FORSLAG. Vandhandleplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden.

Transkript

1 FORSLAG Vandhandleplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden

2 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Vandhandleplanen giver et overblik over hvilke indsatser på vandområdet, der skal foretages inden udgangen af 2015, og en prioritering af rækkefølgen hvorpå indsatserne skal realiseres. Inden vedtagelse af vandhandleplanen vil der være en høringsfase på min. 8 uger, hvor der vil være mulighed for at komme med indsigelser til vandhandleplanen. Vandhandleplanens indsatser på vandområdet er fastlagt på baggrund af Statens indsatsprogram. Detailkort Det er muligt via Skive Kommunes hjemmeside at se vandhandleplanens indsatser på et detaljeret niveau. Yderligere er der mulighed for via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af den statslige vandplan for Limfjorden, Hovedvandopland Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Bilagsoversigt Bilag 1 Oversigtskort over indsatser og prioriteringsrækkefølge. Bilag 2 Oversigt over fordeling af indsatser på de enkelte vandområder. Bilag 3 Oversigt over vandløb fordelt på de enkelte indsatsområder. 3

4 2. Resumé af den statslige vandplan for Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Skive Kommune er omfattet af vandplanen for hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Vandplanen for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen, /Vandplan , Hovedvandopland 1.2 Limfjorden/. Vandplanen for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden fremgår af følgende link Af statens indsatsprogram fremgår det, at Skive Kommune skal realisere følgende indsatser i Skive Kommune, se figur 1: Indsatser på vandløbsområdet Strækning i meter/ antal Ændret vandløbsvedligeholdelse Okkerbegrænsende tiltag Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer 23 Indsatser på spildevandsområdet Antal Forbedret spildevandsrensning fra 587 ejendomme spredt bebyggelse Renseanlæg 0 Regnvandsbetinget udløb 14 Figur 1. Skive Kommunes indsatser i henhold til Vandplanens indsatsprogram. I første planperiode ( ) skal der ikke foretages indsatser i Skive Kommunes søer, og der skal heller ikke foretages indsatser på grundvandsområdet. Indsatserne er udskudt til næste planperiode ( ) pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Yderligere er der planlagt en række tiltag, som skal begrænse udledningen af kvælstof til Limfjorden. For Limfjorden er der i vandplanens indsatsprogram fastlagt et mål om at reducere 4

5 kvælstoffet med cirka 2000 tons om året og reducere fosforbelastningen med cirka 40 tons om året. /Vandplan , Hovedvandopland 1.2 Limfjorden/. Reduktionen af kvælstof og fosfor skal findes ved hjælp af en række virkemidler herunder: Oversvømmelse af ådale (fosforfjernelse) Etablering af vådområder (kvælstoffjernelse) Etablering af randzoner Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Yderligere brug af efterafgrøder Forbedret spildevandsrensning fra punktkilder I Skive Kommune er det på nuværende tidspunkt udpeget 2 potentielle vådområdeprojekter og 2 potentielle fosforådalsprojekter, som samlet set har et potentiale til at fjerne henholdsvis 46 tons kvælstof og cirka ½ tons fosfor om året. Projekternes realisering afhænger af en række forhold, herunder hvor effektiv en kvælstof- og fosforfjernelse der kan opnås. 5

6 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for Limfjorden, hovedvandopland 1.2 og dens indsatsprogram vil blive realiseret indenfor Skive Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del. Skive Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 2 Grænsevandløb til Viborg og Holstebro Kommune. Vandløbsoplandene går på tværs af kommunegrænser, og Skive Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Holstebro Kommune og Viborg Kommune. For grænsevandløbene er der således indgået aftaler med nabokommunerne om, hvem der har ansvaret for at få indsatserne gennemført. Fordelingen er foretaget ud fra hvilken kommune, som har de største interesser i vandløbene/ vandløbssystemet. Grænsevandløbenes indsatser koordineres og gennemføres i tæt samarbejde med nabokommunen. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 6

7 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanen. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 3 Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Skive Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl. i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete indsatser. I henhold til vandløbslovens 7

8 bestemmelser vil der blive en offentlig høring i forbindelse med realisering af hver enkelt indsats, hvor borgere og andre interessenter har mulighed for at komme med bemærkninger. Skive Kommune vil gerne opfordre bredejere til at organisere sig i vandløbslaug indenfor de enkelte vandområder (se Kap. 5). Det vil lette kommunikationen betydeligt mellem kommune, bredejere og interessenter i forbindelse med planlægning og gennemførsel af indsatserne. Herved optimeres grundlaget for fremtidig samarbejde mellem kommune, bredejere og interessenter. Forslag til Skive Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Skive Kommunes byråd. Udkast til vandhandleplan af 29. maj 2012 vil blive fremlagt til offentlig høring i 10 uger frem til den 17. august Bemærkninger og indsigelser kan inden den 17. august fremsendes til tek@skivekommune.dk. Kolofon Udarbejdet februar 2012 til maj 2012, Skive Kommune. Planlægningen er sket i samarbejde med Viborg Kommune og Holstebro Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside

9 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 9

10 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt Naturlige vandområder modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 4 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 4 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 5. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 5 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. 10

11 Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding, /afsnit i Vandplanen for hovedvandopland 1.2 Limfjorden./. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 11

12 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i Vandplan for hovedvandopland 1.2 Limfjordens indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er statens forslag på de tiltag, der skal gennemføres for at opnå målopfyldelse i et vandområde. Vandplanens indsatsprogram for Skive Kommune indeholder primært indsatser på vandløbs- og spildvandsområdet, se figur 6. Et mere detaljeret kort over indsatser fremgår af kortbilag 1 eller på Indsatser på vandløbsområdet Strækning i meter/ antal Ændret vandløbsvedligeholdelse Okkerbegrænsende tiltag Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer 23 Indsatser på spildevandsområdet Antal Forbedret spildevandsrensning fra 587 ejendomme spredt bebyggelse Renseanlæg 0 Regnvandsbetinget udløb 14 Figur 6. Vandplanens indsatsprogram for Skive Kommune. Af figur 6 og 7 fremgår de indsatser, som Skive Kommune har ansvaret for at realisere i første planperiode frem til udgangen af

13 Figur 7 Skive Kommunes indsatsprogram i første planperiode

14 Figur 8 Geografisk afgrænsning af vandområder i prioriteret rækkefølge. Af figur 8 og kortbilag 1 fremgår et oversigtskort med en overordnet geografisk afgrænsning af vandområder og en prioritering af rækkefølgen. Afgrænsningen af vandområderne er fortaget så vidt muligt med udgangspunkt i vandløbsoplande. Mindre vandløbssystemer ved kysten er samlet i større operationelle geografiske områder. Indsatserne realiseres for et opland ad gangen, se figur 8. I Kap. 6 og 7 uddybes rækkefølgen og de konkrete tiltag der skal ske i det pågældende vandområde. Indsatserne på spildevandsområdet vil blive realiseret uafhængigt af ovenstående realiseringsrækkefølge, se nærmere i Kap. 6 og 7. For alle ovenstående indsatser er det gældende, at de skal være gennemført inden udgangen af

15 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Skive Kommune har valgt overordnet at inddele kommunen i geografisk afgrænsede vandområder, for at sikre en helhedsorienteret gennemførsel af indsatserne, se kap. 5. Skive Kommune finder den fremgangsmåde mest rationel i forhold til dialogen med lodsejerne samt i forbindelse med en helhedsvurdering af indsatsernes effekt i vandløbene og de ånære arealer. Der er foretaget en prioritering af rækkefølgen for realisering af indsatser i vandområderne ud fra følgende kriterier: Fremkommelighed lodsejerønsker. Mest miljø for pengene. Tættest på opfyldelse af miljømål (mindste indsatser). Synergi med anden planlægning. Samarbejde med nabokommuner omkring grænsevandløb (Viborg Kommune og Holstebro Kommune). Ad. 1. Skive Kommune lægger vægt på borgerinddragelse og dialog med lodsejerne i forbindelse med prioritering og realisering af indsatserne i vandområderne. Derfor vil kommunen opfordre borgerne til at benytte offentlighedsfasen til at komme med ønsker for realiseringsrækkefølgen for et konkret vandområde/vandløb. Skive Kommune opfordrer desuden bredejere til at organisere sig i vandløbslaug indenfor vandområdet. Ad. 2. Stor miljømæssig effekt for begrænsede økonomiske ressourcer. Ad. 3. Vandområder der er tæt på målopfyldelse tages før andre. Ad. 4. Som eksempel kan nævnes synergi mellem restaurering af vandløb og P-ådale (Rødding Å og Mollerup sø). Ad. 5. Koordinering af indsatser med nabokommuner bl.a. i forhold til nabokommunernes planlægning og prioriteringsrækkefølge. Kriterierne er ikke vægtet i forhold til hinanden. Vandområderne er systematisk gennemgået, og er et eller flere af ovennævnte kriterier opfyldt, har det fået indflydelse på realiseringsrækkefølgen. 15

16 Vandløb Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for igangsættelse af vandløbsindsatserne opstillet i vandplanen, se figur 9. Vandområde År Vedligeholdelse Okkerbegræns. Restaurering Rørlagt Spærring m m m m antal Figur 9 Forventelig tidsplan for igangsættelse af vandløbsindsatserne. Skive Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge, således at vandløbsindsatserne i vandområde 1 igangsættes først, og indsatserne i vandområde 17 realiseres til sidst. Spildevand Indsatser på spildevandsområdet Antal indsatser Igangsættelse Forbedret rensning fra spredt bebyggelse 587 ejendomme Baselineindsats: Er i gang Nye områder: Starter 2014 Regnvandsbetinget udløb 14 6 indsatser igangsættes i 1. planperiode 8 indsatser igangsættes i 2. planperiode Figur 10 Forventelig tidsplan for igangsættelse af spildevandsindsatserne. I første planperiode er der 587 ejendomme fra spredt bebyggelse, som skal have forbedret spildevandsrensning, jf. vandplanens indsatsprogram, bilag 2. De 410 ejendomme stammer fra Regionplan 2005 og kaldes baselineindsatsen. De resterende 177 ejendomme stammer fra 3 nyudpegede områder i henhold til vandplanens indsatsprogram, jf. figur 7. Af Forslag til spildevandsplan fremgår en tidsplan og prioriteringsrækkefølge for baselineindsatsen, som skal gennemføres inden udgangen af Det er planlagt, at indsatserne i de 3 nyudpegede områder starter i 2014, så der sikres tid til planlægning heraf. Der er planlagt følgende realiseringsrækkefølge: 1. Ejendomme beliggende i oplandet til Vandløb Strømhuse, syd for Glyngøre. 2. Ejendomme beliggende i oplandet til Mogenstrup Østre Vandløb, øst for Breum. 3. Ejendomme beliggende i oplandet til Faskær Bæk, Fur. I henhold til vandplanens indsatsprogram er der udpeget 14 regnvandsbetingede udløb, hvor der skal iværksættes indsatser, se figur 7. Indsatser vedrørende de regnvandsbetinget udløb gennemføres over 2 planperioder. Der er krav om at gennemføre 2/5 af indsatserne i første planperiode. Det betyder, at der i Skive Kommune som minimum skal gennemføres 6 indsatser vedrørende regnvandsbetinget udløb, se kap 7. Det skal understreges, at tidsplanen for igangsættelse af samtlige indsatser er et forventet tidspunkt. Skive Kommune er afhængig af en række ukendte faktorer herunder statens administrative og økonomiske model for gennemførsel af indsatserne. 16

17 Undtagelser: Skive Kommune forbeholder sig ret til at nedprioritere enkelte indsatser indenfor de geografisk afgrænsede vandområder, såfremt Skive Kommune vurderer, at indsatserne ikke opfylder kriteriet mest miljø for pengene. Af Kap. 7 fremgår desuden en justering af indsatsprogrammet i forbindelse med, at Skive Kommune har besigtiget samtlige udpegede lokaliteter, hvor der i henhold til vandplanens indsatsprogram skal fjernes spærringer. Det har efterfølgende vist sig, at nogle af spærringerne allerede er fjernet. Økonomi Omkostninger i forbindelse med gennemførsel af indsatserne finansieres af staten. Staten anslår, at de årlige omkostninger ved implementering af miljømålsloven i Hovedopland Limfjorden beløber sig, med de angivne virkemidler, for 1. planperiode budgetøkonomisk til i alt cirka 97 millioner kroner pr. år, /Vandplanen for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, afsnit 1.3.1/. Projektomkostninger vedrørende etablering af hver enkelt indsats i Skive Kommune vil blive fastlagt i den indledende projekteringsfase samt i forbindelse med ansøgningen om statslige midler. Fastsættelse af projektomkostninger afhænger i høj grad af projektlokaliteten og lokale prisforhold, samt om der skal anvendes konsulenthjælp til løsning af opgaven. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Skive Kommune forventer at påbegynde indsatserne, når vandhandleplanen er vedtaget, og det finansielle grundlag er fastlagt. 17

18 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. I beskrivelsen henvises til kortbilag 1 og kap. 5, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand - vandløb og søer Vandløb I Skive Kommune er der cirka 265 km offentlige vandløb og 232 km åbne målsatte private vandløb, heraf skal der foretages indsatser i cirka 140 km vandløb i 1. planperiode. Indsatserne skal gennemføres i såvel private som offentlige vandløb, se fordelingen af indsatser i figur 11. Ændret vedligeholdelse (m) Okkerbegrænsende tiltag (m) Restaurering af vandløb (m) Genåbning af rørlagt strækning (m) Spærring (antal) Status Kommunal vandløb Private vandløb Figur 11 Fordelingen af indsatser i offentlige og private vandløb. 18

19 Skive Kommune skal gennemføre vandløbsindsatser i 115 vandløb, se Kortbilag 1, Bilag 2 og 3. Af figur 12 fremgår vandplanens indsatser på vandløbsområdet for Skive Kommune. Strækning i Fordelt på Indsatser på vandløbsområdet Eksempel på virkemidler meter/ antal antal vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Ændring af frekvensen på vedligeholdelse eller ændring af vedligeholdelsesmetode Okkerbegrænsende tiltag Reduceret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Etablering af gydegrus mv Genåbning af rørlagte Åbning af rørlagte strækninger strækninger Fjernelse af spærringer Udligning af faldhøjde ved anlæggelse af stenstryg Figur 12. Vandplanens indsatsprogram for vandløbsområdet for Skive Kommune samt eksempler på virkemidler ved de forskellige indsatsområder. Vandplanens virkemidler 1. Ændret vandløbsvedligeholdelse 2. Okkerbegrænsende tiltag 3. Vandløbsrestaurering 4. Genåbning af rørlagte strækninger 5. Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Ad. 1. Ved ændret vedligeholdelse stilles der krav om indsats til forbedring af de fysiske forhold via ændret vedligeholdelse. En ændret vedligeholdelse kan betyde en ændring i frekvensen af vedligeholdelsen eller en ændring af vedligeholdelsesmetoden fra eksempelvis maskinel til manuel vedligeholdelse. Ad. 2. Ved okkerbegrænsende tiltag stilles der krav om indsats overfor okkerbegrænsning eksempelvis i form af vandstandshævning gennem ændret vandløbsvedligeholdelse. Ad. 3. Ved vandløbsrestaurering stilles der krav om indsats til forbedring af de fysiske forhold via udlægning af gydegrus m.v. Ad. 4. Ved genåbning af rørlagte strækninger stilles der krav om indsats til forbedring af de fysiske forhold ved reetablering af et åbent vandløbsprofil. Ad. 5. Ved fjernelse af spærring stilles der krav om, at en fysisk barriere fjernes, så der er fri passage for fisk og smådyr. Eksempelvis ved et styrt udlignes faldhøjden, og der anlægges et stenstryg med jævnt fald. Fastlæggelse af de konkrete indsatser fastlægges først i forbindelse med kommunens behandling af et konkret projekt. Af figur fremgår de enkelte vandløbsindsatser i henhold til vandplanens indsatsprogram. 19

20 Figur 13 Indsatsen ændret vedligeholdelse (grøn) og okkerbegrænsende tiltag (orange). 20

21 Figur 13 Udpegede vandløbsstrækninger (pink) hvor der skal iværksættes en restaureringsindsats. 21