Modning af model til styrkelse af den kommunale indsats til voldsudsatte. Indsatsbeskrivelse version 0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modning af model til styrkelse af den kommunale indsats til voldsudsatte. Indsatsbeskrivelse version 0"

Transkript

1 Modning af model til styrkelse af den kommunale indsats til voldsudsatte Indsatsbeskrivelse version 0

2 Modning af model til styrkelse af den kommunale indsats til voldsudsatte januar 2022 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet 16. maj 2022 Download eller se rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Side 1 af 24

3 Indhold Introduktion... 2 Baggrund for indsatsmodellen... 3 Udviklings- og investeringsprogrammet... 3 Den faglige problemstilling... 3 Kort om indsatsmodellens vidensgrundlag... 4 Indsatsmodellens otte kerneelementer... 4 Indsatsmodellens målgruppe... 5 Indsatsmodellens kerneværdier... 6 Organisatoriske og faglige forudsætninger for indsatsen... 7 Koordineret samarbejde mellem aktører... 7 Relationsopbygning mellem voldsudsat og fagprofessionel... 8 Borgerforløb... 8 Opsporing af og kontakt med voldsudsatte personer... 9 Fokus på at den voldsudsatte erkender volden Afdækning af borgerens situation, risikovurdering og etablering af sikkerhedsplan Spejling i andres oplevelser Aktivering af positivt netværk omkring den voldsudsatte Målrettet understøttelse af borgerens mestrings- og handlekompetencer Samtaleforløb i grupper Opfølgning og afslutning Kompetenceudvikling Voldsfaglig viden og kompetencer Opsporing Risikovurdering Gruppeforløb Forudsætninger for kompetencer Forandringsteori for indsatsen Implementeringsforudsætninger Bilag Referenceliste Side 1 af 24

4 Introduktion I denne indsatsbeskrivelse introduceres den model for styrkelse af den kommunale indsats til voldsudsatte, som 3-4 kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen skal videreudvikle og modne i perioden Arbejdet med at udvikle en model for en styrket indsats til voldsudsatte er finansieret af Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet. Formålet med initiativet er at modne en indsats, der skal styrke den kommunale indsats til voldsudsatte, der ikke opsøger hjælp eller ikke får den rette støtte angående deres voldsproblematik, så disse mennesker i højere grad bliver identificeret og tilbudt hjælp. Skønt vold i nære relationer er udbredt og kan have alvorlige konsekvenser for de involverede, er opsporingen af og hjælpen til voldsudsatte i kommunalt regi fortsat begrænset. Indsatsmodellen til voldsudsatte er blevet udviklet på baggrund af en gennemført screening om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer 1. Modellen er vurderet som fagligt velbegrundet, efterspurgt af kommunerne og i et vist omfang realistisk i afprøvning og drift. Den foreløbige omkostningsvurdering viser, at implementering af modellen kan medføre ekstraomkostninger for kommunerne, selv om en del af målgruppen allerede i dag modtager hjælp og støtte i andre kommunale tilbud. Det forventes, at modellen kan udgøre et alternativ til, og være forebyggende for, krisecenterophold og dermed reducere omkostninger for kommunerne, fordi en ambulant indsats er billigere end et døgntilbud. På lang sigt er målet, at voldsudsatte, der i dag ikke får den rette støtte og/eller som ikke opsøger hjælp: i højere grad identificeres tilbydes hjælp sikkerhedsvurderes accepterer hjælp tidligere i deres voldsproblematik. Implementeringen og den videre udvikling af modellen vil ske i et tæt samarbejde mellem de deltagende kommuner og Socialstyrelsen. Denne indsatsbeskrivelse (version 0) er et arbejdsredskab som løbende i projektperioden skal udvikles og tilpasses og som ligger til grund for at modne indsatsen i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, VIVE og 3-4 projektkommuner i perioden VIVE står for løbende evaluering og indsatsmodellen tilpasses undervejs af Socialstyrelsen i samarbejde med VIVE og projektkommunerne ud fra de erfaringer, der kommer i løbet af udviklingsarbejdet. Indsatsbeskrivelsen redegør indledningsvist for indsatsens målgruppe og organisatoriske og faglige forudsætninger for indsatsen og dernæst følger en foreløbig beskrivelse af indsatsen herunder formål og indsatsens kerneelementer. Indsatsens primære aktiviteter er opsporing af voldsudsatte, afklaring, og risikovurdering, samtaleforløb i grupper, afslutning og opfølgning. Kommunerne arbejder med socialfaglige 1 Rambøll 2020, Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer, Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen og Rambøll, 2020: Modelbeskrivelse: Indsats til kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen. Side 2 af 24

5 tilgange og eventuelle redskaber, der understøtter opsporing, risikovurdering og samtaleforløb i grupper. Baggrund for indsatsmodellen Udviklings- og investeringsprogrammet Modningsprojektet Styrkelse af den kommunale indsats til voldsudsatte er en del af aftalen om Udviklings- og investeringsprogrammet (UIP) 2022 (se link til bilag nederst). Formålet med UIP strategien er at sikre et målrettet og systematisk udviklingsarbejde på det sociale område, hvor de afsatte ressourcer anvendes effektivt og hensigtsmæssigt til gavn for de socialt udsatte borgere og for samfundet. I Socialstyrelsens Drejebog for strategi for udvikling af den sociale indsats. er den fasemodel, som sociale indsatser i UIP udvikles under beskrevet yderligere. Fasemodellen består af fire faser: en screeningsfase, en modningsfase, en afprøvningsfase og en udbredelsesfase. Dette projekt er i modningsfasen. Formålet med modningsfasen er at færdigudvikle og definere indsatsen, så den er klar til at blive systematisk afprøvet i afprøvningsfasen. I modningsfasen skal screeningsfasens prototype udvikles til en samlet og færdig indsatsbeskrivelse, hvis kerneelementer er testet i og tilpasset til praksis. Den faglige problemstilling Det skønnes, at ca kvinder og mænd udsættes for fysisk partnervold i Danmark, samt at ca. 3,9 pct. af danske kvinder og 1,2 pct. af danske mænd hvert år oplever sig udsat for psykisk partnervold. Vold i nære relationer er en alvorlig problematik, der ofte foregår over lang tid og er vanskelig at bryde ud af. Volden har ofte store konsekvenser for den voldsudsatte person og eventuelle børn. National forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem fysisk partnervold og dårligt helbred, tristhed, søvnbesvær og ængstelse. International forskning peger desuden på en sammenhæng mellem psykisk vold og forekomsten af blandt andet angst, depression, PTSD og psykosomatiske sygdomme. I familier, hvor børn indgår, er barnets overværelse af vold ligeledes ødelæggende for et positivt selvbillede hos barnet, og overværelsen bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Udover psykiske og sociale konsekvenser for den voldsudsatte, kan der være risiko for at volden eskalerer og bringer den voldsudsatte i fare. Partnerdrab er den største hovedtype af drab i Danmark og tre fjerdele af ofrene for partnerdrab er kvinder. I perioden blev 298 kvinder og 78 mænd dræbt af deres nuværende eller tidligere partner. Det svarer til 56 pct. af alle drab på kvinder og ni pct. af alle drab på mænd i den periode 2. Det må antages, at vold i nære relationer er en væsentlig problematik for en del borgere i alle landets kommuner. Voldsudsatte kan have andre sociale problemer ud over voldsudsættelsen og kan derfor have kontakt med kommunen i forskellige sammenhænge. 2 Thomsen et al. 2019: Homicide in Denmark i Forensic Science International: Synergy, s Side 3 af 24

6 Med indsatsmodellen vil opsporingen af og hjælpen til voldsudsatte borgere i kommuner blive styrket med en ambulant voldsfaglig indsats til målgruppen. Kort om indsatsmodellens vidensgrundlag Indsatsen er baseret på otte kerneelementer, der blev identificeret i en screeningsrapport om kvinder og mænd, som er udsat for vold i nære relationer, og på baggrund af denne, blev der udviklet en indsatsmodel til voldsudsatte. Begge blev udgivet i Rapporten er baseret på litteratur om virkningsfulde elementer i indsatsen mod vold i nære relationer, undersøgelser og interviews med nordiske NGO er, tilbud og kommuner. Det betyder, at de otte kerneelementer tager udgangspunkt i socialfaglige og psykologiske tilgange, metoder og indhold i håndtering af sager om vold i nære relationer, der har en gavnlig virkning for voldsudsatte, så de kan opnå et liv uden vold. Indsatsmodellens otte kerneelementer Indsatsmodellen består af et forløb for voldsudsatte, der er eller som kommer i kontakt med kommunen. Forløbet omfatter de otte kerneelementer, der blev udviklet på baggrund af screeningens resultater. I nærværende modningsprojekt er det de seks kerneelementer opsporing, sikkerhedsvurdering, aktivering af netværk, mestrings- og handlekompetencer, erkendelse af volden og spejling, der modnes. De to kerneelementer om koordineret samarbejde og relationsopbygning er forudsætninger for hele indsatsens forløb og modnes ikke i nærværende projekt. Mange kommuner har organiseret sig på en måde, så de har et velfungerende samarbejde og mestrer relationsopbygningen. I dette modningsprojekt forudsættes derfor, at kommuner allerede koordinerer borgerforløb og at relationsopbygning mellem fagprofessionel og borger er en alment udbredt tilgang i mødet med borgeren. De otte kernelementer er vist i figuren nedenfor. Side 4 af 24

7 Figur 1 de otte kerneelementer Kerneelementer Kort beskrivelse Modnes ja/nej Hvornår i forløbet Koordineret samarbejde Fokus på at koordinere på tværs af relevante kommunale og eksterne aktører nej løbende Relationsopbygning Fokus på at skabe tryghed i relationen mellem de voldsudsatte og fagprofessionelle nej løbende Opsporing Fokus på integreret og rutinemæssig opsporing af vold ja opstart Erkendelse af volden Fokus på, at den voldsudsatte erkender volden ja løbende Risikovurdering Kontinuerligt fokus på sikkerhed ja løbende Spejling Fokus på spejling i fx andres historier og oplevelser ja gruppeforløb Aktivering af netværk Fokus på at aktivere gavnlige relationer, fx gennem lokalsamfundsinddragelse, aktiv brug af eksisterende netværk mm. ja løbende, gruppeforløb Mestrings- og handekompetencer Fokus på den voldsudsattes ressourcer, styrker og handlemuligheder ja løbende, gruppeforløb Indsatsmodellens målgruppe Modningsprojektets målgruppe er mænd og kvinder over 18 år, der er udsat for vold i nære familie- og/eller partnerrelationer, og som ikke tager ophold på et kvinde- eller mandekrisecenter. Indsatsen er særligt fokuseret på voldsudsatte, som enten er eller kommer i kontakt med kommunen, fx angående andre problematikker end vold. Det vil dog også være muligt for borgere, som ikke allerede er i kontakt med kommunen, at henvende sig direkte med henblik på at deltage i det kommunale forløb. Andre instanser, så som øvrige kommunale afdelinger, politi og sundhedsvæsnet, som har kontakt til voldsudsatte borgere, der ønsker forløbet, kan også henvende sig. Side 5 af 24

8 Tabel 1 - Socialstyrelsens definition af vold i nære relationer Vold i nære relationer Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet. Eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer (Socialstyrelsen, 2018). Nære relationer Socialstyrelsen afgrænser nære relationer til personer i familien, hjemmet eller tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, uanset om de er samboende. Derudover omfatter nære relationer også omsorgs-, kæreste- og familierelationer, både biologiske og ikke-biologiske (Rambøll, 2020). Vold omfatter fysisk, psykisk, seksuel, materiel, økonomisk og digital vold og stalking. Målgruppen af voldsudsatte, som har behov for indsatsen, kan være meget heterogene. Den kan fx omfatte voldsudsatte voksne med eller uden børn, voldsudsatte som enten har brudt med den voldelige relation eller stadig er i den voldelige relation, voldsudsatte med andre samtidige sociale problematikker (som fx misbrug), voldsudsatte med psykiske eller somatiske lidelser eller funktionsnedsættelse, voldsudsatte som har været udsat for forskellige former for vold (fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk og materiel vold), voldsudsatte som har levet med vold i kortere eller længere tid eller voldsudsatte personer med dansk eller anden etnisk baggrund. Før en borger visiteres til og tilbydes et gruppeforløb, skal borgerens situation afklares for at sikre, at borgeren er i målgruppen for indsatsen. I den forbindelse kan der blive behov for at kommunerne, eventuelt i samarbejde med Socialstyrelsen og VIVE, udvikler en række inklusions- og eksklusionskriterier. Indsatsmodellens kerneværdier Ud over indsatsmodellens otte kernelementer bygger modellen på tre kerneværdier, som afspejler en recovery- og rehabiliterende tilgang. Kerneværdierne danner et grundlæggende og tværgående fundament for kerneelementerne. Kerneværdierne virker retningsanvisende for alle elementer i den indsats, voldsudsatte borgere modtager, og udgør det værdimæssige grundlag, fagprofessionelle skal have med sig, når de leverer indsatsen. De tre kerneværdier er: De fagprofessionelle omkring den voldsudsatte arbejder ud fra et integreret fokus på tillid, fortrolighed og sikkerhed. Det er vigtigt, at der kontinuerligt arbejdes med tryghed i den professionelle relation mellem den fagprofessionelle og borgeren, og at der tages de nødvendige sikkerhedsmæssige tiltag. De fagprofessionelle understøtter et fokus på borgerens ressourcer og handlemuligheder. Det har en positiv virkning for voldsudsatte, når de inddrages som Side 6 af 24

9 en aktiv medspiller og når tilrettelæggelsen af den faglige indsats tager udgangspunkt i borgernes behov, styrker og ønsker. De fagprofessionelle arbejder med den voldsudsatte i en individuelt tilrettelagt indsats, hvor den faglige indsats tager højde for borgerens eventuelle samtidige og komplekse problemstillinger. Der tilrettelægges en koordineret indsats for borgeren, hvor alle relevante aktører inddrages. Organisatoriske og faglige forudsætninger for indsatsen Koordineret samarbejde mellem aktører Det koordinerede samarbejde i kommunen er en væsentlig forudsætning for at borgeren får den rette indsats, men er ikke i fokus for modningen i nærværende projekt. Kerneelementet koordineret samarbejde Koordinering af samarbejdet mellem kommunens aktører i enkeltsager og på tværs af sektorer, så voldsudsatte personer rettidigt modtager den rette hjælp fra de rette instanser, og så koordineringen bidrager til, at indsatsen til den voldsudsatte bliver effektiv og målrettet. Voldsudsatte personer kan ofte have samtidige problemstillinger, som har betydning for, hvordan den voldsudsatte kan hjælpes ud af volden, og hvordan der evt. støttes op om andre problemstillinger, der kan være relateret til beskæftigelsessituation, forældrerolle eller misbrug mm. 3. For at en indsats til voldsudsatte er effektiv og målrettet, er det væsentligt, at koordinering i den enkelte sag sker på tværs af sektorer og mellem forskellige aktører internt i kommunen. Det er vigtigt at have blik for borgerens samlede situation, og ikke alene selve voldsproblematikken, samt at tage afsæt i borgerens håb, drømme og ressourcer. En helhedsorienteret afdækning og indsats kan være med til at reducere de barrierer, der kan stå i vejen for en vellykket indsats. Koordinering i praksis Hvordan der helt præcist koordineres, vil afhænge af den enkelte kommunes lokale organisering, dog er der følgende redskaber og forhold, der med fordel kan anvendes i koordineringen. En handleplan for borgerens forløb, hvor der tages stilling til en koordineret sagsbehandling ift. borgerens behov for hjælp og støtte. En plan for borgerens fortsatte udvikling ved afslutning på en indsats kan med fordel udarbejdes. Retningslinjer, der beskriver rollefordeling og ledelsesansvar både i egen organisation og mellem sektorer, og som beskriver arbejdsgange i organisationen for sager om vold i nære relationer, så medarbejdere, der møder eller opsporer voldsudsatte borgere i 3 Rambøll (2020): Modelbeskrivelse: Indsats til kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.5). Side 7 af 24

10 forskellige dele af kommunens indgange, kender støttemuligheder for borgeren og ved, hvortil de skal henvise og koordinere. Etablering af en borgerrettet tovholderfunktion, som varetages af en socialfaglig medarbejder i tilknytning til forvaltningsmyndighedens kompetenceområde. Relationsopbygning mellem voldsudsat og fagprofessionel I nærværende modningsprojekt er relationsopbygning en forudsætning for at indsatsen kan varetages, men er ligesom koordineret samarbejde ikke blandt de kerneelementer, der skal modnes. Kerneelementet relationsopbygning Opbyg en god relation og tillid mellem voldsudsatte personer og fagprofessionelle i indsatsen for at sikre, at den voldsudsatte kan åbne op omkring sin situation og kan indgå konstruktivt i indsatsen. En god relationsopbygning mellem voldsudsatte personer og fagprofessionelle kan have afgørende betydning for den indledende opsporing og for borgerens erkendelse af volden og er dermed en forudsætning for en virksom indsats. Det er derfor et afgørende kerneelement, der bør have et vedvarende fokus før, under og efter et afsluttet forløb og ved opfølgning på den voldsudsattes situation. For en vellykket relationsopbygning mellem de fagprofessionelle og voldsudsatte personer, er viden om vold i nære relationer og de dynamikker, der kan være tilstede ved voldsudsættelse helt centralt. Blandt andet fordi vold er et tabubelagt emne, har nogle voldsudsatte ikke erkendt den voldelige relation, de har været i eller fortsat er i. Derudover taler mange voldsudsatte personer første gang om volden, når de retter henvendelse til fagprofessionelle eller opspores via kontakt til andre aktører. I mødet med de fagprofessionelle er det afgørende, at voldsudsatte ikke møder fordomme eller mistillid og en del af relationsopbygningen handler om, at den voldsudsatte person føler sig lyttet til og mødes af anerkendelse omkring den specifikke voldssituation. At opbygge tillid ved anerkendelse af den voldsudsatte persons situation handler blandt andet om at kunne forstå de modsatrettede følelser af kærlighed, frygt og afhængighed, der kan være til den voldsudøvende, og som er almindelige følelser, når mennesker er udsat for vold i nære relationer. Borgerforløb I forløbets start opspores den voldsudsatte borger, borgerens situation og behov afdækkes, der foretages en risikovurdering og udarbejdes en sikkerhedsplan. Når borgerens situation er afdækket, foretages der en samlet vurdering af det videre forløb, herunder om et gruppeforløb er det rette tilbud til borgeren. Dette kan gøres ved hjælp af inklusions- og eksklusionskriterier og eventuelle matchingskriterier mv. Efterfølgende tilbydes borgeren mulighed for at deltage i et samtaleforløb i grupper med henblik på at opnå et liv uden vold. Gruppeforløbet er det centrale tilbud i indsatsen. Side 8 af 24

11 Aktiviteter Hvis der er enkelte borgere, som har behov for rådgivning og samtaler, men hvor et gruppeforløb ikke er egnet, kan der tilbydes individuelle samtaleforløb. Der følges op på forløbet før det helt afsluttes. Under hele forløbet koordineres borgerens sag med andre relevante parter i og uden for kommunen. Ligesom koordinering er afgørende gennem hele forløbet er det også vigtigt, at der etableres gode relationer mellem de fagprofessionelle og den voldsudsatte borger. Derudover er erkendelse af volden og risikovurdering elementer, der løbende kræver opmærksomhed. I nedenstående figur 2 er forløbet for borgere skitseret. Figur 2 - Indsatsens borgerforløb med aktiviteter Forløbets start Forløbets slutning Koordinering og relationsopbygning Opsporing og kontakt Afdækning af borgerens situation, risikovurdering og etablering af sikkerhedsplan Gruppeforløb med kerneelementer om erkendelse, spejling, aktivering af netværk og mestrings- og handlekompetencer Opfølgning og afslutning Individuelt samtaleforløb Opsporing af og kontakt med voldsudsatte personer Dette kerneelement er væsentligt for indsatsen til voldsudsatte og er et af de seks kerneelementer, der skal modnes i nærværende projekt. Kernelementet opsporing Etablering af en praksis hvor kommunale medarbejdere integrerer en rutinemæssig og dialogbaseret opsporing af voldsudsatte personer, så voldsudsatte tilbydes hjælp, før volden intensiveres eller eskalerer. Det første skridt i indsatsen til voldsudsatte personer er at få kontakt med borgere, der er udsat for vold. Da voldsudsatte sjældent selv søger hjælp angående voldsproblematikken og ofte forsøger at skjule volden, fx fordi de er bekymrede for ikke at blive troet på, er det særdeles vigtigt at integrere en rutinemæssig og dialogbaseret opsporing. Voldsudsatte personer får Side 9 af 24

12 herved mulighed for at fortælle om volden og kommunen kan tilbyde et støttende tilbud efter borgerens behov, som på sigt kan bryde med isolation og voldsudsættelse. Opsporing er en forudsætning for at den rette indsats kan tilbydes og igangsættes. Opsporing i praksis Opsporingen kan foretages systematisk og rutinemæssigt, så kommunale sagsbehandlere rutinemæssigt er opmærksomme på vold i nære relationer i mødet med borgeren. Opsporingen kan også foregå mere dialogbaseret, hvor kommunale medarbejdere ved mulige tegn eller bekymring om en potentiel voldssituation spørger ind til dette. I den dialogbaserede samtale i opsporingen er det væsentligt at etablere en god og tillidsfuld relation til den voldsudsatte jævnfør kerneelementet om relationsopbygning. I samtalen med den voldsudsatte person bør der være fokus på den voldsudsattes erkendelse af volden og på borgerens mestrings- og handlekompetencer. Arbejdet med mestrings - og handlekompetencer handler om at understøtte, at borgeren begynder at se sig selv som en, der kan handle på egen hånd. Det skal åbne op for borgerens tro på at kunne mestre egen tilværelse 4. Det er relevant at udarbejde retningslinjer for arbejdsgange efter opsporing, som blandt andet beskriver hvordan den enkelte medarbejder skal handle, når der er mistanke om eller tale om voldsudsættelse. Det er i denne sammenhæng også vigtigt, at de fælles retningslinjer er tydelige omkring underretningspligten, hvis der er børn involveret, samt hvordan medarbejderne bedst forholder sig til denne. Fokus på at den voldsudsatte erkender volden Borgerens erkendelse af volden er en kontinuerlig proces, som både er relevant i det opsporende arbejde og i konkrete indsatser og forløb. Erkendelse af voldsudsættelsen er derudover en forudsætning for at kunne modtage rådgivning og støtte. Kerneelementet er et af de seks kerneelementer, der skal modnes i nærværende projekt. Kerneelementet erkendelse af volden Etablering af en praksis, hvor sagsbehandlere og socialfaglige medarbejdere giver rådgivning og støttende samtaler, der tilvejebringer voldsudsatte personers erkendelse af volden, så voldsudsatte kan bryde med volden, få bearbejdet volden og opnå et liv uden vold. Personer, der udsættes for vold i nære relationer, har ikke nødvendigvis selv erkendt voldsudsættelsen. Voldens mekanismer kan gøre, at den voldsudsatte selv føler sig skyldig i at være blevet udsat for de voldelige handlinger og er skamfuld over det og det kan være traumatisk at være udsat for vold. En begyndende erkendelse af volden er et nødvendigt første skridt for, at den voldsudsatte person kan bryde med volden, og erkendelsen kan være en beskyttelsesfaktor for at undgå tilbagefald til volden. 4 Rambøll (2020): Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.36). Side 10 af 24

13 Arbejdet med erkendelse skal indgå som et element i samtaleforløbene i grupper og kontinuerligt i samtaler undervejs i borgerens forløb, i opsporingen, ved risikovurdering og sikkerhedsplanlægning og ved opfølgning og afslutning. Afdækning af borgerens situation, risikovurdering og etablering af sikkerhedsplan Når en borger er opsporet, afdækkes borgerens samlede situation og den voldsudsatte borgers sikkerhed skal sikres. Kerneelementet er et af de seks kerneelementer, der skal modnes i nærværende projekt Kernelementet risikovurdering og sikkerhedsplan Risikovurdering og håndtering af den voldsudsatte persons sikkerhed skal være en fast integreret praksis i alle sager vedrørende vold i nære relationer, så det sikres, at den voldsudsatte kan forebygge voldsudsættelse og har en plan at handle ud fra ved trusler om eller risiko for voldsudsættelse. Det er afgørende at vurdere og sikre den voldsudsattes sikkerhed som udgangspunkt for enhver indsats og løbende at revurdere den voldsudsattes sikkerhed. Dette er for at sikre iværksættelse af de nødvendige tiltag for at stoppe volden eller hindre, at den eskalerer. Risikovurderingen skal blandt andet afdække om der er behov for, at en borger skal have et krisecenterophold, fx hvis risikoniveauet er højt eller om det er relevant, at tilbyde borgeren kommunens ambulante indsats. Risikovurderingen i praksis Risikovurdering og håndtering af den voldsudsatte persons sikkerhed indebærer, at: der udføres en risikovurdering medarbejderen på baggrund af denne udarbejder en sikkerhedsplan medarbejderen vurderer, hvornår sikkerhedsplanen skal revurderes. Medarbejdere, der udfører risikovurdering og laver sikkerhedsplaner, skal have et særligt kompetenceniveau, der omfatter specialiseret viden om vold i nære relationer, viden om og praksiserfaring med samtaler med voldsudsatte, kompetenceudvikling i risikovurderingsværktøjer eller oplæring i risikovurdering, herunder udførelse af sikkerhedsplaner. For at oparbejde og vedligeholde kompetencer i at kunne risikovurdere er det vigtigt at arbejde løbende med det i praksis. Det er vigtigt, at borgerens risikoniveau løbende vurderes og at sikkerhedsplanlægningen revurderes. I sikkerhedsplanen kan det indgå, hvornår en ny risikovurdering bør foretages for den enkelte borger, da sikkerhedsniveauet for voldsudsatte kan ændre sig. Spejling i andres oplevelser Kerneelementet er et af de seks kerneelementer, der skal modnes i nærværende projekt. Side 11 af 24

14 Kerneelementet spejling Igangsættelse af forløb, hvor voldsudsatte personer, der er rustet til det, kan spejle sig i ligesindedes oplevelser og erfaringer og derved kan genkende egne reaktioner, følelser og tanker, så de motiveres og støttes til et liv uden vold. Spejlingen mellem deltagerne er et væsentligt element i gruppeforløbene, der gerne skal gives en særlig plads. Fokus på spejling er væsentligt for voldsudsatte, fordi de ofte føler sig alene om voldsproblematikken og mangler troen på et liv uden vold 5. Spejling kan bidrage positivt til erkendelse og aftabuisering af vold, idet spejling kan give emotionel støtte og normalisering af følelser og reaktioner forbundet med voldsoplevelser. Spejling mellem ligesindede kan bidrage til at understøtte erkendelse af volden, den voldsudsattes mestrings- og handlekompetencer og etablering af nye netværk med ligesindede 6. Aktivering af positivt netværk omkring den voldsudsatte Aktivering af et positivt netværk omkring den voldsudsatte person kan understøtte denne i at bryde med volden og samtidig sikre, at den voldsudsatte fortsat har ressourcer og støtte, når hun/han ikke modtager en indsats mere. Kerneelementet er et af de seks kerneelementer, der skal modnes i nærværende projekt. Kerneelementet aktivering af netværk At understøtte etablering eller fastholdelse af et positivt netværk for den voldsudsatte person, så netværket kan være en ressource, der understøtter, at den voldsudsatte kan slippe ensomhed og isolation. Det er væsentligt at aktivere et positivt netværk omkring den voldsudsatte person, så personen kan bryde med de negative relationer, der kan være med til at fastholde den voldsudsatte person i voldsrelationen. Aktivering af et positivt netværk kræver støtte fra fagprofessionelle, fordi voldsudsatte ofte oplever social isolation og ensomhed. Oplevelsen af isolation og ensomhed kan fx forekomme, fordi den voldsudsatte kan have trukket sig fra netværk og nære relationer for at skjule volden eller er blevet tvunget til at isolere sig som en del af voldsudøvelsen. Aktivering af positivt netværk i praksis Det positive netværk omkring den voldsudsatte kan eksempelvis bestå af pårørende, inddragelse af lokalsamfundet (fx frivillige organisationer, arbejde eller fritidsaktiviteter) eller ligesindede, der har modtaget hjælp i forbindelse med egen voldsudsættelse jævnfør anbefalingen om spejling. Der kan være tale om et eksisterende netværk, der har en positiv indvirkning på den voldsudsatte og/eller understøttelse af nye, velfungerende netværk. 5 Rambøll (2020): Modelbeskrivelse: Indsats til kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.8). 6 Rambøll (2020): Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.40). Side 12 af 24

15 Aktivering kan ske ved at kortlægge borgerens netværk og inddrage netværket i støtten til den voldsudsatte. Inddragelsen kan ske ved rådgivning til pårørende og netværk om håndtering af at være i tæt relation til en person, der er udsat for vold, samt rådgivning om hvordan man som pårørende kan bakke op om den voldsudsatte persons udvikling 7. Målrettet understøttelse af borgerens mestrings- og handlekompetencer For at kunne bryde med volden og opnå at leve et liv uden vold, er det afgørende, at voldsudsatte personer har motivation og styrke til at bryde med volden og tror på, at de evner at mestre egen tilværelse og har handlekompetence og selvtillid til at gøre det 8. Kerneelementet er et af de seks kerneelementer, der skal modnes i nærværende projekt. Kerneelementet mestrings- og handlekompetencer Fokus på den voldsudsatte persons ressourcer, styrker og handlemuligheder i opsporende, rådgivende, støttende og behandlende indsatser, så den voldsudsatte sættes i stand til at mestre egen tilværelse og får opbygget handlekompetence til at bryde med volden og til at kunne leve et liv uden vold. Selvtillid, mestrings- og handlekompetencer kan være nedbrudt og svækket af at være udsat for vold. Psykisk vold fx kan være direkte målrettet nedbrydelse af den voldsudsattes selvtillid, tillid til egne evner og til at kunne handle selvstændigt. Voldsudsatte personer kan have lavt selvværd som en konsekvens af voldsudsættelsen og/eller som følge af en opvækst med omsorgssvigt eller vold i hjemmet. Recovery- og rehabiliterende tilgange, der understøtter voldsudsattes mestrings- og handlekompetence er derfor afgørende for at understøtte voldsudsatte i at kunne bryde med volden og opnå et liv uden vold. En målrettet understøttelse af voldsudsatte personers mestrings- og handlekompetencer sker i opsporende, rådgivende, støttende og behandlende indsatser med brug af socialfaglige og psykologiske tilgange som fx kognitiv terapi, psykoedukation, mentalisering, coaching og mestringsstøtte. Samtaleforløb i grupper Efter afdækning af borgerens situation skal de voldsudsatte, der vurderes at kunne profitere af et gruppeforløb have det tilbudt. Et gruppeforløb kan være medvirkende til, at den voldsudsatte motiveres og støttes til et liv uden vold. Det er i gruppeforløbene, der arbejdes med kerneelementerne erkendelse af voldsudsættelsen, spejling, aktivering af netværk og understøttelse af borgerens mestrings- og handlekompetence. Erkendelse af volden hænger sammen med kerneelementet om spejling, da spejling i fx gruppeforløb med andre voldsudsatte personer kan understøtte arbejdet med den 7 Rambøll 2020, Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer, Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.42). 8 Rambøll (2020): Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.36). Side 13 af 24

16 voldsudsattes selvforståelse samtidig med, at den voldsudsatte ikke føler sig alene i erkendelsen. Det er væsentligt, at fagpersonen tager højde for, om den voldsudsatte person er rustet til at høre andre voldsudsattes historier, da der kan være risiko for retraumatisering 9. Det er derfor også afgørende for virkningen af spejling i andre voldsudsattes oplevelser, at der arbejdes aktivt med, at gøre gruppen klar til at høre om andres følelser og reaktioner på voldsudsættelse 10. Ligeledes bør det overvejes, hvordan gruppesammensætning sker ud fra fx matchning af gruppens deltagere med henblik på at sikre en god gruppedynamik. Eventuelle inklusions- og eksklusionskriterier kan fx opsættes, så der sikres en ensartet visitation af borgere til hhv. gruppeforløb eller anden form for støtte i de tilfælde, hvor det viser sig nødvendigt. Gruppeforløbene skal udvikles og tilpasses undervejs i projektperioden og dette sker som en fælles proces mellem de deltagende kommuner, Socialstyrelsen og evt. ekspertkvalificering. Som udgangspunkt tilrettelægges gruppeforløbene med mødegange af 2½ timers varighed en gang om ugen og med 6-8 deltagere. Grupperne ledes af to gruppeledere. Det er fordelagtigt, at der er to fagprofessionelle til stede under gruppeforløbene. En der faciliterer og styrer sessionen, og en, der kan være opmærksom på og understøtte borgernes reaktioner og trivsel. Derudover er en vigtig funktion for de fagprofessionelle at understøtte etableringen af nye netværk internt i gruppen og understøtte aktivering af netværk på anden vis. Gruppeforløb kan med fordel være struktureret efter faste temaer, som rummer kerneelementerne erkendelse af voldsudsættelsen, spejling, aktivering af netværk, mestringsog handlekompetence med tilhørende redskaber, der er baseret på teorier og viden om vold. Fx er det gavnligt at indlægge undervisningselementer og psykoedukation, der bygger på viden om vold og fx om voldens konsekvenser eller om sikkerhedsstrategier. Grupperne kan være lukkede, så de samme deltagere mødes hver gang. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at etablere åbne grupper med løbende optag af nye borgere, så der er mulighed for at borgere hurtigst muligt kan få tilbud om et gruppeforløb. Dette vil især afhænge af målgruppens størrelse i kommunen. Opfølgning og afslutning Indsatsmodellen lægger op til, at der foretages en opfølgning på borgerens situation efter gruppeforløbet er afsluttet. Opfølgningen skal blandt andet bidrage til at understøtte, at de resultater borgeren har opnået i gruppeforløbet fastholdes. Opfølgningen tilrettelægges efter borgerens behov og kan fx omfatte flere rådgivende samtaler. Opfølgningen og afslutningen på borgerforløbet indgår ikke i modningsprocessen. 9 Rambøll (2020): Modelbeskrivelse: Indsats til kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.8). 10 Rambøll (2020): Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen (s.40). Side 14 af 24

17 Kompetenceudvikling Kommunale medarbejdere der skal stå for indsatsen skal kompetenceudvikles, så de bliver klædt på til at opspore borgere, der er udsat for vold. De samme eller andre kommunale nøglemedarbejdere skal uddannes i at anvende et specialiseret risikovurderingsværktøj til risikovurdering og sikkerhedsplanlægning. Derudover skal nogle kommunale medarbejdere kunne varetage samtaleforløb i grupper med voldsudsatte. For alle tre opgaver, der drejer sig om at varetage borgerforløb og håndtere sager om vold i nære relationer, er det afgørende at medarbejderne har voldsfaglig viden og kompetencer. Voldsfaglig viden og kompetencer Den voldsfaglige viden og kompetencer drejer sig om at have solid viden om målgruppen og om vold i nære relationer. Viden kan fx omfatte forståelse af voldens mekanismer og dynamikker, eventuelle følgevirkninger af volden, barrierer og udfordringer med veje ud af volden og anden relevant teoretisk viden om vold i nære relationer. Kompetencer om vold drejer sig om at kunne omsætte den teoretiske viden på en hensigtsmæssig måde til praksis i mødet med voldsudsatte borgere. Som fx at sætte relationelle kompetencer i kombination med voldsfaglige kompetencer i spil til at skabe tryghed og tillid i kontakten med borgeren. Opsporing Den voldsfaglige viden og fokus på opsporing af voldsudsatte styrkes hos kommunale medarbejdere med borgerkontakt. Opsporing handler om at få teoretisk viden og redskaber til at spørge ind til voldsudsættelse og have dialog om, hvorvidt en person er udsat for vold og hvad det betyder. Risikovurdering Kommunale nøglemedarbejdere kompetenceudvikles i at anvende specialiserede risikovurderingsværktøjer til risikovurdering af vold i nære relationer, så de kan risikovurdere den voldsudsattes situation. For at kunne risikovurdere er det vigtigt, at der ud over kompetenceudvikling løbende oparbejdes praksiserfaring i at anvende værktøjet og i at udarbejde sikkerhedsplaner for håndtering af den voldsudsatte persons sikkerhed. Gruppeforløb De samme eller andre kommunale nøglemedarbejdere kompetenceudvikles, så de kan forestå indsatsens gruppebaserede samtaleforløb. Ved særlige behov forestår disse også individuelle samtaleforløb. Kompetenceudviklingen handler om facilitering af gruppeforløb, herunder evt. tilrettelæggelse, dynamikker i grupper, fokus på spejling, mestrings- og handlekompetencer, erkendelse af volden og andre særlige voldsspecifikke temaer og hvordan der arbejdes med aktivering af voldsudsatte personers positive netværk mm. Antal dage Kompetenceudviklingen er endnu ikke tilrettelagt, der kan derfor forekomme ændringer fx ift. antallet af undervisningsdage mm. Undervisningen vil være modulopbygget, så de samme eller forskellige medarbejdere fra de deltagende kommuner kan deltage i et eller flere moduler. Kompetenceudvikling i voldsfaglig viden og kompetencer ca. 1 dag. Kompetenceudvikling i opsporing ca. 2 dage. Kompetenceudvikling i risikovurdering modulopbygget. Side 15 af 24

18 Kompetenceudvikling i gruppeforløb ca. 3 dage. Opfølgende kompetenceudvikling om opsporing og gruppeforløb ca. 2-3 dage. Der kan opstå kommunal finansiering til kompetenceudvikling. Forudsætninger for kompetencer Det er en væsentlig fordel, at de kommunale nøglemedarbejdere, der udvælges til at varetage gruppeforløb i forvejen har nogle relevante kompetencer som fx relevant uddannelse, erfaring, viden og kompetencer inden for socialfaglige metoder og tilgange, som et fundament som kompetenceudviklingen kan bygge oven på. Medarbejdere, der skal stå for borgerkontakten og for gruppeforløb kan med fordel være i stand til at anvende socialfaglige praksisser og have erfaring med tilgange, der understøtter den voldsudsattes recovery og rehabilitering, empowerment og mestrings- og handlekompetencer. Ligeledes er det vigtigt, at kommunale medarbejdere har relationelle kompetencer til at skabe tryghed og tillid i mødet med voldsudsatte borgere. Derudover er det en fordel, hvis medarbejderne kender til eller har kompetencer inden for Traume-bevidst-tilgang, kognitive tilgange, narrativ terapi, kropsterapi, Motivational Interviewteknikker, visualisering, psykoedukation og mentalisering. Side 16 af 24

19 Forandringsteori for indsatsen Figuren nedenfor viser forandringsteorien for indsatsen. Figur 3 Forandringsteori Forandringsteorien for projektet synliggør, hvordan den ønskede forandring formodes at blive opnået i praksis og giver et overblik over de forventede sammenhænge mellem aktiviteter og resultater på kort, mellemlang og lang sigt. Forandringsteorien er et dynamisk redskab, der justeres i takt med at der indsamles konkrete erfaringer i løbet af modningsprocessen og implementeringen af indsatsen. På lang sigt regnes der med, at borgere, som har deltaget i kommunens ambulante indsats, opnår øget mestring af eget liv. Derudover forventes det, at flertallet af borgere lever uden vold i nære relationer og ikke har behov for krisecenterophold. Det forventes på mellemlang sigt, at projektkommuner har implementeret rutinemæssig opsporing af vold og risikovurdering i den kommunale organisation. Derudover forventes det, at voldsudsatte borgere deltager i gruppeforløb, hvor de opnår viden om voldsudsættelse, en større erkendelse af volden, oplever sig forstået af ligesindede gennem spejling, og har fokus på mestrings- og handlekompetencer. Voldsudsatte borgere får desuden et bedre netværk, som reducerer deres oplevelse af isolation. Side 17 af 24

20 Det forventes, at projektaktiviteter på kort sigt resulterer i, at medarbejdere har opnået de rette faglige kompetencer i forhold til opsporing, risikovurdering, voldsfaglighed og gruppeforløb samt at kommunen har udviklet gruppeforløb for voldsudsatte borgere, som blandt andet fokuserer på erkendelse af volden, spejling, mestrings- og handlekompetencer. Derudover er et af de forventede resultater på kort sigt, at kommunen arbejder med aktivering af borgerens netværk i samarbejde med borgeren og evt. inddragelse af civilsamfundsaktører. Der er en række aktiviteter, der skal sættes i gang og som er forudsætning for, at de ønskede resultater opnås. Som første skridt skal kommunale medarbejdere opkvalificeres ift. opsporing, risikovurdering, voldsfaglighed og gruppeforløb til voldsudsatte. Samtidig skal kommunen udbrede viden om indsatsen og udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser for håndtering af voldsudsatte borgere, og tilrettelægge, hvordan der arbejdes med aktivering af borgerens netværk. Implementeringsforudsætnin ger For at kunne implementere og forankre en indsats, er det væsentligt at have fokus på forskellige niveauer og faktorer, som implementeringen foregår i og som både påvirker og bliver påvirket af implementeringsprocessen. Niveauerne og faktorerne kan beskrives som de fire K ere, som kan danne afsæt for et fokus. Infrastrukturelle niveau Kontekst Institutionelt niveau Kommune Interpersonelt niveau Kultur Individuelt niveau Kompetencer Det infrastrukturelle niveau drejer sig fx om, hvorvidt der er politisk fokus, strukturelle betingelser og de rette fysiske rammer for at implementeringen lykkes. Det institutionelle niveau omhandler blandt andet ledelses- og organisationsstruktur som fx ledelsens understøttelse af implementeringsprocessen. Det interpersonelle niveau handler fx om samarbejdsrelationer og kommunikation, værdier og normer i medarbejdergruppen og den øvrige organisation. Det individuelle niveau handler om, at de fagprofessionelle, der skal stå for indsatsen har de rette kompetencer, er motiverede og har den rette caseload til at kunne varetage opgaven. Det er en væsentligt forudsætning at deltagende kommuner medvirker til at understøtte implementeringsprocessen for indsatsmodellen. Side 18 af 24

21 Bilag Bilag 2 Mødeaktiviteter og tidsplan. Yderligere information findes her: Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Aftaledokumentet, Udmøntning af Udviklings- og Investeringsprogrammerne for 2022, s. 19 (Social- og Ældreministeriet 2021): Socialstyrelsens Anbefalinger til en kommunal indsats til vold i nære relationer (Socialstyrelsen 2022): file:///c:/users/b033601/downloads/socialstyrelsen%20(2022)%20anbefalinger %20til%20en%20kommunal%20indsats%20mod%20vold%20i%20n%C3%A6re %20relationer%20(1).pdf Screening af indsatser til voldsudsatte, Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer (Rambøll 2020), Modelbeskrivelse: Indsats til kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer (Rambøll 2020): Side 19 af 24

22 Referenceliste Det Nationale TBT-Center (2020): Traume-Bevidst Tilgang i Danmark. Version 1. Dokkedahl S.B. (2021): Kvinder på kvindekrisecenter. En detaljeret undersøgelse om vold og voldens følgevirkninger over tid i et traumeperspektiv. Syddansk Universitet. Lundgren (2004): Väldets normaliseringsprocess: Två parter- två strategier. ROKS, Stockholm. Oldrup H. og bidragsyderne (2020): Vold i familien. Viden for fagfolk. Akademisk Forlag, København. Mosekilde et al. (2018). Vold mod migrantkvinder i Danmark. Erfaringer og data fra Danners opsøgende arbejde blandt en særlig isoleret målgruppe: 2021 til Danner. Rambøll (2020): Modelbeskrivelse: Indsats til kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen. Rambøll (2020): Indledende screeningsrapport om kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen. Socialstyrelsen (2019): Ramme for implementering. Socialstyrelsens implementeringsguide. Socialstyrelsen (2021): Recovery-orienteret rehabilitering. Vejledning til praksis. Version 3. Weih, N. & Leth, M. L. (2021): Hvordan opsporer jeg og håndterer sager om partnervold? En håndbog til kommunale sagsbehandlere. Lev Uden Vold. Side 20 af 24

23 Side 21 af 24

24 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: maj 2022

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Kort og klart Viden til gavn

Kort og klart Viden til gavn Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019 Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet

Læs mere

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Erfaringer fra projekt. Kattunneq Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug Konference: Every Child has the Right to 2nd International Young Carers Conference 29. 31. maj 2017 Malene Lund, konsulent,

Læs mere

Dagsorden: Critical Time Intervention (CTI)

Dagsorden: Critical Time Intervention (CTI) Dagsorden: Critical Time Intervention (CTI) 1. Intro til CTI-metoden v. Pernille Stausholm Hou, Socialstyrelsen 2. Projektet CTI for kvinder på krisecenter v. Claudia Strasser, Socialstyrelsen 3. CTI-metoden

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato Vejledning til ansøgning om støtte fra Socialstyrelsen til implementering af metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD) Enhed CDAM Indholdsfortegnelse

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

Implementeringsstøtte samt evaluering af puljen: samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder

Implementeringsstøtte samt evaluering af puljen: samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder Implementeringsstøtte samt evaluering af puljen: samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder Dagsorden 1) Kort orientering vedr. udbuddets økonomiske rammer & baggrunden

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Rehabiliteringskonference 30. oktober 2013 på Nyborg Strand V. Specialkonsulent Puk-Maria Holmgaard, Odense kommune, ÆHF 1 Ældre- og

Læs mere

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019 Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge Den 30. september 2019 Dagens program 1. Baggrund og formål med projektet 2. Hvad indebærer deltagelse i et modningsprojekt?

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet

Læs mere

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd sammen med justitsministeren om ventetider

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud

Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fælles Børn - Fælles Indsats

Fælles Børn - Fælles Indsats Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover

Læs mere

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategisk udvikling af socialpsykiatrien

Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7. INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge

Læs mere

TILSYNSRAPPORT SKIVE KOMMUNE HUSET

TILSYNSRAPPORT SKIVE KOMMUNE HUSET TILSYNSRAPPORT HUSET Uanmeldt socialfagligt tilsyn November 2018 1. TILSYNSRESULTAT 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Skive Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn i Huset. BDO er kommet frem til

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

EN NY SOCIALSTRATEGI

EN NY SOCIALSTRATEGI EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

ADHD-handlingsplan 2012

ADHD-handlingsplan 2012 Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det

Læs mere

N O V E M B E R

N O V E M B E R A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere