhvervsuddannelserne. Begge dele er vi i LH kraftigt imod. Det er vigtigt at slå fast, at HHX skal foregå på et erhvervsgymnasium og ikke på det almene gymnasium, fordi uddannelsen gerne skal afspejle den virkelighed, den udspringer af: Erhvervslivet. Vi ser i forvejen en tendens til, at erhvervsgymnasiet akademiseres og i højere grad bevæger sig hen imod en almen studentereksamen, og hvis gymnasieskolerne får lov til at udbyde HHX, vil dette blot forstærke tendensen angående manglende praktisk nærhed. Vi ønsker som elever en tæt kobling til erhvervslivet, og det erhvervsrelaterede perspektiv og samarbejdet med erhvervslivet og lokale virksomheder er i mange henseender afgørende for vores udbytte af undervisningen. Det er afgørende for kvaliteten af vores uddannelse, at vores lærere i de HHXspecifikke fag har praktisk erhvervserfaring og kender til og kan perspektivere vores undervisning til hverdagen i erhvervslivet. Ligeledes er det vigtigt, at vi har forskellige læreplaner på tværs af de tre gymnasiale retninger, fordi det er med til at tydeliggøre skellet mellem dem og give os større dybde og indsigt i den merkantile kernefaglighed, som vi er stolte af. Hvis HHX fortsat skal være Side 5 af 16

6 en relevant uddannelsesmulighed for unge, er det vigtigt, at fagligheden ikke langsomt udvandes ved at harmonisere læreplaner, oprette udbud af HHX på almene gymnasier og på sigt også samlæse fag på tværs af de gymnasiale retninger, fordi det vil være med til at fjerne det essentielle erhvervsperspektiv og ligeledes gøre det sværere at lave tværfaglige forløb, som kan give os dybere indsigt i den merkantile faglighed på HHX og i erhvervslivet. Ligeledes anerkender vi gerne, at det er vigtigt med et bredt udbud i hele landet, som kan gøre, at flere elever har mulighed for at møde de merkantile fag og vælge HHX, vi mener bare ikke, at den rigtige måde at sikre dette på, er ved uforvarende at lade almene gymnasier udbyde og udvande vores uddannelse, men er villige til at indgå i dialog om alternative løsninger, som både kan sikre et dybdegående fagligt fokus og et bredt udbud. #6 Frihed til eleverne For LH er frihed en vigtig værdi. Her forstås der både frihed til, at vores skoler lokalt kan indrette sig til vores fordel, men med frihed forstås også, at vi elever skal have frihed til at kunne bestemme over os selv, vores nutid og fremtid. Desværre ser vi i dag, at en række politikere, tænketanke mm. ønsker at begrænse vores personlige frihed og vores frie valg. Vi har dog flere gange set, hvordan forskellige regeringer ønsker at indskrænke vores frihed, for eksempel med forslaget til en ny gymnasiereform i 2014, hvor initiativer som karakterkrav, statsligt fastlagte studieretninger og obligatorisk matematik B satte dagsordenen, ligesom aftalepartierne med erhvervsuddannelsesreformen i 2014 gjorde det klart, at de har andre interesser end vores frihed. Med reformen indførte de nemlig karakterkrav og der var generelt et klart ønske om at tvinge flere elever til at vælge erhvervsuddannelserne til. At indføre et karakterkrav er for nogles vedkommende en desperat handling, der skal sikre fagligt højt niveau gennem udelukkelse i stedet for at iværksætte inkluderende initiativer. For andre er det et mål i sig selv at bestemme, hvor mange der må gå på bestemte uddannelser. At politiske partier ønsker at styre elever over på erhvervsuddannelserne fra gymnasierne ser vi som en klar trussel mod vores frihed og frie valg. Vores uddannelse er med til at afgøre hele vores fremtidige liv, og med en solid vejledningsindsats i grundskolen burde vi være i stand til selv at tage en oplyst beslutning om, hvad det er, vi vil, og vi ønsker ikke, at det er politikerne, der skal bestemme, hvordan vores liv skal se ud. Side 6 af 16

7 Uddannelse er ikke blot en retningsgiver for vores liv som individer, men det har betydning for hele samfundet. Når vi tager en uddannelse er vi med til at styre samfundet i en given retning, og når politikerne vil vælge for os, tvinger de samfundet i deres retning. Men fremtidens samfund er også vores derfor vil vi også være med til at styre retningen. #7 Uddannelse uden for storbyen I Danmark har der i en længere periode foregået en centralisering af bl.a. uddannelserne. Dette har ført til, at mange af unge, som tager en ungdomsuddannelse uden for storbyen, ofte har lange transporttider til skole, fritidsjob, sport og venner. Den offentlige transport halter bagud, og både bus og tog kører ofte kun én gang i timen. Dette er problematisk, da det kan føre til, at unge vælger en anden uddannelse, end den, de ønsker, af hensyn til deres daglige transporttid til og fra uddannelsesstedet. Herudover påvirker de lange transporttider også elevernes fritid, og især den tid de har til rådighed til at lave deres dag-til-dag- lektier, ligesom det påvirker eleverne økonomisk, da et ungdomskort koster flere hundrede kroner om måneden. Centraliseringen har ydermere ført til, at der nu generelt er færre uddannelser, og nogle derfor ikke har mulighed for at vælge f.eks. hhx eller eventkoordinatoruddannelsen på grund af, deres dårlige transportmuligheder, som ville gøre hverdagen absurd for eleven, hvis denne alligevel valgte uddannelse efter ønske og ikke bekvemmelighed. Såfremt man politisk ønsker at centralisere uddannelserne yderligere omkring de større byer, er det vigtigt, at der følger de nødvendige investeringer i den offentlige infrastruktur med, som skal til for at gøre uddannelsesvalget lettere og mere overkommeligt for eleverne. LH mener derfor, at: Uddannelserne bør ikke centraliseres yderligere, da de nuværende transporttider i forvejen får folkeskoleeleverne til at gå på kompromis med deres ungdomsuddannelsesønsker. Der skal indsættes flere tog- og busafgange, som gør det muligt for de unge at deltage i ungdomsmiljøet og vælge den ungdomsuddannelse, som passer dem bedst. Dette vil sikre mobilitet for de unge og på længere sigt sikre en engageret og veluddannet arbejdsstyrke. Ungdomskort bør have en for eleverne overkommelig pris. Elever på hovedforløb bør også have adgang til at få Ungdomskort Side 7 af 16

8 Uddannelsesvalget bør aldrig stå imellem ønske og bekvemmelighed #8 Samfundsdeltagelse Det er vigtigt at have for øje, at uddannelse ikke bare foregår for arbejdsmarkedets skyld, men at der er flere forskellige hensyn, som vi må tage, når vi uddanner unge og elever. Først og fremmest skal uddannelse klæde os på til at begå os i samfundet, og det er derfor vigtigt, at vi gennem vores uddannelse kan blive alment dannede og opnå en større forståelse af det samfund, vi lever i. I den digitale tidsalder som vi lever i, er det dog også vigtigt, at vi opnår digital dannelse, som kan sikre os den nødvendige viden til at interagere med digitale teknologier og give os en forståelse af konsekvenserne af vores digitale handlinger. For at vi kan begå os effektivt i samfundet er det dog også vigtigt, at vi opnår en basal økonomisk dannelse, der kan klæde os på til at være voksne og selvstændige individer, som kan tage ansvar for vores egen økonomi og økonomiske velvære. Dannelse som begreb dækker dog meget vidt, og det er derfor også vigtigt, at vores uddannelser og uddannelsesinstitutioner opfordrer os til aktiv deltagelse i samfundet, så vi derved kan opnå demokratisk dannelse og gennem denne blive til hele og oplyste individer, som kan tage del i samfundet, men som også er attraktive for arbejdsmarkedet, fordi vi forstår at agere i og komme med input i de processer, som vi indgår i. #9 Elevdemokrati - en grundsten i uddannelse Elevdemokrati er en af de vigtigste grundsten i skabelsen af velfungerende skoler. Som elever mærker vi, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og derfor er det vigtigt, at LH har en stærk stemme i samfundet og på skolerne. Sammen skal vi kæmpe for bedre vilkår, og det er vores ansvar at stille krav til vores skoler. En del af disse krav er: 1. Elevkoordinator på alle uddannelsesinstitutioner En elevkoordinator skal fungere som elevernes direkte kontakt til skolens medarbejdere. Derfor skal elevkoordinatoren altid være i tæt dialog med skolens elever og elevråd. Elevkoordinatoren skal understøtte elevrådet i deres arbejde, hvilket betyder, at elevkoordinatoren skal hjælpe elevrådet med at organisere sig på elevrådets præmisser. Det skal også være en person, der kan hjælpe elevrådet med at afholde arrangementer og sørge for, at der er god og konstruktiv dialog med ledelsen. Yderligere skal en elevkoordinator også bruges i indsatser mod mobning, mistrivsel, fravær mv. 2. En ny og forbedret undervisningsmiljølov Side 8 af 16

9 LH udviklede en undervisningsmiljølov under Medlemskonferencen Denne undervisningsmiljølov danner grundlag for LH s krav til en ny og forbedret undervisningsmiljølov. Der findes i dag en undervisningsmiljølov, som mildest talt er intetsigende. Den danner ikke grundlag for, hvad godt undervisningsmiljø er. Derfor ser man desværre også, at der på flere skoler rundt omkring i landet opstår flere og flere situationer, hvor undervisningsmiljøet er stærkt kritisabelt. Derfor er det vigtigt, at der bliver udarbejdet en undervisningsmiljølov, der sætter krav til, hvad vi kan forvente ude på skolerne. Derfor skal vi have minimum de samme krav til undervisningsmiljø, som lærerne har til deres arbejdsmiljø. Loven skal derfor ligestilles med arbejdsmiljøloven. Yderligere skal den sætte krav til, hvor ofte der skal foretages en vurdering af undervisningsmiljøet, og at denne skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Der skal sættes krav til, at vi har indsigelser ift. vidtgående spørgsmål om vores undervisningsmiljø, og at vi får samme antal medlemmer i Dansk Center for Undervisningsmiljøs bestyrelse som repræsentanterne for skolernes ejere. 3. Elevrådenes hørings- og indsigelsesret I dag kan skolens ledelse i mange tilfælde trumfe os i udvikling af skolens miljøer og faciliteter. Derfor skal vi stille krav om, vi skal have både hørings- og indsigelsesret i alle tilfælde, hvor vores hverdag som elever berøres. Det gælder f.eks. studie- og ordensregler, undervisningsmiljøudvalg, antimobbestrategi, udlicitering af f.eks. kantinen mv. I alle de tilfælde, hvor det berører os, skal vi have repræsentanter med, som har stemmeret, men elevrådet skal også have høringsog indsigelsesret. Side 9 af 16

10 4. Skolens arbejde med elevråd og elevrådsstruktur Der foregår flere og flere fusioner og dannes flere campusskoler, hvorfor mange uddannelser bliver lagt sammen under samme tag eller administration. Derfor kræves der en indsats fra skolerne, så elevrådene ikke svækkes. Der skal derfor stilles krav til, hvordan elevrådene skal sammensættes, og hvordan man sikrer en stærk repræsentation af alle elever. I den forbindelse er det vigtigt, at man sikrer flere forskellige fagligheder og elevgrupper i skolernes bestyrelser og at den lokale autonomi på hver afdeling sættes i højsædet, så elevrådet stadig har optimale muligheder for medbestemmelse og indflydelse på deres skole." #10 Revidering af EMMA Arbejdsmarkedet og Folketinget er sammen blevet enige om det, der kaldes EMMA-kriterierne, der har til formål at få elever til at søge elevpladser, og bestemmer, hvorvidt man anerkendes som elevpladssøgende. De såkaldte EMMAkriterier står for engageret, geografisk mobil, faglig mobil og aktivt søgende. Det lyder som udgangspunkt som nogle gode kriterier, dog har disse taget gevaldig overhånd. Når man siger, at elever skal være fagligt mobil, mener man, at vi skal være villige til at tage en elevplads, som er helt anderledes end den, vi ville have haft, og som er inden for et helt andet felt end det, vi er i gang med at uddanne os til. Faglig mobil betyder i realiteten, at hvis man uddanner sig til eventkoordinator, og får tilbudt en elevplads som detailelev, skal man tage imod denne - ellers mister man sin mulighed for at færdiggøre uddannelsen. Det er katastrofalt, at vi ikke kan bestemme, hvorvidt vi har lyst til at skifte fagligt spor. Når politikerne og arbejdsmarkedet vil have,at vi er geografisk mobile, vil de have, at vi skal være villige til at tage en elevplads i den anden ende af landet. Om vi er unge eller gamle, er det ikke rart for nogen at skulle flytte fra sine normale leveforhold for at få en elevplads. Hvis man ikke takker ja til tilbuddet om en elevplads i den anden ende af landet, vil man også miste sin mulighed for, at færdiggøre uddannelsen. Det er absurd, at de nuværende kriterier gør, at man ryger ud af uddannelsessystemet, hvis man ikke følger disse kriterier. I LH anser vi det som utrolig vigtigt, at vi får kigget grundigt på fejlene i kriterierne, så de ikke udelukker nogen fra at færdiggøre deres uddannelse. Ved en lempelse af kriterierne ser vi det som en nødvendighed, at man styrker SKP en, så denne har mulighed for at tage de elever, der ikke kan få en elevplads inden for deres geografiske eller faglige område. Ligeledes er det vigtigt, at vi i LH kritiserer EMMA-kriterierne for at være et koncept, der giver eleverne skylden for Side 10 af 16

11 ikke at få en elevplads, frem for de virksomheder og politikere, der ikke tager et stort nok ansvar for elevpladsmanglen i alle brancher og områder. MEDLEMSKONFERENCE 2019 #11 Udtalelse om elevrådsbekendtgørelsen Landssammenslutningen af handelsskoleelever mener at elevrådsbekendtgørelsen skal laves om til en lov, således den kommer til at hedde elevrådsloven. Dette mener vi på baggrund af at på nuværende tidspunkt kan der laves bekendtgørelser som det passer undervisningsministeren. Dette kan blive et problem i fremtiden, hvis der fx kommer en minister som mener at elever som kommer 1 minut for sent skal eleven have fravær for hele dagen. Derfor burde bekendtgørelsen laves om til en lov således den kun kan ændres i Folketinget. Derudover står der også i elevrådsbekendtgørelsen en række regler som skoler skal følge for at kunne stille et elevråd. Dette er fx at for at skolen kan optage medlemmer skal de samle til stormøde på skolen. Dette er et problem for bl.a. skole som har flere afdelinger i forskellige byer. Derfor mener Landsammenslutningen af Handelsskoleelver at regler for hvem der må være medlem af elevrådet samt hvordan det skal sammensættes skal stå beskrevet i de enkelts elevråds vedtægter, således de kan tilpasse dem skolen og deres omstændigheder. #12 Revision af bestemmelserne i elevrådsbekendtgørelsen LH ønsker elevrådsbekendtgørelsen revideret, så den bliver mere overskuelig og realistisk. En ny bekendtgørelse skal indeholde færre og simplere bestemmelser, så den bliver nemmere at administrere og forstå for såvel elever som institutioner. For institutioner med flere uddannelser og/eller afdelinger mener LH, at hver uddannelse og afdeling skal have sit eget elevråd. I denne forbindelse kan eud og eux regnes for samme uddannelse. Institutionen skal så sikre, at disse elevråd samarbejder på tværs og bl.a. udpeger bestyrelsesmedlemmer. LH mener derudover, at valg til elevrådet efter bekendtgørelsen skal decentraliseres til de enkelte årgange eller klasser. Dette sikrer en bred repræsentation i rådet og kan reguleres yderligere i elevrådets vedtægter. Endelig skal en revideret bekendtgørelse forpligte ledelsen til at inddrage og høre elevrådet ifm. planlægning af skoleåret mv. Side 11 af 16

12 #12 Tilbud til psykisk sårbare unge LH mener, at ungdomsuddannelsesinstitutioner skal gøre mere for at hjælpe psykisk sårbare unge og bekæmpe psykisk sårbarhed blandt unge. Hver institution skal have en række tilbud til psykisk sårbare unge, som skal være let tilgængelige. En elev skal kunne få hjælp og støtte ved at henvende sig, men undervisere og studievejledere skal også aktivt henvise elever til tilbuddene i relevant omfang. Eksempler på tilbud til psykisk sårbare unge er bl.a. udvidet studievejledning, coaching, mentorordninger og skolepsykolog. En afgørende indsats, som dog ikke kan stå alene, er en opprioritering af skolernes studievejledning. Institutionerne skal have og prioritere økonomiske midler til at ansætte kompetente studievejledere, som er synlige og kan danne trygge relationer til den enkelte. En nærværende studievejleder med tid og vilje til at hjælpe er afgørende for den enkeltes lyst til at henvende sig. Institutionerne skal også arbejde aktivt med at skabe sunde miljøer socialt som fagligt. Alle elever skal føle sig velkomne og inkluderede, og ingen skal føle usunde pres ift. karakterer, præstation eller socialisering. Institutionerne skal lade eleverne arbejde med trivsel og psykisk velvære, særligt på uddannelsens første år, så alle opnår en bevidsthed herom. Endvidere skal institutionerne ikke kun se på elevernes præstationer, men også fokusere på den enkelte elevs indsats og progression. Dybdegående individuel feedback er afgørende for den enkelte elevs tro på og lyst til faglig progression. #13 Ungdomsuddannelse for unge med funktionsnedsættelse LH mener, at også unge med funktionsnedsættelse skal kunne gennemføre merkantile ungdomsuddannelser. Dette er allerede tilfældet i dag, men der er plads til forbedringer. Relevant specialpædagogisk støtte, SPS, skal tilbydes alle med behov. Skolerne skal informere alle elever om muligheden og understøtte, at elever med behov tildeles støtte. Muligheden for at tage en uddannelse på over normeret tid, bl.a. fireårig merkantil studentereksamen, skal fremhæves og udbredes. Skolerne skal tilrettelægge disse tilbud individuelt med fokus på den enkeltes behov og ønsker. Tilbuddene skal tilrettelægges med en jævn arbejdsbyrde, da de netop er målrettet elever, der ikke kan overkomme de arbejdsbyrder, som følger med at gennemføre uddannelsen på normeret tid. Side 12 af 16

13 Også fysiske rammer er afgørende for elever med fysiske funktionsnedsættelser. Institutionerne skal have faciliteter til disse elever, så de så vidt muligt stilles som skolens øvrige elever ift. bevægelig på matriklen, toiletforhold mm. GENERALFORSAMLING 2019 #13 De merkantile EUV-elevers udfordringer I dag er de ældre elever en stor del af erhvervsuddannelserne, herunder vores. De fylder en del i erhvervsuddannelsesdebatten og med god grund. Vi ser problemerne med eud-reformen fra 2015 i form af lavere gennemførselsprocent blandt de voksne og et mindre optag af dem på vores uddannelser. Problemerne opstår allerede inden, de starter. De kan ikke starte på grundforløb 1, da det er for lang tid siden, de forlod grundskolen, og skal derfor starte direkte på grundforløb 2. Det betyder dog, at de enten skal have fuldført nogle bestemte fag på forhånd i forbindelse med anden uddannelse eller forbi VUC for at tage disse fag, før de kan starte på handelsskolen. Det er i forvejen svært som voksen at skulle tilbage på skolebænken, men de skal ofte starte på 2 skoler for at kunne gå i gang med deres erhvervsuddannelse. Derudover opleves der en række andre barrierer, da de ofte er et andet sted i livet og f.eks. har børn. Den manglende fleksibilitet og de mange timer gør det svært for dem at kunne tage en merkantil erhvervsuddannelse, da de er for meget væk fra hjemmet. Derudover fylder fravær utroligt meget for disse elever, der ikke kun selv kan blive syge, men også risikerer at skulle tage sig af eventuelle syge børn og ordne praktiske ting i skoletiden. EMMA-kriterierne er også et stort problem for voksne, da de ikke bare kan tage en familie og rykke til den anden ende af landet for at få en praktikplads. Det er vigtigt for LH, at man uanset forudsætninger kan tage en uddannelse. Derfor har vi ønsker til reformjusteringer for at sikre de voksnes muligheder på vores uddannelser. LH ønsker konkret: Anderledes fraværsregler for voksne med familie Handelsskolerne kan udbyde opkvalificerende fag, så man ikke først skal starte på VUC Mulighed for forlængelse af uddannelsestiden Mulighed for enkelte fag på fjernstudie Praktikpladsgaranti nær hjemmet. Side 13 af 16

14 #14 Elevernes arbejdstider Vi skal som elevorganisation blande os i debatten om vores elevers arbejdstider. Det er helt konkret vores detailelever, der står for skud. Dele af Folketinget vil gerne fjerne lukkeloven, så butikker kan have åbent 24 timer i døgnet. Det er problematisk, hvis vores elever kan risikere så skæve arbejdstider, når man politisk samtidig kæmper for bedre ungdomsmiljøer for elever på erhvervsuddannelserne. Derfor vil vi i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever ikke have lukkeloven fjernet, da vi ser den som nødvendig for at sikre vores elevers arbejdsvilkår, der heller ikke ville få tillæg for deres skæve arbejdstider. Derudover skal man også sikre, at det fortsat er en attraktiv branche at arbejde i, men en fjernelse af lukkeloven vil gøre det for besværligt, hvis man har eller ønsker at stifte familie og derved risikerer man, at færre vil søge den vej. #15 Klasseloft på eud/eux Klasselokaler fyldt til randen med elever på de merkantile erhvervsuddannelser er desværre hverdagskost for mange handelsskoleelever. Det er med til at skade læringen blandt eleverne og vil aldrig kunne gavne den enkelte. På gymnasierne findes der allerede et klasseloft, hvor der maksimalt må være 28 elever i gennemsnit pr. årgang i klasserne. Det er med til at sikre, at klasserne ikke bliver overfyldte, så læringen ikke skades. Sådan et klasseloft findes desværre ikke på erhvervsuddannelserne og derfor er der beklageligvis en tendens til megaklasser, hvor der kan være helt op til 35+ elever i klasserne. Med så mange elever i klasserne bliver afstanden fra elev til lærer alt for stor, og det bliver svært for læreren at vurdere alle elevers kunnen. Dertil er det også svært for læreren at hjælpe alle elever, der har behov for dette, hvilket i værste fald betyder, at eleven ikke lærer det nødvendige eller mister motivationen og dropper ud. Med så kort tid til at lære hele pensum på højere niveauer end tidligere, så er det helt centralt, at der er tid til, at læreren kan hjælpe alle elever, som har brug for det, så den enkelte får noget ud af undervisningen og har mulighed for at nå sit fulde potentiale. For at sikre så god en uddannelse som muligt, mener LH, at det selvsamme klasseloft på gymnasierne også skal indføres på erhvervsuddannelserne. #16 Uddannelsesloftet I december 2016 blev uddannelsesloftet præsenteret. Det var et forslag om, at man ikke længere må tage flere uddannelser på samme eller lavere niveau. Det skaber yderligere et pres på eleverne der skal vælge tidligere og rigtigt første Side 14 af 16

15 gang. Med et uddannelsesloft ville der ikke være plads til at vælge forkert. Derfor var LH med i initiativet mod uddannelsesloftet sammen med resten af elev- og studenterbevægelsen. Vi går ind for fri og lige adgang til uddannelse, hvilket et uddannelsesloft forhindrer. I februar 2017 havde man ændret uddannelsesloftet så man i stedet for livslang udelukkelse i stedet får en uddannelseskarantæne på 6 år. Det betyder at man 6 år efter man har afsluttet sin uddannelse kan tage en uddannelse på samme eller lavere niveau. Dette viser, at vi ved at stå sammen er med til at lægge et pres på beslutningen, dog er 6 års uddannelseskarantæne langt fra nok. LH går ind for at fjerne loftet helt. Da borgerforslag blev en politisk mulighed gik LH sammen med resten af Elevog Studenterbevægelsen om at stille Danmarks første borgerforslag i januar Forslaget handlede om en afskaffelse af uddannelsesloftet og nåede kravet om underskrifter på under 14 dage. #17 Psykisk undervisningsmiljø Når man taler om undervisningsmiljø, så tænker man ofte på de fysiske rammer, og hvordan disse rammer påvirker ens fysiske helbred. De fysiske rammer påvirker ikke kun vores fysiske helbred, men også vores psykiske helbred. Det er dog ikke kun skolernes fysiske rammer, der påvirker os psykisk, men også samfundet vi lever i. Gennem de sidste mange år har vores samfund udviklet sig mod en mere konkurrencepræget samfund, og her er der også kommet mange flere krav til eleverne. Kravet om høje karakterer fra samfundets side er ikke noget nyt, men desværre er der kommet mere og mere fokus på karaktererne frem for på individet og dets kompetencer. Dette har medført et øget pres på eleverne og udvikling af stress, angst, depression samt andre psykiske udfordringer, er ikke længere en ualmindelighed blandt ungdommen, men derimod en trist tendens. Forebyggelse af psykiske udfordringer, der kan komme som følge af de krav, der stilles til eleverne, er ekstremt vigtig. Derfor skal skolernes ledelser og lærere sikre at lektier og afleveringer harmonerer på tværs af fag, så man undgår pressede situationer for eleverne. Alle elever har krav på et godt psykisk undervisningsmiljø og i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever ønsker vi et klasseloft på alle uddannelser, og ikke blot på gymnasierne. Dette skal sikre, at skolerne ikke blot kan komme 30- Side 15 af 16

16 40 elever i et klasselokale. Et klasseloft skal være med til at sikre mere tid til den enkelte elev. Side 16 af 16

Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv

Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne

Læs mere

Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser

Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen

Læs mere

undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser

undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser dcum.dk undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udgiver dette materiale for at give

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige

Læs mere

Elevernes rettigheder skal sikres!

Elevernes rettigheder skal sikres! Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 379 Offentligt 2009 Elevernes rettigheder skal sikres! En undersøgelse foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning viser, at bekendtgørelserne på en

Læs mere

Derfor mener Radikal Ungdom, at

Derfor mener Radikal Ungdom, at Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Derfor mener Radikal Ungdom, at

Derfor mener Radikal Ungdom, at Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet

Læs mere

Kvalitet i undervisningsmiljøet!

Kvalitet i undervisningsmiljøet! Kvalitet i undervisningsmiljøet! 21. november 2018 De gode fællesskaber skal der være flere af. Et perspektiv fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Hvem er vi? Maria Hummelmose Udviklingskonsulent,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Elevernes udspil til gymnasiereform

Elevernes udspil til gymnasiereform Elevernes udspil til gymnasiereform 2014 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 8 14 18 22 24 Indledning Eleverne og undervisningsformerne

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Notat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU

Notat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Resultatmål 2017/ 18

Resultatmål 2017/ 18 Resultatmål 2017/ 18 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018 Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse

Læs mere

Selvevaluering af ZBC10 i Næstved

Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Klassestørrelsers betydning i gymnasiet

Klassestørrelsers betydning i gymnasiet Klassestørrelsers betydning i gymnasiet Det kan siges helt enkelt: Jo flere elever i klasserne, jo sværere er det at skabe gode relationer til eleverne. Og en god relation til eleverne hænger for mig uløseligt

Læs mere

Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion. Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018

Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion. Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018 Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018 Flere unge trivselsproblemer blandt unge Flere unge oplever pres og mistrivsel Flere

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at

Læs mere

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Ansøgning om udbud af 2-årigt HF

Ansøgning om udbud af 2-årigt HF 1 - Ansøgning 2-årig HF på UCRS.pdf Hører til journalnummer: 1-10-76-2-17 Skjern den 2. oktober 2016 Ansøgning om udbud af 2-årigt HF UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern ansøger hermed Ministeriet

Læs mere

Strategi for Vestegnen HF & VUC

Strategi for Vestegnen HF & VUC 1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Sundt psykisk miljø og god trivsel opnås hos os, ved:

Sundt psykisk miljø og god trivsel opnås hos os, ved: Antimobbestrategi for Bjerringbro Gymnasium Alle har ret til et sundt og sikkert undervisningsmiljø, det omfatter også det psykiske miljø. For os betyder det, at vi hver dag sætter elevernes læring, dannelse

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Svar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 219 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og

Læs mere

Herning, den 19. september Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med gymnasiereformen

Herning, den 19. september Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med gymnasiereformen 1 - Ansøgning til Region Midt om udbud af 2-årig HF.pd Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg Herning, den 19. september 2016 Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med

Læs mere

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde

Læs mere

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter...6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Projektforslag. 10. klassecenter Lundbæk

Projektforslag. 10. klassecenter Lundbæk Projektforslag 10. klassecenter Lundbæk Baggrund Med baggrund i aftalen fra Folkeskole til faglært byder Nordjyllands Landbrugsskole ind på opførelse og drift af et nyt 10. klassestilbud. Vestligt placeret

Læs mere

10.klasse. Vinderup Realskole. bindeleddet mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse. Side 1

10.klasse. Vinderup Realskole. bindeleddet mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse. Side 1 10.klasse Vinderup Realskole bindeleddet mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse Jeg har valgt denne skole, fordi jeg synes lærerne er gode, og at man fokuserer meget på trivsel. Emma 10.E Jeg valgte

Læs mere

Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF

Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF Indhold Indledning... 2 Studieregler... 2 Eksamen og årsprøver... 3 Ordensregler... 3 Den digitale dannelse... 4 Særligt for kostelever... 4 Sanktioner...

Læs mere

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel? Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal

Læs mere

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE

HADERSLEV HANDELSSKOLE EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

...10. klasse. Vinderup Realskole. 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C

...10. klasse. Vinderup Realskole. 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C ...10. klasse Vinderup Realskole 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C Man får et godt sammenhold og venner for livet. Undervisningen er i top og lærerne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Skolens bedømmelsesplan De merkantile erhvervsuddannelser Tradium Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Nedenstående bedømmelsesplan gælder for grundforløbet på Tradium (hg) 2014 og 15. Bedømmelsesplanen

Læs mere

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. Opfølgning på sidste rapports handleplan.. s. 4 3. UMV 2013.. s. 9 4. Revideret handleplan.... s. 11 5. Retningslinjer

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering

Læs mere

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Christianshavns Gymnasium

Christianshavns Gymnasium Christianshavns Gymnasium Evaluering af årgang 2013 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med deres tre gymnasieår til brug for det

Læs mere

Strategi for HF & VUC Klar,

Strategi for HF & VUC Klar, Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Antimobbestrategi for:

Antimobbestrategi for: Antimobbestrategi for: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige arbejde med at etablere et godt

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

FAQ om EUX og EUD Business

FAQ om EUX og EUD Business FAQ om EUX og EUD Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 Prøvebestemmelser for

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere