Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar

2 2

3 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked også i forhold til de fire mål, som ministeren har sat for indsatsen. Analyserapporten handler især om udviklingen i Nordjylland som helhed. I dette notat sætter vi fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet Hjørring. Vi har taget nogle af de centrale figurer og tabeller og præsenterer dem her med lokale tal. I teksten fremhæves de væsentligste fakta, nogle afvigelser i forhold til de nordjyske tal beskrives, og nogle af de overordnede udfordringer og muligheder præsenteres. I øvrigt henvises til Analyserapporten, hvor det nordjyske arbejdsmarked som helhed og situationen i forhold til ministerens 4 mål er beskrevet, og hvor der er en grundigere diskussion af udfordringer og muligheder. På Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside, offentliggøres løbende statistik om blandt andet ledigheden, rapporter om situationen på det nordjyske arbejdsmarked og om indsatsen. Vi håber dette notat vil være et nyttigt supplement til Analyserapporten og dermed bidrage med viden og inspiration til de beskæftigelsespolitiske diskussioner i Hjørring. 3

4 Faldet i arbejdsstyrken er en udfordring Arbejdsstyrken er et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken omfatter både de beskæftigede og de ledigee og er dermed et udtryk for det samlede udbud af arbejdskraft, der er i kommunen. I 2012 var befolkningen (16-64 år) i Hjørringg på personer. Heraf H var beskæftigede (med bopæl i Hjørring), var arbejdsløse og var uden for arbejdsstyrken. Perioden 2009 til er prægett af finanskrisen. Der var et fald i antal a beskæftigede. Der var en stor stigning i antal arbejdsløse, og arbejdsstyrken faldt med 7,2% %. Fra 2011 til 2012 er eftervirkningerne af finanskrisen blevet væsentligt mindre. Der er fortsat et lille fald i antal beskæftigede, men det er blevet væsentligt mindre. Arbejdsløsheden er begyndt at falde. Endelig er faldet i arbejdsstyrken aftaget kraftigt. Sammenlignet med hele regionen har faldett i befolkningen været lidt l større. Derudover er tendensen er den samme i hele regionen. r Faldet i arbejdsstyrken er en væsentlig udfordring. Også fordi prognoser viser, at befolkningen i aldersgruppen år vil fortsætte med at falde frem mod Hvis arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder att stige, kan der være risiko for, at der igen opstår flaskehalse. 4

5 Senest har der været en lille stigning antal arbejdssteder Tabel 2: Antal beskæftigede med arbejdssted i Hjørring i Procentvis fordeling på brancher i Hjørring og i Nordjylland. Udvikling fra 2009 til 2012 samt udvikling fra 2011 til 2012 i Hjørring og i Nordjylland. Hjørring Nordjylland Antal i 2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011 til 2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,2% -8,3% 0,8% 4,8% -7,8% 0,0% Råstofindvinding 5 0,0% 25,0% 0,0% 0,2% -5,8% -4,9% Industri ,7% -20,0% 4,7% 13,9% -17,7% -1,0% Energiforsyning 155 0,5% 20,2% 31,4% 0,4% -6,3% -5,3% Vandforsyning og renovation 359 1,2% 21,7% 6,5% 0,6% 12,2% 4,0% Bygge og anlæg ,5% -20,2% -3,9% 6,3% -16,5% 1,4% Handel ,8% -5,8% -4,3% 14,9% -7,0% 0,0% Transport ,8% -6,5% -1,1% 3,6% -10,0% -0,7% Hoteller og restauranter ,6% -5,4% 6,1% 3,4% 1,7% 4,9% Information og kommunikation 363 1,2% -14,6% -8,3% 2,3% -8,1% -4,3% Finansiering og forsikring 594 2,0% -10,9% -5,6% 2,2% -11,0% -5,2% Ejendomshandel og udlejning 478 1,6% 13,0% 2,4% 1,6% 7,8% 1,9% Vidensservice 939 3,2% -7,6% -3,8% 3,8% -2,3% -1,8% Rejsebureauer, rengøring mv ,6% 6,9% 16,8% 4,0% -7,5% 3,6% Offentlig adm., forsvar og politi ,3% 3,7% 7,3% 5,4% -1,1% -0,2% Undervisning ,3% -2,4% -3,6% 8,5% 3,9% -1,6% Sundhed og socialvæsen ,4% 8,2% -0,6% 19,9% 2,6% -0,8% Kultur og fritid 546 1,9% 15,7% 3,2% 1,5% 2,7% 0,1% Andre serviceydelser mv ,7% -0,6% 1,0% 2,3% 0,0% -1,2% Uoplyst aktivitet 141 0,5% -17,5% 0,0% 0,5% -10,8% 1,5% I alt % -4,5% 0,4% 100% -5,8% -0,4% Kilde: Statistikbanken, RasA11 (beskæftigede efter arbejdssted) Denne tabel viser antal arbejdssteder i Hjørring, det vil sige antal beskæftigede med arbejdsplads i kommunen. I 2012 var der arbejdssteder i Hjørring. Fra 2009 til 2012 var der et fald på 4,5% - mindre end gennemsnittet i Nordjylland. Og i modsætning til hele regionen var der en lille stigning fra 2011 til Tabellen viser, at særlig bygge og anlæg samt offentlig administration fylder mere i erhvervsstrukturen i Hjørring end i regionen. Omvendt fylder blandt andet industri mindre end gennemsnittet i landsdelen. 5

6 Arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer Figur 3: Udvikling i arbejdsstyrke og uddannelsesniveau i Hjørring Grundskole og gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Kilde: Jobindsats.dk Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Figuren viser, hvordan befolkningens uddannelsesniveau har ændret sig hen over de seneste 10 år henholdsvis for de arbejdsløse, de beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. Opgørelsen over antal beskæftigede viser, at efterspørgslen efter arbejdskraft uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt i Hjørring i perioden, et fald på 24%. Der har også været et lille fald i efterspørgslen efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse, et fald på 1,3%. Prognoser viser imidlertid, at der er risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Blandt andet på grund af store infrastruktur investeringer bliver der brug for faglærte med særlige kvalifikationer. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse forlader snart arbejdsmarkedet, og der er ikke nok unge, som starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Der har været en stigning på 5,9% i antal beskæftigede med en videregående uddannelse, og prognoser peger på, at behovet for disse kvalifikationer også er stigende. Udfordringen bliver at understøtte, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Opkvalificering af de kortuddannede er derfor en vigtig opgave for jobcentrene. Det er vigtigt, at efteruddannelsesmulighederne anvendes, og at arbejdsgiverne kender de muligheder, der er. Der er mange uddannelsesmuligheder, og for mange såvel unge som voksne er det svært at overskue mulighederne. En sammenhængende vejledningsindsats er derfor vigtig såvel for de ledige som til virksomhederne. 6

7 Antal offentligt forsørgede begynder at falde ANTAL FULDTIDSPERSONER PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I HJØRRING. OKTOBER 2012 OG OKTOBER ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16 66 ÅR) PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE SAMT UDVIKLINGEN FRA OKTOBER 2012 TIL OKTOBER 2013 I HJØRRING OG NORDJYLLAND. Hjørring Nordjylland Oktober 2012 Oktober 2013 Udvikling Udvikling Pct. Af Pct. Af Pct. Af Fuldtidspersoner befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner Pct. befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner Pct. A dagpenge , ,6 29% 2,7 21% Kontanthjælp i alt , ,3 8% 3,5 7% Kontanthjælp match , ,8 8% 0,8 11% Kontanthjælp match , ,4 11% 2,0 14% Kontanthjælp match ,1 18 0,0 54% 0,7 12% Øvrige 9 0,0 7 0,0 22% 0,0 20% Revalidering 177 0, ,4 3% 0,3 0% Forrevalidering 45 0,1 36 0,1 20% 0,1 4% Sygedagpenge* , ,1 16% 1,9 12% Ledighedsydelse 239 0, ,5 13% 0,4 11% Fleksjob 863 2, ,0 0% 1,8 6% Førtidspension , ,1 4% 6,8 2% I alt , ,1 8% 17,5 5% Efterløn , ,6 5% 3,4 5% Kilde: * Tal for sygedagpenge er september tal I oktober 2013 var der personer på offentlig forsørgelse i Hjørring. Det svarer til 18,1% af befolkningen. Gennemsnittet i Nordjylland var 17,5%. Sammenlignet med Nordjylland er der blandt andet en lidt større andel på sygedagpenge og på førtidspension. Omvendt er andelen på dagpenge og kontanthjælp lidt lavere. Sammenlignet med oktober 2012 er antallet faldet med 5%. Også i Nordjylland faldt antallet med 5%. Som i hele regionen har der været et stort fald i antal dagpengemodtagere og en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling skal selvfølgelig ses i lyset af, at dagpengeperioden er forkortet til to år. Antal personer på sygedagpenge og på kontanthjælp er faldet lidt mere end i hele regionen. Jobcentret skal arbejde med mange målgrupper. Mange er tæt på arbejdsmarkedet og finder hurtigt selv et nyt job. Andre har måske brug for et kort kursus eller måske praktisk erfaring i et løntilskudsjob. Nogle har brug for en langsigtet helhedsorienteret indsats også for at få styr på personlige og sociale problemer. Det er vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov, motivation og muligheder. 7

8 Der er en gruppe, som har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid 400 Figur 5: Antal personer på offentlig forsørgelse i mindst 80% af året i mindst 3 år. 2. kvartal 2012 til 1. kvartal Hjørring Antal personer år år år år 232 Kilde: Jobindsats.dk 2. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 Figuren viser, at der er en gruppe, der forbliver på offentlig forsørgelse i lang tid. Personer på førtidspension og i fleksjob indgår ikke i denne opgørelse. I Hjørring har i alt 980 personer i perioden 2. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80% hvert af de seneste tre år. Heraf har 232 personer været på offentlig forsørgelse i 6 år. Det er 23,7% af dem, som har modtaget offentlig forsørgelse i 3 år eller mere. Andelen er dog lavere end i hele regionen, hvor den er ca. 30%. Indsatsen for denne gruppe er en stor opgave for jobcentret. Målet er, at så mange som muligt skal opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og allerhelst komme i job. Kontanthjælpsreformen har også fokus på, at der er en gruppe kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart kan tage et job. Disse borgere har brug for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, og indsatsen skal baseres på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov. 8

9 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse 160 Figur 6: Udviklingen i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Unge (16 29 år og alle (16 66 år) Januar 2007 til september Hjørring Index januar 2007 = Kilde: jobindsats.dk I alt Unge Der er mange unge på offentlig forsørgelse, og alt for mange har ikke en uddannelse. Det er et problem for den enkelte, som får vanskeligere ved at få et job. Uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Samfundet mister veluddannede unge, som der bliver brug for i de kommende år. Beskæftigelsesministeren har igen i 2014 sat som mål, at flere unge skal have en uddannelse: Jobcentret skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, henholdsvis unge og samtlige i aldersgruppen år. Det er bekymrende, at stigningen blandt de unge har været væsentlig større end gennemsnittet for alle, og stigningen fortsatte helt frem til også efter at effekterne af finanskrisen er begyndt at klinge af. Tendensen er den samme, når vi ser på tal for hele Nordjylland. De unge er åbenlyst langt hårdere ramt af finanskrisen. Dette er nok en af de vigtigste udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Hvis vi ikke gør noget, er det fremtidens arbejdsstyrke, som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. 9

10 Tabel 7: ANTAL FULDTIDSPERSONER (16 29 år) PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I HJØRRING. OKTOBER 2012 OG OKTOBER UDVIKLINGEN FRA OKTOBER 2012 TIL OKTOBER HJØRRING OG NORDJYLLAND. Hjørring Udvikling Nordjylland Oktober 2012 Oktober 2013 Antal Procent Udvikling A dagpenge ,7% 1,6% Særlig uddannelsesydelse Kontanthjælp i alt ,0% 1,9% Kontanthjælp match ,8% 4,2% Kontanthjælp match ,6% 9,6% Kontanthjælp match ,0% 12,6% Øvrige ,1% 42,5% Revalidering ,1% 7,7% Forrevalidering ,7% 7,0% Sygedagpenge ,7% 11,7% Ledighedsydelse ,4% 12,9% Ressourceforløb 8 8 Fleksjob ,1% 2,7% Førtidspension ,1% 0,1% I alt ,7% 0,5% Kilde: På det seneste har der dog været et lille fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Der er tale om et fald på 1,7%, en lidt mere positiv udvikling end gennemsnittet for hele regionen. I Hjørring er der 297 unge, som modtager dagpenge. Det er unge, som er klar til at tage et job. I denne gruppe har vi også dimittenderne unge som har afsluttet en uddannelse, men som ikke er kommet i gang med at bruge den. Det er vigtigt, at disse unge kommer i gang, får afprøvet deres færdigheder og får erfaring. Det er vigtigt for den enkelte unge men også for virksomhederne, fordi der er risiko for, at vi kommer til at mangle arbejdskraft fremover. Senest har der været et fald i denne gruppe på 5,7%. Unge kontanthjælpsmodtagere er den største gruppe blandt de unge på offentlig forsørgelse. I modsætning til hele regionen har der været et fald i denne gruppe. Når vi opdeler på matchkategorier, ser vi, at der har været et fald i antal jobklare unge, mens der har været en stigning i de indsatsklare på 3,6%. Antal midlertidigt passive er også faldet. Faldet i antal unge på førtidspension er lidt større end gennemsnittet i hele regionen. 10

11 Figur 8: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere (16 29 år) fordelt på matchgrupper. Fuldtidspersoner. Hjørring. Oktober 2007 til oktober Fuldtidspersoner Kilde: jobindsats.dk Jobklar Indsatsklar eller midlertidig passiv Figuren viser udviklingen i henholdsvis jobklare og indsatsklare / midlertidigt passive unge fra 2007 til og med Hen over perioden har der været en stigning i antal jobklare unge fra 129 i 2007 til 166 i For de unge, som ikke umiddelbart vurderes klar til job eller en uddannelse, har der været en markant stigning hen over perioden. I 2013 var der 411 unge i denne gruppe, mens der i 2007 var 232 unge, en stigning på 77% hen over 10 år. I hele regionen var stigningen på 127%. Mange af disse unge har ingen ungdomsuddannelse, over 90% har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 75% har kun folkeskolen bag sig. Kontanthjælpsreformen sætter særlig fokus på de unge. De unge, som kan, skal i gang med at uddanne sig, og det er vigtigt, at de gennemfører en uddannelse. De unge, som ikke kan gå i gang med en uddannelse med det samme, skal i gang med aktiviteter, som gør det muligt for dem at starte på og gennemføre en uddannelse. Endelig er der unge, som også har personlige eller sociale grunde til, at det ikke er realistisk at starte på en uddannelse. Vi skal være bedre til at hjælpe disse unge. Det er nødvendigt med en tidlig forebyggende indsats, og det er nødvendigt, at der samarbejdes, også på tværs af forvaltninger. 11

12 MÅL 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet 300 Figur 9: Tilgang til førtidspension. Hjørring. De rullende år afsluttende med december 2012 frem til december Antal personer Dec 2012 Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Tilgang Kilde: jobindsats.dk Alt for mange er på førtidspension. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene gør en indsats for at fastholde blandt andet udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for den enkelte og for samfundet som helhed. Førtidspensionsreformen giver kommunerne redskaber til at fastholde udsatte på arbejdsmarkedet. Her er det forebyggende arbejde helt centralt. Ministeren har igen i 2014 fastsat som mål, at færre personer skal på førtidspension: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Figuren viser, at førtidspensionsreformen og redskaberne i den allerede er slået igennem såvel i Hjørring som i hele regionen. I det rullende år afsluttende med december 2013 er der i Hjørring en tilgang 1 til førtidspension på 81 personer. Et år tidligere var tilgangen på 281 personer. Den udvikling kan allerede ses i antal personer på førtidspension. Antallet er faldet hen over det seneste år. Det er en positiv udvikling. Men samtidig er det vigtigt, at vi lykkes med en indsats, som kan bringe de personer, som er i risiko for at skulle på førtidspension, tættere på arbejdsmarkedet. 1 Bemærk, at denne opgørelse og figuren viser antal personer, som har fået tilkendt førtidspension i det rullende år, som afsluttes med den måned, som fremgår af figuren. 12

13 300 Figur 10: Antal ressourceforløb. De nordjyske kommuner og Nordjylland Antal forløb Aalborg Kilde: jobindsats.dk Brønderslev Frederikshavn Læsø Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Nordjylland Et vigtigt element i førtidspensionsreformen er, at de unge under 40 år ikke skal tilkendes førtidspension med mindre, det er åbenlyst formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Også personer over 40 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt en førtidspension, med mindre der ikke er nogen mulighed for at udvikle arbejdsevnen. I stedet skal personer, som har risiko for at ende på førtidspension, have tilbud om at deltage i et eller flere ressourceforløb. Ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende forebyggende indsats. For disse personer er der tale om en langsigtet indsats. Et enkelt ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år. Formålet med ressourceforløbene er, at den enkelte borger skal udvikle sin arbejdsevne og komme tættere på job eller uddannelse. Det kræver en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det kræver, at tilbuddene tager udgangspunkt i den lediges konkrete behov. Det er en stor opgave for jobcentrene at udvikle dette tilbud, så den enkelte borger får den hjælp og støtte, som der er behov for. Både på landsplan og i Nordjylland er der igangsat langt færre forløb end det, der var forudsat i reformen. I Hjørring er i 2013 igangsat 67 forløb. Det er en tredjedel af de forløb, der er i sat i gang i regionen. Der er selvfølgelig flere forklaringer på at der er oprettet færre forløb end forudsat. Blandt andet tager det tid at få organisation, nye arbejdsmetoder og nye samarbejdsrelationer på plads. Men det er vigtigt, at de personer, som tidligere kunne få tilkendt en førtidspension, får den støtte og indsats, som er forudsætningen for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. 13

14 Mål 3: Det er nødvendigt at forebygge langtidsledighed 2 Figur 11: Udviklingen i antal langtidsledige opdelt på ydelse. Hjørring. Januar 2007 til november Antal langtidsledige Kilde: jobindsats.dk Ydelsesgrupper i alt A dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Lang ledighed betyder risiko for, at kompetencer og kvalifikationer går tabt. Samtidig har vi set, at arbejdsstyrken er faldende, og vi ved, at der bliver brug for en kompetent arbejdsstyrke i årene fremover. Ledighed og særlig lang ledighed har også store konsekvenser for den enkelte både økonomisk og personligt. Dertil kommer, at dagpengeperioden er reduceret til to år. For dagpengemodtagerne er risikoen for at miste dagpengeretten derfor øget kraftigt. Beskæftigelsesministeren har også i 2014 fokus på at forebygge langtidsledigheden: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. Figuren viser, hvordan langtidsledigheden steg kraftigt fra starten af Siden slutningen af 2010 er langtidsledigheden faldet jævnt. Figuren viser også, at langtidsledigheden har udviklet sig forskelligt for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. En vigtig årsag er, at dagpengeperioden 1. januar 2013 blev forkortet til to år. For mange dagpengemodtagere betød det, at deres ret til dagpenge udløb. Figuren viser derfor et kraftigere fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere i 2013 og en stigning i antal jobklare kontanthjælpsmodtagere. Tendensen er den samme i hele regionen. I november 2013 var der i alt 387 langtidsledige i Hjørring. Heraf var 210 dagpengemodtagere og 177 var jobklare kontanthjælpsmodtagere. Det er en vigtig opgave for jobcentrene at forebygge langtidsledighed. En tidlig forebyggende indsats er vigtig, og indsatsen skal tilpasses den enkelte. 2 Langtidsledighed er defineret som antal bruttoledige personer, det vil sige personer i ledighed og i aktive tilbud, på a dagpenge eller kontanthjælp i match 1: Jobklar, der har været ledige / i aktive tilbud i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. 14

15 0% Figur 12: Andel langtidsledige november Udviklingen i antal langtidsledige november 2012 til november De nordjyske kommuner, Nordjylland og hele landet. Udvikling nov 12 til nov 13 10% 20% 30% 40% 50% Vesthimmerland Aalborg Mariagerfjord Nordjylland Rebild Thisted Jammerbugt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Morsø Hele landet 60% Læsø 70% Kilde: jobindsats.dk Andel november 2013 Denne figur viser på den ene akse de langtidslediges andel af de bruttoledige og på den anden akse udviklingen i langtidsledigheden fra november 2012 til november I november 2013 var de langtidslediges andel af de bruttoledige på 21,8% i Hjørring, og langtidsledigheden var faldet med 39% siden november Som det ses af figuren, placerer Hjørring sig bedre end gennemsnittet i Nordjylland både med hensyn andel langtidsledige og udviklingen i langtidsledighed. 15

16 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Samarbejdsgrad Figur 13: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Hjørring. Januar-september 2011, 2012 og Jobcenter Hjørring Andre jobcentre Samarbejdsgrad i alt Jan-sep ,2 41 Jan-sep ,7 41,4 Jan-sep 13 37,5 10,9 41,9 Det er vigtigt for at kunne bringe ledige i job, at jobcentrene har tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked. Der lægges blandt andet med oprettelsen af et serviceberedskab op til, at jobcentret fremover skal have opmærksomhed på virksomhedernes behov. Det kan være behov for kompetenceudvikling af de ansatte, hjælp til fastholdelse af syge eller med at finde nye medarbejdere. Jobcentret skal understøtte det rette match mellem de ledige og lokale virksomheder. Virksomhederne skal opleve, at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcentret. Dette samarbejde er vigtigt for alle målgrupper fra de arbejdsmarkedsparate dagpengemodtagere til dem med særlige behov for eksempel som følge af sygdom og handicap. Beskæftigelsesministeren har igen i 2014 sat fokus på dette samarbejde. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Figuren viser samarbejdsgraden 3 mellem virksomhederne i Hjørring kommune og jobcentrene. Samarbejdsgraden opgøres på baggrund af virksomhedernes brug af de beskæftigelsespolitiske ordninger, men medtager ikke virksomheder, som får hjælp til ansættelser i ordinære job. Virksomhederne interesserer sig jo ikke for kommunegrænser. Samarbejdsgraden viser derfor samarbejdet med både jobcenter Hjørring og andre jobcentre. Det fremgår af figuren, at samarbejdet med virksomhederne i Hjørring Kommune er blevet lidt styrket siden Målingen af samarbejdsgraden omfatter samarbejde både med jobcentret i den kommune, virksomhederne ligger i, og jobcentre i andre kommuner. Målingen omfatter ikke samarbejdet om rekruttering. Det er en år til dato måling. En grundigere beskrivelse af målingen kan på jobindsats.dk 16