Forslag. til. Lov om almene boliger m.v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. til. Lov om almene boliger m.v."

Transkript

1 Tillæg A (453) Folketingsåret F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. Lovforslag nr. L 158. Fremsat den 18. januar 1996 af boligministeren (Ole Løvig Simonsen) Forslag til Lov om almene boliger m.v. Kapitel I Almen boligvirksomhed Definitioner m.v. 1. En almen boligorganisation er: 1) En boligorganisation, der i medfør af denne lov er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed. 2) En boligorganisation, der ved denne lovs ikrafttræden som et almennyttigt boligselskab var godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed. 3) En boligorganisation, der ved denne lovs ikrafttræden som et almennyttigt forretningsførerselskab var godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber. Der kan ikke godkendes nye forretningsførerorganisationer. 4) En selvejende ungdomsboliginstitution, ældreboliginstitution eller lette kollektivboliginstitution, der jf. 2, omdannes til en almen boligorganisation. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ungdomsboliginstitution, der er opført med offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at kollegier, der ikke er opført med offentlig støtte, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt de opfylder bestemmelserne herom. Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde godkende, at enkelte af de reg- I ler, der gælder for mærkede almene ungdomsboliger, ikke finder anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ældreboliginstitution, der er opført med offentlig støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende institution indeholdende lette kollektivboliger omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt boligerne er opført med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter omdannelse af de i stk. 1, og stk. 3-4 nævnte institutioner til Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning). Hypotekbanken meddeler den almene boligorganisation, at allerede meddelte tilsagn om offentlig støtte til en afdeling under en almen boligorganisation på uændrede vilkår overføres til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation. 3. Almene familieboliger er: 1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger. 2) Boliger, der ved denne lovs ikrafttræden tilhørte et almennyttig boligselskab, bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri. 3) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter Boligmin., Bygge- og Boligstyrelsen, 2. kt., j.nr. B Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

2 3618 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som familieboliger. 4) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme, der erhverves af en almen boligorganisation, med henblik på omdannelse til alment boligbyggeri og udlejning som familieboliger. 5) Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som familieboliger. 4. Almene ungdomsboliger er: 1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger. 2) Ungdomsboliger, der ved denne lovs ikrafttræden tilhørte et almennyttigt boligselskab. 3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af 2, stk. 1. 4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter 115, stk. 1, nr. 4, mærkes som almene ungdomsboliger. 5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger. 6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. 5. Almene ældreboliger er: 1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger. 2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 3) Ældreboliger, der ved denne lovs ikrafttræden tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. 4) Lette kollektivboliger, der ved denne lovs ikrafttræden tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri. 5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af 2, stk. 3. 6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene boliger i medfør af 2, stk. 4. 7) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter 115, stk. 1, nr. 4-5, mærkes som almene ældreboliger. 8) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme, der erhverves af en almen boligorganisation, med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger. 9) Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ældreboliger. Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Stk. 3. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger. Formål 6. En almen boligorganisations hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne lov, efter tidligere love om boligbyggeri, efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap samt efter byggestøtte- og kollegiestøttelovgivningen, eller som er omfattet af disse love. Stk. 2. Boligorganisationen kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed. 7. Boligorganisationens ledelse skal sikre en forsvarlig drift af boligorganisationen og dens afdelinger. Driften skal tilrettelægges efter rationelle administrationsmetoder, og forvaltningsudgifterne skal søges holdt på det lavest mulige niveau. Stk. 2. Ved forvaltningen skal beboernes interesser tilgodeses, og boligorganisationens og

3 F vedr. almene boliger m.v afdelingernes anliggender varetages bedst muligt. 8. Tillægges der boligorganisationens bestyrelse vederlag for dens arbejde, skal vederlagets størrelse godkendes af kommunalbestyrelsen. Organisation 9. En almen boligorganisation, herunder en almen forretningsførerorganisation, kan organiseres som en andelsboligforening eller en selvejende boligorganisation. En almen boligorganisation kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der som sit eneste formål har at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov, af tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller er opført med støtte efter byggestøtte- eller kollegiestøttelovgivningen. En almen boligorganisation med indbetalt garantikapital (garantiselskab), der var godkendt som et almennyttigt boligselskab inden den 15. juni 1984, bevarer retten til denne organisationsform. Stk. 2. En almen andelsboligorganisation kan tillige oprettes efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov. 10. I en almen andelsboligorganisation og i et alment andelsselskab er medlemmerne foreningens øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen eller et valgt repræsentantskab. Stk. 2. I en selvejende almen boligorganisation og i en almen garantiorganisation er boligorganisationens øverste myndighed et valgt repræsentantskab. 11. Repræsentantskabet i en almen andelsboligorganisation, i en selvejende almen boligorganisation og i en almen garantiorganisation består af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant fra hver afdelingsbestyrelse. Repræsentantskabet i en almen forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab består dog af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for beboerne fra hver af datterorganisationernes og de administrerede organisationers bestyrelse. Stk. 2. Hvis der ikke er valgt afdelingsbestyrelse i afdelinger med mindst halvdelen af bo- ligerne i boligorganisationen, har en lejerforening samme adgang til at deltage i repræsentantskabet som de øvrige afdelingsbestyrelser, hvis mindst 25 pet. af samtlige boligtagere er medlemmer af foreningen. Opfylder flere foreninger betingelsen, tilfalder retten den forening, der har flest medlemmer blandt beboerne. 12. En almen boligorganisations vedtægter skal indeholde bestemmelser om: 1) Boligorganisationens navn og hjemsted. 2) Boligorganisationens kapitalforhold. 3) Indkaldelse til ordinær generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. 4) Hvilke anliggender, der skal behandles på den ordinære generalforsamling eller repræsentantskabsmødet. 5) Boligorganisationens ledelse. 6) Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning. 7) Tegningsret for boligorganisationen. 8) Valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed. 9) Boligorganisationens regnskabsår. 10) Valg af revisor. Stk. 2. Vedtægter for en garantiorganisation skal endvidere indeholde bestemmelser om afholdelse af garantforsamling og indkaldelse hertil. Stk. 3. Boligministeren udarbejder normalvedtægter for almene boligorganisationer. Bestemmelserne i normalvedtægterne finder anvendelse, med mindre andet er fastsat i boligorganisationens vedtægter. Stk. 4. Vedtægterne må ikke fravige lovens regler om almene boligorganisationer eller regler herom, som er fastsat af boligministeren i henhold til loven. Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end efter reglerne i denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller efter de normalvedtægter, der er udarbejdet for en almen boligorganisation som den pågældende, er uden gyldighed. Stk. 5. Et eksemplar af boligorganisationens vedtægter sendes til kommunalbestyrelsen, der påser, at vedtægterne opfylder lovens regler om almene boligorganisationer eller regler fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentligt eftersyn. 13. Hvis repræsentantskabet træffer beslutning herom, kan kommunalbestyrelsen udpege et eller flere medlemmer til organisatio-

4 3620 F.-t. 1. vedr. almene boliger m.v. nens bestyrelse, jf. dog 14. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan kun vælges til en almen boligorganisations bestyrelse, hvis den øverste myndighed træffer beslutning herom. 14. Borgmesteren i den tilsynsførende kommune samt ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen, kan ikke vælges eller udpeges som medlem af en almen boligorganisations bestyrelse. 15. En godkendt almen boligorganisation kan ikke opløses, medmindre boligministeren meddeler samtykke dertil. Har boligorganisationen ingen ejendomme, eller sker opløsningen i forbindelse med afhændelse af boligorganisationens ejendomme til en anden almen boligorganisation, kan kommunalbestyrelsen dog meddele samtykke dertil. 16. En afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Hvert byggeforetagende skal udgøre en særlig afdeling af boligorganisationen. Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen. Stk. 2. Kravet i stk. 1, 2. pkt., kan dog fraviges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling eller ejerlejlighedsopdeling ikke kan finde sted, jf. 115, stk. 1. Habilitet 17. Hvis et medlem af organisationsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for boligorganisationen, skal det indberettes til kommunalbestyrelsen. Denne kan straks eller senere nedlægge forbud mod, at forholdet fortsætter. Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligorganisationens aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignen- de virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Ved nærtstående slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende. 18. Et medlem af boligorganisationsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær må ikke deltage i behandlingen af sager, hvori den pågældende eller andre, som vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en særinteresse. Kapitalforhold 19. Almene boligorganisationer og almene forretningsførerorganisationer kan opbygge en arbejdskapital. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for arbejdskapitalen. 20. I en dispositionsfond i boligorganisationen indgår: 1) Særlige bidrag fra afdelingerne. 2) Overskud på en afdelings drift. 3) Overskud på boligorganisationens drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for boligorganisationens arbejdskapital, jf ) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i boligorganisationens afdelinger. 5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af boligorganisationens administrationsejendom eller nettoprovenu ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter 24. Stk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af tab ved boligorganisationens eller dets afdelingers drift, for boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af boligorganisationens afdelinger og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene garantiorganisationer.

5 F vedr. almene boliger m.v I en byggefond i boligorganisationen indgår: 1) Opsparing ved afdrag m.v. på afdelingernes prioritering, medmindre ejendommens anskaffelsessum overstiger den offentlige kontantvurdering. 2) Opsparing ved afdrag på lån til finansiering af tilbygninger, moderniseringer og forbedringer, hvis disse på tidspunktet for tilbygningen, moderniseringen eller forbedringen kunne have været belånt på samme vilkår, som gælder for nybyggeri. 22. En afdelings midler kan gennem boligorganisationen udlånes til anvendelse for boligorganisationens andre almene afdelinger, jf. dog stk. 2. Boligorganisationen skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Landsbyggefonden indestår herudover for tab på lånet, jf. 88. Stk. 2. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger 1 måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på udlån, der sker fra en boligorganisation gennem en forretningsførerorganisation til dennes andre almene datterorganisationer. 23. Har boligorganisationen likvide midler, kan boligministeren give bestyrelsen pålæg om at anvende dem efter de herom gældende bestemmelser. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan boligministeren forlange, at midlerne indsættes på en konto i Landsbyggefonden. 24. Boligministeren kan tillade, at boligorganisationen optager lån med pant forud for statslån eller statsgaranterede lån i boligorganisationens ældre afdelinger med henblik på finansiering af nyt byggeri. Sådanne lån kan dog i den enkelte afdeling ikke optages med større beløb end forskellen mellem restgælden i ejendommen og ejendommens værdi efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme med fradrag af et beløb svarende til beboernes indskud. 25. Regnskabsaflæggelse for boligorganisationen og dens afdelinger samt revisionen af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af boligministeren. Boligministeren kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om revisionen indsendt til gennemgang. Regnskabsaflæggelse for kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger sker efter regler, der fastsættes af henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger skal indføres i en revisionsprotokol. For kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger gælder dog de i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler for revision af kommunernes virksomhed. Stk. 3. En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang samt til Landsbyggefonden. Erhvervelse, forandring, pantebrevsudstedelse og afhændelse 26. Erhvervelse af ejendomme kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives boligorganisationen meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af boligorganisationens ansøgning. Kommunalbestyrelsen mærker i forbindelse med godkendelse af beboelsesejendomme boligerne som almene familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger. 27. Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Afhændelse af boliger, der er tilvejebragt særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal godkendes af amtsrådet. Stk. 2. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal afhændelse tillige godkendes af boligministeren, medmindre afhændelse sker inden for samme organisation eller til en anden almen boligorganisation. Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

6 3622 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. Stk. 4. Sker afhændelse til en kommune, vurderes ejendommen af vurderingsrådet. Overdragelsessummen må, omregnet til kontantværdi, ikke være lavere end den af vurderingsrådet ansatte værdi. Vurderingsrådets ansættelse kan af køberen og sælgeren påklages efter de regler, der er fastsat i lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver. Stk. 5. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 og evt. stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket. 28. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, til Hypotekbanken. Stk. 3. Hypotekbanken afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån. 29. Udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Landsbyggefonden samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med: 1) Ejendomserhvervelse. 2) Optagelse af byggelån. 3) Endelig prioritering af nyopførte ejendomme. 4) Konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af tidligere love om boligbyggeri, hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med boligministerens godkendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet udsteder pantebreve i kommunale eller amtskommunale almene ældreboliger. Stk. 3. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1 eller stk. 2, eller erklæring om, at godkendelse er ufornøden, jf. stk. 1, nr Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring. Stk. 4. Almene boligorganisationer kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre organisationen eller dens boligtagere tab. 30. Ejendomme, hvori der er almene ældreboliger, skal tilbydes henholdsvis kommunen eller amtskommunen, hvis boligerne er tilvejebragt særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, før de afhændes til andre, medmindre afhændelse sker inden for samme boligorganisation eller til en anden almen boligorganisation. Stk. 2. Tilbudspligten gælder, når en ejendom eller en del heraf overdrages ved salg eller mageskifte. Stk. 3. Tilbudspligten respekteres af indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse rettigheder er stiftet. Stk. 4. Tilbud i henhold til stk. 1 og 2 skal angive salgssummen, den kontante udbetaling og de øvrige vilkår, der skal være af et sådant indhold, at de kan opfyldes af kommunen. Acceptfristen skal være mindst 8 uger. 27, stk. 4, om vurdering m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overdrages til anden side ved salg på de tilbudte vilkår eller ved mageskifte, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbuddet til kommunen eller amtskommunen.

7 F vedr. almene boliger m.v Stk. 6. Ved afholdelse af tvangsauktion over en ejendom, der er omfattet af tilbudspligten, skal fogedretten indkalde kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. retsplejeloven 564. Tilsvarende gælder, hvis der afholdes forberedende møde efter retsplejelovens 563. Stk. 7. Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren. 31. Bestemmelserne i 28, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. 32. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 1-2, 6-11, 13-14, 16, 19-23, og nævnte forhold. Kapitel 2 Beboerdemokrati 33. I en almen boligorganisation vælger boligorganisationens øverste myndighed alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer. Mindst halvdelen skal være beboere i boligorganisationen. I forretningsførerorganisationer og i andelsselskaber skal dog mindst halvdelen være beboere i datterorganisationernes og de administrerede organisationers bestyrelser. I en almen garantiorganisation, herunder en almen forretningsførerorganisation, der er godkendt som en garantiorganisation, vælger garantforsamlingen et eller flere medlemmer til boligorganisationens bestyrelse. Herudover vælges bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med boligorganisationens vedtægter. Stk. 2. Medlemmer af en almen boligorganisations bestyrelse vælges for højst 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende. For kommunalbestyrelsesudpegede medlemmer finder reglerne i lov om kommunernes styrelse anvendelse. Stk. 3. I almene boligorganisationer, der udelukkende består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet beslutte, at beboerrepræsentanterne i boligorganisationens bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. 34. Boligtagerne i en almen boligafdeling kan på et afdelingsmøde vælge en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Til afdelingsmødet indkaldes samtlige boligtagere og boligorganisationens bestyrelse. Boligorganisationens bestyrelse kan bemyndige andre til at deltage i mødet. Et afdelingsmøde kan beslutte, at en siddende afdelingsbestyrelse eller en eller flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer afsættes før udløbet af funktionsperioden. Stk. 2. Et afdelingsmøde kan ved stemmeflerhed blandt de stemmeberettigede deltagere beslutte, at en lejer- eller beboerforenings bestyrelse er afdelingsbestyrelse, hvis et flertal af boligtagerne er tilsluttet foreningen, og hvis foreningen kun har medlemmer, der bor i afdelingen. Et senere afdelingsmøde kan beslutte, at der på ny skal vælges afdelingsbestyrelse efter reglerne i stk. 1, pkt. Stk. 3. Der må ikke tillægges afdelingsbestyrelsen vederlag for dens virksomhed. Stk. 4. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager boligorganisationens bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Stk. 5. Et afdelingsmøde kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper. Stk. 6. Nærmere regler om valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed fastsættes i vedtægterne. 35. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. 36. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse. Hvis det i vedtægterne fastsatte antal, dog maksimalt 25 pet. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere, fremsætter krav herom, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere. Afdelingsmødet afgør, om årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er afdelingsbestyrelse ikke valgt, skal driftsbudget og årsregnskab fore-

8 3624 F vedr. almene boliger m.v. I lægges afdelingsmødet af boligorganisationens bestyrelse. 37. Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse forinden disse iværksættes, jf. dog 41. Stk. 2. Afdelingsmødet kan træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Stk. 3. Medfører et arbejde eller en aktivitet lejeforhøjelse, der overstiger 15 pet. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, hvis maksimalt 25 pet. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom. 38. Afdelingsbestyrelsen kan efter reglerne i lov om leje træffe beslutning om, at fordelingen af udgifterne til varme og el skal ske på baggrund af varmefordelingsmålere og elektricitetsmålere. Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle fordelings- eller afregningsmålere. 39. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet jf. 154, og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet. 40. Afdelingsmødet fastsætter en husorden for afdelingen. 41. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom, kan boligorganisationens bestyrelse uden samtykke fra afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde iværksætte vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, rimelige moderniseringsog forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter 91, stk Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. 43. Bestemmelserne i 33, stk. 1, 34, stk. 1-3, og stk. 5-6, og 35-40, finder tilsvarende anvendelse for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune. 44. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i nævnte forhold. Kapitel 3 Lejefastsættelse m.v. 45. Den samlede leje (boligafgift) for en afdelings boliger og lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser. Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter disses indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen. Stk. 3. Lejen ved afdelingens ibrugtagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt. Ved sin godkendelse skal kommunalbestyrelsen navnlig påse overholdelsen af stk. 1. Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For lejereguleringer i lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v. Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen. Stk. 6. Aconto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser ef-

9 F vedr. almene boliger m.v ter stk. 3, og 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 46. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog udarbejdes budgettet, på grundlag af hvilket lejerens betaling for udgifterne til fællesantenne m.v. (antennebidrag) opkræves, på baggrund af enten de faktiske eller de forventede udgifter på budgetteringstidspunktet. Et eventuelt over- eller underskud skal reguleres over det følgende regnskabsår. Stk. 2. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra Landsbyggefonden i henhold til kapitel 6, medregnes ikke ved beregning af boligtagernes bidrag til godtgørelse af udgiften. 47. Almindelige vilkår i boligoverenskomster og lejeaftaler og blanketter, dér anvendes hertil, skal autoriseres af boligministeren. 48. Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale forfalden leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, skal boligorganisationens ledelse iværksætte sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig økonomisk drift af afdelingen. Stk. 2. Hvis boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 bringer en afdeling i alvorlige likviditetsvanskeligheder, skal boligorganisationens ledelse indberette dette til boligministeren og kommunalbestyrelsen og give oplysning om størrelsen af den ydelse, der skyldes af hver enkelt boligtager. Boligorganisationens indberetning skal vedlægges fyldestgørende materiale til belysning af afdelingens økonomiske situation. Stk. 3. Såfremt boligministeren skønner, at et forhold som nævnt i stk. 1 indebærer nærliggende risiko for, at afdelingen ikke vil kunne videreføres som alment boligbyggeri, eller at der vil kunne opstå økonomisk tab for stat og kommune, overtager staten afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere og indbetaler samtidig til afdelingen et beløb, som svarer til de ydelser, der skyldes af boligtagerne. Stk. 4. De fordringer, staten har overtaget efter stk. 3, kan med tillæg af renter og gebyr for ikke rettidigt betalt leje inddrives efter reglerne i kildeskattelovens 72 og 73. Renten udgør den rente, der er fastsat efter 5, stk. 1, og 2, i renteloven og beregnes fra det tidspunkt, da staten overtager fordringerne. Gebyret, der tilfalder boligorganisationen eller afdelingen, udgør for hver måneds leje m.v. 50 kr. med tillæg af 2 pet. af det skyldige beløb ud over kr. Inddrivelsen, herunder pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal foretages af kommunalbestyrelsen, når boligministeren anmoder herom. Fremsætter boligtageren indsigelse mod et pålæg om indeholdelse i løn m.v., afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Indeholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten. Stk. 5. Har boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 påført boligorganisationen eller afdelingen merudgifter, der ikke fuldt ud dækkes af det i stk. 4, nævnte gebyr, betales udgifterne af disse boligtagere. Stk. 6. Modtager en boligtager støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut. eller til en girokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. Stk. 4, og 5, finder tilsvarende anvendelse. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår boligministerens konto indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten. Stk. 7. Reglerne i stk. 2-6, finder også anvendelse på personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale og ikke efter påkrav fra den almene boligorganisation betaler for benyttelsen med et beløb, som svarer til den gældende leje og andre ydelser. 49. Bestemmelserne i 45, 46, stk. 1, 47 og 48 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune.

10 3626 F vedr. almene boliger m.v. 50. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 45, nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der kan medregnes ved fastsættelsen af lejen. Kapitel 4 Udlejning og anvisning m.v. Almene familieboliger 51. Ledige almene familieboliger skal af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste, og som har behov for almene boliger af den pågældende art. Boligorganisationen opkræver gebyrer hos boligsøgende for administration af ventelisten. Ledige almene familieboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i 59 samt af boligorganisationen efter reglerne i stk. 2-5, og 60. Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. reglerne i kapitel 2, udøves af bofællesskaberne. Stk. 3. Boligorganisationen kan ligeledes med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene familieboliger til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 2. Reglerne i 59, stk. 1, pkt., om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at boligorganisationen anviser familieboliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, til ældre og personer med handicap. Stk. 5. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til boligsøgende på den i stk. 1, nævnte venteliste. Almene ungdomsboliger 52. Ledige almene ungdomsboliger skal af den almene boligorganisation anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor (den berettigede personkreds). Ledige almene ungdomsboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i 59, stk. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med den almene boligorganisation bestemme, at der kan ske fælles anvisning til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan anvisningsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge. Stk. 3. Den almene boligorganisation kan udleje almene ungdomsboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne påny søges udlejet til den berettigede personkreds. Stk. 4. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene ungdomsboliger som almene familieboliger eller som almene ældreboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger påny skal udlejes som almene ungdomsboliger. 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende. Boligorganisationen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når boligtageren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Stk. 3. Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter stk. 2, l. pkt., bortfalder et eventuelt ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter stk. 2, 2. pkt., bortfalder et sådant bidrag. Almene ældreboliger 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt be-

11 F. t. L vedr. almene boliger m.v hov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne påny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Amtsrådet kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den i stk. 1, 1. pkt., omhandlede personkreds, såfremt boligerne ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Amtsrådet udøver anvisningsretten. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde udøver amtsrådet anvisningsretten efter forhandling med kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktsmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. 55. Kommunalbestyrelsen kan overlade til den almene boligorganisation at forestå anvisningen af de almene ældreboliger, der er omhandlet i 54, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en sådan bemyndigelse. Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje ældreboligerne til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne påny søges udlejet til den berettigede personkreds. Stk. 3. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene ældreboliger som almene familieboliger eller som almene ungdomsboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger påny skal udlejes som almene ældreboliger. Stk. 4. Bestemmelserne i 54, stk. 3, om kommunens betaling af leje og garanti for boligtagerens kontraktsmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning gælder ikke, hvor anvisningsretten er overdraget til den almene boligorganisation efter reglerne i stk Almene ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen eller amtskommunen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand, som ved kontraktens indgåelse. 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i 54, stk. 1, pkt., samt i 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i 54, stk. 2,2.-4. pkt., samt i 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Amtsrådet kan overlade anvisningsretten til de i stk. 2 nævnte boliger til kommunalbestyrelsen. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, kan kommunen efter amtsrådets nærmere bestemmelse udleje disse til den i 54, stk. 1,1. pkt., nævnte personkreds. 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en amtskommune, udlejes af amtskommunen til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Reglerne i 54, stk. 2, pkt., samt i 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Kommunale anvisnings- og godkendelsesordninger m.v. 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rå-

12 3628 F vedr. almene boliger m.v. dighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille de i stk. 1, nævnte boliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, dog således at kommunalbestyrelsen anvender de pågældende ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2, benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling, og konstateres der som følge heraf ledige boliger i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab. 60. Har kommunalbestyrelsen truffet bestemmelse om anvisning af minimum 1/8 af de ledige familieboliger efter reglerne i 59, stk. 1, eller er der indgået aftale, om anvisning af minimum Ijg af de ledige boliger efter reglerne i 59, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation aftale, at indtil V4 af de ledige boliger skal anvises af boligorganisationen efter særlige sociale kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. De aftalte kriterier offentliggøres af kommunalbestyrelsen. 61. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at anvisning af ledige almene familieboliger eller ledige almene ungdomsboliger skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til boligafgiften eller under hensyn til den boligsøgendes personlige forhold. 62. Såfremt den almene boligorganisation stiller ledige familieboliger eller ledige ungdomsboliger til rådighed for flygtninge, jf. 65, i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i 59, stk. 1, vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Reglerne i 61 om klageadgang finder tilsvarende anvendelse for flygtninge, som afvises i medfør af stk. 1. Stk. 3. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 1 og 59, stk. 1, refunderes af staten med 100 pet. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Hypotekbanken. Stk. 4. Flygtninge tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 1 og 59, stk. 1, til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter den pågældendes økonomiske forhold. 63. Ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinier, som gælder for kommunens egne borgere. Retten gælder boliger, som kommunen har anvisningsret til. Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedringer, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, samt boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Det er en forudsætning, at den pågældende person opfylder betingelserne efter 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig med kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til 54, 57 og 58 kan indbringes for henholdsvis det Sociale Ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører

13 F vedr. almene boliger m.v under, og Den Sociale Ankestyrelse. 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. 64. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i og Boligministeren kan herunder fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. Boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretsituationer (ganske ekstraordinære udlejningsvanskelighedér). Kapitel 5 Vedligeholdelse og istandsættelse, råderet m.v. samt beboerindskud Vedligeholdelse og istandsættelse 65. Det påhviler den almene boligorganisation at drage omsorg for, at boligorganisationens ejendomme og boliger holdes forsvarligt vedlige. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med ejendommens vedligeholdelsestilstand. Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse og fornyelse af ruder, låse, vand- og gashaner, elafbrydere, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, konìfurer, vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen skyldes boligtagerens forsømmelse. Stk. 3. Den almene boligorganisation træffer beslutning om, hvorvidt boligernes vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter reglerne i enten 66 eller 67. Det besluttes samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle boligorganisationens afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser. Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3, vedtagne vedligeholdelses- og istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i kraft i 5 år. Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 7 og 66 fastlægges. Underretter boligorganisationen ikke senest 2 uger efter synet boligtageren om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og boligtagerens andel heraf, bortfalder boligor., ganisationens eventuelle krav mod boligtageren, medmindre denne er fraflyttet uden at give boligorganisationen oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der,forhøjer boligtagerens andel af den anslåede udgift med mere end 10 pet., er denne uvedkommende. Stk. 6. Det kan ikke ved fraflytning forlanges, at boligen afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget. Stk. 7. Boligtageren skal uanset reglerne i 66 og 67 afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af boligtageren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har givet adgang til boligen. Stk. 8. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der helt eller delvis er udlejet til andet end beboelse. 66. Har boligorganisationen efter 65, stk. 3, truffet beslutning herom, sørger boligtageren for og afholder udgiften til at vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. Stk. 2. Ved fraflytning af lejligheden gennemføres for boligtagerens regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Boligorganisationen kan beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af organisationen fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra boligtagerens overtagelse af lejligheden gradvis boligtagerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af afdelingen. 67. Har boligorganisationen efter 65, stk. 3, truffet beslutning herom, vedligeholder afdelingen boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes, af boligorganisationens ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til et årligt

14 3630 F vedr. almene boliger m.v. beløb pr. m2 bruttoetageareal. Boligtageren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto. Stk. 2. Boligorganisationen fastsætter regler om istandsættelse ved fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat på en fælleskonto for afdelingen. 68. I boligorganisationens afdelinger skal der foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter, der påhviler boligorganisationens afdelinger efter Midler fra sådanne henlæggelser kan i almindelighed ikke anvendes til andre formål. Forbedringer, råderet 69. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringer m.v. af boligen og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk godtgørelse for de afholdte udgifter. Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er omtalt i stk. 1. Boligtageren har ligeledes ret til ved en eventuel fraflytning at opnå en økonomisk godtgørelse, der beregnes på grundlag af de afholdte dokumenterede udgifter. Afdelingens beslutning skal godkendes af boligorganisationens bestyrelse. Senere æn., dringer af beslutningen skal ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af boligorganisationens bestyrelse. Stk. 3. Forbedringer m.v. efter stk. 1, og 2 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter som almen bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende. Stk. 4. Der kan ikke ydes godtgørelse for særligt luksusprægede eller særligt energiforbrugende arbejder. Stk. 5. Godtgørelsen udbetales af boligorganisationen ved boligtagerens fraflytning. Boligorganisationen kan foretage modregning i godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for organisationen. Stk. 6. Ved ophør eller ændring af en ordning besluttet efter stk. 2, kan der ikke ske indskrænkninger i boligtagerens ret til godtgørelse for forbedringer m.v., der er udført efter den hidtil gældende ordning. Stk. 7. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften. 70. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at der ud over de forbedringsarbejder, der er omtalt i 69, stk. 1 og 2, 1. pkt., kan gennemføres yderligere forbedringsarbejder m.v., uden at der skal foretages reetablering ved fraflytning. Disse arbejder medfører ikke ret til økonomisk godtgørelse. Stk. 2. For forbedringsarbejder m.v., der gennemføres efter reglerne i stk. 1, finder bestemmelserne i 69, stk. 2, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 tilsvarende anvendelse. Beboerindskud 71. Når en boligtagers rettigheder vedrørende en bolig ophører, tilbagebetaler den almene boligorganisation det indbetalte beboerindskud (boligandel eller boligindskud) med tillæg af eventuelle senere forhøjelser. Boligorganisationen kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil den har modtaget indskud fra den, der overtager boligen. Stk. 2. Den almene boligorganisation kan foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for boligtagerens forpligtelser over for boligorganisationen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen. Stk. 3. Beboerindskud kan ikke indeksreguleres. Boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale vedrørende en tidligere almennyttig lejlighed er indgået inden 1. april 1975, bevarer dog retten til indeksregulering af deres beboerindskud til og med reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for januar Hvis beboerindskuddet efter 71, stk. 1, må antages ikke at kunne dække rimeli-

15 F vedr. almene boliger m.v ge udgifter ved det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytning, kan boligorganisationen med kommunalbestyrelsens godkendelse forhøje indskuddet. Ved genudlejning indbetaler, den nye boligtager det således forhøjede indskud til boligorganisationen. 73. Hvis den nye boligtagers beboerindskud væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri, kan boligorganisationen nedsætte indskuddet. De hertil nødvendige midler tilvejebringes ved henlæggelser i boligorganisationens afdelinger eller stilles til rådighed for afdelingen af organisationens dispositionsfond, jf. 20, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for optagelse af indekslån, der anvendes til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger. Det er en forudsætning, at beboerindskuddene væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri. Indekslånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pet. af den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets opførelse. Det beløb, hvormed beboerindskuddet nedsættes, udbetales til den pågældende boligtager. Hvis boligtageren har modtaget lån efter lov om individuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet, udbetales beløbet dog til långiver. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte indekslån efter tilsvarende regler, som gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele indekslånet. 74. Bestemmelserne i 65, 66, 67, 69, 70, 71, stk. 1 og 2, 72, samt 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune. 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i nævnte forhold, herunder om afgrænsning af og beregning af godtgørelse for forbedringsarbejder m.v. Kapitel 6 Landsbyggefonden Organisation m.v. 76. Landsbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer vælges af Boligselskabernes Landsforening. Bestyrelsens 2 øvrige medlemmer, som skal være boligtagere i alment byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Stk. 3. Bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om varetagelsen af den daglige administration af fondens anliggender og fastlægger retningslinier for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen. 77. Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer en forsvarlig tilrettelæggelse af fondens virksomhed med henblik på opfyldelsen- af dens formål. Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab, underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor, indsendes til boligministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for regnskabets og beretningens form og indhold. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for udøvelsen af revisors virksomhed. Stk. 4. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed, herunder om bestyrelsens skøn over omfanget af fondens fremtidige udlånsvirksomhed og størrelsen af de forventede udlånsmidler.

16 3632 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. Fondens indtægter 78. Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer i henhold til Stk. 2. Fondens eventuelle indtægter i øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens formål. Stk. 3. Udgifter til administration m.v. afholdes af fondens indtægter. Stk. 4. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til boligministeren, som kan forlange reglerne ændret. 79. Almene boligorganisationers afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før 1. januar 1963, yder årlige bidrag til en byggefond i selskabet til indskud i Landsbyggefonden med de beløb, der er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri Ud over eventuelle bidrag i henhold til 79 yder afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, bidrag til boligorganisationens byggefond til indskud i Landsbyggefonden til anvendelse efter reglerne i Bidrag ydes alene for boligareal. Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør i ,85 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, som indeholder boliger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i ,60 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbene reguleres én gang årligt, første gang den 1. januar 1997, på basis af den konstaterede udvikling i reguleringsindekset for boligbyggeri for juli måned. Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Landsbyggefondens udgifter, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et løbende bidrag fra afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug fra den 1. januar Der kan dog ikke opkræves bidrag for afdelinger, der indeholder boliger, som er omfattet af Byggeskade- fonden eller Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Landsbyggefonden kan bevilge fritagelse for indbetaling af den del af bidragene, der overstiger de i 1982 betalte bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond, til afdelinger, der i de seneste 3 år har modtaget støtte fra fonden, kommunen eller staten til nedbringelse af huslejen. Stk. 5. Fondens påligning af bidrag efter stk. l skal ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i 45, stk Ved genudlejning af boliger i almene boligorganisationers afdelinger, der er opført med finansieringstilskud fra det offentlige i medfør af tidligere love om boligbyggeri, skal boligtageren betale det indskud og den leje, som ville være gældende, såfremt der ikke var ydet sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved boligtagerens betaling af dette indskud indbetales til kommunen, medens indtægten ved boligtagerens betaling af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været nedsat som følge af finansieringstilskuddet, indbetales til Landsbyggefonden. 82. Almene boligorganisationer, som indbetaler til Landsbyggefonden efter 79-81, skal indsende indberetning herom til fonden. Stk. 2. Byggefonden skal indsætte bidrag efter 79 og 80 på en konto i Landsbyggefonden. Bidrag indbetales kvartalsvis bagud inden en måned efter kvartalets udgang. Det kvartårlige beløb afrundes nedefter til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Stk. 3. Landsbyggefonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang, skal der tillige indbetales renter, der fra forfaldsdagen at regne udgør den rente, der er fastsat efter 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af boligministeren.

17 Tillæg A (455)... Folketingsåret Stk. 4. Med boligministerens godkendelse fastsætter fonden nærmere regler om registrering af ibrugtagelsesår jf og om indberetninger i henhold til stk. I. 83. Har fonden likvide midler, som ikke kan anvendes inden for rammerne af denne lovs formålsbestemmelser, kan fonden med boligministerens godkendelse fastsætte retningslinier for disse midlers anvendelse. Kapìtalforvaltnìng 84. Fonden kan udstede beviser for de beløb, der er indbetalt i medfør af 79 og 80. Den almene boligorganisation kan på ingen måde råde over indbetalte beløb, og disse kan heller ikke gøres til genstand for udlæg eller udpantning. Stk. 2. Boligorganisationens tilgodehavende nedskrives med et beløb, svarende til de beløb, som fonden har ydet til boligorganisationen i medfør af 87 samt med beløb, der overføres til den fælles moderniseringsfond og til landsdispositionsfonden, jf. 89 og 90. Stk. 3. Ved boligorganisationsens konkurs kan boligorganisationens tilgodehavende efter stk. 2, forlanges tilbagebetalt, såfremt konkursboets kreditorer ellers ikke vil kunne fyldestgøres. Det samme gælder tilgodehavender, der er opstået i perioden indtil konkursboet er sluttet. 85. Indskud af den i 79 og 80 omhandlede art forrentes, når fondens driftsresultat tillader det. Andre indskud forrentes med mindst samme rentesats, som kan opnås ved indskud i banker og sparekasser. 86. Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af de af fonden opsanilede reserver, dækkes tabet ved nedskrivning af indskuddene i henhold til En boligorganisation har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pet. af de beløb, som boligorganisationens byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til Landsbyggefonden i henhold til 79 og 80 og i henhold til tidligere love om boligbyggeri. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en procentdel fortrinsretten skal udgøre inden for det i 1. pkt. fastsatte maksimum., I F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. 455 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) 88. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med boligministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almene boligorganisationer. I nødvendigt omfang kan anvendes midler fra den fælles moderniseringsfond og, i det omfang dennes midler er utilstrækkelige, tillige fra landsdispositionsfonden. Kapitel 7 Driftsstøtte Støtte fra Landsbyggefonden 89. Beløb, der ikke anvendes i henhold til 87, overføres til Landsbyggefonden til en fælles moderniseringsfond, jf. dog Mindst 12V2 pet. af indbetalingerne i henhold til 89 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 433 mio. kr. Beløbet reguleres én gang årligt, første gang den 1. januar 1997, på basis af reguleringsindekset for boligbyggeri for juli måned. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto. Stk. 2. Udviser landsdispositionsfonden en negativ saldo, forøges overførelsen af midler i henhold til 89 fra den fælles moderniseringsfond til landsdispositionsfonden med indtil 50 pet. Stk. 3. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til og 88, samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden. 91. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i 87 og 89, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2h af rimelige udgifter til de udførte arbejder. Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i 89 give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til

18 3634 F. t. l. vedr. almene boliger m.v. ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almene boligorganisationers byggeri. Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2, ydes på de vilkår, der er fastsat i 130, dog udgør låntagers betaling af ydelser på indekslånet 1,915 pet. af den regulerede bogførte hovedstol. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør. Stk. 4. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 2, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pet. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i 127. Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 4, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. 92. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud. Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes inden for en beløbsramme på 40 mio. kr. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med %. I det omfang tilskud til dette formål ydet i medfør af den tidligere lov om boligbyggeri i 1996, har udgjort mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til Ved overførsel af midler fra 1996 refunderer staten halvdelen af beløbet. Stk. 3. Landsbyggefonden kan, efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1, yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i almene ungdomsboliger. Bestemmelsen i 96 finder tilsvarende anvendelse. 93. Såfremt der måtte være behov derfor, skal Landsbyggefonden anvende mindst % af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter 79-80, til de formål, der er nævnt i Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til: 1) Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i 91, stk. 1, og 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring. 2) Kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af alment boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre alment boligbyggeri og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almene boligorganisationer. 3) Tilskud til forskning og erfaringsformidling indenfor fondens områder. 95. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til Reglerne fremsendes til boligministeren til orientering, dog skal reglerne for ydelse af støtte efter 91, stk. 2, godkendes af boligministeren. Stk. 2. Såfremt reglerne strider mod fondens formål, kan boligministeren forlange reglerne ændret. 96. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold til 92, stk. 1, af, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder en eventuel forretningsførerorganisation, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligorganisationen anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til 87. Kommunal garanti og driftsstøtte 97. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almene boligafdelinger i kommunen til de i

19 F vedr. almene boliger m.v , stk. 1, nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt. Stk. 2. Lån kan ydes enten til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne. Stk. 3. Kommunale lån til Landsbyggefonden afdrages før Landsbyggefondens lån. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at Landsbyggefonden, boligorganisationen og en eventuel forretningsførerorganisation medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at boligorganisationen anvender midler, der i henhold til 87, er til dets rådighed. 98. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån type I eller IS til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pet. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i 127. Ungdomsboliger 99. Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene 1996/ /2000 yde tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger. Støtten kan alene ydes til de ungdomsboliger, som i studieåret 1995/96 har modtaget tilskud til nedbringelse af lejen efter den tidligere lov om boligbyggeri. Stk. 2. I hvert af studieårene 1996/ /2000 kan der gives tilsagn om tilskud efter stk. 1 på i alt indtil 20 mio. kr. Stk. 3. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i finansåret og til ungdomsboliger, udsættes indtil 1. august år Stk. 4. For ungdomsboliger, der med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg har fået bevilget henstand med betalingen af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1. august år Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, som har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter 2, stk. 2. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens 91, stk Stk. 2. Udgifter til arbejder efter stk. 1, finansieres ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pet. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pet. af udgifterne til ydelsesstøtten. Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelserne i 130, stk. 2, og 134. Stk. 6. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pet. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i 127. Stk. 7. Støtte efter stk. 1, kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eyentuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståeisen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelse kan afholdes efter reglerne i stk. 8. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af økonomien i ungdomsboliger, der har fået tilsagn efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet. Stk. 9. Bestemmelserne i 122, stk. 2, gælder for kommunale lån efter stk. 8. Stk. 70. Kommunalbestyrelsens afgørelser

20 3636 F vedr. almene boliger m.v. efter stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed Til ungdomsboliger, der har modtaget støtte efter denne lov eller i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter 2, stk. 1, nr. 8, kan kommunen eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som ungdomsboligerne betaler Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. efter 100. Kapitel 8 Almindelige bestemmelser for nybyggeri 103. Med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af boligbyggeriet og den øvrige bygge- og anlægsvirksomhed ud fra samfundsøkonomiske hensyn, herunder byggebehov og byggekapacitet, kan boligministeren træffe bestemmelse om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden, herunder fastsætte tidsfrister for påbegyndelse og gennemførelse af byggeri Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almene boliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af boliger i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almene boliger, boliger i selvejende ungdomsboliginstitutioner og ældreboliger tilhørende selvejende institutioner og pensionskasser, der er opført med offentligt støtte, og som påfører de pågældende bebyggelser et lejetab. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i byggeriet og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Amtskommunerne kan overlade til kommuner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt eller amtskommunalt finansierede boliger Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyt. Boligernes udformning, indretning m.v Alment boligbyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Det almene byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet samt til kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Der skal i videst muligt omfang tages økologiske hensyn. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet Almene boligers bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2, jf. dog stk. 2. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal for flere boliger.

21 F vedr. almene boliger m.v Stk. 2. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må ikke overstige 50 m Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken. Stk. 3. Fra hver bolig skal der kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet. Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at der ikke installeres elevator. Forsikring og værdiansættelse 111. Ejendommen skal forsikres mod brand i et forsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive bygningsbrandforsikringsvirksomhed En ejendoms værdi fastsættes på grundlag af en vurdering af ejendommens samlede anskaffelsessum ekskl. indskud til realkreditinstitutterne. Boligministeren kan fastsætte nærmere retningslinier herom Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i 103, 104 og nævnte forhold Bestemmelserne i 103, 104, stk. 1, og finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune. Kapitel 9 Finansiering af nybyggeri Tilsagnsgivning 115. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved: 1) Nybyggeri. 2) På- og tilbygning til almene afdelingers ejendomme. 3) Erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse. 4) Erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme, som anvendes til beboelse, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger. 5) Ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen mærkes som almene familie- eller ældreboliger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger, der etableres ved: 1) Nybyggeri. 2) Erhvervelse og/eller ombygning af eksisterende ejendomme. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996 ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til kommunale almene ældreboliger eller amtskommunale almene ældreboliger. Boligerne henregnes i henhold til stk. 6 som værende beliggende i den kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved: 1) Nybyggeri. 2) Erhvervelse og/eller ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter bistandslovens 112. Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pet. I opgørelsen medregnes det samlede antal ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhø-

22 3638 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. rende en selvejende ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for alment boligbyggeri. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. 130, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over udgiftsrammen. Stk. 2. Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 1, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i , 124, stk. 2, og Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almene boliger i medfør af 115, stk Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på de tilsagn, som kommunalbestyrelsen i 1997 giver til de i 115, stk. 4, omhandlede boliger. Finansiering og garanti 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter 115, stk. 1-3, finansieres med 91 pet. indekslån (IS35), 7 pet. kommunal grundkapital og 2 pet. beboerindskud. Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter 115, stk. 4, finansieres med 91 pet. indekslån (IS35), 7 pet. amtskommunal grundkapital og 2 pet. beboerindskud Til almene ældreboliger, der opføres og drives af en kommune eller en amtskommune, kan der ydes indekslån af Kommune Kredit. Grundkapital 120. Grundkapitallån udbetales af Landsbyggefonden. Med henblik på at bringe fonden i stand til at varetage sin udlånsvirksomhed efter dette kapitel kan kommunerne eller amtskommunerne yde lån til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligorganisationer. Stk. 2. Har boligorganisationen erhvervet byggegrunden af kommunen eller amtskommunen, kan kommunens eller amtskommunens lån berigtiges helt eller delvis i form af en overdragelse til Landsbyggefonden af tilgodehavende for byggegrunden inden for dennes værdi Såfremt almene ældreboliger opføres eller indrettes af en kommune eller en amtskommune, indskyder kommunen eller amtskommunen grundkapital. Bestemmelserne i 124, stk. 1, 125, stk. 1, og 126, pkt., finder tilsvarende anvendelse Kommunernes eller amtskommunernes lån til Landsbyggefonden er rentefri. Stk. 2. Lånene er afdragsfri indtil 50 år efter ibrugtagelsen af den ejendom, til hvis opførelse fonden har ydet lån. Når lånene afdrages til fonden, jf. 125, betaler fonden de betalte afdragsydelser til kommunen eller amtskommunen Udbetaling af kommunale eller amtskommunale lån skal ske på de tidspunkter og i det omfang, det skønnes nødvendigt for Landsbyggefonden at disponere over midlerne til berigtigelse af fondens udlån efter reglerne i Lånet fra Landsbyggefonden skal have oprykkende panteret efter lån i godkendte realkreditinstitutter, jr. dog 133. Stk. 2. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra kommunen eller amtskommunen. Fondens pantebre-

23 F vedr. almene boliger m.v ve kan ikke uden kommunalbestyrelsens eller amtsrådets samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side Fondens lån udbetales i forbindelse med grundkøb samt byggeriets projektering og udførelse. Stk. 2. Fondens lån udbetales kontant til pari Fondens lån er rentefrit. Det afdrages, når ejendommens økonomi efter fondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre. Kommunale og amtskommunale garantier 127. Kommunal eller amtskommunal garanti for indekslån efter 118 kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pet. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden Kommunen eller amtskommunen garanterer for tilbagebetaling af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved konkurs. Beboerbetaling og ydelsesstøtte 129. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,978 pet. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet Ydelsesstøtte efter 115, udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 2. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 3. Støtte efter 115 kan kun gives, hvis kommunen eller amtskommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 samt af , og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i 129. Stk. 4. Kommunen eller amtskommunen godtgør staten 20 pet. af udgifterne til ydelsesstøtten Ved ombygning af ejendomme til almene boliger efter 115, stk. 1, nr. 3-5, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, beregnes støtten efter 118, på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af boliger til en eksisterende bebyggelse, jf. 115, stk. 1, nr. 2, kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms bruttoetageareal og det bruttoetageareal, som om-, på- eller tilbygningen vedrører På samme vilkår som gældende for statsstøtte kan kommunalbestyrelsen yde ydelsesstøtte til alment boligbyggeri Ved finansiering med andre midler end de i 120 nævnte kan ydes støtte, såfremt lånevilkårene kan godkendes af boligministeren Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau. Ungdomsboligbidrag 135. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboligorganisationer, hvortil

24 3640 F vedr. almene boliger m.v. der er givet tilsagn efter 115, stk. 1, nr. 1-4, i det omfang boligerne beboes af unge under uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. bolig. Bidraget gradueres efter antallet af rum, som boligen indeholder. Bidraget ydes med virkning fra begyndelsen af indekslånets 2. termin. Bidraget reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 75 pet. af stigningen i nettoprisindekset. Stk. 2. Ved lejefastsættelsen nedsættes lejen for boliger, der udlejes til den berettigede personkreds, med en forholdsmæssig del af bidraget Umiddelbart før den halvårlige terminsbetaling udbetaler Hypotekbanken ungdomsboligbidraget direkte til den almene boligorganisation, som ungdomsboligerne tilhører. Udbetalingen foretages på baggrund af en halvårlig specificeret opgørelse af udlejningsomfanget til den berettigede personkreds i den forudgående terminsperiode. Det er en betingelse for udbetalingen, at den almene boligorganisation forinden har fremsendt opgørelsen attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor gennem kommunalbestyrelsen til Hypotekbanken. Stk. 2. Samtidig med udbetalingen af ungdomsboligbidraget til den almene boligorganisation opkræver Hypotekbanken den kommunale andel af ungdomsboligbidraget hos kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen Boligministeren kan helt eller delvis bringe betalingen af ungdomsboligbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler herfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau Kommunen godtgør staten 20 pet. af udgifterne til ungdomsboligbidrag. Servicearealer 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2, give tilsagn om tilskud til: 1) Etablering af de i 5, stk. 3, nævnte servicearealer. 2) Ombygning af de i 5, stk. 3, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentligt bedre egnede til at betjene beboerne. Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende almene ældreboliger er begrænset til etablering af servicearealer til indtil 500 bolig årligt. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til kommuner, amtskommuner og almene boligorganisationer Tilskuddet til servicearealer udgør årligt kr. pr. boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor, at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10 pet. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år. Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i 141 nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i 5, stk. 3, omhandlede servicearealer. Stk. 2. Bestemmelserne i 173 finder tilsvarende anvendelse på tilskud til etablering af servicearealer efter Almindelige bestemmelser 143. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i 115, 131, stk. 2, 136, 137, 140 og 142 nævnte forhold. Kapitel 10 Forsøgsbyggeri 144. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af alment byggeri kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå støtte Boligministeren kan i hvert finansår yde tilskud på indtil 1 mio. kr. til forskning,

25 F vedr. almene boliger m.v udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked. Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgsog udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af forsøgsresultater i direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked Der kan for den 4-årige periode gives tilsagn om offentlig støtte til indtil 1600 boliger med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, nye tekniske installationer, bygningsudformninger og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder. Støtte kan ydes til almennyttige boliger og ungdomsboliger omfattet af den tidligere lov om boligbyggeri, eller boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Efter denne lovs ikrafttræden kan støtte udelukkende ydes til almene boliger. Stk. 2. Tilsvarende kan der årligt ydes offentlig støtte til indtil 200 boliger som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper Støtten til de i 146 omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i 115, stk. 1 og 5, , 120, ,130 og 132 og efter kapitel 8 og 9 i denne lov. Staten kan dog for den 4-årige periode inden for en ramme på 16 mio. kr. yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet, herunder udviklingsomkostninger og formidling af forsøgsresultaterne Fordelingen til kommunerne af de årlige puljer i dette kapitel foretages af boligministeren Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold. Kapitel 11 Byggeskadefonden 150. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fondens formål er yderligere at forestå eftersyn af byggeriet og formidle sine erfaringer med henblik på at begrænse byggeskader Fonden omfatter: 1) Nybyggeri og ombygning efter ) Nybyggeri og ombygninger, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter 63 i lov om boligbyggeri. 3) Byggeri som har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. juli 1986 til 31. december 1996 og som har været omfattet af 62 b, stk. 2, i den tidligere lov om boligbyggeri. 4) Udbedringsarbejder, der er udført med støtte fra fonden. Stk. 2. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages en bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter 115, stk. 1, nr. 3-5 og efter 63 a i lov om boligbyggeri Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Kommunernes Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger i fællesskab 1 medlem og Boligselskabernes Landsforening vælger 3 medlemmer. Boligministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere byggerier, der indeholder andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er opført med offentlig støtte, og et medlem skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted Fondens vedtægter skal godkendes af boligministeren. Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til boligministeren. Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra fonden.

26 3642 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår til boligministeren. Stk. 5. Fonden skal på forlangende give boligministeren enhver oplysning om fondens virksomhed Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af et eftersyn (5 årseftersyn) af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden. Ved private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi beregnes 5 års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Stk. 2. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende forebyggelse af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes udbedring Fonden yder støtte til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtten betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille pantesikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i 157, stk. 2. Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. For private andelsboliger opført væsentlig i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag, som indbetales af det enkelte byggeri, der omfattes af fonden. Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte efter reglerne i dette kapitel, jf. 151, stk. 1. Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden opkræve et løbende bidrag fra samtlige byggerier, der omfattes af fonden. Stk. 4. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter 5, stk. 1 og 2, i renteloven. Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet er beliggende. For inddrivelsen betaler bygningsejeren et gebyr til kommunen. Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne udpantningsret Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan efter fradrag af støtte fra fonden i medfør af 155, stk. 1, finansieres gennem optagelse af indekslån. Stk. 2. Fonden kan efter boligministerens nærmere bestemmelse beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af indekslån i det pågældende byggeri med pantesikkerhed efter eventuelle lån efter stk. 1. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den del af indekslånene efter stk. 1 og 2, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for de i 151, stk. 2, 153, stk. 2-4, 154, stk. 1, 155, og 156, stk. 3 og 5 nævnte forhold, herunder om regnskabets form og indhold, udøvelsen af revisors virksomhed, beretningens form og indhold samt gebyr. Kapitel 12 Sociale institutioner m.v Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lokaler til brug for sociale tilbud efter lov

27 F vedr. almene boliger m.v om social bistand, kan tilvejebringes ved overenskomst med almene boligorganisationer. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne lokaler til sociale tilbud indrettet i forbindelse med opførelse af alment boligbyggeri, eller de kan indrettes som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation. Stk. 2. Reglerne i stk. 1, gælder for de institutioner og boliger, der er omhandlet i kap. 17 i lov om social bistand, og som amtsrådet efter aftale med en almen boligorganisation søger tilvejebragt i alment boligbyggeri. Stk. 3. De i stk. 1-2, omhandlede lokaler udgør en selvstændig afdeling, jf Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af lokaler til brug for sociale tilbud efter 161. For indekslån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 90 pct. af ejendommens værdi, jf Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden Der kan ikke til de i 161 nævnte lokaler ydes statslån eller lån af midler fra Landsbyggefonden, jf. 120, og 126, eller støtte, jf. 115, stk. I og 5, 116, 117, , 130 og 132. Dette gælder, uanset hvem der tilvejebringer lokalerne. Stk. 2. Såfremt de i 161 nævnte lokaler tilvejebringes ved køb eller leje i ejendomme, der er opført med støtte som anført i stk. 1, udskilles de pågældende dele af afdelingen som en selvstændig afdeling. Støtten til de pågældende dele af afdelingen bortfalder. Stk. 3. Såfremt der ved lejemål, der indgås efter denne lovs ikrafttræden, indrettes lokaler som nævnt i 161 i ejendomme, der er opført med offentlig støtte i medfør af tidligere love om boligbyggeri eller tidligere lov om ældreboliger, udskilles de pågældende dele som en selvstændig afdeling. Den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i de pågældende boliger, bortfalder. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af støtte efter stk Kapitel 13 Tilsyn 164. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene organisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligorganisationen eller i en af boligorganisationes afdelinger, som i henhold til boligorganisationes vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse. I 166. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i anlægsfasen og fører tilsyn med, at låntagerne overholder den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage vedligeholdelsesarbejder Den almene boligorganisation skal på forlangende give boligministeren, kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af boligorganisationens og dens afdelingers økonomiske forhold Boligininisteren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter Boligministeren kan endvidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i nævnte forhold.

28 3644 F vedr. almene boliger m.v. Kapitel 14 Rådgivende organer 170. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almene boligorganisationer og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold Boligministeren nedsætter et ældreboligråd med repræsentanter for kommuner, amter, de almene boligorganisationer, repræsentanter for grundejerne, beboerne, samt sociale organisationer med tilknytning til området. Ældreboligrådet er rådgivende for boligministeren i spørgsmål om boligforhold for ældre og personer med handicap Boligministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om ungdomsboligrådets og ældreboligrådets sammensætning og arbejdsopgaver. Kapitel 15 Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning 173. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier udføres af Hypotekbanken. Stk. 2. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens kompetence omfatter såvel sager efter denne lov som sager efter byggestøtte- og kollegiestøttelovgivningen, tidligere love om boligbyggeri og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap I det omfang kommunalbestyrelsen yder en del af den offentlige støtte, kan Hypotekbanken foretage en samlet udbetaling af støtten til det låhgivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Hypotekbanken Boligministeren kan til Hypotekbanken helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov Misligholdte statslån ydet i henhold til den tidligere lovgivning om boligbyggeri kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Hypotekbanken ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter den tidligere lovgivning om boligbyggeri, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 3. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-2 kan indbringes for finansministeren Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til 173, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren samt om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Stk. 2. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sager efter 173. Kapitel 16 Forvaltnings- og straffebestemmelser m.v Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter 103 og fastsætte nærmere regler herfor. Stk. 2. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov. Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens 28, stk. 1 og 3. Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren

29 F. t. I. vedr. almene boliger m.v det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger, og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes. det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år Boligministeren kan give almene boligorganisationer påbud om inden en fastsat frist at foretage omprioritering af realkreditlån, hvortil ydes rentesikring i henhold til tidligere love om boligbyggeri. Stk. 2. Ved en omprioritering må låntageren ikke opnå et kontantprovenu. Låntageren kan ikke optage omprioriteringslån med en restløbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån. Stk. 3. Efter en omprioritering videreføres rentesikringen efter de hidtil gældende regler, således at rentesikringen til omprioriteringslånene beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til de indfriede lån. Basisrenten forhøjes efter reglerne i kapitel VII i de tidligere love om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982 af lov om boligbyggeri. Stk. 4. Efter en omprioritering overføres statsgarantien, den kommunale garanti eller regaranti til omprioriteringslånet. For omprioriteringslånet ydes samme procentvise statsgaranti, kommunal garanti eller regaranti som for det indfriede lån. Optages omprioriteringslån med en højere restgæld, yder staten samme procentvise garanti for denne del af lånet. Stk. 5. Ved omprioritering, der ikke pålægges af boligministeren, finder bestemmelserne i stk. 2-4 tilsvarende anvendelse. Stk., 6. Stk. 2 og stk. 4, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på konvertering af lån ydet i henhold til tidligere love om boligbyggeri, hvor rentesikringen er aftrappet, eller hvor der alene er ydet garanti. Stk. 7. Boligministeren kan endvidere give almene boligorganisationer påbud om inden en fastsat frist at foretage en omprioritering af, andre lån. Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-7, herunder om bemyndigelse til Hypotekbanken til ät forestå en påbudt omprioritering Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for overtagelse af statslån eller ydelse af tilskud ved ejerskifte af ejendomme, hvortil der er ydet lån eller tilskud i henhold til lov nr. 153 af 13. april 1938 med senere ændringer, midlertidig lov nr. 179 af 9. april 1941, lov nr. 235 af 30. april 1946 med senere ændringer, lov nr. 117 af 15. marts 1947, lov nr. 107 af 14. april 1955 med senere ændringer samt lov nr. 356 af 27. december 1958 med senere ændringer. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere vilkår for ejerskifte af parcel- og rækkehuse, hvortil der er ydet lån med statsgaranti i henhold til bestemmelserne i kap. III i lov nr. 356 af 27. december 1958 med senere ændringer, herunder at der skal betales et ekstraordinært afdrag på lånet Ejendomme, der omfattes af lejekontrol efter den hidtidige lovgivning om offentlig støtte til boligbyggeri, jf. 63 i bekendtgørelse nr. 239 af 15. juni 1965 af lov om boligbyggeri og 72 i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri, kan af boligministeren fritages for lejekontrol, og ministeren kan tillade en tinglyst lejedeklaration aflyst. Stk. 2. Er statslån ydet, kan fritagelsen betinges af, at renten forhøjes til 6,5 pct. p.a. Den deraf følgende forøgelse af statslånsydelsen udlignes på samtlige lejligheder og lokaler i ejendommen gennem en lejeforhøjelse efter reglerne i 51 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren Afgørelse af i hvilket omfang der tilvejebringes almene ældreboliger, der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed Nærmere regler om gennemførelsen af denne lovs bestemmelser fastsættes af boligministeren.

30 3646 F vedr. almene boliger m.v Boligministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af: 1) 113, jf. 103 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden, 2) 32, jf. 6, stk. 1-2, om de almennyttige boligselskabers formål, 3) 32, jf. 16 og 22 om opdeling i afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet, 4) 32, jf. 20, stk. 1 og 2, om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond, 5) 75, jf. 68 om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter, 6) 176, om lønindeholdelse for misligholdte statslån. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Kapitel 17 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 186. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, dog træder 99 i kraft 1. august Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995 med senere ændringer, ophæves, bortset fra kapitel 10 og 7 a, stk. 1, 56, 56 a, 58, stk. 1,2, og 4, 59, 60, 62 k, 72 d, 74, 76 a, 93, stk. 1, nr. 6 og 94, stk. 2. Administrative forskrifter udstedt i medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse. Stk. 2. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i medfør af denne eller tidligere love om boligbyggeri inden lovens ophævelse eller i medfør af byggestøtte eller kollegiestøttelovgivningen. Stk. 3. Reglerne i kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. finder anvendelse på andelsboli- ger, hvortil der ydes eller er ydet tilsagn om offentlig støtte efter kapitel Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 5. september 1995 med senere ændringer ophæves, bortset fra 29, stk. 1 og 2. Loven samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i medfør af loven inden dennes ophævelse Ved lovens ikrafttræden omdannes alle almennyttige boligselskaber til almene boligorganisationer. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af tidligere love om boligbyggeri samt i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til afdelinger under almennyttige boligselskaber overføres på uændrede vilkår til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation. Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden omdannes kommunale og amtskommunale ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til kommunale og amtskommunale ældreboliger overføres på uændrede vilkår til de pågældende kommunale og amtskommunale almene ældreboliger Ved lovens ikrafttræden videreføres Boligselskabernes Landsbyggefond som Landsbyggefonden I den i 65, stk. 4, nævnte 5 års-periode indgår den periode, hvor vedligeholdelsesordningen har været gældende i det hidtidige almennyttige boligselskab For løbende lejemål i boliger, der er opført med finansieringstilskud fra det offentlige, gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri 17. Medfører ændring i husstandsindkomsten, jf. lov om individuel boligstøtte, ændring af lejen, får ændringen virkning fra den førstkommende 1. januar, der følger efter indkomstændringen.

31 F vedr. almene boliger m.v har virkning for samtlige almene boligorganisationers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler fastsat i medfør af 32 skal afvikles. Stk. 2. Uanset stk. 1, kan en boligorganisation, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden indtil 5 år efter, at lov nr. 87 af 8. februar 1995 om ændring af lov om boligbyggeri er trådt i kraft. Hvis boligorganisationen ikke inden denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i 164, 165 og 168 tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 1. Stk. 3. Påviser boligorganisationen, at den i stk. 2, nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at boligorganisationen påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra Enhver garant kan inden den 1. januar år 2000 forlange, at selskabet overtager den pågældendes garantibeviser til disses værdi Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren vedrørende omdannelse af almennyttige boligselskaber, kommunale og amtskommunale ældreboliger Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

32 3648 F. t. l. vedr. almene boliger m.v. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovforslagets baggrund og hovedindhold Med lovforslaget lægges der op til en væsentlig forenkling og harmonisering af de eksisterende regelsæt for offentligt støttet boligbyggeri såvel for nybyggeri som for drift. Forslaget vurderes samtidig at give bredere og mere fleksible anvendelsesmuligheder for den støttede boligmasse og dermed forbedre kommunernes muligheder for løbende at tilpasse boligforsyningen til det konkrete behov, herunder at planlægge fremtidigt byggeri. Med forslaget tilsigtes endelig en væsentlig udvidelse af beboerdemokratiet i det støttede byggeri. Udover de indeholdte ændringsforslag er forslaget til lov om almene boliger fremkommet som en teknisk sammenskrivning af lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap. Det centrale element i lovforslaget er indførelsen af én støttet lejeboligtype, den almene bolig, til erstatning af almennyttige boliger, ungdomsboliger, ældreboliger og lette kollektivboliger. Det foreslås, at alt nybyggeri efter 1. januar 1997 kun kan opføres som almene boliger, mens de eksisterende almennyttige boliger pr. samme dato autoinatisk omdannes til almene boliger. De eksisterende kommunale og amtskommunale ældreboliger omdannes endvidere automatisk til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. For de eksisterende selvejende ungdoms-, ældre- og lette kollektivboliginstitutioner foreslås der en frivillig mulighed for omdannelse. En ensartet finansiering af nybyggeriet giver samtidig mulighed for, at de enkelte almene boliger kan udlejes til forskellige personkredse i skiftende perioder afhængigt af boligbehovet, idet der dermed sikres bedre muligheder for en mere fleksibel udnyttelse af det støttede boligbyggeri. Forslaget herom er i det væsentlige en direkte udmøntning af de fremlagte forslag i delredegørelsen»en almen bolig«, der blev afgivet i maj 1995 af Udvalget vedrørende anden fase af decentraliseringen af det direkte støttede udlejningsbyggeri (Fase II-udvalget). Udvalget blev nedsat i sommeren 1993 af den daværende boligminister og har haft deltagelse af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Socialministeriet, Indenrigsministeriet, Boligrninisteriet, Boligselskabernes Landsforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Lejernes Landsorganisation. Udvalget blev nedsat med det formål at følge og vurdere den decentralisering af det støttede byggeri, der blev gennemført med virkning fra 1. januar Udvalget skulle endvidere pege på, hvilke ændringer i reglerne, der var nødvendige for en yderligere forenkling og harmonisering. Udvalgets forslag skal derfor ses i direkte forlængelse af bestræbelserne på at skabe de bedst mulige rammer for kommunerne til at træffe beslutning om lokale forhold, idet forslagene samtidig skal ses som et yderligere skridt frem mod en harmonisering af reglerne for det støttede byggeri. Udvalget oplister ialt 43 konkrete forslag til ændringer i de eksisterende regler som følge af etableringen af den almene bolig, hvoraf hovedparten er udmøntet i lovforslaget, mens de resterende vil blive udmøntet administrativt. Et andet centralt element i lovforslaget er en række ændringer i reglerne om organisation og beboerindflydelse mv. i det støttede byggeri, der tilsigter en betydelig udvidelse af beboerdernokratiet. Forslagene herom er en direkte udmøntning af de ialt 27 forslag indeholdt i redegørelsen 'Udvidelse af beboerdemokratiet i det almennyttige boligbyggeri', der blev afgivet i oktober 1995 af Arbejdsgruppen om udvidelse af beboerdemokratiet i det alrnennytúge boligbyggeri. En del af arbejdsgruppens forslag udmøntes dog administrativt. Arbejdsgruppen blev nedsat af boligministeren i foråret 1995, og har haft deltagelse af Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Boligministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation samt en beboerrepræsentant udpeget af boligministeren. Lovforslaget indeholder samlet følgende hovedelementer:

33 . Tillæg A (457) Folketingsåret I. Etablering af én støttet lejeboligtype for det fremtidige nybyggeri, den almene bolig (organisation, bygherrekreds, mærkning, finansiering mv.). II. Øget fleksibilitet ved udlejning og anvisning af almene boliger. III. Omdannelse af eksisterende støttet byggeri samt nye ombygningsregler (almennyttige boligselskaber, selvejende ungdoms-, ældre- og lette kollektivboliginstitutioner, forretningsførerselskaber). IV. Udvidelse af beboerdemokratiet og begrænsning af kommunalbestyrelsens mulighed for at vælge medlemmer af organisationens bestyrelse (øverste myndighed, bestyrelsessammensætning, habilitetsregler, delegering af kompetence, kompetence for afdelingsmødet). V. Videreførsel af Boligselskabernes Landsbyggefond som Landsbyggefonden. Indledningsvist følger nedenfor under pkt. 0 en kort beskrivelse af de mere lovtekniske principper, der er lagt til grund ved sammenskrivningen af boligbyggeriloven og ældreboligloven. 0. Sammenskrivning af lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap De foreslåede ændringer af de eksisterende regler for det støttede byggeri, der er fastlagt i lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap, er omfattende og samtidig af fundamental karakter. Fremfor at ændre i de to love er det derfor valgt at udarbejde en helt ny lov: Lov om almene boliger. Ved udformningen af forslaget til lov om almene boliger er der foretaget en række ændringer af den hidtidige lovstruktur. Det er således valgt at foretage en forrnålsbèsternt opbygning, således at det afgørende for en bestemmelses placering er formålet/anvendelsen. Eksempelvis er alle bestemmelser om mulige tilskud/støtte til driften søgt samlet i et kapitel, hvor bestemmelserne tidligere var angivet efter støttegiver. Den nye lov foreslås at indeholde samtlige bestemmelser om almene boliger, dvs. såvel nybyggeriet som de omdannede eksisterende boliger. Da der er så væsentlige forskelle mellem de private støttede andelsboliger og det øvrige støttede byggeri, er det valgt ikke at medtage bestemmelser vedrørende støtte til andelsboliger i forslaget. Bestemmelserne om støtte til kollektive bofællesskaber er ligeledes ikke medtaget, da der er tale om en forsøgsordning, der udløber 31. december 1996, dvs. samtidig med lovens ikrafttræden. F vedr. almene boliger m.v Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) I forlængelse heraf foreslås det samtidig, at den eksisterende boligbyggerilov og den eksisterende ældreboliglov delvist ophæves ved ikrafttrædelsen af den nye lov, dvs. pr. 1. januar 1997, idet kapitel 10 i boligbyggeriloven om private støttede andelsboliger dog foreslås opretholdt. Der foreslås endvidere en særlig overgangsbesternrnelse, hvorefter der ikke ændres i den oprindelige finansiering og de beboerbetalte ydelser for byggeri, der omdannes til alment byggeri. Byggeri der måtte vælge at bevare den nuværende selvejende organisationsform og ikke lade sig omdanne til en almen boligorganisation (selvejende ungdomsboliginstitutioner, selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, samt ældreboliger ejet af en pensionskasse) fortsætter deres drift efter de nuværende regler, også for så vidt angår finansiering, husleje mv. Det forudsættes herved, at der som udgangspunkt ikke efterfølgende skal foretages ændringer i regelsættet for disse eksisterende selvejende boliger/institutioner. I de tilfælde, hvor de foreslåede regler for almene boliger også vil gælde for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger, er dette angivet specifikt. Hvis intet andet er anført, gælder bestemmelserne således ikke for disse boliger. I det omfang, eksisterende særlige regler for kommunale og arntskòrnmunale boliger/institutioner overføres til at gælde for kommunale/amtskommunale almene ældreboliger, er dette angivet i særskilte bestemmelser, f.eks. at disse revideres efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Ændrer efterspørgslen sig, således at der er behov for en omdannelse af disse boliger til ungdoms- eller familieboliger, vil det forudsætte, at boligerne overdrages/omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling heraf. Det vurderes, at der med den nye lov og nye systematik i opbygningen opnås den størst mulige grad af overskuelighed og brugervenlighed. På de områder, hvor der ikke direkte foreslås ændringer i de gældende regler, er bestemmelserne i de nævnte love som hovedregel søgt overført uændret til dette lovforslag. I forbindelse med sammenskrivningen foreslås dog en række mindre ændringer, præciseringer og redaktionelle forandringer i lovteksten, jf. også bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. I forlængelse af lovforslaget vil der blive udarbejdet nye administrative forskrifter for de almene boligorganisationer. Disse forskrifter vil svare til de eksisterende regler med de ændringer, der følger af lovforslaget. De gældende bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger mv. vil blive ophævet efter samme retningslinjer som boligbyggeriloven og ældrebolig-

34 3650 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. loven, dvs. med en videreførelse for så vidt angår de eksisterende selvejende institutioner, der ikke omdannes til almene boligorganisationer. Som følge af de almennyttige boligselskabers omdannelse til almene boligorganisationer vil der skulle foretages ændringer i en række love. Da loven først foreslås at træde i kraft den 1. januar 1997, vil der blive fremsat»følgelovforslag«i begyndelsen af folketingsåret Etablering af én støttet lejeboligtype i det fremtidige nybyggeri, den almene bolig Det foreslås som nævnt, at der etableres én støttet lejebolig i nybyggeriet til erstatning af henholdsvis almennyttige boliger, ungdomsboliger, ældreboliger og lette kollektivboliger. Fra 1. januar 1997 vil der således kun kunne gives tilsagn til almene boliger, der dermed afløser de nævnte boligformer. De støttede private andelsboliger indgår ikke i harmoniseringen, men bibeholdes som en særskilt boligform, idet boligformen på en lang række områder (herunder særligt ejerforhold, organisation, finansiering og tilsyn) adskiller sig markant fra de øvrige støttede boligformer. Almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger Som udgangspunkt overføres de gældende bestemmelser om udformning, kvalitet og størrelse for de almennyttige boliger til den almene bolig. Den kommende bygningsmasse vil dog ikke kunne være så fleksibel, at samtlige boliger kan benyttes af alle boligtagere. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen - ud fra en konkret behovsvurdering svarende til de gældende regler - kan stille krav om, at en vis andel af boligerne opføres som særligt egnede for unge, ældre og personer med handicap. Disse boliger skal afmærkes som henholdsvis almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. De øvrige boliger afmærkes som almene familieboliger. Afmærkningen skal ske samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte, idet mærkningen får afgørende betydning i forhold til udlejning og kommunal anvisning, jf. nærmere under punkt 11. Er boligerne ikke afmærket som enten ungdoms- eller ældreboliger, betragtes (mærkes automatisk) de som almene familieboliger. Almene ældreboliger (boliger, der er særligt egnede til ældre og personer med handicap, herunder plejeboliger) er karakteriseret ved, at de som minimum opfylder tidssvarende og hensigtsmæssige indretnings- og funktionskrav for disse særlige befolkningsgrupper. Almene ungdomsboliger karakteriseres alene ved en fastsat arealgrænse på 50 m2. Der stilles dog ikke krav om særskilt køkken til ungdomsboliger. Det kan bemærkes, at det efter de foreslåede regler vil være muligt at afmærke en hel afdeling eller blok som henholdsvis almene ungdoms- eller ældreboliger, således som det i dag er muligt ved opførelse af eksempelvis ungdomsboligbebyggelser og ældreboligbebyggelser. Finansiering Det forudsættes, at der skal gælde samme finansierings- og støtteregler for alle almene boliger, uanset mærkningen af den enkelte bolig. Den foreslåede finansiering svarer til den nuværende finansieringsog støttemodel for almennyttige boliger og ældreboliger, der blev indført pr. 1. januar Anskaffelsesudgifterne for den almene bolig foreslås derfor finansieret på følgende måde: - Indekslån: 91 pet. - Kommunal grundkapital:... 7 pet. - Beboerindskud:... 2 pet. Beboernes andel af ydelsesbetalingen på indekslånet vil i lighed med de eksisterende regler for almennyttigt byggeri og ældreboliger blive fastsat til 1,978 pet. af den regulerede hovedstol halvårligt. Den resterende del vil blive dækket af ydelsesstøtte fra stat (80 pet.) og kommune (20 pct.). Denne finansiering indebærer imidlertid, at lejen i nyetablerede almene ungdomsboliger i forhold til den nuværende ungdomsboligfinansiering vil stige med ca. 290 kr. om måneden. Der foreslås på den baggrund indført et særligt ungdomsboligbidrag til nedbringelse af lejen. Bidraget foreslås for 1997 fastsat til 290 kr. pr. måned med en løbende regulering i forhold til løn- og prisudviklingen. Udgifterne til ungdomsboligbidraget fordeles mellem stat og kommune på samme måde som udgifter til ydelsesstøtten. Bidraget udbetales alene, hvis den almene ungdomsbolig er beboet af en person fra den berettigede personkreds, jf. også under pkt. 11. Den foreslåede finansiering indebærer også som noget nyt, at der fremover skal betales beboerindskud i ungdomsboliger. Dette svarer imidlertid i væsentligt omfang til den ydelse, som i dag skal præsteres i en ungdomsbolig i form af depositum på op til 3 mdr.'s leje og forudbetalt leje, ligeledes op til 3 mdr.'s leje, dvs. i alt op til 6 mdr.'s leje. Samtidig får boligtageren nu mulighed for at opnå et statsligt beboerindskudslån, således som det i dag er gældende for almennyttige boliger og ældreboliger. Boligtageren i ungdomsboliger har i dag ikke mulighed for at

35 F vedr. almene boliger m.v opnå beboerindskudslån til betaling af depositum og forudbetalt leje. De nugældende principper for styringen af anskaffelsesudgifterne - et omdrejningspunkt for det samlede nybyggeri og vejledende rammebeløb for de enkelte byggerier - foreslås opretholdt uændret. Den eksisterende vejledende rammebeløbsordning har været drøftet i det tidligere omtalte Fase II-udvalg. I udvalgets 2. delrapport fra december 1995 fremlægges således en række overvejelser om mulige ændringer i ordningen. De statslige repræsentanter i udvalget har imidlertid ikke kunnet anbefale, at der på nuværende tidspunkt gennemføres nogen større ændringer af den vejledende rammebeløbsordning. Som baggrund herfor er peget på det forholdsvis begrænsede erfaringsgrundlag, som hidtil er indvundet med ordningen, samt hensynet til den aktuelle konjunktursituation, jf. at der i en periode som den nugældende med højkonjunktur er behov for stor tilbageholdenhed med at ophæve tiltag, som kan modvirke de tendenser til prisglidning, der ofte vil gøre sig gældende i en situation med høj kapacitetsudnyttelse i byggesektoren. Organisering Organisationsformen for det støttede byggeri har betydning for 3 afgørende forhold: Muligheden for at opnå økonomisk støtte, såfremt byggeriet kommer i vanskeligheder, beboernes indflydelse samt bygningsejerens mulighed for at opsamle administrativ erfaring. Det er i den sammenhæng fundet helt afgørende, at der etableres en organisationsform, der sikrer, at det støttede byggeri fortsat opføres som selvstændige enheder med vandtætte skotter imellem, således at en afdelings eventuelle dårlige økonomi ikke får konsekvenser for andre afdelinger. Det foreslås på den baggrund, at nybyggeriet af almene boliger som hovedregel kun kan forestås af en almen boligorganisation med selvstændige afdelinger i lighed med den organisationsform, der i dag kendes fra det almennyttige område. Det har imidlertid været af afgørende betydning for de kommunale organisationer, at boliger, der er særligt egnede for ældre og handicappede (almene ældreboliger, herunder plejeboliger), fortsat skal kunne opføres og drives i kommunalt regi. Dette skal ses i sammenhæng med den forpligtelse, kommunerne har til at tilvejebringe sådanne boliger. Det foreslås derfor, at kommunerne - som en undtagelse fra den almene boligorganisation - får mulighed for at opføre og drive almene ældreboliger. Amtskommunerne vil på samme måde fortsat kunne opføre og drive boliger til personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap, nu blot også som almene ældreboliger. Efter de gældende regler kan ældreboliger i dag - udover af almennyttige boligselskaber, kommuner og amtskommuner - opføres af selvejende institutioner og pensionskasser. Ungdomsboliger kan på samme måde opføres af selvejende institutioner. Som baggrund for forslaget om at begrænse organisationsformerne peges der i redegørelsen fra Fase 11-udvalget på flere forhold: For det første viser erfaringerne fra de organisationsformer, der kendes fra det eksisterende støttede byggeri i dag, at en opbygning i fortrinsvis store boligselskaber med afdelinger frem for små selvstændige selskaber har betydet, at selskaberne har opnået en administrativ erfaring samt haft mulighed for en mere rationel drift, i modsætning til de selvejende institutioner, som typisk har været små. Endvidere viser erfaringerne, at de selvejende institutioners opbygning kan indebære, at den enkelte institution er økonomisk mere sårbar end en afdeling under et boligselskab. En afdeling af et boligselskab har via den solidariske opbygning mulighed for økonomisk bistand i tilfælde af vanskeligheder, herunder mulighed for at få lån eller tilskud fra organisationens dispositionsfond eller arbejdskapital eller få tilskud fra landsbyggefonden. For så vidt angår selvejende institutioner med bygge- og boligforrnål; har erfaringerne fra de seneste år i øvrigt vist, at det kun er en yderst begrænset - og stadig faldende - del af ungdomsboligerne, der opføres af selvejende ungdomsboliginstitutioner. Alle, der opfylder nærmere fastsatte betingelser (de samme betingelser, som i dag gælder for godkendelse af almennyttige boligselskaber), vil imidlertid efter forslaget kunne godkendes af kommunalbestyrelsen som en almen boligorganisation. Det vil derfor være en oplagt mulighed for initiativtagerne til de tidligere selvejende institutioner - både for så vidt angår ældre- som ungdomsboliger - i stedet at tage initiativ til oprettelse af en almen boligorganisation. Om pensionskasserne vurderes det i redegørelsen, at deres interesse for at forestå byggeri af almene boliger - ligesom deres interesse efter de nugældende regler - formentligt vil være meget begrænset. Pensionskassernes overordnede formål er at opnå et kapitalafkast af investeringerne, hvilket ikke er muligt ved investering i alment byggeri, da det er en forudsætning for dette byggeri, at det ikke er muligt at overføre et eventuelt driftsoverskud fra det støttede byggeri til bygherren/driftsherren. Dét støttede byggeri skal samtidig fortsat løse boligsociale problemer, hvorfor boligerne ikke vil kunne forbeholdes pensionskassernes medlemmer. Såfremt pensions-

36 3652 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. kasserne fremover ønsker at opføre støttet byggeri, kan dette kun ske ved, at der etableres en almen boligorganisation. En sådan fastsættelse af bygherrekredsen udelukker ikke den fortsatte væsentlige kommunale indflydelse på det støttede byggeri. Uafhængig af initiativtageren vil den enkelte kommunalbestyrelse stadig have indflydelse som følge af reglerne om bl.a. tilsagnsgivning, tilsyn, finansiering og kommunal anvisning. Endvidere vil kommunalbestyrelsen som nævnt fortsat kunne opføre og drive bebyggelser, der består af almene ældreboliger, herunder plejeboliger. Kommunalbestyrelsen vil også selv kunne tage initiativ til at oprette en almen boligorganisation. Det er udvalgets opfattelse, at en organisationsform som den foreslåede vil medføre den størst mulige forenkling og harmonisering, idet der for størstedelen af det støttede byggeri vil gælde samme regler. Der foreslås i øvrigt en række ændringer i organiseringen af boligorganisationerne på grundlag af redegørelsen om udvidelse af beboerdemokratiet, jf. nærmere under pkt. IV. II. Øget fleksibilitet ved udlejning og anvisning af almene boliger Det er en underliggende forudsætning bag forslaget, at almene boliger, der opføres og drives med offentlig støtte, fortsat skal løse boligsociale opgaver af den karakter, der kendes i dag. Der eksisterer i dag forskellige udlejningsregler for henholdsvis almennyttige boliger, ungdomsboliger, ældreboliger og lette kollektivboliger, der afspejler de forskellige personkredse og behov, som de enkelte boligtyper dækker. Uanset etableringen af den almene bolig til afløsning af de nævnte boligtyper og ønsket om videst mulig ensartethed i regelsættet, tilsiger hensynet til de forskellige målgrupper, at de eksisterende forskelle i udlejningsreglerne i væsentligt omfang opretholdes. For den almene familiebolig foreslås det således, at udlejningsreglerne i hovedtræk fastsættes som efter de gældende regler for almennyttige boliger, dvs. efter ventelisteprincippet med visse fortrinsrettigheder for børnefamilier og beboere, der samtidig afgiver en lejlighed i den almene boligorganisation. For at give ældre og personer med (mindre) handicap mulighed for at søge ældrevenlige boliger - også selv om de ikke opfylder kommunens krav til at blive visiteret til en egentlig ældrebolig - kommer ventelisteprincippet som udgangspunkt også til at gælde for de tidligere ældreegnede almennyttige boliger og almennyttige boliger klausuleret for ældre og handicappede. For at sikre, at boliger, der hidtil har været en del af kommunernes ældrepolitik, fortsat skal være det, foreslås det, at boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at de tidligere klausulerede boliger fortsat skal udlejes efter ventelister, men med fortrinsret for ældre og handicappede - en»ældreventeliste«. De gældende regler for kommunal anvisning af almennyttige boliger og ungdomsboliger foreslås på tilsvarende måde at gælde for almene familieboliger og ungdomsboliger, idet kommunen dermed bevarer dette redskab til løsning af boligsociale problemer. Kommunerne vil således som minimum kunne overtage anvisning af 25 pet. af de ledige almene familieog ungdomsboliger, og kan efter aftale med boligorganisationen overtage anvisningsretten til yderligere et antal boliger (helt op til 100 pet. af boligerne). For den almene ungdomsbolig foreslås i lighed med de gældende regler for ungdornsboliger, at udlejningen sker til unge under uddannelse eller unge med særligt behov, idet anvisningsretten til almene ungdomsboliger fortsat kan overlades til et indstillingsudvalg. For den almene ældrebolig foreslås ligeledes i lighed med de gældende regler for ældreboliger, at kommunen sikres fuld anvisningsret, og at tildeling således ikke sker efter et ventelisteprincip, men efter behov. Kommunen kan endvidere beslutte, at almene ældreboliger skal udlejes af den almene boligorganisation efter særlige kriterier, der aftales mellem kommunen og boligorganisationen. Efter de gældende regler kan ungdoms- og ældreboliger alene udlejes til den berettigede personkreds. Hvis boligerne ønskes udlejet til andre, forudsætter det indfrielse af den indestående belåning, ligesom den direkte støtte bortfalder. Dette har i flere tilfælde vist sig usmidigt og har indebåret tab for stat og kommune. Dette system foreslås nu ændret, således at der bliver bedre muligheder for at ændre anvendelsen af de enkelte boliger, alt efter behovet i konkrete perioder. I sammenhæng med etableringen af én boligtype vurderes denne fleksibilitet i anvendelsen at give kommunerne langt bedre muligheder for løbende at kunne tilpasse boligforsyningen til det konkrete behov. Konkret foreslås følgende muligheder for en ændret anvendelse: - Hvis almene ungdoms- eller ældreboliger i en kortere periode ikke kan lejes ud til den berettigede personkreds, kan kommunen se bort fra den særlige mærkning som ungdoms- henholdsvis ældrebolig, således at boligerne kan udlejes efter det almindelige ventelistesystem. Udlejningen til andre end den berettigede personkreds skal som ud-

37 F vedr. almene boliger m.v gangspunkt, så vidt muligt ske for en tidsbegrænset periode, idet afgørelsen dog vil afhænge af den konkrete situation. De pågældende boliger skal ved ledighed igen lejes ud til den berettigede personkreds, hvis det er muligt, da boligerne ikke af denne årsag mister deres mærkning. 홢 Hvis det konstateres, at der generelt ikke er efterspørgsel efter almene ungdoms- eller ældreboliger fra den berettigede personkreds, kan kommunen beslutte, at boligerne skal udlejes af den almene boligorganisation til andre boligsøgende. Udlejningen vil i disse tilfælde ske uden tidsbegrænsning. Kommunen kan dog til enhver tid beslutte, at boligerne ved ledighed igen skal udlejes enten efter anvisningsret eller efter særlige kriterier. Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligerne fremover skal mærkes som almene familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger. Det bemærkes, at hvis en nybygget almen ungdomsbolig udlejes til andre end den berettigede personkreds, bortfalder det særlige ungdomsboligbidrag til den pågældende bolig i lejeperioden. Som en følge af harrnoniseringsbestræbelserne foreslås det endeligt, at der indføres kommunal garanti (med 100 pet. statsrefusion) i forbindelse med udlejning til flygtninge i almene ungdomsboliger, i lighed med de gældende regler for almennyttige boliger. For de selvejende ungdoms- og ældreboliginstitutioner, der ikke omdannes til en almen boligorganisation, jf. nedenfor, vil der fortsat ikke kunne ske udlejning til andre end målgruppen, med mindre det sker for at imødegå væsentlige udlejningsvanskeligheder. III. Omdannelse af eksisterende støttet byggeri samt nye ombygningsregler For det eksisterende byggeri indebærer forslaget, at der pr. 1. januar 1997 sker en automatisk omdannelse af samtlige almennyttige boliger (herunder almennyttige ungdomsboliger, almennyttige ældreboliger og almennyttige lette kollektivboliger), ligesom det foreslås, at kommunale og amtskommunale ældreboliger automatisk omdannes til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. Endvidere åbnes der mulighed for frivillig omdannelse af selvejende ældre- og ungdomsboliginstitutioner samt selvejende lette kollektivboliginstitutioner. Baggrunden for, at der ikke foreslås en automatisk omdannelse af de selvejende institutioner er bl.a., at der ville være en række ejendomsretlige problemer forbundet hermed. Dette vurderes ikke at være tilfældet, for så vidt angår de almennyttige boligselska- ber, idet den almene boligorganisations form ligger meget tæt på den måde, de almennyttige boligselskaber i dag er organiseret på, ligesom den almene boligorganisations formål er det samme som de almennyttige selskabers. Endvidere videreføres de nuværende principper om beboerflertal, jf. pkt. IV. Der eksisterer også i dag en mulighed for, at de selvejende institutioner kan omdannes til en afdeling under et almennyttigt boligselskab, uden at der samtidig skal ske indfrielse af indestående belåning, ligesom den løbende direkte støtte i disse tilfælde fortsætter. Med forslaget åbnes der mulighed for, at den frivillige omdannelse til en almen boligorganisation på tilsvarende måde kan ske uden ændringer i belåningen og støtteforholdene. Ved omdannelse til en almen boligorganisation bliver de pågældende boliger som udgangspunkt omfattet af de regler, som gælder for almene boliger. Grundtanken er således, at der kommer til at gælde fuldstændigt ens regler for alle almene boliger, uanset om de er etableret ved nybyggeri/ombygning eller er omdannet fra selvejende institutioner. De omdannede selvejende institutioner vurderes at kunne opnå en række fordele ved en frivillig omdannelse til en almen boligorganisation og hermed ved sammenlægning til større enheder. Det må bl.a. antages, at en (større) almen boligorganisation ikke vil være så økonomisk sårbar som de selvejende institutioner, og at der vil kunne sikres en rationel drift. I det omfang, en institution bliver omdannet til en afdeling under en eksisterende boligorganisation, eller flere institutioner fælles lader sig omdanne til én boligorganisation, vil institutionerne videre kunne opnå fordelen af støtte fra den fælles dispositionsfond. Endelig vil det som et meget væsentligt punkt gælde, at institutionerne ved en omdannelse bliver omfattet af Boligselskabernes Landsbyggefonds virke (der pr. 1. januar 1997 foreslås omdannet til Landsbyggefonden, jf. pkt. V), og således får mulighed for at modtage støtte herfra. Det skal dog bemærkés, at uanset at samtlige almene boligorganisationer - såvel nyopførte som eksisterende boligtyper, der omorganiseres til en almen boligorganisation - i princippet må anses for at være omfattet af Landsbyggefondens virke, medfører det ikke en automatisk forpligtelse for Landsbyggefonden til at yde støtte i forbindelse med økonomiske vanskeligheder. En sådan forpligtelse ville kunne medføre, at fondens muligheder for at yde økonomisk støtte blev fuldstændig»drænet«af enkelte meget dårligt funderede nytilkomne boligorganisationer. Landsbyggefonden vil som udgangspunkt som forudsætning for at yde støtte stille krav om, at der i forbindelse med omdannel-

38 3654 F vedr. almene boliger m.v. sen til en almen boligorganisation har været et driftsresultat i balance. En omdannelse kan dog ikke udelukkes i nogle tilfælde at medføre en begrænset stigning i lejeniveauet, bl.a. som følge af krav om indbetaling til boligorganisationens dispositionsfond og kravet om indbetaling til Landsbyggefonden, såfremt institutionen er taget i brug før 1. januar Det vil som nævnt være op til den enkelte institution at afgøre, hvorvidt det forekommer hensigtsmæssigt at blive omdannet. Der foreslås endvidere nye harmoniserede regler for finansieringen af ombygninger af eksisterende almene boliger dvs. tidligere almennyttigt byggeri eller omdannede selvejende institutioner, dels ved ombygning med henblik på ændret anvendelse, dels ved større renoveringer: - Større ombygninger/renoveringer af almene familieboliger og almene ældreboliger foreslås (fortsat) finansieret med støtte fra Landsbyggefonden. - For alle almene boliger (uanset mærkning), der ombygges med henblik på ændret anvendelse (udlejning til en anden målgruppe), etableres der adgang til, at eksisterende finansiering kan forblive indestående, samt at eksisterende støtte bibeholdes, idet støtten dog nedjusteres, hvis der er tale om ungdomsboliger på grund af ungdomsboligernes højere subsidieniveau. - Almene ungdomsboliger foreslås fortsat at skulle kunne ombygges efter de nugældende særlige finansieringsregler for ungdomsboliger, såfremt boligerne forbeholdes målgruppen. Ved ombygning med henblik på udlejning som almene familie- og ældreboliger skal ombygningen finansieres efter reglerne om nybyggeri. - Ombygning og byggeskadeudbedring af lette kollektivboliger, der er organiseret som alment byggeri, vil kunne finansieres med støtte fra Landsbyggefonden. Der har ikke tidligere været mulighed for at yde støtte til ombygning af lette kollektivboliger, hvis de pågældende ikke var almennyttige. For de selvejende institutioner, der ikke vælger at blive omdannet, vil der som udgangspunkt ikke ske nogen ændringer i de gældende regler fastlagt i boligbyggeriloven og ældreboligloven. Disse institutioner vil heller ikke opnå de fordele, der vil gælde for omdannede institutioner. Som det fremgår af pkt. 0. foreslås de nævnte love delvist ophævet, idet de dog skal finde anvendelse for de institutioner, der vælger ikke at blive omdannet. IV Udvidelse af beboerdemokratiet og begrænsning af kommunalbestyrelsens mulighed for at vælge medlemmer af boligorganisationens bestyrelse Arbejdsgruppen om udvidelse af beboerdemokratiet i det almennyttige boligbyggeri, jf. indledningen til de almindelige bemærkninger, fremlagde i sin redegørelse fra oktober 1995 en række forslag til udvidelse af beboernes muligheder for at øve indflydelse på boligselskabernes drift. For de almene boligorganisationer foreslås på den baggrund en række ændringer i struktur mv. i forhold til de nugældende regler for de almennyttige boligselskaber: De gældende selskabsformer - selvejende boligselskaber, andelsboligforeninger og garantiselskaber - foreslås bibeholdt, således at disse dog fremover efter den automatiske omdannelse benævnes henholdsvis selvejende almene boligorganisationer, almene andelsboligorganisationer og almene garantiorganisationer. Det foreslås, at der fortsat ikke skal kunne oprettes nye garantiorganisationer. Der foreslås imidlertid ud over en væsentlig udvidelse af beboerdemokratiet en betydelig harmonisering af regelsættet for de tre typer af boligorganisationer, således at der i videst niuligt omfang skabes parallelitet og sammenlignelighed organisationerne imellem. Efter forslaget skal øverste myndighed for både selvejende boligorganisationer og garantiorganisationer således være et repræsentantskab bestående af organisationsbestyrelsen (hvor der er beboerflertal) samt repræsentanter for afdelingsbestyrelserne. For de nugældende selvejende boligselskaber er kommunalbestyrelsen øverste myndighed, mens en generalforsamling bestående af garanterne er øverste myndighed for de nuværende garantiselskaber, og forslaget indebærer dermed en betydelig udvidelse af beboernes indflydelse. For de selvejende organisationers vedkommende følges dette endvidere op af begrænsninger i kommunalbestyrelsens muligheder for at indgå i organisationens bestyrelse, jf. herom nedenfor. Idet garanternes indflydelse på garantiorganisationernes drift dermed bliver mindre end hidtil, foreslås der indført en adgang for de garanter, der måtte ønske det, til inden den 1. januar 2000 at kræve deres garantibeviser overtaget af boligorganisationen. For de almene andelsboligorganisationer foreslås det, at disse - som efter de nugældende regler for almennyttige andelsboligforeninger - får valget mellem en generalforsamling bestående af medlemmerne og et valgt repræsentantskab, bestående af organisationens bestyrelse og repræsentanter for afdelingsbestyrelserne som øverste myndighed. Tilsva-

39 F vedr. almene boliger m.v rende foreslås at gælde for de almene andelsorganisationer. For så vidt angår de almennyttige forretningsførerorganisationer, foreslås det, at den øverste rnyndighed skal være et repræsentantskab, samt at beboerne i datterorganisationer og administrerede organisationer på samme måde sikres flertal i forretningsførerorganisationernes bestyrelse. Reglerne om, hvilke kompetencer der henhører under de enkelte boligorganisationsorganer, foreslås samtidig præciseret. Som hovedprincip foreslås således fastlagt en række»minimumskompetencer«for den øverste myndighed (hvor beboerne altid vil have det absolutte flertal), som myndigheden ikke kan delegere til en organisationsbestyrelse. Som eksempel på disse minimumskompetencer kan nævnes godkendelse af organisationens regnskab, beslutning om egen eller fremmed forretningsførelse, valg af alle eller flertallet af medlemmerne i organisationens bestyrelse samt valg af revisor. Den øverste myndighed vil herudover til enhver tid kunne beslutte, at en kompetence, som henhører under organisationsbestyrelsen, skal udøves af den øverste myndighed. Den øverste myndighed kan dog fortsat ikke tiltage sig kompetencer, som vedrører de enkelte afdelinger, og som er tillagt de beboerdemokratiske organer (afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde). Den øverste myndighed vil som noget nyt kunne beslutte, at en række kompetenceområder delegeres til selskabsbestyrelsen alt efter de konkrete lokale forhold, således at der bliver valgfrihed for øverste myndighed, om den ønsker kompetencen eller ej. Som eksempel kan nævnes beslutning om iværksættelse af nyt byggeri og beslutning om sammenlægning af afdelinger (de involverede afdelinger skal dog fortsat også godkende en sammenlægning). For at udvide beboernes indflydelse på afdelingens forhold foreslås det, at afdelingsmødet i en almen boligafdeling også skal godkende budgettet for afdelingen, hvor det efter de nugældende regler alene er regnskabet, som skal godkendes af afdelingsmødet. Ved at få kompetence allerede i budget- og planlægningsfasen sikres beboerne således en mere reel indflydelse på udviklingen, end hvis der alene - som efter de nugældende regler, - er tale om en godkendelse af allerede foretagne dispositioner. Organisationsbestyrelsen vil dog fortsat have ansvaret for afdelingens dispositioner og økonomiske forhold. Er der ikke enighed mellem afdelingsmødet og organisationsbestyrelsen om budgettet, skal organisationsbestyrelsen forelægge budgettet til kommunalbestyrelsens afgørelse. For at fremme beboernes deltagelse i beslutningsprocesserne lægges der i forslaget op til delegation af visse kompetencer fra afdelingsbestyrelsen til mindre decentrale enheder; en opgang, en blok eller en del af en afdeling. Som eksempel på beslutninger, der gives mulighed for at overlade til de mindre enheder, kan nævnes brug af fælleslokaler, mindre vedligeholdelsesarbejder og etablering/vedligeholdelse af legepladser. Udover de nævnte elementer påtænkes det at udmønte en række af forslagene fra den nævnte arbejdsgruppe i bekendtgørelsesform. Af hovedændringer i forhold til de i dag gældende regler for almennyttige boligselskaber kan nævnes krav om skriftlige og offentligt tilgængelige forretningsføreraftaler med fastsættelse af klare opsigelsesregler samt krav om afholdelse af repræsentantskabsmøde, når et nærmere antal medlemmer af repræsentantskabet ønsker det. Som en naturlig følge af forslagene om udvidelse af beboerdemokratiet foreslås endvidere visse begrænsninger i kommunalbestyrelsens direkte styring af boligorganisationerne. I sammenhæng med forslaget om at erstatte kommunalbestyrelsen som øverste myndighed foreslås således, at kommunalbestyrelsen kun kan udpege medlemmer til bestyrelsen, hvis repræsentantskabet forinden har truffet en direkte beslutning herom i form af en vedtægtsbestemmelse. I den kommende normalvedtægt, som udarbejdes af Boligministeriet (som gælder, hvis ikke andet vedtages), vil kommunalbestyrelsen således ikke have adgang til at udpege medlemmer til bestyrelsen. Samtidig foreslås, at borgmestre og kommunale embedsmænd med tæt tilknytning til det kommunale tilsyn ikke længere kan være medlem af en almen boligorganisations bestyrelse. Spørgsmålet om borgmestres - og kommunalbestyrelsesmedlemmer i det hele taget - mulige dobbeltrolle som både øverste myndighed og medlem af et boligselskabs (en boligorganisations) bestyrelse har været genstand for en del drøftelser gennem de senere år. Spørgsmålet blev på den baggrund også inddraget i kommissoriet for den omtalte arbejdsgruppe om beboerdemokrati. Arbejdsgruppen påpeger i sin redegørelse, at der er en række fordele forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i bestyrelsesarbejdet, såvel for boligselskabet som for kommunen, idet der dels opnås et tættere samspil kommune og selskab imellem til bl.a. løsning af boligsociale opgaver, dels skabes bedre vilkår for kommunens tilsyn, jf. at eventuelle problemer hurtigt kan komme til kommunens kendskab. Arbejdsgruppen foreslog på den baggrund, at der ikke foretages

40 3656 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. ændringer i kommunalbestyrelsens adgang til at deltage i bestyrelsesarbejdet. I de efterfølgende politiske overvejelser er det imidlertid fundet, at der gør sig særlige inhabilitetsproblemer gældende i relation til selve borgmesterens deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Borgmesteren vil således for det første i sin egenskab af formand for kommunalbestyrelsen være medvirkende til at træffe beslutning i en række forhold vedrørende selskabets (boligorganisationens) virksomhed. I alle væsentlige sager vil borgmesteren i sin samtidige egenskab af bestyrelsesmedlem som udgangspunkt være inhabil, og det forekommer i den forbindelse ikke hensigtsmæssigt, at borgmesteren til stadighed må indkalde en suppleant. For det andet kan der være problemer tilknyttet borgmesterens rolle som daglig leder af for den kommunale forvaltning. I en lang række kommuner er en stor del af kommunalbestyrelsens kompetence delegeret til forvaltningen, ligesom alle sager, hvori kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen, forberedes i forvaltningen. Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at forvaltningens afgørelser i nogen grad kan blive påvirket af det forhold, at forvaltningens daglige leder er medlem af selskabets (boligorganisationens) bestyrelse. Af samme grund vil der også være en række mulige habilitetsspørgsmål i tilknytning til de kommunale embedsmænd, som har en tæt forbindelse til udøvelsen af kommunens tilsyn med selskaberne (boligorganisationerne). For disse embedsmænd vil det samtidig gælde, at der ikke er samme gennemsigtighed omkring deres arbejdsforhold, som der vil være omkring kommunalbestyrelsesmedlemmers arbejde. Ved den administrative udmøntning foreslås fastsat særlige regler om de procedurer, der skal iagttages i forbindelse med valg af kommunalbestyrelsesmedlemmer til en boligorganisations bestyrelse. Det foreslås herunder fastsat, at der ved nyvalg af bestyrelsesmedlemmer i organisationsbestyrelser med kommunal repræsentation aktivt vejledes om retsvirkninger af en kommunal repræsentation, herunder om forholdet til den kommunale tilsynsforpligtelse, samt om bestyrelsesansvaret, hvor der ikke vil være forskel på et kommunalbestyrelsesvalgt medlems og et beboervalgt bestyrelsesmedlems selskabsretlige ansvar. V Videreførsel af Boligselskabernes Landsbyggefond som Landsbyggefonden Efter de nugældende regler er der for de almennyttige boligselskaber etableret en fond, Boligselskabernes Landsbyggefond, der yder økonomisk og sagkyndig bistand til boligselskaberne. Boligselskaber- nes Landsbyggefond udgør et økonomisk sikkerhedsnet og skaber samtidig en økonomisk solidaritet mellem de almene boligorganisationer. Fondens midler tilvejebringes via pligtmæssige indbetalinger fra de almennyttige boligselskaber. En lang række af de sagsområder, som fonden beskæftiger sig med, vedrører komplekse problemstillinger, og der er bl.a. af denne grund i fonden opsamlet en ekspertise i boligselskabers økonomiske forhold. Det foreslås på den baggrund, at Boligselskabernes Landsbyggefond videreføres under navnet Landsbyggefonden. Fondens virksomhedsområde vil være samtlige almene boligorganisationer, herunder også de boligorganisationer, der etableres ved omdannelse fra selvejende institutioner. Dette medfører imidlertid ikke en automatisk forpligtelse for Landsbyggefonden til at yde støtte i forbindelse med økonomiske vanskeligheder. Det er fortsat Landsbyggefonden selv, der afgør om og i hvilket omfang, der i konkrete tilfælde skal ydes støtte til økonomisk nødlidende boligorganisationer. Økonomiske konsekvenser Selvom sigtet med indførelsen af den almene bolig primært er forenkling og harmonisering, vil nogle af de enkeltforslag, som er led heri, kunne føre til ændrede offentlige udgifter vedr. de forskellige former for direkte støtte, der ydes til den støttede lejeboligsektor. Det drejer sig såvel om den generelle»murstensstøtte«i form af grundkapital og forskellige former for»rentestøtte«vedr. realkreditbelåningen som om individuel boligstøtte i form af boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån. Nedenfor belyses først de økonomiske konsekvenser for det offentlige af den øgede fleksibilitet, som indførelsen af den almene bolig indebærer, og dernæst konsekvenserne for de offentlige udgifter af følgende enkeltforslag: - Harmonisering af finansierings- og støtteregler for nyetablerede almene ungdomsboliger - Udvidelse af adgang til fravigelse af maximalbestemmelser i boligstøtteloven - Indførelse af kommunal garanti for flygtninge i almene ungdomsboliger - Ombygning af almene ungdomsboliger til familieog ældreboliger - Nedsættelse af beboerindskuddet i lette kollektivboliger - Opkrævning af pligtmæssige bidrag og dispositionsfondsbidrag - Videreførsel af Landsbyggefonden

41 F. 홢 t. L vedr. almene boliger m.v Ved belysningen af de økonomiske konsekvenser af disse forslag er det forudsat, at der efterfølgende fremsættes forslag om ændring af boligstøtteloven og realkreditloven. Generelt bemærkes, at indførelsen af den almene bolig ikke forventes at påvirke den gennemsnitlige boligstørrelse for nyetablerede boliger nævneværdigt. Målet med den almene bolig er ikke, at alle boliger skal kunne anvendes af alle befolkningsgrupper, dvs.»fysisk fleksibilitet«. Det er først og fremmest»organisatorisk fleksibilitet«, der tilstræbes. Øget fleksibilitet som følge af indførelsen af den qlmene bolig De muligheder for en mere fleksibel udnyttelse af den støttede lejeboligmasse, som forslaget samlet åbner for, skønnes i begrænset omfang at påvirke nybyggeriet i nedadgående retning. Hvis det med en betydelig usikkerhed skønnes, at der fra 1997 og frem vil blive givet tilsagn til 50 boliger mindre pr. år i forhold til det antal, som der ville være blevet givet tilsagn til uden indførelsen af den almene bolig, vil de offentlige mindreudgifler til kommunal grundkapital og ydelsesstøtte i perioden udgøre: 1997: 2,5 mill. kr. 1998: 2,7 mill. kr. 1999: 3,4 mill. kr. 2000: 4,1 mill. kr. Ved beregningen heraf er det forudsat, at anskaffelsessummen pr. bolig udgør kr., og at indekslån optages til kurs 87 i løbet af godt et år efter udgangen af tilsagnsåret. Harmonisering affinansierings- og støtteregler for nyetablerede almene ungdomsboliger Som led i indførelsen af den almene bolig foreslås, at der sker en fuld harmonisering af finansieringen og støtten i nybyggeriet, jf. afsnit I ovenfor. Ved etablering af almene ungdomsboliger vil således 2 pet. af anskaffelsessummen blive finansieret med beboerindskud, og beboerbetalingsprocenten på indekslånet vil som for almene familie- og ældreboliger udgøre 1,978. Forhøjelsen af beboerbetalingen vedr. ydelsen på indekslånet vil isoleret set medføre offentlige mindreudgifter til ydelsesstøtte, som på årsbasis udgør ca kr. pr. nyetableret almen ungdomsbolig (1-rums). Huslejen i nyetablerede ungdomsboliger påvirkes imidlertid ikke af harmoniseringen af,finansieringsog støttereglerne, idet der samtidig foreslås indført et såkaldt ungdomsboligbidrag, der fuldt ud kompenserer den forhøjede beboerbetaling. Den samtidige forhøjelse af beboerbetalingen på indekslånet og indførelsen af ungdomsboligbidraget er provenuneutral for såvel det offentlige som helhed som for staten, da ungdomsboligbidraget foreslås fordelt mellem stat og kommune på samme måde som ydelsesstøtte. Ved tilsagn om støtte til etablering af almene ungdornsboliger, svarende til værelsesenheder pr. år, og under forudsætning af, at indekslån optages i løbet af godt et år efter udgangen af tilsagnsåret, vil de offentlige merudgifter til ungdomsboligbidrag isoleret set udgøre: 1997: 0,0 mill. kr. 1998: 0,4 mill. kr. 1999: 3,0 mill. kr. 2000: 6,5 mill. kr. En tilsvarende mindreudgift er indregnet i oversigten over lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser nedenfor. Herudover vil det offentlige opnå en begrænset reduktion af udgifterne til ydelsesstøtte, idet indeksbelåningen reduceres fra 93 pet. til 91 pet. af anskaffelsessummen som følge af indførelsen af beboerindskud for nyetablerede almene ungdomsboliger. Ved en obligationskurs på 87 udgør den årlige besparelse i størrelsesordenen 400 kr. pr. nyetableret almen ungdomsbolig. Ved tilsagn til værelsesenheder pr. år vil de offentlige mindreudgifter til ydelsesstøtte i perioden følgelig udgøre: 1997: 0,0 mill. kr. 1998: 0,1 mill. kr. 1999: 0,4 mill. kr. 2000: 0,8 mill. kr. I nyetablerede almene ungdomsboliger med eget køkken vil der kunne ydes beboerindskudslån til dækning af beboerindskuddet, som typisk vil udgøre kr. for en l-rurns bolig. Muligheden for at opnå beboerindskudslån i forbindelse med almene ungdomsboliger skønnes ved etablering af værelsesenheder pr. år i perioden at medføre følgende offentlige merudgifter: 1997: 0,0 mill. kr. 1998: 1,9 mill. kr. 1999: 2,9 mill. kr. 2000: 2,9 mill. kr. På kort sigt medfører denne del af forslaget således samlet offentlige rnerudgifter. Set over en længere tidshorisont kan der imidlertid forventes at blive tale om en besparelse, idet ydelsesreduktionen på indekslånet er vedvarende og dermed vokser ved fortsat tilvækst af ungdomsboliger. Udbetaling af beboerindskudslån giver derimod en

42 3658 F vedr. almene boliger m.v. engangsudgift, og desuden skal beboerindskudslån betales tilbage. Udvidelse af adgang til fravigelse af maximalbestemmelser i boligstøtteloven Kategoriseringen af visse almennyttige boliger som»ældreegnede«sløjfes ved omdannelsen til almene boliger, jf afsnit II ovenfor. Det forudsættes, at adgangen til at fravige maximum for støtteberettigende husleje og udbetalt boligstøtte ved en efterfølgende ændring af lov om individuel boligstøtte udstrækkes til at gælde ved kommunal anvisning af ældre til alle almene boliger og ikke kun dem, der i dag er kategoriseret som ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger. Den udvidede adgang vil dels vedrøre de ældreegnede boliger i det eksisterende almennyttige byggeri og dels de lette kollektivboliger, der omdannes til almene ældreboliger. Udbredelsen af kommunal anvisning til de dyreste af de ældreegnede almennyttige boliger skønnes at være begrænset. Idet huslejen i de lette kollektivboliger endvidere ikke skønnes at ligge på et niveau, der overstiger boligstøttelovens maximum for støtteberettigende husleje, ventes udvidelsen af adgangen til at fravige boligstøttelovens maximalbestemmelser vedr. husleje og udbetalt boligstøtte ikke at medføre væsentlige offentlige merudgifter til individuel boligstøtte. Indførelse af kommunal garanti for flygtninge i almene ungdomsboliger Når ledige almennyttige boliger i dag stilles til rådighed for flygtninge, yder kommunen garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommunens tab som følge af udløste garantier refunderes fuldt ud af staten. Denne bestemmelse foreslås fremover at skulle gælde for såvel almene familieboliger som almene ungdomsboliger, jf. afsnit II ovenfor. I 1994 udgjorde udgifterne i forbindelse med tab på kommunale garantier for flygtninges fraflytningsudgifter i almennyttige boliger 0,7 mill. kr., og i 1995 forventes de ligeledes at udgøre 0,7 mill. kr. På denne baggrund skønnes der ikke at være væsentlige offentlige merudgifter forbundet med at udvide bestemmelsen til også at omfatte ungdomsboliger. Ombygning af almene ungdomsboliger til familie- og ældreboliger Ved ombygning af almene ungdomsboliger med tilsagn før til familie- eller ældreboliger foreslås det, at dertil ombygningsudgifterne kan opnås samme finansiering og støtte som ved nyetablering af almene boliger, jf. afsnit III ovenfor. Det forudsættes derfor, at ombygningsudgifterne falder ind under omdrejningspunktet. Det må antages, at denne ombygningsadgang primært vil være relevant for nyere ungdomsboliger, dvs. ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte siden 1982, hvor der er tale om svigtende efterspørgsel fra den oprindelige målgruppe. Dette kan bl.a. skyldes stor geografisk spredning i ungdomsboligbyggeriet og forholdsvis udbredte kvalitetsproblemer i ungdomsboliger, der er etableret ved ombygning. Det antages endvidere, at der sker en reduktion i antallet af nyetablerede familie- og ældreboliger, der nogenlunde modsvarer det antal, som etableres ved ombygning af ungdomsboliger. Omdrejningspunktet forudsættes således ikke reguleret som følge af indførelsen af denne ombygningsadgang. Ved ombygning af ungdomsboliger til familie- eller ældreboliger bibeholdes den eksisterende finansiering, mens støtten til ydelsesbetalingen på indestående lån som udgangspunkt sænkes, således at beboerbetalingen vedr. den eksisterende finansiering kommer til at svare til nettokapitaludgifterne i almennyttigt byggeri, opført på samme tidspunkt. Imidlertid vil ændret anvendelse af ungdomsboliger i de fleste tilfælde antagelig forudsætte en forholdsvis gennemgribende ombygning. For at undgå at huslejen efter ombygning bliver for høj i forhold til lejen i nyetablerede almene familie- og ældreboliger foreslås det derfor, at kommunen får adgang til helt eller delvist at undlade at reducere støtten vedr. indestående lån. De samlede udgifter til finansieringsstøtte vedr. den oprindelige finansiering og finansieringen af ombygningsarbejderne skønnes med betydelig usikkerhed stort set at blive neutraliseret som følge af sparet finansieringsstøtte til et tilsvarende mindre nybyggeri. Da beboerbetalingen vedr. den oprindelige finansiering formentlig ikke i alle tilfælde fuldt ud kan bringes op på»almennyttigt niveau«, bliver den offentlige støtte gennemsnitligt set dog lidt højere i ombyggede boliger end i nyetablerede almene familie- og ældreboliger. Ved en opgørelse af de udgiftsmæssige konsekvenser af denne ombygningsadgang bør der dog endvidere tages hensyn til de omkostninger, der under de nuværende regler gør sig gældende, når ung-

43 F vedr. almene boliger m.v domsboligbebyggelser ikke længere kan udlejes til målgruppen og må likvideres. KDH&F har i den forbindelse oplyst, at der inden for de sidste 5 år er likvideret i alt 5 ungdomsboliginstitutioner. I den forbindelse er der indfriet garantier på i alt ca kr. og afskrevet knap 11 mill. kr. på statslån. Udgifterne til individuel boligstøtte i de ombyggede boliger modsvares fuldt ud af sparet boligstøtte i nybyggeriet, da huslejen som nævnt forudsættes at være ens. Uanset at støtten ikke i alle tilfælde kan reduceres til»almennyttigt niveau«, synes det rimeligt at antage, at der på længere sigt gennemsnitligt set vil blive tale om en vis besparelse for det offentlige som følge af ombygning af ungdomsboliger til familie- og ældreboliger, idet tab som følge af, at ungdomsboligbebyggelser må likvideres, kan undgås. Nedsættelse af beboerindskuddet i lette kollektivboliger Det foreslås, at der efter omdannelse til almene ældreboliger gives adgang til at nedbringe beboerindskuddet i tidligere lette kollektivboliger fra 10 pet. til minimum 2 pet. af den oprindelige anskaffelsessum. Denne nedbringelse af beboerindskuddet foreslås bl.a. at kunne ske ved optagelse af indekslån på samme vilkår som for nybyggeri. Det indebærer, at beboerbetalingen udgør 1,978 pet. af hovedstolen halvårligt, og at den resterende del af ydelsen dækkes af ydelsesstøtte, hvor den statslige andel udgør 80 pet. og den kommunale 20 pet. Der findes i alt omkring lette kollektivboliger. Beboerindskuddet for dette antal boliger forudsættes ved optagelse af indekslån nedbragt med i gennemsnit kr. Idet det endvidere forudsættes, at indekslån optages til kurs 87, og at de tidligere lette kollektivboliger gradvist får nedbragt beboerindskuddet i løbet af perioden , skønnes de årlige offentlige merudgifter til ydelsesstøtte i denne periode med betydelig usikkerhed at udgøre følgende: 1997: 0,4 mill. kr. 1998: 0,9 mill. kr. 1999: 1,4 mill. kr. 2000: 1,9 mill. kr. Statens udgifter til ydelsesstøtte som følge af nedbringelse af beboerindskuddet i tidligere lette kollektivboliger falder uden for omdrejningspunktet. Beboerbetalingen på indekslånet skal betales over huslejen. Som følge heraf skønnes de offentlige merudgifter til boligydelse i perioden med betydelig usikkerhed at udgøre følgende: 1997: 0,3 mill. kr. 1998: 1,0 mill. kr. 1999: 1,7 mill. kr. 2000: 2,4 mill. kr. Imidlertid må en. gennemsnitlig reduktion af beboerindskuddet i tidligere lette kollektivboliger af den anførte størrelsesorden forventes at blive ledsaget af en forholdsvis stor engangsindtægt som følge af ekstraordinær tilbagebetaling af eksisterende beboerindskudslån. Som nævnt ovenfor forudsættes det, at de tidligere lette kollektivboliger gradvist får nedbragt beboerindskuddet i løbet af 4 års perioden fra 1997 til Hvis det endvidere skønsmæssigt forudsættes, at 75 pet. af samtlige husstande har finansieret beboerindskuddet med beboerindskudslån, bliver de offentlige mindreudgifter til beboerindskudslån i perioden følgende: 1997: 18,8 mill. kr. 1998: 18,8 mill. kr. 1999: 18,8 mill. kr. 2000: 18,8 mill. kr. Opkrævning af pligtmæssige bidrag og dispositionsfondsbidrag Der foreslås opkrævet pligtmæssige bidrag i almene boliger, der har tilhørt en selvejende institution og er opført før Det drejer sig formentlig altovervejende om kollegieboliger. De pligtmæssige bidrag udgør i ,60 kr/m2 for boliger ibrugtaget før 1965 og 16,85 kr/m2 for boliger ibrugtaget i sidste halvdel af 1960'erne. Den årlige huslejeforhøjelse som følge heraf vil i en kollegiebolig antagelig yderst sjældent udgøre over kr. årligt. I en ungdomsbolig med eget køkken vil den typiske beboer, dvs. en enlig uden børn, få dækket 15 pet. af en huslejeforhøjelse af boligsikring. Imidlertid er det formentlig en meget begrænset del af kollegieboligerne fra før 1970, der har eget køkken og dermed er boligstøtteberettigede. Her forudsættes det skønsmæssigt, at kollegieboliger med eget køkken fra før 1970, ejet af selvejende institutioner, bliver omdannet til almene boliger. Endvidere foreslås, at der skal indbetales dispositionsfondsbidrag for almene boliger, der har tilhørt en selvejende institution. Dette bidrag udgør i 1995/96 maximalt 159 kr. pr. lejemål. Der er tale om såvel kollegie- og ungdomsboliger som lette kollektivboliger og ældreboliger. Her forudsættes det skønsmæssigt, at kollegie- og ungdomsboliger samt lette kollektivboliger og ældreboliger, ejet af selvejende institutioner, bliver omdannet til almene boliger.

44 3660 F vedr. almene boliger m.v. Idet det forudsættes, at det ovennævnte antal boliger gradvist omdannes til almene boliger i løbet af 1997 og 1998, skønnes de samlede offentlige merudgifter til boligsikring og boligydelse som følge af udbredelsen af pligtmæssige bidrag og dispositionsfondsbidrag med betydelig usikkerhed at udgøre: 1997: 0,4 mill. kr. 1998: 1,1 mill. kr. 1999: 1,5 mill. kr. 2000: 1,5 mill. kr. Disse bidrag er betaling for at få del i det økonomiske sikkerhedsnet, som i dag kun gælder for boliger tilhørende almennnyttige boligselskaber. På længere sigt må det derfor antages, at disse merudgifter vil blive opvejet af, at det offentlige undgår udgifter til ekstraordinære støtteforanstaltninger og direkte tab i forbindelse med tvangsauktioner. Videreførsel af Landsbyggefonden. Denne del af lovforslaget skønnes ikke på kort sigt at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige. På længere sigt må det anses for sandsynligt, at udstrækningen af fondens virksomhedsområde til også at omfatte selvejende institutioner, der omdannes til almene boligorganisationer, indebærer, at der vil være en mindsket risiko for, at nødlidende bebyggelser må likvideres, og at det offentlige dermed lider tab som følge af udløste garantiforpligtelser. Samlede økonomiske konsekvenser Ovenfor er der foretaget skøn over de økonomiske konsekvenser af de enkeltforslag, der må antages at give sig udslag i ændrede offentlige udgifter til finansieringsstøtte og/eller individuel boligstøtte. Nedenfor angives de samlede økonomiske konsekvenser for stat og kommuner, fordelt efter støtteart. (1996-priser, mill. kr.) ~ Kommunal grundkapital -2,5-2,5-2,5-2,5 Ydelsesstøtte - Stat 0,4 0,3 0,2 0,2-2,9-2,3-7,0-5,6 - Kommuner 0,1 0,0-0,6-1,4 Ungdomsboligbidrag - Stat 0,0 0,0 0,4 0,3 3,0 2,4 6,5 5,2 - Kommune 0,0 0,1 0,6 1,3 Boligydelse - Stat 0,4 0,3 1,4 1,1 2,2 1,7 2,9 2,2 - Kommuner 0,1 0,3 0,5 0,7 Boligsikring - Stat 0,3 0,1 0,7 0,3 1,0 0,5 1,0 0,5 - Kommuner 0,2 0,4 0,5 0,5 Beboerindskudslån -18,8-16,9-15,9-15,9 -Stat -12,5-11,3-10,6-10,6 - Kommuner -6,3-5,6-5,3-5,3 I alt -20,2. -16,7-15,1-15,0 - Stat -11,8-9,4-8,3-8,3 - Kommuner -8,4-7,3-6,8-6,7

45 Samlet skønnes lovforslaget således med betydelig usikkerhed at medføre offentlige mindreudgifter på mill. kr. om året i perioden skønnes der at blive tale om samlede merudgifter på knap 4 mill. kr., idet udgifterne til beboerindskudslån stiger med knap 19 mill. kr. som følge af, at nedbringelsen af beboerindskuddet for lette kollektivboliger forudsættes at være tilendebragt i 2000, jf. ovenfor. Herefter vil de årlige merudgifter gradvist falde, primært på grund af voksende mindreudgifter til ydelsesstøtte som følge af den øgede fleksibilitet, som indførelsen af den almene bolig indebærer, jf. ovenfor. På langt sigt skønnes lovforslaget med betydelig usikkerhed at være provenuneutralt for det offentlige. Administrative konsekvenser Lovforslaget udgør starten på en vidtgående forenkling af hele regelsættet vedr. støttet lejeboligbyggeri. I umiddelbar forlængelse af vedtagelsen heraf påbegyndes en gennemgribende revision af den del af regelsættet, der er udmøntet i bekendtgørelser og cirkulærer. Dette vil bl.a. medføre, at de administra-. tive forskrifter vedr. dette byggeri vil komme til at fremstå som en helhed. Efter en overgangsperiode på 1-2 år vil kornrnunerne derfor i forhold til i dag opnå en betydelig reduktion af den administrative arbejdsbyrde vedr. det støttede lejeboligbyggeri. Indarbejdelsen af det nye regelsæt indebærer antagelig, at arbejdsbyrden i overgangsperioden bliver lidt større end i dag. Især vil der være merarbejde forbundet med at påse, at vedtægterne for de nye almene boligorganisationer er i overensstemmelse med lovens bestemmelser. I perioden indtil lovforslagets ikrafttræden pr vil der som nævnt skulle ske en gennemgribende revision af det samlede regelsæt vedr. støttet lejeboligbyggeri. Det betyder, at eksisterende bekendtgørelsér og cirkulærer vedr. de eksisterende lejeboligtyper (almennyttige boliger, ungdornsboliger, ældreboliger og lette kollektivboliger) ophæves, og at der til erstatning heraf skal udarbejdes nye administrative forskrifter vedr. almene boliger. Sideløbende hermed skal der udarbejdes nyt vejledningsmateriale vedr. etablering og drift af almene boliger. Endvidere indebærer forslaget, at det elektroniske informations- og forvaltningssystem for støttet byggeri, BOSSINF, skal undergå en vidtgående omlægning. Dette nødvendiggør udarbejdelsen af en omfattende kravspecifikation til brug for det firma, der får til opgave at gennemføre omlægningen. Herudover vil der skulle afsættes ressourcer til løbende af- F vedr. almene boliger m.v klaring af detailspørgsmål samt til aftestning af systemet i forbindelse med afleveringen. Det forventes, at det omlagte BOSSINF-system kan sættes i drift i løbet af 1. kvartal Det skønnes, at løsningen af ovennævnte opgaver medfører et væsentligt merforbrug af årsværk i Boligministeriet i 1996, som afholdes inden for de eksisterende rammer. Endvidere skønnes det med betydelig usikkerhed, at udgifterne til den eksterne systemudvikling i forbindelse med en omlægning af BOSSINF-systemet vil udgøre omkring 2 mill. kr., som forventes afholdt i Da der som nævnt ovenfor skønnes at blive tale om en besparelse på 20,2 mill. kr. i 1997 forudsættes det, at Boligrninisteriets budgetteringsramme forøges med 2 mill. kr. til de nævnte EDB-udgifter i Den samlede besparelse på driftsrammen skønnes herefter til 18,2 mill. kr. i Uanset at det er hensigten at udarbejde et omfattende vejledningsmateriale, vil så omfattende regelændringer, som der her er tale om, utvivlsomt medføre, at der i en overgangsperiode vil ske en betydelig stigning i antallet af henvendelser fra kommunerne vedr. fortolkningen af de enkelte bestemmelsers anvendelse i konkrete situationer. Som følge heraf skønnes der i en tre-årig periode at blive tale om et vist merforbrug af årsværk i Boligministeriet, som afholdes inden for de eksisterende rammer. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Det forhold, at lovforslaget ikke giver selvejende : institutioner mulighed for at være bygherre for almene ungdoms- og ældreboliger, betyder ingen reel begrænsning af bygherrekredsen, idet der som nævnt vil være adgang for alle til at tage initiativ til at oprette en almen boligorganisation. Endvidere vil muligheden for at omdanne eksisterende selvejende institutioner til almene boligorganisationer gøre disse bebyggelser mindre økonomisk sårbare, jf. afsnit III og V ovenfor, og dermed mindske risikoen for, at de må likvideres. Herudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

46 3662 F vedr. almene boliger m.v. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Det foreslås af hensyn til forenkling og harmonisering af det støttede byggeri, at der skabes én boligorganisationsform, der tilgodeser alle byg- og driftsherrer. Baggrunden for den foreslåede boligorganisationsform er, at det vil medføre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede støttede boligmasse. Samtidig tilstræbes det, at der med den almene boligorganisation i videst muligt omfang vil gælde samme regler for stort set alle typer af støttet boligbyggeri. Det er dog nødvendigt med enkelte særregler for visse boligtyper. Almennyttige boligselskaber og forretningsførerselskaber, der er godkendt i henhold til tidligere boligbyggerilove, omdannes automatisk til almene boligorganisationer ved lov om almene boligers ikrafttræden. Almene boligorganisationer er endvidere selvejende institutioner, der omdannes til enten almene boligorganisationer eller en afdeling af en sådan, jf. nedenfor. Det er hensigten, i en bekendtgørelse, at fastsætte nærmere regler om omdannelsen. Til 2 Det foreslås, at selvejende ungdomsboliginstitutioner, selvejende ældreboliginstitutioner samt selvejende lette kollektivboliginstitutioner får mulighed for frivilligt at blive omdannet til en almen boligorganisation. I givet fald bliver det en organisation med kun én afdeling. Endvidere kan institutionen omdannes til en afdeling af en almen boligorganisation. Der kan enten være tale om en nyoprettet boligorganisation eller en allerede eksisterende boligorganisation. Dette gælder også de ældreboliger, som amterne, herunder Københavns- og Frederiksberg kommuner som amtskommuner, har tilvejebragt særligt med henblik på at betjene personer med fysiske eller psykiske handicap. En frivillig omdannelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Der er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere retningslinier for omdannelse af selvejende institutioner. Således er det tanken, at kommunalbestyrelsen alene skal kunne afslå en godkendelse i meget få tilfælde, f.eks. hvis beslutningen om omdannelse ikke er truffet af de kompetente organer. I stk. 2, foreslås bestemmelsen i boligbyggerilovens 67, stk. 1, nr. 8, videreført, dog således at kol- legiet ved godkendelse bliver en almen boligorganisation eller en afdeling heraf - og ikke en selvejende ungdomsboliginstitution. Bestemmelsen vil som hidtil udelukkende kunne anvendes på 4. maj kollegierne, der er opført uden statsstøtte, og som søger om renoveringsstøtte efter 100. Der er ni 4. maj kollegier. Heraf er et opført med statsstøtte, og to er blevet godkendt som selvejende ungdomsboliginstitutioner i medfør af boligbyggerilovgivningen. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, har således alene betydning for de seks 4. maj-kollegier, der enten ikke er opført med statsstøtte eller godkendt efter boligbyggeriloven. Indtil dette lovforslag træder i kraft, vil kommunalbestyrelsen fortsat kunne godkende disse seks 4. maj-kollegier som selvejende ungdomsboliginstitutioner efter de gældende regler. De bestemmelser, der vil kunne gives tilladelse til at fravige, er som hidtil reglerne om bestyrelsens sammensætning og udlejningsreglerne. Baggrunden herfor er, at man ønsker, at disse særlige kollegier skal kunne bibeholde deres specielle status på disse punkter, som har baggrund i de særlige omstændigheder, der ligger bag oprettelsen og Frihedsfondens finansiering af kollegierne. Tilladelsen vil fortsat kun kunne gives, hvis bestyrelsen for den enkelte institution søger herom. Der vil ikke kunne gives tilladelse til, at kollegierne kan fritages for de øvrige regler, herunder reglerne om fastsættelse af husleje og det offentlige tilsyn. Tilladelse kan ikke forventes givet til andre end 4. maj-kollegierne og vil kun blive givet med virkning indtil udgangen af år Ved omdannelsen bliver ungdomsboliger til almene ungdomsboliger og ældreboliger til almene ældreboliger. Omdannelsen indebærer ingen ændringer i den personkreds, der er berettiget til at bebo de pågældende boliger. For så vidt angår lette kollektivboliger bliver de ved omdannelsen til almene ældreboliger, jf. 5, nr. 6, og boligernes oprindelige formål til brug for ældre, syge og svagelige bevares således. I stk. 4, foreslås, at selvejende ældreboliginstitutioner kan omdannes til almene boligorganisationer. Bestemmelsen i stk. 5, medfører, at kommunalbestyrelsen ved omdannelsen af en selvejende institution til en almen boligorganisation eller en afdeling heraf, indberetter godkendelsen af omdannelsen til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken meddeler herefter den almene boligorganisation, at tilsagn om offentlig støtte overføres på uændrede vilkår til den almene boligorganisation.

47 F. t. I. vedr. almene boliger m.v Viser der sig senere behov for at ændre disse omdannede boligers anvendelse, vil dette kunne ske, uden at der skal ske indfrielse af indestående finansiering og deraf følgende offentlige tab. Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler for omdannelsen, herunder hvorledes Landsbyggefonden inddrages i forbindelse med omdannelsen. Til 3 Bestemmelsen definerer begrebet almen familieboliger som boliger, der samtidig med kornrnunalbestyrelsens tilsagn er»mærket«som farnilieboliger. Endvidere omfatter fàrnilieboliger de boliger, der ved lovens ikrafttræden tilhørte et almennyttigt boligselskab, bortset fra ungdomsboliger, ældreboliger samt lette kollektivboliger. Dette medfører, at samtlige ældreegnede almennyttige boliger som udgangspunkt bliver til almene familieboliger ved boligselskabets omdannelse til en almen boligorganisation. Kommunalbestyrelsen kan dog indgå aftale med boligorganisationen om, at tidligere såkaldte klausulerede boliger fortsat anvises af boligorganisationen til ældre og personer med handicap, jf. nærmere bemærkninger til 51, stk. 4. Almene familieboliger kan endvidere tilvejebringes ved ombygning af almene ungdoms- og ældreboliger, der ikke kan udlejes til deres oprindelige formål. Disse boliger vil kunne ombygges enten med offentlig nybyggeristøtte for så vidt angår ungdoms- - boliger eller støtte fra Landsbyggefonden. Boliger, der ikke ved kommunalbestyrelsens tilsagn på skema-a tidspunktet er mærket som henholdsvis ungdoms- eller ældreboliger, bliver betragtet (automatisk mærket) som almene familieboliger. Endvidere er almene familieboliger boliger, der - i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af en almen boligorganisations erhvervelse af en eksisterende udlejningsejendom -, mærkes som sådan. Endelig kan almene familieboliger etableres ved, at kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde beslutter, at almene ungdoms- og ældreboliger fremover skal mærkes som almene farnilieboliger. Henset til den i forvejen meget fleksible mulighed, der er skabt for at leje ud til andre personkredse, bør dette som udgangspunkt kun ske rent undtagelsesvis, idet den boligmasse, der hidtil har været en del af boligforsyningen for en særlig gruppe, ikke bør indskrænkes, medmindre der ikke er behov for boligerne. Dette vil således kunne være tilfældet, hvis der ikke er efterspørgsel efter de pågældende boliger, og det vurderes, at dette forhold ikke vil ændre sig indenfor en længere periode. Til ß 4 Bestemmelsen definerer begrebet almene ungdomsboliger, som boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte»mærkes«som ungdomsboliger. Afmærkningen betyder, at almene ungdomsboliger skal udlejes til den berettigede personkreds, dvs. unge, der enten er under uddannelse eller har et socialt betinget behov. Almene ungdomsboliger kan desuden tilvejebringes ved ombygning af almene familie- og ældreboliger, som ikke kan udlejes til deres oprindelige formål. Endvidere bliver almene ungdomsboliger, der tilhørte et almennyttigt boligselskab ved lovens ikrafttrædelse, jf. 2, stk. 1, til almene ungdomsboliger ved boligselskabets omdannelse til en almen boligorganisation. Derudover vil almene ungdomsboliger kunne etableres ved, at eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner frivilligt omdannes til en almen boligorganisation. Ved omdannelse af selvejende lette kollektivboliginstitutioner og selvejende ældreboliginstitutioner til almene boligorganisationer eller afdelinger heraf kan der - hvis der ikke længere er efterspørgsel efter boligerne fra den berettigede personkreds- samtidig gives meddelse om tilsagn til ombygning til ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne afmærke eksisterende boliger, som erhverves af en almen boligorganisation, som ungdomsboliger i forbindelse med godkendelse af erhvervelsen. Endelig kan almene ungdomsboliger etableres ved, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutter, at boliger, der hidtil har været mærket som ældreboliger, fremover mærkes som ungdomsboliger, jf. nærmere herom i bemærkningerne til 3. Til 5 Bestemmelsen definerer begrebet almene ældreboliger, som boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte»mærkes«som ældreboliger samt ældreboliger, opført i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, der tilhører et almennyttigt boligselskab. Endvidere bliver lette kollektivboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab almene ældreboliger. Mærkningen som ældreboliger betyder,

48 3664 F vedr. almene boliger m.v. at boligerne skal udlejes til ældre og personer med handicap. Kommunale og amtskommunale ældreboliger omdannes automatisk til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger ved lovens ikrafttræden. Almene ældreboliger kan endvidere tilvejebringes ved ombygning af almene familie- og ungdomsboliger, som ikke kan udlejes til deres oprindelige formål. Der vil kunne ydes støtte hertil enten som nybyggeri for så vidt angår ungdomsboliger eller støtte fra Landsbyggefonden. Derudover vil almene ældreboliger kunne etableres ved, at eksisterende selvejende ældreboliginstitutioner omdannes til en afdeling af en almen boligorganisation. Der kan være tale om enten en nyoprettet boligorganisation med kun en afdeling eller en allerede eksisterende boligorganisation. Ved omdannelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner eller selvejende lette kollektivboliginstitutioner til almene boligorganisationer eller afdelinger af allerede eksisterende boligorganisationer kan der samtidig gives tilsagn til ombygning til almene ældreboliger. Endvidere er almene ældreboliger, boliger, der i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af en almen boligorganisations erhvervelse af en eksisterende udlejningsejendom, mærkes som ældreboliger. Endelig kan almene ældreboliger etableres ved, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutter, at boliger, der hidtil har været mærket som almene ungdomsboliger, fremover mærkes som almene ældreboliger, i lighed med det under 3 anførte. I stk. 2, og 3, defineres henholdsvis plejeboliger og servicearealer. Bestemmelserne svarer til ældreboliglovens 1, stk. 1, og 16 c. Til 9 6 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 5, stk. 1. Til 7-8 Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 5, stk Til 9 Bestemmelserne svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 2, stk. 3, og 4. Til J 10 Efter de eksisterende regler er der forskel på omfanget af beboernes indflydelse på driften, afhængig af hvilken organisationsform selskabet har. Det foreslås, at der skal være samme adgang til beboerindflydelse i alle almene boliger uanset på hvilken måde, de er organiseret. I de almennyttige andelsboligforeninger og andelsselskaber er medlemmer i dag den øverste myndighed og udøver denne gennem generalforsamlingen eller et valgt repræsentantskab. Der foreslås ikke ændret herpå. I selvejende almennyttige boligselskaber er kommunalbestyrelsen i dag selskabets øverste myndighed. Dette kan give problemer, når kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed med selskabet skal tage stilling til afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i sin egenskab af øverste myndighed. Endvidere harmonerer bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen er øverste myndighed dårligt med bestræbelserne på at øge beboernes indflydelse i de almennyttige boligselskaber. På denne baggrund er det i stk. 2, foreslået, at øverste myndighed i selvejende boligorganisationer er et repræsentantskab. Indførelse af et repræsentantskab betyder samtidig, at organisationen kan beslutte, om andre, herunder også kommunalbestyrelsen, skal kunne udpege repræsentanter til boligorganisationens øverste myndighed. I garantiselskaberne er generalforsamlingen, der består af garanterne, øverste myndighed, og beboerne har således ikke som udgangspunkt indflydelse i endsige flertal i det øverste selskabsorgan. Beboerdemokratiske synspunkter tilsiger, at beboerne bør have den afgørende indflydelse i organisationens øverste myndighed. Det foreslås derfor, at også i garantiorganisationer er øverste myndighed et repræsentantskab. Som en følge af forslaget foreslås det, at generalforsamlingen erstattes af en garantforsamling. Det foreslås, at øverste myndighed i selvejende almene boligorganisationer og i almene garantiorganisationer udøves gennem et valgt repræsentantskab. Ændringen vil således medføre, at der sker en udvidelse af beboernes adgang til at øve indflydelse. Bestemmelsen finder efter sin ordlyd anvendelse på såvel almene boligorganisationer som almene forretningsførerorganisationer. Til 11 Dels ud fra et synspunkt om i videst muligt omfang af skabe ensartede regler for de almene boligorganisationer, dels for at styrke beboernes indflydelse

49 Tillæg A (459) l I Folketingsåret foreslås det, at repræsentantskabet i en selvejende almen boligorganisation, en almen garantiorganisation og i en almen andelsboligorganisation består af organisationens bestyrelse samt mindst 1 repræsentant fra hver afdelingsbestyrelse. Den eksisterende lovgivning indeholder ikke bestemmelser om repræsentation i forretningsførerselskaber af beboere fra datterselskabernes bestyrelser og afdelinger. Som en følge af redegørelsen fra arbejdsgruppen om udvidelse af beboernes indflydelse i de almennyttige boligselskaber foreslås det, at i en forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab består repræsentantskabet af forretningsførerorganisationens bestyrelse og mindst én repræsentant for beboerne i datterorganisationer og de administrerede boligorganisationers bestyrelser. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 4. Til 12 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 4. Dog er det som følge af forslaget om ændring af øverste myndighed foreslået, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om indkaldelse til ordinær generalforsamling eller repræsentantskabsmøder, samt hvilke anliggender, der skal behandles på disse møder. På baggrund af forslaget orn, at generalforsamlingen erstattes af et repræsentantskab, er det foreslået, at vedtægter for en garantiorganisation skal indeholde bestemmelser om afholdelse af garantforsamling og indkaldelse hertil. Til 13 Det foreslås, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke kan vælges til en almen boligorganisations bestyrelse, medmindre den øverste myndighed - repræsentantskabet - har truffet en beslutning herom. Bestemmelsen skal ses som en naturlig følge af udvidelserne af beboernes indflydelse i de almene boligorganisationer. Såfremt et medlem af kommunalbestyrelsen vælges til organisationens bestyrelsen af de beboerdemokratiske organer, må den pågældende vælge mellem posten som medlem af enten organisationens bestyrelse eller kommunalbestyrelsen, medmindre repræsentantskabet træffer beslutning om, at medlemmer af kommunalbestyrelsen kan være repræsenteret. Det er hensigten at fastsætte administrative forskrifter om, at der ved nyvalg af bestyrelsesmedlemmer i örganisationsbestyrelsèr med kommunal repræsentation aktivt vejledes om retsvirkninger af en F vedr. almene boliger m.v. 459 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) kommunal repræsentation, herunder om hvad dette betyder (eller rettere ikke betyder) for den kommunale tilsynsforpligtelse samt om bestyrelsesansvaret, hvor der ikke vil være forskel på et kornrnunalbestyrelsesvalgt og et beboervalgt bestyrelsesmedlems selskabsretlige ansvar. I en kommende vejledning vil disse forhold blive beskrevet, herunder tillige organisationsforhold, fqrhold vedrørende beboerdemokrati mv., og i praksis vil den enkelte boligorganisation kunne udlevere et særtryk af det pågældende kapitel til de nye bestyrelsesmedlemmer. Til 14 Det foreslås, at hverken borgmesteren eller en kommunal embedsmand med tilknytning til det kommunale tilsyn kan være medlem af en almen boligorganisations bestyrelse. Herved undgås de særlige forhold, der er knyttet til borgmesterens status såvel som formand for kommunalbestyrelsen som daglig leder af den kommunale administration og dermed de embedsmænd, der varetager tilsynet med boligorganisationeme. Forslaget har sin baggrund i, at netop disse personer i alle væsentlige beslutninger, der vedrører den almene boligorganisation, vil være inhabile. At embedsmænd med tæt tilknytning til det kommunale tilsyn ikke må deltage i bestyrelsesarbejdet hænger sammen med, at inhabilitetsforhold i disse situationer vil være vanskelige at gennemskue, bla. fordi der ikke er den gennemsigtighed omkring deres arbejdsforhold, som der vil være vedrørende almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer. At borgmesteren ikke kan deltage i bestyrelsesarbejdet hænger sammen med, at det ikke kan udelukkes, at forvaltningens afgørelser i nogen grad kan. blive påvirket af det forhold, at forvaltningens daglige leder er medlem af organisationens bestyrelse. Derudover har borgmesteren som formand for kommunalbestyrelsen - og dermed som mødeleder og sagsfremstiller - en yderligere mulighed for at præge en sags fremstilling. Endelig forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at borgmesteren næsten til stadighed må indkalde en suppleant. Såfremt et medlem af bestyrelsen vælges som borgmester, må den pågældende udtræde af bestyrelsen. Til 15 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 3, stk. 4.

50 3666 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. Til 16 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 6, stk. 1, og 2. Som noget nyt stilles der dog også krav om, at der ikke kan ske ejerlejlighedsopdeling. Opdeling i ejerlejligheder er efter ejerlejlighedsloven kun mulig i private udlejningsejendomme, der erhverves med henblik på ombygning til ældreboliger. Til Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 17. Til 19 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 12, stk. 1. Til 20 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 12, stk Bestemmelsen indebærer, at ungdomsboliger tilhørende en selvejende institution, ældreboliger tilhørende en selvejede institution eller en pensionskasse og lette kollektivboliger tilhørende en selvejende institution, der omdannes til almene boligorganisationer, skal betale bidrag til organisationens dispositionsfond i lighed med andre boliger tilhørende en almen boligorganisation. Kommunale eller amtskommunale ældreboliger er ikke omfattet af reglerne for indbetaling til dispositionsfonden. Som en følge af, at generalfòrsarnlingen i garantiselskaber erstattes af et repræsentantskab, og garanternes indflydelse derfor indskrænkes til at vælge et mindretal af medlemmerne i boligorganisationens bestyrelse samt modtage en orientering om boligorganisationens virksomhed, foreslås det, som nævnt under 194, at garanterne inden den 1. januar 2000 kan forlange, at boligorganisationen indløser garantibeviserne. Dispositionsfondsmidier kan anvendes til indløsning af heraf. Til 21 I bestemmelsen præciseres, at der i organisationen etableres en byggefond, hvori indgår den friværdi, der opstår ved, at de enkelte afdelinger afdrager indestående prioriteter. Kommunale og amtskommunale ældreboliger er ikke omfattet af reglerne for indbetaling til byggefond. Til 22 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 6, stk. 3. Det foreslås, at de dannede boligorganisationer får mulighed for fælles kapitalforvaltning af de almene afdelingers midler. Til 23 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 16, stk. 1. Til 24 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 16, stk. 3. Til 25 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 13, stk. 1-3, samt i det væsentlige til ældreboliglovens 23, stk. 2, 4. pkt. Til 26 Efter de gældende regler i boligbyggerilovens 3 c, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen ikke godkende ejendomserhvervelse, såfremt erhvervelsen fuldt ud lånefinansieres. Som en følge af at kommunalbestyrelsen ikke længere er øverste myndighed i selvejende boligselskaber, har det været af afgørende betydning for de kommunale organisationer, at erhvervelse af eksisterende ejendomme ikke længere kan ske uden kommunalbestyrelsens godkendelse, uanset det sker med fuld lånefinansiering. Det foreslås derfor, at erhvervelse af eksisterende ejendomme i alle tilfælde kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Ved ejendomserhvervelse forstås såvel bebyggede som ubebyggede ejendomme. Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse af køb af boliger mærker disse som almene familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger. Forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal give meddelse inden 6 uger, såfremt erhvervelsen ikke kan godkendes, svarer til den gældende bestemmelse i boligbyggerilovens 3 c vedrørende låneoptagelse til finansiering af ejendomserhvervelse. Til 27 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 3 a.

51 F vedr. almene boliger m.v Til 28 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 3 b, stk. 1, og 2. Det foreslås dog præciseret, at Hypotekbanken afgør, hvorvidt den indestående finansiering kan blive indestående ved væsentlig forandring af ejendommen, samt at Hypotekbanken afgør, hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån. Til 29 Bestemmelsen svarer, med den under 26 foreslåede ændring, til boligbyggerilovens 3 c. Det præciseres, at for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger er det alene kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der kan udstede pantebreve. Til 30 Bestemmelsen svarer til ældreboliglovens 28. Det er foreslået, at tilbudspligten ikke skal gælde ved overdragelse til en anden afdeling indenfor samme almene boligorganisation eller ved overdragelse til anden almen boligorganisation. Til 31 Efter forslaget finder bestemmelserne i 28, stk. 2-3, tilsvarende anvendelse for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. Til 32 Bestemmelsen bemyndiger boligministeren til at fastsætte nærmere regler for de i 1, 2, 6-11, 13-14, 16, 19, 20, 23, 29 og 30 nævnte forhold. Det er hensigten at fastsætte regler om kapitalforhold, organisation, ejendomserhvervelse, -afhændelse, -forandringer og pantebrevsudstedelser m.v., i lighed med de administrative forskrifter, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed. Derudover vil blive fastsat regler om boligorganisationernes virksomhed m.v. Til 33 Som nævnt i de almindelige bemærkninger har en arbejdsgruppe om udvidelse af beboerdemokratiet i det almennyttige boligbyggeri afgivet en redegørelse den 19. oktober På baggrund af redegørelsen fra arbejdsgruppen indeholder lovforslaget en række forslag til, hvorle- des beboemes indflydelse i almene boligorganisationer kan øges. Andre af de forslag, som er indeholdt i redegørelsen, vil blive udmøntet administrativt i form af bekendtgørelser, f.eks. krav om opsigelsesvarsel i forretningsføreraftaler, frihed til i vedtægterne at fastsætte størrelse af repræsentantskab, frihed til valg af formand, indkaldelse af suppleanter samt disses adgang til bestyrelsesmøder, hvor stor stemmeprocent, der er nødvendig for at kræve urafstemning mv. Den foreslåede bestemmelse svarer til det forslag, som arbejdsgruppen er fremkommet med. Det foreslås således, at i en almen boligorganisation, herunder en almen forretningsførerorganisation og et alment andelsselskab, vælger den øverste myndighed alle eller flertallet i boligorganisationens bestyrelse. I de almennyttige selvejende boligselskaber har kommunalbestyrelsen i dag mulighed for at beslutte, at beboerne kun kan vælge én under flertallet af bestyrelsens medlemmer, såfremt andre har mulighed for at udpege medlemmer. Efter forslaget skal mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer fremover være beboere i boligorganisationen - i forretningsførerorganisationer og andelsselskaber skal mindst halvdelen være beboere i datterorganisationerne og de administrerede boligorganisationer. I de almennyttige boligselskaber, der er organiseret som garantiselskaber, vælger generalforsamlingen i dag - som øverste myndighed - (et mindretal af) selskabet bestyrelse. Som en følge af at øverste myndighed også i disse selskaber fremover foreslås erstattet af et repræsentantskab, foreslås, at garantforsamlingen i garantiorganisationer kan vælge et eller flere medlemmer til den almene boligorganisations bestyrelse. Endvidere foreslås det, at den øverste myndighed i den enkelte boligorganisation, herunder en forretningsførerorganisation, i sine vedtægter kan fastsætte, at andre, f.eks kommunalbestyrelsen, interesseorganisationer, fagforeninger mv., kan vælge medlemmer til boligorganisationens bestyrelse. Forslaget i stk. 2, svarer delvis til boligbyggerilovens 15, stk. 1, idet det dog præciseres, at enkelte medlemmer af boligorganisationens bestyrelse, kan afsættes før udløbet af de enkelte medlemmers funktionsperiode, hvis bestyrelsesmedlemmet ikke længere nyder tillid hos den/dem, der har valgt den pågældende. Dette svarer til den gældende retstilstand. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har efter forslaget - som den eneste undtagelse fra den almene boligorganisation - mulighed for at etablere almene boliger, idet denne adgang dog er begrænset til etablering af ældreboliger. For disse boliger foreslås, at

52 3668 F vedr. almene boliger m.v. der skal gælde tilsvarende regler om beboerdemokrati som for de almene boligorganisationers afdelinger. I dag finder alene lejelovens regler om beboerindflydelse anvendelse i de kommunale og amtskommunale ældreboliger. I det omfang der etableres ældreboligorganisationer, der udelukkende er tiltænkt svage og plejekrævende beboere, vil det kunne være vanskeligt at etablere et velfungerende beboerdernoknìti. Det foreslås på den baggrund i bestemmelsens stk. 3, at kommunalbestyrelsen i sådanne boligorganisationer kan beslutte, at beboerrepræsentanterne i boligorganisationens bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne delegere denne kompetence. Valget sker efter forholdstalsvalg, jf. lov om kommunernes styrelse 25. I disse boligorganisationer vil boligorganisationens bestyrelse helt eller delvist kunne varetage afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets funktioner. Til 34 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til det forslag som, den nævnte arbejdsgruppe er fremkommet med. Der er tale om en kodificering. Det vil således også i dag være muligt, at det er forretningsføreren, der forelægger budgettet, ligesom projekter i forbindelse med beslutning om forbedringsarbejder vil kunne forelægges af en tekniker. Derudover foreslås det i bestemmelsen i stk. 1, præciseret, at det er afdelingsmødet, der har kompetence til at afsætte afdelingsbestyrelsen og dens enkelte medlemmer. Endvidere foreslås det, at afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 5, pkt. Bestemmelsens ordlyd indebærer, at der i forbindelse med de omhandlede beslutninger ikke kan stemmes ved fuldmagt. Bestemmelserne i stk. 3, og 4, svarer i hovedsagen til bestemmelser i boligbyggerilovens 15, stk. 5, 6. pkt., og stk. 15. I bestemmelsens stk. 5, foreslås det, i lighed med hvad den nævnte arbejdsgruppe har foreslået, at et afdelingsmøde kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper. Med dette forslag er det tilstræbt at give beboerdemokratiet bedre muligheder for at fungere. Efter forslaget vil der være mulighed for yderligere at kunne decentralisere beslutninger, der vedrører mindre dele af en afdeling. Den enkelte boligorganisation og den enkelte afdeling kan således i vedtægterne og i forretningsordenen mv. fastsætte præcise regler, der tager højde for den enkelte boligorganisations forhold, herunder fastsætte helt præcise rammer for, hvordan en uddelegering skal foregå, således at unødige konflikter efterfølgende undgås. De emner, der vil kunne være behov for at få behandlet i mindre, decentrale enheder, vil eksempelvis kunne være spørgsmål om opgange, indgangspartier, udearealer, brugen af visse fælleslokaler mv. Det kan også være en genbrugsgruppe, en lokal tvgruppe, programpakkeudvalg, et husdyrsudvalg, en husordensgruppe mv. Bestemmelsen i stk. 6, svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 15. Til 35 Bestemmelsen svarer delvist til boligbyggerilovens 15, stk. 7, og 8. Til 36 Bestemmelsen svarer til det forslag, som den nævnte arbejdsgruppe er fremkommet med. Efter de gældende regler er det alene det årlige regnskab, der skal forelægges det ordinære afdelingsmøde til godkendelse. På dette ordinære afdelingsmøde skal driftsbudgettet for det kommende år for afdelingen, dvs. for det regnskabsår man på dette tidspunkt er midt i, ligeledes forelægges lejerne, men afdelingsmødet skal ikke godkende budgettet. Det foreslås, at afdelingsmødet godkender driftsbudgettet for afdelingen. Baggrunden for forslaget er, at godkendelse af afdelingens årsregnskab er bagudrettet, hvilket kun giver afdelingsmødet mulighed for at tage stilling til allerede foretagne dispositioner. Godkendelse af budgettet vil give afdelingsmødet mulighed for en mere reel indflydelse på afdelingens forhold. Det vil være op til det enkelte afdelingsmøde at fastsætte retningslinier for, hvor detaljeret afdelingsmødets godkendelse af budgettet skal være. Det vurderes, at det formentlig ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis det sker på et for detaljeret niveau. Ud fra praktiske hensyn har afdelingsbestyrelsen og organisationens administration således brug for et vist råderum for dispositioner og deraf følgende budgetreguleringer i årets løb uden påny at skulle forelægge budgettet til godkendelse på et ekstraordinært afdelingsmøde. Dette vedrører specielt vedligeholdelsesog fornyelsesforhold. Træffer afdelingsmødet principgodkendelse af budgettet, vil fornyet godkendelse kun være nødvendig, hvis den godkendte budgetramme ændres væsentligt, således at væsentlige ar-

53 F. t. I. vedr. almene boliger m.v bejder, der var forudsat gennemført, må opgives, eller lejen må forhøjes. Afdelingsmødet vil dog også kunne beslutte at vedtage et budget med en meget detaljeret fastsættelse af de enkelte budgetposter. Udover at godkende budgettet»rent«, vil budgettet kunne godkendes, men under forudsætning af at diverse forhold undersøges nærmere, eller at der vedtages en mindre budgetstigning end den forudsatte. Hvis maksimalt 25 pet. af afdelingsmødets fremmødte deltagere fremsætter krav om det, skal godkendelse ske ved urafstemning, jf. den foreslåede bestemmelse i 37, stk. 3. Opnås der ikke flertal for noget budgetforslag overhovedet, indbringes tvisten for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse, jf. 42. Dette svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 14. I øvrigt vil kommunalbestyrelsen altid kunne gribe ind, hvis de budgetterede udgifter ikke svarer til afdelingens reelle driftsudgifter, eller hvis de budgetterede udgifter ikke giver mulighed for at foretage de nødvendige vedligeholdelser og fornyelser, således at der er underbudgetteret. Efter forslaget afgør afdelingsmødet selv, om afdelingens årsregnskab skal godkendes af afdelingsmødet. Er dette tilfældet, vil det indebære, at der skal afholdes 2 afdelingsmøder i stedet for som i dag 1 ordinært afdelingsmøde om året. I sådanne tilfælde må afdelingsmødet samtidig tillige træffe beslutning om, på hvilket af disse afdelingsmøder der skal finde valg af afdelingsbestyrelse sted (valgmødet). Er der ikke valgt en afdelingsbestyrelse, skal budget og årsregnskab forelægges af boligorganisationens bestyrelse, hvilket svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 8. ger. Afdelingsmødet skal efterfølgende godkende afdelingsbestyrelsens beslutninger. I naturlig forlængelse af forslaget om, at afdelingsmødet skal godkende budgettet, foreslås det, at afdelingsmødet tilsvarende skal godkende arbejder og aktiviteter, der skal iværksættes. I forsøgsordningen om boligklagenævn har afdelingsbestyrelsen i de to forsøgsamter København og Århus mulighed for at beslutte, at der skal etableres en vagtordning for afdelingen. De denne kompetence må anses som en naturlig del af den mulighed, som afdelingsmødet får for at iværksætte forebyggende foranstaltninger mv., foreslås afdelingsmødets kompetence udvidet, således at kompetencen også omfatter disse forhold. Ansættelse af et vagtselskab sker ved boligselskabet. I praksis vil de udgifter, der er forbundet med de arbejder og aktiviteter, der træffes beslutning om, være indarbejdet i det budget, der skal godkendes af afdelingsmødet. Det vil således være hensigtsmæssigt, at drøftelsen og godkendelsen af, hvilke arbejder og aktiviteter, der skal igangsættes, sker på det afdelingsrnøde, hvor budgettet forelægges til godkendelse, som en del af budgetbehandlingen. Efter forslaget i stk. 2, overlades det ligeledes til afdelingsmødet at træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejde rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet. Bestemmelsen i stk. 3, svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 11. Til 38 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 10. Til 37 Bestemmelsen svarer til det forslag, som den nævnte arbejdsgruppe er fremkommet med. Efter de gældende regler er det afdelingsbestyrelsen, der inden for det godkendte driftsbudget, træffer afgørelse oin, hvilke vedligeholdelses- og fomyelsesarbejder, der skal udføres, driften og brugen af fælleslokaler i afdelingen, etablering af fritidsaktiviteter og lignende i afdelingen og iværksættelse af forebyggende arbejde rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet. Endvidere kan afdelingsbestyrelsen træffe beslutning om, at der skal udføres moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og bygningsændrin- Til 39 Bestemmelsen svarer delvist til boligbyggerilovens 15, stk. 6. Der henvises i øvrigt til den i 150 foreslåede bestemmelse om Byggeskadefonden. Til 40 Bestemmelsen svarer til det forslag, som den nævnte arbejdsgruppe er fremkommet med. Efter de gældende regler er det afdelingsbestyrelsen, der kan beslutte at ændre den husorden, selskabets ledelse forelægger. Forslaget om, at afdelingsmødet fastsætter en husorden for afdelingen, er en naturlig følge af bestræbelserne på at øge beboernes indflydelse.

54 3670 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. Til 41 Bestemmelsen svarer delvist til boligbyggerilovens 15, stk. 12. Til 42 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 15, stk. 14. Til 43 Det foreslås, at bestemmelserne vedrørende valg af afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde samt disse organers kompetence i 33, stk. 1, 34, stk. 1-3, og tilsvarende skal finde anvendelse for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. I kommunale og amtskommunale ældreboliger er der ikke valgt en organisationsbestyrelse på samme måde som i de almene boligorganisationer. I det omfang der af bestemmelserne er tillagt organisationsbestyrelsen en kompetence, udøves denne af kommunalbestyrelsen eller af amtsrådet. Til 44 Der foreslås, at boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om bl.a. beboerdemokrati, herunder valg til organisations- og afdelingsbestyrelse, disses virksomhed, afdelingsmøde, kompetenceforhold, herunder uddelering mv., i lighed med de regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed. Til 45 Bestemmelserne svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 7, stk. 1-6, samt til ældreboliglovens 18. Det er dog i stk. 4, præciseret, at reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler mv. gælder ved såvel lejeforhøjelser som lejenedsættelser. Endvidere er i stk. 7, præciseret, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2, og 5, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Til 46 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 7 a samt til ældreboliglovens 18 a. Til 47 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 9. Til 48 Bestemmelsen svarer med få redaktionelle ændringer til boligbyggerilovens 8 og 77, stk Til 49 Reglerne i kapitel 3 tager alene sigte på almene boliger, der ejes af almene boligorganisationer. I bestemmelsen foreslås, at 45, 46, stk. 1, 47 og 48, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, der ejes af kommuner eller amtskommuner. Til 50 Bemyndigelsen svarer til boligbyggerilovens 7, stk. 7. Til Bestemmelserne svarer i det væsentlige til bestemmelserne i boligbyggerilovens 14, 68, 76 a, og 79 samt ældreboliglovens 17. Almene familieboliger Det fremgår af 51, stk. 1, at almene familieboliger skal anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste, og som har behov for almene boliger af den pågældende art. Bestemmelsen svarer til, hvad der hidtil har været gældende med hensyn til anvisning af almennyttige lejligheder. Tidligere almennyttige boliger, der ved tilsagnet om offentlig støtte har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, bliver efter lovforslaget almene familieboliger og vil derfor også skulle udlejes efter føromtalte regler, dvs. med udgangspunkt i den almindelige venteliste. Kommunen har tilsvarende mulighed for anvisning hertil som til øvrige almene familieboliger og vil kunne anvise husstande, der har særligt behov for disse boliger. I forslagets 51, stk. 4, åbnes mulighed for, at den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om, at disse boliger anvises af boligorganisationen til ældre og personer med handicap. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det fundet hensigtsmæssigt, at de tidligere klausulerede boliger fortsat kan udlejes med fortrinsret for ældre og personer med handicap også uden en egentlig visitation af de boligsøgende som ved almene ældreboliger.

55 F vedr. almene boliger m.v I en bekendtgørelse vil der derfor blive åbnet mulighed for, at de pågældende boliger enten kan udlejes efter tilsvarende retningslinier, som gælder for ældreboliger eller, at de som hidtil kan udlejes med fortrinsret for ældre og handicappede - dvs. efter en særlig»ældreventeliste«. Lovforslaget indeholder som omtalt nedenfor bestemmelser om, at den almene boligorganisation kan udleje almene ungdomsboliger og almene ældreboliger til andre, såfremt de pågældende boliger ikke kan lejes ud til den berettigede personkreds. I lighed hermed er det i 51, stk. 5, foreslået, at den almene boligorganisation vil kunne udleje almene familieboliger til andre boligsøgende, såfremt boligerne ikke kan udlejes til boligsøgende på ventelisten. Bestemmelsen svarer til, hvad der hidtil har været gældende med hensyn til udlejning af almennyttige lejligheder. Det bemærkes, at boligsøgende i disse situationer har krav på, at udlejningen kan ske på almindelige vilkår, dvs. uden tidsbegrænsning. Almene ungdomsboliger Efter forslagets 52, stk. 1, skal almene ungdomsboliger af den almene boligorganisation udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor. Dette svarer til de regler, som i dag gælder for alle nyere ungdomsboliger. Herudover indeholder forslaget en række muligheder for at udleje almene ungdomsboliger til andre end den berettigede personkreds: Efter forslagets 52, stk. 3, kan den almene boligorganisation således udleje almene ungdomsboliger, som ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, til andre boligsøgende. Ved ledighed skal boligorganisationen påny søge at udleje de pågældende boliger til den berettigede personkreds. Det er herved forudsat, at den almene boligorganisation udlejer de pågældende boliger på en sådan måde, at de i videst mulige omfang er til rådighed for den oprindelige målgruppe. Boligorganisationen bør derfor som udgangspunkt forsøge at leje boligerne ud på tidsbegrænsede kontrakter. Hvis dette ikke er muligt, vil der kunne ske udlejning på almindelige vilkår. I begge tilfælde skal boligerne dog søges udlejet til den berettigede personkreds ved ledighed. Den almene boligorganisation kan herudover med kommunalbestyrelsen godkendelse udleje almene ungdomsboliger som almene familieboliger eller som almene ældreboliger, jf. forslagets 52, stk. 4. Udlejningen sker på de almindelige vilkår, som gælder for de pågældende boligtyper. Dette indebærer bl.a., at der indgås- lejekontrakter uden tidsbegrænsning. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de på- gældende boliger påny skal udlejes til den oprindelige målgruppe. Det forudsættes ved de sidstnævnte udlejninger, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende almene ungdomsboliger. Almene ungdomsboliger, som efter reglerne i 52, stk. 3, og 4, udlejes til andre end den oprindelige målgruppe, mister ikke deres mærkning som almene ungdomsboliger som følge af den ændrede anvendelse, ligesom eksisterende lån heller ikke skal indfries. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ungdomsboliger fremover skal mærkes enten som almene familieboliger eller som almene ældreboliger, jf. 3, nr. 5, og 5, nr. 9, samt bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser. I 53, stk. 3, er præciseret, at et eventuelt ungdomsboligbidrag, jf. 135, ikke bortfalder, såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter ophørt uddannelse på grund af særlige omstændigheder. Der er her tale om, at boligen fortsat lejes ud til en person fra den berettigede personkreds. Sker der derimod udsættelse af en opsigelse, fordi boligen ikke umiddelbart kan genudlejes til boligsøgende inden for den berettigede personkreds, bortfalder bidraget. Den pågældende beboer, der ikke længere tilhører den nævnte personkreds, kan således blive boende, men må betale en højere husleje som følge af, at ungdomsboligbidraget som nævnt bortfalder. Almene ældreboliger Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal efter forslagets 54, stk. 1, og 2, udlejes henholdsvis til ældre og personer med handicap og til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. For almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på den i forslagets 54, stk. 1, omhandlede målgruppe, dvs. ældre og personer med handicap, udøves anvisningsretten af kommunalbestyrelsen. Almene ældreboliger, der er iridrettet med særligt henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. 54, stk. 2, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. I disse tilfælde er det amtsrådet, som udøver anvisningsretten. Det bemærkes herved, at der er tale om samme personkreds, som hidtil har været omfattet af bistandslovens 112 (personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap). Kommunalbestyrelsen kan efter 55, stk. 1, overlade til den almene boligorganisation at forestå anvisningen af de almene ældreboliger, der er nævnt i 54, stk. 1.

56 3672 F vedr. almene boliger m.v. Derimod er der ikke hjemmel til, at amtsrådet kan overlade anvisningsretten til de i 54, stk. 2, nævnte boliger til den almene boligorganisation, som ejer de pågældende boliger. Bestemmelserne svarer til de nuværende regler om ældreboliger. Hvis almene ældreboliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, kan boligerne udlejes til andre boligsøgende, jf. 54, stk. 1, pkt., samt 55, stk. 2, og 3. Reglerne svarer til de ovenfor omtalte regler vedrørende udlejning af almene ungdomsboliger til andre boligsøgende, når der er udlejningsvanskeligheder. Almene ældreboliger, som efter de ovenfor nævnte regler udlejes til andre end den oprindelige målgruppe, mister ikke deres mærkning som almene ældreboliger som følge af den ændrede anvendelse, ligesom eksisterende lån ikke indfries. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboligeme fremover skal mærkes enten som almene familieboliger eller som almene ungdomsboliger, jf. 3, nr. 5, og 4, nr. 6, samt bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser. Hvad angår almene ældreboliger, som er indrettet til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, gælder den særlige regel, at disse kan udlejes til ældre og personer med handicap, såfremt de ikke kan udlejes til målgruppen, jf. forslagets 54, stk. 2, 2. pkt. Amtsrådet udøver her sin anvisningsret efter forhandling med kommunalbestyrelsen, og udlejningen sker på sædvanlige vilkår. Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan ske udlejning til andre boligsøgende, såfremt boligerne ikke kan lejes ud til ældre og personer med handicap. Ved ledighed skal boligerne igen søges udlejet til den berettigede personkreds. For almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune gælder regler, som svarer til de ovenfor beskrevne, herunder vedrørende udlejning til andre boligsøgende end den berettigede personkreds, jf. forslagets 57 og 58. Kommunale anvisnings- og godkendelsesordninger mv. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler træffe beslutning om, at den skal godkende overdragelse af almennyttige boliger. I 61 foreslås det nu, at ordningen kommer til at omfatte såvel almene familieboliger som almene ungdomsboliger. Efter boligbyggerilovens 14, stk. 6, gælder særlige regler om kommunal garanti i i forbindelse med anvisning af almennyttige boliger til flygtninge. Det er efter bestemmelsen en forudsætning, at overdragelsen er godkendt af kommunalbestyrelsen. Ud fra harmoniseringsønsker foreslås det i 62, at denne ordning kommer til at omfatte såvel almene familieboliger som almene ungdomsboliger. I 65 i lov om individuel boligstøtte defineres hvilke personer, der er omfattet af bestemmelsen. Der vil i en bekendtgørelse, jf. nedenfor, blive fastsat regler om, hvornår kommunalbestyrelsen kan afvise en boligsøgende. Reglerne vil blive ens for de i 61 og 62 omtalte godkendelsesordninger. I 64 foreslås, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i og Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om udlejning og anvisning, herunder kommunal anvisning til almene boliger. Boligministeren kan herunder fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn samt for særlige befolkningsgrupper. De regler, der fastsættes, vil i det væsentlige tage udgangspunkt i de regler, som i dag gælder for henholdsvis almennyttige boliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretsituationer (ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder). Til Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens c, 12, stk. 4, og 15,. stk. 6, 1. pkt. om vedligeholdelse og istandsættelse, 10 d, stk. 1-2 og stk. 4, 10 e, stk. 2, 7, 8 og 11, samt 10 f om forbedringer (råderet) og 11 om beboerindskud. Hvad særligt angår bestemmelserne om forbedringer (råderet) bemærkes, at der lovteknisk er sket en væsentlig forenkling af den eksisterende lovtekst, således at bestemmelserne nu kun indeholder de overordnede rammer på området. Boligministeren vil i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler, som udmønter disse rammer. De regler, som fastsættes, vil komme til at svare til de gældende lovregler på området. Det fremgår af 71, at boligorganisationen kan stille tilbagebetaling af beboerindskud helt eller delvist i bero, indtil indskud er modtaget fra en ny boligtager. Dette har sin baggrund i, at beboerindskuddet er en del af den oprindelige finansiering, og at der vil opstå en underfinansiering, hvis beboerindskuddet tilbagebetales inden et nyt er modtaget. Bestemmelsen svater til boligbyggerilovens 11. Det fremgår af 73, at boligorganisationen kan nedsætte beboerindskuddet, hvis den nye boligtag-

57 F vedr. almene boliger m.v ers indskud væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri. Finansieringen heraf tilvejebringes ved henlæggelser eller ved midler fra boligorganisationens dispositionsfond. Samtidig åbnes der for, at kommunalbestyrelsen kan garantere for indekslån, der optages med det formål at nedsætte beboerindskuddet i tidligere lette kollektivboliger. Det er en forudsætning, at beboerindskuddene væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri. Endvidere får kommunen adgang til på statens vegne at give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslånet. Indekslånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pet. af den endelige anskaffelsessum ved byggeriets opførelse. Ydelsesstøtten ydes på tilsvarende vilkår, som gælder for nybyggeri. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele indekslånet. Baggrunden for sidstnævnte bestemmelse er, at der i lette kollektivboliger er beboerindskud på op til 10 pet. af anskaffelsessummen - mod 2 pet. i nyere offentligt støttet byggeri. Disse meget store beboerindskud kan forringe konkurrenceevnen for tidligere lette kollektivboliger ined deraf følgende risiko for udlejningsvanskeligheder. I 74 er foreslået, at reglerne om vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning samt råderet finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, der ejes af kommuner og amtskommuner, bortset fra 68 om henlæggelser. Endvidere foreslås, at reglerne om beboerindskud, ligeledes finder tilsvarende anvendelse på disse boliger, bortset fra bestemrnelserne i 73, stk. 1, 2. pkt samt stk. 2, og 3, om finansiering af nedsættelse af beboerindskud. Til Bestemmelserne svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens samt Lovforslaget indebærer, som nævnt i de almindelige bemærkninger, at Boligselskabernes Landsbyggefond videreføres under betegnelsen Landsbyggefonden. Forslaget indebærer, at tidligere selvejende institutioner, der omdannes til almene boligorganisationer, også bliver omfattet af Landsbyggefonden. De tidligere selvejende institutioner bliver efter omdannelsen samtidig forpligtet til at betale bidrag til fonden i lighed med tidligere almennyttige boliger, såfremt byggerierne er taget i brug før den 1. januar 1970, jf Af 80 fremgår, at fonden som hidtil kan opkræve et løbende bidrag fra afdelinger, der er taget i brug fra den 1. januar 1970, og som har modtaget tilsagn! om offentlig støtte inden den 1. juli Det har hidtil været en betingelse, at opkrævningen er nødvendig til dækning af fondens udgifter til udbedring af ekstraordinære byggeskader. Set i lyset af de mange forskellige opgaver, fonden i dag varetager, er det ikke administrativt muligt at skelne mellem hvilke udgifter, der er udslagsgivende for, om der er behov for opkrævning. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at lempe denne regel, således at der alene stilles krav om, at opkrævningen skal være nødvendig for at dække fondens udgifter. I 84, stk. 2, er præciseret, at boligorganisationens tilgodehavende i fonden som følge af bidrag indbetalt i medfør af nedskrives med et beløb svarende til de beløb, som fonden har ydet til boligorganisationen i medfør af 87 (trækningsretten) samt med beløb, der overføres til den fælles moderniseringsfond og til landsdispositionsfonden, jf Som følge heraf er det i 84, stk. 3, foreslået, at ved boligorganisationens konkurs kan boligorganisationens tilgodehavende efter stk. 2, forlanges tilbagebetalt, såfremt konkursboets kreditorer ellers ikke vil kunne fyldestgøres. Det samme gælder tilgodehavender, der er opstået indtil konkursboet er sluttet. Sidstnævnte bestemmelse vedrører således den del af trækningsretten, som ikke er udnyttet. Endelig bemærkes, at almene ældreboliger, som ejes af kommuner og amtskommuner, ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 6. Til Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til boligbyggerilovens 35, stk Til 91 Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til boligbyggerilovens 36, stk Støtte fra landsbyggefonden kan ydes til alment byggeri, som er opført som sådant eller efterfølgende er omdannet til alment byggeri. Til 92 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 36, stk. 6. Såfremt beløbsrammen for 1996, hvorefter - landsbyggefonden kan yde tilskud til almennyttige boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter, ikke er anvendt, overføres beløbet til 1997 med henblik på anvendelse i almene boligafdelinger. For de overførte midler sker statens refusion med halvdelen. I

58 3674 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v. Til SS Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 36, stk Til Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 37, stk Til 97 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 39. Til S 98 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 52, stk. 2. Til 99 Perioden, hvori der kan ydes tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger, udløber ved udgangen af studieåret 1995/96. På baggrund af fortsat behov for den nuværende ordning foreslås, at perioden forlænges i yderligere 4 år, således at de ungdomsboliger, der har modtaget tilskud i studieåret 1995/96 efter boligbyggerilovens 73 a til nedbringelse af huslejen, fortsat får udbetalt tilskud til nedbringelsen af lejen i hvert af studieårene 1996/ /2000, uanset om boligerne er omdannet til almene ungdomsboliger eller fortsat er organiseret som selvejende institutioner. Det foreslås samtidig, at tilbagebetalingen af de særlige kriselån og henstandslån tilsvarende udsættes i yderligere 4 år. For at der allerede i 1. termin 1996 skal kunne udbetales tilskud, er det i 186 foreslået, at denne bestemmelse træder i kraft den 1. august Til 100 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 73 b. Bestemmelsen omfatter således både almene ungdomsboliger og de ungdomsboliger, der fortsætter som selvejende ungdomsboliginstitutioner. Støtte efter denne bestemmelse kan ydes såfremt udgifterne ikke dækkes ved erstatning, gennem forsikring eller ved, at der ydes støtte fra Landsbyggefonden efter 91, stk Til S 101 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 76 a. Til 102 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 73 b, stk. 10. Til 103 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 1 og ældreboliglovens 1, stk. 3. Til 104 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 55, stk. 1, og 2, 67, stk. 8-9, samt ældreboliglovens 21 a. Til 105 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til ældreboliglovens 1, stk. 1, og 2, samt 5 a, stk. 1. Det foreslås, at kommunerne ved siden af de almene boligorganisationer, vil kunne være byg- og driftsherre af almene ældreboliger. Desuden foreslås det, at amtskommunerne kan være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Amtskommunerne vil kunne overlade det til en kommune eller en almen boligorganisation at være bygog driftsherre af disse almene boliger. Dette medfører, at pensionskasser og initiativtagerne til selvejende institutioner vil kunne opføre ældreboliger, såfremt de danner en almen boligorganisation. Ældreboliger kan derudover opføres som kommunale eller amtskommunale finansierede boliger, hvilket vil sige boliger uden offentlig støtte. Til 106 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 58, stk. 2, og ældreboliglovens 15. Til 107 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 58, stk. 3, og ældreboliglovens 21, stk. 6. Til 108 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 5, stk. 2, 56, stk. 1, og 2, samt til ældreboliglovens 2, stk. 1. Det foreslås, at det i bestemmelsen medtages, at bygherren skal stille de fornødne krav til byggeriets arkitektoniske udformning. '

59 F vedr. almene boliger m.v Til 109 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 58, stk. 1. Det fremgår af den gældende ældreboliglov, at det gennemsnitlige bruttoetageareal inkl. fælles boligareal for boliger opført efter loven, ikke må overstige 67 rn2 for boliger i samme bebyggelse, opført af samme bygherre. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at reglen fraviges, såfremt ejendommens indretning gør det nødvendigt. Forslaget om, at der ikke fremover skal gælde en arealgrænse for ældreboliger er bl.a. begrundet i et forenklingshensyn, idet der i videst muligt omfang bør gælde samme regler for de enkelte boligtyper. Endvidere er der ikke ud fra økonomiske hensyn grundlag for at opretholde en rnaksirnurnsgrænse. Udgiftsrammen for etablering af ældreboliger er således fastsat som et vejledende rammebeløb pr. boligenhed, såfremt ældreboligbebyggelsens gennemsnitlige bruttoetageareal pr. bolig er på 56 rn2 og derover. Hertil kommer, at den gældende bestemmelse om maksimumarealer har givet anledning til fortolkningstvivl, idet den er blevet opfattet som en hindring for at tilvejebringe et størrelsesmæssigt mere varieret udbud af ældreboliger. Det foreslås, at boliger, der senest samtidig med tilsagnet»mærkes«som almene ungdomsboliger, ikke må overstige 50 M2. Med en arealgrænse på dette niveau vil der fortsat være mulighed for at etablere flerrumsboliger. Til 110 Bestemmelsen svarer til ældreboliglovens 3, stk. 1-4, og stk. 6, og 4. Til 111 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 59. Til 112 Bestemmelsen svarer til boligbyggenlovens 60. Til 773 Det foreslås, at der fastsættes en bestemmelse, der bemyndiger boligministeren til at fastsætte nærmere regler for de i 103, 104, samt nævnte forhold. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om regulering af bygge- og anlægsvirksomhed, almindelige bestemmelser for nybyggeri, boligernes udformning og indretning, forsikring og værdiansættelse i lighed med de regler, der i dag er fastsat for almen- nyttigt byggeri og boliger for ældre og personer med handicap. Til 114 Bestemmelsen præciserer, hvilke bestemmelser i kap. 8, der finder tilsvarende anvendelse for almene ældreboliger, som ejes af kommuner eller amtskommuner. Til 115 Bestemmelsen i stk. 1, svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 48, stk. 1, 67, stk. 2, 69 og ældreboliglovens 6, stk. 1,1. pkt. og stk. 2, 1. pkt. For at øge fleksibiliteten i det direkte støttede byggeri foreslås, at kommunalbestyrelsen bemyndiges til på statens vegne at meddele tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af almene ungdomsboliger til almene familie- eller ældreboliger. Som nævnt i de almindelig bemærkninger vil der i sådanne tilfælde ikke skulle ske indfrielse af indestående finansiering. På grund af den højere subsidieandel i ungdomsboliger, der har fået tilsagn efter den tidligere lovgivning, reduceres den statslige støtte på indestående finansiering til et niveau, der svarer til den støtte, der blev ydet til almennyttigt byggeri, opført på samme tidspunkt. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne undlade at reducere støtten, såfremt lejen vil overstige lejeniveauet for tilsvarende lejemål. Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere retningslinier for, hvornår kommunen med virkning for staten kan undlade at foretage fuld støttereduktion. Endvidere vil der for almene familieboliger, der indrettes i tidligere ungdomsboliger, skulle opkræves et beboerindskud svarende til beboerindskuddet i nybyggede almene boliger. Ombygning af almene familie- og ældreboliger vil ske med støtte fra Landsbyggefonden. Selvejende ungdomsboliginstitutioner vil udelukkende kunne blive ombygget med henblik på fortsat udlejning til unge og andre med særligt behov efter bestemmelsen i 100, mens der ikke er mulighed for at ombygge dem med henblik på udlejning til en anden personkreds. Noget sådant vil forudsætte, at den selvejende ungdomsboliginstitution omdannes til en afdeling af en almen boligorganisation. Selvejende ældrebolig- og lette kollektivboliginstitutioner vil ikke kunne ombygges med støtte, hverken efter de foreslåede bestemmelser eller efter de hidtil gældende regler. Støtte til ombygning af disse boliger vil dels forudsætte, at den selvejende institution omdannes til en almen boligorganisation, dels at Landsbyggefonden beslutter at yde støtte hertil.

60 3676 F vedr. almene boliger m.v. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til ældreboliglovens 6. Bestemmelsen i stk. 3, svarer til ældreboliglovens 5 b. Bestemmelsen i stk. 4, svarer i det væsentlige til ældreboliglovens 5a, stk. 2, og 3. Bestemmelsen i stk. 5, svarer til boligbyggerilovens 48, stk. 2, 67, stk. 3, og ældreboliglovens 6, stk. 4. Dette indebærer, at ledige boliger, hvortil der er givet tilsagn i medfør af stk. 3, medregnes i opgørelsen hos den kommune, der ejer eller har indgået driftsoverenskomst med plejehjemmet. Til 116 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til boligbyggerilovens 48, stk. 3, 67, stk. 4, og ældreboliglovens 6, stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til boligbyggerilovens 48, stk. 4, 67, stk. 5, og ældreboliglovens 6, stk. 6. Til 117 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 53 a og ældreboliglovens 16 a. Til 118 For så vidt angår almene familie- og ældreboliger svarer bestemmelsen til boligbyggerilovens 32, 70, stk. 1, ældreboliglovens 7, stk. 1, og 16, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås således, at almene boliger finansieres med 91 pet. indekslån (IS35), 7. pet. kommunal eller amtskommunal grundkapital og 2 pet. beboerindskud. Som noget nyt foreslås det, at almene ungdomsboliger finansieres efter samme regler. Efter gældende regler finansieres ungdomsboliger med 93 pet. indekslån og 7. pet. kommunal grundkapital, idet der ikke betales beboerindskud. Der henvises i øvrigt til de særlige regler for almene ungdomsboliger, hvorefter boligtagere i disse boliger kan modtage ungdomsboligbidrag til nedsættelse af beboerbetalingen, jf Til 119 Bestemmelsen svarer til ældreboliglovens 6, stk. 1, 1. pkt. Til 120 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til boligbyggerilovens 30 og 42. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til boligbyggerilovens 42, stk. 2. Til 121 Bestemmelsen svarer til ældreboliglovens 13. Samtidig foreslås, at der gælder samme regler for forrentning og tilbagebetaling mv. af den kommunale og amtskommunale grundkapital som for Landsbyggefondens grundkapitallån. Til 122 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 46. Til 123 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 45. Til 124 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til boligbyggerilovens 32. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til boligbyggerilovens 47. Til 723 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 33 og 71. Til 126 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 34. Til 127 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 51, 72 b, pkt., samt ældreboliglovens 10. Til 128 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 53 og foreslås nu også at omfatte almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. Til 129 Bestemmelsen var hidtil fastsat i boligbyggerilovens 49, stk. 3, og 72, stk. 2, samt ældreboliglovens 9, stk. 3. Det foreslås, at beboernes andel af ydelsesbetalingen på indekslånet i lighed med de eksisterende regler for almennyttigt byggeri og ældreboliger bliver fastsat til 1,978 pet. af den regulerede hovedstol halvårligt. Herved fastsættes ydelsesbetalingen for almene ungdomsboliger ligeledes til 1,978 pet., hvil-

61 F vedr. almene boliger m.v ket er en stigning i forhold til den gældende ydelsesbetaling for ungdomsboliger, der i dag er på 1,290 pet. Denne stigning modsvares dog af det ungdomsboligbidrag, der er omtalt i bemærkningerne til Til 130 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til boligbyggerilovens 49, stk. 4, og 72 c, stk. 3, samt ældreboliglovens 9, stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til boligbyggerilovens 49, stk. 5, og 72 c, stk. 1, samt ældreboliglovens 9, stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, svarer til boligbyggerilovens 49, stk. 1, 72, stk. 1, og ældreboliglovens 9, stk. 1. Bestemmelsen i stk. 4, svarer til boligbyggerilovens 49, stk. 2, 72, stk. 4, og ældreboliglovens 9, stk. 2. Til 131 Bestemmelsen svarer til ældreboliglovens 6, stk. 3. Til 132 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 52, stk. 1. Til 133 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 62. Til 134 Efter 50 og 72 c, stk. 2, i boligbyggeriloven kan boligministeren bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau. Efter ældreboliglovens 9, stk. 6, er det overladt til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om betalingsophør for så vidt angår ældreboliger. Det foreslås nu ud fra et harmoniseringssynspunkt, at denne adgang til at standse udbetalingen af støtte fremover tillægges boligministeren for alle almene boliger. Til 135 Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på statens vegne kan give tilsagn om et særligt ungdomsboligbidrag til almene ungdomsbo- liger, såfremt boligerne bebos af unge under uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede finansiering af almene ungdomsboliger, hvor beboerbetalingen forhøjes fra 1,290 pet. til 1,978 pet. af den regulerede bogførte hovedstol. Dette indebærer, at lejen i en almen ungdomsbolig vil blive forhøjet svarende til den øgede beboerbetaling. Forslaget om ungdomsboligbidrag tilsigter at modvirke heraf følgende lejeforhøjelse, såfremt boligen beboes af en boligtager, der tilhører den berettigede personkreds. Tilhører beboeren ikke den berettigede personkreds, suspenderes ungdornsboligbidraget, indtil ungdomsboligen igen udlejes til en person fra den berettigede personkreds. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 130. Til 136 Det foreslås, at ungdomsboligbidraget fastsættes til et fast beløb pr. bolig svarende til den øgede leje, jf. bemærkningerne til 135. Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler for beregningen af ungdomsboligbidrag. Det er hensigten at tage udgangspunkt i et ungdomsboligbidrag for 1997 i størrelsesordenen 290 kr. pr. måned for en et-rums bolig. Ungdomsboligbidraget vil blive reguleret for hvert finansår efter nettoprisindekset, således at bidraget på tilsagnstidspunktet skulle svare til den øgede leje. Ungdomsboligbidraget agtes gradueret således, at ungdomsboligbidraget for lvs-rums boliger og 2-rums boliger fastsættes til henholdsvis 1,4 og 1,8 gange bidraget til en etrums bolig. Dette svarer til de gældende støtteregler om fastsættelsen af det vejledende rammebeløb ved etablering af ungdomsboliger. Det årligt fastsatte ungdomsboligbidrag, som knyttes til tidspunktet for tilsagnsgivningen (Skema A), reguleres med 75 pet. af stigningen i nettoprisindekset. Dette svarer til de gældende regler for udbetaling af ydelsesstøtte, idet ungdomsboligbidraget i denne forbindelse opfattes som et tillæg til den almindelige ydelsesstøtte. Reglerne for den samlede støtte til de almene ungdomsboliger (ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag) foreslås således reguleret svarende til gældende regler for udbetaling af ydelsesstøtte. Det foreslås, at ungdomsboligbidraget ydes med virkning fra begyndelsen af indekslånets 2. termin, idet den første termin er afdragsfri. Det bemærkes, at såfremt den effektive beboerbetaling (beboerbetalingen på lånet med fradrag af ungdornsboligbidraget) bliver mindre end beboerbetalingen efter den nugældende ordning, vil boligmi-

62 3678 F vedr. almene boliger m.v. nisteren efter bestemmelsen i 138 kunne bringe ungdomsboligbidraget til ophør helt eller delvist. Til 137 Det foreslås, at Hypotekbanken udbetaler det samlede ungdomsboligbidrag direkte til den almene boligorganisation umiddelbart før den halvårlige termin. Som grundlag for udbetalingen skal den almene boligorganisation, som skal modtage ungdomsboligbidraget, udfærdige en specificeret opgørelse af udlejningsomfanget til den berettigede personkreds. Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om udbetalingsproceduren. Det er herunder hensigten at fastsætte, at udlejningen til den berettigede personkreds opgøres i hele måneder. Opgørelsen skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor og fremsendt til Hypotekbanken gennem kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Det foreslås i stk. 2, at Hypotekbanken samtidig med udbetalingen af ungdomsboligbidraget til den almene boligorganisation kan opkræve den kommunale andel af ungdomsboligbidraget hos kommunalbestyrelsen. Til 138 Det foreslås, at boligministeren kan beslutte, at betalingen af ungdomsboligbidraget bringes helt eller delvist til ophør, såfremt der sker en forbedring i ejendommens økonomi eller andre ændrede forhold for byggeriet, herunder at der sker en stigning i det almindelige lejeniveau. Til 139 Det foreslås, at staten får refunderet 20 pet. af udgifterne til ungdomsboligbidraget fra kommunen. Denne bestemmelse svarer til refusionen af ydelsesstøtte, jf. bemærkningerne til 130, stk. 4. Til Med lov nr af om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om individuel boligstøtte, lov om leje og lov om boligbyggeri (Plejeboliger m.v.) blev der i 1, nr. 12, fastsat regler om tilskud til etablering og ombygning af servicearealer, jf. bemærkningerne til definitionen af servicearealer i 5, stk. 3. Bestemmelserne i svarer til ovennævnte lov nr , nr. 12, ( 16 d, 16 e og 16 f). Efter de gældende regler kan almennyttige boligselskaber ikke være bygherre på servicearealer. Dels ud fra et ønske om at skabe ensartede regler, dels for at give de bygherrer, der i dag står bag de nuværende institutioner, mulighed for fortsat at kunne være bygherre på servicearealer, foreslås det, at udover kommunen og amtskommunen kan også almene boligorganisationer være bygherre på servicearealer. Til 143 Det foreslås, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de i 115, 131, stk. 2, 136, 137, 140 og 142 nævnte forhold. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om tilsagnsgivning, finansiering og garanti, grundkapital, beboerbetaling og ydelsesstøtte i lighed med de regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 om støttet byggeri med senere ændringer. Endvidere vil der blive fastsat regler om ungdomsboligbidrag og servicearealer. Til Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 62 a. Samtidig åbnes mulighed for at yde støtte til forsøg og udredningsvirksomhed, hvor det almene byggeri vurderes i sammenhæng med det øvrige boligmarked. Til Bestemmelserne svarer i det væsentlige til b i boligbyggeriloven. Ved lovens ikrafttræden afløses det støttede byggeri af den almene bolig, og det foreslås derfor, at fra denne dato kan forsøgsbyggeri i lighed med det øvrige støttede byggeri kun opføres af en almen boligorganisation. I 146 videreføres den eksisterende bestemmelse i boligbyggerilovens 54. Der er i perioden mulighed for at yde støtte til indtil boliger. I perioden 1. januar 1997 til 31. december 1998 vil der således kunne ydes støtte til almene boliger med fradrag af det antal boliger, hvortil der er ydet støtte i medfør af boligbyggerilovens 54. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om forsøgsbyggeri i lighed med de regler, der gælder i dag. Til Bestemmelserne svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 62 b. Efter forslaget omfatter Byggeskadefonden alt byggeri, der opføres med støtte efter denne lov, al-

63 F. t. 1. vedr. almene boliger m.v I ment byggeri samt almene kommunale- og amtskommunale ældreboliger. Endvidere foreslås det, at Byggeskadefonden fortsat omfatter nybyggeri af private støttede andelsboliger, der opføres med støtte efter lov om boligbyggeri 63. Endelig foreslås, at bestemmelserne også omfatter det byggeri, der hidtil har været omfattet af Byggeskadefonden. Det vil sige selvejende ungdomsbolig-, ældrebolig- og lette kollektivboliginstitutioner, der er opført med støtte efter boligbyggeriloven efter den 31. juni 1986, eller efter ældreboligloven, og som ikke er omdannet til alment byggeri. Til Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 62 e, 62 f og 62 c. Til Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 62. d, stk. 1, og 2, og 62 g. Til 157 Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændrin:" ger til boligbyggerilovens 62 h, stk Bestemmelsen i boligbyggerilovens 62 h, stk. 4, foreslås ikke overført til den nye lov, idet bestemmelsen må anses for overflødig under henvisning til, at Byggeskadefonden betaler samtlige ydelser på de her omhandlende lån. Til ff Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens 62 d, stk. 3, og 62 j. Til 160 Det foreslås i lighed med de gældende regler at bemyndige boligministeren til at fastsætte nærmere regler for de i 151, stk. 2, 153, stk. 2-4, 154, stk. 1, 155, og 156, stk. 3, og 5. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om fondens vedtægter, 5-års eftersyn, skadedækning og indtægter, herunder opkrævning af bidrag, i lighed med de regler, der i dag er fastsat i bl.a. bekendtgørelse nr. 677 af 7. oktober 1991 om skadedækning fra Byggeskadefonden med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 463 af 15. juni 1992 om 5-års eftersyn i det statslige byggeri med senere ændringer. Til Bestemmelserne i svarer til boligbyggerilovens I bestemmelsen i 161 foreslås formuleringen ændret i forhold til boligbyggerilovens 84. Dette skyldes, at der er foretaget en ændring af lov om social bistand, således at daghjem og dagcentre ikke længere anses for at være institutioner. Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring i kredsen af institutioner mv., der er omfattet, men alene tale om en sproglig ændring af hensyn til, at der fortsat skal kunne etableres de nævnte daghjem og dagcentre. Det er således hensigten, at der fortsat med hjemmel i bistandsloven skal kunne etableres de samme institutioner mv. i tilknytning til almene bebyggelser. Det vil sige kommunale daginstitutioner, daghjem og dagcentre samt amtskommunale rådgivningscentre for børn og unge, særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicap, døgninstitutioner for børn og unge, svangre- og mødrehjem, forsorgshjem og institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Det er en forudsætning, at de omhandlede lokaler etableres som en selvstændig afdeling, enten ved en matrikulær udskillelse eller en ejerlejlighedsopdeling. I det omfang de omhandlede lokaler tilvejebringes ved lejemål i det almene byggeri, er det erhvervslejemål, og lejen fastsættes efter bestemmelserne i erhvervslejeloven. Til f164 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 18, stk. 1, samt ældreboliglovens 22. Det følger af kommunalretlige grundsætninger, at for ældreboliger, der opføres og drives af kommuner eller amtskommuner, skal disse som offentlige myndigheder naturligt påse, at de omhandlede boliger drives forsvarligt, herunder at de af denne lovs regler, der finder anvendelse for kommunale og amtskommunale almene ældreboliger, overholdes. Dette følger således af det forhold, at kommunen eller amtskommunen er ejer, hvorfor der ikke er behov for en udtrykkelig tilsynsbestemmelse. For så vidt angår de ældreboliger til fysisk eller psykisk handicappede, som amtskommunen overlader til kommunen at være byg- og driftsherre for, følger det endvidere af de kommunalretlige regler, at kommunen som ejer ligeledes påser, at disse boliger drives forsvarligt, herunder at de af denne lovs reg-

64 3680 F vedr. almene boliger m.v. ler, der finder anvendelse på de pågældende boliger, overholdes. Til 165 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 18, stk. 2, og 5, samt til ældreboliglovens 22, stk. 1, 3. pkt. Til 166 Bestemmelsen svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens 90, stk. 2. Til 167 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 13, stk. 4. Til 168 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 18, stk. 6. Til 169 Det foreslås, at der fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i nævnte forhold. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om tilsyn i lighed med de regler, der i dag er fastsat i bl.a. bekendtgørelse nr. 99 af 4. februar 1992 om almennyttig boligvirksomhed med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 158 af 5. marts 1992 om udlejning af almennyttige boligselskabers boliger med senere ændringer bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 om støttet byggeri med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 433 af 22. juni 1987 om vedligeholdelse og istandsættelse af almennyttige boligselskabers boliger med senere ændringer. Til 170 Bestemmelsen svarer til boligbyggerilovens 80. Til 171 Bestemmelsen svarer til ældreboliglovens 30. Til 172 Det foreslås, at der fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse, således at boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om Ungdomsboligrådets og Ældreboligrådets sammensætning og arbejdsopgaver. Som følge af at amtskommunerne har fået mulighed for at etablere ældreboliger, foreslås, at amtskommunerne bliver repræsenteret i Ældreboligrådet. Til 173 Det foreslås, at Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning) varetager den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier i lighed med de regler, der gælder for det almennyttige byggeri. Hypotekbanken har i dag kun kompetence vedrørende den kasse- og regnskabsmæssige administration af ydelse af lån, tilskud eller garantier. Det foreslås, at Hypotekbankens kompetence udvides i lighed med, hvad der netop er gennemført for offentlig byfornyelse og boligforbedring. Dette skal ses i sammenhæng med, at Hypotekbanken allerede har den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning, og det i praksis er Hypotekbanken, der, som den umiddelbart administrerende myndighed, modtager henvendelser fra støttemodtagere, kommuner, realkreditinstitutter mv. vedrørende nødlidende sager. Hypotekbanken varetager i den forbindelse sagsbehandlingen, men den manglende kompetence medfører i en række tilfælde, at Hypotekbanken er nødt til at forelægge sagerne for Boligministeriet til endelig afgørelse. Udgangspunktet for Hypotekbankens sagsbehandling er at varetage de samlede offentlige interesser i støtteperioden i forbindelse med udbetaling af tilskud, tilbagesøgning af lån, afvikling af garantier samt ved forhandlinger om nødlidende sagsforhold. Med henblik på at opnå en situation, hvor Hypotekbanken som et naturligt led i bankens ressortområde, kan varetage disse interesser, foreslås det, i lighed med hvad der er gennemført vedrørende byfornyelse, at Hypotekbanken overdrages den fulde efterfølgende administrative kompetence. Det forudsættes ved en overførsel af kompetencen, at administrationen fremover kommer til at bygge på Hypotekbankens generelle principper til varetagelse af statens interesser, hvorefter Hypotekbanken skal søge at hindre, at staten lider tab på lån, garantier for lån eller eventuelle tilskud, der udbetales på ukorrekt grundlag. Kompetenceoverførslen vil endvidere betyde, at Hypotekbanken vil kunne anvende muligheden i tekstanmærkning 50 til 7 på finansloven til på statskassens vegne at kunne indgå i realitetsforhandlinger om hel eller delvis afskrivning af fordringer i nødlidende sagsforhold, uden at spørgsmålet forinden skal forelægges Finansudvalget.

65 Tillæg A (461) 홢 I. l 1 l. Folketingsåret Til ' Bestemmelserne svarer i det væsentlige til boligbyggerilovens a samt ældreboliglovens 32. Til 177 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til boligbyggerilovens 89 a, stk. 2, og 4. I stk. 2, foreslås det, at give boligministeren mulighed for efter forhandling med finansministeren at fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sagerne. Til Bestemmelserne svarer i det væsentlige til 16, stk. 2, 56 a, og i boligbyggeriloven samt til 17, stk. 8, 29, 31 og 33 i ældreboligloven. Af 16, stk. 2,2. pkt., i boligbyggeriloven fremgår, at boligministeren kan meddele Boligselskabernes Landsbyggefond legitimation til at foretage en omprioritering, såfremt et pålæg herom ikke efterkommes inden en fastsat frist. Denne adgang foreslås erstattet af en ordning, hvorefter boligministeren kan bemyndige Hypotekbanken til at varetage denne opgave, jf Dette svarer til de gældende regler vedrørende påbudt omprioritering i boligbyggerilovens 56 a. Til Bestemmelserne vedrører ikrafttræden og overgangsregler mv. Ved det vedtagne lovforslags ikrafttræden ophæves dels lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 4. august 1995 med senere ændringer, bortset fra kapitel 10 samt 7 a, stk. 1, 56, 56 a, 58, stk. 1,2, og 4, 59,60,62 k, 72 d, 74,76 a, 93, stk. 1, nr. 6, og 94, stk. 2, dels lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 5. september 1995 med senere ændringer, bortset fra 29, stk Lov om boligbyggeri samt bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, bevarer dog deres gyldighed, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter denne eller tidligere love om boligbyggeri. Lov om boliger for ældre og personer med handicap samt bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, bevarer deres gyldighed, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller F vedr. almene boliger m.v. 461 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) en pensionskasse, og som har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter loven. Dette medfører, at der ikke sker ændringer i regelsættene vedrørende de selvejende institutioner eller pensionskasser, der ejer ældreboliger, og som vælger ikke at blive omdannet til en almen boligorganisation. Bestemmelser vedrørende støttede private andelsboliger ophæves ikke, og der vil således fortsat kunne ydes offentlig støtte i medfør i boligbyggeriloven. til opførelse af disse boliger. Ved lovforslagets ikrafttræden omdannes alle almennyttige boligselskaber automatisk til almene boligorganisationer og alle almennyttige boliger, herunder almennyttige ungdoms- ældre- og lette kollektivboliger, til almene boliger. Der sker ingen ændringer i den indestående finansiering, idet allerede meddelte tilsagn overføres til den almene boligorganisations afdelinger på uændrede vilkår. Endvidere omdannes alle kommunale og amtskommunale ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, automatisk til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger, idet finansiering forbliver indestående, ligesom der ikke ændres i støtte vilkårene. Dette indebærer kun få reelle ændringer i relation til de kommunale og amtskommunale ældreboliger, som der er redegjort for i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Ved beregning af den 5-års periode, der er nævnt i 65, stk. 4, indgår den periode, hvor ordningen har været i kraft i det tidligere almennyttige boligselskab. Det er hensigten i en bekendtgørelse, at fastsætte nærmere regler om proceduren for omdannelse af henholdsvis almennyttige boligselskaber, kommunale og amtskommunale ældreboliger samt selvejende institutioner til almene boligorganisationer. Ved lovforslagets ikrafttræden videreføres Boligselskabernes Landsbyggefond som Landsbyggefonden. Fondens virke og de økonomiske forhold ændres ikke herved. Medlemskredsen øges imidlertid som følge af de kommunale og amtskommunale almene ældreboliger og i takt med, at selvejende institutioner omdannes til almene boligorganisationer. Bestemmelsen i 192 svarer til boligbyggerilovens 95. Bestemmelsen i 193 relatere sig til boligbyggerilovens 5, stk. 1. Som en følge af, at garanternes indflydelse i de almennyttige garantiselskaber indskrænkes ved forslaget dels om ændring af øverste myndighed, dels om garantemes repræsentation i organisationens bestyrelse, foreslås det, at enhver garant inden 3 år fra lovens ikrafttræden kan forlange, at selskabet over-

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. Lovbekendtgørelse nr. 341 af 13. april 2007 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. Herved bekendtgøres lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, med de ændringer,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. Lovbekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. Herved bekendtgøres lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005, med de ændringer,

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. september 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. september 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. september 2010 1. september 2010. Nr. 1040. Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. Herved bekendtgøres lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Vedtægter for AL2bolig

Vedtægter for AL2bolig Vedtægter for AL2bolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er AL2bolig Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.

Læs mere

Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Lejerbo Stevns Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Stevns kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål VEDTÆGTER for Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Møllevænget & Storgaarden. Boligorganisationen har hjemsted i Randers Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

Vedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus

Vedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus Vedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST J.nr. 135088-000603 HQ/CBD 2. maj 2014 VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE ALMENE UNGDOMSBOLIGINSTITUTION RANDERS SPORTS COLLEGE Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions

Læs mere

Bilag til delegationsplan oktober tilsyn med støttet byggeri (lov om almene boliger m.v.)

Bilag til delegationsplan oktober tilsyn med støttet byggeri (lov om almene boliger m.v.) Bilag til delegationsplan oktober 2008 - tilsyn med støttet byggeri (lov om almene boliger m.v.) 1. Anvisning Ad 1.1 Den almene boligorganisation skal efter Byrådets bestemmelse stille indtil hver fjerde

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED

VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED 1 VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED Navn, Hjemsted og formål Boligorganisationens navn er Postbudenes Alderdomshjems Selvejende Byggevirksomhed. Stk. 2. Boligforeningen

Læs mere

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter for Bomiva Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Vedtægter Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1 Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Kapitel 4 Afdelingernes ledelse 5 Kapitel 5

Læs mere

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk Vedtægter Indhold Kapitel 1 - Navn, hjemsted og formål... 2 Kapitel 2 - Medlemskab og kapitalforhold... 2 Kapitel 3 - Boligorganisationens ledelse... 2 Repræsentantskabet... 2 Bestyrelsen... 4 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. LBK nr 884 af 10/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 15. marts 2015 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2011-4674 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns

Læs mere

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens

Læs mere

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab Vedtægter for Silkeborg Boligselskab SILKEBORG, DEN 23. APRIL 2014 INDHOLD KAPITEL 1: Navn, hjemsted og formål 1. side 3 3. side 3 KAPITEL 2: Medlemskab og kapitalforhold 4 side 3 KAPITEL 3: Boligorganisationens

Læs mere

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing F. Boligselskab Stk. 2. Dets hjemsted er Nykøbing F. 2 Nykøbing F. Boligselskab er

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER. Vedtægter Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe.

Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Vedtægter for Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte

Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte I medfør af 67, stk. 7, og 75 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 20. august 1993, som ændret senest

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Side 1 Vedtægter for Boligselskabet Blåbjerg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Blåbjerg. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Varde Kommune. Stk. 3.

Læs mere

Vedtægter. for RANDERS ARBEJDERES BYGGEFORENING AF 1874

Vedtægter. for RANDERS ARBEJDERES BYGGEFORENING AF 1874 Vedtægter for RANDERS ARBEJDERES BYGGEFORENING AF 1874 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Randers Arbejderes Byggeforening af 1874. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte

Læs mere

Vedtægter. Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 10. juni 2010 Ændret den 12. juni 2013

Vedtægter. Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 10. juni 2010 Ændret den 12. juni 2013 Vedtægter 2013 Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 10. juni 2010 Ændret den 12. juni 2013 Vedtægter for Svendborg Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby Vedtægter for Boligselskabet Domea Låsby Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Domea Låsby. Boligorganisationen er en datterorganisation af Domea s.m.b.a. Stk.

Læs mere

29. marts 2012 - FMM. Lov om almene boliger markeret for regler om selvejende institutioner.docx

29. marts 2012 - FMM. Lov om almene boliger markeret for regler om selvejende institutioner.docx 1 Lov om almene boliger markeret for regler om selvejende institutioner LBK nr 884 af 10/08/2011 Gældende (Almenboligloven) Offentliggørelsesdato: 12-08-2011 Socialministeriet Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri

Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri LBK nr 903 af 18/08/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2011-4871 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN ALMENE BOLIGORGANISATION FAVRSKOV BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER FOR DEN ALMENE BOLIGORGANISATION FAVRSKOV BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER FOR DEN ALMENE BOLIGORGANISATION FAVRSKOV BOLIGSELSKAB Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Favrskov Boligselskab. Boligorganisationen har hjemsted og virke kun

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen AAB

Vedtægter for Boligforeningen AAB Vedtægter for Boligforeningen AAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB. Boligforeningen AAB er grundlagt den 12. marts 1912 og er senest drevet under navnet

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR «Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR Vedtægter For Boligforeningen Fredensbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen Fredensbo Stk. 2. Organisationen har hjemsted i

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. LBK nr 1278 af 18/11/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2014-393 Senere

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Almenbos navn er Almenbo. Stk. 2. Almenbo har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen (herefter kaldet

Læs mere

SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER

SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER SKRIV DOKUMENTETS TITEL HER EVT. UNDEROVERSKRIFT HER Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Himmerland Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Frederiksberg almennyttige Boligselskab Forretningsfører: DAB Frederiksberg almennyttige Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn

Læs mere

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste. VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Randers Boligforening af Side 1 af 16

VEDTÆGTER. for. Randers Boligforening af Side 1 af 16 VEDTÆGTER for Randers Boligforening af 1940 Side 1 af 16 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Randers Boligforening af 1940. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers

Læs mere

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter Lyngby Boligselskab 2014 Vedtægter for Lyngby Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Lyngby Boligselskab. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

ODINSGAARD VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ODINSGAARD HORSENS

ODINSGAARD VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ODINSGAARD HORSENS ODINSGAARD VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ODINSGAARD HORSENS 1 2 3 Kapitel I. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Andelsboligforeningen Odinsgaard. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation VEDTÆGTER For Den almene boligorganisation BOLIGSELSKABET AF 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Boligselskabets navn er Boligselskabet af 2014. 1. Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 2. Selskabet

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 2. Repræsentantskabet består af organisationens. For Boligselskabet af 1943 i Vojens

Vedtægter. Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 2. Repræsentantskabet består af organisationens. For Boligselskabet af 1943 i Vojens Vedtægter For Boligselskabet af 1943 i Vojens Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1943 i Vojens. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening

Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening 1 Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Smede- og Maskinarbejdernes Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Almenbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter

Vallensbæk Boligselskab. Vedtægter Vallensbæk Boligselskab Vedtægter 2010 Vedtægter for Vallensbæk Boligselskab Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Vallensbæk Boligselskab. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Byggeforening. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Ringbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Glostrup Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger BEK nr 1299 af 15/12/2009 Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2009-666 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Vedtægter for Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Guldborgsund

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. LBK nr 119 af 01/02/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 17. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2019-837 Senere ændringer

Læs mere

Vedtægter for Boligorganisationen Munkegård

Vedtægter for Boligorganisationen Munkegård Vedtægter for Boligorganisationen Munkegård Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligorganisationen Munkegård. Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ungdomsboliginstitution

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ungdomsboliginstitution BEK nr 720 af 13/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-374 Senere

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Vedtægter for Hadsten Boligforening

Vedtægter for Hadsten Boligforening Vedtægter for Hadsten Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Søndergade 35 8370 Hadsten 1. Boligorganisationens navn er Hadsten Boligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Favrskov Kommune.

Læs mere

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB.

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde - 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Stk. 1. Den almene boligorganisations navn er: Arbejdernes Andels-Boligforening. Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Holstebro Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Socialt Boligbyggeri i Odense. Vedtægter

Socialt Boligbyggeri i Odense. Vedtægter Vedtægter Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Socialt Boligbyggeri i Odense. Organisationen har hjemsted i Odense kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.

Læs mere

Vedtægter for Tønder Andelsboligforening

Vedtægter for Tønder Andelsboligforening Vedtægter for Tønder Andelsboligforening maj 2014 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1...3 Navn, hjemsted og formål...3 Kapitel 2...3 Medlemskab og kapitalforhold...3 Kapitel 3...3 Boligorganisationens ledelse...3

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune.

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune. V E D T Æ G T E R for Den selvejende almene ældreboliginstitution Birthe Marie Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Den selvejende almene boliginstitutions navn er Birthe Marie. Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for administrationsorganisationen BOVIA. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Administrationsorganisationens navn er Bovia.

Vedtægter for administrationsorganisationen BOVIA. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Administrationsorganisationens navn er Bovia. Vedtægter for administrationsorganisationen BOVIA Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Bovia. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Kolding Kommune. 2. Administrationsorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Ringkøbing- Skjern Boligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

A/B GUDENÅ. Vedtægter

A/B GUDENÅ. Vedtægter A/B GUDENÅ Vedtægter Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er A/B Gudenå, Randers. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

V E D T Æ G T E R. For A N S A G E R B O L I G F O R E N I N G. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

V E D T Æ G T E R. For A N S A G E R B O L I G F O R E N I N G. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål V E D T Æ G T E R For A N S A G E R B O L I G F O R E N I N G Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Ansager Boligforening. Foreningen er stiftet den 22.2.1952. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Vedtægter for Plus Bolig.

Vedtægter for Plus Bolig. ~ bohjus n r du vil leje ~ Vedtægter for Plus Bolig. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Plus Bolig. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010 Vedtægter Boligselskabet AKB, København 2010 Vedtægter for Boligselskabet AKB, København Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet AKB, København med

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/ VEDTÆGTER 2008 2012 Vedtægter.indd 1 21/05/12 10.42 Vedtægter For Arbejdernes Andels Boligforening: Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels Boligforening A.M.B.A.

Læs mere

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger I medfør af 14, 31 og 95 i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 394 af 2. maj 2006, samt 44 og 75 i lov om almene

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet

Vedtægter for Boligselskabet Vedtægter for Boligselskabet Kildegårdsparken Administrator: DAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Boligselskabet Kildegårdsparken Boligorganisationen er medlem af DAB. Boligselskabet

Læs mere

Vedtægter for Vivabolig

Vedtægter for Vivabolig Vedtægter for Vivabolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Administrationsorganisationens navn er Vivabolig a.m.b.a. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2. Administrationsorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Kristiansdal

Vedtægter for Boligforeningen Kristiansdal 1 Vedtægter for Boligforeningen Kristiansdal Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Kristiansdal. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Odense Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. Boligselskabet Stevns

Vedtægter. Boligselskabet Stevns Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Administrator: DAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er. Selskabet er et lokalt selskab og oprettet som datterselskab af DAB. er en almen

Læs mere

Vedtægter for Vivabolig

Vedtægter for Vivabolig Vedtægter for Vivabolig Kayerødsgade 43 9000 Aalborg Tel. 9630 9460 E-mail: mail@vivabolig.dk www.vivabolig.dk Vedtægter for Vivabolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse. 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse. 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. VEDTÆGTER 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Gladsaxe Kommune. Stk. 3. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Vivabolig

Vedtægter for Vivabolig Vedtægter for Vivabolig Vesterbro 23 Postbox 213, 9100 Aalborg Tel. 9630 9460 E-mail: mail@viva-bolig.dk www.viva-bolig.dk Vedtægter for Vivabolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens

Læs mere