Hvor er vi tekst. Klimarapport The Task Force on Climate Related Financial Disclosures (TCFD) Recommendations. AP Pension TCFD klimarapport 2021

Transkript

1 Hvor er vi tekst Klimarapport 2021 The Task Force on Climate Related Financial Disclosures (TCFD) Recommendations AP Pension TCFD klimarapport

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Overordnede rammer og ledelse...5 A. Bestyrelsens tilsyn med klimarelaterede risici og muligheder...6 B. Direktionens rolle i vurdering og håndtering af klimarelaterede risici og muligheder Strategi...9 A. De klimarelaterede risici og muligheder, som vi har identificeret i et kort-, mellem- og langsigtet perspektiv...12 B. Klimarelaterede risici og muligheder samt deres påvirkning på vores virksomheds forretningsmæssige, strategiske og finansielle planlægning C. Scenarieanalyse hvordan vores portefølje vil klare sig i et lav CO2-scenarie Risikohåndtering A. Processer til at identificere og vurdere klimarelaterede risici B. Processer til at håndtere klimarelaterede risici C. Hvordan processer til at identificere, vurdere og håndtere klimarelaterede risici integreres i vores samlede risikostyring Nøgletal og mål A. Nøgletal til at vurdere klimarelaterede risici og muligheder...41 B. Vores virksomheds mål for at styre klimarelaterede risici og muligheder samt performance mod målene Konklusion Appendiks A. Vores dataleverandører og metoder for brug af eksterne data B. Guide til nøgletal C. AP Pensions investeringer i selskaber, der føres dialog med gennem Climate Action 100+ initiativet AP Pension TCFD klimarapport

3 Hvor er vi tekst Introduktion I AP Pension er vores motto AP Pension overskud til alle. Vores primære formål er at forvalte vores kunders penge på bedst mulig måde ved at skabe et så godt risikojusteret afkast på pensionsordningerne som muligt. Vi har samtidig et ansvar for at investere bæredygtigt og sikre, at det ikke sker på bekostning af kommende generationer. Vi ønsker at understøtte en bæredygtig udvikling og bidrage positivt til samfundet og menneskers levevilkår. Nogle af de mest presserende udfordringer for at kunne skabe en bæredygtig fremtid er klimaforandringerne, som blandt andet forårsages af den stigende udledning af drivhusgasser og stigende temperaturer. De globale klimaforandringer vil få konsekvenser for alle verdens regioner og forventes at blive intensiveret i de kommende årtier. Derfor er behovet for nye tiltag og en bæredygtig, grøn omstilling mere nødvendig nu end nogensinde før. Vores daglige arbejde i AP Pension, men også vores initiativer og rapporteringer, er præget af en anerkendelse af, at vi som pensionsselskab kan spille en vigtig rolle i at skabe positive forandringer og bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Vi støtter målsætningen i Parisaftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader og at arbejde for at begrænse den til 1,5 grader. I 2021 tilsluttede vi os The Paris Aligned Investment Initiative (PAII) og forpligtede os dermed til at have en CO2-neutral investeringsportefølje senest i år I 2022 vil vi begynde at realisere dette ved at udarbejde både kortsigtede og langsigtede mål for CO2-reduktion og bruge dem som rettesnor til at monitorere vores indsats på området. Derudover støtter vi op om FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor flere af verdensmålene er relateret til nødvendige indsatser mod klimaforandringer og håndtering af klimarelaterede risici. Vi opdaterer og offentliggør vores klimarapport en gang årligt, og vi tager udgangspunkt i anbefalingerne om finansiel klimarapportering udarbejdet af The Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD). TCFD er et globalt klimainitiativ, som blev dannet i 2015, og de første anbefalinger blev udgivet i Anbefalingerne udgør en fælles og anerkendt referenceramme til rapportering af klimarelaterede finansielle risici og muligheder. Vi har valgt at støtte anbefalingerne, da en mere ensartet rapportering er med til at skabe et bedre grundlag for sammenligning og større gennemsigtighed for kunder og andre interessenter. Derudover giver anbefalingerne os et konkret værktøj til at identificere, analysere, vurdere og udvikle vores egen tilgang. Det er vigtige trin for at få et fyldestgørende indblik i de klimarelaterede risici og muligheder, der eksisterer i vores investeringsunivers og portefølje. Vi ser på, hvordan disse potentielt kan påvirke vores investeringer, og samtidig vurderer vi, om de processer, som vi har på plads for at håndtere dem, er tilstrækkelige. Baseret på målinger og analyser, som dem vi fremlægger i klimarapporten, kan vi løbende vurdere vores AP Pension TCFD klimarapport

4 valgte indsatser på området. Resultaterne af analyserne udgør dermed grundlaget for vores videre arbejde med de risici, vi er eksponerede for på klimaområdet. Rapporten er struktureret efter TCFD s anbefalinger, som er opdelt i fire hovedområder: Overordnede rammer og ledelse Strategi Risikohåndtering Nøgletal og mål Fokusset på klima er ikke kun voksende for investorer, men også for politikere, borgere og organisationer har især været kendetegnet ved kommunikationen om klimaforandringernes presserende karakter på det internationale niveau. Der er ligeledes en voksende anerkendelse af, at udviklingen medfører alvorlige risici, hvis ikke den adresseres nu. FN s klimapanel (IPCC) understreger, at hvis den globale opvarmning overskrider 1,5 grader i de kommende årtier, vil mange menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlige risici sammenlignet med et scenarie, hvor den globale opvarmning forbliver under 1,5 grader. FN understreger i deres rapporter fra februar og april 2022, at omfanget og størrelsen af klimaforandringernes konsekvenser er større end anslået i tidligere vurderinger, og at der er behov for en ambitiøs og accelereret handling. Vi vil tage højde for de globale klimaudfordringer og klimarisici i vores investeringsstrategi, så vores investeringer fortsat kan foretages ansvarligt og leve op til målene i Parisaftalen. Udøvelse af aktivt ejerskab vil forblive et fokus. Vi stemmer på selskabers generalforsamlinger ud fra et bæredygtighedsperspektiv, og vi går i dialog med selskaber og deltager i kampagner om klima og Parisaftalen. Vi har implementeret tiltag med henblik på at reducere vores eksponering mod fossile selskaber, mens vores andel af grønne investeringer er steget væsentligt i løbet af Vi arbejder også på at give yderligere klimarelaterede oplysninger om vores investeringer ud fra den såkaldte EU-taksonomi. Den indeholder seks miljømæssige mål, som investorer skal opgøre deres investeringer i forhold til, så der med tiden opnås en fælles klassifikation af, hvilke aktiviteter der er miljømæssigt bæredygtige. De to første miljømål i EU-taksonomien handler om klima. Målene giver et godt afsæt for at kunne beskrive, i hvilket omfang investeringerne er i overensstemmelse med taksonomiens kriterier. En TCFD-rapportering supplerer en rapportering på EU-taksonomien ved ikke alene at gøre status, men også ved at se længere ud i tiden i form af klimascenarier for porteføljen og prognoser for udviklingen. AP Pension TCFD klimarapport

5 1 Overordnede rammer og ledelse

6 Overordnede rammer og ledelse A. Bestyrelsens tilsyn med klimarelaterede risici og muligheder Bestyrelsen i AP Pension vælges årligt som repræsentanter for vores kunder og har ansvaret for at sikre, at investeringstilgangen reflekterer AP Pensions værdier og målsætninger. Bestyrelsen identificerer investeringsmuligheder og klimarisici gennem de strategiske beslutninger, der træffes om de overordnede rammer for AP Pensions investeringspolitik, målsætninger og ved at vedtage nye tiltag for investeringer og konkrete mandater. Bestyrelsen forholder sig til bæredygtighedsrisici knyttet til de nye investeringsmandater, idet der eksplicit skal indgå beskrivelser og vurderinger af disse risici i alle relevante indstillinger til bestyrelsen. Beslutningerne bliver udmøntet i konkrete retnings- linjer for investeringsområdet, og de fremgår af vores politik for ansvarlighed og bæredygtighed på investeringsområdet. Politikken er tilgængelig på appension.dk, og den udgør rammen for, hvordan kundernes penge investeres på en ansvarlig og bæredygtig måde, hvor klima udgør et vigtigt element. AP Pensions direktion implementerer bestyrelsens ønsker i praksis og har ansvaret for, at der tages en sund risiko i hele organisationen i henhold til eksisterende politikker og retningslinjer og inden for de gældende investeringsrammer. Risiko- og aktuarkomitéen spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Det er AP Pensions investeringsafdeling og afdeling for bæredygtige investeringer, der implementerer politikken og udarbejder nye tiltag, som bestyrelsen skal beslutte, om den vil godkende. Politikker vedtages af bestyrelsen en gang årligt. Bestyrelsen modtager følgende rapportering relateret til klimarisici Årlig klimarapport ud fra TCFD-anbefalingerne Årlig rapportering i CSR-rapport om status og tiltag på klimaområdet, herunder hvordan vores politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført Halvårlig rapportering om aktiviteter inden for ansvarlige og bæredygtige investeringer, herunder også konkrete indsatser på klimaområdet B. Direktionens rolle i vurdering og håndtering af klimarelaterede risici og muligheder Den overordnede investeringsstrategi, hvor klimarelaterede risici indgår, bliver behandlet årligt i Risiko- og Aktuarkomitéen, hvor direktionen er medlemmer. Det finder sted, før strategien bliver behandlet og vedtaget af bestyrelsen. AP Pensions administrerende direktør er øverst ansvarlig for eksekveringen af strategien med mulighed for at delegere beføjelser til blandt andet investerings- direktøren. Direktionen har ansvar for at etablere et effektivt ledelsessystem, der sikrer en sund og fornuftig ledelse af AP Pensions virksomhed, og den skal sikre, at risiko- styringen bliver implementeret og udført i alle grene af virksomheden. Direktionen arbejder desuden med at udvikle AP Pensions strategier i forhold til resultater og mål, hvor klima indgår som et uundgåeligt emne både nu og i fremtiden. Porteføljeforvaltere i investeringsafdelingen er ansvarlige for at identificere og håndtere væsentlige ESG-risici og muligheder i deres investeringer, inklusive de risici, som klimaforandringerne udgør og kan udgøre på lang sigt. Vores afdeling for bæredygtige investeringer rapporterer direkte til investeringsdirektøren og understøtter de øvrige i investeringsafdelingen i vurdering, håndtering og rapportering af materielle ESG-relaterede emner. Klima- risici er således en integreret del af investeringsstrategien på tværs af alle aktivklasser. Håndtering af klimarisici er tilsvarende en integreret del af arbejdet i vores datterselskab, AP Ejendomme A/S, der består af vores ejendoms- investeringer, ejendomsudviklingsprojekter og ejendomsdrift. AP Pension TCFD klimarapport

7 Overordnede rammer og ledelse AP Pensions governancestruktur i forhold til klimarelaterede risici og muligheder Hensyn til klima er forankret i hele vores organisation, og hensyn til klimarisici er integreret på mange niveauer i organisationen. Vi har beskrevet de væsentligste udvalg, komitéer og af- delinger, der i AP Pension beskæftiger sig med klimarisici i forskellig grad. Risiko- og aktuarudvalg Behandler på forhånd bestyrelsens beslutninger og rapportering om blandt andet AP Pensions samlede risikobillede og risikostyring Bestyrelse Træffer endelige beslutninger om indsatser Direktion Sikrer et effektivt risikostyringssystem til at håndtere risici i overensstemmelse med AP Pensions politikker og retningslinjer Investeringsudvalg Behandler på forhånd, hvordan bestyrelsen skal fastsætte selskabets investeringsstrategi, herunder grænser og mandater, og overvåger, at strategien på investeringsområdet bliver fulgt Risiko- og aktuarkomité Er et beslutnings- og rapporteringsorgan i forhold til AP Pensions samlede risikobillede og risikostyring Komité for Samfundsansvar Udvikler og forankrer arbejdet med samfundsansvar på tværs af organisationen, herunder på investeringsområdet Investeringskomité Investeringskomitéen træffer beslutninger om at foretage investeringer, drøfter risikoprofil og gennemfører en årlig gennemgang af rammer, benchmark og rapportering AP Pensions Investeringsafdeling Udmønter beslutninger i forskellige aktivklasser AP Ejendomme Udmønter investeringsbeslutninger relateret til AP Pensions ejendomsportefølje Arbejdsgruppe for Bæredygtige Investeringer Drøfter nye tiltag og forbereder oplæg til Komité for Samfundsansvar relateret til bæredygtighed, herunder om AP Pensions klimaindsats Afdeling for Bæredygtige Investeringer Monitorerer og implementerer AP Pensions politikker sammen med investeringsafdelingen og udarbejder nye tiltag AP Pension TCFD klimarapport

8 Hvor er vi tekst I fokus Bestyrelsesformandens perspektiv Bestyrelsen har ansvar for den overordnede ledelse og udvikling af den strategiske retning for AP Pension. Bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen har følgende overvejelser om AP Pensions rolle i indsatsen for at mindske den globale opvarmning. Baggrunden for at bestyrelsen besluttede, at AP Pension skal gå ind i et Net Zero-samarbejde, og at investeringerne skal være klimaneutrale senest i 2050 Bestyrelsen besluttede, at AP Pension skulle tilsluttes et internationalt samarbejde om klimaneutralitet, Paris Aligned Investment Initiative, som drives af netværket IIGCC (The Institutional Investors Group on Climate Change). Tilslutningen betyder, at vores investeringsportefølje skal være klimaneutral senest i Vi ønskede, at AP Pensions tilsluttede sig for at være tydelige over for vores omverden om, at vi understøtter Parisaftalens klimamål med handlinger og klare målsætninger. Strategien i AP Pension har hidtil været at fokusere på korte og mellemlange håndgribelige mål, som eksempelvis at øge investeringerne i den grønne omstilling frem mod Med tilslutningen til IIGCC s Paris Aligned Investment Initiative forpligter vi os til en endnu mere langsigtet klimaplan med delmål frem mod Vi vil som bestyrelse gerne være tydelige om, at AP Pensions klimaambitioner gælder for hele porteføljen og ikke bare et hjørne af den. Vi oplever i øget grad, at vores kunder tænker på klima og ansvarlige investeringer, og vi oplever efterspørgsel fra medlemmer og kunder på klimadagsordenen. Det er bestyrelsens ønske, at AP Pension med tilslutningen står tydeligt frem for omverdenen ved at fastlægge klare klimamål. AP Pensions rolle i at håndtere en kompleks udfordring som global opvarmning Det er vores ansvar at integrere klima i vores langsigtede strategi. Håndteringen af klimarisici er også en vigtig del af den strategiske agenda i AP Pension. FN s klimapanel har fremlagt deres sjette hovedrapport og har med den trykket på alarmknappen. Havet og temperaturen stiger med hidtil uset hastighed. De understreger, at det er vigtigt, at alle gør deres, og det er afgørende at holde målsætningen om en global opvarmning på 1,5 grader i live. En opgave, som vi støtter i AP Pension. Vi kan som investor gøre en forskel og sende vigtige signaler om en grøn omstilling af markedet med vores ca. 175 mia. kr. under forvaltning. Vi er i en global sammenhæng bare en lille investor, men ved at gå sammen med AP Pension TCFD klimarapport

9 Hvor er vi tekst I fokus andre investorer har vi mulighed for at påvirke de selskaber, vi investerer i. Vi fører aktivt ejerskab og dialoger og er også på den måde med til at påvirke de globale selskaber i den rigtige retning. Vi oplever anerkendelse for vores engagement. Bestyrelsens overvejelser i forbindelse med finansielle risici forbundet med klimaforandringerne og hvordan bestyrelsen sikrer, at klimarisici håndteres Vi lever i en tid, hvor klimarisici må integreres i beslutningerne på samme vis som andre typer af finansielle risici. Det betyder, at vi skal sikre vores værdier ved at medtænke de risici, men også at vi skal se de muligheder, som grøn omstilling og klimaforandringer fører med sig. Antallet af voldsomme vejrhændelser er stigende over hele verden. Vi så i sommeren 2021, hvordan voldsomme oversvømmelser ramte Tyskland hårdt med store ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Klimaforandringerne påvirker hele verden og sætter et aftryk på mange dele af økonomien. Når der sker ændringer i økosystemernes balance, som vi ser det med den globale opvarmning, har det en meget gennemgribende karakter. Bestyrelsen er bevidst om de finansielle risici, der følger med klimaforandringerne, og vi må sikre, at AP Pension integrerer klimaperspektivet, når der investeres. Et oplyst grundlag og stærk viden er grundlaget for en stærk strategi. Derfor udarbejder AP Pension hvert år denne TCFD-rapport, som netop beskriver muligheder og risici fra et klimaperspektiv og er med til at skabe et grundlag for den strategiske tilgang. Og hvordan omsætter vi så det til konkrete handlinger? Helt konkret forholder bestyrelsen sig f.eks. til klima og bæredygtighed ved nye investeringsmandater og indstillinger. Organisatorisk er analyserne af de klimarelaterede finansielle risici integreret på mange niveauer i organisationen, og det er en vigtig præmis for arbejdet med klimarisici. Der er ingen tvivl om, at opgaven med at integrere hensynet til klima i investeringerne er et langt sejt træk uden hurtige løsninger. Det er bestyrelsens opgave at tage højde for klimarisici som en del af den strategiske udvikling af AP Pension, og vi sørger for at lægge den langsigtede klimakurs ud med ambitiøse mål. AP Pension TCFD klimarapport

10 2 Strategi

11 Hvor er vi tekst Strategi Vi har en offensiv og aktiv investeringsstrategi, hvor vi løbende identificerer investeringsmuligheder og tilhørende risici, herunder klimarisici. Vi er også en langsigtet investor, hvilket gør, at vi er nødt til at identificere og forholde os til de langsigtede muligheder og risici, som klimaforandringerne udgør. Vi har fokus på at skabe attraktive afkast til vores kunder, samtidig med at vi integrerer hensyn til klimarisici og ESG-faktorer i vores investeringsprocesser. Vi har forpligtet os til på lang sigt at have sammensat en portefølje, der er i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen og dermed er CO2-neutral senest i 2050, og at vi aktivt bidrager til den grønne omstilling. Vores politik for ansvarlighed og bæredygtighed på investeringsområdet udgør grundlaget for vores arbejde med bæredygtighed og indebærer blandt andet de beslutninger, vores bestyrelse har truffet i relation til klima. Det har resulteret i, at vores strategiske tilgang overvejende består af tre fokusområder: Tilvalg, hvor vi foretager positiv udvælgelse af selskaber, der har dokumenteret positive bidrag til en bæredygtig udvikling, aktivt ejerskab, hvor vi bruger vores ejerskabsposition til at påvirke selskaber til at fremme den bæredygtige dagsorden, og screening, hvor vi fravælger at investere i selskaber, der udgør den største trussel mod at opnå af målene i Parisaftalen. AP Pension TCFD klimarapport

12 Strategi Tilvalg At tilvælge investeringer, som fremmer den grønne omstilling Aktivt ejerskab At påvirke selskaber i en mere bæredygtig retning Fravalg At fravælge selskaber med størst negativ belastning for klimaet Vi har konkrete målsætninger for investeringer relateret til den grønne omstilling på henholdsvis mindst 20 mia. kr. og mindst 10 procent af porteføljen i 2023 og 20 procent af porteføljen i Målsætningerne er nogle af de mest ambitiøse i den danske pensionssektor. Med AP Bæredygtig tilbyder vi vores kunder et fuldt ud bæredygtigt pensionsprodukt, hvor der tilvælges selskaber med positive bidrag til en bæredygtig udvikling ud fra FN s 17 verdensmål, og hvor investeringer relateret til den grønne omstilling er en væsentlig del af porteføljen. Vi har følgende tre mandater specifikt relateret til den grønne omstilling: Grønne obligationer Danske ejendomme, hvor nybyggerier bliver bæredygtighedscertificeret Investeringer i vedvarende energi Vi anmoder selskaber om at offentliggøre klimadata og kontakter selskaber med opfordring til at sætte videnskabeligt baserede klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen. Som en del af blandt andre Climate Action 100+ initiativet, IIGCC og CDP arbejder vi sammen med andre investorer for at lægge større pres på selskaber til at handle på klimaområdet. Vi stemmer på selskabers generalforsamlinger ud fra et bæredygtighedsperspektiv for at påvirke dem til at skabe mere bæredygtige forretningsmodeller og tage højde for klimarisici. Vi søger at påvirke beslutningstagere med relevans for selskabers ageren. Vi er medlem af IPDD, hvor vi i dialog med politikere ønsker at øge beskyttelsen af skovområder og begrænse ulovlig rydning af dem. Baseret på klimabelastning og lille sandsynlighed for grøn omstilling screener vi vores investeringsunivers og fravælger at investere i: Selskaber, hvor en andel på 30 procent eller mere af omsætningen er relateret til udvinding af termisk kul eller tjæresand. Selskaber, hvor 5 procent eller mere af omsætningen er relateret til udvinding af termisk kul eller brug af termisk kul til energiproduktion. Derudover skal de pågældende selskaber have planer om at udvide deres kulaktiviteter signifikant. Fra år 2023 vil vi ikke foretage nye investeringer i selskaber med fossil eksponering, som ikke har udviklet en tilstrækkelig klimastrategi eller offentliggjort ambitioner om at handle i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. AP Pension TCFD klimarapport

13 Strategi A. Klimarelaterede risici og muligheder i et kort-, mellem- og langsigtet perspektiv I februar og april 2022 udkom FN s klimapanel (IPCC) med nye rapporter om konsekvenserne af klimaforandringerne og behovet for handlinger. En global opvarmning, som nærmer sig 1,5 grader i den nære fremtid, vil forårsage uundgåelige stigninger i adskillige klimarelaterede farer og medføre risici for økosystemer og mennesker. FN s klimapanel fremhæver, at hvis den globale opvarmning midlertidigt overskrider 1,5 grader i de kommende årtier, vil mange menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlige risici, og det øger vigtigheden af, at der handles nu. Enhver yderligere forsinkelse af fælles global handling vil forpasse muligheden for at udnytte et lille og hurtigt-lukkende vindue, der kan sikre en beboelig og bæredygtig fremtid for alle. Handlinger skal gennemføres af alle aktører, såvel regeringer som det øvrige civilsamfund. Ved COP26 i Glasgow i 2021 spillede den finansielle sektor en afgørende rolle, og der indgik i konferencen et forhandlingsspor om Climate Finance. Det skete under anerkendelse af, at institutionelle investorer og proaktive partnerskaber også spiller en vigtig rolle i at bidrage til en omstilling og fastholde målet om temperaturstigning på under 2 grader. Det er nødvendigt, at vi løbende identificerer de relevante risici og muligheder, vi har som investor. I relation til klimaforandringerne skelnes der især mellem fysiske og transitoriske risici for økonomien og finansiel stabilitet. Fysiske risici relaterer sig først og fremmest til forandringer af klimaet, herunder øget vandstand og mere ekstreme vejrfænomener. Det vil have afgørende betydning for sikkerheden for bygninger samt fødevareproduktion til store dele af verden. Klimaforandringerne nødvendiggør en overgang til en verden, hvor der udledes mindre CO2, hvilket indebærer transitionsrisici. Overgangen vil nemlig betyde fundamentale ændringer inden for mange sektorer, og en stribe eksisterende forretningsmodeller vil blive udfordret. Sektorer med højt CO2-aftryk som olie-, kul- og forsyningssektoren er oplagte eksempler på sektorer, der vil blive udfordret. Også bilproducenter, shipping, luftfart, byggeri og tung industri vil blive påvirket af omstillingen. Det kan give mulighed for en række attraktive investeringsmuligheder, når verden bevæger sig mod lavere CO2-udledning. Der vil opstå investeringsmuligheder i form af vedvarende energi og virksomheder, der kan skabe teknologiske innovationer inden for eksempelvis batterilagring, løsninger til energioptimering og udvikling af mere bæredygtigt brændsel til fly, skibe og industri. Bilproducenter, der vinder slaget om eksempelvis elbiler, vil formentlig også få et enormt marked. Tilsvarende kan det vise sig, at brint-teknologien er elbilen overlegen, og det vil så igen skabe nye transitoriske investeringsmuligheder og efterlade investeret kapital som stranded assets. Også lande, der i høj grad er afhængige af indtægter fra olieindustrien, bliver påvirket af denne omstilling. Politiske ændringer til at understøtte overgangen til en verden med lavere CO2-udledning og teknologiske fremskridt vil være helt afgørende for, hvilke investeringsmuligheder og risici der vil opstå. Vi har identificeret forskellige risici og muligheder inden for scenarier beskrevet i det Internationale Energiagenturs (IEA) årlige World Energy Outlook rapport. Disse er Sustainable Development Scenariet (SDS/lavt CO2- scenarie) og Stated Policies Scenariet (STEPS/højt CO2- scenarie). Sidstnævnte scenarie betegner vi som et højt CO2-scenarie, da udviklingen i dette scenarie bidrager til en højere temperaturstigning end SDS. AP Pension TCFD klimarapport

14 Strategi Kort- og langsigtede risici Her følger en redegørelse for kort- og langsigtede risici samt muligheder, vi har identificeret i de to scenarier: Risici i et lavt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Lovgivningsmæssige Øgede lovgivningsmæssige krav vil påvirke alle aktivklasser, men i særdeleshed investeringer i selskaber med høj udledning af drivhusgasser, eksempelvis energisektoren. Udfordringen for AP Pension er at identificere, hvilke aktivklasser, sektorer og virksomheder der bliver mere eller mindre attraktive i takt med, at de lovgivningsmæssige krav øges. Mellem til lang sigt (+3 år) Politiske tiltag vil sammen med forbrugernes efterspørgsel sætte krav til virksomheders transitionsevne. Her vil industrier med særlig høj eksponering til CO2-udledning påvirkes mest, blandt andet som resultat af potentiel CO2-skat, udfasning af kul og udfasning af biler med forbrændingsmotorer. Her er det i høj grad virksomheders udviklingsomkostninger, der kan anses som værende uundgåelige for at overleve transitionen til en lav CO2-økonomi. Det må forventes, at der vil komme politiske tiltag, som ikke længere er frivillige, men obligatoriske, herunder f.eks. mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne ved opførelse af nye eller renovering af eksisterende bygninger. Omlægning af særligt produktionen af byggematerialer vil kræve stor innovation af den eksisterende produktionsform. Det samme vil gælde for landbruget, der som branche vil blive mødt med skærpede og bindende krav fra politisk side. AP Pension TCFD klimarapport

15 Strategi Kort- og langsigtede risici Risici i et lavt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Mellem til lang sigt (+3 år) Teknologiske Tempoet på omstillingen er afgørende for værdiansættelsen af fossile reserver samt virksomheder, hvis omsætning er stærkt afhængig af fossile brændstoffer. Udfordringen for AP Pension er at vurdere, hvilke teknologier der kommer til at lykkes, samt i hvilket tempo nye teknologier kommer til at påvirke virksomheder og sektorer. Der er risiko for fejlinvesteringer som følge af manglende visibilitet på vindende teknologier eller strategier. Forretningsmodeller baserede på teknologier, der ikke er levedygtige på længere sigt, vil på et tidspunkt bryde sammen, og der vil realiseres tab for de investorer, der holder aktiver i disse selskaber. Vi kan ikke undgå denne risiko, men aktiv forvaltning afvejer løbede risici mod afkast. En ændring i opfattelsen af atomkraft på baggrund af EU s klassificering af aktiviteten som en del af den fremtidige løsning til at imødekomme verdens stigende energibehov kan i betydelig grad reducere det fremtidige behov for andre rene energiformer som sol og vind. Derudover kan der blive overskud af konventionel genereringskapacitet, hvis energilagring bliver udbredt, hvilket kan føre til fald i værdien af andre aktiver. AP Pension TCFD klimarapport

16 Strategi Kort- og langsigtede risici Risici i et lavt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Mellem til lang sigt (+3 år) Markedsmæssige Teknologiske og markedsmæssige risici hænger på kort sigt sammen. Omstillingen kommer til at indebære adfærdsforandringer hos forbrugere, som kan skyldes enten en ændring i præferencer eller teknologiske forandringer. Udfordringen for AP Pension er at vurdere, hvilke teknologier og præferencer der kommer til at slå igennem. Flow af kapital ind i klimavenlige investeringer kan skabe udfordringer for at finde attraktive investeringer ud fra et værdiansættelsesperspektiv. Risiko for, at risikopræmier på klimavenlige investeringer ikke reelt vil afspejle den finansielle risiko. Hvis olieeksporterende økonomier ikke formår at omstille sig til en verden med lavere forbrug af fossile brændsler, risikeres statsbankerot. AP Pension TCFD klimarapport

17 Strategi Kort- og langsigtede risici Risici i et lavt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Mellem til lang sigt (+3 år) Fysiske Fysiske risici indebærer risici ved investeringer i reale aktiver både ved långivning og ved direkte ejerskab, da der kan forekomme skader og stigende omkostninger til sikring mod ekstremt vejr. Hyppigere frekvens af naturkatastrofer vil ikke kun medføre fysiske effekter på jordens økosystemer, men vil også påvirke verdens- markederne gennem eksempelvis forstyrrelser i forsyningskæder. Det må forventes, at landbrugets produktionsform skal omlægges væsentligt for at imødekomme efterspørgslen efter fødevarer i et ændret klima. Klimaudfordringer kan betragtes som en risikovægt i selskabernes forpligtelser og dermed i sidste ende være en hæmsko for overskud til aktionærerne. Forventet hyppigere forekomst af ekstremt vejr og forøget vandstand vil lede til forøgede risici for udsatte lande og potentiel risiko for nabolande i form af klimaflygtninge, hvilket vil påvirke værdien af især Emerging Markets-statsobligationer. I et lavt CO2-scenarie er det underforstået, at klimaudfordringen bliver håndterbar, men stadig med hyppigere forekomst af ekstremt vejr end i dag. Risiko for ændrede vejrmønstre, herunder vind og sol-indstråling, vil potentielt ændre forudsætningerne for investeringerne. AP Pension TCFD klimarapport

18 Strategi Kort- og langsigtede risici Risici i et højt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Mellem til lang sigt (+3 år) Lovgivningsmæssige Øgede lovgivningsmæssige krav vil påvirke alle aktivklasser og i særdeleshed investeringer i selskaber med høj udledning af drivhusgasser, eksempelvis energisektoren. Udfordringen for AP Pension er at identificere hvilke aktivklasser, sektorer eller virksomheder, som gøres mere eller mindre attraktive i takt med, at de lovgivningsmæssige krav øges. Investeringer i grønne teknologier kan have sværere ved at konkurrere med billigere fossile alternativer, hvis ikke de fornødne politiske beslutninger tages til en transition til en verden med lav CO2-udledning. Politiske tiltag inden for bevarelse af grønne ressourcer såsom skov og begrænsning af udvinding af sorte ressourcer som olie og kul, der kan have både positive og negative implikationer for det finansielle afkast. AP Pension TCFD klimarapport

19 Strategi Kort- og langsigtede risici Risici i et højt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Mellem til lang sigt (+3 år) Teknologiske Tempoet på omstillingen er afgørende for værdiansættelsen af fossile reserver samt virksomheder, hvis omsætning er stærkt afhængig af fossile brændstoffer. Udfordringen for AP Pension er at vurdere, hvilke teknologier der kommer til at lykkes, samt i hvilket tempo nye teknologier kommer til at påvirke virksomheder og sektorer. Der er risiko for fejlinvesteringer som følge af manglende visibilitet på vindende teknologier og strategier. Investeringer i grønne teknologier vil give et afkast, der er lavere end forventet, hvis overgangen til en verden med lav CO2-udledning ikke sker, idet værdiansættelsen er fastlagt ud fra sådan et scenarie. Desuden kan et fornyet syn på atomkraft drevet af nødvendighed og af en grøn klassificering ifølge EU-taksonomien ændre vilkårene for energiproducenter, herunder traditionelle grønne energianlæg som sol og vind. AP Pension TCFD klimarapport

20 Strategi Kort- og langsigtede risici Risici i et højt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Mellem til lang sigt (+3 år) Markedsmæssige Teknologiske og markedsmæssige risici hænger på kort sigt sammen. Omstillingen kommer til at indebære adfærdsforandringer hos forbrugere, som kan skyldes enten en ændring i præferencer eller teknologiske forandringer. Udfordringen for AP Pension er at vurdere, hvilke teknologier og præferencer der kommer til at slå igennem. Sandsynlighed for ikke at foretage potentielt attraktive investeringer, hvis disse findes inden for fossile brændstoffer. Flow af kapital ind i klimavenlige investeringer kan skabe udfordringer for at finde attraktive investeringer ud fra et værdiansættelsesperspektiv. Risiko for at risikopræmier på klimavenlige investeringer ikke reelt vil afspejle den finansielle risiko. AP Pension TCFD klimarapport

21 Strategi Kort- og langsigtede risici Risici i et højt CO2-scenarie Risikotype Finansielle implikationer for AP Pension Kort sigt (1-3 år) Mellem til lang sigt (+3 år) Fysiske Fysiske risici indebærer risici ved investeringer i reale aktiver både ved långivning og ved direkte ejerskab, da der kan forekomme skader og stigende omkostninger til sikring mod ekstremt vejr. Hyppigere frekvens af naturkatastrofer vil ikke kun medføre fysiske effekter på jordens økosystemer, men vil også påvirke verdens- markederne gennem eksempelvis forstyrrelser i forsyningskæder. Det må forventes, at det ændrede klima vil påvirke landbrugets produktion og dermed det samlede udbytte. Risiko for ændrede vejrmønstre, herunder vind og solindstråling, vil potentielt ændre forudsætningerne for investeringerne. Forøget risiko for, at ekstremt vejr kan lede til skade på danske ejendomme og dermed, at pantet under danske realkreditobligationer eroderes. For direkte lån med pant i fast ejendom vil risikoen i et vist omfang afhænge af, om vi formår at inkludere fysiske klimarelaterede risici som en del af fremtidig due diligence for kommende lån. Det er muligt, at bygningsplaceringer i nærheden af havet ikke længere vil være attraktive, idet omkostningerne til stormflodsikring af bygningerne og den omkringliggende infrastruktur ikke længere står mål med det opnåelige lejeniveau på markedet. I yderste konsekvens kan der være eksisterende bygninger, der ikke længere vil kunne benyttes, hvorefter værdien heraf vil være nul. AP Pension TCFD klimarapport

22 Strategi Muligheder Mellem- til langsigtede muligheder (+3 år) Lavt CO2-scenarie Højt CO2-scenarie Aktier Vi ser en mulighed i, at selskaber, som kan omstille sig selv mod mere bæredygtig virksomhedsdrift, er bedre udstyret til at overleve markedsstrukturer og lovkrav i et lavt CO2- scenarie. Emissionstunge industrier er allerede nu underlagt betydelige udfordringer og pres. Vi vurderer dog, at sektorerne inden for biler, shipping, luftfart, byggeri og tung industri har en omstillingsevne, der gør dem egnede til at trives i et højt CO2-scenarie. Obligationer Realkreditinstitutterne, og snart også den danske stat, udsteder flere og flere grønne obligationer og andre typer af klimarelaterede obligationer. Obligationerne tilbyder samme afkast som sammenlignelige obligationer. - Direkte lån Der kan opstå nye investeringsmuligheder i långivning med pant i infrastruktur, der skal understøtte den grønne omstilling. - Kredit Virksomhedskredit Ligesom i aktier vil der opstå nye forretningsmodeller. Disse vil vores aktive forvalter løbende forholde sig til og investere i, hvis det er opportunt fra et kreditperspektiv. Emerging Markets-statsobligationer Hvis verden bliver mere ustabil som følge af klimaændringer og fejlede nationer, kan det i en global kontekst medføre taktiske muligheder. AP Pension TCFD klimarapport

23 Strategi Muligheder Mellem- til langsigtede muligheder (+3 år) Lavt CO2-scenarie Højt CO2-scenarie Kredit Emerging Markets-statsobligationer Investeringsuniverset er veldefineret, og derfor kommer der ikke strukturelt nye investeringsmuligheder. Der vil være skift i de relative kreditkvaliteter, så ligesom der er risiko for, at olieeksportører bliver udfordret, kan andre økonomier, som er bedre til at gribe omstillingen, opleve forbedret bonitet. Ejendomme Anvendelse af vedvarende energi til forsyning af vores bygninger, herunder vind, solceller, hydro og geotermi. Understøttelse af disse teknologier kan ske i form af strategiske partnerskaber. Ligesom ved aktier ser vi en mulighed i, at et selskab, som kan omstille sig selv henimod mere bæredygtig virksomhedsdrift, står bedre i forhold til at overleve markedsstrukturer og lovkrav i et lavt CO2-scenarie. Bygninger beliggende højt i terrænet vil være mere attraktive end bygninger med høj risiko for oversvømmelser. Bygninger beliggende langt fra kyster vil også være i mindre risiko for oversvømmelse end meget kystnære ejendomme. Infrastruktur Fortsat muligheder inden for vedvarende energikilder såsom sol, vind og hydro samt videre i værdikæden såsom Power-to-X, energiopbevaring som batteri-teknologier, Carbon Capture and Storage (CCS) og lignende teknologier. Energiopbevaring Finansieringsmodeller til energiopbevaringsteknologier. Dansk Landbrug Omlægning af produktion, dyrkning af nye produkter og udvikling af ny teknologi til brug for landbruget. Dyrkning af nye produkter, der kan tåle højere temperaturer og/eller mere vand. AP Pension TCFD klimarapport

24 Strategi B. Klimarelaterede risici og muligheder for vores virksomhed De klimarelaterede risici og muligheder, vi har identificeret, kan både have en positiv og negativ påvirkning på vores investeringsstrategi. Vi har udarbejdet et såkaldt heat map, som afspejler, hvordan de to forskellige scenarier i forskellige tidshorisonter vil påvirke vores investeringsstrategi i forhold til forskellige aktiver. En grøn markering betyder, at vi ser få risici, muligvis med alternative muligheder. En gul markering betyder, at vi ser en del risici, men at vi også har identificeret nogle muligheder. En rød markering betyder, at risici overstiger mulighederne. Påvirkning på investeringsstrategi Sustainable Development Scenario, SDS (lavt CO2-scenarie) Stated Policies Scenario, STEPS (højt CO2-scenarie) Kort sigt Lang sigt Kort sigt Lang sigt Aktier Obligationer Direkte Lån Kredit Virksomheder EMD Virksomheder EMD Virksomheder EMD Virksomheder EMD Ejendomme Grøn energi Infrastruktur Dansk landbrug AP Pension TCFD klimarapport

25 Strategi Aktier: Inden for aktier har vi identificeret både risici og muligheder relateret til klima i begge scenarier på både lang og kort sigt. Da investeringshorisonten generelt er lang i aktier, er det primært også et langsigtet perspektiv, vi tager, når vi forholder os til risici. Fysiske risici i form af klimaforandringer kan allerede nu vurderes til at påvirke vores verden såvel som vores investeringsunivers. Vi vurderer ligeledes, at et lavt CO2-scenarie vil kræve omkostninger forbundet med transitionen og den grønne omstilling på både den korte og mellemlange sigt og udgør dermed også en finansiel risiko. Vi kategoriserer derfor aktier som gul i vores heat map, da vi identificerer risici inden for alle tidsperspektiver og scenarier, men samtidig også ser aktiv forvaltning som et værktøj til at minimere omfanget af disse risici. Obligationer: Inden for obligationer har vi ikke identificeret store klima-relaterede risici, da vi primært investerer i realkreditobligationer og i statsobligationer fra Danmark og Tyskland. Realkreditinstitutterne har mulighed og tradition for at stramme lånepraksis og ændre priser for at imødekomme nye risici og beskytte kreditværdigheden. Der er dog forøget risiko for, at ekstremt vejr kan lede til skade på danske ejendomme, og der er ligeledes risiko for, at visse områder bliver ubeboelige. Det vil medføre, at pantet under danske realkreditobligationer vil eroderes. Denne effekt ses i mindre omfang i dag. Men det er dog stadig vores vurdering, at der endnu ikke er blevet identificeret nogen relativt store risici, og vi har derfor kategoriseret obligationer som grøn i vores heat map inden for alle tidsperspektiver og begge scenarier. Direkte lån: Den grønne omstilling forventes at generere attraktive udlånsmuligheder, og det er en del af vores fokusområde. Der vil dog også være klimarelaterede risici forbundet hermed og flest i et højt CO2-scenarie. De fleste risici, vurderer vi, vil være fysiske, da vi vil være varsomme med udlån mod aktiver med tydelige transitoriske risici. Det afgørende vil være, om vi formår at identificere de klimarelaterede risici i tilstrækkelig grad i vores due diligence, hvilket alt andet lige vil være sværere i et højt CO2-scenarie, og jo længere løbetid lånene har. Da vi har mulighed for at gøre dette, ser vi det derfor heller ikke som nødvendigt at identificere direkte lån i en rød kategori på vores heat map. Vi har til gengæld i et kort tidsperspektiv vurderet, at der ikke er nogen markante risici inden for denne aktiv-gruppe, og har derfor kategoriseret direkte lån i et lavt CO2-scenarie som værende grøn. Dette skyldes, at fysiske skader forårsaget af klimaforandringer ikke forventes at kunne erodere pantets værdi inden for en kort årrække. Kredit: I kredit er investeringshorisonten begrænset til kredittens løbetid. Vi mener, at der er en fundamental forskel mellem, hvordan risici spiller sig ud i henholdsvis aktier og kredit, hvilket har relevans for særligt transitorisk risiko. Forretningsmodeller, der ikke er levedygtige på sigt, vil på et tidspunkt bryde sammen, og der vil realiseres tab for de investorer, der holder obligationerne. Vi vurderer derfor, at der er risici forbundet med kreditaktiver, men at vi gennem aktiv forvaltning løbende kan afveje risici og afkast. Vi har derfor kategoriseret kredit som gul i vores heat map, da vi ikke helt kan undgå risici, men afveje en stor del. Særligt inden for Emerging Markets Debt ser vi potentielt store transitionsrisici i et langsigtet perspektiv i et lavt CO2-scenarie. Det skyldes, at dette scenarie kræver, at verden formindsker sit forbrug af fossile brændstoffer, hvilket vil skabe ændrede markedsdynamikker for olieindustrien. Det vil udgøre en betydelig risiko for en række Emerging Markets-lande, som er relateret til olieprisen på verdensmarkedet. Hvis disse økonomier ikke formår at omstille sig til en verden med lavere forbrug af fossile brændsler, vil de ændrede markedsstrukturer ramme disse økonomier med risiko for statsbankerot. I henhold til langsigtede, fysiske risici kan vi forvente hyppigere forekomst af ekstremt vejr og forøget vandstand mange steder rundt omkring i verden. Det vil særligt forøge risici i geografisk udsatte lande, og dermed er en potentiel risiko klimaflygtninge for disse landes nabolande. Vi mener dog ikke, at det vil lede til kreditproblemer inden for vores investeringsunivers og har således bevaret kategoriseringen gul. Ejendomme: Inden for ejendomme ser vi flere muligheder end risici i et lavt CO2-scenarie, og derfor har vi kategoriseret den som grøn i vores heat map. Det må forventes, at byggeriet som branche både fra politisk hold og fra markedet vil blive mødt med skærpede krav i forhold til reduktion af CO2-udledning i hele værdikæden ved opførelse af nye bygninger. Det vil blandt andet være i forbindelse med produktion af byggematerialer, reduktion af bygningens energiforbrug i drift og mulighed for genanvendelse af byggematerialer ved nedrivning. Der vil være fokus på, at bygherrer, foreløbigt som frivilligt tiltag, be- AP Pension TCFD klimarapport

26 Strategi gynder at rapportere om, hvor meget CO2, bygningen samlet set har udledt under hele værdikæden. Vi mener, at der vil være muligheder for at skabe en god position på markedet gennem en proaktiv indsats i forhold til at sikre, at nybyggeri opføres så bæredygtigt som muligt. I et højt CO2-scenarie ser vi potentielt store fysiske risici på lang sigt, hvorfor vi har kategoriseret den som rød i vores heat map. Tidligere hændelser, som blev karakteriseret som 100 års-hændelser, indtræffer hyppigere og nu kun med tre til fem års interval. Derfor påvirkes vores bygninger særligt af stigende vandstand i havet (stormflod- eller bølgesikring kræver smart design af stueplan og kælder), oversvømmelse i forbindelse med overfladevand efter voldsomme regnskyl og generelle temperaturstigninger, hvilket medfører varmere sommerperioder, hvorefter vores bygninger har øget behov for køling, der koster tre gange mere end opvarmning. Grøn energi: Den grønne omstilling forventes at fortsætte og vil i et kort og mellemlangt tidsperspektiv tilvejebringe nye investeringsmuligheder, uanset hvilket CO2- scenarie vi anskuer. Vi har kategoriseret grøn energi som grøn i et kort tidsperspektiv i begge scenarier i vores heat map, til trods for at priserne på grønne energiproducerende aktiver visse steder synes at være meget høje. Vi vurderer, at der på længere sigt er en risiko for, at den globale temperaturstigning vil påvirke vejrsystemer. Det kan påvirke eksisterende nøgleforudsætninger for særligt sol- og vindaktiver i en både positiv og negativ retning. Nye teknologier inden for grønne brændstoffer, energiopbevaring, Power-to-X, Carbon Capture and Storage (CCS) og ikke mindst den europæiske energisektors rolle i et sikkerhedspolitisk perspektiv har potentiale til fundamentalt at ændre den eksisterende prisdynamik på energimarkederne, hvilket kan medføre svært overskuelige konsekvenser for energiproducerende aktiver. Af denne årsag vurderer vi grøn energi som værende gul i det langsigtede perspektiv inden for begge scenarier. Risici og markedsusikkerhed om den langsigtede energipolitiske udvikling kan betyde, at de alternative energiformer kommer i en intern konkurrence, og at udviklingen inden for grøn energi, såvel som energiforsyningen i bred forstand, bliver vanskelig at forudsige. Infrastruktur: Øvrig infrastruktur er et sammensat billede, når man skal identificere risici og muligheder i fremadskuende tidsperspektiver. Visse aktivtyper såsom fly og skibe, som er højt udledende sektorer, vil være betydeligt eksponerede over for stigende behov og/eller politiske krav om at nedbringe deres CO2-udledning. I fravær af svar på, hvordan den nedbringelse af CO2-udledning kan udføres i praksis i visse sektorer, er det svært at overskue de mulige konsekvenser heraf. Olie- og til dels gas-aktiver er aktivtyper, der grundlæggende ikke er i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. Vi er særligt opmærksomme på udviklingen inden for den energipolitiske dagsorden, herunder mulighederne for at investere i alternative energiformer. For andre aktivtyper såsom social infrastruktur (skoler, hospitaler og lignende) ser vi ikke umiddelbart, at investeringsmulighederne som værende drevet af klimadagsordenen. Her vurderer vi de klimarelaterede risici til at svare til risici inden for ejendomsaktiver. Der er en mulighed for, at investeringer i eksempelvis kollektiv trafik vil kunne være attraktive investeringsmuligheder, når vi skal finde lave CO2-aktiver fremover. Da vi inden for denne kategori af aktiver har vurderet, at der er både risici og muligheder, som kan afveje hinanden inden for de to tidsperspektiver og de to scenarier, har vi kategoriseret infrastruktur som gul i vores heat map. Dansk landbrug: Inden for dansk landbrug ser vi på lang sigt de største potentielle klimarelaterede risici i en verden, hvor vi ikke flytter os i overensstemmelse med Parisaftalen. Det må forventes, at det ændrede klima (øget vandmængde, tørke og højere temperaturer) i væsentligt omfang vil påvirke landbrugets produktion, hvilket formentlig vil mindske det samlede udbytte fra produktionen. Vi har derfor kategoriseret landbrug som rød i vores heat map inden for et langt tidsperspektiv i et højt CO2-scenarie. I et lavt CO2-scenarie ser vi muligheder inden for landbrug, da der vil være omlægning af produktion, dyrkning af nye produkter og udvikling af ny teknologi til brug for landbruget. Derfor har vi kategoriseret landbrug som grøn i vores heat map inden for et lavt CO2-scenarie. AP Pension TCFD klimarapport

27 Strategi C. Scenarieanalyse hvordan vores portefølje vil klare sig i et lavt CO2-scenarie (SDS) Vi har gennemført en scenarieanalyse af vores portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer for at få et indblik i, hvordan den vil klare sig i en transition til en verden med en lav CO2-udledning. Værdien af vores samlede børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer er omtrent 55 mia. kr. og består af ca selskaber, hvor vores datarådgiver har datadækning på ca. 96 procent af disse. Vores datarådgiver har leveret rapporterede klimadata for 78 procent af porteføljen, mens de resterende 22 procent har estimerede klimadata, da visse selskaber endnu ikke har rapporteret herpå. For at fremstille vores portefølje så transparent som muligt har vi valgt at inddele scenarieanalyserne i tre sektioner: 1. Børsnoterede aktier 2. Børsnoterede virksomhedsobligationer 3. Den samlede portefølje bestående af både børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Det har vi valgt at gøre, fordi nogle af selskaberne i virksom- hedsobligationsporteføljen, på trods af den relativt lille værdi der er investeret i dem, udgør en forholdsvis stor del af vores samlede CO2-udledning i Vi ønsker derfor både at give et dybdegående indblik i, hvordan scenarierne ser ud, hvis man ser adskilt på vores portefølje af virksomhedsobligationer og vores portefølje af børsnoterede aktier, og hvordan scenariet ser ud for den samlede portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. De respektive porteføljer, der er analyseret, inkluderer både internt og eksternt forvaltede mandater, hvilket også indebærer vores passivt forvaltede mandater. Metode for scenarieanalyserne med 1,7 grader i år Denne temperaturstigning er Alle tre dele af scenarieanalyserne er baserede på metodikken om klimascenarier, der er udarbejdet af IEA samt den mængde af CO2, der maksimalt må udledes for ikke forbundet med et forventet CO2-budget, som angiver Sectoral Decarbonization Approach, som organisationen Science Based Targets initiative (SBTi) har udviklet. i vores investeringsportefølje kan blive inden for græn- at bryde med temperaturstigningen. For at selskaberne ISS er vores datarådgiver, og de leverer datagrundlaget serne af SDS, må der altså ikke udledes mere end den for udarbejdelsen af scenarieanalysen på baggrund af mængde CO2, der er blevet tildelt i budgetterne i perioden indtil Med CO2-budgetterne kan vi altså ovenstående metodikker. Vi fokuserer på Sustainable Development Scenariet fremlægge grænserne for udledning i forhold til et givent scenarie for en global temperaturstigning. Budget- (SDS) og analyserer dermed ud fra et scenarie, hvor samfundet går mod en verden med en lav CO2-udledning. Det har vi valgt at gøre, fordi vi mener, at det er den I 2021 blev datasættet opdateret for scenariet i forterne er dynamiske og opdateres af IEA. mest relevante måde at vurdere transitionsrisici på, og bindelse med publiceringen af IEA s årlige World Energy fordi scenariet i højere grad afspejler den udvikling, vi Outlook, og CO2-budgetterne blev markant mindre, har ambitioner om at understøtte gennem vores investeringer. Analysen vil give en indikation af, hvorvidt vo- Vores datarådgiver oplyser, at der er tale om en halve- sammenlignet med de budgetter vi rapporterede i res investeringer i en given sektor følger sit markedsvægtede udledningsbudget inden for SDS. Det sker ved narierne. Det vil formentligt blive en fortsat udfordring, ring af budgetterne som følge af opdateringen af sce- analyse af selskaberne i deres respektive sektorer ud fra at CO2-budgetterne justeres og løbende bliver mindre deres nuværende CO2-udledningsintensitet samt estimater for deres fremtidige CO2-udledningsintensitet. teres i IEA s analyser. som følge af den stigende CO2-udledning, hvilket reflek- I 2021 steg den globale energirelaterede CO2-udledning til det højeste niveau nogensinde, og dermed går takvalitet er fortsat en udfordring for vores og andre Selskabers manglende rapportering og lave da- udviklingen den forkerte vej i forhold til det scenarie, investorers arbejde med klimarelaterede risici. Dog forventer vi, at vi kan styrke det analytiske arbejde, i takt der holder os inden for den ramme, som målsætningerne i Parisaftalen foreskriver. Dette afspejles også i de med at datakvaliteten forbedres. Det vil bidrage til, at data, vi bruger, når vi analyserer vores investeringsportefølje og dermed også i vores analyseresultater. SDS re oplysningsgrundlag. Det vil alt andet lige gøre porte- investeringsbeslutninger kan baseres på et endnu bed- er et scenarie, hvor temperaturen forventes at stige føljen mere robust over for klima- og transitionsrisiko. 1 AP Pension TCFD klimarapport

28 Strategi 1. Børsnoterede aktier Analyse af aktieporteføljen Aktieporteføljens værdi er ca. 52 mia. kr. og består af ca selskaber, hvor vores datarådgiver har datadækning på ca. 99 procent af disse. Ud af disse selskaber rapporterer ca. 80 procent af selskaberne pålideligt om deres CO2-udledning, mens klimadata på de resterende 20 procent er estimerede. På baggrund af scenarieanalysen af aktieporteføljen kan det konkluderes, at der fortsat er en transitionsrisiko for denne portefølje i SDS. Det ses i figur 1, at aktieporteføljen overskrider sit CO2-budget i år Det betyder, at aktieporteføljen i 2033 vil have opbrugt den mængde CO2, som den må udlede frem til 2050, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,7 grader. Der er derfor fortsat et stykke vej i forhold til at opnå en aktieportefølje, der har minimal transitionsrisiko til en verden med lav CO2- udledning. Derudover er aktieporteføljen på nuværende tidspunkt forbundet med en potentiel temperaturstigning på 2,4 grader i Det vil altså være nødvendigt at nedbringe aktieporteføljens CO2-udledning for at kunne leve op til målsætningerne i Parisaftalen. 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Figur 1. Aktieporteføljens forventede CO 2 -udledning Sustainable Development Scenario Budget Aktieporteføljens forventet udledning Figur 1: Sammenholder vores porteføljes CO2-budget i Sustainable Development Scenariet (orange felt) med den estimerede CO2-udledning, som vores portefølje er associeret med (bordeaux linje). AP Pension TCFD klimarapport

29 Strategi 1. Børsnoterede aktier Tilslutning til Science Based Targets Et af kriterierne for, at aktieporteføljen kan associeres med en temperaturstigning, der holder sig inden for rammerne i Parisaftalen, samt inden for det tildelte CO2-udledningsbudget i SDS frem til år 2050, er, at selskaberne i aktieporteføljen også forpligter sig til de klimamålsætninger, der er fastsat i Parisaftalen. Selskaberne skal samtidig kunne demonstrere reelle fremskridt hen imod disse klimamålsætninger. Figur 2 viser, at der på nuværende tidspunkt er ca. 34 procent af aktieporteføljens beholdning investeret i selskaber, der har en klimamålsætning, som er godkendt af SBTi. Yderligere ca. 14 procent af aktieporteføljen er investeret i selskaber, der har tilsluttet sig SBT. Derudover er ca. 19 procent af aktieporteføljen investeret i selskaber, som har fastsat ambitiøse klimamål uden for SBT. Dermed er ca. 67 procent af vores aktieportefølje investeret i selskaber, som har klimamålsætninger. Det betyder imidlertid også, at ca. 33 procent af aktieporteføljen fortsat er investeret i selskaber, der enten har en svag eller ingen strategi i forhold til klima og transition til en verden med en lav CO2-udledning. Det er en faktor, der er medvirkende til, at aktieporteføljens CO2-budget bliver overskredet allerede i år Forpligtelser til at opnå klimamål er ikke nødvendigvis en garanti for, at målene bliver opfyldt, men vi vurderer, at det er vanskeligere for selskaber uden klimamålsætninger at overholde deres CO2-udledningsbudget. Investeringer i selskaber uden disse klimamålsætninger udgør ca. 19 procent af aktieporteføljens værdi. Med hensyn til klimarisiko er vi derfor stadig særligt opmærksomme på netop denne del af porteføljen grundet vores vurdering af selskabernes øgede risiko for ikke at overholde deres respektive CO2-budgetter. Sammenlignet med benchmarket MSCI ACWI har vores aktieportefølje færre selskaber uden nogen målsætninger og flere selskaber, der har målsætninger, der er godkendt af SBT. Figur 2. Selskabers klimamålsætninger 40 % Aktieportefølje 2021 MSCI ACWI % 20 % 10 % 0 % 19 % 21 % 19 % 13 % 15 % 17 % 14 % 15 % 34 % 31 % Ingen målsætning Ingen ambitiøse mål Ambitiøs målsætning Tilsluttet SBT Godkendt af SBT Figur 2. Selskabers klimamålsætninger (procent af aktieporteføljen). AP Pension TCFD klimarapport

30 Strategi 1. Børsnoterede aktier Sektoranalyse Aktieporteføljen er blevet analyseret på sektorniveau baseret på, at hver sektor har fået tildelt deres eget CO2-budget (jf. metodikken, se appendiks A). Dette er et redskab til en mere granulær tilgang, som kan indkredse årsager til, at aktieporteføljen ikke overholder det samlede CO2-budget i SDS. Figur 3 viser, at der i vores aktieportefølje kun er to sektorer, der overholder deres CO2-udledningsbudgetter. Disse to sektorer er sundhedssektoren og kommunikationssektoren. De resterende ni sektorer overholder i varierende omfang ikke deres respektive CO2-udledningsbudgetter. Vores investeringer i energisektoren overskrider deres CO2-budget i størst omfang og vil have overskredet deres CO2-budget 16 gange i Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at vores allokering mod denne sektor er meget lav. Energisektoren udgør 0,6 procent af aktieporteføljen. Omvendt er sundhedssektoren den sektor, der fylder næstmest i vores portefølje, da den udgør omkring 17 procent af aktieporteføljen. Vi har ved tidligere klimarapporteringer haft flere sektorer, der overholdt deres CO2-udledningsbudget. Det er dog ikke tilfældet længere, da CO2-budgetterne er blevet reduceret i modellerne, og scenarierne deraf har ændret sig, som beskrevet tidligere. Det betyder, at de selskaber, som vi investerer i, har et mindre budget at operere inden for. Vi har en betydelig del af aktieporteføljen investeret i de to sektorer, der overholder deres CO2-budgetter, navnlig en fjerdedel af aktieporteføljen (sundhed og kommunikationsservice). Ikke desto mindre mener vi, at det er vigtigt ikke blot at frasælge investeringer i de sektorer, der overskrider deres CO2-budgetter, da nogle af disse sektorer er meget afgørende for vores samfund, f.eks. er materialesektoren en forudsætning for byggeri. Som ansvarlig investor er vi forpligtede til at udøve aktivt ejerskab samt investere i de respektive sektorers virksomheder med størst potentiale for at bidrage til en transition mod en verden med lav CO2-udledning, da vi ønsker at drive selv de Overskridelse af CO2-budget på sektorvieau Sundhed Kommunikationsservice Teknologi Forbrugssvarer Forsyning Materialer Cyklisk forbrug Industri Finans Ejendomme Energi -0,4 Figur 3. Venstre side illustrerer estimeret forbrug af CO2-budget tildelt indtil Højre side illustrerer sektorernes vægt i aktieporteføljen. Fremhævet er sektorerne energi og sundhed tungest udledende sektorer i en mere bæredygtig retning. Heidelberg Cement er et selskab i materialesektoren, som vi er investeret i. Det er det mest CO2-udledende selskab i vores aktieportefølje, men de er samtidig markedsledende og blandt de mest energieffektive virksomheder inden for cementproduktion. Sektorernes vægt i porteføljen 13,7 % 0,6 % Kommunikationsservice Cyklisk forbrug Forbrugsvarer Energi Finans Sundhed Industri Teknologi Materialer Ejendomme Forsyning AP Pension TCFD klimarapport

31 Strategi 2. Børsnoterede virksomhedsobligationer Heidelberg Cement Materialesektoren er den sektor, der overskrider sit CO2-budget fjerdemest i vores samlede portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Heidelberg Cement er det mest udledende selskab i vores samlede portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Der er sket en markant ændring i negativ retning siden 2020 i forhold til, hvor meget Heidelberg Cement overskrider deres CO2-budget i Det skyldes først og fremmest, at materialesektoren har et markant lavere CO2-udledningsbudget tilbage i 2021 i forhold til Årsagen er, at materialesektoren som helhed har udledt store mængder CO2 sidste år, hvilket bliver taget fra deres CO2-budget frem mod Heidelberg Cements formindskede CO2-budget skyldes derfor ikke alene selskabets egen udledning, men sektorens samlede udledning. Trods Heidelberg Cements forøgede overskridelse af dets CO2-udledningsbudget har vi ikke valgt at frasælge investeringen for at opnå et mindre CO2-aftryk fra vores portefølje, da vi mener, at det er et selskab, der kan drive sektoren i en mere bæredygtig retning. Vi har set på selskaber inden for samme sektor i MSCI ACWI-indekset og udvalgt dem, der ligner Heidelberg i størrelse (det vil sige selskaber med en værdi på over DKK 10 mia.) I denne sammenligning ligger Heidelberg Cement næstbedst, når vi ser på overskridelse af CO2-udledningsbudget og samtidig ser på det at have reduktionsmål, der er godkendt af SBTi. Derudover er Heidelberg Cement en af grundlæggerne af industrisammenslutningen Global Cement and Concrete Association. 2 Selskaberne i denne industrisammenslutning udgør knap 40 procent af den globale cementproduktion og har samlet udarbejdet et mål om CO2-neutralitet i Cement er den første subsektor, der har en industrisammenslutning med et mål om klimaneutralitet i Cement Analysis - IEA Analyse af virksomhedsobligationsporteføljen Vi har gennemført en scenarieanalyse af vores portefølje af Analysen viser, at der er en transitionsrisiko for vores virk- virksomhedsobligationer for at få indblik i, hvordan den vil somhedsobligationsportefølje i forhold til en transition til klare sig i en transition til en verden med en lav CO2-udledning. Virksomhedsobligationsporteføljens værdi er ca. 1,7 en verden med en lav CO2-udledning. Det ses blandt andet ved, at virksomhedsobligationsporteføljen overskrider sit Virksomhedsobligationer 6 grader Værdi ca. 1,7 mia. kr. mia. kr. og består af omkring 170 selskaber. Det er altså en CO2-udledningsbudget i år Det betyder, at denne væsentlig mindre portefølje end vores aktieportefølje. Af de ca. 170 selskaber har vores datarådgiver datadækning på ca. 52 procent af disse. Ud af disse selskaber rapporterer ca. 53 procent af selskaberne pålideligt om deres CO2- udledning, mens de resterende 47 procent har estimerede klimadata. Der er dermed en større usikkerhed forbundet med vores analyse af virksomhedsobligationsporteføljen portefølje allerede i 2021 havde opbrugt den mængde CO2, som den måtte udlede frem til 2050, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,7 grader. Der er derfor et stykke vej i forhold til at opnå en virksomhedsobligationsportefølje, der har en lav transitionsrisiko til en verden med en lav CO2-udledning. Virksomhedsobligationsporteføljen er på nuværende tidspunkt forbundet med en potentiel Samlet aktie- og virksomhedsobligationsportefølje 2,8 grader Værdi ca. 53,7 mia. kr. Aktier 2,4 grader Værdi ca. 52 mia. kr. end for aktier, da datadækningen er væsentligt lavere. temperaturstigning på 6 grader i AP Pension TCFD klimarapport

32 Strategi 2. Børsnoterede virksomhedsobligationer Tilslutning til Science Based Targets Et af kriterierne for, at virksomhedsobligationsporteføljen kan associeres med en temperaturstigning, der holder sig inden for rammerne i Parisaftalen samt inden for SDS CO2-udledningsbudgettet i år 2050, er, at selskaberne i virksomhedsobligationsporteføljen også forpligter sig til de klimamålsætninger, der er fastsat i Parisaftalen. Selskaberne skal samtidig kunne demonstrere reelle fremskridt hen imod disse målsætninger. Figur 4 viser, at der på nuværende tidspunkt er ca. 7 procent af virksomhedsobligationsporteføljen investeret i selskaber, der har en klimamålsætning, som er godkendt af SBTi. Yderligere ca. 12 procent af virksomhedsobligationsporteføljen er investeret i selskaber, som har tilsluttet sig SBT. Derudover er ca. 11 procent af virksomhedsobligationsporteføljen investeret i selskaber, der har fastsat ambitiøse klimamål, som ikke er sat i regi af SBT. Dermed er ca. 30 procent af vores virksomhedsobligationsportefølje investeret i selskaber, som har klimamålsætninger. Det betyder imidlertid også, at ca. 70 procent af vores virksomhedsobligationsportefølje fortsat er investeret i selskaber med enten en svag eller ingen strategi i forhold til klima og transition til en verden med en lav CO2-udledning. Det er medvirkende til, at virksomhedsobligationsporteføljens CO2-budget bliver overskredet allerede i år Investeringer i selskaber uden klimamålsætning udgør ca. 59 procent af virksomhedsobligationsporteføljens værdi. Med hensyn til klimarisiko er vi derfor særligt opmærksomme på netop denne portefølje, da andelen af selskaber uden nogen målsætning er betydeligt større end i aktieporteføljen. Figur 4. Selskabers klimamålsætninger 75 % 50 % 25 % 0 % 59 % 11 % Virksomhedsobligationsporteføljen 11 % 12 % 7 % Ingen målsætning Ingen ambitiøse mål Ambitiøs målsætning Tilsluttet SBT Godkendt af SBT Figur 4. Selskabers klimamålsætninger (procent af virksomhedsobligationsporteføljen) *Der er ikke sammenlignet med noget benchmark i analysen af vores virksomhedsobligationsportefølje, da den består af en sammensætning af forskellige porteføljer med meget forskellige individuelle benchmark. Vi har dermed ikke et retvisende benchmark på tværs af disse. AP Pension TCFD klimarapport

33 Strategi 2. Børsnoterede virksomhedsobligationer Sektoranalyse Vi har, ligesom med aktieporteføljen, analyseret virksomhedsobligationsporteføljen på sektorniveau. De to sektorer, der overskrider deres CO2-budget mest, er materialesektoren og forsyningssektoren. De to sektorer overskrider deres respektive budgetter, som de har fået tildelt til år 2050, med henholdsvis 32 og 39 gange, hvilket fremgår af venstre side af figur 5. Når vi ser på, hvor mange procent af selskaberne der overholder deres CO2-budget i hver af de to sektorer, fremgår det af højre side af figur 5, at det er gældende for ingen af selskaberne i materialesektoren og hele 75 procent af selskaberne i forsyningssektoren. I materialesektoren er det over en bred kam, at selskaberne ikke overholder deres budgetter. Hvor det i forsyningssektoren kun er 25 procent af selskaberne, der ikke overholder deres budgetter. I forsyningssektoren overskrider få selskaber dog deres budgetter markant, hvorfor forsyningssektorens samlede budget alligevel ender med at blive overskredet mest. Derfor er det forskelligt, om vi skal fokusere bredt på sektorniveau eller på enkelte virksomheder, når vi arbejder med at nedbringe CO2-udledning i porteføljen. Det giver et indblik i, hvorfor vi ikke kan bruge en one size fits all-løsning til at nedbringe budgetoverskridelserne i de forskellige sektorer. Sektoranalyserne giver altså grundlag for at tilrettelægge indsatser, der adresserer de forskellige sektorer og problemstillinger bedst. Vores største virksomhedsobligationsportefølje udgør 81 procent af den samlede værdi for alle vores virksomhedsobligationer. Derfor har vi valgt at analysere dennes sammensætning af sektorer. Ifølge vores datarådgiver udgjorde energisektoren 11 procent af denne portefølje i I 2021 udgør energisektoren ca. 21 procent ifølge selvsamme datarådgiver. Porteføljens benchmark har en allokering til denne sektor på 12 procent. Der er altså en relativt stor overvægt i energisektoren i forhold til benchmark. Som nævnt tidligere er der dog en større usikkerhed forbundet med analysen af virksomhedsobligationsporteføljen, da vi kun har datadækning på ca. halvdelen af den. Det betyder blandt andet, at vægten i energisektoren ser højere ud end den reelt er. Ifølge forvalteren af denne portefølje udgør energisektoren 17 procent af porteføljen. Årsagen til, at vores datarådgiver angiver en højere vægt i energisektoren end forvalteren, er, at vores datarådgiver har en højere datadækning på denne sektor end for andre sektorer. Som vist tidligere, indtager energisektoren en tredjeplads i at overskride deres CO2-budget i vores samlede virksomhedsobligationsportefølje. Det er derfor med til at påvirke vores budgetoverskridelse negativt, at vi har en over- Teknologi Sundhed Materialer Kommunikationsservice Industri Forsyning Forbrugsvarer Finans Energi Ejendomme Cyklisk forbrug Overskridelse af CO2-budget -0,2-0,3 0, vægt i energisektoren. Derudover forværrer det virksomhedsobligationsporteføljens budgetoverskridelse, at vores datarådgiver har større datadækning på energisektoren. Derudover har vi fået data fra vores datarådgiver til brug for scenarieanalyser for flere selskaber, end vi havde til vores rapportering i Det betyder konkret, at ud af de 174 selskaber, som udgør vores samlede virksomhedsobligationsportefølje, så er der 35 selskaber mere, som vi tidligere ikke havde scenariedata på, og som indgår i dette års analyse, og det påvirker porteføljens budgetoverskridelse negativt. Eksempelvis indgår der i analysen i år to selskaber, som er to af de mest udledende selskaber i den samlede virksomhedsobligationsportefølje. Den forbedrede datadækning på disse selskaber har øget vores fokus på CO2-udledningen fra selskaberne i vores virksomhedsobligations- portefølje, og vi vil i den kommende tid arbejde på tiltag for at nedbringe den. Procentvis andel af selskaber der overholder deres CO2-budget Teknologi Sundhed Materialer Kommunikationsservice Industri Forsyning Forbrugsvarer Finans Energi Ejendomme Cyklisk forbrug 0 % 4 % 33 % 42 % 29 % 33 % 50 % 39 % 82 % 75 % 83 % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5. Venstre side viser selskabers overskridelse af deres CO2-budgetter på sektorniveau. Højre side viser andelen af selskaber i hver sektor, der overholder deres CO2-budgetter frem til Figuren er baseret på selskaber i vores virksomhedsobligationsportefølje. AP Pension TCFD klimarapport

34 Strategi 3. Den samlede portefølje bestående af både børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Analyse af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer En scenarieanalyse af vores samlede portefølje bestående af både børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer viser, hvordan de to porteføljer påvirker det samlede billede. Investeringer i selskaber uden klimamålsætning udgør 59 procent af virksomhedsobligationsporteføljens værdi. Den samlede porteføljes værdi, der er investeret i selskaberne på tværs af klimastrategierne, ser ikke meget anderledes ud end for aktieporteføljen. Det skyldes, at virksomhedsobligationsporteføljen alene udgør 3 procent af værdien i vores samlede aktie- og virksomhedsobligationsportefølje, og inddragelsen af virksomhedsobligationer ændrer ikke meget. En mindre forskel er, at investeringer i selskaber uden målsætning udgør 19 procent af aktieporteføljens værdi, hvorimod den udgør 21 procent af den samlede porteføljes værdi. Ligeledes er der en ændring fra aktieporteføljen til den samlede portefølje, når man ser på investeringer i selskaber godkendt af SBTi. Her udgør investeringer i selskaber godkendt af SBTi 33 procent af aktieporteføljens værdi, hvor de udgør 32 procent af den samlede porteføljes værdi. 40 % 30 % 20 % Figur 6. Selskabers klimamålsætninger Samlet aktie- og virksomhedsobligationsportefølje 2021 MSCI ACWI % 21 % 13 % 15 % 18 % 17 % 14 % 15 % 32 % 31 % 10 % 0 % Ingen målsætning Ingen ambitiøse mål Ambitiøs målsætning Tilsluttet SBT Godkendt af SBT Figur 6. Selskabers klimamålsætninger (procent af samlet aktie- og virksomhedsobligationsportefølje) AP Pension TCFD klimarapport

35 Strategi 3. Den samlede portefølje bestående af både børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Samlet sektoranalyse Vores analyse af den samlede portefølje på sektorniveau viser, at de to sektorer, der overskrider deres CO2-budget mest, er de samme som i analysen af aktieporteføljen: Energi og ejendomme. Aktieporteføljen udgør 97 procent af vores samlede portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer, hvorfor billedet er det samme med hensyn til de to mest overskridende sektorer. Ved andre sektorers CO2-budgetoverskridelser ses der dog variationer ved en sammenstilling. Eksempelvis er forsyningssektoren den tredje mest overskridende sektor i den samlede portefølje, mens den samme sektor er den syvende mest overskridende i aktieporteføljen. Det viser, at selvom virksomhedsobligationsporteføljen blot udgør 3 procent af vores samlede portefølje, så kan de få tungt-udledende selskaber rykke det samlede billede af sektorernes budgetoverskridelser. Energisektoren er den sektor, der overskrider sit CO2- budget mest, når vi ser på vores samlede aktie- og virksomhedsobligationsportefølje. Den overskrider sit budget knap 22 gange. Det er fortsat meget højt, men dog en lille forbedring i forhold til sidste års rapportering, hvor overskridelsen var 35 gange for samme sektor. Vi har i dag samlet allokering til 24 selskaber i energisektoren, og ingen af dem er i tråd med deres CO2-budget. Analysen kan vi anvende til at målrette vores indsats for at reducere den samlede porteføljes overskridelse af CO2-budgetter. Sundhed Teknologi Kommunikationsservice Forbrugsvarer Cyklisk forbrug Industri Finans Materialer Forsyning Ejendomme Energi Figur 7. Overskridelse af CO2-budgetter på sektorniveau -0,4 0,1 0,1 0,3 3,0 3,2 3,3 3,6 6,7 7,8 21,4-1,0 4,0 9,0 14,0 19,0 24,0 Figur 7. Selskaber i vores samlede portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer i forhold til CO2-budget på sektorniveau frem til Et positivt (orange) tal betyder, at sektoren forventes at udlede x gange mere end budgettet, som er tilsvarende 0. Et negativt (grønt) tal betyder, at sektoren holder sig under og dermed inden for budgettet AP Pension TCFD klimarapport

36 Strategi 3. Den samlede portefølje bestående af både børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Scenarieanalyse - fysiske risici for ejendomme Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) regner med, at middelvandstanden ved Danmarks kyster vil stige mellem 0,3 og 0,6 meter frem mod år Da beregningen er behæftet med en del usikkerhed, vurderer DMI, at det faktiske spænd ligger imellem 0,1 og 1,2 meter vandstigning frem mod år Med det nuværende videnskabelige grundlag kan DMI dog ikke angive en øvre grænse for vandstigninger langs de danske kyster. DMI anbefaler derfor, at der ved risikovurderinger bliver inddraget mulighed for endnu højere vandstigninger. AP Ejendomme har derfor udarbejdet to scenarieanalyser, hvor der ses på middelvandsstigninger. En på 1,3 meter og en på 1,5 meter, altså begge over DMI s forventninger. Analyserne er udført, for at vi kan forholde os til klimarisici i ejendomsporteføljen i lyset af risikoen for vandstigninger. Alle ejendommene i porteføljen er derfor fundet i Miljøstyrelsens MiljøGIS, hvor tjek har fundet sted i forhold til risiko for oversvømmelse ved en vandstigning på henholdsvis 1,3 og 1,5 meter. I MiljøGIS ses der udelukkende på højden af landskabet, hvor ejendommene ligger. Her tages der ikke højde for fremtidige kommunale og statslige projekter, der er sat i værk for at forhindre oversvømmelser. Kun få af ejendommene i porteføljen er lavt beliggende. Teoretisk set kan sådanne ejendomme være i risiko for oversvømmelse, hvis havniveauet stiger med 1,3 eller 1,5 meter. AP Ejendomme prioriterer derfor en forebyggende indsats, samtidig med at størsteparten af ejendommene er beliggende i områder, hvor kommunale og statslige projekter også findes for at forhindre oversvømmelser. Risiciene er derfor yderst begrænsede for AP Pensions ejendomsportefølje. Klimarisici indgår i vores analyser som en integreret del af investeringsprocessen sammen med andre ESG-relaterede risici. I AP Pension forholder vi os aktivt til betydningen af klimaforandringerne for finansielle risici og vores investeringer. Datatilgængelighed er afgørende og kan fortsat være en udfordring specielt på det unoterede område, hvor yderligere indsatser til at skabe et bedre datagrundlag er nødvendige. På den måde kan vi som investor sikre, at vores investeringer foretages ansvarligt, både nu og i fremtiden, og når det gælder både vores internt og eksternt forvaltede porteføljer. Rasmus Cederholm, investeringsdirektør AP Pension TCFD klimarapport

37 3 Risikohåndtering

38 Risikohåndtering A. Identificering og vurdering af klimarelaterede risici Vi bruger en række forskellige data og værktøjer til at identificere klimarelaterede risici og vurdere deres betydning for vores porteføljer. På den måde har vi løbende indsigt i aktuelle risici og kan sikre, at vores strategi indebærer de nødvendige processer til at håndtere dem. ESG Risk Ratings Til at identificere både klimarisici og andre risici relateret til ESG ser vi blandt andet på risikodata fra Sustainalytics kaldet ESG Risk Ratings. Disse ratings giver os indsigt i, hvilke finansielt materielle ESG-faktorer et selskab er eksponeret mod, og hvordan selskabet håndterer disse risici. Vi bruger ESG Risk Ratings i vores due diligenceproces, når vi vurderer investeringsmuligheder i aktier. Det gør vi, da vi med vores investeringsstrategi ønsker at opsøge investeringer, der har solid modstandskraft over for risici såsom klimarisici, så de forbliver attraktive investeringer i et langsigtet perspektiv. Vi bruger også ESG Risk Ratings til kontinuerlig overvågning af de enkelte selskaber i både internt og eksternt forvaltede porteføljer til vurdering af investeringernes eksponering mod ESG-relaterede risici. Analyser af globale normer og standarder Vi gør brug af data og analyser fra Sustainalytics til at identificere selskaber med dokumenteret brud eller muligt brud på globale normer ud fra FN s Global Compact-principper (UNGC) om ansvarlig virksomhedsadfærd samt andre internationalt anerkendte principper og konventioner. De omhandler blandt andet ansvarlighed i relation til miljømæssige udfordringer, hvor selskaber bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed (UNGC-princip otte). Normanalyserne er baserede på en løbende overvågning af selskabers aktiviteter og drift. I tilfælde af at der identificeres aktiviteter, som ikke overholder principperne og har negative konsekvenser for et selskabs omdømmerisici, vil vi få en underretning. Vi vil løbende følge sagens udvikling, herunder vores rådgivers vurdering af sager til at konkludere på selskabers eksponering mod klimarisici. Klimadata Gennem Institutional Shareholder Services (ISS) har vi adgang til en robust klimadatabase, som dækker omtrent selskaber. Databasen indeholder selskabers nuværende CO2-udledning målt på scope 1, 2 og 3. Dertil gør vi brug af fremadskuende data der, ud fra nuværende og estimeret CO2-udledning, giver et kvantitativt estimat af et selskabs klimaeksponering fremadrettet. Den giver ligeledes en kvalitativ analyse af et selskabs udmeldte ambitioner og strategier i forhold til klima og Parisaftalen. Derudover bruger vi data fra den årlige Global Coal Exit List til at identificere selskaber med planer om at udvide deres kulaktiviteter. Sammen med disse data bruger vi data fra Sustainalytics om selskabers omsætning relateret til termisk kul og tjæresand til at implementere vores klimarelaterede eksklusionskriterier, som er uddybet nedenfor. Årlige scenarieanalyser Med udgangspunkt i ovenstående klimadata fremlægger vi ligeledes analyseresultater af, hvordan vores portefølje vil klare sig i forskellige klimascenarier. Det gør vi for at få en indsigt i, hvor eksponeret porteføljen er mod transitionsrisici i scenarierne. Derudover er analysen med til, at vi kan identificere de selskaber og sektorer, hvor øget fokus er nødvendigt. Denne scenarieanalyse fremgår af afsnit 2.C. Sektorallokering Vi overvåger vores over- og undereksponering mod de respektive sektorer for at identificere eventuelle klimarisici som resultat af vores eksponering. Klimarisici i ejendomme AP Ejendomme forholder sig løbende til en lang række forskellige risici i selve projekt- og byggefasen, da byggerierne varierer en del i karakter og udformning. De enkelte projektchefer rapporterer i den forbindelse løbende om aktuelle risici på ejendomme, der er ved at blive opført, blandt andet hvis klimarelaterede risici er til stede eller opstår. Klimaet er under forandring, og voldsomme vejrhændelser indtræder oftere end tidligere. En række af de igangværende byudviklingsprojekter opføres på gamle industrihavne tæt ved vandet. Klimaforandringerne påvirker derfor direkte det design, der anvendes ved opførelsen af disse nye bygninger, idet risikoen for ekstremt vejr såsom varme, kulde, stigende vandstand, regnvand og støj indtænkes i dem. CO2-udledningen for ejendomsporteføljen bliver opgjort, for at vi kan foretage en årlig sammenligning af udledningen. Der skete et fald i CO2-udledningen i 2021 i forhold til 2020, ikke blot i den samlede udledning, men også når der ses på en opgørelse af CO2-udledning pr. kvadratmeter, samt når der kigges på ton CO2 pr. investeret million. AP Pension TCFD klimarapport

39 Hvor er vi tekst I fokus: Helix Lab i Kalundborg Byggeriet er baseret på et samarbejde mellem AP Pension, Kalundborg Kommune, Novo Nordisk A/S, Novo Fonden og Absalon. Huset skal bruges som et videncenter til masterstuderende inden for bioproduktion, cirkulær produktion og industri 4.0. Ud over dette er der også etableret et kontor, der bruges af Kalundborg Symbiose og administrationen til Helix Lab. AP Pension har opført huset, som er certificeret med DGNB Guld. Det er opført med bærende konstruktioner i massivt træ. Gulvet i huset består af 600 m² Biomason fliser. Fliserne er indkøbt i et samarbejde mellem AP Ejendomme og Novo Fonden. Biomason-teknologien er baseret på det at bruge bakterier til at binde materiale i beton sammen. Man udskifter simpelthen cementen i beton med Biomason-cement. Biomason-cementen produceres og binder betonen sammen ved stuetemperatur, og der tilføres lave mængder varme enkelte steder i processen. Derfor er Biomasons CO2-forbrug stort set ikke-eksisterende i produktionsfasen. Teknologien er dermed en vigtig del af Biomasons ambition om at reducere den globale cementindustris CO2-aftryk med 25 procent i AP Pension TCFD klimarapport

40 Risikohåndtering Vi har valgt at bruge fliser fra den amerikanske startup-virksomhed Biomason, der producerer fliser uden traditionel cement. I stedet benytter Biomason sig af biocement, hvor produktionen af fliserne har et betydeligt lavere CO2-aftryk. Det er første gang, der bliver lagt Biomason-fliser i Europa, for vi bliver nødt til at gå nye veje, hvis vi i byggebranchen skal bringe CO2-udledningen ned. Adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson. AP Pension TCFD klimarapport

41 Risikohåndtering B. Håndtering af klimarelaterede risici Vores processer til at håndtere de klimarisici, vores portefølje er eksponeret mod, tager udgangspunkt i en række kriterier, strategier og tiltag samt samarbejde med vores eksterne porteføljeforvaltere. Ved brug af de førnævnte værktøjer monitorerer vi løbende klimarisici på porteføljeniveau og på selskabsniveau og orienterer forvalterne om identificerede ændringer. Derudover spiller aktivt ejerskab en betydelig rolle i vores måde at håndtere klimarisici på, da formålet er at påvirke selskaber til at omstille sig til både at minimere deres egne bidrag til klimaudfordringerne og samtidig at basere deres forretningsmodeller på et mere robust grundlag i forhold til udviklingen. Det er en vigtig omstilling, som, vi mener, er nødvendig for selskaber, for at de kan forblive attraktive investeringer i et langsigtet perspektiv. Internt forvaltede aktieporteføljer I vores internt forvaltede aktieporteføljer er ESG-faktorer og klimarisici integreret i investeringsprocessen. Vi vurderer kvaliteten af et selskabs forretningsmodel og analyserer ledelsens evne til at agere i en global økonomi med øget fokus på klima og dertilhørende risici. Som en del af risikohåndteringen inkorporerer vi ESG Risk Ratings i investeringsanalyserne af hvert enkelt selskab i vores internt forvaltede aktiemandater. Overordnet set betragter vi klimaforandringerne som endnu en risikokomponent, og vores eksponering mod klimarisici analyserer vi på samme måde som andre faktorer såsom et selskabs balance og gældsstruktur, når vi foretager en samlet vurdering af en investering. Vi er af den overbevisning, at en samlet holistisk tilgang med fokus på kvalitet og bæredygtighed i selskabernes forretningsmodeller er det, der skaber det bedste afkast over tid. De klimadata og scenarieanalyser, som vi bruger til at identificere og vurdere klimarisici, integrerer vi i vores samlede evaluering af selskaber. Vi overvåger selskaber for at undgå, at forstyrrelser eller utilsigtede hændelser udvasker et selskabs fokus på bæredygtighed og for at sikre, at der er en bæredygtig politik integreret i selskabets forretningsstruktur. Til det bruger vi blandt andet fintech-virksomheden Matter som rådgiver og sparringspartner. Klimarisici i taktisk forvaltning I vores internt forvaltede taktiske aktiemandat er klimarisici ligeledes integreret i investeringsprocessen. Den forventelige indtjeningsevne er et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af mange mulige scenarier, hvilket bliver påvirket dels af transitionsrisici, dels af fysiske risici. I vores proces er der primært fokus på førstnævnte, som bliver implementeret via en faktormodel. I den bliver der taget højde for både systematisk klimarisiko og investorpræferencer, hvor færre investorer vil efterspørge aktiver, som ikke lever op til specifikke klimakrav såsom fossile investeringer. Strategi for fossile selskaber Vi har en strategi koncentreret om selskaber med eksponering mod fossile brændstoffer. Som del af strategien blev der i starten af 2021 implementeret nye bæredygtige benchmark for størstedelen af vores passive fondsinvesteringer. Det betyder, at der nu stilles krav om, at der skal ske en reduktion af porteføljens CO2-aftryk på minimum 7 procent årligt. Der stilles også krav om, at selskaberne i fondene scorer højt på adskillige ESG-kriterier, og der ekskluderes en lang række selskaber, såsom selskaber, der producerer energi fra fossile brændstoffer. Det har reduceret CO2-udledningen per mio. kr. investeret i vores passive aktieinvesteringer med 64 procent. Dette er især drevet af reduktioner i allokeringen til energi- og forsyningssektoren. Implementeringen af benchmarket er en måde, hvorpå vi i højere grad kan håndtere klimarisici på et område, hvor vi ellers har begrænset indflydelse. Dermed øger vi også overensstemmelsen med vores egne principper for ansvarlige og bæredygtige investeringer. AP Pension TCFD klimarapport

42 Risikohåndtering Eksponering til energi i passive investeringer 2020 Eksponering til energi i passive investeringer 2021 Foruden implementering af et nyt eksklusionskriterie for selskaber med omsætning relateret til termisk kul består strategien af flere elementer for at styrke vores håndtering af klimarisici: 19 % 27 % Øget fokus på aktivt ejerskab for grøn omstilling. Øget dialog med eksterne forvaltere angående investeringer i fossile selskaber. Ud fra et princip 20 % 61 % 64 % 9 % om følg-eller-forklar stiller vi krav om, at forvalterne skal fremlægge for os, hvordan nye investeringer i selskaber med eksponering mod fossile brænd- stoffer lever op til Parisaftalen. En konkret tidshorisont i forhold til fossile selskabers forpligtelse til en grøn omstilling. Fossil Atomkraft Vedvarende energi Ledende Out Performer Medium Performer Fordelingen af selskabernes Carbon Risk Rating Sidstnævnte betyder, at vi har forpligtet os til en konkret tidshorisont for, hvornår fossile selskaber skal have udvist tilstrækkelige klimaambitioner for at kunne indgå i vores investeringsunivers. I 2023 vil vi revurdere alle vores investeringer i fossile selskaber og frasælge, hvis et selskab ikke har udviklet klimastrategier eller offentliggjort ambitioner om at handle i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. Bagud Ikke dækket 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Passive ændringer Passive investeringer i 2021 Figur 8. Øverst ses ændringen i vores eksponering til tre energiformer fra 2020 til Nederst ses ændringen i fordelingen af selskabers Carbon Risk Rating, som klassificerer selskaber i forhold til deres håndtering af klimarisici. AP Pension TCFD klimarapport

43 Risikohåndtering Årlig vurdering af eksterne forvaltere Vores eksterne forvaltere bliver en gang årligt vurderet på deres tilgang til ansvarlige og bæredygtige investeringer. Vi vurderer blandt andet, hvordan de integrerer ESG-faktorer og klimarisici i deres investeringsproces, samt hvordan de udøver aktivt ejerskab. Vi spørger specifikt, hvordan de adresserer anbefalingerne i Task Force on Climate-Related Financial Disclosures, og om de har en proces til at identificere og håndtere klimarelaterede risici i deres investeringsstrategi. Ved at have indsigt i hvordan vores eksterne forvaltere forholder sig til ESG- og klimarisici, kan vi løbende have gavnlige dialoger med dem om de risici, vi identificerer. Ud fra forskellige vurderingskriterier tildeles forvalterne en score, som kategoriseres i et tilhørende trafiklyssystem. En forvalter skal have en samlet score på fire eller mere for at placere sig i vores grønne og dermed bedste kategori. Scoren er med til at identificere de fremskridt, der sker, og eventuelle områder med manglende fokus. Det bruges i den videre dialog med de eksterne forvaltere, og ved utilfredsstillende resultater kan det give anledning til en reevaluering af samarbejdet. I 2021 foretog vi ligesom i 2020 en vurdering af vores forvaltere inden for det børsnoterede område. I vurderingen fra 2020 placerede kun en af vores eksterne forvaltere på det børsnoterede område sig i den grønne kategori, mens det gjorde sig gældende for syv af vores i alt 13 forvaltere i 2021 (54 procent). Der har altså været en markant forbedring i forvalternes arbejde med bæredygtighed, også på klimaområdet. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gennemsnitlig score for eksterne forvaltere inden for det børsnoterede område 3,33 3, På samme måde har vi i 2021 vurderet vores forvaltere inden for alternative investeringer. Vurderingen viste stor variation i deres tilgang til bæredygtighed, og den viden muliggør, at vi i højere grad kan arbejde sammen med forvalterne om bæredygtighed, herunder klima. Kun en ud af 13 forvaltere scorede grøn i dette års vurdering, mens størstedelen er godt på vej mod en grøn score. Klimarelaterede eksklusionskriterier Som en del af vores håndtering af klimarisici har vi valgt at ekskludere selskaber, hvor 30 procent eller mere af omsætningen er relateret til produktion af enten termisk kul eller tjæresand. Vi investerer ligeledes ikke i selskaber, hvor 5 procent eller mere af omsætningen er relateret til udvinding af termisk kul eller brug af termisk kul til energiproduktion, og som samtidig har planer om at udvide deres kulaktiviteter signifikant ifølge the Coal Exit List, da vi anser disse aktiviteter som uforenelige med at kunne nå målene i Parisaftalen. Klimarisici i statsobligationer i udviklingslande Som det fremgår af vores heat map i afsnit 2.B, kategoriseres EMD i et lavt CO2-scenarie på lang sigt som rød, hvor risiciene i dette scenarie overstiger mulighederne. For at håndtere disse har vi opsat flere bæredygtighedskriterier, som skal være opfyldte, før vi investerer i statsobligationer i udviklingslande. Der ses blandt andet på et lands evne til at reducere CO2-udledning og forberede sig på overgangen til et lavt CO2-scenarie. Dog kategoriseres det fortsat som rød, da der generelt er væsentlige klimarisici forbundet med investeringer i EMD. AP Pension TCFD klimarapport

44 Hvor er vi tekst Bæredygtighedskriterier for ejendomme Siden 2019 har det for vores danske ejendomsportefølje været et krav, at alle nye investeringer i byggerier skal være bæredygtige. Det betyder, at alle byggerier skal certificeres ifølge forskellige branchestandarder. Boligbyggerier skal have Svanemærket, og erhvervsbyggerier skal minimum DGNB Guld-certificeres. Når vi sikrer, at AP Pensions ejendomme lever op til relevante miljø- og klimakrav, og når vi tager højde for konsekvenser af klimaforandringer, reducerer vi risikoen for, at en ejendom bliver vanskelig at udleje eller sælge på baggrund af manglende hensyn til klimarisici. På den måde håndterer vi de identificerede finansielle risici knyttet til vores danske ejendomsporteføljes følsomhed over for konsekvenserne af klimaforandringer. Når der i AP Ejendomme bliver foretaget investeringer i byggeprojekter, tages der blandt andet hensyn til fysiske klimarisici. AP Ejendomme udarbejder risikoanalyser, der viser de mulige konsekvenser ved vandstigninger. Alle ejendommene i porteføljen findes i Miljøstyrelsens Miljø- GIS for at vurdere risikoen for oversvømmelse ved en vandstigning på henholdsvis 1,3 og 1,5 meter. I MiljøGIS ses der på højden af landskabet, hvor ejendommene ligger. Klimaforandringerne, stigende vandstand i havet og varmere somre påvirker særligt kystnære byggerier. AP Ejendomme har fokus på, at projekter sikres fysisk mod disse klimaudfordringer, så indeklimaet sikres, og lavtliggende dele af ejendommen ikke risikerer at blive oversvømmet. Der er ligeledes fokus på valg af miljørigtige og bæredygtige materialer, da netop produktionen af byggematerialer udgør størstedelen af byggeriets samlede CO2-udledning. I samarbejde med rådgivere anvender AP Ejendomme EPD-analyser (Environmental Product Declaration) til at sammenligne byggematerialernes miljømæssige egenskaber i forhold til hinanden. Fra 2023 bliver LCA (Life Cycle Assessments/livscyklusvurderinger) endvidere en del af bygningsreglementet, hvor LCA angiver CO2-aftrykket udregnet på baggrund af den forventede levetid. Også kriterierne i EU s taksonomi vil afgøre, hvor grøn en bygning kan siges at være. AP Pension TCFD klimarapport

45 Hvor er vi tekst Handlingsplaner for dansk landbrug Som del af vores arbejde med klimarisici udfører vi en bæredygtighedsanalyse på de landbrugsbedrifter, vi har ejerskab i. Metoden, der bliver brugt, er RISE (Response Inducing Sustainability Evaluation), og den udføres af SEGES-konsulenter, som er certificerede landbrugsrådgivere. RISE-analyserne udføres efter en formaliseret procedure af RISE-konsulenten i samarbejde med bedriftsledelsen. Proceduren består af 1) dataindsamling, 2) bedriftsbesøg, 3) udregning af bæredygtighedsindikatorer inklusive klima, 4) afrapportering og 5) handlingsplan for udvikling. Handlingsplanerne består af konkrete mål og dertilhørende handlinger, der skal udføres for at forbedre bæredygtigheden af bedrifterne, herunder også med hensyn til klima. Resultatet af RISE-analysen i 2021 var samlet set tilfredsstillende. Bedrifterne har generelt konsolideret deres flotte scoreforbedring for biodiversitet, både ved at sikre blomsterstriber, etablere urørt skov og krat samt udvidelse af efterafgrødearealer og ved at øge levealdre af græsmarkerne. Nogle af bedrifterne har forbedret deres jord betydeligt ved mindre jordkomprimering, forbedret humusindhold, det vil sige gavnlige organiske stoffer fra nedbrudte blade, kviste, dyr mm. ved at etablere flere efterafgrøder og en mindre produktivitetsstigning. Specielt inden for energiforbrug og management har flere bedrifter gjort en indsats. Baseret på gennemgangen af handlingsplanerne har SEGES estimeret forbedringerne i bæredygtigheden efter år et. Den røde stiplede linje viser graden af bæredygtighed i 2020, og den grønne stiplede linje viser graden af bæredygtighed i Her kan man se, at der i 2021 blandt andet er sket forbedringer i forhold til jord samt energi og klima. Det er planen, at der skal udarbejdes nye RISEanalyser hvert tredje år. AP Pension TCFD klimarapport

46 Hvor er vi tekst Jord Figuren viser udviklingen i bæredygtigheden fra 2019 til 2021 på porteføljeniveau Bedriftsledelse Husdyr Økonomi Næringsstoffer og miljø Godt resultat Livskvalitet Vand Medium resultat Dårligt resultat Grad af bæredygtighed 2019 Grad af bæredygtighed 2020 Arbejdsvilkår Energi og klima Grad af bæredygtighed 2021 Biodiversitet Figur 10: Polygon af gennemsnitlig RISE score for 11 bedrifter for 2019 (rød linje), 2020 (grøn linje) og 2021 (blå linje), og hvad tiltagene på flere af bedrifterne vil kunne betyde. Den samlede polygon viser ikke, hvor stor variation der er mellem bedrifterne. AP Pension TCFD klimarapport

47 Risikohåndtering Endvidere har Dansk Farmland K/S bedt Dansk Energirådgivning om at opgøre energiforbruget og CO2-udledningen for den enkelte bedrift. Efter besøg hos de enkelte landbrug, hvor de nødvendige informationer er blevet indsamlet, har Dansk Energirådgivning i deres afrapportering endvidere angivet tiltag, som de har noteret, kunne reducere bedriftens energiforbrug og CO2-udledning. Hensigten med at udarbejde analysen er, at de angivne tiltag ligeledes kan blive drøftet på kvartalsmøderne mellem Dansk Farmland K/S og forpagterne, således at der løbende bliver fulgt op på mulighederne, og at bedrifterne løbende arbejder på at blive mere bæredygtige. Aktivt ejerskab på klimaområdet Som nævnt tidligere er aktivt ejerskab en vigtig del af vores strategiske tilgang til ansvarlige og bæredygtige investeringer. Aktivt ejerskab betyder, at vi vil gøre brug af vores ejerskabsposition på en aktiv måde, både ud fra de rettigheder vi har, såsom stemmeret, og proaktivt for at påvirke selskaber til at udvikle sig i en positiv retning, når det gælder klimapåvirkninger og samfundets udvikling. Det gør vi på flere forskellige måder. Samarbejde mod målet om CO2-neutralitet Vi er medlem af flere initiativer med fokus på aktivt ejerskab og videndeling inden for klima. Vi er medlem af the Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC) og the Paris Aligned Investment Initiative (PAII), hvorigennem vi har forpligtet os til og at skabe en CO2-neutral investeringsportefølje i 2050, og hvor vi i fællesskab med andre investorer arbejder med klimarelateret aktivt ejerskab. Med vores medlemskaber af internationale initiativer får vi en større mulighed for at påvirke selskabers adfærd sammen med andre investorer. Gennem Climate Action 100+-initiativet bliver verdens mest CO2-udledende selskaber aktivt opfordret til at udarbejde og implementere strategier til at mindske deres CO2-udledning og tilpasse sig målsætningerne i Parisaftalen. Som en del af initiativet, der drives af over 600 investorer, tager vi aktiv del i dialogen med Imperial Oil og Daimler AG. Med aktivt ejerskab kan vi gøre en positiv forskel i realøkonomien ved at kræve handling fra disse selskaber, som har en stor indflydelse på klimaet, og skubbe dem i en mere bæredygtig retning. Ved frasalg reducerer vi blot CO2-udledningen fra vores egen portefølje, men det bidrager ikke til det langsigtede mål om en CO2-neutral verden. Derfor mener vi, at den bedste strategi er at udøve aktivt ejerskab. I fokus: Investeringer i selskaber, der indgår i Climate Action 100+ Når vi måler på, hvor stor en del af vores investeringer i selskaber som indgår i Climate Action 100+-initiativet (50 selskaber), udgør de ca. 53 procent af vores samlede CO2-udledning fra vores portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer med klimadata, mens de kun udgør syv procent af vores AUM af denne portefølje. Det betyder, at vores investeringer i disse relativt få selskaber, og en lille del af vores AUM, står for en stor del af udledningen. Det giver en indikation af, hvor selskabsspecifikke indsatser er mest nødvendige i forhold til at skabe positive forandringer gennem aktivt ejerskab. Se appendiks C for flere detaljer om vores beholdninger i selskaber, som indgår i Climate Action 100+-initiativet. AP Pension TCFD klimarapport

48 Risikohåndtering CDP og deltagelse i kampagner med fokus på klima Som medlem af CDP har vi adgang til et globalt datasystem om, hvordan selskaber påvirker klima, skov og vand. Gennem CDP tager vi del i kampagner med det formål at indhente klimadata og opfordre selskaber til at sætte klimamål. I 2021 tog vi for andet år i træk del i CDP s årlige Non- Disclosure Campaign, hvor vi kontakter selskaber og anmoder dem om at besvare CDP s spørgeskema om klimaforandringer. På den måde kan AP Pension og andre investorer få større kendskab til omfanget af den måde, hvorpå de enkelte selskaber påvirker klimaet. Vi deltog også i CDP s 2021 Science-Based Targets Campaign, hvor der blev sendt breve ud til over selskaber med anmodning om at udarbejde klimamål. Brevene var underskrevet af AP Pension og 136 andre finansielle institutioner for at lægge pres på selskaberne til at handle. Formålet er at skubbe selskaber i en mere bæredygtig retning, hvilket er et vigtigt led i arbejdet med at gøre vores portefølje CO2-neutral og reducere klimarela- terede risici. Vi deltog også i kampagnen i 2020, hvoraf 154 af selskaberne i løbet af de efterfølgende 12 måneder tilsluttede sig Science Based Targets initiative og satte reduktionsmål for deres CO2-udledning. 56 procent af disse selskaber rapporterede, at kampagnen havde haft en direkte indflydelse på deres beslutning om at tilslutte sig, mens 96 procent af selskaberne rapporterede, at det var pres fra investorer, der førte dem til at sætte mål. Dialog med selskaber ved brud på ansvarlig virksomhedsadfærd Vi bruger dialog med selskaber som et værktøj til at håndtere miljø- og klimarelaterede kontroverser, som investerede selskaber er eller kan være involveret i. Sustainalytics går i dialog med selskaber på vegne af AP Pension og andre investorer, hvis der er formodede eller beviste tilfælde af negativ miljøpåvirkning eller uansvarlig ledelsespraksis i forbindelse med et selskabs operationer, som bryder med internationale standarder eller konventioner. En dialogs varighed afhænger af selskabets samarbejdsvillighed, og af hvor hurtigt de fastsatte milepæle for dialogen bliver opnået. Dialogen afsluttes, når Sustainalytics vurderer, at selskabet har indført tilstrækkelige tiltag eller strategier for at udrede situationen og at forhindre lignende hændelser fremadrettet. Hvis et selskab ikke udviser villighed til at samarbejde eller ikke svarer på henvendelser, vil vi notere dialogen som virkningsløs og dernæst frasælge vores andel af selskabet og tilføje det til vores eksklusionsliste. Stemmeafgivelse Vi stemmer på generalforsamlinger ved de selskaber, vi har ejerskab i, ved brug af såkaldt proxy voting, hvor ISS afgiver stemmer på vegne af AP Pension. Stemmeafgivelsen sker ud fra en stemmepolitik, som følger vores egne investeringsprincipper, og hvor vi som udgangspunkt stemmer for forslag, der fremmer bæredygtighed, herunder klimarelaterede emner og øget transparens. Gennem ISS får vi adgang til dybdegående analyser af bestyrelsers rationaler og strategier, som vi kan bruge til at initiere eller eskalere eventuel dialog med et selskab. I løbet af 2021 stemte vi ved stemmeberettigede møder og i alt forslag. I ni procent af tilfældene stemte vi imod bestyrelsernes egne anbefalinger. Vi har stemt for ca. 77 procent af i alt 585 fremstillede aktionærforslag, hvilke blandt andet vedrører rapportering af klimarelaterede risici og muligheder og større gennemsigtighed om lobbyaktiviteter i forhold til Parisaftalen og om politiske bidrag. AP Pension TCFD klimarapport

49 Risikohåndtering I fokus: Beskyttelse og genopretning af biodiversitet Fokus på biodiversitet vokser markant ikke kun blandt finansielle institutioner, men også politisk på nationalt og internationalt plan. Et af de i alt seks miljømål, der indgår i EU-taksonomien, er beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer. Det betyder, at skabelsen af en bæredygtig økonomi er afhængig af, at der ikke gøres skade på biodiversiteten. Skovrydning, som er med til at true biodiversiteten, udgør en stor udfordring for et stabilt klima og for en bære- dygtig udvikling. Derfor er det vigtigt, at selskaber har en bæredygtig værdikæde og ikke bidrager til skovrydning. I slutningen af 2021 identificerede vi otte selskaber, som har en kritisk høj sandsynlighed for negativ påvirkning på skove på grund af deres forsyningskæder. Selskaberne har i 2021 rapporteret en grad af sporbarhed, som, vi mener, er for lav til at kunne give tilstrækkelig indsigt i, hvordan de påvirker skovområder. Vi rakte ud til selskaberne for at implementere bedre systemer, så de mere nøjagtigt kunne se, hvor de får råvarer fra. I 2022 vil vi starte dialoger med selskaberne hver især sammen med eksperter fra CDP som del af vores medlemskab af CDP s Forest Champions Initiative. The Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD) er ved at udarbejde en ramme for rapportering af naturrelaterede risici og muligheder under erkendelsen af, at økonomisk værdiskabelse er stærkt afhængig af naturen. Rammen forventes at blive udgivet i Vedtagelse af klimarelaterede aktionærforslag Den 21. april 2021 stemte vi for et aktionærforslag på Canadian Pacific Railway s generalforsamling. Forslaget var, at selskabet inden den 31. december 2021 skulle fremlægge en handlingsplan relateret til klima og CO2- reduktion. Derudover skulle selskabet oplyse om dets CO2-udledning og andre klimadata i tråd med TCFDanbefalingerne. Det indgår i forslaget, at der årligt skal afholdes en afstemning om selskabets fremskridt, hvilket er med til at give aktionærer mulighed for at tage stilling til selskabets indsatser på klimaområdet. AP Pension stemte for forslaget, som blev vedtaget med 85 procent af stemmerne. Dette var i overensstemmelse med anbefalingen fra selskabets egen bestyrelse. Nogle forslag vedtages, til trods for at selskabets bestyrelse anbefaler at stemme imod. På Norfolk Southern Corporation s generalforsamling den 13. maj 2021 stemte vi for et aktionærforslag om, at selskabet skal rapportere om, hvordan dets direkte og indirekte lobbyvirksomhed er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Ifølge tredjepartsvurderinger er selskabets lobbypositioner vurderet til ikke at være gennemsigtige eller i overensstemmelse med Parisaftalen som tidligere angivet af selskabet selv. Selskabets bestyrelse anbefalede aktionærer at stemme imod forslaget, idet offentliggørelse om dets lobbyvirksomhed i forvejen menes at være omfattende og tilstrækkelig. Forslaget blev vedtaget med 76 procent af stemmerne, hvilket vil sige, at vi ud fra en klimavinkel vil få større indsigt i den måde, selskabet forsøger at påvirke politiske beslutninger. AP Pension TCFD klimarapport

50 Risikohåndtering De politiske rammer skal udvikles til fordel for klimaet Forud for COP26 underskrev vi sammen med 732 andre investorer en erklæring til regeringer om den globale klimakrise. Budskabet var og er fortsat, at regeringsledere verden over bør hæve ambitionerne og fremskynde indsatsen for at tackle klimakrisen. Det er nødvendigt for at nå målet i Parisaftalen om at begrænse den globale temperatur- stigning og dermed undgå de værste konsekvenser af klimaændringer. Vi deltager i arbejdsgruppen the Investors Policy Dialogue on Deforestation (IPDD) under erkendelsen af, at kontinuerlig dialog med beslutningstagere er nødvendig for at kunne ytre vores forventninger til bæredygtighed direkte til aktører, som har politisk indflydelse. I oktober 2021 afholdt AP Pension et selvstændigt møde med Brasiliens ambassadør i Danmark, en senator og en regional politiker, der begge arbejder i Brasilien og har stor indflydelse på landets landbrugsindustri. Her fik vi mulighed for direkte at fortælle om de bekymringer, vi har for planlagte politiske tiltag og de seneste års øgede skovrydning i landet. For at realisere en udvikling, hvor der tages tilstrækkeligt hensyn til klimaet, er det nødvendigt, at politikere bruger deres indflydelse til at påvirke retningen mod en grøn omstilling. Vores aktive ejerskab tager udgangspunkt i troen på, at investorer kan træffe valg, der fremmer bæredygtighed, og samtidig påvirke de aktører, der har stor indflydelse på den bæredygtige agenda: Borgerne Borgerne kan tage et personligt ansvar. Det gælder både i forhold til, hvordan man forbruger i hverdagen, og hvordan man investerer sin pension. Politikerne Politikere kan sætte de regulatoriske rammer for bæredygtig udvikling, så der skabes incitamenter til at styrke den grønne omstilling. Investorer Investorer finansierer bæredygtig udvikling, styrker de virksomheder, der driver den grønne omstilling, og sikrer adgang til kapital for bæredygtige projekter. Virksomheder Virksomheder kan omlægge deres drift, så de bliver mere bæredygtige. Det gælder blandt andet ressourceforbrug og reduktion af CO2-udledning. AP Pension TCFD klimarapport

51 Risikohåndtering C. Integration af klimarelaterede risici i vores samlede risikostyring Anvendelsen af de forskellige værktøjer, som vi bruger til at identificere, vurdere og håndtere klimarisici, afhænger af den enkelte aktivkategori. Risici knyttet til klimaforandringer er således en integreret del af vores løbende risikostyring, som over de senere år er blevet væsentligt styrket og formaliseret, og som forventes yderligere styrket fremadrettet. I første omgang er det investeringsafdelingen og AP Ejendomme, der varetager identifikation, vurdering og håndtering af de klimarelaterede risici, der er knyttet til vores eksisterende aktiver. Et vigtigt element i denne sammenhæng er rapporteringen herom, blandt andet i denne rapport. I forhold til beslutninger om nye investeringer tages der udgangspunkt i vores investeringsstrategi, der, som beskrevet ovenfor, også indeholder målsætninger knyttet til klimarisici. Vores overordnede risikostyringssystem, der blandt andet er baseret på formaliserede processer for Risiko- og aktuarkomitéen og bestyrelsens Risiko- og aktuarudvalg samt bestyrelsen, forholder sig ligeledes til klimarelaterede risici knyttet til nye investeringer, idet der i indstillinger eksplicit skal indgå vurderinger af disse, ligesom risiko- styringsafdelingen vurderer, om alle relevante risici er beskrevet og vurderet i tilstrækkeligt omfang. Som en integreret del af bestyrelsens proces til vurdering af egen risiko og solvens (ORSA-processen) indgår der forskellige analyser af klimarisici og stresstest af klima- scenarier i ORSA-rapporten. AP Pension TCFD klimarapport

52 4 Nøgletal og mål

53 Nøgletal og mål Med udgangspunkt i TCFD-anbefalingerne måler og rapporterer vi vores investeringsporteføljes CO2-aftryk. Selvom datatilgængelighed og datakvalitet stadig er en udfordring, ønsker vi at være så transparente som muligt i vores klimarapportering. For rapporteringsåret 2021 har vi udvidet vores rapportering til at inkludere flere aktiver, herunder blandt andet virksomhedsobligationer, som indgår i vores portefølje for Emerging Market-statsobligationer. Derudover rapporterer vi også nøgletal relateret til vores investeringer i grønne obligationer. Selvom CO2-aftryk kan være et godt værktøj til at se en investeringsporteføljes klimapåvirkning, er det vigtigt at huske, at det drejer sig om de bagudrettede, men dog nyeste tilgængelige, tal for CO2-udledningen, hvor nogle tal er baseret på estimater, og hvor der samtidig ikke er dækning på hele porteføljen. Derfor giver den aktuelle CO2-udledning i sig selv ikke det fulde billede af en porteføljes potentielle udvikling samt risici og muligheder for en fremtidig omstilling. Vi har ikke et solidt grundlag for at sammenligne tal fra år til år, men må i stedet se på det ud fra et mere langsigtet perspektiv. Bagudrettede klimatal udgør et delelement, som skal ses i kombination med scenarieanalysen og udøvelse af aktivt ejerskab. Der sker løbende udviklinger på dette område, og vi følger dem nøje for at sikre, at vi til enhver tid har passende processer til at håndtere klimarelaterede risici og muligheder. For flere forklaringer og metodikker se appendiks B. A. Nøgletal til at vurdere klimarelaterede risici og muligheder Pr. den 31. december 2021 dækker den samlede CO2- udledning fra vores portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer ca selskaber og en formue på omtrent 55 mia. kr., hvor vores datarådgiver har datadækning på ca. 96 procent af vores portefølje. Datarådgiveren har klimadata rapporteret af selskaberne selv for 78 procent af porteføljen samt estimerede klimadata på de resterende 22 procent, som ikke rapporterer. Det kan ses, at vores CO2-aftryk pr. million kr. investeret er faldet med 30 procent siden Dog har porteføljen set en stigning i CO2-aftrykket pr. million kr. investeret fra 2020 til 2021 på 1,47 gange, hvilket blandt andet skyldes, at en større andel af porteføljen i 2021 er dækket af klimadata og dermed indgår i opgørelserne. Det handler om, at analyserne er udvidet i år, så endnu flere af vores investeringer er omfattet blandt andet i relation til vores virksomhedsobligationer. Endvidere kan stigningen tilskrives sektorforskydninger i investeringerne, hvor materialesektoren fylder mere i investeringsuniverset i Konsekvenserne af den øgede allokering til materialesektoren er analyseret og beskrevet i afsnittet Scenarieanalysen i sektion 2.C. Den overordnede forbedring siden 2019 skyldes en lavere vægt tildelt energi- og industrisektoren samt eksekvering af vores fossilstrategi, som har medvirket til mindre eksponering mod de fossile selskaber. Derudover har vi fortsat arbejdet med at udvælge selskaber i de tungt udledende sektorer herunder materialesektoren, hvor der er potentiale for, at selskaberne går mod et lavt CO2-scenarie. Foruden den stigende CO2-udledning pr. million kr. investeret, så er CO2-intensiteten ligeledes steget. CO2- intensitet dækker over selskabers udledning i relation til deres omsætning. Det er en effekt af, at andelen af selskaber, der rapporterer om deres CO2-udledning, er steget fra 72 procent i 2020 til 78 procent i 2021, hvilket er særdeles positivt. Det giver et mere retvisende billede af den reelle CO2-udledning, end hvis den baseres på estimater. AP Pension TCFD klimarapport

54 Nøgletal og mål Temperaturscore Vores samlede portefølje bestående af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer er associeret med en temperaturscore på 2,8 grader i 2050, såfremt porteføljen ikke ændres, eller at IEA ændrer deres udledningsbudgetter. Sidste år var den 2,4 grader, og dermed er der sket en udvikling i den forkerte retning. Årsagerne til stigningen er som beskrevet tidligere, at vi har opnået større datadækning, og at flere selskaber er omfattet af analyserne i år. Med tilslutningen til IIGCC s Paris Aligned Investment Initiative vil vi udarbejde en handlingsplan for at bringe vores samlede investeringsportefølje ned på 1,5 grader senest i AP Pension TCFD klimarapport