Sanktioner, ret og pligt

Transkript

1 Notat Læring og Vækst Jobcenter Havnegade Rudkøbing Tlf Fax Sanktioner, ret og pligt For borgere der modtager en offentlig ydelse er der en række love og bestemmelser som dels kommunen skal overholde og dels som ydelsesmodtageren skal overholde. Hertil kommer krav til borgeren om at medvirke positivt til arbejdet med egen sag - enten for at sikre progression eller om muligt finde vej til selvforsørgelse. Aktiveringsforpligtigelsen Jobcentret har forskellig aktiveringsforpligtigelse over for de enkelte målgrupper. Det er beskrevet i lovgivningen og søgt anskueliggjort via skema vedlagt dette notat, som bilag 1. A-dagpenge Ledige på A-dagpenge skal tilbydes en samtalerække, hvoraf to af samtalerne afholdes i fællesskab med A-kassen. De første seks måneder afholdes der samtale hver måned. Hertil kommer tilbud om opkvalificering som i nogen udstrækning er afhængig af den lediges varighed på dagpenge samt arbejdsmarkedets behov. Desuden tilbydes virksomhedsvendt indsats som praktik og løntilskud i forbindelse med den lovpligtige aktivering. Kontanthjælp Kontanthjælpsmodtagere i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er afgrænset i lovens 2, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. Det vil sige personer, over 30 år, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er enten jobparate eller aktivitetsparate. Rent teknisk kan der også være personer, som ikke modtager kontanthjælp, men som stadig har en kontanthjælpssag i jobcentret. Det kan være i tilfælde, hvor: det endnu ikke er afgjort om borgeren er berettiget til kontanthjælp, hvis borgeren skal bruge noget af egen formue inden de er berettiget, kan de vælge at stå tilmeldt for at modtage tilbud, hvis borgeren modtager supplerende kontanthjælp, fordi de arbejder sporadisk og nogle måneder måske tjener for meget til at modtage kontanthjælp, hvis borgeren sanktioneres og derfor ender med ikke at få noget udbetalt, hvis borgeren holder ferie for egen regning. Hvis en aktivitetsparat borger ikke er i stand til at følge en aktivitet, skal der tilbydes mentorbistand for et halvt år af gangen. Der skal være tale om ugentlig kontakt mellem de to. Sagsbehandler skal afholde mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder med borgeren.

2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælpsmodtagere, 2 nr. 12 og 13, er unge mellem 18 og 29 år uden en kompetencegivende uddannelse. Der skelnes mellem åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. For sidstnævnte skal der tilbydes mentorbistand såfremt den aktivitetsparate borger ikke er i stand til at deltage i andre aktiviteter. Der afholdes møder 6 gange om året med disse borgere. Sygedagpenge Sygedagpengemodtagere kategoriseres efter sagens forventede varighed. Kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, men der er ikke derudover krav om indhold og varighed. Første samtale skal afholdes inden udgangen af ottende uge og derefter afholdes samtaler mindst hver fjerde uge. Jobafklaringsforløb Personer i jobafklaringsforløb kommer fra sygedagpenge, men har ikke ret til denne ydelse længere og tilbydes derfor et jobafklaringsforløb, hvis de stadige er uarbejdsdygtige pga. egen sygdom. For personer i jobafklaringsforløb afholdes der som minimum samtaler seks gange indenfor 6 kalendermåneder. Aktiviteterne der skal være individuelt og tværfaglig tilrettelagt beskrives i rehabiliteringsplanen indsatsdel. Ledighedsydelse Personer der modtager ledighedsydelse er visiteret til fleksjob og kan søge job på særlige vilkår. I perioder, hvor de ikke er i fleksjob modtager disse borgere ledighedsydelse og der afholdes samtale mindst hver 3. måned. Ressourceforløb Ressourceforløbsydelsesmodtagere har typisk et langvarigt forløb bag sig eller en række komplekse problemstillinger. Der afholdes samtaler 6 gange inden for 12 kalendermåneder. Aktiviteterne, der skal være individuelt og tværfaglig tilrettelagt, beskrives i rehabiliteringsplanens indsatsdel. Ret og pligt aktivering Der tales lovgivningsmæssigt om ret og pligt og forskellige målgrupper har forskellige intervaller imellem aktiviteterne. Der er også forskel på hvilken form for aktivering der kan tilbydes samt længden af den. Muligheder for aktivering Løntilskud (kan tilbydes alle) Virksomhedspraktik (kan tilbydes alle) Nyttejob (kan tilbydes borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, samt rådighedsafprøvende til A-dagpengemodtagere) 2/9

3 KompetenceCenter herunder Kombi-forløb (kan tilbydes borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge) Rådhuskælder herunder Kombi-forløb (kan tilbydes borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge) Mentor (aktivitetsparate og unge på uddannelseshjælp, herunder som efterværn) Andre aktører pr. august (ledighedsydelsesmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, begge med ledighed over 12 måneder) Opkvalificering/uddannelse (tilbydes A-dagpengemodtagere og jobparate) Aktivering i løntilskud, virksomhedspraktik og nyttejob giver 50% i refusion på ydelsen til borgeren, mens resten giver 30% i refusion. Dette ændres ved den kommende refusionsreform d. 1. januar Ikke aktiverede perioder Jobcentret har ikke pligt til at aktivere borgerne mellem ret og pligt-tilbuddene, men gør det nogle gange alligevel af forskellige årsager. Det er som oftest ud fra en vurdering af, hvad der gavner borgeren mest og også i de tilfælde, hvor borgeren selv har fundet en virksomhed, hvor de gerne vil i praktik eller løntilskud. Der kan også være i tilfælde, hvor der er behov for at vurdere om personen reelt står til rådighed. De ikke-aktiverede borgere De ydelsesmodtagere, som ikke er i aktivering kan både være jobparate (A-dagpenge og kontanthjælp) og aktivitetsparate. Jobparate, som ikke er i aktivering på trods af, at ret og pligt-datoen er nået, kan være pga. følgende årsager: Venteliste på at komme i nyttejob og det har ikke været muligt for borgeren selv, at finde praktik eller løntilskud. Borgerens udeblivelse fra samtale Hverken borgeren eller Virksomhedskonsulenten har ikke kunnet finde en relevant og passende praktik. Borgeren afventer behandling, som skal afsluttes inden pågældende kan sendes i aktivering. Helbredet forværres ved aktivering Borgeren holder barsel. Borgeren holder ferie. Aktivitetsparate, som ikke er i aktivering på trods af, at ret og pligt-datoen er nået, kan være pga. følgende årsager ud over de nævnte ovenfor: Har et misbrug eller en psykisk lidelse af så alvorlig karakter, at det ikke giver mening at aktivere borgeren. Deltager i misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling og det er besluttet, at det er bedst at pågældende koncentrerer sig om dette på nuværende tidspunkt, f.eks. ved indlæggelse eller kort efter udskrivelse. Er i behandling ved et sygehus, som f.eks. kræver operation, er sengeliggende eller indlagt. 3/9

4 Borgeren kan ikke placeres pga. adfærdsvanskeligheder, som gør, at personen er meget svær at omgås både på en virksomhed eller et aktiveringssted. Sociale problemer, som f.eks. svær skilsmisse, tvangsfjernede børn, midlertidig hjemløs. Venteliste på mentor. Det er ikke muligt til punkt og prikke at overholder rettidigheden for alle borgernes samtaler og ret og pligt-aktivering, idet rigtig mange forhold kan spille ind. Det er et velkendt fænomen i alle jobcentre. En sammenligning mellem de fynske kommuner viser at Kommune er tredje bedst til at give også langvarige kontanthjælpssager tilbud og vi ligger pænt over såvel Fyn som landsgennemsnit. Opstarten af en sag En sag i Jobcentret starter med, at borgeren henvender sig til Jobcentret og søger ydelse af kommunen eller fra sin a-kasse. A-dagpengemodtagere melder sig ledige på jobnet og udfylder en ledighedserklæring til deres a-kasse. Borgere der søger om uddannelseshjælp eller kontanthjælp får en tid til en visitationssamtale i jobcentret. Efter visitationssamtalen skal borgeren udfylde et ansøgningsskema og sammen med det aflevere dokumentation for indtægter og udgifter de seneste 3 måneder, til Ydelseskontoret. Først når Ydelseskontoret har godkendt ansøgningen om ydelse, kan borgeren få udbetalt denne. Sygedagpengemodtagere skal enten sygemelde sig på jobnet eller deres arbejdsgiver skal sygemelde dem. Personer i ressourceforløb eller fleksjobvisiterede kan først få en sådan sagstype, når der er udfyldt rehabiliteringsplan, indhentet lægeattest/-oplysninger, sagen har været på Rehabiliteringsteamet og den er blevet godkendt af kommunens Bevillingsforum. Sanktioner Det vedlagte bilag 2 viser en skematisk oversigt over, hvilke sanktionsmuligheder der er for de enkelte målgrupper, hvilket forklares nærmere herunder. A-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere: Jobcentret indstiller til a-kassen, hvis borgeren udebliver fra samtale, en aktivitet, siger nej til anvist arbejde eller på anden måde vurderes ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen partshører og træffer beslutning om eventuel sanktion. Resten af målgrupperne: Når en borger udebliver fra en samtale, en aktivitet eller på anden måde ikke opfylder sine forpligtigelser overfor jobcentret, sender sagsbehandleren en partshøring til borgeren, som borgeren skal komme med sine kommentarer på. Kommentarerne skal typisk være jobcentret i hænde inden 8 dage. 4/9

5 Når sagsbehandleren har modtaget borgerens kommentarer eller fristen er udløbet, tages der stilling til, hvorvidt der var en gyldig grund for udeblivelsen og hvorvidt der skal indstilles til sanktion. Grunde til, at der ikke må indstilles til sanktion ifølge lovgivningen: Borgeren var blevet indlagt og havde derfor ikke mulighed for at give besked Borgeren har ikke modtaget brevet med indkaldelsen til samtalen Teknisk fejl på jobnet/med NemId, så borgeren ikke har haft mulighed for at tjekke jobforslag/udfylde CV til tiden Andre forhold, som ikke kan påregnes borgeren. Hvis borgeren ikke havde en gyldig grund indstiller sagsbehandleren til Ydelseskontoret, om at der skal foretages sanktion. Det er Ydelseskontoret, som ud fra Jobcentrets oplysninger/indstilling, træffer afgørelse om at sanktionere borgeren. Særligt for udsatte målgrupper Borgere, som er aktivitetsparate eller som deltager i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb, er personer, der betegnes som udsatte målgrupper. For disse målgrupper er der skærpede krav for jobcentret, før der kan indstilles til sanktion, jf. Aktivloven 35, stk. 5, 69a, stk. 2 og 69l, stk. 2. Jobcentret partshører med en typisk frist på 8 dage, ligesom for de ovenstående. Hvis borgeren ikke har svaret på partshøringen ved fristens udløb, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på at foretage en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v. Det betyder i praksis, at sagsbehandler skal e, ringe og opsøge borgeren på hans/hendes bopæl eller kendte tilholdssteder, før der kan tages stilling til, om borgeren havde en gyldig grund til udeblivelsen. For denne gruppe stilles der lovgivningsmæssigt heller ikke de samme krav om rådighed og der vil således oftere være en gyldig grund til f.eks. udeblivelse fra samtale. Vælger sagsbehandleren at indstille til at stoppe ydelsen eller trække i ydelsen, vil det være i strid med lovgivningen og kommunen risikerer en påtale fra revisionen. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af resultaterne fra Ankestyrelsens nyeste praksisundersøgelse kommer Ankestyrelsen med følgende anbefalinger til kommunerne: 1) Kommunerne skal sikre, at det altid er undersøgt, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra et tilbud, inden der træffes afgørelse i sagen. 2) Borgeren skal altid partshøres, og for aktivitetsparate borgere gælder, jf. aktivlovens 35, stk. 5, herudover det særlige, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive, dvs. aktivt forsøge at indhente borgerens forklaring, hvis ikke borgeren har reageret på partshøringen, eller hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, at borgeren ikke havde en rimelig grund til udeblive. 3) Kommunerne skal sikre, at det fremgår af begrundelserne i afgørelser om sanktion, hvorfor kommunen ikke mener, at borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive. 5/9

6 4) Kommunerne skal sikre, at borgeren altid er skriftligt og fyldestgørende vejledt om, hvilke konsekvenser det får for hjælpen, hvis borgeren udebliver fra tilbuddet, og hvad borgeren skal gøre, for igen at blive berettiget til hjælp. 5) Kommunerne skal sikre, at den skriftlige vejledning gives samtidigt med afgivelsen af tilbud. 6) Kommunerne kan med fordel ændre de blanketter, de anvender lokalt i forbindelse med sanktionssager, således at borgeren opfordres til selv at redegøre for sit fravær. Konsekvenser af lovbrud Følger kommunen ikke disse anbefalingerne ud fra gældende lovgivning, vil kommunen risikere en påtale fra revisionen. Påtaler fra revisionen kan resultere i, at kommunen mister refusion og dermed skal betale den fulde udgift til borgerens ydelse. Sanktioner i kommune i antal og procent Antal sanktioner for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i alt pr. kvt. 3. kvt 4. kvt 3. kvt 4. kvt 3. kvt 4. kvt 3. kvt 4. kvt Formålet med sanktionering er som nævnt i indledningen at sikre borgeren arbejder positivt med i egen sag. Ovenstående graf er et udtryk for at dette over tid er lykkedes og det vurderes at kunne tilskrives to forhold.. Det ene er, at efter beskæftigelsesindsatsen blev flyttet til blev jobcentret mere tilgængeligt for borgerne. Let tilgængelighed øger chancerne for at lykkedes med de borgere, som mangler motivationen. Hertil kommer den store mentorindsats, som blev et lovkrav for nogle målgrupper og som blev indført sammen med kontanthjælpsreformen 1.januar. Dette tiltag kan tilskrives en stor del af æren for, at mange borgeres fremmøde til samtaler og i tilbud er blevet betydeligt forbedret. Hele målet med indsatsen er at gøre aktivitetsparate borgere uddannelses- og jobparate, så de kan forsørge sig selv og deres familie i fremtiden. På trods af, at en del af disse borgere stadig er aktivitetsparate, er de med mentorindsatsen rykket tættere på det ordinære arbejdsmarked og en del af de aktivitetsparate er desuden gået i ordinær uddannelse på SU eller i ordinær beskæftigelse med en mentor som efterværn. Et sådan efterværn er for at sikre fastholdelse i det ordinære system, så chancerne for selvforsørgelse øges. 6/9

7 Denne tendens fremgår også af de to nedenstående diagrammer. Diagrammerne illustrerer, hvordan de sanktionerede ledige, efter mentorindsatsen blev et lovkrav, bliver sanktioneret færre gange end før. Jobcentret sanktionerer stadig hver gang de kan og skal ved loven, men sammenholdt med mentorindsatsen, er det sædvanligvis ikke nødvendigt at sanktionere den ledige mere end én gang, hvor det før mentorindsatsen var et gennemsnit på op til 4,06 gange den samme ledige blev sanktioneret (se diagram for uddannelseshjælp 1. kvartal, hvor mentorindsatsen så småt blev påbegyndt). 3,0 2,5 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere - gns. antal sanktioner pr. sanktionerede ledige 1,5 1,0 0,5 Odense 3. kvt 4. kvt Uddannelseshjælp - gns. antal sanktioner pr. sanktioneret ledig 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 1,5 Assens 1,0 0,5 3. kvt 4. kvt 7/9

8 Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere i procent pr. kvartal 18,0 16,0 14, ,0 6,0 4,0 3. kvt 4. kvt Assens Nyborg Svendborg På grafen ovenfor er s udvikling i sanktioner illustreret i lyseblåt, mens gennemsnittet for er illustreret med den stiplede linje. I kommune vil der altid være større procentmæssige udsving, fordi antallet af borgere er mindre. Det betyder, at hver borger og hver sanktion udgør en større procentvis andel end i store kommuner. Dette kaldes de små tals lov. Dette er også grunden til, at s kurve ligger både under og over gennemsnittet for Fyn og har langt større procentvise udsving end større kommuner. 16,0 Andel sanktionerede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i procent pr. kvartal 14, ,0 6,0 4,0 Assens Nyborg Svendborg 3. kvt 4. kvt Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft januar, var der i alle kommuner tvivl om, hvordan man skulle tolke loven vedr. aktivitetsparate. For at undgå at krænke borgernes retssikkerhed, valgte langt de fleste kommuner derfor at undlade sanktion, når der var tvivlstilfælde. På trods af dette har kommune fundet et højt niveau (procentmæssigt), når det kommer til andelen af sanktionerede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i forhold til det samlede antal i den visitationskategori. 8/9

9 Andel sanktionerede uddannelseshjælpsmodtagere i procent pr. kvartal uanset visitationskategori 18,0 16,0 14, ,0 6,0 Assens 4,0 3. kvt 4. kvt Nyborg Svendborg Selvom antallet af sanktioner er faldet antalsmæssigt, er den procentvise andel af antal personer steget, fordi flere forskellige ledige sanktioneres, hvor det tidligere var meget de samme personer, der blev sanktioneret. Samtidig har sanktionen, som beskrevet under figuren Gns antal sanktioner pr. sanktionerede ledig, side 7, den effekt at færre skal sanktioneres flere gange. Generelt Som konsekvens af Jobcenter s smådriftsfordele, lokale forankring og den ændrede lovgivning, hvor kravene om at kunne sanktionere aktivitetsparate er skærpet, er antallet af sanktioner faldet siden beskæftigelsesindsatsen blev flyttet til. Når henses til, at sanktion er et middel til at få de ledige til at arbejde positivt med egen sag, er et fald i sanktionerne udtryk for at dette lykkedes i større udstrækning end tidligere. Som nævnt kan dette også tilskrives den store indsats udført af mentorerne, og i løbet af og har der været en markant fremgang i antallet af borgere som tager aktiv del i aktiviteterne de tilbydes. Jobcenter 14.september Torben Lønberg Jobcenterchef 9/9