DANSK BIBEL INSTITUT DBI POSTEN. #04 September Forsoning S.06. Jødernes største helligdag Yom Kippur minder os om frelsen i Jesus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK BIBEL INSTITUT DBI POSTEN. #04 September Forsoning S.06. Jødernes største helligdag Yom Kippur minder os om frelsen i Jesus."

Transkript

1 DANSK BIBEL INSTITUT DBI POSTEN #04 September 2022 Forsoning S.06 Jødernes største helligdag Yom Kippur minder os om frelsen i Jesus.

2 S. 02 Indhold #04 September 2022 #04 September 2022 Økonomi S. 03 INDHOLD S. 03 Økonomi S. 04 Sandheden er mere end en dyd S. 06 Yom Kippur den store forsoningsdag S. 08 Hvordan studerer vi Ny Testamente S. 10 Velkommen til DBI's nye rektor! S. 12 De sidste tiders tegn hvor er vi i dag? S. 16 Hvem vil ikke gerne have frihed? Månedens citat Ligesom i Paradis vandrer Gud i De hellige Skrifter og søger mennesket. Ambrosius LANGTIDSINVESTÉR I DBI I JUBILÆUMSÅRET Af sekretariatsleder Ellen Lodahl Pedersen Det giver os mulighed for at uddanne de medarbejdere, som kirkerne, missionsselskaberne og de kirkelige organisationer har brug for. Vi har lige taget imod et splinternyt hold teologistuderende, der er ved at finde sig til rette på DBI. Det er livsbekræftende for os og det er godt for Guds rige, at der hvert andet år kommer en ny flok studerende, som vil bruge deres arbejdsliv på kirkeligt arbejde. AT LYTTE TIL ANDRE I den første uge var det nye hold på ruskursus på Bornholm. Det var tre dage, hvor de fik massevis af informationer og gode tips om studielivet og ikke mindst god tid til at lytte til hinandens livshistorier. Det sidste sætter vi en del tid af til på ruskurset. Dels fordi det giver et godt fællesskab, men også fordi det er vigtigt for en kommende teolog at øve sig i at lytte til og sætte sig ind i andre menneskers virkelighed. Giv en gave Vi har brug for frivillige Hvis du bor i hovedstadsområdet og har tid til overs, så kom med på vores hold af frivillige pakkere. Ca. 4 gange om året pakker vi breve til alle, der giver gaver til DBI, og det står vores frivillige pakkehold for under hyggelig snak, godt humør og morgenbrød. Vil du med på holdet, så ring eller skriv til Dorte Klein, eller Redaktion Rektor Henrik Nymann Eriksen, ansv. Sekr.leder Ellen Lodahl Pedersen, red. Kontorfuldmgt. Dorte Klein, red.sekr. Stud.theol. Mads Due Stud.theol. Nicolai Kaltoft Stud.theol. Cecilia Harvey Indlæg sendes til DBI-posten sendes gratis til interesserede ISSN X Design Chr Rahbek Olsen Tr yk Øko-Tryk Leifsgade 33, København S Tlf: (Hverdage kl. 9-12) Giro Reg Konto DBI arbejder med bibelforskning og teologisk undervisning, hvor teologistuderende er den primære målgruppe. Formålet er at fremme bibeltro forkyndelse, undervisning og mission i Danmark og udlandet. Formand Jens Peter Rejkjær Rektor Henrik Nymann Eriksen Sekr.leder Ellen Lodahl Pedersen Studiekoor. Peter Greek Kofod BED FOR DE STUDERENDE! Vær med til at bede for de studerende på DBI! Studietiden er en vigtig tid, hvor de får lagt grunden for deres videre tjeneste i Guds riges arbejde. Det er også en vanskelig tid for dem, hvor de skal tage livtag med mange spørgsmål og finde den vej, de skal gå. De har brug for din forbøn! GIV STIPENDIER TIL DE STUDERENDE Vores studerende får ikke engang SU. De må nøjes med de lån og stipendier, som vi kan give dem med jeres hjælp. Som 1. års studerende får de 4000 kr. i starthjælp og kan derefter låne 2500 kr./md. rentefrit i 9 måneder. De næste år får de 3500 kr./md. i stipendier i 10 måneder, men skal så også betale lånet tilbage. Vær med til at give en god gave, så vi også kan give det nye hold stipendier. LANGTIDSINVESTÉR I DBI Lige nu er vi meget bagud i forhold til gaver! Derfor beder vi dig om at hjælpe os. Giv din gave regelmæssigt på eller på MobilePay Lav en Betalingsserviceaftale, et gavebrev eller et testamente til DBI. Kontakt vores økonomimedarbejder Maria Popp Jensen på eller

3 S. 04 Andagt Det var om vinteren under festen for genindvielsen af templet i Jerusalem, og Jesus gik rundt på tempelpladsen i Salomos søjlegang, da jøderne pludselig slog ring omkring ham. De ville vide, hvem han egentlig var. Nogle af dem ønskede ganske givet at vide det. Resten pønsede nok snarere på at få Jesus til at gå i en fælde; at han ville give dem et svar, som de bagefter kunne anklage ham for. Derfor svarede Jesus dem: Jeg har sagt det til jer, men I tror mig ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Jesus vidste, at ligegyldigt hvad han ville svare, så ville de alligevel ikke tro ham. End ikke alle hans gerninger og undere havde overbevist dem, for de havde valgt at tro løgnen frem for sandheden, og deres øjne, ører og hjerter var lukket. EN SA NDH ED M ED MODIF IK ATIONER Sandheden er mere end en dyd I Johannesevangeliet kapitel 10 læser vi om jøder ne, der s timlede sammen om Jesus. De ville have klar besked: Hvis du er Kr is tus, den frelser, vi venter, så sig os det ligeud! Af Dor te Klein, kontor fuldmægtig på DBI Vi lever i en tid, hvor der i virkeligheden er ret få mennesker, for hvem sandheden er en dyd. En del søger sandheden i dette og hint og længes efter at finde den, men få lever et liv, hvor det at tale sandhed, det at leve i sandhed og det at holde sig til sandheden, er en realitet. Mange vælger bevidst eller ubevidst at fornægte dét, de godt ved, er sandheden eller i bedste fald at omskrive den, fordi det er det nemmeste, fordi det gør for ondt at se den i øjnene, eller fordi det er for risikabelt og forbundet med for store omkostninger. Vi kender nok alle udtrykket: En sandhed med modifikationer. Men kan man gradbøje sandheden? Kan man sige, at sandheden er sand, hvis den er beskåret og tilpasset, så den passer ind i vores kram? Gud har dog lagt sandhedens kim i alle menneskers hjerter, samvittigheden den stemme, der overbeviser os om hvad, der er ret og hvad, der er uret. Men ofte lader vi denne stemme overdøves af frygt, tvivl og fornægtelse. JA, JA, NEJ, NEJ Benjamin Franklin skulle engang have sagt: En halv sandhed er som regel en stor løgn. Der er en fare forbundet med at have en lemfældig omgang med sandheden. Jamen, det er jo bare en lille hvid en...! Det lyder så uskyldigt. I Matt 5,37 siger Jesus det dog klart og tydeligt: Men i jeres tale skal et ja været et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde. Mere klart og entydigt kan det ikke siges. I Jesu ord er der ikke plads til udflugter og væverier, der er kun plads til én sandhed. A n d a g t S. 05 JESUS T RODSEDE KONSEK VENSERNE For at vende tilbage til jøderne på tempelpladsen, så vidste Jesus, at de ikke var parate til at tage imod sandheden, ikke parate til at tro den eller til at tage konsekvensen af den. Jesus har ikke lovet os, at det er let og enkelt at vælge sandheden. At sige sandheden og fortælle jøderne, at han virkelig var den Messias, som de ventede på at han virkelig var Guds Søn og Frelseren betød for Jesus hån, fornedrelse, foragt og til sidst døden på et kors. Det er naturligt, at står man over for sådanne konsekvenser, så melder tvivlen og angsten sig. Var det så ikke bare lettere at stikke en lille hvid løgn, at vride sig ud af situationen med en nødløgn? Selv Jesus martredes af tvivlen, men kærligheden drev ham til at sige sandheden, for han vidste, hvilke konsekvenser, det ville få, hvis ikke han gjorde det. Konsekvenserne ville have været, at vi aldrig ville have vidst, hvem Jesus i virkeligheden er, og vi ville aldrig have fået del i frelsen og tilgivelsen, som Gud skænkede os ved sin elskede søns død i vores sted. SA NDH EDEN SÆ T T ER OS F RI Jesus siger i Johs 8,31-32: Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie. Jesus viser os den hemmelighed, der ligger skjult i at vælge sandheden. Hemmeligheden er, at når vi tør stå ved sandheden, kan sjælen ånde frit. Vi er ikke længere slaver under løgnen, ikke længere bundet af lænker, men sat fri som hele mennesker, som tør stå fast på Guds ord og hente kraft deraf til at leve på. Jesus lovede sine disciple, at når han ikke længere var iblandt dem, ville han sende sin Ånd i deres hjerter til at vejlede dem som der står skrevet i Joh 16,13: Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Lad derfor ånden bo i vores hjerter, så vi kan skelne mellem sandheden og løgnen, og må Gud indgyde os styrke og mod til at vidne om sandheden og lede mennesker til tro på Jesus Kristus, som siger om sig selv: Jeg er vejen, sandheden og livet.

4 S. 06 Artikel #04 September 2022 #04 September 2022 Artikel S. 07 SERIE: JØDISKE FESTER, 5/5 Yom Kippur den store forsoningsdag Jødernes store forsoningsdag minder os både om syndens alvor og om frelsen i Jesus. Af Jens Bruun Kofoed, professor i Gammel Testamente Vi hører om indstiftelsen af den store forsoningsdag i 3 Mos 16. Dagens alvor ses af, at det er den eneste fastedag, der er påbudt i Gammel Testamente. Den handler nemlig om syndens løn, døden. Israels folks synd måtte sones, for at Guds vrede over synden ikke skulle ramme dem. Derfor skulle ypperstepræsten én gang om året gå ind i helligdommens Allerhelligste for at skaffe en sådan soning. Det væsentligste på dagen var ritualet omkring de to gedebukke. Den ene skulle ofres som syndoffer for folkets synd, mens den anden skulle skaffe soning ved at blive sendt ud i ørkenen bærende på folkets synd. Der er stærk symbolik forbundet med såvel ypperstepræstens rolle som mellemmand og med begge gedebukke. Syndens alvor var så stor, at ypperstepræsten først måtte ofre en tyr for at sone sin egen synd. Ellers kunne han ikke selv bestå, når han trådte frem for Gud som folkets mellemmand. Ofringen af syndofferbukken understregede, at synden kostede livet, hvis ikke der blev bragt et stedfortrædende offer, mens bortsendelsen af den anden buk mindede om, at synden måtte bæres stedfortrædende af en anden til dommens sted ørkenen hvis ikke folket selv skulle bære den og dømmes for den. Vigtigst af alt var dog det løfte, der var knyttet til tegnhandlingerne, nemlig at der var soning at få. JESUS INDBEGREBET AF DEN STORE FORSONINGSDAG Især Hebræerbrevet gør sig umage med at vise, at den store forsoningsdag pegede frem imod langfredag: Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning (HEB 9,11-12). Her understreges for det første, at de årlige ofringer i det gamle Israel ikke i sig selv kunne sone synden, men blot pege frem mod Jesus fuldkomne offer. For det andet bliver det klart, at symbolikken i begge gedebukkene smelter sammen i Jesus., Det var Jesus, der som alle menneskers ypperstepræst trådte frem for Gud for at skaffe soning. Han havde ikke brug for også at bringe et offer for sig selv. Det giver således god symbolsk mening, at den sidste jødiske ypperstepræst under forhøret af Jesus flængede sine klæder (MATT 26,65). De skulle nemlig aldrig mere bruges. Som den evige ypperstepræst var Jesus i stand til at skaffe folket et evigt offer, som ingen jødisk ypperstepræst havde kunnet gøre. Det gjorde han ved at bære vores synder til dommens sted udenfor lejren nemlig Golgata, der lå udenfor byen og ved stedfortrædende at dø for vores synder. Johannes Døberen sagde om Jesus, at han var det lam, som skulle bære verdens synd (JOH 1,29), og Paulus understreger, at Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld (GAL 3,13). PÅMINDELSE OM DÅBENS NÅDE Hvorfor døde Jesus så ikke på korset denne dag, men i påsken? Det er der en pointe i. Påsken står som den store frelseshistoriske begivenhed, der, med Guds mægtige udfrielse af sit folk i Egypten (2 MOS 12-13), markerer Guds definitive indgriben til menneskets frelse. Den store forsoningsdag understreger, at selvom Gud havde grebet ind til frelse og udfrielse, så gjorde synden sig fortsat gældende hos folket. De havde brug for hvert eneste år at leve i troen på denne udfrielse. Den store forsoningsdag står derfor som en påmindelse om dét, Paulus skriver i Rom 6, nemlig at en kristen hver eneste dag har brug for at leve i sin dåbs nåde. At vi er døbt til hans død (V. 3) betyder, at vi er blevet født til et nyt liv, hvor vi dagligt skal korsfæste vores gamle menneske med Kristus ved at bekende synden i troen på, at den er sonet. Uanset hvor langt et anklageskrift vi står med i forhold til Guds lov, så gælder det, at Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset (KOL 2,14). Både i det gamle Israel og i jødisk tradition på Jesus tid stod den store forsoningsdag også som en påmindelse om dagen for verdensdommen, hvor den eneste redning for et menneske er at tro på dét lam, Jesus Kristus, som har båret verdens synd. Det gør den store forsoningsdag til en alvorens dag, men også en håbets dag, hvor troen på Jesus giver os frimodighed til at træde frem for Gud, for Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus (1 TESS 5,9).

5 S. 08 Artikel #04 September 2022 #04 September 2022 Artikel S. 09 SERIE: TEOLOGISKE FAG HVORDAN STUDERER VI NY TESTAMENTE? Af Christian Schøler Holmgaard, adjunkt i Ny Testamente. Ph.d. Som bibellæsere er vi godt kendt med Ny Testamente, men kan vi lære noget af, hvordan fagteologerne arbejder med teksterne? Gud har åbenbaret sig! Det er udgangspunktet for alt, hvad vi tror og bekender om Gud. Grundlaget for at drive teologi er en overbevisning om, at vi faktisk kan vide noget om Gud, fordi Gud har givet sig selv til kende for os. Gud åbenbarer sig selv tydeligst i Bibelen og særligt i Ny Testamente (NT), hvor Gud åbenbarer sig selv i Kristus. Vi skal læse og studere NT, fordi det er Guds ord, og det har evig relevans for mennesker overalt og til alle tider. NT er dog ikke bare Guds ord, men også menneskeord. Gud har valgt at åbenbare sig gennem mennesker, der har skrevet ved Helligåndens inspiration. Det betyder, at hvert skrift skal forstås med tanke på, hvem der skrev det, hvor og hvornår det blev skrevet, og hvem de første læsere var. NT har evig relevans, fordi det er Guds ord, men vi må finde ud af, hvad det betød, dengang det blev skrevet, før vi kan sige, hvad det betyder for os i dag. Målet med studiet af teksten er at forstå teksterne, som Helligånden og de bibelske forfattere har ment dem. Det vigtigste princip i studiet af NT er, at teksterne skal læses og fortolkes i deres sammenhæng både historisk, litterært og frelseshistorisk. DEN HISTORISKE SAMMENHÆNG For at forstå, hvad de bibelske forfattere har ment, studerer vi NT på græsk, som er det sprog, teksten oprindeligt blev skrevet på. Græsk er derfor et grundlæggende værktøj i det akademiske studie af NT. Teksten nærlæses for at finde ud af, hvad ordene betød for de første læsere. Når ordenes betydning overvejes, inddrage vi information om, hvordan ordet blev brugt i samtiden. Denne information er samlet i ordbøger, hvor der er et væld af informationer om brugen af et ord i NT og også i tekster udenfor NT. Læsningen på originalsproget er første skridt til at læse teksten i dens historiske sammenhæng. Når man skal forstå den historiske sammenhæng, indebærer det også kendskab til jødisk og græsk-romersk religion, kultur og historie i århundrederne omkring Kristi fødsel. Den jødiske baggrund er den primære for NT og særligt Gammel Testamente (GT), men også andre jødiske skrifter fra samtiden kan være relevante. Vi kan godt forstå Bibelen uden et indgående kendskab til sprog, historie og kultur i Israel i det første århundrede. Men den viden, vi får, giver en dybere og rigere forståelse af teksterne, og vi undgår forskellige typer misforståelser. Det kan fx give en bedre forståelse af Paulus breve at have kendskab til de omstændigheder, menighederne befandt sig i, i Rom eller Korinth. I et akademisk studie inddrages denne information, fordi vi ønsker at gå et spadestik dybere i forståelsen af teksten. DEN LITTERÆRE SAMMENHÆNG Studiet af den litterære sammenhæng betyder, at et vers eller en passage i NT altid skal forstås i lyset af det, der kommer før og efter i det skrift, det findes i og dernæst i sammenhæng med hele skriftet. Desuden er det vigtigt at undersøge, hvilken tekstgenre, der er tale om. En lignelse skal fx ikke fortolkes på samme måde som en slægtstavle. Vi må spørge: Hvorfor står det netop her, og hvilken rolle spiller det i hele skriftet? De menneskelige forfattere af NT var bevidste om, hvad og hvordan de skrev, så det er nødvendigt at undersøge tankerne bag. Evangelierne læses for sig, så vi får øje på de forskellige vægtlægninger, der er i den måde, Kristus præsenteres på. På samme måde læses Romerbrevet i første omgang for sig selv, og de enkelte sætninger og passager ses i lyset af, hvad Paulus netop ønskede at skrive til romerne. Derefter kan man inddrage de øvrige breve for at forstå, hvad Paulus vil sige med det, han skriver. Selvom hele NT er Guds ord, så har Gud valgt, at hans ord skal komme til os gennem forskellige mennesker, og vi må være bevidste om, at hver forfatter har sat sit eget individuelle præg på skriftet. EN SAMLET LÆSNING Bag de mange menneskelige forfattere af NT står der også en guddommelig forfatter. Det betyder, at vi på tværs af de individuelle skrifter finder en sammenhængende teologi. Alle NT s skrifter er sammen med GT en del af Guds åbenbaring af sig selv. Det betyder, at teksten også må fortolkes i lyset af hele Bibelen uden at ignorere de individuelle karakteristika ved hvert skrift. Det indebærer en forståelse for sammenhængen mellem GT og NT, hvor passagerne fortolkes i deres frelseshistoriske sammenhæng i en forståelse af en samlet historie og åbenbaring, som har sit centrum og klimaks i Kristus.

6 S. 10 Interview #04 September 2022 #04 September 2022 Interview S. 11 intakt, og han vil føre mig ud på den anden side i opstandelsen til sidst. Så troen omslutter på en måde hele mit liv. Velkommen til DBI s nye rektor! DBI-postens redaktion har stillet nogle spørgsmål til DBI s nye rektor, Henrik Nymann Eriksen. Det kom der interessante svar ud af. Nævn et forbillede for dig Jeg har flere, men på forskellige områder. Der er ingen, som er et forbillede for mig i alting. Som forkynder er englænderen John Stott et forbillede for mig i at hente sit budskab fra bibelteksten med knivskarpe pointer, som adresseres relevant til nutidige tilhørere. En anden er min forgænger Hans Erik Nissen. Han er et forbillede som forkynder i, at man som tilhører fik oplevelsen af at være en del af frelsens store drama, hvilket vi jo rent faktisk også er. Hvordan kan du bruge din erfaring som forstander på LMH i dit nye arbejde? Jeg har, efter jeg forlod DBI som informationssekretær for 24 år siden, oplevet at jeg går på to ben i min tjeneste, nemlig teologi og ledelse. Sådan var det i KFS og på LMH, og sådan tror jeg også det bliver på DBI. Jeg er generalist og ikke ekspert. Men jeg håber, at denne kombination kan blive til gavn for DBI. Hvorfor vil du arbejde i en kristen organisation? Jeg begyndte i sin tid på teologistudiet, fordi jeg gerne ville arbejde fuld tid i en eller anden form for kristent arbejde. Det var lysten til at dele budskabet om Jesus Kristus med andre, som var den indre drivkraft. Det var for mig åbent om det skulle være som præst, bibelunderviser, missionær eller lign. Siden da har jeg enkelte gange tænkt, om jeg måske skulle noget andet, men har så alligevel følt, at min opgave her i livet var at bruge mine arbejdsressourcer på formidling af evangeliet. På den måde kan man vel tale om, at jeg oplever det som mit kald her i livet indtil videre. Hvad husker du fra din tid på DBI? Meget godt. Først og fremmest et fællesskab med ældre og senere yngre studerende og lærerne som et teologisk dannelsesrum. Samtaler på kryds og tværs nogle gange bare som medlytter til de erfarnes snak. DBI blev stedet for min teologiske DBI skal uddanne dygtige teologer, som er både fagligt og åndeligt dannede til at løfte opgaven som præst, forkynder, missionær, kristen leder etc., siger Henrik Nymann Eriksen dannelse, men jeg tog alle mine eksamener på universitetet, og den dynamik var god. Vi skulle stå på mål for vores position hos vejledere og eksaminatorer, og det var sundt. På DBI fik jeg også lov til at gøre en del erfaringer som forkynder ved informationsmøder rundt omkring. Det gjorde, at jeg som nyuddannet kandidat havde masser af erfaring med at prædike. Hvilken rolle ønsker du, at DBI skal spille i det brede teologiske landskab i Danmark? Jeg ser DBI s rolle som dobbelt. For det første skal DBI uddanne dygtige teologer, som både er fagligt og åndeligt dannede til at løfte opgaven som præst, forkynder, missionær og kristen leder. DBI skal være en rugekasse for næste generation af dygtige, bibel- og Jesusglade teologer, som brænder for at give evangeliet videre. For det andet skal DBI levere teologisk forskning og undervisning på samme akademiske niveau som universiteterne her i landet. Det skal vi for at kunne føre en faglig samtale på højeste niveau og for at være en ressource for Guds kirke i vores land. Hvad betyder troen for dig? Så meget, at jeg faktisk ikke kan forestille mig et liv uden. Tanken om at leve uden tro på Jesus gør mig meget trist og tom inden i. Troen betyder, at jeg tager imod mit liv i alle dets facetter som en gave fra Gud. Den betyder også, at jeg går igennem livet med en tryghed over, at nåden altid er større end synden, også det jeg ikke kan tilgive mig selv for. Og så betyder troen, at jeg går mod døden med en bevidsthed om, at når jeg engang skal krydse grænsen, er fællesskabet med Jesus Kan DBI spille en rolle i at tiltrække flere kristne til København? Vi har kun én millionby i Danmark, nemlig København, men den bibelforankrede kristendom står stærkest i Jylland. Måske skal vi gå sammen med andre om at rette en opfordring til kristne mennesker i hele landet om at flytte til Hovedstaden. Vi har brug for, at det politiske, økonomiske og mediemæssige centrum her til lands ikke er kirkeligt underrepræsenteret. Paulus havde en målbevidst strategi om at etablere menigheder i de største byer i Romerriget. Måske skulle vi lære lidt af det. Samtidig tænker jeg også, at DBI kan være en vigtig ressource for menighedslivet øst for Storebælt med forskellige tilbud til kristne ledere og præster. Hvad vil du helst bruge en fridag til? Det kunne være en kombination af besøg på en god fuglelokalitet, læsning i en velskrevet og relevant bog, en lang snak med en god ven, en løbetur, hvis min brækkede knogle i venstre fod er kommet i orden, og aftensmad med efterfølgende spil sammen med vores sønner og svigerdøtre.

7 S. 12 A r t i k e l De sidste tiders tegn hvor er vi i dag? Kr ig, klima kr ise, pandemier og tr uslen om atomkr ig. Er vi på vej mod de sid s te t ider? Af Ole Andersen, generalsekretær i Ordet og Israel Der er forhold nok i verden anno 2022, der kan få kristne til at overveje, om vi i vor tid oplever de sidste tiders tegn: Samfundets religiøse og moralske forfald, kønnets opløsning, klimaets ødelæggelse, corona-pandemien, Ukraine-krigen, frygten for fødevaremangel på verdensplan og en fornyet bekymring over risikoen for en atomkrig. På den anden side har der jo altid været krig. Pandemier er heller ikke et nyt fænomen. Og selv om FN siger, at antallet af store naturkatastrofer er taget til i de sidste 40 år, kan forklaringen vel også være, at alt i dag bliver registreret på en måde, der var helt ukendt for 100 og 500 år siden. Ikke underligt, at debatten kan køre livligt i kirker og bibelkredse. Er de sidste tider kommet over os? Nærmer vi os Jesu genkomst? 24-25). A r t i k e l S. 13 Tegnene kan sammenfattes i tre grupper: a) Tegn på tiltagende oprør mod Gud Jesus omtaler en række tegn, der afslører, at konflikten i verden spidser til. Det ældgamle oprør mod Gud skal slå igennem i verden på en endnu stærkere måde. Jesus nævner falske profeter og messiasser (MATT 24, ), frafald fra den sande tro (MATT 24,10) og forfølgelser af de troende (MATT 24, ). Det vil kulminere under Antikrist (MATT 24,15-22 JF. 2 THESS 2,3-12). DE SIDS T E TIDER ER NU Tidens tegn er vanskelige at tyde. Men én ting ved vi med sikkerhed: Vi lever i de sidste tider! Det Nye Testamente bruger nemlig udtryk som de sidste tider og lignende om perioden fra Jesu første komme til hans genkomst. Allerede kort efter Jesu første komme skrev Paulus til den kristne menighed i Korinth om os til hvem tidernes ende er nået (1 KOR 10,11). Tilsvarende skrev apostlen Johannes: Kære børn, det er den sidste time (1 JOH 2,18). Også forfatteren til Hebræerbrevet talte om, at dagenes ende allerede var begyndt på hans tid (HEBR 1,2). Han uddybede det senere i brevet ved at sige: Men nu er han [Jesus] trådt frem én gang for alle ved tidernes ende (HEBR 9,26). Blandt jøder på Jesu tid var den almindelige opfattelse, at denne verden på et tidspunkt vil blive afløst af en ny verden. Forfatteren til det antik-jødiske skrift Fjerde Ezrabog udtrykte det på denne måde: Den Højeste har skabt ikke én tidsalder, men to (4 EZRA 7,50). Den nuværende tidsalder vil en dag blive afløst af en ny tidsalder. De gamle rabbinere talte om kontrasten mellem denne verden/tidsalder og den kommende verden/tidsalder. Det samme gjorde Jesus (FX MATT 12,32). Det store vendepunkt i verdenshistorien sker ved Jesu genkomst. Hans komme bliver overgangen fra den nuværende tidsalder til den kommende tidsalder med en ny himmel og en ny jord (ÅB 21,1). Nedtællingen til Jesu genkomst begyndte ved hans første komme. Derfor er de sidste tider i bibelsk sprogbrug hele perioden mellem Jesu første og andet komme. DE SIDS T E TIDERS ( K ENDE) T EGN Disciplene bad Jesus om nogle tegn på overgangen til den nye tidsalder. Det gav Jesus dem (MATT b) Tegn på Guds vrede Det stadigt stærkere oprør mod Gud frem mod Jesu genkomst medfører, at også syndens følger og Guds straffedomme over jorden tager til. Jesus forklarer derfor disciplene, at også en række forfærdelige begivenheder på jorden er tegn på de sidste tider. Det gælder krig, hungersnød og jordskælv kombineret med frygt og rædsel (MATT 24,6-7). c) Tegn på fuldendelsen af Guds plan Den tredje gruppe tegn er begivenheder, der viser, at afslutningen af Guds plan med denne verden nærmer sig. Det første tegn af denne type er mission. Inden denne tidsalder kan afsluttes, vil Gud have, at det kristne evangelium skal være forkyndt for ethvert folkeslag på jorden (MATT 24,14). Det andet tegn af denne type er Israel. Jesu forudsagde Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.kr., men sagde samtidig, at følgerne kun vil vare ved, indtil hedningernes tider er til ende (LUK 21,2024). Der kommer altså en dag i de sidste tider, hvor jøderne ikke længere skal være spredt ud over hele jorden, og Jerusalem ikke længere skal være under hedningestyre. OP M ED HOVEDE T! Situationen i verden i dag passer i utrolig grad på Bibelens beskrivelse af de sidste tider. Men fire forhold tyder på, at vi ikke bare er midt i, men snarere tæt på afslutningen af de sidste tider: Omfanget af oprøret mod Gud, intensiteten i følgerne (fx naturens ødelæggelse), evangeliets udbredelse og Israels folks hjemkomst. Derfor har vi i dag virkelig grund til at følge Jesu opfordring: Når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig (LUK 21,28).

8 S. 14 A n n o n c e r A n n o n c e r S. 15 DA N S K B I B E L I N S T I T U T Stor erfaring, høj kvalitet 5O Velkommen til DBI s 50 års jubilæum 8. oktob er 2022 kl Jubilæu ms fes ten holdes i Nordves tkir ken Rentemes ter vej 109, 2400 Kø b en hav n NV Tilmelding på w w w.dbi.edu Ny Kirke / Nyker Sogn kalder en vikarpræst DA N S K B I B E L I N S T I T U T O Kø b DBI 's jubilæ umb og Da vores sognepræst Per Kofoed Munch, igennem 19 år, går på pension med udgangen af september 20022, og præstegården i den anledning står foran en større renovering, søger vi en vikarpræst for 3-6 måneder. Vikaren skal stå for gudstjenesterne og formentlig også for undervisning af konfirmander. Stillingen vil senere blive opslået ledig som fast præstestilling. Praktiske detaljer om sognet kan læses på sogn.dk og man er velkommen til at kontakte provsten for Bornholm Johannes Gregers Jensen vedr. det formelle. Fra 1. septem ber p å loh se. d k Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til Hanne Landberg medlem af MR og konstitueret formand indtil 1. juli, tlf og mail: ProcessManager søger ISO-konsulent Har du lyst til at være en del af en mindre virksomhed i udvikling, hvor du kan være med til at gøre en forskel indenfor certificering af virksomheder? Så er dette måske noget for dig. Vi er en lille, initiativrig og ambitiøs virksomhed, som hjælper både store og små virksomheder med at blive ISO-certificeret. Vi tror på, at vi kommer længst med sund fornuft og dyb forståelse for vores kunders hverdag og specifikke udfordringer. Vi har en stabil kundebase og stor forståelse af markedet og har siden 2005 hjulpet over 100 virksomheder med at blive og forblive ISO-certificeret. Vi er seks ansatte, fordelt på fire ISOkonsulenter, en administrativ medarbejder og en IT-udvikler. Vi leder altid efter måder at forbedre os på, og finder dem både i den almindelige hverdag, i vores fejltagelser og i de nye store udfordringer. Indsigt i jobbet Som konsulent hos os, vil du blive en del af vores team, som alle arbejder tæt sammen i hverdagen om de forskellige projekter. Vi sætter en ære i at have fokus på høj tilfredshed hos både kunder og vores medarbejdere. Du vil få ansvar for dine egne kunder, hvor du skal hjælpe dem med at blive certificeret til følgende standarder: ISO 9001, ISO 14001, ISO og ISO Vi forventer dermed at du er god til at planlægge og udføre dit arbejde selvstændigt. Men du bliver ikke overladt til dig selv. Vi samarbejder løbende om at videreudvikle og forbedre vores koncepter og platforme, så vi forventer, at du også er indstillet på at deltage i den del af arbejdet Erfaring med ISO og konsulentarbejde er naturligvis en fordel men absolut ikke krav. Så længe du har en vis erhvervserfaring kan vi lære dig resten. For at sikre størst mulig success i jobbet, er det bedst hvis du: er imødekommende overfor alle typer af kunder, kan håndtere forandringer i en allerede udarbejdet plan, er optaget af at opnå gode resultater i samarbejde med kunden, trives med at samarbejde om konkrete opgaver eller projekter, lytter til kundens behov og kan rådgive ud fra dette, finder det nemt at arbejde med processer og guidelines. Vi dækker kunder i hele Danmark, så rejsetid kan forekomme. Dog vil du primært have kunder på Sjælland. Det er derfor nødvendigt, at du har kørekort B og bil til rådighed for at nå ud til kunderne. Hvordan vi arbejder I ProcessManager arbejder vi enkeltvis og i teams, fra kontoret, hos kunden og online vi tilpasser os efter hvad der er mest effektivt og givende i den konkrete kundeopgave. Vi elsker nye udfordringer og er ikke bange for at tage nye tiltag, som er med til at forbedre os. Vi respekterer og lytter til hinanden og er en lille virksomhed, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du vil få mulighed for at få dine ideer hørt og videreudviklet sammen med dine kollegaer. Vores kunder er indenfor mange forskellige brancher og svinger typisk mellem ansatte. Interesseret i at vide mere? Hvis du synes at jobbet og vores virksomhed lyder spændende, så hører vi meget gerne fra dig. Du skal være velkommen til at ringe til Nick Hjermind, Salgschef, på tlf.: for at høre nærmere. Om ProcessManager Vi har eksisteret siden 2004 og hjælper virksomheder med at opbygge og vedligeholde ledelsessystemer, der opfylder kravene til blandt andet ISO 9001, 14001, og nogle af de mest udbredte og efterspurgte standarder. ProcessManager giver kunderne de redskaber, der skal til for at få og vedligeholde en certificering. Vores ISO-software ProcessManager Cloud, er et brugervenligt ledelsessystem, der er specielt designet til at opfylde alle krav til en certificering inden for én af ovennævnte standarder. Softwaren er nem at bruge og minimerer administration, så en kunde kan blive certificeret på 3 måneder.

9 ID nr Kontakt S. 16 Aktuel kommentar #04 September 2022 Hvem vil ikke gerne have frihed? Af Ninna Vestergaard Braüner, timelærer i faget Børn, unge og kristen tro. Lektor i pædagogik I skyggen af krigen i Ukraine har mange været optaget af frihed. Det handler ikke kun om Ukraines frihed, men om danskernes frihed, siges det. Det er svært at forestille sig, hvis ikke vi kan bo i et frit land. I Ukraine kæmpes der for frihed og uafhængighed. Og hvem vil ikke gerne have den frihed? I Danmark lever børn og unge i en præstationskultur med et enormt forventningspres. Mange rammes af angst. Både i skolen og på studiet stræbes der efter de højeste karakterer. Alle vil gøre det rigtige og leve op til de krav, andre stiller. Eller måske snarere som de oplever, andre stiller. I virkeligheden handler det måske om egne krav. Jeg vil gerne vise mig fra den allerbedste side, men er usikker på mit selvværd. Hvordan ser jeg ud? Hvem er jeg? Hvordan kan jeg handle fejlfrit og perfekt? Mange oplever at være bundet af alle mulige forventninger og krav. Friheden er væk. HVAD GØR VI MED DEN FRIHED, VI ALLE GERNE VIL HAVE? Jesus kan give frihed til dem, der lever, hvor der er undertrykkelse og krig. Der er tale om en anden frihed, end den der kæmpes for i en krig, eller når det drejer sig om at finde sin identitet. Derfor må vi sige til børn og unge: Slap dog af! Jesus befrier for alt det, vi er bundet af i form af krav og idealer om det perfekte liv. Livet er godt, men det kan også være hårdt. Bekymringer, angst og død. Ind i den virkelighed er det, Jesus siger: Kom til mig med det alt sammen, så I ikke står alene med det. I fællesskabet med ham får vi hvile og den frihed, der er helt anderledes og virkelig. Tak for Et nyt hold teologistuderende At DBI har fået lov til at arbejde i 50 år Guds godhed mod os Bed for De studerendes dannelse og uddannelse Vores nye rektor Gaver nok til at udføre arbejdet

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening? Hvordan giver Moseloven mening? Agenda 1. Forståelse af Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Gudsbilledet i GT og i NT 4. Nogle temaer i Mosebøgerne 5. Jesus og GT og mig og GT 1. Forståelse af

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN 6. søndag efter påske 2014, Hurup og Gettrup Johs. 17, 20-26 Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN De fire evangelier har hver deres særlige kendetegn.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Joh 16,16-22, s.1 Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Vi er i Jesu lange afskedstale til disciplene dagen før hans død. Han forbereder dem i gådefulde

Læs mere

Kl Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334. Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt.

Kl Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334. Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt. Kl. 9.00 Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl. 10.30 Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334 Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt. 16,13-26 På det teologiske fakultet i København var der en meget

Læs mere

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7 Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev 13 TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev Ugens vers Introduktion På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Hvordan Gud frelser os

Hvordan Gud frelser os #3 Hvordan Gud frelser os I vores sidste lektie lærte vi, at vi alle er syndere, der har behov for en frelser. Vi lærte, at vi aldrig af os selv kan leve op til den høje standard, som er nødvendig for

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Kolossenserbrevet del -1

Kolossenserbrevet del -1 Kolossenserbrevet del -1 Gud heler gennem forsoning v. Frank Kristensen Kolossenserne: 1. Det er en ret ung menighed ca. 5-6 år 2. Det er en menighed, som fortrinsvis består af hedningekristne 3. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

De 5 mosebøger

De 5 mosebøger De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. 1 Mos 12 50: Patriark-historien III. 2 Mos 1 18: Guds folks

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere