Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
|
|
- Trine Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL 2016 Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen for kan -indsatser i rammepapir for somatik
2 Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir for implementering af det nære sundhedsvæsen, Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen i daglig tale kaldet rammepapir for det somatiske område. Rammepapiret blev oprindeligt behandlet i Kommunekontaktrådet (KKR) den 16. april 2013 og er efterfølgende politisk behandlet og godkendt i alle 29 kommuner. Rammepapiret indeholder dels skal -indsatser, som alle kommuner forpligter sig til at påbegynde implementering af, og dels kan -indsatser som er pilotprojekter som kommunerne kan iværksætte gerne som tværkommunale samarbejder. KKR fik på sit møde den 11. juni 2014 fremlagt en opfølgning på samtlige skal -opgaver og besluttede at videreføre en let revideret version af rammepapiret i 2014 og 2015, hvor 3 indsatser udgik, da samtlige kommuner havde implementeret dem og én ny indsats om implementering af det Fælles Medicinkort kom til. I dette dokument gøres der status for kommunernes implementering af kan -indsatserne i rammepapiret for , i det omfang eksisterende data giver mulighed for det. Opfølgningen deles på administrativt niveau med henblik på fælles inspiration og læring. Opfølgningen baserer sig primært på data fra KL s spørgeskemaer om kommunernes indsats på sundhedsområdet, suppleret med et spørgeskema udarbejdet af Det fælleskommunale sundhedssekretariat 1. Sidstnævnte spørgeskema fokuserede dog på skal -indsatserne, men gav mulighed for, at kommunerne kunne oplyse om særlige indsatser og pilotprojekter, som er iværksat som en del af implementeringen af rammepapiret. På baggrund af de nævnte datakilder er det muligt at gøre status for nogle kan -indsatser, men ikke alle. Der er i Embedsmandsudvalget for Sundhed opmærksomhed på, at denne kvantitative tilgang betyder, at opfølgningen vil have mindre øje for indsatsernes kvalitet. 1 KL har indhentet data i oktober 2012, april 2013, november 2013, september 2014 og Yderligere er anvendt data fra KL s afdækning af kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne. På enkelte spørgsmål har KL justeret spørgeskemaerne mellem hver udsendelse, hvilket vanskeliggør at følge målopfyldelsen over tid. Endelig skal det nævnes, at KL s spørgeskemaer ikke er udarbejdet med henblik på at følge op på hovedstadsregionens kommuners rammepapir, hvorfor der ikke altid er data, som belyser alle aspekter af indsatserne i rammepapiret. Med henblik på at kunne belyse målopfyldelsen af alle skal -indsatserne, har alle kommuner besvaret supplerende spørgeskemaer i hhv. marts 2014 og Spørgeskemaet er udarbejdet af Det fælleskommunale sundhedssekretariat.
3 Tema: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelsespakker # 1 Indsats 1* Udvikling af modeller for tværkommunalt samarbejde om udmøntning af forebyggelsespakkerne, fx tværkommunal alkoholforebyggelse. Hørsholm Kommune oplyser dog, at kommunen for fjerde år i træk har samarbejdet med Gribskov, Helsingør, Allerød og Fredensborg kommuner om en tværkommunal alkoholkampagne, der støtter op om Sundhedsstyrelsens nationale alkoholkampagne i ugerne 40 og 41. I 2015 har målgruppen adskilt sig fra Sundhedsstyrelsens ved at være unge i gymnasierne. Formålet har været at italesætte, at ingen skal presses til at drikke. Der er etableret et netværk af rektorer og kampagnen har kørt som en konkurrence på Instagram under hashtagget #ståveddigselv Forebyggelsespakker # 2 Indsats 2* Udviklingsprojekter om udmøntning af forebyggelsespakkernes udviklingsniveauer, fx tværkommunalt samarbejde på hygiejneområdet. Hørsholm Kommune oplyser dog, at kommunen i 2014 og 2015 har arbejdet med forebyggelsespakken for hygiejne. I den forbindelse er der etableret en tværgående hygiejneorganisation, der involverer medarbejdere fra alle relevante fagcentre. Derudover er der etableret et udførende netværk af kontaktpersoner, som er blevet kompetenceudviklet i at sætte fokus på håndhygiejne. Netværket inkluderer medarbejdere/ledere fra både plejecentrene, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, tandplejen, sundhedsplejen, botilbud, daginstitutioner, skoler mm. Netværket har desuden fået oplæg om nudging som redskab og der har i 2015 været mulighed for at ansøge om midler til at igangsætte særlige hygiejneindsatser ude i institutionerne, samt at implementere relevante anbefalinger i forebyggelsespakkerne. Indsatsen er ikke tværkommunal 3. 2 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, 3 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,
4 Tema: Forebyggelse af (gen)indlæggelser Akutteams / midlertidige døgnpladser Indsats 3* Etablering af akutteams eller midlertidige døgnpladser med adgang til sygeplejefaglige kompetencer døgnet rundt for borgere med risiko for indlæggelse og borgere, der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse (fx etablering af tryghedshoteller, akutpladser eller rehabiliteringspladser). I november 2015 havde alle kommuner etableret et eller flere af de akuttilbud, som fremgår af tabel 1. Der er sket en udvikling i sammensætningen af kommunerne akuttilbud fra 2014 til Hvor billedet i 2014 var, at kommunerne særligt havde etableret fysiske pladser, især aflastningspladser til færdigbehandlede og midlertidige pladser med terapeutfaglige kompetencer, har tilbud som akutpladser og akutteams været i vækst. Således har over halvdelen af kommunerne i november 2015 et akutteam, mod kun 34 pct. i 2014, ligesom at en stigende andel kommuner har etableret akutpladser med døgndækket sygepleje (66 pct.). Samtidig har der været et fald i andelen af kommuner, som har aflastningspladser og midlertidige pladser, om end aflastningspladser til færdigbehandlede fortsat er det mest udbredte tilbud. Tabel 1: Andelen af kommuner, som har forskellige akuttilbud, pct. Apr Nov Sep Nov Aflastningsplads til færdigbehandlede Akutplads med døgndækket sygepleje Akutteam Midlertidig plads med terapeutfaglige kompetencer Planlægger akutteam indenfor seks måneder Antal kommuner, som har svaret 28/ /29 29 Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, april 2013, november 2013, september 2014 og Intet svar fra Ballerup på de tre første svarmuligheder i september 2014.
5 Modeller for tværsektorielt samarbejde Indsats 4* Udvikling af modeller for tværsektorielt samarbejde (shared care), fx via følgende indsatser: Tværgående akutteams mellem aktørerne i sundhedstrekanten, tværsektoriel udredningsenhed (TUE), geriatriske tilsyn, udgående AMA/sygeplejerske teams. Samtlige kommuner havde i november 2015 et eller flere af de samarbejder med sygehuset eller almen praksis, som fremgår af tabel 2. De mest almindelige former for samarbejde med sygehuset eller almen praksis er følge-hjem ordninger/udskrivningskoordinatorer, kommunal fremskudt visitation samt formaliserede kommunikationsgange mellem de regionalt ansatte jordemødre og kommunalt ansatte sundhedsplejersker på svangreområdet. Fra september 2014 til november 2015 er der sket en klar stigning i kommunal fremskudt visitation på sygehusene, mens de øvrige samarbejder ligger nogenlunde på samme niveau. Ser vi på konkret opgaveoverdragelse og egentlig fælles drift og finansiering af tilbud/indsatser er udviklingen positiv, men beskeden. Tabel 2: Andel kommuner, som har følgende samarbejder med sygehus eller almen praksis, pct. Nov Sep Nov Følge-hjem ordninger/udskrivningskoordinatorer Kommunal fremskudt visitation på sygehuse Formaliserede kommunikationsgange mellem jordemødre og sundhedsplejersker Samarbejde med sygehuset om konkrete patientgrupper Fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehuset Konkret opgaveoverdragelse Adgang til sygehusenes akutafdelinger mhp. akutte problemstillinger Fælles drift og finansiering af tilbud/indsatser Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, november 2013, september 2014 og Halsnæs Kommune har oplyst, at kommunen i samarbejde med Frederikssund Kommune og Nordsjællands Hospital deltager i et pilotprojekt vedr. et subakut ambulant udredningstilbud. Formålet er at forbygge akutte indlæggelser, der kunne være undgået ved at tilbyde et alternativt subakut ambulant tilbud af samme høje kvalitet. Målsætningerne for det subakutte ambulante udredningstilbud er følgende: Et sammenhængende forløb med en klar behandlingsplan efter udskrivelse, der gør borgeren tryg og højner oplevelsen af kvalitet Øget fokus på forebyggende indsats, der sikrer at unødige indlæggelser undgås
6 De rette ressourcer er allokeret til de rette opgaver, så faglige kompetencer udnyttes optimalt Alle behandlingsparter føler sig trygge og har et tydeligt overblik over ansvarsområder og flow i arbejdsgange Projektets målgruppe er den ældre medicinske patient over 65 år med diagnoser som urinvejsinfektion, obstipation, pneumoni, dehydratio, erysipilas. Borgeren har herunder behov for udredning og IV-behandling som en del af en samlet behandlingsplan. I projektet arbejdes løbende på opfølgning og justering af målgruppen efterhånden, som erfaringer med målgruppen og deres forløb i projektet indhentes. Projektet evalueres af KORA. Rapport forventes i januar-februar Yderligere kan det oplyses, at Frederiksberg Kommune og PLO-Frederiksberg har indgået et samarbejdsprojekt, der omhandler beboere på plejecentre. Projektets formål er at forbedre den samlede sundhedsfaglige indsats for borgere i plejebolig gennem udvikling af en ny samarbejdsmodel. Projektet løber fra 1. november 2015 til 1. august Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i beboernes behov for sæt samarbejde i form af relevante nedslag i et typisk beboerforløb i plejebolig. Projektets overordnede hypotese er, at flere lægekontakter i form af blandt andet planlagte besøg kan forbedre den sundhedsfaglige indsats 5. Endelig har Gribskov kommune oplyst, at de har oprettet en taskforce for pneumeni (lungebetændelse), som yder en målrettet indsats for borgere i Halsnæs og Gribskov om borgere med risiko for lungebetændelse. Hillerød Hospital foretager screening og der sker samarbejde om udvikling af redskaber ift. målgruppen 6. 4 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, 5 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, 6 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,
7 Samarbejdet med almen praksis / lægevagtfunktionen Indsats 5* Udvikling af samarbejdet med almen praksis/vagtlægefunktionen fx ved brug af subakutte tider, information til almen praksis om kommunernes alternative tilbud til indlæggelse og deres rolle i forhold til akutindsatser Kommunerne er blevet spurgt til, hvorfra henvisningerne til kommunernes akutteams og/eller akutpladser kom. Af de 26 kommuner, som fandt det relevant 7 at besvare spørgsmålet i november 2015, svarede 85 pct., at henvisninger kommer fra kolleger i hjemmesygeplejen og/eller hjemmeplejen, altså fra kommunen selv. Indsats 5 omhandler imidlertid det udadrettede samarbejde med almen praksis og vagtlægefunktionen. Herom kan siges, at 77 pct. af kommunerne svarede, at henvisningerne kom fra de praktiserende læger, mens 31 pct. af kommunerne fik henvisninger fra vagtlægerne, jf. tabel 3. Data viser ikke nogen nævneværdig udvikling fra 2014 til 2015 i forhold til almen praksis og vagtlægerne, men det kan oplyses, at 50 pct. af kommunerne i november 2013 oplevede, at de praktiserende læger henviser til kommunale akutteams og/eller akutpladser. Tabel 3: Andel kommuner, som har svaret, at henvisningerne til kommunens akutteams og/eller akutpladser kommer fra de nævnte aktører, pct. September 2014 November 2015 Kolleger i hjemmesygeplejen og/eller hjemmeplejen De praktiserende læger Sygehuset Borgeren selv eller borgerens pårørende Vagtlægerne Andre 0 15 Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, september 2014 og 7 Kommuner, som ikke har besvaret spørgsmålet har angivet, at de ikke har en akutfunktion
8 Tema: Kronisk sygdom Forløbsprogrammer Indsats 6* Implementering af forløbsprogram for lænde-ryg sygdomme I november 2015 havde samtlige kommuner enten implementeret eller påbegyndt implementering af forløbsprogrammet for lænde-ryg sygdomme. 90 pct. af kommunerne havde implementeret forløbsprogrammet fuldt. Én kommune har dog ikke i 2015 haft nogen borgere i forløbsprogrammet. Der er sket er en væsentlig udvikling siden marts 2014, hvor kun 48 pct. af kommunerne havde implementeret forløbsprogrammet fuldt ud, jf. tabel 4. Tabel 4: Andelen af kommuner, som har implementeret forløbsprogram for lænde-ryg sygdomme, pct. Marts 2014 November 2015 Ja, forløbsprogrammet er fuldt implementeret Nej, men implementering er påbegyndt Nej 27 0 Antal kommuner, som har svaret Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, marts 2014 og Yderligere kan det oplyses, at udviklingen og driften af forløbsprogrammerne (ikke kun lænde-ryg) flere steder i hovedstadsregionen sker som tværkommunale samarbejder, særligt i planområde/klynge midt og syd. Ballerup, Furesø, Egedal, Gladsaxe, Rødovre, Herlev har eksempelvis fælles kræftrehabilitering og forløbsprogrammer. Endvidere afdækker planområde midt mulighederne for tværkommunalt samarbejde på hjerneskadeområdet, ligesom der afholdes klyngetemadage til kompetenceudvikling og kvalitetssikring på flere diagnoseområder (forløbsprogrammerne). I oktober 2015 er der således gennemført fokusgruppeinterview for hjertekar forløbsprogrammet til afdækning af tværsektorielt samarbejde, sammenhæng og tilfredshed med fremlæggelse på planområde midt s fælles temadag i december Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,
9 Tidlig opsporing Indsats 7* Øget samarbejde med almen praksis med henblik på tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom om rekruttering til forløbsprogrammer med det formål at mindske ulighed i sundhed, fx via fælles udvikling af opsporingsmetoder Forløb for sårbare borgere Indsats 8* Etablering af forløb for sårbare borgere (herunder med psykisk sygdom, etniske grupper m. fl.) Herlev Kommune har dog oplyst, at den sammen med Ballerup Kommune har etableret en krisetelefon for psykisk sårbare og borgere i akut krise samt deres pårørende 9. Forløbskoordination Indsats 9* Udvikling af forløbskoordination. For den ældre medicinske patient kan der dog henvises til opfølgningen på skal indsatserne - indsats 4: Kommunerne skal, som en del af implementeringsplanen for den ældre medicinske patient, implementere forløbskoordinering. 9 Kilde: Spørgeskema fra Embedsmandsudvalget for Sundhed vedr. opfølgning på Det nære sundhedsvæsen i hovedstadsregionen,
10 Telemedicinske løsninger Indsats 10* Udvikling og implementering af telemedicinske løsninger Kliniske retningslinjer Indsats 11* Implementering af fælles nationale kliniske retningslinjer. I november 2015 havde 76 pct. af kommunerne, svarende til 22 kommuner, implementeret en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer. Hertil kommer, at 17 pct. af kommunerne påtænker at implementere en eller flere af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer inden for det næste halve år. Kun 7 pct. af kommunerne, svarende til 2 kommuner har endnu ikke implementeret nogen af Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Der har siden 2013 været en støt positiv udvikling i retning af, at flere og flere kommuner har implementeret de nationale retningslinjer, jf. tabel 5 Tabel 5: Andelen af kommuner, som har implementeret kliniske retningslinjer, pct. Nov Sep Nov Ja, vi har implementeret 1 en eller flere internationale kliniske retningslinjer Ja, vi har implementeret en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer 2 Nej, men vi påtænker at implementere* en eller flere internationale kliniske retningslinjer indenfor det næste halve år Nej, men vi påtænker at implementere 1 en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer indenfor det næste halve år Nej, vi påtænker ikke at implementere 1 internationale eller nationale kliniske retningslinjer 3 Antal kommuner, som har svaret Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale, november 2013 og september Intet fra Frederiksberg Kommune i september Noter: 1. I november 2013 blev der spurgt til implementering af (relevante dele) af retningslinjerne. 2. I 2013 og 2014 vedrører spørgsmålsformuleringen hvorvidt kommunen er begyndt at implementere en eller flere af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer. 3. I november 2015 er formuleringen: Nej, kommunen har ikke implementeret nogen af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer.
11 Frivillige Indsats 12* Udvikling af modeller hvor frivillige inddrages i forankring af fx motion og bevægelse efter borgeren har gennemgået forløbsprogram. Tema: Dokumentation Dokumentationspraksis Indsats 13* Pilotprojekt der arbejder med at forbedre dokumentationspraksis og -muligheder fx: - hvorvidt akutteam og triage fører til færre indlæggelser - optimering af brugen af registrerede data fra omsorgssystemer - afdække borgernes oplevelse af sammenhæng mellem sektorerne - bruge erfaringer (systematikken) fra rygestopdatabasen.
Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen for kan -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning I foråret
Læs mere12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)
12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for
Læs mere12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mere26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
Læs mereParterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.
REGION HOVEDSTADEN GRIBSKOV KOMMUNE 16. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gribskov Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Gribskov Kommune
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Læs mereParterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.
REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 25. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hørsholm Kommune
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN HALSNÆS KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Halsnæs Kommune
Læs mereLægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse
Lægedækningsundersøgelse for 2016 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2016 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN FREDENSBORG KOMMUNE 16. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Fredensborg
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts.
Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts. 15-03-2012 Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Patientrettet forebyggelse Tidlig indsats rehabilitering kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse
Læs merePlenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet
Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013 10.
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereOplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik
Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagØU_131209_pkt.12.03 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mere15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)
15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed
Læs mereHøring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".
Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At
Læs mereFuresø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum
Furesø Kommune Ældreområdet Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum Tilsynsbesøg den 9. og 16. maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål og metode for
Læs mereBilag 4 - Udviklingsstrategi 2015
Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 1 af dene Indberetninger
Læs mereSamlet for alle udvalg -4.275-4.275-4.275-5.506
Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget 2015 2016 2017 2018 Social- og Sundhedsudvalget 502.03.01.15 Etablering af socialt akuttilbud for borgere med psykiske lidelser -1.415-1.415-1.415-2.646 503.03.01.15
Læs mereForløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
Læs merePatientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015
Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015 Sundhed i det nære I Horsens Kommune har der været tænkt sundhed ind i det nære igennem 20 år Det er der hvor børn, unge og borgere lever hverdagslivet,
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft
Læs mereI regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.
Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste
Læs mereHvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?
Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,
Læs mereOm implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses:
NOTAT Til Socialudvalget Notat om udmøntning af SOF s andel af Ældrepuljen Københavns Kommune fik primo marts 2014 bevilget 60,8 mio. kr. årligt fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereÅrsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER
Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner har siden 2007 haft et samarbejde om udførelse af opgaven:
Læs mere1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering
1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereRAPPORT. Evaluering - Frederikssund Kommunes akutteam
RAPPORT Evaluering - Frederikssund Kommunes akutteam 2/20 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Etablering af Frederikssund Kommunes akutteam - baggrund...5 Formål...5 Målgruppen...5 Organisering...5 Antagelser...6
Læs mereMidlerne blev fordelt på følgende indsatser til at fremme udviklingen af det lokale sundhedsvæsen:
Bilag Status på udvikling af det lokale sundhedsvæsen 2013 og 2014 I 2013 blev som nævnt igangsat en række initiativer inden for det lokale sundhedsvæsen, som alene blev finansieret over økonomiaftalen(aftale
Læs mereUddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9
Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rødovre Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN RØDOVRE KOMMUNE 22. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rødovre Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Rødovre Kommune og
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSpørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereKommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner
Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer
Læs mereImplementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner
Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 5. marts 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereKøbenhavns Kommune har modtaget Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 i høring.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen UDKAST Samarbejdsudvalget vedr. almen praksis c/o Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 27-09-2012 Sagsnr. 2012-141580 Dokumentnr. 2012-764049
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der
Læs mereKommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte
Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte - Kan projekterfaringerne bruges? Social ulighed i sundhed succes med rygestop, 27. november 2013 Lisbeth Holm Olsen Social ulighed i
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 of 5 2 of 5 Ydelse Intensiv og målrettet sygeplejeindsats, omsorgs- og plejeindsats, samt tryghed på en akutplads. Kan ved behov suppleres
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereVelkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien
Velkommen Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien Hvad er Region Hovedstadens Psykiatri? Varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden Ét hospital med centre beliggende geografisk spredt i
Læs mereOversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereKl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Torsdag den 24. juni 2010 Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 Mødet sluttede kl. 18.55 Møde nr. 5 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereFælles Sprog III implementering
Fælles Sprog III implementering Allerød Kommune I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 har KL tiltrådt de fællesoffentlige strategier Digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Digital velfærd 2013-2017.
Læs mereDefinition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Egedal Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN EGEDL KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Egedal Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Egedal Kommune og Region
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mere1. Forebyggelse og Sundhedsfremme
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 4 status på initiativer i Københavns Kommune Dette notat giver en status på de aktiviteter,
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mere26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir
Læs mereDansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb
Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik
Læs mereMøde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital REVIDERET REFERAT Møde i: Samordningsudvalget ved BFH Dato: 7. april 2016 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital, mødelokale 20D-S-1 Direkte 35316749 Web www.bispebjerghospital.dk
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereProfil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen
1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3
Læs mereÅrsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015
Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015 Indledning Denne rapport er udarbejdet af risikomanageren i Glostrup Kommune i januar 2016. Rapporten har til formål dels at dokumentere
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Eva Bjerregaard, Afdelingslæge,Geriatrisk afdeling, Hvidovre Hospital 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mereSlutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner
Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 44 88 40 00 lokal 84698 Fax 44 88 43 43 Mail Petben01@heh.regionh.dk Dato: 23. juni 2009 Slutevaluering
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereKl. 16.30 på Herlev Hospital, Akutmodtagelsen, lokale 53 G2
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 31. august 2010 Kl. 16.30 på Herlev Hospital, Akutmodtagelsen, lokale 53 G2 Møde nr. 5 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereNotat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Udviklingen på sygedagpengeområdet Af
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSocialtilsyn takster 2016. KKR Hovedstaden Hillerød den 10. september 2015
Socialtilsyn takster 2016 KKR Hovedstaden Hillerød den 10. september 2015 Disposition Præsentation af takster for 2016 Tilbagemelding på kommentarer til Socialtilsynets årsrapport for 2014 Takster 2016
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereDeltagere: Social og omsorgsudvalget: Henning Due Lorentzen, Formand Bente Ankersen, Næstformand Cecilie Roed Schultz, Medlem
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/1347 Dato: 9. oktober 2014 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 29201318 Mødereferat
Læs mereMidtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Midtvejsevaluering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn): Region Hovedstaden Projektnummer/numre: Kronikerprogrammets
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs merePLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 28-11-2015 Sagsnr. / Dok.nr. 2015-913 / 1116971 PLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne Indledning Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet hen
Læs mereSUNDHEDSAFTALE 2015 2018
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mere