Marlene Rishøj Kjær og Jette Ravn Håndbog for erfarne bilister

Transkript

1 Marlene Rishøj Kjær og Jette Ravn Håndbog for erfarne bilister

2 Håndbog for erfarne bilister

3 3 Indledning I de seneste år har der været en del debat om ældre bilister, og myten om den trafikfarlige mand med den bløde hat dukker frem med jævne mellemrum. Fakta er, at antallet og andelen af ældre bilister er stærkt stigende, men at ældre bilister ikke er farligere end andre i trafikken. Med denne håndbog ønsker vi at øge vidensniveauet om hvilke forhold, der gør sig gældende i nutidens trafik, og hvad man som erfaren bilist bør være opmærksom på. Det er vigtigt for alle at holde de køretekniske færdigheder ved lige. For erfarne bilister med et gammelt kørekort handler det også om at holde sig mobil og fortsætte med at leve et godt og aktivt liv længst muligt. Få gode råd til, hvordan du bedst gør det i denne bog og på Det er svært at tale om de forandrede forhold, der kan være omkring ens kørsel, især når man bliver ældre. I bogen giver vi bud på, hvordan man kan tage hul på denne snak, og hvorfor det også er vigtigt, at både kvinder og mænd er aktive bilister. Vi ønsker at takke Social- og Integrationsministeriet for at bidrage med økonomisk støtte til udarbejdelse af bogen. Derudover ønsker vi at takke følgende for deres kritiske sparring og gode input til bogen. René Arnt, Landsformand for Dansk Kørelærer-Union Tanja Legind Rendsvig, Trafikpsykolog Anu Sirén, Lektor ved DTU Transport Peter Stryhn, Vicepolitiinspektør Mikkel Vass, Praktiserende læge Marlene Rishøj Kjær og Jette Ravn, København december 2012

4 44 Kolofon Titel: Håndbog for erfarne bilister Udgivet: 2012, 1. oplag Copyright: Marlene Rishøj Kjær og Jette Ravn Foto: Hans Søndergård Design: Manometer Visuel Kommunikation Tryk: Als Offset Oplag: 1000 stk. ISBN:

5 55 1. Fornyelse af kørekortet Typiske ulykker med ældre bilister Erfarne bilisters gode vaner Træn de svære manøvrer Vigtige færdselsregler Udvalgte færdselstavler Bilens indretning og sikkerhedsudstyr Sundhed og fysisk form Hvornår er det slut med at køre? Litteratur og links Om forfatterne... 90

6 6 Alle bilister skal forny deres kørekort til bil hvert 15. år, men der er ikke mange danskere, som har prøvet det endnu, for den regel trådte først i kraft med en ny bekendtgørelse i januar Indtil da skulle kørekortet først fornys, når man fyldte 70 år. For de fleste er det derfor stadig nyt, at man skal huske at konsultere både kommunens borgerservice og egen læge, hvis man vil fortsætte med at køre bil efter, man er fyldt 70.

7 Fornyelse af kørekortet 7 1 Fornyelse af kørekortet Man skal huske at forny sit kørekort, hvis man vil fortsætte med at køre bil. Der er desværre flere kvinder end mænd, der ikke fornyer deres kørekort, når de fylder 70 eller mere. Man ved ikke, hvorfor nogle kvinder opgiver kørekortet forholdsvis tidligt, men det hænger sandsynligvis sammen med en stigende usikkerhed ved at køre bil på grund af manglende rutine. Nogle er også bekymrede for, om de går glat igennem helbredstesten hos lægen. Men det behøver de ikke være bekymrede for. Langt de fleste får fornyet deres kørekort uden problemer, og af de få, der bliver henvist til en vejledende helbredsmæssig køretest, er der også mange, der beholder kørekortet. Der er også nogle, der glemmer, at kørekortet skal fornyes. Det er ikke noget staten, politiet eller kommunen minder én om. Det skal man selv huske på. Og det er ulovligt at køre uden et gyldigt kørekort, så det er vigtigt at huske at forny det i tide for at køre lovligt. På et tidspunkt er det selvfølgelig relevant at opgive kørekortet, men det skal helst ikke ske for tidligt. Nye regler for fornyelse af kørekort Hvis man er fyldt 65 år, når et nyt kørekort udstedes, gælder det i fem år. Når man er fyldt 70 år, skal kørekortet fornys efter fire år, er man 71 år, skal det ske efter tre år. Er ansøgeren 72 år, men ikke 80 år bliver kørekortet fornyet med en gyldighed på to år. Efter 80 års fødselsdagen gælder kørekortet et år ad gangen.

8 8 Fornyelse af kørekortet Hos lægen For at forny kørekortet skal man til sin egen læge, der foretager en helbredsundersøgelse og en test af forstandsfunktionerne. Lægen tager derefter stilling til, om der er fysiske eller mentale forhold, der hindrer, at kørekortet kan fornys. For at undersøge om hjernen fungerer godt nok til, at man kan køre sikkert i trafikken, bedømmer lægen orienteringssans, opmærksomhed, regnefærdighed, hukommelse, og sprog. Derudover vurderes syn og hørelse samt den generelle førlighed, og om der er sygdomme, som kan påvirke trafiksikkerheden. Der udfyldes en attest, hvor du selv udfylder forsiden med oplysninger om dit helbred, hvorefter lægen på de følgende sider vurderer, om Sundhedsstyrelsen helbredskrav til at køre bil er opfyldt. Endvidere vurderer lægen også, om man får medicin, der kan påvirke ens evne til at køre bil. Attesten sendes derefter til politiet, som i sidste ende afgør, om kørekortet kan fornys eller ej.

9 Fornyelse af kørekortet 9 En af de metoder, lægen bruger i sin undersøgelse, er den såkaldte urskivetest, hvor man skal tegne en urskive med tal på og indsætte et givet tidspunkt. Testen siger noget om en persons rum- og retningssans. Det kan være med til at vise, om der er tegn på begyndende demens hos borgeren. Urskiven skal se temmelig abnorm ud, før den giver anledning til mistanke om problemer. Til at tjekke korttidshukommelsen bliver man bedt om at huske tre bestemte ord. Lægen siger ordene højt, og man bliver så bedt om at gentage dem, når man er kommet lidt længere hen i konsultationen. Det kan være alle mulige ord, f.eks. stol, bord, skab. Vi bruger blandt andet korttidshukommelsen, når vi skal huske, hvad vi har set til venstre, når vi bagefter orienterer os til højre i trafikken. Laver man små fejl, betyder det ingenting. Men hvis urskiven bliver tegnet på f.eks. denne måde, er der grund til at interessere sig for, hvorfor den ser sådan ud. Mange læger tjekker også korttidshukommelsen ved, om man kan regne baglæns fra 100 ved at trække 7 fra flere gange, f.eks. ved at spørge: Hvad er 100 minus 7. Hvad er så 93 minus 7 osv. Det er ikke for at tjekke, om du kan regne, men en test af hukommelsen ligesom at huske tre ord. Testen udføres for at finde ud af, om der er tegn på trafikfarlige sygdomme som f.eks. demens. Langt de fleste gennemfører testen fint og får kørekortet fornyet uden problemer. Oplysningerne fra din lægeattest kan føre til: Problemfri fornyelse af dit kørekort Krav om yderligere oplysninger fra en specialist Krav om vejledende helbredsmæssig køretest At dit kørekort bliver tidsbegrænset At dit kørekort ikke længere kan fornys

10 10 Fornyelse af kørekortet Prisforskelle på lægeattesten Det er lægen, der bestemmer, hvad han eller hun vil tage for en lægeattest, når du skal have fornyet dit kørekort. I 2012 lå prisen typisk mellem 350 og 450 kroner, men den kan også være både lavere og højere. Nogle læger skriver på deres hjemmeside, hvad attesten koster hos dem. På Borgerservice Efter besøget hos lægen, skal du henvende dig i et borgerservicecenter i din kommune. Der skal du medbringe: Lægeattesten, som du får med fra lægen Et foto af dig selv Dit kørekort Der er skrappe krav til, hvordan billedet skal være. Det skal bl.a. være vellignende, taget lige forfra, og det skal have et bestemt format. Det er de samme krav, som gælder, når man skal have nyt pas. Det kan derfor være en god idé at få taget det hos en professionel Læs mere om foto på

11 Fornyelse af kørekortet 11 fotograf, i en fotobutik eller på borgerservice. Det er kun på nogle borgerservicecentre, man kan få taget et foto. For at legitimere dig, skal du medbringe et kørekort af kreditkorttypen eller gyldigt pas. Hvis du ikke har det, skal du i stedet tage din originale dåbsattest, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation med. Du skal udfylde en ansøgningsblanket om fornyelse af kørekort. Den kan du finde på og udfylde hjemmefra, eller du kan gøre det, når du kommer på borgerservicecentret. Fornyelse af kørekort på grund af alder koster 30 kroner (i 2012). Hvis alt er i orden, får du dit nye kørekort tilsendt med posten. Vejledende helbredsmæssig køretest Hvis der er tvivl om, hvorvidt man kan fortsætte med at køre bil, kan man blive indstillet til en vejledende helbredsmæssig køretest. Testen bruges, hvis lægen har mistanke om demens eller andre helbredsmæssige svigt. Man kan også blive indstillet til en vejledende helbredsmæssig køretest, hvis ens fysiske førlighed er forandret på en måde, så det kan få konsekvenser for kørefærdighederne. En vejledende helbredsmæssig køretest er en praktisk køretest i trafikken og ikke en køreprøve. Du skal ikke op til en teoriprøve. Du kører en tur i en skolevogn med en særlig uddannet prøvesagkyndig på passagersædet. Turen varer minutter, og bagefter får du svar på, om den prøvesagkyndige vil anbefale, at kørekortet fornys eller ej. Fejl, som begås under testen, bliver ikke bedømt lige så hårdt som ved en normal praktisk køreprøve. Der bliver fokuseret på de alvorlige fejl. Ældre førere er nemlig ofte i stand til at kompensere for den mindre hurtige reaktionsevne og er ofte rutinerede og mere forudseende end unge bilister. Mange vælger at tage et par timer hos en kørelærer, inden de skal til den vejledende helbredsmæssige køretest. Og kørelæreren kan også hjælpe med at vurdere, om man stadig kan køre bil på forsvarlig vis.

12 12 Fornyelse af kørekortet Det er den sagkyndige og dermed politiet, der træffer den endelige afgørelse. Du kan kun dumpe til en vejledende helbredsmæssig køretest af helbredsmæssige årsager. Hvis du har for mange dårlige vaner samt en ringe og usikker kørestil, henvises du til en kontrollerende køreprøve. Den består både af en teoriprøve og en praktisk prøve. Mange bilister, der kommer til en vejledende helbredsmæssig køretest, får deres kørekort fornyet bagefter, men der er nogle, som vælger ikke at dukke op, og de mister så kørekortet uden at blive testet. Målet med vejledende helbredsmæssig køretest er ikke at få ældre bilister væk fra vejene, men at stoppe de få, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Hvor mange består? Af de personer, der henvises til en vejledende helbredsmæssig køretest er der ca. en tredjedel, der får fornyet kørekortet uden problemer. En anden tredjedel får det ikke fornyet, og den sidste tredjedel møder ikke op til vejledende helbredsmæssig køretest. De får derfor heller ikke fornyet kørekortet, men det vides ikke, om de faktisk godt kunne gå gennem testen, eller om de selv er klar over, at det er på tide at opgive kørerkortet og derfor ikke møder op. Priser på vejledende helbredsmæssig køretest Hvis du skal til en vejledende helbredsmæssig køretest, er det en god idé at tage en time eller to hos en kørelærer, inden du skal gennemføre testen. Du kan finde en lokal kørelærer gennem Dansk Kørelærer-Union, En vejledende helbredsmæssig køretest koster i sig selv ikke noget, men man må regne med udgifter til at leje en skolevogn og til de evt. køretimer, man tager, inden køretesten skal gennemføres. Prisen for en køretime varierer, men ligger normalt mellem kr.

13 13 Følgende krav skal være opfyldt til en vejledende helbredsmæssig køretest: Man skal køre i og uden for by, med varierende hastigheder, vejbredder og trafiktæthed, og man skal vise flest mulige orienterings- og manøvrefærdigheder. Bilisten testes for, om han/hun kan huske en given besked; f.eks. Kør til højre ad 2. vej i rundkørslen. Der testes også ift. placering i vognbane efter en planlagt rute og angivet mål. Endelig testes, om bilisten har korrekt bremseafstand til forankørende, og om han/hun kører med passende hastighed i forhold til trafik og vejr. Bilisten må heller ikke vise tegn på træthed eller have svigtende koncentrationsevne, mens testen er i gang.

14 14 Det er en myte, at ældre bilister er farlige i trafikken. De laver ikke flere ulykker end andre, men ældre er mere udsatte for nogle ulykkestyper. Ældre bilister er mere skrøbelige end andre, og de kommer derfor mere til skade i trafikulykker.

15 Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister er ikke farligere i trafikken end andre bilister, det viser både danske, nordiske og internationale undersøgelser. Det er nemlig sjældent ældre bilister, som kører for hurtigt eller i påvirket tilstand, men der er tegn på, at ældre bilister har nogle andre udfordringer i trafikken. Så generelt kan man sige, at ældre bilister er overrepræsenterede i nogle bestemte typer af ulykker, men de har langt færre af andre. Et kig i de danske statistikker over trafikulykker viser, at bilister på 70 år og derover oftere er indblandet i ulykker i kryds end yngre bilister. Og det er især venstresvingsmanøvren, der skaber de farlige situationer for de ældre bilister. Den hyppigste ulykkessituation er den, hvor to biler, kører ind i hinanden i et kryds uden, at nogen af dem svinger. Den ældre bilist har oftest vigepligten i denne ulykkessituation, og modparten kommer kørende fra enten højre eller venstre side. Den anden hyppigste ulykkessituation sker i situationer, hvor en ældre bilist svinger til venstre ind foran en modkørende bil. Den tredje type af ulykker sker, hvor en ældre bilist svinger til venstre ud foran en modkørende, der kommer fra venstre. Det er f.eks., når en ældre bilist skal svinge fra en mindre sidevej ud på en større vej.

16 16 Typiske ulykker med ældre bilister Ulykker i kryds Når man skal køre igennem et kryds, er der mange forhold, man skal tage højde for. Der er mange oplysninger og indtryk, som skal indsamles og behandles på samme tid, og det skal ske i et vist tempo, så trafikbilledet ikke når at ændre sig, inden man kører frem. Denne opgave kan være svær for ældre bilister, fordi vi med alderen bliver dårligere til at løse flere opgaver samtidigt. Ældre bilister har brug for mere tid til at bearbejde information, træffe beslutninger, og de har også sværere ved at dele deres opmærksomhed på flere opgaver. Heldigvis har de fleste ældre bilister en stor erfaring, som de drager nytte af, også i de svære og komplekse situationer. Hvad gør de to kvinder? Har cyklisten set dig?

17 Typiske ulykker med ældre bilister 17 Ulykker hvor man svinger til venstre Det er svært for alle at foretage venstresving i trafikken, og det er en af mest almindelige ulykkestyper for alle trafikanter. Det, som er svært ved venstresving, er dels timingen og dels den løbende orientering. Trafikbilledet ændrer sig hele tiden, og situationen skal løbende revurderes. Venstresving er derfor en manøvre, som skal trænes hele tiden. Har du set alle de andre trafikanter, og ved du, hvad de vil gøre? Kan du nå at svinge til venstre, inden bussen kommer? Hold øje med kvinden til højre. Bliver hun stående?

18 18 Typiske ulykker med ældre bilister Vigepligtsulykker Ældre bilister er overrepræsenterede i vigepligtsulykker. I disse ulykker kommer den ældre bilist oftest fra en mindre sidevej og skal ud på en større vej. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker fandt i deres undersøgelse af denne type af ulykker, at modparten på den større vej kørte med højere hastighed end den tilladte. Når bilerne kører hurtigere, end man forventer, bliver det sværere at orientere sig og træffe den rigtige beslutning om, hvornår man skal køre ud. For det første betyder modpartens højere hastighed, at man regner forkert, når man gætter på, hvornår modparten kører forbi. For det andet kan en hurtigkørende modpart uventet dukke op i ens synsfelt og overraske. Begge forhold har stor indflydelse på, om man kan komme over krydset, mens der er fri passage. Derfor skal man huske at kigge langt væk, når man orienterer sig, inden man krydser, og at modparterne ikke altid overholder hastighedsgrænserne. En anden årsag til vigepligtulykkerne skal findes i, at man med alderen bruger længere tid på samtidige processer som at bearbejde information og løse fysiske opgaver. Her tænkes f.eks. på at sætte bilen i gang samtidigt med, at man skal orientere sig i trafikken efter både biler, cyklister og fodgængere i forskellige retninger og med forskellige hastigheder. Dette kan dog kompenseres med ældre bilisters store rutine. Desuden kan man træne og vedligeholde sine kørefærdigheder ved at blive ved med at køre gennem kryds regelmæssigt.

19 Typiske ulykker med ældre bilister 19

20 20 Typiske ulykker med ældre bilister Vigepligt Ubetinget vigepligt eller hajtænder betyder, at man skal vige for trafikken fra begge sider. Hajtænder betyder ikke, at man ikke må køre hen over dem. Hvis man ikke kan se eller orientere sig godt nok, må man gerne liste bilen længere frem, hvor udsynet er bedre og kigge sig for, inden man krydser vejen.

21 Typiske ulykker med ældre bilister 21 Nogle af de ting, du skal tænke på at øve dig i og vedligeholde er: dreje hovedet til siden og bagud, så du kan se trafikken i de blinde vinkler bedømme de andre trafikanters hastighed bedømme afstanden mellem de kørende biler Køre nye ruter i stedet for altid at køre den samme vej Krydsets udformning og oversigtsforhold Der kan være stor forskel på udformningen af kryds og deres oversigtsforhold, og disse forhold har betydning for, hvor svært det er at køre igennem krydset. Er det et tre- eller firevejskryds eller en rundkørsel? Er den vigepligtsreguleret eller signalreguleret? Hvilken manøvre skal foretages: kørsel ligeud, venstre- eller højresving. Det sværeste er at svinge til venstre i et firevejskryds med fire kørebaner.

22 22 Typiske ulykker med ældre bilister Når man skal orientere sig i et kryds, skal man først se sig for til venstre, så til højre og så til venstre igen. Et kryds kan have gode eller dårlige oversigtsforhold, og det er ikke altid, man har lige gode oversigtsforhold til begge sider. Der kan stå noget i vejen til den ene side. Det kan være et træ, en uklippet eller høj hæk, en husmur eller andet. Når der er dårlige oversigtsforhold, kommer de fleste mennesker til at kigge sig ekstra godt for til den dårlige side og glemmer faktisk at kigge til den anden side eller kigger bare overfladisk. Derfor sker mange ulykker med skæve oversigtsforhold mellem køretøjer fra sidevejen og den side, hvor der er god oversigt. Bedømmelse af afstande og hastighed Det kræver øvelse at bedømme andres hastighed, og denne bedømmelse er især vigtig, når man skal krydse vejen. Med alderen svækkes det dynamiske syn, og derved forringes ens evne til at bedømme hastigheder. Derudover er der store forskelle på, hvordan yngre, midaldrende og ældre bilister kører bil, og udfordringen i trafikken er derfor også at huske, at de andre trafikanter kan opføre sig anderledes end den måde, man selv opfører sig på. Nogle af de karakteristika, forskerne har fundet er, at ældre trafikanter accelererer langsommere end yngre bilister. Yngre bilister kører oftere hurtigere og med kortere afstand til de forankørende biler. Det kan ældre bilister opleve som pres for, at de skal køre hurtigere. Det er en god ide at tage en snak med din partner eller en ven om, hvilke forskellige opgaver, som skal løses under vejs på en køretur. Gearskifte, kobling, blinklys, kig til venstre, bedømmelse af de andres hastigheder etc. Hvad er sværest for dig? Er der noget, du bør træne? Her er et par tips til, hvad du kan overveje, inden du kører ud: Hvordan er dagens køreform? Øv dig i at holde øje med de små signaler på, om du er helt frisk til køreturen. Hav lidt at drikke eller spise med, så du kan holde en pause og nyde det. Viser du tydeligt din hensigt, når du kører i trafikken? Kan du dreje hovedet nok til at se trafikanterne fra venstre og højre? Har du styr på de blinde vinkler i bilen både foran og bagved?

23 Typiske ulykker med ældre bilister 23 Ulykker med tab af bevidsthed Engang i mellem sker trafikulykker, fordi føreren pludselig mister bevidstheden. Det er sjældent, det sker, men ældre bilister er mere udsatte for den type af ulykker end andre. Bevidsthedstabet kan skyldes træthed eller utilpashed pga. sygdom eller medicin. Det kan der være mange grunde til. De hyppigste grunde er lavt blodtryk, lavt blodsukker, dehydrering og træthed. Jo ældre man bliver, jo højere er forekomsten af sygdomme og indtag af medicin. Husk at tjekke, om din medicin er trafikfarlig, og snak med din læge om dit medicinforbrug. Du kan læse mere om trafikfarlig medicin i kapitel 8.

24 24 Med alderen bliver reaktionstiden længere. Heldigvis bruger ældre bilister deres erfaring og er gode til at kompensere for det, der er svært eller utrygt.

25 Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal løse de forskellige situationer, som op står i trafikken. Det giver et overblik og et overskud i trafikken, som gør ældre bilister sikre. Erfaring er dog ikke det samme som rutine. Rutinen kommer, når man øver sig og holder sine erfaringer ved lige. Det kræver regelmæssighed. Det at køre bil er konstant en træningssag. Du bliver kun en god bilist, hvis du øver dig i at køre bil. Gode bilister er ikke fødte til det; de øver sig hele tiden og holder sig i form ved at træne deres opmærksomhed og rutiner. Hvis du synes, din rutine er rustet lidt, kan du altid købe et par køretimer hos en kørelærer uden, at dit kørekort er i fare for at blive inddraget.

26 26 Erfarne bilisters gode vaner Der findes et utal af måder, man vælger at køre bil på. De fleste mennesker benytter sig bevidst eller ubevidst af én eller flere kompensationsstrategier. En kompensationsstrategi er en vane eller et princip, som du vælger at køre bil efter. Nogle bilister vælger at tage forholdsregler, som hjælper dem til at fokusere på deres kørsel, andre vælger at køre sikre omveje til deres bestemmelsessted for at undgå komplekse kryds, rundkørsler eller motorvej. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilke strategier man bruger, fordi vi ved, at nogle ulykker sker, fordi man ikke holder kørefærdighederne ved lige. Den trafiksikre rute Flere ældre bilister vælger at køre en lille omvej, således at de kører på en rute, hvor der er færre udkørsler, mindre trafik, eller hvor der i stedet for er signalregulerede kryds eller bedre oversigtsforhold. Det giver på sigt en længere køretur, men det kan give bilisten en oplevelse af mere tryghed under kørslen ved at fravælge de stressende situationer. En trafiksikker rute kan også være at køre i velkendte områder og lade være med at køre steder, man ikke kender. Vær bevidst om, hvad der virker for dig, så du bedre kan sige fra, hvis du kommer i en situation, du ikke føler dig tryg ved. Det kan også være en god ide at træne nogle af de situationer, du er utryg ved, men uden andet pres. Hold pauser Når man kører langt, skal man mærke efter og holde pauser. Det er en krævende opgave at køre bil; man bruger mange kræfter både i hovedet og i kroppen. Kroppen har brug for at blive ladt op og strakt igennem. Kør ind til siden. Nyd udsigten og gå en lille tur rundt om bilen. Tag gerne termokanden med og nyd en kop kaffe eller te, mens du holder pause. Fokus på kørslen Nogle bilister øger deres fokus på selve køreopgaven ved at fjerne eller undgå forstyrrende elementer. Et eksempel kan være kvinden, der slukker for radio og mobiltelefon, når hun kører, eller manden, der ikke vil samtale under kørslen; begge dele fordi de ikke vil forstyrres under kørslen. Begge vaner eller strategier er gode, fordi de sikrer bilistens fulde opmærksomhed på kørslen.

27 27

28 28 Erfarne bilisters gode vaner Kørsel i mørke, dårligt vejr eller føre Det kræver mere energi og opmærksomhed at køre bil, når det er mørkt og glat eller vådt. Nogle bilister vælger at undlade at køre bilen i mørke. De lægger deres aftaler i dagslys og mødes til aktiviteter og besøg i de timer, hvor det er lyst. Andre bilister kører helst ikke bil, når vejret er dårligt. Det betyder, at nogle bilister ikke kører bil i vinterperioden, eller når der er sne eller slud på vejen. Andre bilister kører kun bil på oplyste veje og ad kendte ruter, når mørket falder på. Husk, med alderen bliver vores evne til at skelne kontraster ringere, og det kan også give problemer med blænding i dagslys og mørke. Læs mere om synet i kapitel 8. Hvor hurtigt skal man køre? Når man bliver utryg eller distraheret, reducerer man ofte sin hastighed. Det kan være en god idé at sætte farten lidt ned, hvis der sker noget uventet, eller man skal køre forbi en cyklist eller en skole. Det er dog ikke tilrådeligt at køre meget langsommere end hastighedsgrænsen, da store forskelle i hastigheder kan være med til at skabe farlige situationer. Det er vigtigt at følge både trafikken og (over)holde hastighedsgrænsen.

29 Erfarne bilisters gode vaner 29 Hvem skal køre bilen? De fleste mænd er mere rutinerede bilister end kvinder. Det er der en god grund til, for de øver sig nemlig. Mange ægtepar vælger en kørselsstrategi, der sætter manden bag rattet og kvinden på passagersædet. Det kan der være mange grunde til, men som oftest er det en indgroet vane, fordi bilen typisk opfattes som mandens domæne. Det betyder også, at mænd har bedre mulighed for at kunne vedligeholde deres kørefærdigheder, men det giver også mænd et meget stort ansvar for parrets kørsel og mulighed for at komme ud. Ældre kvinder undlader oftere og tidligere end mænd at forny deres kørekort. Det er en dårlig idé, fordi mange kvinder lever sammen med en ældre mand, og mændene derfor rammes først af aldersbetingede sygdomme og skavanker. Så står kvinden måske med en bil, som hun ikke tør eller kan køre, hvis manden ikke længere kan. Derudover har mange mænd svært ved at bede om hjælp, når køreopgaven vokser dem over hovedet. Det kan være svært at mærke en aldersbetinget sygdom tage fat og vide, at man er den eneste i husstanden, der kan køre bilen. Det er bedre at være to, også til at dele bilkørslen.

30 30 Erfarne bilisters gode vaner Det kan være en god ide at tale åbent om, hvem der skal køre bilen, og hvem der trænger til at vedligeholde sine kørefærdigheder. Man kan også lave aftaler om at skiftes til at køre på dagsbasis, eller at den ene kører bilen på ulige datoer og den anden på lige datoer. Det er en dårlig ide, hvis den eneste køreerfaring, man får, er ved at køre bilen hjem om aftenen fra festen, når manden har drukket et par genstande. Snak om erfaringer Hvis man med årene bliver utryg ved bestemte former for kørsel, er det godt at turde tale om det. Der er f.eks. en del bilister, som ikke kan lide at køre bil, når det er mørkt. Det kan der være gode grunde til; hvis man f.eks. har fået tunnelsyn, så ser man ikke så godt i mørke, og så er det bedre at overlade mørkekørsel til andre. Men utryghed kommer også, når man ikke vedligeholder sine færdigheder, og det kan begrænse ens muligheder, hvis man pludselig ikke længere tør køre på motorvej, ad nye ruter, i mørke eller dårligt vejr. Så er der måske kun den korte tur til indkøb i lokalområdet tilbage. Tal også om, hvordan I bedst deles om kørslen, også de lidt længere ture. Det er rigtig godt at køre nye ruter og tage andre veje, end dem man normalt kører. Det skærper sanserne og køreevnerne. Hvis I f.eks. bliver usikre på indfletning på motorveje, så kør en tur på tidspunkter og dage, hvor I ved, at der ikke er så meget trafik, så er det tryggere at prøve det i et roligt tempo. Er der nogle kørevaner, du burde ændre, og andre du gerne vil slippe helt af med? Kender du nogen i din omgangskreds, der har en kørevane, som du synes er god?

31 31 Erfarne bilisters gode råd Vi skiftes til at køre bil, jeg kører på de lige datoer. Jeg kører aldrig bil, når det er myldretid Hold en pause og stræk benene, når du skal køre langt Jeg tager en årlig køretime hos en kørelærer, det er julegaven til mig selv Jeg føler mig utryg ved de store nye rundkørsler, så jeg øver mig i dagtimerne. Når jeg får ny bil, tager jeg altid et genopfriskningskursus på et køreteknisk anlæg, så jeg kender den nye bil. Jeg kan ikke lide at køre, når det er mørkt eller regner, så det gør jeg ikke. Jeg hader at flette ind på motorvejen, så jeg kører kun på landevej.

32 32 Interviews med ældre bilister har vist, at visse manøvrer i trafikken volder større udfordringer end andre. Nogle af disse manøvrer vil kort blive gennemgået i dette kapitel.

33 Træn de svære manøvrer 33 4 Træn de svære manøvrer Placering Når man kører bil, skal man vise hensyn til de andre trafikanter og køre efter forholdene og i øvrigt holde så langt til højre som muligt. Nærmer du dig et kryds, skal du i god tid placere dig i den rigtige vognbane. Hvis der er to eller flere vognbaner uden pile, skal du placere bilen længst til højre, hvis du skal svinge til højre og ved venstresving ind mod midten af vejen. Hvis der er pile på vognbanen, skal du placere bilen i overensstemmelse med pilene i forhold til, hvor du skal hen. Når du kører frem mod et kryds, skal det ske så langsomt, at du kan nå at standse for tværkørende trafik, og du skal vise, at du vil overholde din vigepligt, så andre bilister ikke bliver i tvivl om det. Kører du frem mod et vigepligtsreguleret kryds, skal du standse umiddelbart før stoplinjen eller hajtænderne. Du kan læse mere forskellen på hajtænder og stoplinjer i kapitel 5. Venstresving i kryds Venstresving er en af de mest krævende manøvrer, der findes. Derfor er det også en af de manøvrer, som er blandt de hyppigste ulykkestyper i trafikken. Ældre bilister er oftere involveret i denne type af ulykker. Der er mange ting, man skal holde styr på og øje med, når man skal svinge til venstre. De andre trafikanter kan komme både som modkørende, fra en sidevej fra højre eller venstre, og endeligt kan der også komme andre trafikanter, der kører i samme retning som dig. Hertil kommer, at de andre trafikanter ofte er forskellige typer. Det kan være andre biler, lastbiler, men også cykler, motorcykler og fodgængere. De kan alle have en