Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: H:S Rigshospitalet Juliane Marie Centret: Anæstesiklinikken Speciale/specialer: Anæstesiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): Fase 2 :4, Fase 3 : 1 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Centerledelsen 2 personer Center-/afdelingsledelsen: Klinikchef 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 0 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): Fase 2 : 1 Andre relevante personalegrupper: Sygeplejerske. klinisk vejleder B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Fase 2 og 3 : Får tilsendt vagtskemaer og vejledninger, samt navn på vejleder. Vejleder foretager indledende samtale med planlægning af udd. forløb. Indenfor den første måned er der en uges dagtjeneste med samme vejleder hvor bl.a. procedurer gennemgåes. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Overordnede udd. progr. udleveres via UFU. På grundlag af indledningssamtalen tilrettes logbog og checklister afhengig af lægernes faglige baggrund og ønsker (eks: behov for anæst. til gyn/sectio). B 3.3. Evalueringssystemet Tidligere gennemført formelle samtaler, men har ophørt med dette da tidsforbruget ikke stod mål til udbyttet, og de samme opplysninger kom frem i den daglige kontakt p.g.a. klinikkens lille lægestab og nære kontakt med de udd. søgende. Heraf følger at den kontinuerlige evaluering individualiseres i høj grad. Klinikken har indført en uformel evaluerin i slutningen af opholdet i form af en aftenseance hvor de udd. søgende hver i sær giver en struktureret tilbagemelding. 1

3 Udd. ansv. overlæge har en gang månedlig møde med UFO hvor specielt problemforløb discuteres. Den overordnede evaluering med udfyldelse af de formelle skemaer foretages af UFU. Selv om checklister ikke andvendes systematisk i hverdagen, bliver alle kompetancer opnået. B 3.4. Vejledning Alle speciallæger fungerer som vejledere, rato 1:1. Vejlederne er i gang med vejlederkursus og udd.ansv. overlæge har gennemgået mellemllederkursus og er ferdig med RH's lederkursus og vil nu gennemføre vejlederkursus. Der er tæt supervision i den individuelle kompetanceopbygning, hvorefter en mere selvstændig funktion overtager, svarende til mesterlæreprincippet. B 3.5. Konferencer Eftermiddagskonferencerne bliver benyttet til uddannelse og har høj udd. mæssig værdi med aktiv deltagelse af de udd. søgende. B 3.6. Undervisning Meget lidt formaliseret undervisning i klinikken; hvorimod der undervises løbende bedside Motiveres til selvstudium i forbindelse med konkrete kliniske opgaver, men interessen er svingende. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Igangværende projekter videreføres under opholdet, men der er ikke planlagt start af nye projekter for de udd. søgende. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Fase 2 og 3 læger opholder sig 6 mndr i klinikken. Dagtjeneste i klinikken og bunden vagt i anden klinik. Dette medfører meget begrenset dagtjeneste i klinikken (6 dage til maksimalt 10 dage per måned). Dette anses af alle for at være udd. hæmmende. Det daglige arbejde planlægges med stor hensyntagen til den individuelle udd. plan. Der er et stort udd. pres på operationsgangen hvilket dog nu ikke opleves som et problem efter at sygeplejersernes udd. ophold er nedsat fra 4uger til 1 uge. Til trods for muligheden af 2 følgevagter opleves vagterne i andre klinikker som belastende. B 3.9. Uddannelsesmiljø Alle interviewede sier samstemmende at miljøet oppleves meget positivt med en åben atmosfære. Uddannelse betraktes som en naturlig del af hverdagen. Ingen interessekonflikt mellem uddannelse af læger og sygeplejersker. B Andet Afdelingen anlægger ca 700 tunnellerede centralvenøse katetre per år på børn og voksne. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Nedsat dagtidstilstedeværelse grundet bundet vagt i anden klinik. Ønske om vagtfrit ophold. Ratio 1:1 stiller store krav til vejlederne. Snarlig ansættelse af yderligere en afd. læge vil forbedre forholdet. Der er også forslag fremme om at afgive en fase 2 læge. 2

4 B 5. Konklusion Afdelinge tilbyder et stort og varieret udbud af anæstesiologiske opgaver af uddannelsesmæssigmeget høj værdi. Dette udnyttes optimalt i individualiserede uddannelsesforløb. Uddannelsen i afdelingen virker rekrutterende på senere speciallægeansætteser. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 3

5 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 4

6 Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 5