Bestyrelsen for Aarhus Katedralskole v/bestyrelsesformand universitetsdirektør Jan Halle

Transkript

1 RESULTATLØNSKONTRAKT Undertegnede parter Bestyrelsen for Aarhus Katedralskole v/bestyrelsesformand universitetsdirektør Jan Halle og Rektor Lars Scheibel indgår hermed følgende kontrakt om resultatløn: Indledning: Institutionsstyrelsen har i brev af 1. juli 2008 (Sags nr ) bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med rektor og institutionens andre ledere. Den maksimale ramme for rektors resultatløn er (niveau 1. april 2008) ,00 kr. Det understreges i brevet, at resultatlønskontrakterne også bør omfatte de øvrige ledere, og at rektor forhandler kontrakter med dem. Resultatlønnen indeholdes i skolens normale bevilling. Retningslinier: Samtidig med bemyndigelsen udsendte UVM retningslinier for anvendelsen af resultatløn. Det fremgår heraf, at kontrakten skal indeholde en beskrivelse af konkrete mål, som rektor skal fokusere særligt på i det kommende år. Princippet er, at resultatlønskontrakten skal skabe øget synlighed og gennemskuelighed i arbejdsopgaverne og resultaterne på institutionen. De valgte indsatsområder skal beskrives skriftligt, og de valgte mål skal være klart og tydeligt formulerede og veldefinerede indikatorer og målepunkter. Kontrakten, som i 2008 skal indgås senest den 1. oktober, er et-årig og løber frem til 31. august Indberetningen til UVM om økonomisk ramme og udbetalingsprocent skal ske senest den 1. september Indsatsområder for skoleåret 2008/2009: Obligatoriske områder UVM har for dette skoleår udmeldt et obligatorisk område for alle institutioner (Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering). Derudover er studieparathed fortsat obligatorisk for gymnasiet. Gymnasiet: Studieparathed I en skrivelse af 1. juli 2008, Sags nr , har UVM beskrevet fire indikatorer på studieparathed, hvoraf skolerne skal vælge mindst to. Indikatorerne er: Gennemførelse af uddannelsen Resultater af gennemført uddannelse Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse 1

2 Skolens egen målfastsættelse for realisering af krav om studieparathed samt skolens egen kvantitative opgørelse af opnåede resultater. Det understreges i skrivelsen, at de ovennævnte 4 hovedelementer bør indgå i vurdering af elevernes studieparathed. Valgfrie områder Hver institution skal vælge et eller to af følgende seks områder: Højt fagligt niveau Initiativer, der styrker udviklingen af et innovativt læringsmiljø Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund Initiativer, der sikrer målrettet kompetence- og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering Fokus på synlig ledelse, der sikrer fokus og forankring af institutionens formål. Initiativer, der effektiviserer den økonomiske og administrative drift, herunder administrative fællesskaber. Institutionen skal yderligere formulere et eller to institutionsspecifikke indsatsområder. I denne kontrakt er der valgt følgende indsatsområder: Vedr. de obligatoriske områder: 1. Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer UVM stiller skolerne frit, men peger samtidig på differentierede forberedelsesfaktorer eller mere principiel tilstedeværelse. Differentierede forberedelsesfaktorer har i flere år været et ønske fra Amtsrådsforeningen, siden UVM. Det er aldrig lykkedes disse to institutioner at få en aftale herom. 30% af forberedelsestiden skal ifølge OK forhandles lokalt, men GL har aldrig indgået en aftale med en gymnasieledelse om differentieret forberedelse. Derfor er den samlede løn for 45 minutters undervisning på alle landets gymnasier 120 minutters løn, måske med en afvigelse på højst +/- 2 minutter enkelte steder. Lærernes tilstedeværelse på skolerne er forskellig efter aftaler, tradition og arbejdsfaciliteter. Status for differentieret forberedelse og tilstedeværelse Den lokale aftale på vores skole er som på de allerfleste andre skoler, d.v.s. 120 minutters løn for 45 minutters undervisning. I de 120 minutter indgår foruden forberedelse (alene og i grupper) og pauser et passende antal opgaver i tilknytning til undervisningen som arbejdet med studieplaner, pensaopgivelser, karaktergivning, forsømmelsesregistrering og studieretnings- og faggruppemøder. Med gymnasiereformen er der et klart krav om fælles forberedelse i forhold til tidligere. Det stiller nye krav til skolens fysiske rammer. 2

3 Målet er, at ledelsen laver en beskrivelse af, hvordan lærernes tilstedeværelse på skolen sikres, så dette medvirker til et godt samarbejde om undervisningen og andre pædagogiske opgaver. Samtidig laver ledelsen en beskrivelse af, hvorledes øvrig tid anvendes på skolen. På denne baggrund udvælger ledelsen nogle punkter til sammenligning med andre tilsvarende skoler. Formanden vurderer på grundlag af beskrivelsen, hvor godt ledelsen har løst denne opgave inden for de gældende rammer. 2. Gymnasiet: Studieparathed a) Gennemførelse af uddannelsen Der fokuseres på antallet af elever, der tager en studentereksamen inden for normeret tid. Målet er, at gennemførelsesprocenten går op. b) Resultater af gennemført uddannelse Der fokuseres på den generelle karakterudvikling på skolen. Målet er, at det høje karaktergennemsnit fastholdes på det høje niveau. Tallene for indikatorerne a) og b) måles i forhold til skolens tidligere resultater for disse områder. c) Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse Ledelsen laver en undersøgelse af 3g elevernes overvejelser vedrørende deres fremtid m.h.t. deres uddannelsesplaner. På denne baggrund vil ledelsen tage kontakt til Studievalg Østjylland. Målet er, at skolen fremover laver undersøgelse på dette område, inden Undervisningsministeriet selv får lavet en rigtig undersøgelse via Danmarks Statistik. Formanden vurderer på baggrund af beskrivelsen, hvor godt ledelsen har løst opgaven. d) Skolens egen målfastsættelse for realisering af krav om studieparathed Skolen har i flere år arbejdet med en læsestrategi med læsepædagogen i spidsen for en læsestrategigruppe med henblik på at indsamle og sammenfatte screeningsresultater, tage initiativer til efteruddannelsesaktivitet og give faglig inspiration til lærerne. I mange år har studievejlederne stået for studie- og notatteknik, og sidste år begyndte skolen som et forsøg at have elevsamtaler, hvor studievejlederne 3

4 taler med den enkelte elev i 1g og i dette skoleår fortsætter det også i 2g for at tydeliggøre følgende: - at sikre sammenhæng mellem studieplanens kompetencemål og den enkelte elevs forståelse af disse - at skabe indsigt hos eleven i egne styrker og svagheder i forhold til læreprocesser - at fokusere på handlemuligheder og derved sætte realistiske mål for elevens udvikling - at styrke elevens udvikling fra elev til studerende Målet er, at ledelsen i samarbejde med skolens læsepædagog og studievejlederne får udarbejdet en model for, hvorledes disse ovennævnte indsatsområder endnu bedre kan komme til at hænge sammen til gavn for elevernes studieparathed efter gymnasiet. Modellen sættes i gang i skoleåret og evalueres efter ét år. Vedr. de valgfrie områder: 3. Højt fagligt niveau Som vi begyndte på sidste skoleår fortsætter vi i år evalueringen af to yderligere punkter fra skolens værdier, nemlig - undervisning på et højt niveau. Undervisningen foregår på et højt niveau - både fagligt og pædagogisk. - tydelighed. Skolen formulerer tydeligt sine forventninger til elevernes ansvarlighed, konstruktive deltagelse i undervisningen og åbenhed over for nyt stof. Tidspunkt for evalueringen bliver forårssemestret Undersøgelsens genstand vil være at undersøge effekten af disse to udsagn. Undersøgelsen retter sig mod alle 2g og 3g klasser og vil være dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en interviewundersøgelse. Skolens ledelse formulerer spørgsmålene til undersøgelsen og udvælger de klasser, der skal deltage i undersøgelsen. Ligeledes beslutter ledelsen undersøgelsens form. Målet er, at ledelsen gennemgår resultaterne og præsenterer en samlet vurdering for S.U., elevrådet, pædagogisk råd og bestyrelsen. 4

5 4. Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker skolens rolle i forhold til det omkringliggende samfund a) Bestyrelsen har besluttet, at skolen skal tilbyde IB-uddannelsen i Århus. Målet er, at ledelsen undersøger og arbejder med muligheden for at skaffe fysiske rammer for uddannelsen, certificering af skolen som IB-skole og med at få Undervisningsministeriets tilladelse til at placere uddannelsen i Århus på Aarhus Katedralskole. b) På baggrund af sidste års flotte arbejde på dette område af fysiklærerne vil skolen fastholde og udbygge kontakten til virksomhederne. Der er enighed med faglærerne i fysik, kemi og biologi om, at modellen fortsætter for fysik, og i dette skoleår også for kemi og biologi. Modellen siger, at alle elever på b- niveau skal have været på 1 virksomhedsbesøg, elever på A-niveau 2 virksomhedsbesøg, og det skal tilstræbes, at elever på c-niveau kommer på 1 virksomhedsbesøg. Der er også enighed om, at det er vigtigt at se på niveauet i den enkelte klasse, når der tages stilling til, hvilken virksomhed/institution klassen skal besøge. Derfor vil der på c-niveau mere være tale om Universitetet, Folkeuniversitetet, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening m.fl. Målet er, at ud fra den opstillede plan rapporterer lærerne tilbage om besøgene, og der er lavet en aftale om, hvem der laver den årlige rapport om samarbejdet. Rapporten offentliggøres og sendes til de berørte virksomheder. 5. Skolens eget indsatsområde For at understøtte skolens evalueringspolitik vil vi i år evaluere et humanistisk fag, nemlig tysk. Formålet er, at evaluere den oplevede kvalitet i faget. Baggrunden for valget af faget tysk er, at faget med skolens sammensætning af studieretninger har en prioriteret status. Ledelsen vil i samarbejde med tyskfaggruppen arrangere undersøgelsen. Undersøgelsen skal afdække elevernes oplevelse af faget, dets status og dets anvendelighed. En anden del af undersøgelsen skal afdække samarbejdet og udviklingsmulighederne i faggruppen. Over for eleverne vil undersøgelsen foregå som en spørgeskemaundersøgelse. Ledelsen vil arrangere et faggruppemøde, hvor emnet er diskussion af forud formulerede spørgsmål. Faggruppens svar på disse spørgsmål skal indgå i elevundersøgelsen. Målet er, at ledelsen gennemgår resultatet af undersøgelsen, som gennemgås med faggruppen. Ledelsen opstiller på denne baggrund en opfølgende handlingsplan, der evalueres efter ét år. 5

6 Økonomisk ramme og Resultatvurdering Ramme: I bemyndigelsesbrevet af 1. juli 2008 fastsættes den maksimale ramme for skoler med årselever til ,00 kr. (niveau april 2008). Denne ramme benyttes i denne kontrakt. Resultatvurdering: De fem områder indgår med følgende vægt: Indsatsområde 1 med 10%, indsatsområde 2 med 40%, indsatsområderne 3 og 4 med hver 15% og indsatsområde 5 med 20%. Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen. Kontrakten midtvejsevalueres ultimo februar Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten, og i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. På baggrund af rapporten og efter formandens dialog med rektor beslutter formanden, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Ved uenighed afgør formanden graden af målopfyldelse. Graden af målopfyldelse svarer til udbetalingsprocenten. Kontrakten kan ikke gøres til genstand for retslig tvist mellem parterne. Efter den 31. august bortfalder kontrakten uden yderligere varsel. Ved fratræden i kontraktsperioden vurderer formanden efter indstilling fra rektor, i hvilken udstrækning målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer formanden ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad. Kontraktændringer: Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en genforhandling/justering af kontrakten. I tilfælde af en væsentlig ændring i forudsætningerne for denne kontrakt, kan rektor foreslå formanden, at der ydes vederlag for merarbejde, jfr. bemyndigelsesbrevets regler herom. Bemyndigelse til at forhandle resultatløn med den øvrige ledelse: Rektor bemyndiges ved underskrivelsen af denne kontrakt til at forhandle resultatlønskontrakter med vicerektor og de tre uddannelsesledere. Den maksimale værdi for vicerektors kontrakt er ,00, for hver af de øvrige ledere ,00 kr. Disse resultatlønskontrakter skal ligge inden for denne kontrakts områder, så de understøtter den og i øvrigt udformes ligesom denne, dog således, at rektor indgår dem og fastlægger graden af målopfyldelse. 6

7 Århus, den Århus, den Jan Halle, bestyrelsesformand Lars Scheibel, rektor 7