PFAS-FORURENING KØBENHAVNS LUFTHAVN Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup

Transkript

1 Philip Heymans Allé 7 DK2900 Hellerup Tel J.nr juni 2022 PFASFORURENING KØBENHAVNS LUFTHAVN Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup 1. INDLEDNING Tårnby og Dragør Kommuner har bedt Horten om en vurdering af Kommunernes miljøretlige behandling af fund af PFAS på og nær Københavns Lufthavne A/S' arealer. Der ønskes særligt en belysning af de handlemuligheder, som kommunernes afdeling inden for miljø har over for Københavns Lufthavne A/S og virksomheder på lufthavnens område. Det er på den baggrund aftalt, at Horten udarbejder et notat, som indeholder en vurdering af betingelser og forudsætninger for beslutning om og afgivelse af påbud i anledning af en konstateret PFASforurening ved Københavns Lufthavn. Derudover er det aftalt, at Horten foretager en vurdering af, om PFASforureningen kan udgøre en miljøskade i henhold til miljøskadeloven og dennes respektive miljøskadekapitler i jordforureningslovens kapitel 4 a og miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 a. Endelig har Tårnby og Dragør Kommuner anmodet om en vurdering af et eventuelt erstatningsansvar for Københavns Lufthavne A/S og virksomhederne på lufthavnens område i anledning af PFASforureningen. I den forbindelse vil det blive belyst, om de erstatningsretlige betingelser er opfyldt, og om der på den baggrund kan rejses erstatningskrav. Vurderingen i notatet er disponeret som følger: 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Oplysninger om faktiske forhold 4. Påbudsregler 5. Vurdering 6. Erstatningsansvar 7. Den fremadrettede proces Horten Advokatpartnerselskab CVR

2 2. SAMMENFATNING Tårnby og Dragør Kommuners handlemuligheder efter fund af PFAS på København Lufthavne A/S' arealer afhænger af en vurdering af dels de faktiske forhold, der gør sig gældende, dels af følgende fire regelsæt: Miljøskadeloven, jordforureningsloven, miljøbeskyttelsesloven og miljøskadeerstatningsloven. F1 Det bemærkes, at der efter det oplyste er otte forureningslokaliteter. For hver af disse lokaliteter gør der sig forskellige faktiske forhold gældende, som i hvert enkelt tilfælde skal vurderes i forhold til de ovenfor nævnte fire regelsæt og dansk rets almindelige erstatningsregler. Bilag 1 til dette notat indeholder en oversigt over de handlemuligheder, som Horten på det nuværende oplysningsgrundlag vurderer, at Kommunerne har til rådighed i forhold til de enkelte lokaliteter, både i forhold til Kommunernes adgang til at meddele påbud om undersøgelse og oprensning og om adgangen til at kræve afholdte udgifter hertil dækket af en forurener. En sammenfatning af bilaget fremgår nedenfor: F35 F36 F34 1 Med "krav" menes såvel adgangen til at meddele påbud og til at kræve erstatning. Side 2

3 3. OPLYSNINGER OM FAKTISKE FORHOLD 3.1 Driftsforhold Horten har fået oplyst, at Københavns Lufthavn er drevet af selskabet Københavns Lufthavne A/S, CVRnr Selskabet blev oprettet 19. september 1990, og må siden stiftelsen anses for at have haft status som driftsoperatør af Københavns Lufthavn. Derudover er det oplyst, at der på Københavns Lufthavne A/S' områder er og har været etableret selvstændige virksomheder, som har forestået driften af forskellige områder, der kan have givet anledning til PFASforurening. Der henvises til de omtalte områder i afsnit 3.3. nedenfor. Det er ikke en del af Hortens opdrag at afdække, hvorledes virksomhedskonstruktionerne faktisk er og har været på Københavns Lufthavne A/S' område. Horten bemærker, at miljømyndigheden skal kunne identificere den ansvarlige forurener, hvis der findes at være grundlag for fx udstedelse af påbud eller et erstatningsansvar. 3.2 Anvendelsen af PFAS PFAS udgør en samlebetegnelse for en stor gruppe af perfluorerede stoffer, herunder fx stofferne PFOS og PFOA. 2 Blandt andet stofferne PFOS og PFOA er vurderet som skadelige for såvel miljøet som for mennesker, 3 idet der dog stadig mangler data for de miljø og sundhedsmæssige påvirkninger for en stor del af de øvrige perflourerede stoffer. 4 Horten gør opmærksom på, at ved at belyse den samlede forurening med PFASforbindelser, kan karakteren af det enkelte kemiske stof medføre nuancer i notatets konklusioner. Det ligger uden for Hortens kompetence teknisk at vurdere stoffernes forurenende indvirkning på miljøet. PFASforbindelser er generelt blevet anvendt i mange forskellige brancher siden 1960'erne. Særlig kendt er det, at PFAS, herunder PFOS og PFOA har været anvendt i brandslukningsskum siden 1960'erne, idet stofferne dog i løbet af de sidste cirka 20 år er blevet udfaset i brandslukningsskum. 5 Udfasningen skyldes blandt andet, at der inden for Den Europæiske Union i 2006 blev vedtaget regler med det formål at begrænse brugen af stoffet PFOS. Det førte til, at det i Danmark blev forbudt at anvende brandslukningsskum med 2 Miljøstyrelsen.dk: Bliv klogere på PFASforurening (mst.dk) 3 Miljøstyrelsens faktaark om PFOS og PFOA 4 Miljøstyrelsens.dk: Perfluorerede stoffer (mst.dk) 5 Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1600, 2014 Side 3

4 en koncentration af PFOS på 0,005 % masseprocent eller derover, som var markedsført før 27. december 2006, idet restlagre af brandslukningsskum indeholdende PFOS dog måtte bruges frem til Med virkning fra 4. juli 2020 blev det i kraft af EUregulering derudover forbudt at anvende PFOAholdigt brandslukningsskum til brandslukning i uddannelsesøjemed med en masseprocent på over 0, masseprocent. 7 Det bemærkes dog, at uanset Københavns Lufthavne A/S og de øvrige virksomheder har indkøbt brandslukningsskum som "flourfrit", er det ikke derved udelukket, at der forsat er et vist (lavt) indhold af PFAS, herunder PFOS og PFOA Forurening med PFAS fra lokaliteter på Københavns Lufthavns områder Det er for Horten oplyst, at der i jord og vandprøver på og omkring Københavns Lufthavns areal er konstateret PFASforurening. PFAS er således også fundet i grundvandet ved Københavns Lufthavn. Foruden lufthavnens egne arealer er der udtaget prøver af vand, jord, bundsediment og af plantemateriale i vandløbet Hovedgrøften, hvor der foreløbig er konstateret PFASforurening. Yderligere er det for Horten oplyst, at der er udtaget prøver til analyse af grundvandet i omkringliggende private og offentlige drikkevandsboringer og i tang fra et strandareal i Dragør Kommune. Der er desuden efter det oplyste planlagt flere undersøgelser. For størstedelen af undersøgelserne gælder det, at udgifterne hertil har været afholdt af Københavns Lufthavn A/S. Alle udgifter til afværge (oppumpning af PFASforurenet grundvand) afholdes af Københavns Lufthavne A/S (afværge ved Brandøvelsespladsen og Brandstation Vest). Kilden til forurening af PFAS vurderes af Tårnby og Dragør Kommuner i høj grad at stamme fra anvendelsen af PFASholdigt brandslukningsskum. Der er dog enkelte områder, hvor forureningskilden ikke med sikkerhed er fastslået til at udgøre brandslukningsskum eller alene forurening med brandslukningsskum. Det er for Horten oplyst, at der i lufthavnen historisk set har været en række områder, som af Tårnby og Dragør Kommuner vurderes at været kilde til PFASforurening. Det drejer sig om de følgende oplistede områder 1) 8). 1) Brandstation Vest (Tårnby) 6 Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om begrænsning af import, salg og anvendelse af PFOS. Bekendtgørelsen er i dag ophævet og reguleringen af PFOS ses i stedet i dag i EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (POPforordningen). Den tilladte koncentration er på nuværende tidspunkt nedsat til 0,001 masseprocent. 7 EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte. 8 Artikel fra Ingeniøren 14. maj 2021 " Fluorfrit brandskum var ikke uden fluor:»det kommer virkelig bag på os«" Side 4

5 Det er for Horten oplyst, at brandstationen blev bygget i 1972 med omfangsdræn, og at der på brandstationen har været foretaget skumafprøvning ikke brandøvelser fra PFASholdigt brandslukningsskum er efter det oplyste enten nedsivet lokalt på Københavns Lufthavns områder eller udledt med dræn og overfladevand (tagvand, vand fra landingsbaner o.l.) til vandløbet Hovedgrøften. Efter det oplyste oppumpes omfangsdrænvand fra Brandstation Vest til lufthavnens overfladevandsystem, som herefter løber ud i vandløbet Hovedgrøften, der har udløb i Øresund. Københavns Lufthavne A/S iværksatte frivillige undersøgelser af brandstationen i 2014, hvilket ledte til, at der i 2015 blev etableret rensning af drænvand for PFAS. I 2021 blev der yderligere tilkoblet en decideret afværgeoppumpning, der udover omfangsdrænet pumper renset grundvand til Hovedgrøften via lufthavnens interne grøftesystem. Der er på nuværende tidspunkt ved at blive iværksat rensning ved hovedudløb fra Lufthavnen til Hovedgrøften, således at vand fra lufthavnens grøftesystem også renses for PFAS før udløb. 1a) Hovedgrøften Det er for Horten oplyst, at ca. 80 % af PFASforureningen i vandløbet Hovedgrøften, forventes at stamme fra Brandstation Vest. I lufthavnsområdet er der et stort system til afledning af vand fra tagoverflader, vejarealer, omfangsdræn mv. Hovedgrøften har modtaget vand fra lufthavnsområdets sydvestlige grøftesystem i mange år. I 1972, hvor skumafprøvning påbegyndtes på Brandstation Vest, har der derved også siden været udledt PFASstoffer i Hovedgrøften. Udledningen af PFASholdigt overfladevand fra Brandstation Vest stoppede i 2015, men idet overfladevandsystemet i lufthavnsområdet og selve Hovedgrøften stadig indeholder PFAS stoffer, er der nu etableret ekstra rensning på hovedudløbet fra områdets grøftesystem. Dog er der konstateret indhold af PFASstoffer i drænvand fra tunnel under lufthavnsområdets landingsbane. Den nøjagtige kilde er ved at blive opsporet af Københavns Lufthavne A/S. Københavns Lufthavne A/S har bl.a. haft en miljøgodkendelse ( 33tilladelse) til Københavns Lufthavns udledning til Hovedgrøften (udfærdiget af Københavns Amt i 2000) og en tidligere tilladelse til udledning af overfladevand til Øresund og Hovedgrøften fra 1989 i medfør af miljøbeskyttelseslovens 18 og spildevandsbekendtgørelsen 21. Der er endnu ikke forsøgt fremsøgt eventuelle ældre tilladelser. 2) Brandøvelsespladsen (Dragør) Brandøvelsespladsen blev bygget i 1970'erne og er forsat i brug. Der har været foretaget og foretages stadig skumafprøvning og brandøvelser på pladsen. Det er for Horten oplyst, at anvendelsen af PFOS i brandslukningsskum ophørte i 1. kvartal af Side 5

6 Derudover er det oplyst, at brandslukningsskum er afledt til spildevandssystemet i Lufthavn Syd og til HOFORs rensningsanlæg i Dragør. Processpildevandet fra brandøvelser uden anvendelse af brandslukningsskum er udledt til Øresund. Efter det for Horten oplyste er der planer om udtagning af prøver af udløbsvandet ud for udløb til Øresund. Københavns Lufthavne A/S iværksatte frivillige undersøgelser af brandøvelsespladsen i 2010 og påviste PFAS på lokaliteten i I 2014 blev afværgetiltag igangsat, og Tårnby Kommune modtager årligt rapport med informationer om måling efter rensning gennem kulfilter. Det er for Horten oplyst, at Brandøvelsespladsen forventes at udgøre den primære kilde til PFASforureningen i grundvandet. 3) Brandstation Øst (Tårnby) Brandstation Øst har været i brug fra 1997 juni Der har kun været foretaget skumafprøvning på stationen. PFASholdigt brandslukningsskum er nedsivet lokalt på Lufthavnens områder. Der pågår på nuværende tidspunkt undersøgelser af mulig PFASforurening fra brandstationen, som udføres frivilligt af Københavns Lufthavne A/S. 4) Tidligere redningshavn (Tårnby) Ved den tidligere redningshavn er der frem til ca foretaget skumafprøvning. Det er usikkert, hvornår skumafprøvning på området blev indledt. Skummet er blevet sprøjtet ud over såvel land som vandareal. Sidenhen er området dog blevet opfyldt med leret, siltet og sandet fyldmateriale. PFASholdigt brandslukningsskum er håndteret ved nedsivning. 5) En privat virksomhed nord for brandøvelsespladsen (Tårnby) Der er foretaget skumafprøvning på et areal nord for Brandøvelsespladsen. Det er uvist, hvornår skumafprøvning har været foretaget. Det er for Horten oplyst, at eventuelt PFASholdigt brandslukningsskum formentlig er nedsivet på lokaliteten. 6) Et jorddeponi (Tårnby) Olieforurenet jord er udlagt som jorddeponi med godkendelse fra Københavns Amt. Tårnby og Dragør Kommuner har oplyst, at der foreligger følgende tilladelser i forhold til jorddeponiet: Side 6

7 Afgørelse fra Miljøankenævnet 17. august 1989 med tilladelse til behandling af brændstofforurenet jord. Københavns Amt tilladelse til ansøgt udvidelse af det planlagte område fra til kvm af den 24. november Horten er ikke bekendt med det nærmere indhold af disse tilladelser. Det er for Horten oplyst, at jorden i deponiet stammer fra Brandøvelsespladsen, hvorfor det forventeligt indeholder PFAS. Forureningen er så kystnær, at forureningen fra jorddeponiet kan sive direkte ud i Øresund. Udsivning fra forurening kan potentielt stadig foregå. Der er planer om prøvetagning af jord og bundsediment ud for området. Der er ikke etableret drænrør i jorden. 7) Hangar 5 (Tårnby) Der har været foretaget skumafprøvning ved Hangar 5 i år Horten er oplyst om, at brandslukningsskum er nedsivet på arealet. 8) Ukendt kilde inden for den nordvestlige del af lufthavnen Horten er oplyst om, at der er en ukendt kilde til PFASforurening uden for lufthavnens arealer i den nordvestlige del af lufthavnen. Københavns Lufthavne A/S har mistanke om bidrag fra en bestemt grund, hvor der i dag er opsat afværgeforanstaltninger Opsummering På baggrund af de foreliggende oplysninger er det vores vurdering, at der skal skelnes mellem forureningerne på de respektive områder. En sådan sondring er vigtig i relation til såvel tidsfæstelsen af forureningerne og typen af forurening 9 og har derfor betydning for, hvilke regelsæt der finder anvendelse. På baggrund af oplysningerne kan det generelt bemærkes, at en stor del af forureningerne er forårsaget før år 2000, hvilket har afgørende betydning i forhold til jordforureningslovens anvendelse, jf. afsnit 4.2 nedenfor. Det er aftalt, at dette notat ikke skal indeholde en tilbundsgående særskilt vurdering af hver enkelt forurening, men at notatet skal indeholde en generel gennemgang af relevante regelsæt samt en overordnet vurdering til brug for forvaltningens videre arbejde med PFASforurening ved Københavns Lufthavn. Der henvises til den aftalte disposition for notatet af 9. marts Det er endvidere aftalt, at det til brug for Hortens vurderinger lægges til grund i notatet, at Københavns Lufthavne A/S og de øvrige virksomheder beliggende på Københavns Lufthavne A/S' områder i hele driftsperioden har været drevet lovligt i enhver henseende, herunder i forhold til anvendelsen af PFAS og udfas 9 Hermed menes om der er tale om jordforurening, forurening af vand mv. Side 7

8 ningen i anvendelsen af bestemte PFASforbindelser som følge af forbudsregulering mod anvendelse heraf. Der er således ikke foretaget en vurdering af, om Københavns Lufthavne A/S eller de øvrige virksomheder beliggende på lufthavnens områder, har og har haft de fornødne tilladelser til deres aktiviteter. En vurdering heraf vil forudsætte en nærmere vurdering af de meddelte tilladelser i forhold til de faktiske omstændigheder for hver enkelt lokalitet. 4. REGLER På det foreliggende oplysningsgrundlag er det sandsynligt, at der fra Københavns Lufthavn er sket forurening af henholdsvis jord og grundvand, åvand og vandløb og af havet. Følgende regelsæt er derfor relevante at inddrage i relation til PFASforurening fra lufthavnen: Jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven i forhold til jord og grundvandsforureninger. Miljøbeskyttelsesloven i forhold til forurening af jord og grundvand før 2001, åvand, vandløb og havet 10. Yderligere finder miljøskadeloven under en række nærmere betingelser anvendelse i relation til forurening af alle ovennævnte forureningstyper. Samtidig skal det fremhæves, at det efter omstændighederne kan være relevant at inddrage miljøskadeerstatningsloven i forhold til en konstateret forurening, idet denne lov indeholder regler om bl.a. virksomheders ansvar for skade, der forvoldes ved forurening af luft, vand, jord og undergrund som led i erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet. Det bemærkes, at Københavns Lufthavn primært er beliggende i Tårnby Kommune, mens en mindre del af lufthavnen er beliggende i Dragør Kommune. Dræn fra Brandstation Vest løber til Dragør Kommune, mens dræn fra Brandøvelsespladsen løber til Tårnby Kommune. Uanset at lufthavnen er beliggende i begge kommuner, er det Tårnby Kommune, som varetager sagsbehandlingen på natur og miljøområdet, jf. kommunesamarbejdslovens 1, stk. 2, nr. 3, jf. 7 i BKG nr. 656 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder med senere ændringer. Det betyder, at Dragør Kommunes opgaver efter blandt andet miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt regler udstedt i medfør af lovene administreres af Tårnby Kommune. 10 Miljøbeskyttelsesloven omfatter ikke den ikkelandbaserede forurening af havet, det vil sige forurening fra skibe, luftfartøjer mv., men omfatter fx udledninger fra land til havet. Side 8

9 4.1 Miljøskadeloven, jordforureningslovens kapitel 4 a og miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 a Miljøskadeloven 11, herunder dennes samspil med en række særlove, fx jordforureningsloven 12 og miljøbeskyttelsesloven 13 udgør den danske implementering af miljøansvarsdirektivet 14. Miljøskadeloven indeholder særlige ansvarsregler for miljøskader og overhængende fare for en miljøskade. Begrebet»miljøskade«er nærmere defineret i lovens 711 og kan overordnet siges at omfatte alvorlige skader på beskyttede arter eller naturtyper, på vandmiljøet, eller på jord. Disse særlige ansvarsregler indebærer, at driftsherren for en forurenende virksomhed kan blive ansvarlig for ikke alene sine fejl og forsømmelser (dvs. skyldbaseret ansvar), men også i de tilfælde, hvor driftsherren ikke kan bebrejdes forureningens indtræden. Det betyder således, at driftsherren kan blive ansvarlig for miljøskader, uanset at denne har handlet uden skyld også kaldet et ubetinget ansvar. Det bemærkes dog, at der i medfør af miljøskadelovens 47 gælder en række modifikationer til, hvornår den ansvarlige er forpligtet til at bære omkostningerne til foretagelse af forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger. Jordforureningslovens kapitel 4 a og miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 a indeholder de bestemmelser, der finder anvendelse, når en jordforurening eller forurening af vandløb indebærer eller kan indebære en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade i medfør af miljøskadeloven. I henhold til miljøskadelovens 2 finder miljøskadeloven først anvendelse, når der i medfør af én af de 15 oplistede særlove (fx jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven) er truffet beslutning om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare herfor. Miljøskadelovens anvendelse er således betinget af, at der i henhold til jordforureningslovens 38 f eller miljøbeskyttelsesloven 73 f er truffet beslutning om, at der foreligger en miljøskade. Hvis en sådan beslutning træffes, vil håndhævelse ske efter miljøskadelovens regler med det pågældende statslige miljøcenter som kompetent myndighed; det vil sige Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr af 25. juni 2021 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen. Beslutningen vil i denne sag skulle træffes af Tårnby Kommune, jf. det forpligtende kommunale samarbejde. 11 Lovbekendtgørelse nr. 277 af 27. marts 2017 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader 12 Lovbekendtgørelse nr. 282 af 27 marts 2017 om forurenet jord 13 Lovbekendtgørelse nr af 25. november 2019 om miljøbeskyttelse 14 EUdirektiv 2004/35 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader Side 9

10 For at en beslutning i medfør af jordforureningslovens 38 f eller miljøbeskyttelsesloven 73 f kan træffes, skal følgende betingelser være opfyldt: 1. Forureningen skal udgøre en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som defineret i jordforureningslovens 38 a eller miljøbeskyttelseslovens 73 a, ifølge hvilken der henvises til miljøskadelovens Miljømyndigheden skal kunne identificere den ansvarlige operatør. 3. Miljømyndigheden har forelagt udkast til afgørelse og indhentet bindende udtalelse fra Miljøstyrelsen, jf. herved bekendtgørelse nr af 7. december Ifølge motiverne til jordforureningsloven fremgår det yderligere, at det ofte vil være en forudsætning, at miljømyndigheden har undersøgt, hvordan og hvornår forureningen er forårsaget og konsekvenserne heraf for de berørte naturressourcer. Det bemærkes dog, at miljøskadeloven ikke finder anvendelse på en miljøskade eller en overhængende fare herfor, hvis den skadeforvoldende begivenhed har fundet sted før lovens ikrafttræden 1. juli Hvor forureningen er sket over tid og fx er sket henover 1. juli 2008, kan miljøskadeloven kun bringes i anvendelse på den del af skaden, der er forårsaget 1. juli 2008 eller senere. Det betyder konkret, at en forurening, der er sket efter 1. juli 2008 isoleret set skal udgøre en miljøskade, førend miljøskadeloven kan bringes i anvendelse Undersøgelsespåbud jordforureningslovens 38 e og miljøbeskyttelseslovens 73 e I perioden frem til en aktivering af miljøskadeloven ved afgørelser efter jordforureningslovens 38 f eller miljøbeskyttelseslovens 73 f, vil miljømyndigheden kunne udstede undersøgelsespåbud, jf. jordforureningslovens 38 e og miljøbeskyttelseslovens 73 e. Et sådant påbud vil kunne udstedes til den ansvarlige operatør med henblik på at fastslå, om der kan være tale om en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Det er en betingelse for udstedelse af undersøgelsespåbud, at der er en begrundet mistanke om, at det er den pågældende påbudsadressat, der er årsag til forureningen. 4.2 Jordforureningslovens kapitel 5 Jord og grundvandsforurening, som ikke omfattes af miljøskadeloven, reguleres af jordforureningsloven. Side 10

11 Jordforureningsloven indfører et objektivt ansvar for erhvervsdrivende, der forårsager forurening som led i deres erhvervsudøvelse. Det betyder, at den erhvervsdrivende kan anses for ansvarlig for en forurening, uanset at denne er uden skyld. Reglerne om udstedelse af undersøgelses og oprensningspåbud er beskrevet i jordforureningsloven kapitel Undersøgelsespåbud I henhold til jordforureningslovens 40 kan miljømyndigheden påbyde en forurener "at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Forureneren kan herunder påbydes at 1. foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lign med henblik på at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forureningens art og omfang og 2. klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges." I henhold til 40, stk. 2, kan der meddeles undersøgelsespåbud "uanset hvornår en mulig forurening er sket, dog ikke, hvis den mulige udledning fra en forureners virksomhed eller anlæg er ophørt før den 1. januar 1992." Ovenstående indebærer, at der kun kan udstedes påbud om undersøgelser af forureningen, hvis forureningen ikke er ophørt inden 1. januar Ved forureninger, der sker over en længere periode, kan forureningen således godt være sket før 1. januar 1992, blot den er fortsat efter denne dato. Der er ikke krav om, at den væsentligste del af forureningen skal være sket efter 1. januar Det er alene et krav, at forureningen er fortsat efter denne dato. I henhold til forarbejderne til jordforureningslovens 40 forudsætter udstedelse af undersøgelsespåbud, at miljømyndigheden har en begrundet mistanke om, at der er en forurening, som skal undersøges, og at den mulige forurening med overvejende sandsynlighed kan hidrøre fra den mulige forureners virksomhed eller anlæg. Forureneren er ligesom ved oprensningspåbud defineret i henhold til jordforureningslovens 41, stk. 3. Det objektive forureneransvar efter 41, stk. 3, nr. 1, er således også gældende i forhold til undersøgelsespåbud efter jordforureningsloven. Side 11

12 Udstedelse af påbud skal rettes mod den virksomhed, forureningen stammer fra. Tårnby Kommune har som miljømyndighed bevisbyrden for, at påbud meddeles til rette forurener, og at betingelserne for udstedelse af påbud er opfyldt Oprensningspåbud I henhold til jordforureningslovens 41, stk. 1, kan der udstedes oprensningspåbud efter jordforureningsloven, hvis den konstaterede forurening eller den væsentligste del af forureningen er indtrådt efter 1. januar Det er Tårnby Kommune som miljømyndighed, der har bevisbyrden for, hvornår en forurening er sket, herunder om den væsentligste del af forureningen er sket før eller efter 1. januar Det er ikke endeligt afklaret, hvad der forstås ved den væsentligste del af forureningen. Pagh antager, at væsentlighedskravet må fortolkes som en de minimis regel, hvorefter myndigheden skal kunne godtgøre, at kun en ubetydelig del af forureningen er sket før 1. januar 2001, hvis oprensningspåbud skal kunne meddeles. Hertil bemærker han, at grænsen for, hvor meget»ældre«forurening, som kan påbydes fjernet på grund af nyere forening, må ligge i størrelsesordenen 1020 % indfører et ubetinget forureneransvar, såfremt sådanne forureninger hidrører fra erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet, medmindre forureningen er fremkaldt ved naturkatastrofer, borgerkrig eller lignende. Påbuddet om oprensning kan udstedes til forureneren, der i henhold til 41, stk. 3, er 1) Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode. 2) Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning. Det objektive ansvar indebærer, at der kan udstedes påbud, uanset om der er noget at bebrejde den pågældende virksomhed i relation til forureningen. 4.3 Påbud efter miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven finder anvendelse på de jordforureninger, som ikke er omfattet af jordforureningsloven. Er der tale om en ældre forurening, der ikke opfylder de tidsmæssige begrænsninger efter jordforureningsloven, er det således miljøbeskyttelsesloven, der finder anvendelse. 15 Pagh, Jordforureningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2011, s. 560 f. Side 12

13 Derudover finder miljøbeskyttelsesloven anvendelse på forurening af åvand, vandløb og havet Undersøgelsespåbud Miljøbeskyttelsesloven indeholder i 72 hjemmel for miljømyndigheden til at pålægge den ansvarlige at foretage undersøgelser af egne forureningsforhold. Undersøgelsespåbud kan alene meddeles, hvis: 1. Myndigheden har en begrundet mistanke om forurening 2. Virksomheden må antages at være skyld i forureningen 3. Påbuddet er nødvendigt, jf. proportionalitetsprincippet. Det er ikke fuldstændig afklaret i retspraksis, hvorvidt undersøgelsespåbud kan meddeles på objektivt grundlag efter denne bestemmelse. Det vurderes derfor for mest sandsynligt, at omkostningskrævende påbud efter 72 kræver ansvarsgrundlag (culpa) Oprensningspåbud Miljøbeskyttelseslovens 69 indeholder hjemmel for miljømyndigheden til at påbyde den ansvarlige at foretage oprensning af forurening. Væsentligt er, at der i modsætning til jordforureningsloven og miljøskadeloven ikke er mulighed for at udstede påbud til forureneren på objektivt grundlag, idet påbud om oprensning i medfør af 69 alene kan ske i det omfang, der er noget at bebrejde påbudsadressaten. Påbudsadressaten skal således have handlet erstatningsansvarligt (culpøst) i anledning af forureningen. Dette vil fx være tilfældet i det omfang, påbudsadressaten har handlet i strid med gældende regler, herunder i strid med tilladelser og godkendelser for driften. Det er den påbudsudstedende myndighed (den pågældende kommune), der ved en anfægtelse af påbuddet må påvise, at der er hjemmel til påbuddet, herunder at påbudsadressaten har handlet culpøst. Hvis et påbud underkendes, vil den myndighed, der har udstedt påbuddet, være erstatningsansvarlig i forhold til udgifter, som påbudsadressaten har anvendt til opfyldelsen af påbuddet. Påbudsadressaten kan således vælge at opfylde et påbud og samtidig anfægte påbuddets gyldighed med krav om betaling af erstatning for de udgifter, som er anvendt til påbuddets opfyldelse. 4.4 Forældelsesfrist for afgivelse af påbud Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke en forældelsesfrist for afgivelse af påbud i forhold til en sket forurening. Side 13

14 Omvendt indeholder jordforureningslovens 41, stk. 4, en forældelsesfrist for udstedelse af påbud, idet det heri er fastslået, at påbud ikke kan meddeles, hvis der er gået 30 år eller mere efter ophøret af anvendelsen af det anlæg, der forårsagede forureningen. Afgørende for beregning af forældelsen er ikke, hvornår den forurenende aktivitet er ophørt men hvornår det anlæg eller den virksomhed, som forvoldte forureningen, er ophørt. Det understreges, at forældelsesreglen alene finder anvendelse i relation til oprensningspåbud efter 41 og ikke ved udstedelse af undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens 40. Ved siden af forældelsesfristen gælder de almindelige forvaltningsretlige regler om passivitet, som kan afskære miljømyndigheden fra at udstede påbud, hvis der ikke inden en rimelig frist er reageret på en konstateret forurening. 5. VURDERING Det lægges i nærværende vurdering til grund, at Københavns Lufthavn i hele driftsperioden har været drevet lovligt i enhver henseende. 5.1 Finder miljøskadeloven anvendelse? F2 F4 F5 F3 Side 14

15 F6 F7 F8 5.2 Jord og grundvandsforurening Hvor der ikke er grundlag for ansvar for en miljøskade, bør det vurderes, om der efter jordforureningslovens kapitel 5 kan udstedes undersøgelses eller oprensningspåbud Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love, LFF nr. 118 af 12. marts 2008, almindelige bemærkninger, pkt Side 15

16 5.2.1 Kan der meddeles undersøgelsespåbud i medfør af jordforureningsloven? Forureningens alder På grundlag af de foreliggende oplysninger om forureningerne fra lufthavnens områder er der indikationer på, at forurening med PFAS på Københavns Lufthavn A/S' arealer kan være sket over en længere periode. Som eksempel har Brandstation Vest været i brug fra , og Brandøvelsespladsen har været i brug fra 1970'erne og er forsat i brug i dag. F9 Ved forurening, der må antages at være sket over en længere årrække, stiller Miljø og Fødevareklagenævnets praksis imidlertid ikke store krav i forhold til at løfte bevisbyrden for, at der også er sket forurening efter 1. januar Forureningskilden påbudsadressat Det er oplyst over for Horten, at PFASforurening på og omkring Københavns Lufthavn potentielt skyldes aktiviteterne udført på de oplistede områder, jf. afsnit 3.3., og at en stor del af forureningen må antages at hidrøre fra PFASholdigt brandslukningsskum. Horten er oplyst om, at det endnu ikke er fuldstændig undersøgt, hvem de mulige forureninger hidrører fra, herunder hvem der er og har været den ansvarlige driftsoperatør for de enkelte aktiviteter på områderne. Det bemærkes, at et eventuelt påbud skal udstedes til forureneren. Påbud kan udstedes, uanset at der ikke er noget at bebrejde den pågældende forurener, idet der gælder et objektivt ansvar, jf. afsnit 4.2. Det betyder ligesom i forhold til miljøskadeloven at uanset PFAS, herunder stoffet PFOS og restlagre heraf, har været anvendt lovligt, så kan man forurener anses for ansvarlig for en forurening, som man efter omstændighederne har pligt til at undersøge og/eller oprense i medfør af jordforureningsloven. Det er i jordforureningslovens 41, stk. 3, defineret, hvem der kan påbydes at foretage forureningsundersøgelser efter 40: Side 16

17 "Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode." Bestemmelsen må udlægges sådan, at den ikke afskærer påbud efter 40, selvom en del af forureningen hidrører fra en tidligere ejer. Hvor der er grund til at antage, at den mulige forurening hidrører fra flere forurenere, skal fremgangsmåden i 43 anvendes. Efter 43 kan undersøgelsespåbud meddeles til alle de forurenere, som har medvirket til den forurening, der ønskes undersøgt, medmindre den pågældende forureners bidrag er ubetydeligt, jf. stk. 2. Udgangspunktet er, at påbudsmyndigheden skal vurdere den enkelte mulige forureners andel af forureningen, og på baggrund heraf meddele påbud til hver enkelt forurener. Ifølge lovens forarbejder skal der ved denne bedømmelse tages hensyn til følgende tre faktorer: 1) Karakteren af den pågældende forurening (farlighed) 2) Omfanget af de pågældendes forurening (hvor meget kan henføres til hver forurener/driftsperiode) 3) Den tidsmæssige udstrækning af den forurening, som den enkelte forurener har forårsaget, hvilket må forstås som længden af den periode, hvor forureningen er foregået. Derudover må der tillige lægges vægt på tidligere undersøgelser og de forurenende virksomheders aktiviteter og regnskaber, som viser virksomhedens brug af forurenende stoffer. Når påbuddene er meddelt, er det hensigten, at flere forurener skal blive enige om, hvordan de i fællesskab vil efterkomme påbuddene. Hvis enighed ikke kan opnås, kan nyt undersøgelsespåbud af den samlede forurening meddeles til den forurener, som må antages at have bidraget med den største andel af forureningen, jf. 43, stk. 3. Herefter vil påbudsadressaten kunne få dækket udgifterne af de øvrige forurenere i det omfang, omkostningerne kan henføres til deres andel af forureningen, jf. 43, stk. 4. Horten bemærker, at det er væsentligt som miljømyndighed at identificere rette påbudsadressat, førend påbud udstedes. Side 17

18 Betydning for muligheden for at kunne meddele oprensningspåbud I henhold til praksis fra Miljø og Fødevareklagenævnet kan der ikke meddeles undersøgelsespåbud, hvis det på forhånd kan udelukkes, at der kan meddeles oprensningspåbud i anledning af forureningen. Denne praksis er blandt andet fastslået i MAD , MAD og MAD og er senest bekræftet i Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. september 2021, sag 18/05237, hvor nævnet udtalte følgende: "Det er imidlertid Miljø og Fødevareklagenævnets opfattelse, at det tillige følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at der ikke kan meddeles påbud om undersøgelse af en forurening efter jordforureningslovens 40, hvis det på forhånd kan udelukkes, at der kan meddeles påbud om oprensning mv. enten efter jordforureningslovens 41 eller efter miljøbeskyttelseslovens 69." Den angivne praksis er således begrundet i proportionalitetsprincippet. F10 F Kan der meddeles oprensningspåbud i medfør af jordforureningsloven? Det er afgørende for vurderingen af, om der kan meddeles oprensningspåbud i medfør af jordforureningsloven, at den konstaterede forurening eller den væsentligste del af forureningen er sket efter 1. januar F12 Side 18

19 F13 F14 Horten er oplyst om, at jorddeponiet, som er placeret meget kystnært, fortsat er at finde på Københavns Lufthavne A/S' område. Deponiet blev udlagt med godkendelse fra Københavns Amt og Miljøankenævnets afgørelse af 17. august Den 24. november 1989 blev der meddelt tilladelse til udvidelse af det planlagte område fra kvm til kvm. Forurening fra deponiet kan således være sket fra slutningen af 1989 og kan potentielt stadig ske. Som angivet i afsnit er det forsat uafklaret, hvad der forstås ved den væsentligste del af forureningen. Hvis man følger Pagh, er det dog alene en ubetydelig del af forureningen, som må være forårsaget før F15 F Kan der meddeles oprensningspåbud i medfør af miljøbeskyttelsesloven? Påbud om oprensning efter miljøbeskyttelsesloven forudsætter, at forureneren har forårsaget forureningen ved erstatningspådragende adfærd. Side 19

20 Virksomhedens eventuelle erstatningspådragende adfærd skal vurderes på baggrund af de på forureningstidspunktet gældende normer. Det betyder helt praktisk, at man bedømmer en virksomheds adfærd ud fra, om virksomheden på handlings eller undladelsestidspunktet var i besiddelse af en sådan teknisk viden, at den burde have handlet anderledes. Horten har ikke modtaget oplysninger om, at der på Københavns Lufthavne A/S' områder er begået erstatningspådragende fejl. I nærværende notat er det lagt til grund, at aktiviteterne på de forurenende områder alle har været drevet lovligt i enhver henseende, herunder i forhold til anvendelsen og udfasningen af PFASforbindelser. Virksomhederne, der driver eller har drevet aktiviteterne på de forurenende områder på Københavns Lufthavne A/S' områder, kan imidlertid være omfattet af miljøskadeerstatningslovens regler om objektivt forureneransvar. Herved menes et ansvarsgrundlag, uden at skadevolderen (forureneren) har optrådt forsætligt eller uagtsomt. For skader, der forvoldes ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund indfører miljøerstatningsansvarsloven (lov nr. 225 af 6. april 2004 om erstatning for miljøskader) et objektivt ansvar som i lovens 3, stk. 1, defineres således: "Den, der som led i erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet, der er anført i bilag til loven, forårsager en forurening, skal erstatte den skade, som forureningen medfører." Som pkt. H.2 i bilaget er opregnet "Lufthavne og flyvepladser" Og som pkt. J.8 i bilaget er opregnet "Virksomheder med tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter eller spildevand, som indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller som har en væsentlig anden sammensætning." Det fremgår af forarbejderne til loven 17, at der kun er erstatningsansvar efter loven, såfremt forureningsskaden skyldes de særlige farlige eller forurenende aktiviteter, som er årsag til, at virksomheden er omfattet af det objektive ansvar efter loven. Skyldes skaden forhold, som ikke har nogen forbindelse med de særlig farlige eller forurenende aktiviteter, er virksomheden dermed ikke objektivt ansvarlig. F17 17 LFF nr. 123 Forslag til Lov om erstatning for miljøskader Side 20

21 F18 F19 Hvis der efter miljøskadeerstatningsloven kan statueres objektivt ansvar, bemærkes det, at ansvaret vil kunne tilbageføres til 1. juli 1994, hvor miljøskadeerstatningsloven trådte i kraft. Det betyder, at hvis forurening viser sig at være sket både før og efter 1. juli 1994, er det alene den del, der kan henføres til perioden efter 1. juli 1994, som er omfattet af lovens objektive erstatningsansvar. F Opsummering I afsnit ovenfor er foretaget en foreløbig vurdering af mulighederne for at udstede oprensningspåbud efter jordforureningslovens kapitel 5. F21 F25 ide 21

22 F Forurening af åvand, vandløb og havvand Påbud om undersøgelse eller oprensning af åvand, vandløb og havvand i de situationer, hvor miljøskadeloven ikke finder anvendelse, reguleres af miljøbeskyttelsesloven Undersøgelsespåbud Efter de foreliggende oplysninger ligger Tårnby Kommune inde med en begrundet mistanke om, at forurenende aktiviteter på Københavns Lufthavne A/S' arealer har været årsag til PFASforurening på og omkring lufthavnen. F Oprensningspåbud F24 Under forudsætning af, at der foreligger et ansvarsgrundlag, vil der kunne meddeles påbud om oprensning af åvand, vandløb og havvand, jf Er eventuelle påbudsmuligheder fortabt ved passivitet? Efter de almindelige forvaltningsretlige regler gælder det, at miljømyndigheder som følge af betragtninger om passivitet kan miste muligheden for udstedelse af påbud. Side 22

23 Praksis fra Miljø og Fødevareklagenævnet viser, at en myndighed, der har fået kendskab til en forurening, er forpligtet til at meddele undersøgelsespåbud inden for rimelig tid, idet myndigheden ellers kan risikere at miste muligheden for at meddele påbud i anledning af en konstateret forurening, såkaldt "retsfortabende myndighedspassivitet". Foruden den forløbne tid skal der i vurderingen af, om der er indtrådt passivitet, tages hensyn til myndighedens mulighed for at undersøge, hvor forureningen stammer fra, herunder hvem der er forurener, og om der er behov for undersøgelser eller oprydninger. Derudover må der i vurderingen tages hensyn til, om påbudsadressaten har indrettet sig i tillid til, at der ikke vil blive meddelt påbud. F26 6. EVENTUELT ERSTATNINGSANSVAR FOR KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S ELLER ØVRIGE VIRKSOMHEDER PÅ KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S' AREALER? Horten er anmodet om en vurdering af Københavns Lufthavne A/S' samt øvrige virksomheder på Københavns Lufthavne A/S' arealer eventuelle erstatningsansvar i anledning af PFASforurening på og omkring lufthavnen. Det er for Horten oplyst, at fundet af PFAS har ført til, at Forsyningsselskabet HOFOR har været nødsaget til at lukke en række drikkevandsboringer. Det er sandsynligt, at det vil medføre en forøgelse af priserne for drikkevandet for borgerne. Tårnby Kommune er forsyningsmyndighed i forhold til sikring af rent drikkevand til såvel Dragør som Tårnby Kommune, jf. det forpligtende kommunale samarbejde. Det betyder blandt andet, at kommunen skal føre tilsyn med, at forsyningen sikres, og at leverandørerne opfylder de forpligtelser, der er gældende for levering af drikkevand. Tårnby Kommune har således interesser i forureningssagen i kraft af sine forpligtelser som forsyningsmyndighed, herunder sine forpligtelser til i fremtiden at kunne sikre rent drikkevand i kommunen. Side 23

24 Førend der kan gøres et erstatningskrav gældende, skal de almindelige erstatningsretlige betingelser være opfyldte. Opfyldelsen heraf vil blive belyst nedenfor. 6.1 Ansvarsgrundlag Erstatning forudsætter et ansvarsgrundlag. Et sådant ansvarsgrundlag kan enten være fastlagt på objektivt grundlag eller på baggrund af en culpabedømmelse, det vil sige en bedømmelse af, om den, der har forårsaget forureningen, har begået uagtsomme fejl. Som angivet i afsnit 5 ovenfor, er det i notatet lagt til grund, at virksomhedernes drift på de forurenende områder på Københavns Lufthavne A/S' områder er foregået lovligt, herunder lovligt i relation til håndteringen af PFAS. F27 Med henvisning til afsnit bør det dog undersøges, om der foreligger et objektivt ansvar for den forurening, der er forårsaget. Et ansvar kan i så fald føres tilbage til 1. juli 1994, hvor miljøskadeerstatningsloven trådte i kraft, jf. afsnit I det tilfælde, at der er flere ansvarlige for en given forurening, vil erstatningsansvarslovens 25 finde anvendelse. Det betyder, at fordelingen af erstatningsbyrden mellem flere ansvarlige skal foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Fordelingen vil tilmed også være påvirket af, om alle skadevoldere er dækket af en erhvervsansvarsforsikring for de pågældende skader. 6.2 Årsagssammenhæng og adækvans Der er kun ansvar for de skader, som er en følge af den skadegørende handling, og for skader af en art, som med rimelighed kunne påregnes som følge af den skadegørende handling. Ved bedømmelse af, om et givent tab kan kræves erstattet, må betingelserne herom søges afklaret. Det bemærkes i den forbindelse særligt, at det objektive erstatningsansvar efter miljøskadeerstatningsloven kun finder anvendelse i forhold til den forurening, der er forårsaget af de særligt farlige eller forurenende aktiviteter, der er angivet i miljøskadeerstatningslovens bilag. Konkret betyder det, at forureningen skal være forårsaget som en del af den samlede erhvervsmæssige drift af lufthavnsvirksomhed, jf. miljøskadeerstatningslovens bilag pkt. H.2, eller forårsaget i kraft af den tilladelse som potentielt Side 24

25 kan være/har været meddelt i henhold til 28 i miljøbeskyttelsesloven, jf. miljøskadeerstatningslovens bilag pkt. J Dokumenteret tab Erstatningspligt er betinget af, at skadelidte kan dokumentere at have lidt et tab. F28 F Konsekvenser F Forældelse Erstatningskrav i henhold til miljøskadeerstatningsloven følger som udgangspunkt de almindelige forældelsesregler, jf. miljøskadeerstatningslovens 6, stk. 1. Begyndelsestidspunktet for forældelsen løber ikke først fra det tidspunkt, hvor myndigheden faktisk afholdt udgifter til undersøgelse, afværge eller genopretning. Dette er alene et spørgsmål om størrelsen af tabet og dermed størrelsen på erstatningskravet. Side 25

26 Begyndelsestidspunktet er som udgangspunkt skadens indtræden. Imidlertid suspenderes forældelsesfristen så længe, den skadelidte ikke havde og heller ikke burde have kendskab til sit krav eller den erstatningsansvarlige. I forhold til en myndigheds erstatningskrav ved miljøskade bemærkes, at»skaden«ikke nødvendigvis er en indtrådt forurening.»skaden«består derimod i, at myndigheden efter miljølovgivningen har ret og pligt til at gribe ind mod en forureningsrisiko eller en allerede indtrådt forurening med undersøgelser mv. Bo Von Eyben skriver følgende om begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen: "Begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen er principielt det tidspunkt, hvor forureningens karakter kunne aktualisere et myndighedsindgreb, men suspensionsreglen fører naturligvis til, at det praktisk vil være et spørgsmål om, hvornår myndigheden fik eller burde have fået kendskab til de omstændigheder vedrørende forureningen, som kunne begrunde et indgreb." 18 Begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen for en myndigheds erstatningskrav for afholdte udgifter til undersøgelse mv. af forurening vurderes derfor at være tidspunktet, hvor myndigheden fik eller burde have fået kendskab til forureningens karakter, herunder kendskab til omstændighederne, der kunne begrunde et indgreb. Suspensionen begrænses dog af den absolutte frist på 30 år, hvormed forældelse indtræder senest for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af vand, jord og undergrund, 30 år efter den skadevoldende handlings ophør. F31 18 Bo Von Eyben, Forældelse efter forældelsesloven af 2007, 2. udgave, 2019, s Side 26

27 F32 7. DEN FREMADRETTEDE PROCES F33 Hvor det ikke er muligt at meddele påbud om undersøgelse eller oprensning, skal regionen forestå det videre arbejde. Horten er oplyst om, at Tårnby Kommune er i dialog med Region Hovedstaden og har underrettet regionen om de foreløbige forureningsfund på og omkring Københavns Lufthavn. Under forudsætning af, at det konstateres, at der for flere af lokaliteterne ikke kan meddeles påbud om undersøgelse eller oprensning, skal der træffes afgørelse om ikke at meddele påbud. Udkast til denne afgørelse skal sendes i høring hos Region Hovedstaden. Regionen forventes herefter at stilling til forureningsforholdene. Horten, 15. juni 2022 Henriette Soja Side 27