Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
|
|
- Rikke Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
2 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø 8. Arbejdsmiljø 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne 11. Sundhedsvæsenet 12. Ekskluderende arbejdsmarked Ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen 2011.
3 Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere liv for alle, Regeringens sundhedsmål 2014
4 Storrygning Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2,6 % 14,4 % DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
5 Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Svær overvægt Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
6 Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ofte uønsket alene Køns- og aldersjusteret indeks (OR) DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
7 Alkoholforbrug over højrisikogrænse Procent Mænd Mænd Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL
8 Trivsel og psykisk lidelse Relativ ulighed (odds ratio) i forskellige indikatorer på nedsat psykisk helbred 2013 opdelt på uddannelse og erhvervsmæssig stilling. Alders- og kønsstandardiseret. Referencegruppe = 1. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil Højest fuldførte uddannelse Søvnbesvær Ængstelse, nervøsitet Nedtrykthed deprimeret Psykisk lidelse <6 mdr. Psykisk lidelse >6 mdr. Højeste fuldførte udd.: Grundskole 1,41 1,65 1,69 2,34 2,27 Kort uddannelse 1,13 1,15 1,22 1,25 1,28 Kort videregående 1,06 1,06 1,10 0,95 0,98 Mellem videregående Lang videregående 0,91 0,93 0,91 0,63 0,69 Beskæftigelse: Beskæftiget Arbejdsløs 1,43 1,96 1,95 1,68 2,26 Førtidspension 2,98 4,26 4,05 8,71 13,83 Andre uden beskæft. 4,24 5,68 5,75 8,01 11,
9 Chancen for rygeophør 4 3 3, ,6 2, år år år 15 år Antal års skole- og erhvervsuddannelse Zimmermann et al. Ugeskrift for Læger 2006;168:3615-8
10 Lang v. Mellemlang Kort v. Kort v. Grundskole A B C D E F G H Udsatte Daglig rygning, 2010, procent
11 Handicap eller nedsat funktionsevne: Funktionsnedsættelse Aktivitetsbegrænsning Deltagelsesbegrænsning
12 Resultater helbred & trivsel Aktivitetsbegrænsning: Relativ risiko Godt selvvurderet helbred Dårlig tandstatus Smerter eller ubehag i bevægeapparatet Hovedpine Træthed Søvnbesvær Psykiske symptomer Stress Intet seksuelt samvær Utilfreds med sexliv Nogen aktivitetsbegrænsning Alvorlig aktivitetsbegrænsning
13 Resultater - sundhedsadfærd Aktivitetsbegrænsning: Relativ risiko Intet dagligt indtag af grøntsager Ugentligt indtag af fastfood Daglig rygning Storrygning Alkoholindtag over lavrisikogrænser Alkoholindtag over højrisikogrænser Stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Overvægt (BMI 25) Svær overvægt (BMI 30) Nogen aktivitetsbegrænsning Alvorlig aktivitetsbegrænsning
14 Store sundhedsmæssige udfrodringer Personer med aktivitetsbegrænsning og/eller funktionsnedsættelse har: - Dårligere helbred - Dårligere trivsel - Mere usund sundhedsadfærd Jo mere begrænsning/besvær, jo dårligere helbred, trivsel og sundhedsadfærd
15 Udviklingshæmning Intellektuel kapacitet skal være klart under gennemsnittet Reduceret selvstændighed og social funktion i forhold til den aktuelle alder og kulturelle gruppe Tilstanden skal være til stede før det 18. år
16 Overdødelighed Dødelighed (alle årsager) Kvinder Mænd 15 års kortere levetid Alder (år)
17 Dødelighed (kredsløbssygdomme)
18 Socialt udsatte Dødsårsag Overdødelighed Alle 7 Alkoholrelaterede 19 Stofmisbrug 48 Kredsløbssygdomme 3 Kræft 2 Infektionssygdomme års kortere levetid
19 Overdødelighed I alt 7 Overdødelighed I alt 7 Mænd 7 Kvinder år år år år 3 Alkoholmisbrugere 10 Sindslidende 10 Hjemløse 8 Stofmisbrugere 12 Fattige 10 Øvrige 5
20 Middellevetid i Danmark i 2009 Middellevetid blandt socialt udsatte 79 år 57 år Socialt udsatte taber 22 år (Storrygere (Andre årsager 10 år) 0-5 år)
21 Daglig rygning, 2010, procent Alkoholmisbrugere Sindslidende Hjemløse Stofmisbrugere Fattige Danmark I arbejde Arbejdsløse Førtidspensionister Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående SUSY udsat 2012 Den nationale sundhedsprofil 2010
22 Herberger og forsorgshjem Overdødeligheden ift. den generelle befolkning
23 Klinikprostituerede Indikator Helbred og trivsel I forhold til alle kvinder Godt Sygelighed - Medicin Sundhedsadfærd Sociale relationer Arbejdsmiljø Mindre Dårlig Godt Godt og skidt
24 Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Ringe indflydelse på arbejdsopgaver FOA medlemmer Procent Justeret indeks 25 2, ,5 1,0 0,5 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
25 Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Bøjede eller forvredne arbejdsstillinger FOA medlemmer Procent Justeret indeks 80 5, ,0 3,0 2,0 1,0 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
26 Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Støj FOA medlemmer Procent 80 Justeret indeks 5, ,0 3,0 2,0 1,0 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
27 Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Kost/ Serv Pædag SoSu FOA Ref Storrygning FOA medlemmer Procent 25 Justeret indeks 2, ,5 1,0 0,5 0 0,0 Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer
28 Hvorfor kræftdødsfald (3)???
29 Nye tilfælde af hjertekarsygdomme Aldersstandardiserede rater pr Grundskole Erhvervsfaglig Kort eller mellemlang KVINDER Lang
30 Andele af danske mænd og kvinder i alderen år i 2009, der har benyttet sig af speciallægehjælp, fordelt på uddannelse Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Ulighed i sundhed, marts 2013
31 Andele af kvinder i alderen år i 2008, der har modtaget screening for livmoderhalskræft i 2005/6-2009, fordelt på uddannelse Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Ulighed i sundhed, marts 2013
32 Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr Rygning og alkohol Mange årsager Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013
33 60-70 % af uligheden i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol. Og størstedelen af stigningen Mænd 75 % Kvinder 100 %
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Læs mereDen nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mere2.1 Helbredsrelateret livskvalitet
Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereD. Statistiske tabeller
D. Statistiske tabeller Afsnit 4.1 Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred - køn, alder og Køn*Alder*År 0,851 Køn*Alder 0,197 Køn*År 0,013 Alder* Frisk - køn, alder og Køn*Alder*År 0,364 Køn*Alder
Læs mereHelbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks
Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mereSocial ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereHvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereSundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015
Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et
Læs mereDen folkesundhedsmæssige udfordring lige nu
Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Sund i Naturen konference 2018 Middellevetid
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mere5.5 Fysisk aktivitet
Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet 5.5 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det dækker derfor over alt fra mere ustruktureret aktivitet som havearbejde,
Læs mereHvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereFælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni 2014. Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget
Fælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni 2014 Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget Indhold 1. Sundhedsprofilen - udfordringer 2. Fælles aktiviteter mellem forvaltningerne
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereForum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk &
Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Unge mænds tidlige død Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 2 Hvad dør de af? 15-24-årige Sygdomme 25%
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereForskning og myndighedsbetjening
Forskning og myndighedsbetjening Knud Juel FCFSs 50-års jubilæum Glostrup, 3. april 2014 Syddansk Universitet Kan I huske 1964? Hippy Hippy Shake/Swinging Blue Jeans Long Tall Sally/The Beatles Oh, Pretty
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mere1 Baggrund, formål og metode
Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative
Læs mereSocial lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder
Læs mereUdfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereBefolkning og folkekirke Lihme Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereBefolkning og folkekirke Næstved Provsti
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223
Læs mereBefolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereHvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereBilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen
Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen Læger, forældre og børn der deltog i spørgeskemaundersøgelsen er i dette bilag beskrevet i tabelform. Ikke-deltagende familier
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereTEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF
SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereDANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse
Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND
UNGE, MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL - RESULTATER FRA SUNDHEDSPROFILEN 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND Spørgeskemaundersøgelse 1. februar 2017 37.600 inviterede 22.573 besvarelser Gennemført 2010
Læs mereBefolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien. 14. feb 2015
t Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien 19015 FOA 14. feb 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Dovne
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUlighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør
Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør OR - fjernmetastaser Indkomst og stadie - ældre 2.5 Indkomst - ældre Rectum Colon 2 1.5 1 0.5 0 1. 2. 3. 4. 5.
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune
NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mere