Løsninger. Udtalt. Samfundslitteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løsninger. Udtalt. Samfundslitteratur"

Transkript

1 Løsninger Udtalt Samfundslitteratur

2 2 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK 1. Lyd og lydskrift Øvelse 1.1: Hvilke ordpar er homofoner? Homofoner: skråt skrot, bille bilde, vejr værd, Line ligne, bombe bumpe, bække begge, chok sjok Ikke homofoner: hest hæst (kort vokal vs. lang, stødt vokal), fugle fulde (lang vokal vs. kort vokal), det dit ([de] vs. [di]), takke tagge ([ɑ]-vokal vs. [a]-vokal]), gener (pl. af gen) gener (pl. af gene) ([ɡ] vs. [ɕ] (sj-lyd)), chat sjat ([tj] vs. [ɕ], dvs. tj-lyd vs. sj-lyd) NB også os: I distinkt udtale ikke homofoner, også er et tostavelsesord [ˈʌsə], men i almindelig løbende tale udtales begge ord [ʌs], dvs. de kan være homofoner. Øvelse 1.2: Lydret stavemåde Retskrivningsordbogen Forslag Bemærkning mayonnaise majonæse *1 fiske fesge *1 friske frasge *1 slagord slawor *3 slangord slangor *4 håbe håbe *1 skubbe sgåbbe *1, *2 hoppe hårbe *1, *5 hobbit hobid el. hårbid *5 habil habiil *6 søjle sårjle *1, *5 bølge bølje *1 (1) For alle ord der ender på -e, gælder at dette bogstav også må præsentere schwa-vokalen [ə]. Ellers skal vi opfinde et nyt bogstav til schwa-vokalen. 2) skubbe-sgåbbe: Her gælder RO 8(1): Kort vokal i trykstærk stavelse gengives med V + CC (= to konsonantbogstaver), lang vokal i trykstærk stavelse med V + C. Ellers skal man (a) skelne mellem lange og korte vokaler ved at dobbelt- henholdsvis enkeltskrive vokaler, fx hååbe for håbe og sgåbe for skubbe, eller (b) bruge et diakritisk tegn for lange vokaler, fx hå be håbe vs. sgåbe skubbe. (3) Her står a for en anden vokal end i friske og slang-. Dvs. der er brug for et andet a-bogstav. (4) ng står for [ŋ], dvs. en digraf, som i gældende retskrivning. (5) år står for [ʌ], dvs. en digraf <år> er nødvendig, hvis vi ikke skal have et nyt bogstav til denne lave bagtungevokal. (6) Her er den lange stødte vokal [iːˀ] foreslået stavet med dobbelt-vokal, ii. Stødet er dog ikke markeret, som det heller ikke er i forslagene til de to ord med -ord, eller i gældende retskrivning ellers.

3 LØSNINGER 3 Øvelse 1.3: Lav selv flere vokalsøgninger på Bogstavlyd (a) Hvad er den hyppigste udtale af bogstavet o? [ʌ] (35 %), dernæst [o] (16 %) og [oːˀ] (14 %), og dernæst mindre procenttal. (b) Hvad er den hyppigste stavemåde for kort æ-lyd [ɛ]? Er det æ eller e? Det er e (49 %), vs. æ (38 %). (c) Hvad er den hyppigste stavemåde for en lang æ-lyd [ɛː]? Klart æ (76 %), med e med blot 18 %. Øvelse 1.4: T- og o-udtaler T-udtale: [t] trul: I begyndelsen af en stavelse. [d] stup, krotter: Efter [s] og i midten af et ord foran -e og -er. [ð] suppet: Sidst i et ord men obs på muligt vestdansk [d]-udtale her. O-udtale: [ʌ] krotter: Kort, i lukket stavelse. [oː] frobe: Lang, i åben stavelse. [o] kento: I udlyd. [ɒː] porber: Foran r (NB: [ʌ] og [ɒː] kan forveksles). Øvelse 1.5: Hyppigste udtale af bogstavet c (a) Hvad er den hyppigste udtale af bogstavet c? [s] (44 %), dernæst [k] (40 %), dernæst [ɡ] (15 %), og derefter mindre procenttal. (b) Hvordan påvirker det resultatet hvis du begrænser søgningen til c er der står først i et ord (ved at indsætte tegnet # i søgefeltet til venstre for det centrale søgefelt)? [k] er nu hyppigst for c først i et ord (60 %), dernæst [s] (39 %).

4 4 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK 2. Foner og fonemer og fonetik og fonologi Øvelse 2.1: Minimalpar (a) Inddel i minimalpar vs. ikke minimalpar Minimalpar: held-keld, kend-tænd, krise-prise, grise-grine, du-de, si-sug, tyr-fyr Ikke minimalpar: held-skæld, skæl-tæl, prise-grine, dut-de, Stig-sti, ko-sko, ko-tyr, is-si (b) Find minimalpar, fx [f]-[l]: fise-lise, fir-lir, fur-lur, [t]-[k]: tække-kække, Tulle-kulde, træ-kræ, [s]-[v]: sal-hval, silde-vilde, sen-hven, suk-vug, sok-wok... (c) Find minimalpar der viser at disse lydpar er distinktive midt i et ord: [e]-[i], [i]-[u] [e]-[i]: fedt-fit, midt-mit m.fl. [i]-[u]: dit-dut, mit-mut, skidt-skudt m.fl. (d) Find minimalpar der viser at disse lydpar er distinktive til sidst i et ord [s]-[d]: Mads-mat, tis-tit m.fl. [d]-[ɡ]: tæt-tæk, dit-dik, småt-smog m.fl. Øvelse 2.2: Nye vokaler byde: norrønt bjóða; tyve: norrønt tjogu I begge tilfælde har den palatale halvvokal fremrykket en bagtungevokal (ó og o, dvs. o- eller å-agtige lyde) til en fortungevokal [yː], men læberundingen og længden er bevaret, hvorpå halvvokalen er forsvundet, og et nyt vokalfonem er opstået. høre: norrønt heyra; ø: norrønt ey I begge tilfælde har den efterfølgende rundede lyd, y, rundet e, så denne er blevet ø, hvorefter y er forsvundet, og et nyt vokalfonem er opstået. Øvelse 2.3: Bogstaver og fonemer Bogstaver der ikke svarer til fonemer, fremhævet: uh, mandig, joh, hvem, åh, tolv, trold, øh, mand, hjem, sende.

5 LØSNINGER 5 3. Artikulation Øvelser 3.1: Artikulationsbeskrivlse Artikulationsbeskrivelse af ordet snegle udtalt isoleret Mellemgulvet sænkes, og lungerne fyldes med luft. Mellemgulvet spændes og presser luften op gennem luftrøret og struben hvor stemmelæberne er spredt fra hinanden. Fortungen hæves mod ganen, og der formes en rille langs tungens midterlinje. Tungespidsen tager enten kontakt med alveolarranden eller bag tænderne i undermunden, og luftstrålen fra lungerne rammer bagsiden af fortænderne hvilket giver den karakteristiske hvislestøj for [s]. Hele tungespidsen tager nu kontakt således at der lukkes for luftstrømmen samtidig med at stemmelæberne tilnærmes hinanden og begynder at svinge. Stemmelæberne bevares i denne stilling indtil afslutningen af ordet. Samtidig sænkes velum og giver passage for luftstrømmen gennem næsehulen hvorved [n] artikuleres. Herefter hæves velum igen (og forbliver hævet gennem resten af ordet) samtidig med at tungen sænkes til en højde der er passende for den åbne vokal [ɑ]. Herefter bringes fortungen i nærheden af den hårde gane dog uden at tage kontakt mens halvvokalen [ɪ ] artikuleres. Nu tager tungespids og -blad kontakt til alveolarranden mens der stadig er passage for luften langs en eller begge af tungens sider, og lateralen [l] artikuleres. Herefter slipper tungen kontakten med ganen og alveolarranden, og tungen bringes i hvilestilling, og vokalen frembringes: [ə]. Herefter hører stemmelæbesvingningerne op, læberne lukker sammen, og velum sænkes så vejret trækkes uhindret gennem næsen. Artikulationen af ordet snegle er slut.

6 6 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK 5. Konsonanter Øvelse 5.1: Konsonanttyper [p d ɡ] er lukkelyde, [s] er en hæmmelyd, men de er alle obstruenter. [s] har samme artikulationssted som [d], nemlig alveolarranden (alveolær). [p ɡ] er forskellige fra [l] ved at [p] er labial, [ɡ] velær og [l] alveolær. Desuden er de obstruenter (lukkelyde), og [l] er sonorant (approksimant). [s] er en obstruent, og [n] er en sonorant (men de har samme artikulationssted, alveolarranden de er begge alveolære). [f] er en ustemt, labiodental hæmmelyd (obstruent), [ð] er en stemt approksimant (her kategoriseret som alveolær). [k] er en ustemt, velær (uaspireret) lukkelyde (obstruent), [j] er en (stemt) palatal approksimant (halvvokal; sonorant). Øvelse 5.2: Lukkelydes artikulation [p] er aspireret og labial, dvs. den aktive artikulator er læberne. [ɡ] er uaspireret og velær, dvs. den aktive artikulator er tungeryggen (dorsum). [ɡ] har mest til fælles med [d] fordi de begge er uaspirerede, men de har forskelligt artikulationssted og forskellig aktiv artikulator. Øvelse 5.3: Lydskrift af lukkelyde pakke [pɑɡə], knappe [knɑbə], stakke [sdɑɡə], takke [tɑɡə], lakke [lɑɡə], slagge [slɑɡə] (affaldsprodukt fra kulforbrænding), knap [knɑb], lap [lɑb], lab [lɑb], bap [bɑb], pub [pʌb], pubber [pʌbɐ], pupper (sig) [pubɐ], slags [slɑɡs], slacks [slaɡs] ( bukser ), Gnags [ɡnaɡs] (ældre rockgruppe), gnæk [ɡnɛɡ], kuk [kuɡ], klukke [kluɡə], skrab [sɡʁɑːˀb], skrap [sɡʁɑb], skrabe [sɡʁɑːbə], skrappe [sɡʁɑbə], knæk [knɛɡ], knægt [knɛɡd]. Øvelse 5.4: Sibilanter Ved at tungen danner en rille på midten som luften passerer ad. (Prøv at sige et [s] og et [ɕ], og træk så vejret indad, så kan du mærke du bliver kold midt på tungen i rillen.) De er forskellige ved at [ɕ] dannes med hele den forreste del af tungen der presses op mod den hårde gane; [s] dannes med kun tungebladet, eller tungespidsen der presses op mod alveolarranden, eller endda tættere på tænderne hvis man har et såkaldt addentalt s.

7 LØSNINGER 7 Øvelse 5.5: Lydskrift af hæmmelyde stressfaktors [ˈsdʁasfɑɡtʌs], filosof [ˈfilosʌf], hashens [ˈhaɕəns], sjælsfrelse [ˈɕɛːˀlsfʁɑlsə], kræsenhed [ˈkʁæːsənheðˀ], sjofles [ˈɕoːfləs], hamstres [ˈhɑmsdʁɐs], tings [ˈteŋˀs], xylofonisk [syloˈfoːˀnisɡ], fredagsslik [ˈfʁæːˀdassleɡ]. Øvelse 5.6: Lydskrift af nasalkonsonanter længes [ˈlɛŋəs], banke [ˈbɑŋɡə], sænke [ˈsɛŋɡə], lænkes [ˈlɛŋɡəs], senge [ˈsɛŋə], mange [ˈmɑŋə], manke [ˈmɑŋɡə], finker [ˈfeŋɡɐ], lange [ˈlɑŋə], finger [ˈfeŋˀɐ], krænke [ˈkʁaŋɡə], rende [ˈʁɑnə], klamme [ˈklɑmə], ringe [ˈʁaŋə], kvælning [ˈkvɛːlneŋ], krænge [ˈkʁaŋə], blomstrende [ˈblʌmsdʁɐnə], blomstring [ˈblʌmsdʁeŋ]. Øvelse 5.7: Nasaler og minimalpar (a) Kontrast mellem [m] og [p b], [n] og [t d] initialt Initialt [m p b]: masse, passe, basse; malle, Palle, balle m.fl. Initialt [n t d]: nusse, tusse, dusse; nælde, tælle, delle m.fl. (b) Kontrast mellem [ŋ] og [ɡ] medialt Medialt [ŋ] og [ɡ]: længe-lække, lunge-lukke, lange-lakke m.fl. (c) Kontrast mellem [m n ŋ] medialt og finalt Medialt [m n ŋ]: Fx lemme, lænde, længe [ˈlɛmə ˈlɛnə ˈlɛŋə]; nok ikke mange andre mulige. Finalt [m n ŋ]: I final position kan man i hvert fald have en uægte serie, fx søm, synd, syng [sœmˀ sønˀ søŋˀ]. Ægte minimalserier er nok svære at finde, enten fordi der som her er vokalforskel, eller også er der forskel fx først i ordet eller mht. stød, fx dram, tran, trang [dʁɑmˀ tʁɑn tʁɑŋˀ]. Men sådanne subminimalpar kan også fungere som bevis. Øvelse 5.8: Vekslen mellem nasalkonsonanter Den alveolære nasal [n] kan veksle med den labiale nasal [m] foran andre labialer som i hindbær, Brøndby [ˈhembæɐ ˈbʁɶmbyːˀ]. Den alveolære nasal [n] kan veksle med den velære nasal [ŋ] foran andre labialer, som i indkast og håndklæde [ˈeŋkasd ˈhʌŋklɛːðə]. I ordene kanter og danser står det alveolære [n] foran en anden alveolær konsonant [d] og [s]. Øvelse 5.9: Approksimanter og lydskrift hjort [jɒːd], stege [sdɑːɪ ə], jarl [jɑːˀl], leje [ˈlɑːɪ ə], jule [ˈjuːlə], huje [ˈhuːɪ ə], veje [ˈvɒːɪ ə], madro [ˈmaðʁoːˀ], djærv [djaɐ ˀʊ ], dværg [dvaɐ ˀʊ ], bjerg [bjaɐ ˀʊ ], slave [ˈslæːʊ ə], hvælving [ˈvɛlveŋ], Kalvehave [ˈkalvəhæːʊ ə] (landsby på Sydsjælland), vejre [ˈvɑɪ ʁɐ], vejr [vaɐ ˀ], bladre [ˈblaðʁɐ], kvæder [ˈkvɛːðɐ]. Husk: [v j ʁ] først i en stavelse, [ʊ ɪ ɐ ] sidst i en stavelse.

8 8 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 5.10: Engelske låneord Der vil nok være tendens til oftere [v] i weekend, whisky, William og whist, men [w] kan ikke udelukkes i whisky, og [v] kan ikke udelukkes i de andre, men vil nok ikke forekomme i whatever og Wales. Til grund for variation kan lægges: (1) Etablerethed i dansk, dvs. hvor velkendt og gammelt er ordet i dansk. (2) Kodeskift: Whatever og Wales med [w] vil være kodeskift, altså engelsk. (3) Efterfølgende vokal: Nok oftere [v] foran en fortungevokal, her fx [i] og [e]. (4) Omfortolkning til dansk morfem, fx [v] i windsurfing som udtale af omfortolkning til vind-surfing. [v] i wifi vil nok være pga. etablerethed, jf. efterfølgende diftong [ɑɪ ] med mellemtungevokal. Øvelse 5.11: Lydskriftfejl fregne banke kløve beruset drenge russerne planke Fejl [fʁ ɑɪ ɡn ] [bl ɑnɡə] [kløːwə] [beˈɐ uːˀsəð] [ˈdʁ ɑɪ ŋ ə] [ˈɐ usɐnə] [ˈplḁŋ gə] Rigtigt [fʁɑɪ nə] / [fʁɑɪ n ] [blɑŋɡə] [kløːʊ ə] [beˈʁuːˀsð ] / [beˈʁuːˀsəð] [ˈdʁɑɪ ŋə] [ˈʁusɐnə] [plaŋgə]

9 LØSNINGER 9 6. Vokaler Øvelse 6.1: Vokaltyper [i] er en høj, urundet fortungevokal [ɔ] er en halvlav(/midt) bagtungevokal. [u] er en høj bagtungevokal [ɶ] er en lav, rundet fortungevokal. [æ] er en halvlav, urundet fortungevokal [y] er en høj, rundet fortungevokal. [ɛ] er halvhøj (/midt) urundet fortungevokal [œ] er en halvlav, rundet fortungevokal. Bagtungevokaler er altid rundede i dansk. Derfor redundant at skrive det. Øvelse 6.2: Vokaler i vokaldiagrammet skidt snydt fedt flyt slet skønt skudt knob nås slat slap snork pot Øvelse 6.3: Fortungevokalers kvalitet og længde (stød ignoreret) [i]: fnist, ridt, kilo, filt; [iː]: fleece, Lise, pile [e]: list, nisse, ferie, til, pille; [eː]: mest, skele, mega [ɛ]: fest, flet, felt; [ɛː]: pæle, stjæle [æː]: hale, sale, karl [a]: Lasse, salg, rist, skal, kald [ɑ]: rast, præst; [ɑː]: skarn, Karl Øvelse 6.4: Lydskrift af fortungevokaler [silˀ] sild, [sɡemdə] skimte, [tildə] tilte, [sɡeldə] skilte, [sɡɛlˀ] skæl, [sɡɛlˀ] skel, [sɡelˀ] skil (dem), [sɡɛlˀ] skæld (vb.).

10 10 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 6.5: A-kvaliteter [a]: kande, saddel, kalde, katte, Lasse, ka Regel: [a] optræder foran alveolære og dentale konsonanter og finalt. [ɑ]: lappe, kamme, sange, labbe, haj, hav Regel: [ɑ] optræder foran labiale, palatale og velære konsonanter. Øvelse 6.6: A-kvaliteter og r-påvirkning Anders [ˈɑnɐs] anderledes [ˈɑnɐleːð s] vandre [ˈvɑndʁɐ] aldrig [ˈɑldʁi] Randers [ˈʁɑnɐs] ramme [ˈʁɑmɑ] rask [ʁɑsɡ] rap [ʁɑb] rat [ʁɑd] Nej, de overholder ikke reglen. Ordene i kolonne til højre har [ʁ] foran a-vokalen, som derfor altid er [ɑ]. Ordene til venstre har også [ɑ] selvom de står foran en alveolær konsonant. Den lave og tilbagetrukkede [ɑ]-lyd skyldes de suprafaryngale lyde [ɐ] og [ʁ] i efterfølgende stavelse. Afvigelserne er altså regelrette. Øvelse 6.7 A-kvaliteter og kaffe-ord Alle kaffe-ordene kan have [a]- og [ɑ]-udtale, måske med undtagelse af caffe, hvor [a] nok vil være mærkeligt. De følger derfor ikke reglen strengt. Det er fordi de er låneord og derfor ikke tilpasset det danske lydsystem. Ladte og mados har [a], kano og NATO har [æː], helt efter reglen fra øvelse 6.6. Øvelse 6.8: Typer af rundede fortungevokaler [y] [ø] [œ] [ɶ] kylling søster bryst ørken kryster** kysse høns Søren mylder kyst* røbe Rønne bytte stykke mørke knytte bøtte snøre kyse høre * Kan have [y]; ** kan have [œ]. Ordene under stregen i [y]-, [ø]- og [œ]-rækkerne har lang vokal.

11 LØSNINGER 11 Øvelse 6.9: Hvad betyder [ˈɡyːsɐ ˈɡyːˀsɐ ˈɡysɐ]: [ˈhyːlɐ ˈhyːˀlɐ ˈhyːˀlɐ]: (en) gyser ( film ), (hun) gyser, gysser (en) hyler ( sælunge ), (han) hyler, hylder Øvelse 6.10: Rundede fortungevokaler og lydskrift snøft [snøfd] flydt [flyd] flyt [flød] snørkle [snɶɐ ɡlə] snydt [snyd] nyt [nyd] smør [smɶɐ ] nytte [nødə] Øvelse 6.11: Typer af bagtungevokaler [u] [o] [ɔ] [ɒ] [ʌ] kulde skjorte kul Morten kolde muld mole skuffe skorte Rolf mule rust sold ru lunde rov lune skål råt mål skøjte rå låne nåle Ordene under stregen i [u]-, [o]- og [ɔ]-kolonnerne har lang og evt. stødt vokal. Øvelse 6.12: Bagtungevokaler og lydskrift [bɔɡ] buk, [flʌɡ] flok, [flɔːˀd] flåt, [ˈsnublə] snuble, [ˈsboːlə] spole, [ˈsnɔbə] snuppe, [ˈsɡoːlə] skole, [knoːˀb] knob, [ˈmʌdə] måtte, [ˈsɡɔːlə] skåle, [floðˀ] flod, [flʌð] flåd, [luðˀ] lud, [loðˀ] lod ( lade som om ), [ˈdɒːdə] Dorthe, [lʌð] lod ( metalgenstand ). Øvelse 6.13: Hvad betyder [ˈbɒ:də ˈbʌdə]: [ˈku:lɐ ˈkulˀɐ]: [ˈmɔ:lɐ ˈmɔ:ˀlɐ]: borte, båtte kuler, kuller (en) måler, (hun) måler

12 12 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 6.14: Bestem schwa-vokalen Tryksvag stavelse efter den trykstærke: bøde, legende, interesse, menneske Tryksvag stavelse efter den trykstærke og bøjningsendelser: hoppe, elevtallene, savet, salen, levende, stole, stolene, hoppende, rulles, bedende. Tryksvag stavelse før den trykstærke. interesse, element Øvelse 6.15: Lydskrift og diftonger Faldende diftonger: Med [ɪ ] Med [ʊ ] Med [ɐ ] Mai [mɑɪ ˀ] flyv [flyʊ ˀ] kær [kæɐ ˀ] tøj [tʌɪ ] skov [sɡʌʊ ˀ] før (adv.) [fœɐ ˀ] træg [tʁaɪ ˀ] støv [sdøʊ ˀ] tror [tʁoɐ ˀ] riv [ʁɪʊ ˀ] hæv [hɛʊ ˀ] kog (vb.) [kɔʊ ˀ] kør [køɐ ˀ] sner [sneɐ ˀ] kur [kuɐ ˀ] Stigende diftonger: Med [j] Jens [jɛns] jo [jo] Med [w] wok [wʌɡ] wellness [ˈwɛlnɛs] juble [ˈjublə] Øvelse 6.16: Triftonger og tetraftonger Triftonger: [j]+vokal+[ɐ ] [w]+vokal+[ʊ ] vokal+[ɐ ]+ [ʊ ] [j]+vokal+[ɪ ] [w]+vokal+[ɪ ] Jørn [jœɐ ˀn] wow! [wɔʊ ] hvirvl! [viɐ ˀʊ l] jeg [jɑɪ ] Wales [wɛɪ ls] fjor [fjoɐ ˀ] hverv [væɐ ˀʊ ] wi-fi [ˈwɑɪ fɑɪ ] tjur [tjuɐ ˀ] stjerne [ˈsdjæɐ nə ] dværg [dvæɐ ˀʊ ] Tetraftong: [j]+vokal+[ɐ ]+[ʊ ] bjerg [bjæɐ ˀʊ ]

13 LØSNINGER Stød Øvelse 7.1: Hvilke ord har stød? Stød gælder mænd men (sb.) løst (vb.) lyst (vb.) kål hæst Ikke stød gæller men (konj.) lyst (sb.) lyst (adj.) kul hest Stød nået Rie ledt (vb.) tænder (sb) Ikke stød noget rige lidt (adv./vb.) tænder (vb) Øvelse 7.2: Stødtegnets placering [k øːˀ ɐ n ə] køerne, [k j ø lˀ ɐ] Kjøller, [s ɡ j a lˀ] skjald, [f ɛːˀ l] fæl, [h ɛ lˀ] held, [h eːˀ l] hel, [h i lˀ s] hils, [f iːˀ l] fil, [f y lˀ] fyld, [f yːˀ n] Fyn Øvelse 7.3: Stødbasis Gruppe A, ikke stødbasis Gruppe B, stødbasis med lang vokal Gruppe C, stødbasis med kort vokal og sonorant Stød båd *1, ko, får, ris, lim, sul tand, ung, ring, lam, slid (vb.), hov (sb.), røv (sb.), hov (interj.), plov, rev (vb.), rul Ikke stød tryk, kat, hest, for, til, hos, fos, niveau *1 Nogle kan have kort vokal i båd. *2 Nogle kan have stød i fleece. fleece *2, team, pool stød (sb.), rov, rev (sb.), slid (sb.) Bemærk: Ikke stød i fleece, team, pool fordi de er fremmeord, dvs. ikke (helt) tilpasset danske stødregler. Øvelse 7.4: Hvornår skal et ord have stød? (a) Strukturerne i (1) og (2) mangler stødbasis og udtales ikke med stød. (b) Ord der ender på kort vokal plus stemt konsonant plus endnu en konsonant, har altid stød i standardudtalen af danske ord jf. mælk, tank, høvl og mange flere. Der er dog regiolekter hvor der ikke er stød i disse ord se kapitel 12. Og reglen gælder ikke hvis den sidste konsonant er et genitiv-s som i tals (genitiv af tal, udtales uden stød). (c) Ord der ender på kort vokal plus stemt konsonant plus schwa, har aldrig stød jf. Hanne, vende, kalde, komme, høvle.... Reglen gælder dog ikke ord med forstavelser som be-, ind- og af-, jf. bekende, indkalde, afhøvle m.fl. medmindre man har vestdansk stød. (d) Ord der ender på kort vokal plus stemt konsonant, findes både med og uden stød fx ven uden stød men vend med stød; tal uden stød, men hal med stød; imperativ kom! uden stød, men datid kom med stød.

14 14 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 7.5: Hvilke stavelser har stød? ˈananas ˈkiwi aˈgurk ˈmango manˈgrove appelˈsin ˈkokosnød mandaˈrin ˈhåndbold ˈtennis ˈbadminton ˈbowling ˈbasketball ˈlangbold kaˈrate ˈroning ˈvandpolo formel ˈ1-løb ˈstangspring

15 LØSNINGER Tryk Øvelse 8.1: Tryk i nonsensord ˈskvalpe, roˈdilje, ˈbisle, ˈsungestøl, klakkeˈrere, ˈtole, deˈspon Øvelse 8.2: Hvilke stavelser har tryk? ˈalle (pron.), alˈle (sb.), appelˈsin, courˈgette, falde-på-ˈhalen, ˈfløde, ˈhale, jaˈloux, ˈjammer, ˈjammerlig, ˈjamre, jubiˈlæum, kaˈdaver, ˈkefir, komˈmode, meˈlon, muˈseum, ˈpalle, piˈlates, ˈplasma, raˈgout, solˈdat, ˈvisa, ˈymer, ˈyoga, ˈyoghurt Øvelse 8.3: Tryk i flerstavelsesord 2-stav. 3-stav. 4-stav. 5-stav. 6-stav. Første doven himmerig menneskene kaffeslabberas helvedesmaskine/afmystificere Anden Hobro letsindig fortielse umenneskelig tilsidesættelse Tredje tummelumsk kæledægge ufravigelig utaknemmelighed Fjerde Frederiksberg helligtrekonger identiterne Femte improvisation Sjette epidemiolog Øvelse 8.4: Distinktivt tryk Ikke minimalpar: ballet (et bal) ballet (en kunstform) [ˈbalˀð baˈlɛd], humor tumor [ˈhuːmɐ ˈtuːmɐ], marmor mormor [ˈmɑːˀmoɐ ˈmɒːˀmoɐ ], Nivå niveau [ˈniːvɔːˀ niˈvo], pote pate [ˈpoːdə paˈte], Rigmor rigmand [ˈʁiːmoɐ ˈriːmanˀ], sago ragu [ˈsæːɡo ʁɑˈɡu], statistiker statistikker [sdaˈtisdiɡɐ sdadiˈsdiɡɐ] *Hvis man har [t]-udtale i statistikker, er der et minimalpar. Minimalpar: fåmælt formelt [ˈfʌmɛlˀd fʌˈmɛlˀd], opstanden (en opstand) opstanden (af opstå) [ˈʌbsdanˀn ʌbˈsdanˀn ], subjekt (= grundled) subjekt (nedsættende betydning) [ˈsubjɛɡd suˈbjɛɡd], tablet (en pille) tablet (fx en i-pad) [taˈblæd ˈtablɛd]* *Tablet (en pille) kan have [ɑ]-udtale i første stavelse, og så er det ikke et minimalpar.

16 16 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 8.5: Tryk og afledning (a) Hovedtrykket bevares på stamme: ˈalderdom, ˈmorsomhed, ˈpirring, ˈskabelse, ˈskabning (b) Affikset bevirker at trykket flyttes: pakiˈstansk, paraˈdisisk (c) Affikset bærer hovedtrykket: diftonˈgere, nerˈvøs (jf. nerve), rektoˈrat, violiˈnist Øvelse 8.6: Hovedtryk og bitryk (1) Hovedtryk på førsteleddet og bitryk på andetleddet: ˈgennemˌsigtigˌhed*, ˈoverˌvisˌmand, ˈvisˌmand, ˈyndlingsˌtekniker, ˈyndlingstekˌnikker, ˈoverfølsom ( for følsom ). (2) Som (1) men ikke hovedtryk på første stavelse i førsteleddet: ekˈsamensbeˌvis, foneˈtikunderˌvisning, ortograˈfi- ˌkursus, proˈfessorˌvælde (3) Hovedtryk på andetleddet: allerˈkæreste, brintoverˈilte, dippeˈdut, forudˈsætning**, garderhuˈsar, grønˈærter, himstreˈgims, kruseˈdulle, rødˈbede, suppeˈdas, velˈsignelse, åbenˈbaring, overˈfølsom ( ikke immun ). * Kan have hovedtryk på andetleddet: gennemˈsigtighed ** Kan have hovedtryk på førsteleddet: ˈforudsætning Øvelse 8.7: Enhedstryk (a) ˈfalde i ˈvandet (falde mens man befinder sig i noget vand) falde i ˈvandet (falde ned i noget vand) (b) ˈkøre ˈbilen (køre en bestemt bil) køre ˈbil (være i stand til at køre, køre i hvilken som helst bil) (c) ˈgå i ˈskole (begive sig hen til en skole på gåben) gå i ˈskole (være under uddannelse) (d) ˈstå på ˈhovedet (er i omvendt positur, dvs. med kroppens vægt hvilende på hovedet og benene opad) stå på ˈhovedet (fx have travlt) (e) ˈstå ˈop (befinde sig i normal, opretstående position) stå ˈop (rejse sig fra sengen) (f) ˈslå sig på ˈflasken (få ondt ved berøring af flaske) slå sig på ˈflasken (blive alkoholiker)

17 LØSNINGER Tonegang Øvelse 9.1: Lav din egen sætning Brug denne skabelon: dum-da dum-da-da-da-da-da dum-da-da-da dum. Fx Vor es pind e mad der smag er bed re end klo rin Børn fra ov er klas sen spil ler ger ne vi o lin Øvelse 9.2: Intonationskontur i en københavnsk udtale I det sammensatte ord kaffekopper er der kun ét hovedtryk, og derfor binder tonegangen i trykgruppen alle stavelserne sammen til én enhed: Den betonede stavelse (kaf) har en relativt lav grundtone. Den efterfølges af et spring op til en højere tone i den første ubetonede stavelse (fe) hvorefter grundtonen falder jævnt gennem de to stavelser i kopper. I en opremsning af kaffe og kopper er der to hovedtryk (på kaf og kop), og derfor er der to spring op i grundtonen, fra kaf til fe og fra kop til per. Desuden vil grundtonen i kop være lavere i opremsningen end i det sammensatte ord, også selvom grundtonen er begyndt at falde i det sammensatte ord.

18 18 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK 10. Når lyde sættes sammen til stavelser Øvelse 10.1: Tilladte stavelsesstrukturer Tilladt stavelsesstruktur: [klyb druf bluð] Ikke tilladt stavelsesstruktur: [mføs ðyf pmid pufŋ mɔfj] Regelbrud [pmid] bryder med den regel der siger at konsonanterne i en initial to-konsonant-klynge skal have forskelligt artikulationssted. [mføs pufŋ mɔfj] bryder med reglen der siger at sonoranter skal stå nærmere vokalen i stavelsen end obstruenter. [ðyf] er ikke et muligt ord i dansk fordi [ð] ikke kan stå først i en stavelse (se kapitel 5).

19 LØSNINGER Processer i sammenhængende tale Øvelse 11.1: Identificér naturlig schwa-assimilation Naturlig assimilation køkken, finde, suge, gammel, sjove, usselt, mange, vinkel, satellit Ikke så naturlig assimilation sættes, Birgitte, kattemad, smukkeste, kaffekop Øvelse 11.2: Lydskriv med schwa-assimilation Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Schwa-vokal efter vokal: snige [ˈsniːi], søge [ˈsøːø], kage [ˈkæːæ], stigen [ˈsdiːin] Schwa-vokal før sonorant: bussen [ˈbusn ], kittel [ˈkidl ], bossen [ˈbʌsn ] Schwa-vokal efter sonoranter som ikke er halvvokaler: måle [ˈmɔːl ], onde [ˈɔnn ], finde [ˈfenn ], kedelig [ˈkeːð li], kendelse [ˈkɛnl sə], stråle [ˈsdʁɔːl ] Schwa-vokal efter en halvvokal: skæve [ˈsɡɛːʊ], høje [ˈhʌːɪ], krage [ˈkʁɑːʊ], kvaje [ˈkvɑːɪ], mågen [ˈmɔːʊn], flove [ˈflɒːʊ] Øvelse 11.3: Ledsagende assimilation Uden ledsagende konsonantassimilation hare [ˈhɑːɑ], snarere [ˈsnɑɑɑ], harer [ˈhɑːɑ], kunden [ˈkɔnn ], tolden [ˈtʌln ], kanden [ˈkann ], stalden [ˈsdalˀn ], tårer [ˈtɒːɒ], såre [ˈsɒːɒ]. Med ledsagende konsonantassimilation Til labial konsonant: toppen [ˈtʌbm ], lommen [ˈlʌmm ], dråben [ˈdʁɔːbm ], suppen [sɔbm ], lampen [ˈlɑmbm ]. Til velær konsonant: sækken [ˈsɛɡŋ ], stakken [ˈsdɑɡŋ ], ungen [ˈɔŋŋ ], væggen [ˈvɛːˀɡŋ ], lunken [ˈlɔŋɡŋ ].

20 20 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 11.4: Naturlig schwa-assimilation (a) enkle-enkel, rustne-rusten, stjerne-stjernen, etage-etagen, linje-linjen, pukle-pukkel, mangle-mangel, cykle-cykel Udlydende -e forsvinder ikke (i almindelig distinkt tale), men -e mellem to konsonanter gør (enkel, rusten). Det er ikke pga. umulig lydstruktur at udlydende schwa ikke forsvinder, vi kan jo godt have [syɡl ] for cykle. Det er heller ikke pga. bøjning, fx er variantformerne cykle-cykel og mangel-mangle ikke bøjningsformer af hinanden. Årsagen skal findes i regler der går ud fra stavelsesgrænse og nabosonorant eller ej. Således må stavelsesgrænsen for cykle være cykl-e og for cykel cyk-el. (b) smukkeste, letteste, spøgelse, tjeneste, pengene, hundene, bilerne Sidste schwa forsvinder ikke, medmindre ret udistinkt tale. Første schwa [ə] forsvinder hvis der er en sonorant som nabolyd (spøgelse, tjeneste, pengene, hundene). Åbent schwa [ɐ] forsvinder ikke i denne stilling (bilerne). Hvis der er obstruenter som nabolyde (smukkeste, letteste), bevares schwa. (c) Josefine-fine, Signe-velsigne, Jane-bane, Mette-slette. Proprier har mindre tendens til schwa-assimilation, og schwa-reduktion [josəˈfiːn /josˈfiːn ˈsiːn ˈjæːn mɛd] vil ikke være almindelige udtaler af Josefine, Signe, Jane, Mette. Schwa kan derimod sagtens forsvinde i slette i fx sætningen du skal slette den. Som adjektiv nok ikke, fx de er nogle slette fyre. Øvelse 11.5: Elision 1. række: Faktisk, reduceret udtale. 2. række: Udtalerne i DDO, suppleret med forventet trykfordeling. 3. række: Ortografi med markeret kontraktion. det skulle egentlig også have en blomst, den kan jeg ikke finde [de ˈsɡweːˀˈnjʌs ˈhæːˀn ˈblʌmˀsd ˈdɛŋ ˈkjɛɡ ˈfen ] [de sɡu ˈejˀəndli ˈʌs ˈhæːˀen ˈblʌmˀsd ˈdɛnˀ ka jɑɪ ˈeɡ ˈfenə] det skulle_egentlig_også have_en blomst den kan_jeg_ikke finde Røde segmenter er faldet bort, dvs. er elideret. Gulede segmener viser anden form for spontantalefænomen. DDO har disse etablerede variantformer: skulle [ˈsɡulə sɡu], også [ˈʌsə ʌs], den [dɛnˀ dən], kan [kanˀ ka] og ikke [ˈeɡə eɡ].

21 LØSNINGER 21 Øvelse 11.6: Elision og lenition ærgrede: [æɐ ʊ ð ] Schwa-assimilation af -ede [əðə] til [ð ð ] og elision af ene af to sammenstødende [ð ] er. [æːʊ ð ] Lenition af [ɐ ]. [æːð ] Elision af halvvokal [ʊ ] foran [ð ]. [æð] Lenition: Vokalforkortelse og stavelsestab. jeg er i øvrigt...: [jɑæiøʊ id] I forhold til distinkt udtale elision af [ɪ ] i jeg, af [ɐ ] i er og af [ʁ] i øvrigt. [jɑøɪ ʊ d] Elision af vokal [æ] mellem to andre vokaler og af [i] mellem halvvokal og [d]. [jaøʊ d] Elision af [ɪ ] mellem vokal og anden halvvokal; assimilation af palatal [j] af [ɑ] til [a]. Øvelse 11.7: Sådan og reduktion Sådan! Udråbsord: [ˈsʌˈdan] nok den mest almindelige. Sådan gør man det bare. Mådesadverbium: Alle fire vil kunne gå an. Man gør bare sådan. Mådesadverbium: [ˈsʌdn ] nok mest almindeligt. Han har købt sådan en flot cykel Mådesadverbium: [ˈsʌdn ] nok mest almindeligt. En sådan cykel vil jeg også have Adjektiv: [ˈsʌˈdan ˈsʌdn ] nok mest almindeligt. Han er sådan lidt underlig, synes jeg. Holdnings- eller mådesadverbium: [sʌn sn ] nok mest almindelige. Vi var bare ude at drikke nogen øl, og sådan noget. Påhængsudtryk (og sådan noget): [sn ] nok mest almindeligt. Øvelse 11.8: Egentlig og reduktion jeg skulle egentlig [ˈeːˀenli] have købt ind på vej hjem. Nok ikke mange andre ledsagende reduktionsfænomener, og ok med de etablerede, tryksvage kortformer af jeg [jɑ] og skulle [sɡu]. jeg skulle egentlig [ˈeːˀni] have købt ind på vej hjem. Fx kontraktion af jeg skulle [jsɡwə], lenision af have [ha] til [ɦə], nasalering af [e] i ind [e ]. jeg skulle egentlig [ˈeːˀi] have købt ind på vej hjem. Fx kontraktion af jeg skulle [jsɡwə], eventuel også med egentlig, reduktion af have [ha] til [ə], elision af [n] og nasalering af [e] i ind [e ], lenision af [p] i på til [β], elision af [ɪ ] i vej [vɑ].

22 22 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 11.9: Identificér reduktion Første række: Sætningen i ortografi (kursiveret). Anden række: Faktisk udtale. Tredje række: Referenceudtale i DDO, bemærk evt. etablerede kortformer. Overstreget med gult = Afvigelse fra referenceudtale. når du starter ved start så skal du forbi en afbrændt skov [nʌ ɾʊ ˈsdɑːɾɐ ve ˈsdɑːˀd ˈsə sɡɪ ɾʊ fəˈbiːˀ en ˈɑʊ bʁɑnˀd ˈsɡɒʊ ˀ] [nɒ du ˈsdɑːdɐ ve ˈsdɑːˀd ˈsʌ sɡa du fʌ biːˀ en ˈɑʊ bʁɑnˀd ˈsɡɒʊ ˀ] Lenition, konsonanter: [d] -> [ɾ]. Alle i tryksvage (funktions)ord eller sidst i en stavelse. Lenition, vokaler: [ʌ] -> [ə], [a] -> [ɪ]. Alle i tryksvage ord eller i funktionsord (så, konj.) Trykstærke indholdsord viser ingen reduktioner. jamen altså det er jo ikke fordi der er nogen der er uenige [m as deʊ ˈeɡ fʌˈdi dɐ ˈnoŋ dɐ uˈeːˀnii] [jamɛn alsɐ de æɐ jo ˈeɡ fʌˈdiːˀ dɑ æɐ ˈnoːon dɑ æɐ uˈeːˀnii] jamen altså det_er_jo ikke fordi der_er nogen der_er uenige Kontraktion: Ved kombination af foreløbigt subjekt der og er Ved kombination af samme + jo Elision: Af hel stavelse [ja] i jamen. Af hel (final) stavelse og af [l] før anden konsonant i altså; [as] skulle måske overvejes som etableret kortform? Af er i kontraktionsformerne, uden erstatningsforlængelse. Af hel stavelse i nogen. Lenition: [mɛn] i jamen svækkes til blot stavelsesbærende [m ]. jo [jo] svækkes til halvvokal i kontraktionsformen [deʊ ] der er jo. Lang vokal i nogen [noː-] svækkes til kort vokal, og stavelsen indikeret med [on] svækkes til en velær nasalkonsonant. Andet: [on] bliver til velær nasal [ŋ] i nogen. Det velære element er nok en rest fra det gamle og for længst eliderede intervokaliske g. [ˈnoŋ] burde nok overvejes som etableret kortform. To af de trykstærke ord, de indholdsmæssigt vigtigste i sætningen, er ikke reducerede (ikke, uenige).

23 LØSNINGER Udtalevariation Øvelse 12.1: Apokope Nogle ord vil formentlig have større tendens til apokope end andre: Størst tendens til apokope er bluse (se afsnit 11.1 om schwa-assimilation) samt ikke. Lille vil formentlig for de fleste have schwa-assimilation, men stadig to stavelser [ˈlill ]. De øvrige vil formentlig variere afhængig af hvor man er opvokset, altså med større tendens til apokope i Vestdanmark end i Østdanmark. Passe vil formentlig have apokope i svagtryksforbindelsen ₒpasse ˈgodt ˈpå, men ikke nødvendigvis som trykstærkt i sætningen nedenunder. Øvelse 12.2: Ord med og uden stød (a) Det kunne være ord som: puls, klint, hamp, kælk, pult, bænk, hank m.fl. (b) Følgende ord er ikke af typen sonorant+obstruent: vind (kun én konsonant, nemlig sonoranten [n]), haps (to obstruenter [bs]), fil (kun én konsonant, nemlig sonoranten [l]). Øvelse 12.3: Hvem er du? (a) betale, begribe, fortælle: Hører til typen af toleddede ord der har fx be-, for- og af- som forstavelse, og som i mange former for jysk og fynsk ikke har stød i andetleddet, hvorimod standardsproget har. (b) mælk, telt, slank: Hører til gruppen sonorant+obstruent, dvs. minus stød = vestdansk. (c) endnu, vi; gammelsulten, tokrone: Stød = sjællandsk. (d) sovet, prøvet, drejet: Hører til gruppen af svage verber i supinumform med [-ʊ -] eller [-ɪ -] som ofte har stød i jysk. Øvelse 12.4: -et-endelsen brødet [ˈbʁœðˀəd], buddet [ˈbuðˀəd] og badet [ˈbaðˀəd] har alle et [ð] i stammen, altså før endelsen -et. Lydskrift: brølet [ˈbʁœːˀləð] eller [ˈbʁœːləð] alt efter om det er substantiv eller verbum, dykket [ˈdøɡəð], hjulet [ˈjuːˀləð] eller [ˈjuːləð] alt efter om det er substantiv eller verbum, dummet [ˈdɔməð], banet [ˈbæːnəð] og bakket [ˈbɑɡəð] Hvis de første udtales med [əð], får man to gange [ð] efter hinanden, dvs. brødet [ˈbʁœðˀð ], buddet [ˈbuðˀð ] og badet [ˈbaðˀð ], hvilket også er en almindelig standardudtale, men altså ikke den eneste. Øvelse 12.5: or-udtaler Standardudtalen (if. Den Danske Ordbog): solsort [oɐ ], morter [ɒː], morder [oɐ ], pore [oːɐ], porre [oːɐ] eller [ɒː].

24 24 UDTALT. EN INTRODUKTION TIL DANSK FONETIK Øvelse 12.6: Hvor moderne er du? (1) Primært [u] = ældre, primært [o] = yngre udtale. (2) Primært almindeligt blødt d = ældre udtale eller mørkt blødt d = yngre. Fusion mellem vokalen og [ð] = yngre. (3) Primært [ɶ] = ældre, primært [ʌ] = yngre, bortset fra Strøget som næsten altid udtales [ʌ], også i ellers ældre sprogbrug. Øvelse 12.7: Træk ved multietnolekt Ordet skal altså indeholde palataliseret /t/ og ustemt /r/, samt stødløshed hvor der ellers kunne være stød i standarddansk. Det kan fx være et ord som gruppetid, udtalt i multietnolekt: [ˈɡʁ obəˌt j ið], ungt standarddansk: [ˈɡʁobəˌtiðˀ] (bemærk også den yngre sænkning af [u] i gruppe- til [o].) Øvelse 12.8: Fortungevokaler og variation Standarddansk udtale if. Den Danske Ordbog: [i] eller [e]: [e] midt, vindue, fik, persille, ind, sidde, himmel; [i] eller [e]; bitter [e] eller [ɛ]: [e]: elefant; [ɛ]: penge, engelsk, længe, seng, hænge, fængsel; [e] eller [ɛ]: endnu

Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave AKADEMISK FORLAG

Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave AKADEMISK FORLAG Nina Grønnum Fonetik og Fonologi Almen og dansk Tredje udgave A AKADEMISK FORLAG INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 FIGURER 15 SKEMAER 19 KAPITEL 1 INDLEDNING 21 1.1 FONETIK OG FONOLOGI 21 1.2 SPREDTE SPROGLIGE

Læs mere

EN eller ET og mange FLERE

EN eller ET og mange FLERE N5 EN eller ET og mange FLERE FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Fokus på navneords køn og flertal med de forskellige ændringer i stavemåden ved bøjning. - Ordkort til hhv. 1., 2. og 3. kl. - 2 skilte

Læs mere

Ordsprog og talemåder

Ordsprog og talemåder Ordsprog og talemåder Navn: Klasse: Hvad er forskellen? Når vi taler eller skriver, bruger vi nogle gange andre vendinger og sætninger til at forklare, hvad vi egentlig mener. Disse kaldes ordsprog eller

Læs mere

Sproglyde uden for og inden i vores hoveder. Nyborg Strand 24/ Ruben Schachtenhaufen schwa.dk

Sproglyde uden for og inden i vores hoveder. Nyborg Strand 24/ Ruben Schachtenhaufen schwa.dk Sproglyde uden for og inden i vores hoveder Nyborg Strand 24/3 2014 Ruben Schachtenhaufen schwa.dk 1 Fonetik Fonologi 2 Fonetik Fonologi [fʷʊnəˈt ( sikʰ] /fonoloˈgiːˀ/ 3 Fonetik studiet af sproglydes fysiske

Læs mere

Oversigt over DET DANSKE LYDSYSTEM INDHOLD. Indledning

Oversigt over DET DANSKE LYDSYSTEM INDHOLD. Indledning Oversigt over DET DANSKE LYDSYSTEM Thomas Olander version 0.5 juli 2018 1 2 4 5 6 7 8 9 10 11 12 INDHOLD indledning vokaler konsonanter stød tryk særlige vanskeligheder tydelig og normal tale eksempeltekst

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

KAJ-TESTEN REGISTRERINGSARK 1 SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG TESTER: BEMÆRKNINGER: DATO 1: DATO 2: NAVN: FAVORITKONSONANT(ER): CPR.NR.

KAJ-TESTEN REGISTRERINGSARK 1 SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG TESTER: BEMÆRKNINGER: DATO 1: DATO 2: NAVN: FAVORITKONSONANT(ER): CPR.NR. KAJ-TESTEN REGISTRERINGSARK 1 SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG DATO 1: TESTER: BEMÆRKNINGER: DATO 2: DATO 3: CPR.NR.: FAVORITKONSONANT(ER): 1 bil /bil/ 2 bold /bcld/ 3 pige /pie/ 4 politi /politi/ 5 mælk /mælg/

Læs mere

ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING

ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING K M 23 m N 24 n k skarring R 26 r ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING GRUNDLAGT 1965 Idé: Kari Hole WWW. S P F-HERNING.DK 1 Følgende tekst er oversat fra de norske»artikulasjonskort«af Kari Hole Info

Læs mere

Ændringer i e-bogsudgaven af Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik, 1. udg.

Ændringer i e-bogsudgaven af Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik, 1. udg. 12.11.2010 Ændringer i e-bogsudgaven af Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik, 1. udg. side 5: Til forordet føjes: Postscriptum om e-bogsudgaven i 2010: Professor Hans Basbøll, Syddansk Universitet

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

detektiven Navneord Med Benny på jagt efter

detektiven Navneord Med Benny på jagt efter Med detektiven Benny på jagt efter Navneord Navneord er alle de ting, du kan se omkring dig. Det kan også være dyr og steder. Man kan sætte en eller et eller flere eller alle foran navneord. Fx En hest

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

NINA GRØNNUM. Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik

NINA GRØNNUM. Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik Rødgrød med Fløde NINA GRØNNUM Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Nina Grønnum og Akademisk Forlag, København, 2007 Omslagsdesign: Mark Borello,

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2 KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til

Læs mere

REVIDERET SPROGVURDERINGSSKEMA

REVIDERET SPROGVURDERINGSSKEMA REVIDERET Til sprogvurdering af børn i børnehaveklassen 1 Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

and? sko? mus? Hvad rimer på Hvad rimer på Hvad rimer på Fx: mand, sand, land, vand, tand Kan vi lave en sætning med to ord, der rimer?

and? sko? mus? Hvad rimer på Hvad rimer på Hvad rimer på Fx: mand, sand, land, vand, tand Kan vi lave en sætning med to ord, der rimer? and? Fx: mand, sand, land, vand, tand 5 1 5 1 sko? Fx: lo, ko, ro, bro, glo, gro 5 2 5 2 mus? Fx: lus, hus, sus, krus 5 3 5 3 hat? Fx: nat, kat, ladt, klat, fladt 5 4 5 4 hår? Fx: år, lår, får, mår, tår,

Læs mere

Lanternefest Lys i mørket

Lanternefest Lys i mørket Lanternefest Lys i mørket Efterårets tiltagende mørke får os til at ønske at tænde lys. Børnene synger: Lanterne, lanterne, sol og måne og stjerne. Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, skinne højt

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe)

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) BØRNEHAVEKLASSE (GR.) > REGISTRERINGSSKEMA > RIM 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets lydlige opmærksomhed.

Læs mere

Musical med bogstavmusikanterne

Musical med bogstavmusikanterne Musical med bogstavmusikanterne En musisk vej ind i læsningen Skrevet af Mette Bech Baggrund Musicalen med bogstavmusikanterne er udviklet af Mette Bech. Børnehaveklassen på Højelse skole har siden 2006

Læs mere

HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER P HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne stavning og kunne skelne mellem enkelt- og dobbeltkonsonant. NB! Benyt evt. Vokaltrappen til at understrege de drilske vokaler før dobbeltkonsonanten

Læs mere

Bali. 1. Nu har jeg været på Bali i en uge, 2. og den varme sol skinner dagen lang. 3. Det er dejligt, når der kommer en let brise.

Bali. 1. Nu har jeg været på Bali i en uge, 2. og den varme sol skinner dagen lang. 3. Det er dejligt, når der kommer en let brise. Bali 1. Nu har jeg været på Bali i en uge, 2. og den varme sol skinner dagen lang. 3. Det er dejligt, når der kommer en let brise. 4. I går skulle jeg bestige en kæmpe vulkan. 5. Jeg var så sulten, så

Læs mere

Bliv god til tillægsord

Bliv god til tillægsord Navn og klasse: LÆR OM Tillægsord MED DANSKTIP Bliv god til tillægsord lækker god lang mørk grøn sjov billig ung morsom hurtig 2019 dansktip.dk Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole.

Læs mere

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

En kort fortælling om en dag i zoologisk have Navn og klasse: En kort fortælling om en dag i zoologisk have Kira Glistrup 2019 Dansktip.dk 2019 Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole. 1 Inden du læser Du skal nu læse en

Læs mere

Anja Qvist GANG I. grammatik. med CL. Cooperative Learning. Dansk 5. klasse Elevhæfte

Anja Qvist GANG I. grammatik. med CL. Cooperative Learning. Dansk 5. klasse Elevhæfte Anja Qvist GANG I grammatik med CL 5 Cooperative Learning Dansk 5. klasse Elevhæfte Indhold Komma, basisregler...side 3 Udsagnsords bøjning 2... side 12 fat om fejlen R-problemer, nutids-r... side 20 Navneords

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

HVIS ER DET? * 4 kegler * Lærertyggegummi

HVIS ER DET? * 4 kegler * Lærertyggegummi HVIS ER DET? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER - Sætningskort (gerne i 2 holdfarver til større At øge elevernes evne til at klasser eller konkurrence) analysere sig frem til og bruge det - Skilte med

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

skriv pænt Navn: Klasse: opgaveskyen.dk

skriv pænt Navn: Klasse: opgaveskyen.dk skriv pænt Navn: Klasse: Nu skal du skrive de flotteste a er, du kan. a a a ad ad ad and and abe abe ananas ananas abe 3 A A A Du fortjener en stjerne, når din lærer har godkendt. Farv stjerne A i stjernesamlingen.

Læs mere

8. december Hans Snedker

8. december Hans Snedker 8. december Hans Snedker 8. DECEMBER Hans Snedker bor lige ved siden af os. Han bor på en meget lille gård sammen med sin bror Rasmus. De har ingen koner, de er bare de to. Hans er ikke snedker, men husmand,

Læs mere

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Snik og Snak Hulahop rundkreds Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk. Her kan du

Læs mere

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN 9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN Jeg har fået lov til at cykle til Sallinge i eftermiddag. Foråret er rigtig kommet nu, og jeg kan mærke den varme vind mod kinden. Jeg har medvind og jeg kender jo hele vejen,

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Det er ikke rigtigt!? himler han, da jeg fortæller om mors ørering. Og kort efter er vi på vej ud i mørket. Med lyden af fed trompetfanfare bag os.

Det er ikke rigtigt!? himler han, da jeg fortæller om mors ørering. Og kort efter er vi på vej ud i mørket. Med lyden af fed trompetfanfare bag os. Gyldendal For pokker da Mor fnyser, så der kommer ild ud af hendes næsebor. Har du set den anden? Hun rækker guldøreringen med den funklende brillant op mod mig. Jeg ryster hovedet og rynker næse. Den

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

BYT TIL NYT FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

BYT TIL NYT FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER S24 BYT TIL NYT FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne stavning af korte ord med særlig fokus på lydering, udtale og bogstavrækkefølge. Parvis, hele klassen. At få opbygget et større ordforråd og

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små Solstrålens sangbog sangbog - Sange for de helt små Lille Peter Edderkop Lille Peter edderkop kravlede op ad muren, så kom regnen og skyllede Peter ned. Så kom solen og tørrede Peters krop, lille Peter

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Problem 1: Trykbevidsthed

Problem 1: Trykbevidsthed Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse

Læs mere

Nu skal vi hjem i buret

Nu skal vi hjem i buret Slutpotpourriet rev. 18/8 2012 Allan rev. 18/8 2012 Kjeld rev 16/2 2012 - Alle (forspil) Nu skal vi hjem i buret Og kigge til papegøjen Der har hun ligget og luret Hun har ventet i seksten døgn Stiller

Læs mere

Goddag-sang. Goddag, goddag, goddag alle sammen Goddag, goddag, goddag alle sammen! Farvel-sang

Goddag-sang. Goddag, goddag, goddag alle sammen Goddag, goddag, goddag alle sammen! Farvel-sang Alle vores morgensamlinger starter med at alle børn og voksne holder i hænderne og synger goddag. Når morgensamlingen er slut, holder vi igen i hænderne og synger vores farvelsang. Når hver enkelt sang

Læs mere

3. DECEMBER. Vi rasler fastelavn

3. DECEMBER. Vi rasler fastelavn 3. DECEMBER Vi rasler fastelavn I dag er det fastelavnsmandag og vi skal ud og rasle, men der skete osse noget i går. Mor havde for nogle dage siden været i Fåborg og havde købt to fastelavnsris og to

Læs mere

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads:

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads: Kære alle, Tak for tilsagn om at deltage i rutearbejdsdagene i weekenden. Praktisk vil det foregå således at vi mødes på den runde p-plads kl. 10.00 Lørdag og kl. 10.30 Søndag (Pga. Jagt). Her gennemgår

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Karla er. Aktiv rundt i Danmark

Karla er. Aktiv rundt i Danmark Karla er Aktiv rundt i Danmark Karla kigger ud af staldvinduet. Gad vide, hvad der er derude i det, menneskene kalder Danmark? Hun spørger en af de ældste køer i stalden Kløver. Der er først og fremmest

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der

Pludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der 1. december Morgen 1. DECEMBER Det er morgen og jeg er endnu ikke helt vågen. Jeg har tændt min Ole Lukøje-lampe over sengen, og den kaster nu et varmt rødt skær over mit værelse. Ved siden af mig ligger

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Læbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted

Læbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted Læbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted Louise Leturgie, ganespalteafdelingen i Århus www.regionmidtjylland.dk Dagens program Kort om læbe-ganespalte Hvordan fungerer ganen og hvorfor

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

1. DECEMBER. Fåresyge

1. DECEMBER. Fåresyge 1. DECEMBER Fåresyge Jeg ligger og keder mig på i dagligstuen, og det har jeg gjort i 2 dage nu. Mor har redt den lille sofa op, så jeg kan ligge her godt varmt under dynen. Jeg har fået fåresyge, så mit

Læs mere

VOKAL-TRAPPE-OPGANG FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

VOKAL-TRAPPE-OPGANG FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER L/S/P VOKAL-TRAPPE-OPGANG FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes stavning af ikke-lydrette ord med særlig fokus på korte vokaler og vokalforveksling. NB! Lav jeres egen Vokaltrappe ved

Læs mere

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 14. D E C E M B E R Spøgelsestoget 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 1 Jeg kan snart 7-tabellen, jeg skal bare øve mig lidt mere. Det er bare så flovt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter - rædsel og skræk Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv ind navneord Hvad er? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man? Se, syng, lyt og læs. Se videoen rædsel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med Lær at læse 1. 120-ord som ordbille ikke dig om vil med 2. Bogstavlyde sæt lye sammen 3. Andre regler Fx vokalforvekslinger, stumme bogstaver kage hest hund 1. 120 ord som ordbille Hvis man kan dem, kan

Læs mere

11. december Vi laver båd

11. december Vi laver båd 11. december Vi laver båd 11. D E C E M B E R Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig

Læs mere

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/ FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/11 2016 INT. S VÆRELSE - DAY (16) sidder på sit værelse med sin veninde (15).De to piger sidder og snakker. Men tog i så nogensinde ned på cafeen? Nej,

Læs mere

Tryk og melodi, førøvelse

Tryk og melodi, førøvelse Tryk og melodi, førøvelse Hvordan vil I læse grupperne her op? 1) Æbler Pærer Bananer Kirsebær 2) havregryn havregrød æblekage æbletærte 12 kr. 13 kr. 25 kr. 26 kr. 3) i e æ a 4) 50 82 15 12 51 82 15 12

Læs mere

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) SCENE 6 ET STED I S INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) FLODHEST 1 Jeg keder mig FLODHEST 2 Det er snart overstået. Han gør det i nat. FLODHEST

Læs mere

Ankomst til Hjerternes Dal

Ankomst til Hjerternes Dal Ankomst til Hjerternes Dal 1 Ankomst til Hjerternes Dal Introduktion til kapitel 1: Ankomst til Hjerternes Dal Ankomsten til Hjerternes Dal er en af to indledende meditationer, som jeg har skrevet, for

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Københavnerdrengen 2

Københavnerdrengen 2 19. DECEMBER Københavnerdrengen 2 Nu er der stille på mejeriet. Det er søndag, jeg har lige hørt Ønskekoncerten og jeg tror, far sover til middag. Jeg ved ikke, hvor Frederik er, han er nok ovre hos Niels

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Skema m. ordforklaring.

Skema m. ordforklaring. Skema m. ordforklaring. Tegning Ord Brug ordet Brandbil Lav en sætning med ordet Stol Ordklasser. Kasser skuffer - ruse Substantiv navneord Adjektiv tillægsord Verbum udsagnsord Læg/ sorter ordkortene

Læs mere

detektiven udsagnsord Med Benny på jagt efter Dansk 3. klassetrin

detektiven udsagnsord Med Benny på jagt efter Dansk 3. klassetrin Med detektiven enny på jagt efter udsagnsord Dansk 3. klassetrin Udsagnsord er alle de ting vi gør. Man kan sætte AT eller JEG foran. Udsagnsordene bestemmer tiden i en tekst altså om det er nutid eller

Læs mere

Bliv ekspert i vokaler! A E I O U Y Æ Ø Å. Navn: 2019 dansktip.dk Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole.

Bliv ekspert i vokaler! A E I O U Y Æ Ø Å. Navn: 2019 dansktip.dk Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole. Bliv ekspert i vokaler! A E I O U Y Æ Ø Å Navn: 2019 dansktip.dk Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole. 1 Sæt ring om alle a er: A M A Å Æ E A H A Å Æ V A W X A ø æ a o u a

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere