Budgetnotat August 2010

Transkript

1 Budgetnotat August 2010 Økonomi Budget og Regnskab 1. Indledning Rådhuset Ramsherred 5 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for Svendborg og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares i den kommende proces. Tlf Fax Basisbudget Det tekniske grundlag basisbudgettet er udarbejdet med udgangspunkt i overslaget for 2011 i budget 2010 og justeret med en række teknisk betonede ændringer. På udgiftssiden er der foretaget en pris- og lønfremskrivning og der er korrigeret for afledte virkninger af tillægsbevillinger meddelt efter budgetvedtagelsen i Endvidere 19. august er der 2010 indarbejdet foreløbige merudgifter til ny lovgivning (lov- og cirkulæreprogram) Sagsid: samt 10/26459 seneste skøn over udviklingen i overførselsindkomsterne. Endvidere er der indarbejdet uomgængelige merudgifter, bl.a. affødt af udviklingen i 2009 og første halvdel af 2010, samt Ref. udgifter Økonomi som følge af mængdeudvikling i brugerantal m.v. På indtægtssiden er der udarbejdet et nyt indtægtsbudget baseret på kommuneaftalen fra juni og Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af indtægter fra skatter, generelle tilskud og udligningsordninger (statsgaranti). For overslagsårene er indtægtsbudgettet udarbejdet på grundlag af KL s tilskudsmodel og dermed KL s skøn over udvikling i udskrivningsgrundlag og statstilskud, herunder balancetilskud. Det tekniske grundlag for anlægsbudgettet er tilpasset den økonomiske strategi og indeholder kun udgifter til vedligeholdelsesprægede anlægsopgaver, samt anlæg hvor der politisk er givet bevilling. Usikkerheder og risici Der knytter sig fortsat usikkerhed og risici til disse forudsætninger. På indtægtssiden indgår således et særtilskud på 13 mio. kr. svarende til tilskuddet i 2010, hvor der ikke forligger endeligt tilsagn, ligesom en del af statstilskuddet (3 mia. kr.) er gjort betinget af, at kommunerne overholder aftalen vedr. servicevækst såvel i budgettet som i regnskabet. Der er således risiko for, at kommunens tilskud reduceres med op til 31,8 mio. kr., hvis kommunerne under ét ikke overholder aftalen. I statstilskuddet indgår tillige et kvalitetsfondstilskud på 21,3 mio. kr. til medfinansiering af anlægsudgifter på borgernære serviceområder. Tilskuddet forudsætter et kommunalt anlægsniveau, der er dobbelt så højt som tilskuddet, hvilket indgår i nærværende notats afsnit vedr. anlægsbudgettet. I den sammenhæng forudsættes en lånedispensation på 10 mio. kr., hvor der heller ikke pt. foreligger tilsagn. På udgiftssiden øger konjunkturudviklingen usikkerheden i budgetlægning af renteudgifter og renteindtægter samt budgetlægning af udvikling i overførselsindkomster. Endelig er der uudmøntede besparelseskrav fra budget 2010, som ikke er finansieret i 2011 og frem. Dette stiller som udgangspunkt øget krav til de selektive besparelser. Til brug i budgetlægningen er der endvidere udarbejdet muligheder for selektive besparelser, som ikke behandles i budgetnotatet, men indgår i det samlede materiale i budgetseminarmappen. Det gælder også forslag til anlægsudvidelser.

2 På baggrund af nærværende notat samt besparelsesmuligheder udarbejder direktionen et budgetforslag, der forventes udsendt til budgetseminaret den 31. august som supplement til dette notat. 1.1 Økonomisk politik/strategi Byrådet vedtog på sit møde den 31. marts 2009 en ny økonomisk politik, der på sigt skal sikre balance i kommunens økonomi. Byrådet fastlagt følgende økonomiske målsætninger: Driftsoverskud skal som minimum finansiere afdrag på gæld og vedligeholdelsesprægede anlægsopgaver svarende til 70 mio.kr. Nyanlæg finansieres gennem lån og engangsindtægter Kommunens ultimobeholdning skal være positiv, hvilket svarer til en gennemsnitlig beholdning på 60 mio. kr. ud over deponerede midler. For at indfri de økonomiske målsætninger er der fastlagt en økonomisk strategi med fokus på at forbedre driftsresultatet gennem indtægtsforbedringer, effektiviseringer og besparelser. 2 Resultatoversigt Nedenstående resultatoversigt viser en sammenfatning af budget tilpasset nærværende budgetnotat. Udgangspunktet for budget er overslagsårene i vedtaget budget Budgettet er efterfølgende justeret som følge af, at der siden budgetvedtagelsen i oktober 2009 er truffet en række politiske beslutninger, som har betydning for budget 2011, ligesom konsekvenser af ny lovgivning, ændret pris- og lønfremskrivning, demografi m.v. er indarbejdet. Anlægsbudgettet er tilpasset den økonomiske strategi, som Byrådet vedtog på mødet den 31. marts 2009, hvilket indebærer at anlægsbudgettet kun omfatter vedligeholdelsesudgifter og projekter, hvor der er givet bevilling/indgået kontraktforpligtigelser. Side 2 af 11

3 RESULTATOVERSIGT Budget kr Indtægter i alt Serviceudgifter i alt Overførselsudgifter Pris- og lønreserver Driftsudgifter i alt Renteudgifter Resultat af ordinær virksomhed Anlægsudgifter i alt Afdrag vedr. lån til skattefin. gæld Lånoptagelse Finansforskydninger Resultat af skattefinansieret område Resultat af brugerfinansieret område Ændring af likvide aktiver Deponering Gennemsnitlig likviditet ultimo (365 dage) = udgift, - = indtægt Note: Det skal bemærkes, at der i 2012 og frem er indarbejdet en årlig merindtægt på 70 mio. kr. som forventet effekt af ændring af udligningssystemet. Resultatoversigten for budget 2011 viser et overskud på 49,3 mio. kr. i resultat af ordinær virksomhed, hvor strategien fastlægger et driftsoverskud på 70 mio. kr. Det oprindelige selektive besparelseskrav på 75 mio. kr. var sammensat af en driftsforbedring på 40 mio. kr., 20 mio. kr. til nyanlæg for at kunne indfri krav til bloktilskud i relation til kvalitetsfondsmidler samt 15 mio. kr. som råderum, hvilket betyder, at oprindeligt krav til selektive besparelser på 75 mio. kr. umiddelbart kan reduceres til 56 mio. kr. Nedenfor er vist de væsentlige ændringer, der er indarbejdet i ovenstående resultatoversigt. Ændringer til indtægtsbudgettet er beskrevet under afsnit 4 og ændringer til udgiftsbudgettet er beskrevet under afsnit 5. Ændringer til skattefinansieret område ordinær drift Mio. kr Drift justering basisbudget 4,9 3,5 3,8 4,1 Overførselsindkomster nyt skøn -46,4-50,6-78,2-68,5 Lov- og cirkulæreprogram 7,7 8,2 6,5 6,5 Demografi -7,1-8,8-8,0-6,7 Mængdeudvikling 15,6 24,4 26,8 26,8 Uomgængelige finansieringsbehov 1,0 1,3 1,1 1,1 Manglende besparelser 2010 brutto 4,5 7,8 8,5 8,5 Finansiering (Tilskudsmodel pr.) 68,5 122,2 174,2 96,5 Renter (inkl. likvide aktiver) 4,9 4,0 3,0-2,3 Nye pris- og lønskøn -71,5-113,2-158,4-90,7 I alt -17,9-1,2-20,7-24,7 Note: Finansiering inkl. mindre udgift skattesanktion og ekstra tilskud ældreområdet Side 3 af 11

4 Ændringer til skattefinansieret område anlæg, lån, afdrag og finansforskydninger Mio. kr Anlæg diverse 0, Nye pris- og lønskøn -1,0-1,1-1,5-1,8 Afdrag på lån -14,8-15,8-16,8-15,6 Finansforskydninger -13,0 I alt -28,6-16,9-18,3-17,4 Note: Afdrag på lån og finansforskydninger vedr. primært selskabsdannelse af Svendborg Kraftvarme Gennemsnitlig likviditet På baggrund af økonomirapporten for maj/juni/juli samt de økonomiske tiltag, som byrådet har besluttet for at forbedre regnskabsresultatet, forventes den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2010 at udgøre 70,2 mio. kr. (ekskl. deponering på 39,5 mio. kr.). Den gennemsnitlige beholdning udgjorde ultimo juli ,5 mio. kr. 3. Indtægtsbudgettet Skatter, udligning og tilskud Det aktuelle udkast til indtægtsbudget 2011 for skatter, udligningsordninger og forskellige tilskudsordninger er baseret på kommuneaftalen mellem KL og regeringen fra den 12. juni 2010 og de statsgaranterede forudsætninger, som efterfølgende er oplyst af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Overslagsårene 2012 til 2014 er baseret på den tilskudsmodel fra juli 2010, som KL tilbyder kommunerne. Modellen skal ses som KL`s foreløbige bud på konsekvenserne af kommende aftaler. Helt frem til budgetvedtagelsen i oktober vil der være usikkerhed angående den del af finansieringen fra særtilskud, låneoptagelse og evt. skattestigninger, som er betinget af konkrete ansøgninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. En væsentlig andel af kommunens finansiering skal komme fra disse kilder, og der må påregnes nogen usikkerhed om finansieringen frem til budgetvedtagelsen. Den aktuelle usikkerhed ved indtægtsbudgettet for 2011 knytter sig i overskrifter til Udfaldet af kommunens særtilskudsansøgning som forventes meddelt af ministeriet 27. august Overvejelserne om mulig merindtægt ved ansøgning om forhøjelse af udskrivningsprocenten ved ansøgning til ministeriet senest 7. september 2010 til afgørelse senest 23. september Overvejelserne om mulig merindtægt ved valg af selvbudgetteret skattegrundlag. Evt. justerede skøn for de indtægter, som ikke er omfattet af statsgarantien. Den del af statstilskuddet (31,8 mio. kr.), som er betinget af, at kommunerne under ét vil overholde den aftalte serviceramme. Side 4 af 11

5 Kommuneaftalen for 2011 Madordninger i dagtilbud Der indføres fra en fleksibel frokostordning for børn i dagsinstitutioner. Forældrene får mulighed for at framelde frokostordningen. For de institutioner, hvor forældrene vælger frokostordningen skal der betales særskilt for frokostordningen. Til gengæld nedsættes den generelle forældrebetaling til 25 % af driftsudgifterne. Finansieringen af ordningen ændres i 2011 til at være en del af det samlede bloktilskud, hvor det i 2010 var øremærket til det enkelte barn. Svendborg Kommunes forholdsmæssige andel af tilskuddet i 2011 forventes at udgøre 4,24 mio. kr. Til sammenligning har Svendborg Kommune modtaget 1,81 mio. kr. for 2010 hvoraf de 0,18 mio. kr. forventes anvendt til frokostordninger. Særtilskud til vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen for 2011 udgør - i lighed med mio. kr. Da de økonomiske forudsætninger for Svendborg Kommune grundlæggende er uændrede i forhold til 2010, har Svendborg Kommune ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et særtilskud på minimum 13,0 mio. kr. Der forventes svar på ansøgningen ultimo august 2010 Pulje til skattestigning Et mindre antal kommuner får ligesom i 2010 mulighed for at sætte skatten op uden at blive modregnet i statstilskuddet. Den samlede ramme udgør 300 mio. kr. Det skal være kommuner med særlige økonomiske udfordringer og antallet forventes at udgøre højst kommuner. Der kan indenfor rammen på de 300 mio. kr. søges om forhøjelser af indkomstskatten, grundskylden eller dækningsafgift på forretningsejendomme. Det bemærkes, at Svendborg Kommune også ansøgte ministeriet om tilladelse til skatteforhøjelse for Dette fik kommunen ikke tilladelse til, men kommunen vedtog alligevel en skatteforhøjelse fra 26,1 % til 26,8 % på indkomstskatten og fra 21,32 promille til 23,32 promille på grundskylden. Dette resulterede i en efterfølgende individuel skattesanktion, hvor provenuet fra skatteforhøjelsen blev modregnet med 75 % i statstilskuddet i 2010 og 50 % i For 2011 vil uansøgte skatteforhøjelser resultere i en individuel skattesanktion, hvor der sker en modregning af provenuet i 2011 med 75 %, 50 % i 2012 og 2013 og 25 % i Indtægterne i hovedtal Overblikket i hovedtal fremgår af den efterstående tabel: Tabel: Hovedposter i det aktuelle budgetudkast mio. kr Indkomstskat , , , ,0 Tilskud og udligning , , , ,0 Ejendomsskatter -157,1-166,6-176,3-185,8 Øvrige skatter -33,0-24,3-24,3-24,3 Indtægter i alt , , , ,1 Det bemærkes, at indtægtsprognosen for 2011 er baseret på statsgaranti. Selvbudgettering vil muligvis kunne give et merprovenu i forhold til statsgaranti. Der analyseres løbende frem til budgetvedtagelsen, hvor valget træffes. Side 5 af 11

6 Overslagsårene er tilpasset de overordnede vækstforudsætninger i KL s tilskudsmodel. Udskrivningsprocenterne i kommunen budgetteres uændret. En uddybende beskrivelse af de forskellige budgetposters bagvedliggende forudsætninger vil fremgå af et særskilt notat som fremsendes til budgetmappen. Udviklingen sammenholdt med udgangspunktet i vedtaget budget for 2010 fremgår af den efterstående tabel: Tabel: Sammenligning, aktuelt skøn i forhold til budgetoverslag i vedtaget budget for 2010 mio. kr Indtægter i alt , , , ,1 Vedtaget budget , , , ,5 Ændring 68,5 122,2 174,2 96,5 Minus angiver en merindtægt Det ses, at der er en nedgang i forhold til vedtaget budget for Dette skyldes bl.a. nedgang i beskæftigelsestilskuddet. Indtægterne skal dog ses i sammenhæng med driftsudgifterne, som også er faldende i forhold til vurderingen i budgettet for En uddybende beskrivelse af elementerne i indtægtsbudgettet vil fremgå af et særskilt notat i budgetmappen. Låneoptagelse Tabel 6: Budgetlagt låneoptagelse skattefinansieret område Mio. kr Ejendomsskatter -6,0-6,0-6,0-6,0 I alt Låneoptagelse er tilpasset den økonomiske strategi, som bl.a. indebærer at anlægsbudgettet er reduceret til kun at omfattede vedligeholdelsesprægede anlægsopgaver. Som følge heraf er der kun budgetlagt med låneoptagelse til ejendomsskatter. 4. Udgiftsbudgettet Udgiftsbudgettet omfatter drifts- og anlægsudgifter, renter og finansforskydninger på det skattefinansierede område. Det brugerfinansierede område er beskrevet særskilt. Efterfølgende er beskrevet de væsentlige ændringer, som er indarbejdet i basisbudgettet medio august Drift Basisbudget Udgangspunktet for driftsbudgettet i er overslagsårene i vedtaget budget Driftsbudgettet er efterfølgende justeret som følge af, at der siden budgetvedtagelsen i oktober 2009 er truffet en række politiske beslutninger, som har betydning for budget De tekniske justeringer af basisbudgettet omfatter primært afledte virkninger af tillægsbevillinger meddelt efter budgetvedtagelsen i I 2011 er der indarbejdet 4,9 mio. kr., som primært vedrører reduktion af besparelseskravet for 2010 finansieret af øgede Side 6 af 11

7 indtægter på konto 7 vedr. ekstra tilskud på 3,6 mio. kr. til ældreområdet og 1,5 mio. kr. vedr. mindreudgift skattesanktion. Overførselsindkomster Mio. kr Erhvervsudvalget -23,3-22,0-35,7-35,7 Økonomiudvalget -23,0-28,6-42,5-32,8 I alt -46,3-50,6-78,2-68,5 Erhvervsudvalget Budgettet for overførselsindkomsterne er fastlagt på baggrund af den senest kendte udvikling på området samt forventningerne/målene for udviklingen i budgetårene. Økonomiudvalget Under Økonomiudvalget er der foretaget et revideret skøn vedr. udvikling i udgifterne til førtidspensioner, boligydelse, boligsikring og personlige tillæg. Lov- og cirkulæreprogram Kommuneaftalen indeholder kompensation for den udgifts-/indtægtsmæssige virkning af en lang række lovændringer, som kompenseres over bloktilskuddet. Bevillingerne til de respektive udvalg reguleres med udgangspunkt i beskrivelserne i KL s budgetvejledning. I 2011 er foreløbig indarbejdet et rammebeløb på 7,7 mio. kr., 8,2 mio. kr. i 2012 og 6,5 mio. kr. i 2013/14. I budgetmappens afsnit 3 er anført de økonomiske konsekvenser af de forskellige lovændringer. Midlerne afsættes foreløbig som pulje under Økonomiudvalget, og fordeles efterfølgende til de respektive udvalg med udgangspunkt i udgiftsskøn ud fra beskrivelserne i KL s budgetvejledning. Demografi Samlet forventes der i prognoseperioden en befolkningstilvækst på omkring 4,1 %, hvilket svarer til ca. 175 personer årligt. Den samlede befolkning forventes i 2024 at udgøre personer mod pr. 1. januar Nedenstående tabel viser udviklingen (udvalgte år) i antallet af personer i de forskellige aldersgrupper. Befolkningens aldersmæssige sammensætning Aldersgrupper år år år år år Hovedtotal Side 7 af 11

8 I overensstemmelse med budgetproceduren vurderes de afledte økonomiske konsekvenser og evt. tilpasning af budgetrammerne til den demografiske udvikling på skole- og børnepasningsområdet samt ældreområdet. Nedenfor er vist den afledte udgiftsmæssige konsekvens som følge af ændring i demografien. Udgiftsvirkning af udvikling i befolkningstallet Mio. kr Skoleområdet -5,7-8,5-8,4-8,2 Dagtilbudsområdet brutto -3,7-2,7-2,9-2,9 Dagtilbudsområdet forældrebet. 0,9 0,7 0,7 0,7 Ældreområdet 1,3 1,8 2,6 3,6 I alt -7,2-8,7-8 -6,8 Skoleområdet Der udarbejdes hvert år en ny skoleprognose med udgangspunkt i befolkningsprognosen. Skoleprognosen udarbejdet i 2010 viser, at elevtallet i skoleåret 2010/11 forventes at ligge knap 195 elever lavere end forventet i skoleprognosen udarbejdet i Som følge heraf forventes en mindreudgift på 5,7 mio. kr. i 2011 stigende til godt 8 mio. kr. i overslagsårene. Børnepasningsområdet Svendborg Kommunes befolkningsprognose ligger til grund for den distriktsopdelte prognose, som dagtilbudsområdet får udarbejdet 3-4 gange årligt. I prognosen indarbejdes yderligere aldersopdelte dækningsgrader (hvor mange pladser, der efterspørges ift. hvor mange børn, der er i kommunen), ind- og udslusningsmønster og omfanget af skoleudsættelse. Det forventede behov for pladser holdes op mod kapaciteten i området, og der rettes til i forhold til, hvad der var forventet og budgetlagt i forbindelse med budgetlægningen for Ældreområdet Omsorgssystemet CARE har været grundlaget for at beregne enhedsudgifter på borgerne i Svendborg Kommune fordelt på 3 hovedgrupper. Stigningen i antallet af ældre er baseret på Rambøll Demografimodel, som Svendborg Kommune har licens til. Uomgængelige udgifter Uomgængelige finansieringsbehov, vedrører områder, hvor der af forskellige, primært tekniske, årsager vil være merudgifter, der ikke kan undgås eller reduceres gennem initiativer på området. Der er årligt indarbejdet en udgift på godt netto 1 mio. kr., som bl.a. vedrører merudgift til vejafvandingsbidrag, lån Lunde Kursuscenter, bortfald af administrationsbidrag i forbindelse med selskabsdannelse af kommunens forsyningsvirksomheder og reklamer på biler og bygninger. Merudgifterne modsvares delvis af en mindreudgift vedr. tilpasning af forældrebetalingen på dagtilbudsområdet. Budget til vintertjeneste forhøjes med 2 mio. kr. og finansieres via tilsvarende reduktion af Økonomiudvalgets bufferpulje på 8 mio. kr. Områderne med tilhørende beskrivelse fremgår af budgetmappens afsnit 8. Side 8 af 11

9 Mængdeudvikling Merudgifter afledt af mængdeudvikling vedrører områder, hvor der i kraft af vækst i brugerantal m.v. forventes merudgifter uden direkte sammenhæng med befolkningsudviklingen. Der er årligt indarbejdet en udgift på 14,4 mio. kr., som bl.a. vedrører udgifter til heldagsskoler, den 3-årige ungdomsuddannelse STU, elever i eget tilbud og overgang fra barn til voksen på handicapområdet. Der iværksættes en analyse med henblik på reducere udgiftsvæksten. Områderne med tilhørende beskrivelse fremgår af budgetmappens afsnit 5. Manglende besparelser 2010 Som opfølgning på budgetvedtagelsen 2010 blev der i starten af året gennemført en række besparelser. Disse fik kun delvis gennemslag i 2011 og efterfølgende år, hvorfor der udestår et besparelseskrav på 4,5 mio. kr. brutto. Dette beløb foreslås udmøntet i forbindelse med budgetlægning Anlæg Ifølge den økonomiske strategi skal vedligeholdelsesprægede anlægsopgaver finansieres af overskud på kommunens løbende drift, mens nyanlæg finansieres via låneoptagelse og engangsindtægter. Det betyder, at basisbudgettet alene indeholder de anlægsudgifter fra budgetoverslaget i budget 2009, der har vedligeholdende karakter eller er besluttet i 2010 med rådighedsbeløb i Under hensyntagen til kommunens økonomiske strategi med krav om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 60 mio. kr. er der pt. finansiering til følgende anlægsrammer: For 2011 netto 35,1 mio. kr. jf. overslagsårets basisvedligeholdelsesbudget samt yderligere 31 mio. kr. til nyanlæg/overførsler, i alt 66,1 mio. kr. De 31 mio. kr. til nyanlæg/overførsler skal anvendes på kvalitetsfondsområdet. Basisvedligeholdelsesbudgettet indeholder primært: Vejvedligeholdelse 10,4 mio. kr. Rådighedsramme idrætshaller og havne 4,5 mio. kr. Ny terminalbygning 6,0 mio. kr. Rådighedsramme skoler og daginstitutioner 8,8 mio. kr. Rådighedsramme det sociale område 2,3 mio. kr. I de udmeldte besparelser for 2011 på 75 mio. kr. er der sikret finansiering af ovennævnte anlægsramme for Yderligere anlægsønsker/-krav forudsættes således finansiering via yderligere overskud på driften og/eller salgsindtægter/éngangsindtægter kombineret med eventuelle lånemuligheder. I seminarmappens afsnit 7 forefindes en oversigt over samtlige anlægsprojekter med tilhørende beskrivelser. Side 9 af 11

10 4.3 Renter Ændringen på konto 7 og 8 skal ses samlet. Ændringen er en samlet mindreudgift på netto 23 mio. kr. i 2011 og heraf kan 9 mio. kr. henføres til at Svendborg Kraftvarme bliver til et selskab. 13 mio. kr. skyldes at budgetlagt deponering forsvinder som led i selskabsgørelsen. Det skal bemærkes at ændringen på de 9 mio. kr. vedr. Svendborg Kraftvarme skyldes at Kraftvarmeværkets afdrag af regnskabstekniske årsager er konteret som balanceposter og derved ikke har været budgetlagt. Ændringen er reelt likviditetsneutral for kommunekassen. Ændringen i budget 2012 til 2014 på netto 11 mio. kr. vedrører stort set selskabsdannelse af Svendborg Kraftvarme. 4.4 Afdrag på lån Se under pkt Finansforskydninger Som følge af selskabsdannelse af forsyningsvirksomhederne bortfalder budgetlagt deponering i 2011 på 13,0 mio. kr. 4.6 Pris- og lønskøn Fremskrivning af budgettet til 2011-priser sker på baggrund af KL s skøn over pris- og lønudviklingen. I KL s seneste skøn primo juli 2010 forventes en noget lavere løn- og prisudvikling end de forudsætninger, der er lagt til grund i budget Samlet set forventes fremskrivningen af budgettet til 2011-priser at medføre en mindreudgift i 2011 på 72,4 mio. kr. Pris- og lønfremskrivningen er afstemt med forudsætninger for indtægtsskønnet i kommuneaftalen, og mindreudgiften modsvares af en tilsvarende reduktion på indtægtsbudgettet. Tabel : Pris- og lønfremskrivning løn og øvrig drift Procent Anvendt i budget ,99 3,12 3,12 3,12 Skøn juli ,04 1,94 1,94 1,94 Udsigten til en noget lavere pris- og lønudvikling i 2011 og frem kan henføres til afledte virkninger af finanskrisen, som har medført en lavere udvikling i løn og priser. Der er ikke indgået overenskomster fra 1. april 2011 og frem. Skønnet over budgetårsvirkningen i 2011 er i medfør af økonomiaftalen fastsat til 0,34 pct., der udelukkende dækker overhænget fra Der er altså ikke plads til lønstigninger i 2011, men det er heller ikke forudsat, at de ansatte sættes ned i løn som følge af den udskudte negative udmøntning fra reguleringsordningen Tabel: Økonomisk konsekvens af pris- og lønfremskrivningen Mio. kr Fremskrivning i alt drift -71,4-113,2-158,4-90,7 Fremskrivning i alt anlæg -1,0-1,1-1,5-1,8 + = udgift, - = indtægt Side 10 af 11

11 5. Selektive besparelser Nedenfor er kort sammenfattet de selektive besparelsesmuligheder, der er fremsendt til budgetlægningen. Disse mindreudgifter er ikke er indarbejdet i basisbudgettet for De enkelte besparelsesmuligheder er beskrevet i seminarmappens afsnit 6. Reduktionsblokke Mio. kr Udvalget for Miljø og Teknik -4,6-4,7-4,7-4,7 Arbejdsmarkedsudvalget -1,4-1,4-1,4-1,4 Erhvervsudvalget -2,0-2,0-2,0-2,0 Udvalget for Kultur og Planlægning -9,6-10,5-11,7-12,2 Udvalget for Børn og Unge -31,6-44,7-45,8-45,8 Sundheds- og Forebyggelsesudvalg -1,1-1,8-1,9-1,9 Socialudvalget -21,5-35,9-35,9-35,9 Nærdemokratiudvalget Økonomiudvalg -7,7-9,1-10,5-10,6 I alt -71, ,4-103,9 6. Brugerfinansieret område Byrådet besluttede på sit møde den 29. juni 2010 at Svendborg Kraftvarme selskabsgøres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar På samme møde besluttede Byrådet ligeledes, at Svendborg Affald indgår i holdingselskabet Svendborg Forsyning A/S. Hermed er kommunens sidste forsyningsvirksomheder overgået til selskab, og det brugerfinansierede område vil ikke længere optræde i kommunens budget. I nedenstående tabel er vist de samlede økonomiske konsekvenser, som følge af selskabsdannelsen: Mio. kr Drift 11,7 11,2 12,0 12,0 Anlæg Renter 9,1 9,7 10,2 10,2 Afdrag -18,1-19,1-20,1-20,1 Finansforskydninger -13,0 I alt -10,3 1,8 2,1 2,1 Side 11 af 11