VESTRE LANDSRET DOM. afsagt den 23. juni Sag BS-4970/2020-VLR (6. afdeling) Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) mod

Transkript

1 VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 23. juni 2021 Sag BS-4970/2020-VLR (6. afdeling) Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) mod Boet efter A B C D E

2 2 F Landsdommerne Lis Frost, Thomas Tordal-Mortensen Iben Lihme Degnbol (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Kolding den 3. juli Ved kendelse af 29. januar 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig om værdiansættelsen af en fast ejendom efter boafgiftslovens 27 i forbindelse med, at ejendommen blev overdraget fra A til hendes 5 døtre. Sagen angår nærmere, om skattemyndighederne er forpligtet til at acceptere, at ejendommen værdiansættes til kr. på grundlag af 15 % s reglen i pkt. 6, 2. afsnit, i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver passiver i dødsboer m.m. ved gaveafgiftsberegning), i et tilfælde, hvor ejendommen 11 dage efter overdragelsen blev videresolgt til Y Kommune for 5 mio. kr. Hvis værdiansættelsen ikke kan ske på grundlag af 15 % s reglen i værdiansættelsescirkulæret angår sagen, om overdragelsen er omfattet af kildeskattelovens 33 C om succession. Hvis kildeskattelovens 33 C om succession ikke finder anvendelse vedrører sagen fordelingen af overdragelsessummen. Endelig vedrører sagen, om skattemyndighederne kan kræve gaveafgift boafgift forrentet fra den 10. februar Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande: C, E, D, B F skal hver betale gaveafgift med kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens 38, stk. 1, for perioden fra den 10. februar 2015, indtil gaveafgiften betales. Boet efter A skal som solidarisk hæftende med hver af de øvrigt sagsøgte betale gaveafgift med i alt kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens 38, stk. 1, for perioden fra den 10. februar 2015, indtil gaveafgiften betales. Boet efter A skattepligtige indkomst for mellemperioden skal forhøjes med kr. i forhold til det selvangivne, således at den udgjorde i alt kr.

3 3 De sagsøgte, boet efter A B, C, D, E F, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Frifindelse. Subsidiært: Indkomstansættelsen af mellemperioden for boet efter A gaveafgiftsansættelsen af de sagsøgte hjemvises til skattemyndighederne med henblik på at opgøre ejendomsavance gaveafgift under anvendelse af reglerne i kildeskattelovens 33 C. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at gaveafgift mellemperiodeskat ikke kan forrentes fra det tidspunkt, hvor Skatteministeriet tilbagebetalte beløbene indtil et tidspunkt fastsat af retten. Mere subsidiært (i): Dødsboskatteansættelsen for boet efter A hjemvises til Landsskatteretten med henblik på Landsskatterettens stillingtagen til spørgsmålet om fordelingen af afståelsessum mellem stuehus den resterende del af ejendommen. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at gaveafgift mellemperiodeskat ikke kan forrentes fra det tidspunkt, hvor Skatteministeriet tilbagebetalte beløbene indtil et tidspunkt fastsat af retten. Mere subsidiært (ii): Dødsboskatteansættelsen for boet efter A hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på Skattestyrelsens stillingtagen til spørgsmålet om fordelingen af afståelsessum mellem stuehus den resterende del af ejendommen. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at gaveafgift mellemperiodeskat ikke kan forrentes fra det tidspunkt, hvor Skatteministeriet tilbagebetalte beløbene indtil et tidspunkt fastsat af retten. Mest subsidiært: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at gaveafgift mellemperiodeskat ikke kan forrentes fra det tidspunkt, hvor Skatteministeriet tilbagebetalte beløbene indtil et tidspunkt fastsat af retten. Sagsfremstilling

4 30 Landsrettens begrundelse resultat A solgte den 10. maj 2014 ejendommen X i Y til sine 5 døtre for kr. svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 %. Den 21. maj 2014 solgte døtrene ejendommen videre til Y Kommune for 5 mio. kr. Det fremgår af korrespondancen mellem kommunen G, som repræsenterede døtrene, at de allerede den 2. maj 2014 blev bekendt med, at kommunen ønskede at overtage ejendommen, at der var afsat 5 mio. kr. til det. Det fremgår videre, at døtrene den 5. maj 2014 accepterede at sælge ejendommen til kommunen for 5 mio. kr. på en række nærmere angivne vilkår, herunder om indhentelse af et bindende svar fra SKAT. Sagen angår om skattemyndighederne i en sådan situation skal respektere værdiansættelsen på kr. på grundlag af 15 % s reglen i værdiansættelsescirkulæret, eller om værdien skal ansættes til 5 mio. kr. Skatteministeriet har gjort gældende, at boafgiftslovens 27, stk. 1, sammenholdt med værdiansættelsescirkulæret skal fortolkes således, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. Højesterets kendelse af 8. marts 2016 (UfR ). De sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at de har retskrav på, at overdragelsen kan ske på grundlag af 15 % s reglen, idet der foreligger en fast administrativ praksis herom på gaveafgiftsområdet, som Højesteret ikke har taget stilling til ved den nævnte kendelse. Efter boafgiftslovens 27, stk. 1, fastsættes en gaves værdi til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen. Skattemyndighederne kan efter 27, stk. 2, ændre værdiansættelsen, hvis de finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien ved gavens modtagelse. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at værdiansættelsesreglerne i 27 er de samme som ved beregning af boafgiften tillægsboafgiften, der henvises herefter til bemærkningerne til boafgiftslovens 12. Her fremgår, at principperne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver passiver i dødsboer m.m. ved gaveafgiftsberegning den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget. Punkt 5 6 i værdiansættelsescirkulæret, der indeholder de nærmere regler for værdiansættelsen af fast ejendom, gælder på samme måde for dødsboer ved gaveafgiftsberegning, ligesom Skattedepartementets afgørelser af 24. september 3. december 1984 (TfS TfS ) skatteministerens besvarelse af 30. april 1990 (TfS ) heller ikke sondrer mellem de to situationer. Landsretten finder på den baggrund, at 15 % s reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om

5 31 et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning. Højesteret har ved kendelse af 8. marts 2016 (UfR ) fastslået, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 % s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger en fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 % s reglen på gaveområdet, hvis der ikke foreligger retlige faktiske ændringer af ejendommen. Det påhviler de sagsøgte at godtgøre en sådan praksis, landsretten finder, at der ikke ved den fremlagte administrative praksis sammenholdt med ministersvarene, er godtgjort en sådan bindende administrativ praksis. Skattemyndighederne er herefter ikke forpligtet til at acceptere værdiansættelsen på kr., hvis der foreligger særlige omstændigheder. Landsretten finder, at der i en situation som den foreliggende, hvor døtrene, inden ejendommen blev overdraget til dem for kr., var bekendt med kommunens ønske om at købe ejendommen for 5 mio. kr., havde indgået i salgsforhandlinger med kommunen, havde accepteret at sælge den til kommunen for dette beløb, foreligger særlige omstændigheder. Landsretten finder på den baggrund endvidere, at den reelle handelsværdi udgjorde 5 mio. kr. Den skatte- afgiftsmæssige værdi, som skal lægges til grund ved beregningen af gaveafgift ejendomsavancebeskatning, er herefter 5 mio. kr. som påstået af Skatteministeriet. Der skal herefter tages stilling til, om de sagsøgte i overensstemmelse med deres subsidiære påstand kan få sagen hjemvist til skattemyndighederne med henblik på at opgøre beskatningen under anvendelse af reglerne om succession i kildeskattelovens 33 C. De sagsøgte anmodede således den 22. oktober 2015 SKAT om omvalg, hvilket SKAT afviste ved afgørelse af 11. januar Efter kildeskattelovens 33 C kan der bl.a. ske overdragelse med succession af en erhvervsvirksomhed til børn. Der er mellem parterne enighed om, at A drev erhvervsvirksomhed i form af bortforpagtning af en del af jorden på ejendommen, da ejendommen blev overdraget til døtrene den 10. maj Efter indholdet af de forhandlinger, som døtrene havde med kommunen, inden de selv erhvervede ejendommen sammenholdt med, at A skulle oppebære forpagtningsafgiften det første år, at lejer af jorden ville afgive retten til jorden, hvis kommunen ønskede at disponere over den, finder landsretten efter en samlet vurdering, at betingelserne for succession i kildeskattelovens 33 C ikke er opfyldt. Landsretten finder således, at der ikke er sket en overdragelse af en virksomhed, men at

6 32 A overdragelse af ejendommen til døtrene reelt havde karakter af et mellemsalg med det formål, at døtrene skatte- afgiftsfrit kunne modtage købesummen på de 5 mio. kr. fra kommunen. Den omstændighed, at der som følge af formålet med overdragelsen ikke kan ske succession, kan ikke føre til, at der, som anført af boet efter A, skal ses bort fra salget af ejendommen til børnene med den følge, at ejendommen skal anses for overdraget skattefrit fra A til Y Kommune. Det fremgår af SKAT s afgørelse af 11. januar 2016, at SKAT tilsidesatte boets fordeling af købesummen, hvorefter ejerboligen/stuehuset blev værdiansat til kr., som åbenbar urigtig. SKAT foret herefter en skønsmæssig fordeling af købesummen på baggrund af den gennemsnitlige pris i de vurderinger, som de sagsøgte kommunen havde indhentet. Denne pris har SKAT fordelt på stuehuset driftsbygningerne i overensstemmelse med fordelingen heraf i den offentlige vurdering. SKAT har således foretaget et skøn, de sagsøgte har ikke ved syn skøn eller på anden måde sandsynliggjort, at SKAT s vurdering er forkert, mangelfuld eller åbenbart urimeligt, der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet hjemvise sagen til Skattestyrelsen eller Landsskatteretten. Forrentningen af kravet vedrørende gaveafgift mellemperiodeskat følger af henholdsvis boafgiftslovens 38, stk. 1, dødsboskattelovens 89, stk. 8, renterne påløber i henhold til bestemmelserne, indtil betaling sker. Der er ikke i boafgiftsloven eller dødsboskatteloven hjemmel til, at SKAT i et tilfælde som dette kan fravige bestemmelserne således, at der ikke skal betales renter i perioden fra det tidspunkt, hvor Skatteministeriet efter Landsskatterettens afgørelse tilbagebetalte den opkrævede betalte gaveafgift mellemperiodeskat. Der er endvidere ikke i dag hjemmel til at modtage betaling af beløbene, når kravene ikke erkendes, betalingen alene sker for at undgå rentebetaling. SKAT har derfor været berettiget til at afslå betalingen, boet døtrenes tilbud om betaling kan ikke føre til, at der ikke skal ske forrentning i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Herefter, da den beløbsmæssige opgørelse af kravene ikke i øvrigt er bestridt, tager landsretten Skatteministeriets påstande til følge. Efter sagens forløb da der er tale om en sag mellem borgere en offentlig myndighed om et principielt spørgsmål, finder landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

7 33 THI KENDES FOR RET: C, E, D, B F skal hver betale gaveafgift med kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens 38, stk. 1, for perioden fra den 10. februar 2015, indtil gaveafgiften betales. Boet efter A skal som solidarisk hæftende med hver af de øvrigt sagsøgte betale gaveafgift med i alt kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens 38, stk. 1, for perioden fra den 10. februar 2015, indtil gaveafgiften betales. Boet efter A skattepligtige indkomst for mellemperioden skal forhøjes med kr. i forhold til det selvangivne, således at den udgør i alt kr. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.