SIM j. nr. 49/2005 Resendalgård, KUAS j. nr. FOR Gødvad sogn, Hids herred, Århus amt, tdl. Viborg amt stednummer

Transkript

1 Beretning om 3. etape af prøvegravningerne på Silkeborg Kommunes lokalplanområde (arealerne til Østre Højmarksvejs forlængelse til Resendalvej på den sydligste del af matr. 1a Resendal By), efteråret 2005 SIM j. nr. 49/2005 Resendalgård, KUAS j. nr. FOR Gødvad sogn, Hids herred, Århus amt, tdl. Viborg amt stednummer Resume Forud for forlængelsen af Østre Højmarksvej frem til Resendalvej foretog Silkeborg Museum i november 2005 en prøvegravning i den lille smeltevandsdal syd for Resendalgården. Ved prøvegravningen blev der anlagt fire nord-syd orienterede søgegrøfter med en samlet længde på ca. 205 meter. Der kunne ikke påvises egentlige anlægsspor på arealet, men omtrent midt på den sydvendte bakkeskråning kunne der i søgegrøfterne iagttages spor efter et gammelt vejforløb i form af en smal øst vestgående terrasse/hulvej, der var dækket af et tykt lag nedskredet muld. Terrassen/hulvejen forløb øst - vest i forlængelse af den daværende kommunevej Harsnablundvej, hvor denne slog et sving mod syd. På Original 1-kortet fra og på kortet fra ses vejen afsat syd for Resendalgården. Da der ikke kunne påvises egentlige anlægsspor på arealet blev området frigivet til anlægsarbejde efter prøvegravningen. Silkeborg Museum den 16. februar 2011 Knud Bjerring Jensen 1

2 Indholdsfortegnelse Resume side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 2 Topografi side 2 Fortidsmindelandskabet side 2 Udgravningens metode og resultater side 3 Dataliste side 3 Fremtidigt arbejde side 3 Dato og navn side 4 Luftfotos 2004 og 2006 side 5 Original 1 og 2-kort side 6 Indledning Efter anmodning fra Silkeborg Kommune foretog Silkeborg Museum i efteråret 2005 en prøvegravning på et ca kvadratmeter stort område i den lille smeltevandsdal på den sydligste del af matr. 1a Resendal By, der skulle bruges til Østre Højmarksvejs forlængelse mod øst til Resendalvej. Ved etableringen af vejen skulle mulden i bunden af slugten og på den nederste del af bakkeskråningen dozes op ad bakken mod nord, og efter opfyldning af området og etablering af vejen skulle muldlaget lægges tilbage på arealet. Efter planen skulle området have været prøvegravet i foråret 2005 sammen med de øvrige arealer under 2. etape af forundersøgelserne på lokalplanområdet Gødvad Øst (SIM j. nr. 4/2005 Gødvad Øst), men da kommunen på dette tidspunkt endnu ikke havde erhvervet arealet, måtte prøvegravningen udskydes til efteråret Prøvegravningen på denne 3. og sidste etape af lokalplanområdet Gødvad Øst har SIM j. nr. 49/2005 Resendalgård. Topografi Det berørte område lå i bunden af smeltevandsdalen der falder ned mod Gudenåen og på sydsiden af den bakketunge, hvorpå Resendalgården ligger (syd for den røde pil på omstående kort). Ved undersøgelsen henlå størstedelen af arealet som græsmark, med enkelte større træer længst mod øst. Fortidsmindelandskabet Der var ikke på forhånd registreret fund eller fortidsminder på arealet, men på bakken umiddelbart vest herfor udgravede Silkeborg Museum i 2004 dele af en bebyggelse fra yngre romersk/ældre germansk jernalder, hvor Østre Højmarksvej og Stockholmsvej mødes i dag (SIM j. nr. 12/2004 Gødvad Østergård). På arealerne vest for Gødvad Kirke udgravede museet i også dele af en større bebyggelse fra hhv. germansk jernalder, vikingetid og tidlig middelalder i forbindelse med Stockholmsvejs forlængelse nord for lokalplanområdet (SIM j. nr. 8/2004 Harsnablund). På Original 1-kortet fra og Original 2-kortene fra og er der afsat flere bygninger både på kanten af bakkehældet og nede i bunden af den lille smeltevandsslugt. Bygningerne har sammen med Resendalgården udgjort bebyggelsen Resendal, hvoraf kun Resendalgården er tilbage i dag. 2

3 Udgravningens metode og resultater Prøvegravningen blev foretaget ved hjælp af en stor gravemaskine på bånd, leveret af entreprenørfirmaet Ove Arkild, der forestod de igangværende vejanlæg og byggemodningsarbejder i området. Ved hjælp af gravemaskinen anlagdes fire 2.0 meter brede søgegrøfter, der var orienteret omtrent nord syd, og med en samlet længde på ca. 205 m. Den vestligste grøft var ca. 70 meter lang og blev anlagt langs den sydøstligste del af Harsnablundvej, ca. 10 meter øst for og parallelt med denne, således at grøften startede et stykke oppe ad skråningen og fortsatte ned på det flade areal ud mod Resendalvej. Øst for denne grøft anlagdes yderligere tre søgegrøfter - fra vest mod øst hhv. ca. 60 meter, ca. 43 meter og ca. 32 meter lange, og med en indbyrdes afstand på ca. 25 meter. I den nordligste del af de tre vestligste søgegrøfter kunne der iagttages en hulvej eller terrasselignende afsats, hvor det dækkende muldlag var op mod 75 cm tykt i modsætning til de ca cm tykke muldlag længere nede ad bakken. Terrassen viser antagelig et tidligere, og mere øst vestvendt forløb af Harsnablundvej, der kan iagttages på de ældste Original 1 kort fra , og de yngre Original 2 kort fra og På Original 2 kortet fra er vejens østligste forløb drejet ca. 45 grader mod syd, så den løber vinkelret ud i Resendalvej, som den også gjorde ved prøvegravningen i Ved prøvegravningen kunne der ikke påvise spor efter nogle af de bygninger, der kan ses på Original 1 og Original 2 - kortene, ligesom der heller ikke kunne iagttages andre anlægsspor i søgegrøfterne. I bunden af muldlaget i den østligste søgegrøft fremkom dog ned ad bakken et tyndt, udflydende askelag med små, spredte trækulspartikler samt enkelte, spredte fund. Laget og fundene er antagelig udsmid fra Resendalgården, der i skriftlige kilder kan følges tilbage til renaissancen. Til Resendalgården hørte dengang også vandmøllen Resendal Mølle, der bl.a. nævnes i Fundene fra den østligste søgegrøft omfatter : 49/2005 A : Et ca. 5.6 x 3.0 xm stort rødbrændt, glaseret randskår - antagelig fra renaissancen. 49/2005 B : Et ca x14.0 cm stort og 3.2 cm trykt fragment af en kværnsten af rhinsk basalt. 49/2005 C : Fire stk cm store slagger, muligvis esseslagger. Dataliste Prøvegravningen blev foretaget den 25. november 2005 af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum. Maskinen blev ført af Søren Sørensen fra entreprenørfirmaet Ove Arkild. Sagsansvarlig for bygherren Silkeborg Kommune var ingeniør Bente Rands Mortensen. Sagen er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM j. nr. 49/2005 Resendalgård. 3

4 Fremtidigt arbejde Da prøvegravningen var afsluttet, og der ikke kunne peges på arkæologiske interesser i området, blev arealerne frigivet til anlægsarbejde. Efter ønske fra Silkeborg Kommune blev søgegrøfterne ikke tildækket efter prøvegravningen, og da anlægsarbejdet startede nogle uger senere, blev muldlaget dozet op ad skråningen. Efter afrømningen blev fladen besigtiget af undertegnede, men bortset fra enkelte moderne dræn, kunne der ikke iagttages anlægsspor på stedet. Dato og navn Silkeborg Museum den 16. februar 2011 Knud Bjerring Jensen Museumsinspektør 4

5 Ortofoto af Resendalgården, Ortofoto af Resendalgården,

6 Gødvad Kirke og Resendalgården, Original 1 kort fra Gødvad Kirke og Resendalgården, Original 2 kort fra