Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: Danske Slægtsforskere:

2 Nr. 145 Oktober årg. Atter mod en mørketid Denne vej port af gamle popler fortæller os, at også mørketiden har sine egne former for skønhed. Det lakker atter ad vinter, men vinteren er brugbar til mange gøremål, som vi ikke nåede i det lyse halvår.

3 SLÆGTSGAARDEN Udkommer hveranden måned. Redigeret af Ib Paulsen. Carit Etlarsvej 32, Odense. Tlf DANSK SLÆGTSG AARDSFORENING Postadresse: Postboks 221, Odense. Kontor: Hybenvej 27, Hjallesc. Telefon: Odense (09). Postgironummer Kontoret modtager indmeldelser. Alle breve til foreningen sendes til kontoret, artikler til bladet til redaktøren. Andet samt private forespørgsler til formanden. Forespørgsler ang. undersøgelser af enhver art bedes rettet til Slægtsgaards-arkivet. Foreningens sekretær og konsulent: Agronom H. Balle, tlf. Odense (09) (træffetid på kontoret mandag og fredag fra 9-13, bedst efter aftale). Foreningens juridiske konsulent: Sagfører, cand. jur. M. Hesselbjerg, Hillerød. Tlf. Hillerød (03) Foreningens revisor: Statsaut. revisor Kr. Foged, Rosenvængets Sideallé 8, København 0. Tlf. Øbro 30 eller Øbro Trykkeri: Andelsbogtrykkeriet i Odense. Tlf. (09) »SLÆGTSG AARDSARKIVET«Adresse: Slægtsgaardsarkivet, Det kgl. Bibliotek, København K. Tlf. Minerva 111. Leder: Arkivar P. K. Hofmansen. Træffes personlig tirsdag og onsdag kl Formand for arkivudvalget: Salomon J. Frifelt,»Frifelt«, Ølgod. Landsbestyrelsen: Gdr. Chr. R. Christensen, (R), Badstrup, Uggerslev (formand). Tlf. (09) Gdr. N. Slemming, Rønne Allé 4, Rønde (næstformand). Tlf. Rønde (063) Civilingeniør H. M. Markersen, (R), Rødby TU. Rødby Gdr. Jørgen Petersen, Thorsgård, Gislinge. Tlf. Gislinge 32. Proprietær Bent Bjergskov, Rosenlund, Kølstrup. Tlf. Rynkeby 17. Gdr. Einer Petersen, Kikhavn, Hundested. Tlf. Hundested 149. Hofjægermester Cederfeld de Simonsen, Erholm, Aarup. Tlf. Aarup 91 (helst kl. 9-10). Gdr. Olaf Poulsen, Gundestrupgård, Ars. Tlf. Ars (086) Gdr., sognefoged Grøntved, Mygdal, Hjørring. Tlf. Mygdal 31. Gdr. Marcus Hansen, St. Duegård, Aakirkeby. Tlf. Aaker 10. Gdr. Jens Skau, (R), Nygård, Øster Lindet. Tlf. (048) Fru Nina Sørensen, Håstrup, Fredericia. Tlf. Smidstrup 210. Gdr. H. Chr. Flytkjær, Rindom, Ringkøbing. Tlf. Ringkøbing 372. Forfatteren Salomon J. Frifelt,»Frifelt«, Ølgod. Tlf. Krusbjerg 20. Gdr. Jens Bligaard, Oddense, Balling. Tlf. Oddense 11. Hovedkontor: Vesterport, Vesterbrogade 8, København V. Til Slægtsgaardsforeningens medlemmer Alle manuskripter og billeder til optagelse i Slægtsgaardsbladet sendes til bladets redaktør: Ib Paulsen, Carit Etlarsvej 32, Odense. Alle henvendelser om annoncer bedes sendt til kontorets adresse: Postboks 221, Odense. Husk altid tydelig afsenderadresse! LANDCREDITKASSEN Laan i landbrug, skov- og havebrug samt grundforbedringslaan. Laan kan tilbydes til rentefod 316, 4, 4V6, 5, 516, 6, 616 og 7 pct. Kasseobligationer kan vederlagsfrit indskrives og noteres paa navn. Creditkassen for Landejendomme i Østifterne Anker Heegaardsgade 4, København V, telf. C. 9635

4 SLÆGTSGAARDEN Medlemsblad for Dansk Slægtsgaardsforening Nr. 145 Oktober årg. Urimelige byrder ved generationsskifte Af Chr. R. Christensen Generationsskiftet bliver mere og mere landbrugets store problem. Det stigende prisniveau forringer stadigt værdien af ungdommens opsparede kapital og af de ældres støtte. Og hertil kommer, at staten fører en politik, der ganske mangler forståelse for problemet. I stedet for at hjælpe med at overvinde generationsskiftets problemer vanskeliggør man dem yderligere. Den forhøjede stempelafgift virker hårdt og sluger meget af, hvad en ung mand kan spare inden for et rimeligt åremål. Og hertil kommer de ulykkelige følger af den sidst foretagne ejendomsvurdering. Det offentlige benytter denne vurdering til at pine arveafgifter og gaveafgifter op i et niveau, der ikke alene besværliggør eller næsten umuliggør generationsskiftet for de pågældende, men som også er med til forhøje prisniveauet for andre, og tilmed giver man en del forhøjelser tilbagevirkende kraft på en måde, som ligefrem må virke deprimerende. Et af slægtsgårdsforeningens medlemmer, der stod over for et generationsskifte lod pr. 1. september 1964 foretage en ekstra ejendomsvurdering af sin gård for at være på den sikre side med hensyn til afgiftsberegning. Ejendomsoverdragelsen fandt sted 1. april 1965 til en søn, der gennem en årrække havde forpagtet gården. Pr. 1. august 1965 foretoges 13. almindelige vurdering, og i sommeren 1966 fik den pågældende besked om inden fjorten dage, at indbetale adskillige tusinde kroner, idet man henholdt sig til den sidst foretagne vurdering. Resultatet blev, at den pågældende efter at have rådført sig med slægtsgårdsforeningen nægtede at betale. Derefter gik sagen i medfør af arveafgiftslovens paragraf 18 til vurdering foretaget af to uvildige mænd, hvis kendelse er afgørende. Omvurderingen medførte ingen nedsættelse, men et andet klagepunkt, som blev fremført af Slægtsgårdsforeningen, omhandlede en bygningsforbedring, som var betalt af forpagteren, og det resulterede i en nedsættelse af gaveafgiftsbeløbet. Sideløbende hermed er der imidlertid indløbet meddelelser om afgiftskrav af tilsvarende karakter, og i flere tilfælde er disse krav så vidtgående, at man må nære tvivl om, at de pågældende vil være i stand til at låne de penge, de skal bruge til at svare afgift med. Og kan de ikke det, vil deres stilling være i største fare. Man kan ikke lade være med at harmes over, at der føres en så aggressiv politik over for en række af vore unge landmænd. Jeg har to gange rejst sagen i Folketinget, men der synes ikke at være lydhørhed nok derfor. Ved første lejlighed vil spørgsmålet imidlertid blive rejst igen. Tilfældene opfordrer imidlertid vore medlemmer til at udvise den størst mulige varsomhed i forbindelse med generationsskiftet og at sikre sig nødvendig virkelig sagkyndig bistand, når problemerne skal afgøres. Når tingene ordnes rigtigt i første omgang kan meget være vundet. Er der først sket en fejl, er det næsten umuligt at få den rettet. Man kan stadig få visse ting til gammel pris. Men prisen er ikke gammel nok. Lad ikke i går slide for meget på i dag. (Amerikansk ordsprog)

5 Side 4 Slægtsgaarden På vej mod den fulde folkepension Af kontorchef Henning Blume, Københavns kommunes socialdirektorat Alderdomsunderstøttelse, aldersrente, folkepension og nu snart fuld folkepension tegner det fremskridt, der gennem dette århundrede er sket på alderdomsforsørgelsens område. Ved loven af er folkepension og invalidepension udskilt til to selvstændige love med hver sit område, men dog således at invalidepensionister ved deres fyldte 67. år ophører med at få invalidepension og i stedet overgår til at oppebære folkepension. HVAD INDEHOLDER SÅ LOVEN OM FULD FOLKEPENSION? Spørgsmålet kan i første omgang besvares med, at loven vil medføre, at der fra 1. april 1970 vil blive ydet fuld folkepension til landets borgere fra deres fyldte 67. år uden hensyn til deres indtægter, og at der i årene indtil 1. april 1970 vil blive ydet en folkepension, der i stigende grad ser bort fra pensionistens indtægter. Indtil vi når til vejs ende vil der imidlertid ikke kunne ydes fuld pension til personer, hvis indtægter overstiger en vis størrelse. Den maksimale folkepension udgør i dag ifølge folkepensionsloven for en enlig person, mand eller kvinde 6204 kr. årlig eller 517 kr. månedlig, for et ægtepar, der begge oppebærer folkepension, 9348 kr. årlig eller 779 kr. månedlig. Har pensionisten indtægt over en vis størrelse, nedsættes pensionen som allerede nævnt.»hvor STOR INDTÆGT MÅ MAN DA HAVE, INDEN PENSIONEN NEDSÆTTES?«SPØRGES DER TIT Et klart og forståeligt spørgsmål, men også et spørgsmål, der, som vi skal se, er yderst vanskeligt at besvare, idet lovens bestemmelser herom er meget komplicerede. Man må først gøre sig klart, at vi i dag har to slags folkepension. Den almindelige indtægtsbestemte folkepension, der afhænger af indtægternes størrelse, og folkepensionens mindstebeløb, der allerede i dag ydes uden indtægtsberegning. Denne sidste form for folkepension ydes kun til personer over 67 år og kun efter ansøgning, man må altså ikke tro, den kommer af sig selv. Den ældre borger må udfylde et ansøgningsskema, så går resten af sig selv, uanset om man tjener nok så mange penge eller har aldrig så stor formue. Denne pension udgør for tiden 110 kr. månedlig for en enlig og 165 kr. månedlig for et ægtepar. Den egentlige folkepension kræver også ansøgning, men her er aldersbetingelsen ikke altid 67 år. Mænd skal være fyldt 67 år, medens den enlige kvinde kan få pension allerede fra sit fyldte 62. år og den gifte kvinde kan også få denne form for folkepension, hvis ægtemanden i forvejen oppebærer indtægtsbestemt folkepension eller invalidepension; gør han ikke det, må hun også vente til sit 67. år. I tilfælde af svigtende helbred kan folkepension dog ydes både mænd og kvinder fra det 60. år. Folkepensionistens alder får, som vi senere skal se, også betydning for pensionens størrelse. LOVEN FASTSÆTTER, AT DEN FULDE PENSION YDES hvis pensionistens indtægter, beregnet efter lovens regler, ikke overstiger det såkaldte fradragsfri beløb, der for en enlig udgør 2800 kr. årlig, for et ægtepar 4100 kr. I princippet medtages enhver indtægt i beregningen, hvad enten den hidrører fra personligt arbejde, vedvarende privat eller offentlig understøttelse, pension, livrente, besiddelse af formue eller ejendom m. v., dog holdes A.T.P. udenfor, men indtægterne indgår i beregningerne med forskellig vægt. Ved pension og livrenteindtægter bortses fra 30 pct. af indtægten, dog mindst fra 3100 kr. Udgør f. eks. en livrente 2000 kr. årlig medregnes den slet ikke, udgør en pension kr. årlig, medregnes den kun med 8400 kr. (12000 h- 3600). Det kan ofte i praksis være vanskeligt at afgøre, om der er tale om egentlig pension eller blot en understøttelse, og resultatet spiller, som vi lige har set, en stor rolle. Det er fastslået, at de mindre beløb, mange fagforeninger yder deres ældre medlemmer betragtes som pension og derfor ikke indgår i indtægtsberegningen. Pension til statens og kommunens tjenestemænd m. fl. er ved særlig lovbestemmelse holdt uden for disse regler og behandles langt strengere. Hidrører pensionistens indtægt fra formue, renter af obligationer, overskud af fast ejendom og lign., tages denne indtægt fuldt ud i betragtning, men til selve formueindtægten lægges et tillæg, således at den beregnede indtægt bliver større end den faktisk er. Loven fastsætter herom, at formueindtægt skal medregnes med en forhøjelse på 25

6 Slægtsgaarden Side 5 pct., dog at der bortses fra de første 730 kr. af forhøjelsen. Denne regel vil derfor kun virke på høje formueindtægter. Udgør renteindtægten f.eks kr. årlig, regnes der ved pensionsberegningen med 4000 kr. samt et formuetillæg, der udgør 270 kr. (nemlig 25 pct. af 4000 kr. = 1000 kr kr. = 270 kr.), ialt en beregnet indtægt på 4270 kr. Alle andre indtægter end de omtalte pensions-, livrente- og formueindtægter, altså navnlig almindelige arbejdsindtægter, begunstiges derimod ved, at det foran nævnte fradragsfri beløb forhøjes med altså til 3733 kr. for enlige og til 5467 kr. for et ægtepar, hvilket således i almindelighed bliver de indtægter, en pensionist kan have, før pensionen nedsættes, og det må ikke glemmes, at udgifter til skat, sygekassekontingent, arbejdsløshedskasse- og fagforeningskontingent skal trækkes fra, før vi ser på indtægten. EKSEMPEL Skal vi se på et eksempel på anvendelsen af beregningsreglerne: Hr. Madsen er fyldt 67 år, han er holdt op på sin arbejdsplads og søger folkepension. Hans kone er 61 år gammel og har ingen indtægter, men er ikke gammel nok til at få pension endnu. Han får fra sin fagforening en ydelse på 600 kr. årlig og har sparet kr. op; de står i sparekassen til 6^ pct. Endvidere er han vicevært i ejendommen med fri bolig, værdi 1800 kr. årlig og kontant løn 200 kr. månedlig. Begge ægtefæller er medlem af sygekassen. Kontingentet udgør 20 kr. månedlig for hver. Skatten er temmelig høj på grund af hr. Madsens tidligere arbejdsindtægt, men efter ophør af sit lønarbejde kan han søge skattenedsættelse. Lad os regne med, at hans skat herefter bliver 1500 kr. årlig (ud over folkepensionsbidraget, der ikke kan trækkes fra ved beregning af hans folkepension). Beregningen kan herefter foretages således: Hr. Madsen ved arbejde: 1800 kr kr. = 4200 kr. Herfra trækkes det særlige fradrag på af det fradragsfri beløb (i dette tilfælde for ægtepar, uanset at kun den ene ægtefælle får pension) 1367 kr. Denne indtægt medregnes herefter med = 2833 kr. Hr. Madsen havde pension fra fagforeningen med 600 kr. Reglen om pensionsindtægter medfører, at denne indtægt går helt ud af beregningen = 0. Formueindtægten 6^ pct. af kr. = 1875 kr. Hertil skulle lægges formuetillæg med 25 pct. = 469 kr., men da vi skal bortse fra de første 730 kr., bliver der intet tillæg; vi medregner herefter kun selve renteindtægten. Indtægtssiden bliver herefter 2833 kr kr. = 4708 kr., men der var yderligere fradrag: Skatten var 1500 kr. årlig - - sygekassekontingent 2 X 20 kr. i 12 måneder 480 kr. årlig ialt 1980 kr., dette beløb fradrages de 4708 kr. = 2728 kr., der afrundes nedad til 2700 kr. Da dette beløb, den beregnede indtægt, er mindre end det fradragsfri beløb for ægtepar 4100 kr. (vi anvender ægteparbeløbet, blot den ene af ægtefællerne får pension), får hr. Madsen altså fuld folkepension, der efter de i dag gældende satser vil udgøre 517 kr. + ægteskabstillæg 70 kr. månedlig. ialt 587 kr. månedlig. Havde indtægten imidlertid oversteget det fradragsfri beløb, var pensionen blevet nedsat med 60 kr. årlig for hver 100 kr. s overskydende indtægt. Der er imidlertid mange flere bestemmelser, vi må se på for at få det rigtige billede af vor indviklede lovgivning. Vi er på vej mod fuld folkepension, altså uden indtægtsberegning. Det begyndte 1. april 1965, hvorefter der, når beregningen efter de almindelige regler var færdig, yderligere blev trukket 1000 kr. fra, hvis pensionisten var over 67 år. dette beløb stiger med 1000 kr. om året til 5000 kr. 1. april 1969 og den 1. april 1970 ses der helt bort fra indtægten. Dette yderligere fradrag gives ikke til pensionister under 67 år og fradraget må heller ikke anvendes, når kun den ene af to ægtefæller med pension er over 67 år. Vender vi tilbage til hr. Madsen, fik han altså fuld pension, selv om vi ikke foretog det yderligere fradrag på 2400 kr. (2000 kr. er forhøjet ifølge pristalsreguleringen). Han kunne altså have haft endnu større indtægt og alligevel have fået fuld pension. SER VI NU PÅ EN ANDEN PENSIONIST der ingen indtægt har, og som ikke har kunnet spare noget op, ja, så får han jo ingen glæde af fradragsreglerne, han får jo alligevel fuld pension ligesom Madsen. Loven indførte den 1. april 1965 for sådanne pensionister et særligt pensionstillæg, der for tiden udgør 65 kr. månedlig + et beløb svarende til sygekassekontingent i vedkommende sygekasse, i København således 20 kr. månedlig. Dette tillæg nedsættes med 60 kr. for hver 100 kr., indtægten overstiger 1200 kr. årlig og falder helt væk ved en indtægt på 2900 kr. årlig for en enlig pensionist. Ved denne indtægtsberegning' foretages ikke fradrag af nogen art, så selv ganske små indtægter vil spille en rolle. Bor en pensionist i en pensionistbolig, eller får han huslejetilskud efter boligstøttelovens regler, ydes pensionstillægget kun med 33 kr. månedlig sygekassekontingent. HVAD MÅ JEG TJENE? Vi spurgte tidligt i artiklen: hvad må jeg tjene og alligevel få fuld pension? Det ses nu, at svaret afhænger af indtægtens art og størrelse og yderli

7 Side 6 Slægtsgaarden gere afhænger svaret af, om der blot tænkes på pensionen eller også på pensionstillægget. Man kan altså kun svare rigtigt, hvis alle forhold er belyst til bunds, og det vil også ses, at der næppe er mange pensionister, der selv kan beregne deres pension eller selv fuldt forstår, hvilken betydning indtægtsændringer op eller ned vil få for pensionsberegningen. Man må derfor tilråde alle pensionister at sætte sig i forbindelse med socialkontoret, hvis der sker mere end rent midlertidige ændringer af deres forhold, så meget mere som loven indeholder strenge regler om tilbagebetaling af pension, hvis man på grund af manglende underretning får udbetalt for meget. SÆRLIGE BESTEMMELSER Udover de anførte beregningsregler indeholder lovgivningen en række bestemmelser til gavn for pensionisterne; herfra kan nævnes boligstøtteloven med regler om huslejetilskud, endvidere omsorgsloven, hvorefter der kan ydes hjemmehjælp og evt. senere ophold i alderdomshjem eller plejehjem. Nævnes bør også, at kommunerne i en vis udstrækning kan yde pensionister, der er særlig vanskeligt stillet, tillæg til pensionen. Det er værd at lægge mærke til, at kommunerne på dette område kan udøve et individuelt socialt skøn, medens alle de øvrige regler er bundet til bestemte betingelser, der skal være opfyldt. Det er ret almindeligt, at der som personligt tillæg ydes tilskud til huslejen i tilfælde, hvor boligstøtteloven ikke kan bringes i anvendelse, endvidere ydes jævnlig tillæg til dyr kost (diæt) for sukkersygepatienter, tuberkuloselidende m. fl., men hovedparten af dette rådighedsbeløb anvendes til afhjælpning af opståede trangssituationer, indkøb af beklædning, ekstra varmeregning m. v. Vi nærmer os således fuld folkepension til de ældre folkepensionister, men beregningsreglerne består for pensionisterne under 67 år, og reglerne om pensionstillæg medfører, at vi stadig vil have beregningsregler for alle folkepensionister med små indtægter - man må vist, om end med beklagelse, erkende, at der endnu er lang vej at gå, før vi får virkelig fuld pension til alle. Generationers piber Tobaksrygning af lange piber, og i det hele taget rygning af grovskåret pibetobak, har i de sidste år været i stærk tilbagegang, men ud over landet findes der endnu i mange gårde - og ikke mindst i slægtsgårde - et pibebræt hængende over et tobaksbord med todelt skuffe til tobak og tobaksaske. Billedet herover viser et stuehjørne med kviksølvbarometer og et pibebræt med 3 generationers piber, som hænger på deres kroge og minder om de forfædre, der nød en pibe»hollandsk Melange«eller»Sort C«, når de kørte ad by og når de om aftenen efter dagens arbejde hyggede sig ved avislæsning eller forskellig aftensyssel sammen med familien og pårørende. Den gråblå røg fra de lange piber gav den kendte duft af»stor tobak«, som sammen med duften af hjemmebrygget øl fra ølkanden eller -kruset på bordet, skabte den tids dagligstueatmosfære. Pibebrættet her, som er fra ca. 1870, er en træramme med bølgeformede kanter indvendig. På øverste rammeliste er påsat falsede blyknapper til 6 piber. Rammen omfatter et korsstingsbroderi med grøn udfyldning og almindelige roser, mosroser og stedmoderblomster i farver, samt initialerne H.HS. De tre piber er: Den nuværende 90-årige bedstefaders porcelænspibe fra ca. 1895, oldefaderens merskumspibe fra ca. 1860, og tipoldefaderens hjortetakspibe i midten er af et kronhjortgevir,

8 Slægtsoaarden Side 7 som er udboret og forsynet med metalforing ligesom merskumspiben. På museer samles og beskrives karakteristiske brugsting og meget andet som viser udviklingen i sæder, skikke og kultur. På slægtsgårde, hvor der findes gamle, velbevarede piber fra flere generationer, bør de hænge på et pibebræt. Lad dem ikke ligge gemt og glemt, og lad dem ikke havne hos antikvitetshandleren og spredes for alle vinde fjernt fra det sted, hvor de har været brugt og hvor de kan få mindeværdi for senere slægtled. Daggamle kyllinger - grise og gylte. Gør indkomsten større ved opdræt af slagtekyllinger. De bedste daggamle kyllinger af fineste avlscenterafstamning - PI. Rock - leveres i små og meget store partier til rimelig pris. Faste rugeægsleverandører søges. Sortbrogede grise og gylte til salg fra avlscenter. Hans og Oluf Jensen, Birkum pr. Fraugde, Fyn. Tlf. Davinde 76 (09) SØNDERJYLLANDS KREDITFORENING HADERSLEV LANDBOSPAREKASSEN I VEJLE Kirkegade 25. Telefon 87 Fotokopiering! Manuskripter, originaldokumenter, attester, matrikelkort etc. fotokopieres. Størrelse 21 X 30 cm: 1,50 kr. pr. kopi. Størrelse 22 X 36 cm: 1,75 kr. pr. kopi. Rabat ved større bestillinger! Slægtsgaardsarkivet. Det kgl. Bibliotek. København K. FYENS STIFTS KREDITFORENING ODENSE Mageløs 2 - Telf Uopsigelige lån i alle arter af faste ejendomme i Fyens Stift. Cirkulerende kasseobligationer ca. 1,1 milliard kr. Umyndiges og offentlige midler kan anbringes i foreningens kasseobligationer. Obligationer indskrives og opbevares vederlagsfrit (dog mindst kr.) Notering på navn er ikke nødvendig.

9 Obligationslån til generationsskifte, samkøb af ejendomme alle produktive investeringer VILKÅR: =, af fondens vurdering - - er øverste lånegrænse af fondens vurdering Å ' er yderste start for fondens lån, ; af lånets hovedstol betales i indskud f:.' - alene af lånets til enhver tid værende restgæld betales i halvårlig reserve- og administrationsbidrag Lån udbetales i inkonvertible L-obligationer. Dette betyder: T! ekstraordinære afdrag eller fuld indfrielse kan altid - og skal - ske i obligationer 2 ordinære afdrag betales i kontanter Henvendelse om lån rettes til banker og sparekasser Dansk Landbrugs Realkreditfond

10 Slægtsoaarden Side 9 En landmandssalme Ved gudstjenesten før folketingets åbning sang man i Christiansborgs Slotskirke nedenstående salme, som ikke mindst vil vinde genklang i slægtsgårdskredse. Mel.: Knud Jeppesen 1951 Du gav mig. o Herre, en lod af din jord, som jeg nu min egen må kalde. Du gav mig et dagværk og brød til mit bord. Her lever jeg trygt på dit mægtige ord, der taler til mig som til alle. Her bygtes mit bo, her nyder jeg ro og kan dig med glæde påkalde. Af henfarne slægter jeg arved den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer. Her rydded de marken for stene engang og dyrked den siden med suk eller sang. Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer: den mark som blev min, var altid dog din. Min tanke til dig jeg ophøjer. Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan, frimodigt som fuglen i skove, og takke for regnen, som vander mit land, for solskin og varme i sommerens brand, for avl i min lade dig love. Hvad magted jeg vel, om du ej gav held? Det vokser jo, medens vi sove. Så lær mig da, Herre, at dig til behag jeg bruger det pund mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag, at hjælpe og værne om den, som er svag, at elske, thi deri er livet. Og giv mig til sidst et navn, Herre Krist, som er i din livsbog indskrevet! C. R. Sundeil 1934 K. L. Aastrup 1946 En sommerudflugt Sommerudflugten for slægtsgårdsejerne og deres familie er nu kommet i god gænge i Sorø og Præstø Amter. Igen i år oplevede man en festlig dag, på hvilken kun en enkelt ikke uvelkommen byge forsøgte at sprede den store flok. 125 deltagere mødtes i den hyggelige gamle pension»musse«i Bisserup og her serveredes alle tiders kaffebord med et bagværk på bordene som ved et sønderjysk ditto. Solen skinnede og den kønne landsbys gamle huse tog sig godt ud. Herfra kørtes 2-3 km til Holsteinborg, hvor slotskirken blev beset og parken gennemgået. Der var den skønneste udsigt til Smålandshavet og til Glænø, og lige foran kiggede man over til den skovbevoksede ø, hvor store dele af filmen»paw«blev optaget. Derefter begav man sig ud i et typisk sjællandsk landskab uberørt af industrialismens tidsalder og kun præget af denne på det tidspunkt, da Stigsnæstårnene dukker op. Man så på raffinaderiet og det store el-værk og fortsatte til Agersøbåden, som førte alle over til det fortidsland som øen i Storebælt på flere måder endnu er. Imellem gårde og huse snor vejene sig i Agersø by og ved hvert hjørne åbenbarer sig en ny og overraskende udsigt. Og blikket gik over sø og land, til Omø, Langeland og Fyn. Et stykke uberørt dansk ø-natur med strejf af, hvad det oprindelige Danmark havde i sig - På Agersøgård var der så samling og aftenspisning og her afvikledes generalforsamlingen under formanden Henry Hansens ledelse og tilsidst talte konsulent Hans Balle vægtige ord om generationsproblemer i landbruget. Det var en god dag som opfordrer til fortsættelse. Jens P. Petersen. Årsmøde på Bornholm Tirsdag aften den 23. august afholdtes der årsmøde for Dansk Slægtsgaardsforenings bornholmske medlemmer. Mødet fandt sted på Hotel Jomfrubjerget i Almindingen og havde pæn tilslutning fra flere af øens forskellige sogne. Lokalafdelingens formand, gårdejer Markus Hansen, Store Duegaard i Aaker sogn, aflagde beretning om arbejdet i det forløbne år og kom under denne ind på en omtale af Dansk Slægtsgaardsforenings virke i den brydningstid, som dansk landbrug i øjeblikket befinder sig i. Samtidig med, at der sker en specialisering af landbrugets driftsformer, præges denne tid af sammenlægningen af mindre landejendomme til større, men formanden troede ikke, at der, som diskuteret i folketinget, burde sættes nogen grænse for, hvor store brug der måtte sammenlægges. Blot landbruget selv fik lov til at bestemme, ville dette spørgsmål blive løst på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Under alle omstændigheder måtte hovedformålet være, at Danmarks landejendomme blev bevaret for dansk landboungdom, og man måtte håbe, at der indenfor landbruget blev skabt sådanne vilkår, at denne ungdom fik tro på, at dansk landbrug stadigvæk har en lys fremtid for sig. En sådan fremtid var dog uden tvivl betinget af, at

11 Side 10 Slægtsgaarden Danmark på lige fod med andre lande kom ind i Fællesmarkedet, og formanden tvivlede ikke på, at selvstændige danske landmænd efter landets indtræden i dette marked ville kunne hævde sig på den smukkeste måde. Det var ikke ønskeligt, at landmænd i et større antal skulle sidde som bestyrere eller forpagtere for byboerne rundt om i landets forskellige egne, hvilket i en vis udstrækning efterhånden er blevet tilfældet i Nordsjælland, men som Bornholm heldigvis endnu ikke kender meget til. Efter formandens beretning og tankevækkende tale blev der afholdt valg til lokalafdelingens bestyrelse. Ved dette genvalgtes gårdejer Jørgen K. Rømer, Tyskegaard i Rø sogn, medens gårdejer Henning Sonne, Julegaard i Aaker sogn, blev nyvalgt. Efter et hyggeligt kaffebord holdt arkivar P. K. Hofmansen et foredrag om Slægtsgaardsarkivets virksomhed. Med en kort omtale af Slægtsgaardsarkivets start, der fandt sted umiddelbart efter stiftelsen af»foreningen til Bevarelse af danske Slægtsgaarde«i 1941, gjorde Hofmansen opmærksom på de retningslinier for arkivets virksomhed, der allerede på dette tidspunkt blev lagt, og som stadigvæk holdes i hævd. Det var hans håb, at ledestjernen for Slægtsgaardsarkivets arbejde altid måtte være at hjælpe slægterne til at løfte en flig af livets gåde ved at vise dem den vej, som forfædrene drog. En undersøgelse med påfølgende fremstilling af en gårds og slægts historie, kan man ikke løbe til, hvis arbejdet skal gøres forsvarligt. Dette arbejde kan sammenlignes med udfærdigelsen af en knipling med utallige tråde, der først må findes frem og mages på den rigtige måde for endelig at sammenfattes til det mønster, som den pågældende gårds og slægts historie udviser. Med specielt henblik på bornholmske gård- og slægtshistoriske undersøgelser omtalte Hofmansen derpå de vigtigste arkivalske kilder, nemlig skødeog panteprotokoller, kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller m. m. for øens byer, herreder og sogne. Ud over disse officielle kilders vigtighed fremhævedes også betydningen af gårdenes og slægternes private materialer i form af slægtsoptegnelser, gamle breve, dokumentkopier, billeder o. s. v. Ved siden af sligt materiale blegner ofte de offentlige arkivers knappe oplysninger, når man gerne vil tegne et så sandt og nuanceret billede af et menneske eller et menneskeligt forhold som muligt. Principielt har Slægtsgaardsarkivet det standpunkt, at hvis en gårds eller en slægts arkivmateriale under betryggende forhold kan opbevares på gården eller i slægten, så bør det også blive der som slægtens klenodier, men hvis dette ikke er tilfældet, ser Slægtsgaardsarkivet det som sin opgave, at modtage, registrere og opbevare disse værdier, uanset om de overlades arkivet som gave eller blot som depositum. I øvrigt kan slige arkivalier, f. eks. dagbogsoptegnelser, personlige breve m. m. også indleveres i forseglet stand med den klausul, at pakken først må åbnes efter et nærmere angivet kortere eller længere åremål, og overladeren har da garanti for, at tingene, med respekt for en sådan påtegning, bliver bevaret og først kommer frem i dagens lys til gavn og glæde for efterslægten, når utidig nyfigenhed forlængst har tabt al interesse, og kun ærlig stræben efter sand erkendelse af henfarne slægters ve og våde er tilbage. For en rimelig betaling påtager Slægtsgaardsarkivet sig gerne gård- og slægtshistoriske undersøgelser, hvis resultater bliver leveret rekvirenterne i en klar og overskuelig fremstilling, men arkivet bruger ikke de til rådighed stillede beløb til kostbare udstafferinger med billeder af egetræer og andet tingel-tangel, som hovedsagelig blot kan tjene til at prale med overfor andre. Arkivet prøver derimod at anvende alle de stillede midler til fremskaffelse af så megen sand viden som mulig om forfædrenes liv og virke, hvilket må være det ideelle i al gård- og slægtshistorisk forskning. Slægtsgaardsarkivet udsender heller ikke breve med besnærende ord om, at man har fundet et eller andet interessant om slægten, som kan stilles til rådighed blot man vil yde en klækkelig betaling, men arkivet gør opmærksom på sin eksistens og vil gerne modtage og betjene alle, som henvender sig, på den bedste og mest samvittighedsfulde måde. Slægtsgaardsarkivet ønsker med sin virksomhed at være med til at forankre hver slægt i slægtens gamle hjem, og kan dette lykkes, er dets formålsparagraf opfyldt. P. K. H. Vi lægger alt for lidt vægt på, hvad vi siger om andre - og alt for stor vægt på, hvad andre siger om os. (C. K. Chesterton) Rigdom vundet i hast smuldrer hen, hvad der samles håndfuld for håndfuld øges. (Kong Salomons ordsprog) Den, der elsker sig selv lidt for meget, han elsker sin næste meget for lidt. (Saxo Grammaticus) Den bedrager værst, som bedrager sig selv. (GI. dansk ordsprog) Et kompromis er kunsten at dele en kage, så alle tror, de har fået det største stykke. (Ludwig Erhard)

12 Slægtsgaarden Side 11 Chatol med skænk (Vestfyn) fra sidste halvdel af årene (tilsvarende på Koldinghus Museum), pommersk eg med indlagte buksbomstjerner, svajede skuffer, rokokonøgleskilte, 24 skuffer ialt, to hemmelige rum bag pilastre. Hylde med plads til 17 skeer. Højde 212, bredde 120 og dybde 56 cm. (Foto: Vibeke Sylvest Jensen.) Rejsby Sogns Historie Efterhånden har en del sogne i landet af en eller anden fået skrevet en såkaldt sognehistorie, og flere kommer hvert år til. Kvaliteten af de allerede fremkomne er højst forskellig og almindeligvis dårligst i de tilfælde, hvor der er tale om et direkte bestillingsarbejde, udført af en eller anden skribent med flere eller færre forudsætninger, men som ikke selv har nogen tilknytning til sognet og derfor heller ikke har den direkte føling med sognets liv og kærlighed til det forelagte emne. I lighed med, hvad man kan læse af rædsler i form af ofte højt betalte skribenters foreningsfestskrifter og bøger i anledning af større virksomheders jubilæer, fyldes mange såkaldte sognehistorier med almindelige, mere eller mindre udvandede betragtninger, der magelig med lige så stor berettigelse kunne anvendes på mange flere sogne i miles omkreds. Det store, slidsomme arbejde, under hvilket man gang på gang må dykke ned i arkivernes skakter for at hente så meget nyt og ukendt stof frem som muligt til supplering af allerede kendt stof eller hele nydannelser til belysning af det omhandlede sogns forhold og dets beboeres liv og virke gennem tiderne, undgår man som katten den varme grød. Det er altfor besværligt. Man skal jo passe på, at arbejdet kan betale sig! Anlægges dette synspunkt, kan det på forhånd siges, at det færdige produkt - sognehistorien - bliver derefter. Indsamlingen af materialet, systematiseringen af samme og den værdige sognehistories endelige udformning i et korrekt og smukt sprog kræver kærlighed til emnet, historisk overblik og detailleret indsigt i svundne tiders administrationsforhold samt som regel mange års arbejde med emnet. En sognehistories indhold skal ikke blot rumme det stof, man tilfældigvis kommer i besiddelse af, og som nogle endda uden nærmere bearbejdelse lader trykke, men stoffet må ved gentagne undersøgelser i arkiverne suppleres og afrundes, så alle sognets ejendomme og slægter for så vidt muligt bliver ligeligt og fyldestgørende behandlet. Det er dog sognets ejendomme og sognets slægter, der danner basis for alle sognets øvrige forhold. Medens ejendommene er stationære og derfor ofte i de udkomne sognehistorier får deres specielle forhold behandlet så nogenlunde, er slægternes spind af tråde mere vanskelig at få rede på, hvorfor dette arbejde da også mange gange er udført aldeles ufyldestgørende, skønt man ofte ved at udrede slægtstrådene netop får det overblik over sognets liv og virke, som enhver sognehistorie må efterstræbe, men som kun få på tilfredsstillende måde giver. Det er derfor en glæde at modtage gårdejer Svend B. Trodsens lige udkomne bog»rejsby Sogns Historie«, der visselig ikke er opbygget af letkøbt materiale, men som med udførlig navneregister og en særdeles overskuelig form af teksten giver klar besked om alle sognets ejendomme og disses påboende slægter gennem tiderne. Som barn af egnen har Svend B. Trodsen haft den nødvendige kærlighed til sit emne, og da han tillige er godt inde i den arkivalske teknik og skriver et korrekt sprog, er der kommet et smukt afrundet og overmåde godt resultat ud af det store undersøgelsesarbejde, som han har syslet med i over 10 år, skønt vedtagelsen om bogens udarbejdelse først fandt sted ved stiftelsen af»historisk Samfund for Rejsby Sogn«

13 Side 12 Slægtsgaarden den Et særligt afsnit på 7 af bogens 324 sider er skrevet af sognets tidligere Sognepræst Axel Jacobsen, nu præst i Rødovre, om Rejsby gamle kirke (Set. Laurentius) i taknemlig erindring om otte års tjeneste på dette sted. Sognebeboernes velvillige indstilling har muliggjort denne smukke bogs trykning i Skærbæk Bogtrykkeri, og Svend B. Troelsen kan være stolt af sit værk om dette vestslesvigske sogn på grænsen mellem Geest og Marsk, hvis enge med vide udsigter mod Rømø og Mandø strækker sig ud mod det store hav. Vidende om Svend B. Troelsens interesse for andre af denne egns sogne håber vi snart, at kunne blive beriget med flere lødige værker af tilsvarende art fra hans sikre hånd. P. K. H. Kullens Hembygdsförenings 40-års jubilæum Hele Skåneland lå badet i septembersolens væld af lys, da Kullens Hembygdsförening søndag den 25. september holdt sit 40-års jubilæum med årsmøde og diplomuddeling i Väsby ved Höganäs. Kuliens blåviolette konturer tegnede sig mod den klare efterårshimmel, og hinsides Skäldervikens krusede vande skimtedes i det fjerne Hallandsåsen skovklædte ryg, der som grænse mellem Skåne og Halland ruger over så mange minder fra de tider, da Sverige og Danmark endnu ikke have lært den fredelige sameksistens kunst, hvis forudsætning synes at være dyrekøbte erfaringer af gamle kulturnationer, der ikke som nutidens parvenustater behøver at hævde sig ved stridigheder og blodige krige. Højtideligheden i Väsby begyndte med søndagsgudstjenesten i Väsby gamle Sankt Andreaskirke, der rejstes 1405, da dronning Margrethes scepter var løftet over de tre nordiske riger. Efter gudstjenesten understregede sognepræsten Hans Nyman på den smukkeste måde årsmødets stemning ved nogle indholdsrige og velformede ord ud fra den svenske salmedigter C. R. Sundelis skønne salme»du gav mig, o Herre, en teg av din jord«(»du gav mig, o Herre, en Lod af din Jord«, skrevet 1934 og oversat til dansk 1945 af nuværende stiftprovst K. L. Aastrup), der næsten synes at være skrevet som en hymne af slægtsgårdsfolk. Bistået af skogsmästare Erik A. Eriksson fra Arild som Hembygdsföreningens formand og lantbrukare Kurt Bengtsson fra Möllegården i Ornakärr, Kullabygdens indsigtsfulde og utrættelige arkivforsker, foretog pastor Nyman derpå i kirkens kor uddelingen af 12 slægtsgårdsdiplomer, alle udarbejdet af Kurt Bengtsson, til slægtsgårdsbesiddere i Hembygdsföreningens område, hvorpå højtideligheden i kirken tonede ud med de forjættende ord i Ingemanns gamle pilgrimssalme: Släkten följa släktens gång. Aldrig förstummas tonen från himlen i själens glade pilgrimssång. Som betingelse for at kunne erhverve Kullens Hembygdsförenings slægtsgårdsdiplom skal gården uafbrudt have været mindst 200 år i sin nu på- boende slægts besiddelse, og de 12 slægtsgårdsejere, der modtog det smukke diplom samt en mappe med mere detaillerede oplysninger om gården og slægten, var: Allan Möller, Stora Görslöv, (hjemmet i slægtens besiddelse fra 1681), Henning Olsson, Buskeröd (do fra 1682), Harry Persson, Glimminge (do fra 1711), Maria og Anna Andersson, Hustofta (do fra 1717), Lennart Lindberg, Jonstorp (do fra 1720), Gustaf Persson, Norra Häljaröd (do fra 1722), Torsten Larsson, Hustofta (do fra 1725), Hans Strö, Väsby (do fra 1725), Claes-Erik Lundh, Stubbarp (do fra 1750), Sten Lund, Skattekärr (do fra 1756), Arthur Andersson, Långaröd (do fra 1771) og Gustaf Gustafsson, Smedstorp (do fra 1773). Når de to sidstnævnte på trods af kravet om de 200 år i slægtens besiddelse dog fik tildelt slægtsgårdsdiplom skyldes dette, at visse ukontrollable omstændigheder tyder på, at slægterne før henholdsvis 1771 og 1773 har været bosat på gårdene, men fra de nævnte tidspunkter ved man bestemt, at dette har været tilfældet. Blandt de 12 slægtsgårde, der tilsammen har 2859 slægtsgårdsår bag sig, kan af særlig interesse nævnes gården i Stora Görslöv, der i 1569 betalte en afgift af nogle jorder til Jonstorps kirke, og som i 1578 kom til at høre til de såkaldte»lygtehjem«. Dette år fik nemlig astronomen Tyge Brahe af kong Frederik II foruden Kullagården også 11 andre gårde på egnen i forlening. Til.gengæld skulle han til de søfarendes sikkerhed holde lygterne på Kuliens yderste pynt i orden og tændt hver nat, hvorfor de omtalte gårde, hvis landgildeafgifter skulle give økonomisk dækning for de derved forbundne udgifter, blev kaldt»lygtehjemmene«. Gården i Buskeröd kom i Henning Olssons slægts besiddelse , da rytteren Lars Unger overtog det halve af dette hjem. Han var rimeligvis en af de soldater, som kong Carl XI udstationerede forskellige steder i Skåne for derved at fremme en hurtig försvenskning af landsdelen. Årsmødets sidste del fandt sted i Väsby præstegårds rummelige og pyntelige Andreassal, hvor

14 Slægtsgaarden Side 13 LANDHYPOTEKFORENINGEN FOR DANMARK yder lån mod pant i grund', industri-, gartneri- og landbrugsejendomme overalt i Danmark. I hovedstadsområdet og købstæderne dog kun mod pant i gartneri- og landbrugsejendomme. Belåningsgrænse: 75 % af den ved en vurderingsforretning konstaterede værdi af fast ejendom og løsøre. Finansieringsproblemer ved generationsskifte, ejendomskøb, sammenlægning af ejendomme, byggeri, besætningsforøgelse og anskaffelse af inventar løses ved optagelse af et hypotekforeningslån. Nærmere oplysning om foreningens udlånsvirksomhed fåsved henvendelse til advokater, pengeinstitutter, foreningens vurderingsmænd og kontor samt nedennævnte repræsentanter: Hjørring amt - gdr. Karl Lunden,»Stubdrupgaard«, Brønderslev, tlf. Brønderslev (088) Ålborg amt - gdr. Poul Voetmann,»Marienborg«pr. Arden, tlf. ( ) Rostrup 95. Thisted amt - gdr. E. Balle Christensen, 0. Assels, tlf.- ( ) 0. Assels 87. Viborg amt - sognefoged P. Sørensen, Kvorning pr. Hammershøj, tlf. ( ) Kvorning 15. Randers amt (4-Samsø) - gdr. Aage Pedersen,»Damgaard«, Fjeldsted pr. Mariager, tlf. Mariager (085) Århus og Skanderborg amter - gdr. Rasmus Jensen, Vengelund pr. Skanderborg, tlf. ( ) Nørre Vissing 50. Ringkøbing amt-gdr.mads Søgaard,»Bastrupgaard«, Asp pr. Struer, tlf. ( ) Vejrum 99. Vejle amt - Holger G. Jensen, Givskud pr. Jelling, tlf. (0581) Givskud 17. Ribe amt - gdr. Christian Jensen,»Tangegaard«, Gørding, tlf. Gørding (051) Sønderjyllands amter - gdr. Hans Iversen,»Grønvang«, V. Sottrup, tlf. V. Sottrup (044) Odense amt - proprietær Erik Andersen, Lundsgaard pr. Særslev, tlf. Særslev (09) Svendborg amt - gdr. N. J. Rasmussen, Ellerup, Gudbjerg Sydfyn, tlf. Hesselager (09) Københavns, Frederiksborg og Holbæk amter Samsø) - gdr. agronom Helge Larsen,»Tjebberupgaard«pr. Holbæk, tlf. (03 435) Holbæk Sorø amt - gdr. Torkild Jensen, «Toftegaard«, Døjringe, tlf. (03 607) Bromme 212. Præstø amt - gdr. P. Geert-Jørgensen,»Sneseregaard«, Snesere, tlf. (03 765) Tappernøje 158. Maribo amt - proprietær Thougaard Olesen,»Gurrebygaard«, Søllested, tlf. (03 941) Søllested 39. Bornholms amt - ingeniør Holger Dam, Nybyvej 65. Aakirkeby, tlf. (03 974) Aakirkeby 363. Foreningens brochure tilstilles på forlangende. Et hypotekforeningslån - optaget i låntagernes egen forening - er det sekundære lån

15 Side 14 Slægtsgaarden blomstersmykkede kaffeborde var dækket til de ca. 100 deltagere i Hembygdsföreningens fest. Her mindedes forsamlingen søkaptain, siden skibsreder Carl Norrthon i Höganäs, der døde i januar d. å., og som den var med til at stifte Kuliens Hembygdsförening, hvis formandspost han beklædte fra stiftelsen og indtil 1954, da han på grund af alder frasagde sig arbejdet. Efter generalforsamlingen havde foruden formanden Erik A. Eriksson også forskellige andre af de tilstedeværende ordet. På diplommodtagernes vegne takkede lantbrukare Arthur Andersson fra Långaröd for den udviste hæder, og fru Klara Wijkander fra Brunnby, hvis lødige artikler i foreningens årlige publikation»kullabygd«er velkendt, bragte en tak for de mange år, hun havde været med i styrelsen. Arkivar P. K. Hofmansen overbragte Dansk Slægtsgaardsforenings lykønskning til Kuliens Hembygdsförening i anledning af de 40 år og takkede for hvert venligt lysglimt fra Kullabygdens strande og skær mod Danmarks mørklagte kyster i krigens tunge tid. Lysenes perlerækker langs Skånes Øresundskyst kastede under Danmarks besættelse et skær af håb og mod ind i mange danske sind, og i dag, da vi atter kan færdes frit over Sundet, forstår vi bedre end før, hvor meget samhørigheden mellem Skåne og Danmark fra gamle dage og indtil denne dag betyder for os. Inden man skiltes og spredtes ud i lyset fra aftensolens luende bål over Kulien og Øresund sang forsamlingen Sveriges magtfulde nationalsang»du gamla, du friga, du fjällhöga Nord«. P. K. H. Skæg og ballade Af IB PAULSEN i tagrenden... Kig ud i haven eller ud på altangelænderet. Hvis der ikke sidder en gråspurv eller to og tvitter eller nusser sig, kommer der en om et øjeblik. Gråspurven er en af Danmarks almindeligste fugle, den har kommet os ved, siden kornet rykkede ind i landet. Gråspurven følger kornavlen på samme måde, som svalen fulgte kvæget. Det er grunden til, at jeg synes, det kunne være hyggeligt i nogle minutter at hengive os til en lille snak om gråspurven. Hvert forår laver den skæg og ballade i vore tagrender. Spurvene tvitter og tvitter, som om alle byens tagrender havde fået hægtet uldne bjælder på. Spurvene laver sjov over alt i byen og på landet hver gang, det igen er ved at blive vår. Men det er unægtelig langt fra altid, at denne lille fugl med den så beskedne, men i virkeligheden så smukke fjerdragt i dæmpede farver, har været estimeret blandt gråspurveskribenter. Jeg kan i denne forbindelse blot minde om den amerikanske zoolog, dr. Hornaday, der i sin tid indledte en afhandling om spurvene med ordene:»lad mig dyppe min pen i vitriol, for min temperatur stiger bare ved at skrive fuglens navn«. Hornadays harme beroede på, at gråspurvene i slutningen af forrige århundrede hærgede de amerikanske kornstater frygteligt efter at Brooklyn- Instituttet, trods mange sagkyndige advarsler, i 1860 erne havde indført gråspurven til staterne. De bredte sig - som det hed dengang -»som en pest«og kastede sig»som grådige græshoppesværme«over kornet. Også New Zealand og Australien gjorde bitre erfaringer med gråspurvene, og herhjemme betragtes de den dag i dag med stærkt blandede følelser.»fugleverdenens krapyl«har en af vore kendteste ornitologer engang betegnet spurvene, men i daværende direktør for Københavns zool. Have, Th. Alving, havde de danske gråspurve en varmhjertet ven, der i sin bog af 1944»Fugle ved Menneskers Huse«offentliggjorde en række interessante enkeltheder om spurvene, hvis biologi vi fortsat kender alt for lidt til. Ornitologerne har aldrig interesseret sig for spurven, men formentlig kunne der skrives en af de interessanteste bøger om en fugl i Danmark netop om den. Vel at mærke på basis af et årelangt, dybtsøgende studium. Også schweizeren Konrad Gessler, der levede for ca. 400 år siden, havde populært sagt et horn i siden på grossenollikerne. Han fastslog, at spurven ejer et over al måde ukysk væsen og forkyndte for alverden, at denne fugls brynde brænder den op indvendig fra, så gråspurven kun lever et år. Gessiers forargelse beror nok på, at spurvene jo udfolder hele deres ægteskabelige liv for vore øjne, men dette skulle jo sådan set ikke kunne klassificere spurven som en ekstraordinær erotisk hamstrer, for den har jo ikke bedt om at blive begloet i tide

16 Slægtsoaarden Side 15 og utide. Noget mildere, om end ikke videnskabeligt mindre forvirret, ytrede professor i filosofi ved Københavns Universitet, Anders Gamborg, sig i en lille afhandling i året 1800 betegnet»forslag til at forbedre Fuglenes Sang i vore Skove«. Dette i og for sig komplet maliciøse indfald kom til at virke endnu mere komisk, da Gamborg under henvisning til forsøg, foretaget af englænderen D. Barrington, foreslog gråspurveæg udruget af kanariefugle, så grossenollikerne under deres opvækst kunne blive påvirket af kanariefuglenes skønne toner...»thi ved en sådan Forædling turde vore gemene Graaspurve med Tiden stikke Kanariefuglene ud«. Frit oversat til nutidstænkning ville dette omtrent være identisk med, at kalvene på Victor Borges amerikanske farm ved flittig lytten til husbond en skønne dag skulle kunne afløse ham ved klaveret og i fjernsynet. Men så tossede, at de tror den slags, er nok hverken Borge eller kalvene. Kig ud! Se der kommer én til, netop lettet fra støvbadet i haven. Nu sidder den og netter sig. Man har kaldt den grim. Det er, som man ta r det. Jeg har nu altid kunnet nyde synet af gråspurvenes dæmpede grå og brune toner i fint afstemte mellemklange, der ikke mindst i hunnens dragt, tegner sig koloristisk uendeligt fint på de tider af året, da fuglen er kønnest. I sin tid henregnede man gråspurvene til finkerne, men der er intet finkeagtigt ved dens væsen og væren, den er langt nærmere beslægtet med den tropiske væverfugl. Finkernes unger er fjerbeklædte, spurvenes og væverfuglenes nøgne, når de forlader ægget. Som væverfuglen har spurven fra tidernes morgen bygget i træerne. Hvor den stadigvæk gør dette, har den redehul i siden, som væverfuglene har det, men også mange andre enkeltheder peger mod en fælles oprindelse i et tropisk klima. Som flokken af væverfugle, kan gråspurveflokken brat og tilsyneladende helt umotiveret under leg i støvet fare op med en forstyrret pippen. Dette kan være en reminiscens fra en tid, da spurvene levede på bredderne af tropiske floder og blev forskrækkede for en fare i vandet. Vore hunde drejer sig jo også omgang efter omgang før de går til hvile i hundekurven, skønt det er årtusinder siden deres vilde ætlinge på den måde trampede sig et leje i det stride steppegræs. Forsøg har fastslået, at 100 gråspurve i løbet af et år fortærer ca. 470 kilo havre eller ca. 390 kilo byg, og at de således virkelig er meget dyre at have på kost, men det er også godtgjort af ornitologen Marie Hammer, at en eneste gråspurv i tiden april-august æder ikke færre end insekter, hvoriblandt mange skadelige, så spurven har i høj grad også en kreditside, man bør tage med i betragtningerne. Spurven er i visse henseender en meget»fornuftig«fugl. Det ivrige tjippe-tjip er dens frierråb, og den foreviser gerne interesserede spurvefrøkener det valgte redested, men koster dem væk, dersom de viser sig alt for ivrige, muligvis ud fra den betragtning, at et ægteskab naturligvis kan virke tiltrækkende, men ikke for enhver pris. Man må først lære hinanden at kende. Til gengæld forsvarer begge parter sidenhen reden energisk, han over for andre hanner, hun over for andre hunner. Ungerne forbliver ikke sjældent i reden til efter, at næste kuld æg er lagt, rugetiden er ca. 13 dage. Gråspurveparret holder sammen for livet. Talløse farer truer spurvene. Høgen er den værste, og der bliver straks signaleret til flokken, når en spurv har fået øje på den. Til gengæld reagerer spurve i luften overhovedet ikke ved synet af tårnfalken, der hænger med klippende vinger og kikker efter mus, slet og ret fordi spurvene ved, at tårnfalken ikke drømmer om at slå efter et bytte i luften. Men skulle en spurvehøg dukke op, synker alt, hvad der hedder spurve i nabolaget til bunds i træer og buske og holder bøtte, for nu ved de, at det er livet, det gælder. Nyere undersøgelser har fastslået, at gennemsnitslevealderen for en spurv, der har nået at blive voksen, er ca. 21 måneder. Den gennemsnitlige årsdødelighed blandt voksne individer er ca. 42 procent. Men for spurve ringmærket i deres første levemåned er levetiden kun ni måneder og dødelighedsprocenten ikk.e mindre end 70, hvilket slet og ret betyder, at de unge gråspurve er meget længe om at lære at tage sig i agt over for livets fortrædeligheder, og mange af dem koster dette livet. De voksne spurves farligste tid er yngleperioden, vel fordi de netop da har så meget andet at tage vare på, at de ikke rigtig når at få set sig for. Den højst konstaterede alder på en gråspurv angives at være 634 år, hvilket ikke betyder, at de brandheldige spurve ikke kan blive væsentligt ældre. Men ét er nu nok alligevel ganske rart: at gråspurven ikke er større, end den er. Den første fugl, der løftede sig på sine vinger fra jordens overflade som flyveøglemes afløser, men omgivet af talrige morstra af slagsen, var på størrelse med en due og havde en dejlig, blå fjerdragt. Den levede i juratiden, og vi har fundet forsteninger af den og aftryk af dens omrids. Den fik kælenavnet»gamle vinge«og kendes også som oldfuglen eller Archæopteryx, der netop betyder»gamle vinge«. Den største af alle fugle, som har levet, er den såkaldte Dinomis, der færdedes i hvert fald på New Zealand i kvartærtiden. Det var en strudslignende løbefugl, som målte ikke mindre end 3^ meter i højden, og med æg som en fodbold. Det har været en grim ka l at komme ud for, og i hvert fald er det jo bekvemt, at det ikke er gråspurve i den størrelsesorden, der rumsterer i vore tagrender og under stråtaget på feriehytten.

Den gode overdragelse. Den 4. oktober 2016, Herning

Den gode overdragelse. Den 4. oktober 2016, Herning Den gode overdragelse Den 4. oktober 2016, Herning Du gav mig, o Herre 1 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, som jeg nu min egen må kalde. Du gav mig et dagværk og brød til mit bord. Her lever jeg

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Offentligt budgetsamråd 29. august 2018 i Treenighedskirken Budgetforslag 2019

Offentligt budgetsamråd 29. august 2018 i Treenighedskirken Budgetforslag 2019 Offentligt budgetsamråd 29. august 2018 i Treenighedskirken Skads provsit Du gav mig, o Herre, en lod af din jord, som jeg nu min egen må kalde. Du gav mig et dagværk og brød til mit bord. Her lever jeg

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

Afslutning på folkedanse-sæsonen. Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2015 31. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning på folkedanse-sæsonen. Midtvejsholdet tager 9.marts på besøg i Ringkøbing, hvorfor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Svend Engrob, Tarm (formand) Klaus Søgaard Bredtoft (næstformand) Johanne Søndergaard, Spjald Karsten

INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Svend Engrob, Tarm (formand) Klaus Søgaard Bredtoft (næstformand) Johanne Søndergaard, Spjald Karsten INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Svend Engrob, Tarm (formand) Klaus Søgaard Bredtoft (næstformand) Johanne Søndergaard, Spjald Karsten Ambrosen, Holstebro Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 13.APRIL 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,9-10; Fil.2,5-11; Mark.14,3-9 Salmer: 176,57,190,151,65

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 13.APRIL 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,9-10; Fil.2,5-11; Mark.14,3-9 Salmer: 176,57,190,151,65 PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 13.APRIL 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,9-10; Fil.2,5-11; Mark.14,3-9 Salmer: 176,57,190,151,65 Du, som har dig selv mig givet Lad i dig mig elske livet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Yderligere oplysninger fås hos kommunen.

Yderligere oplysninger fås hos kommunen. 26 26 Boligstøtte xx Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Retten til boligstøtte er betinget af: at man har fast bopæl her i landet at boligen

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Maj Årgang Nr. 1

Maj Årgang Nr. 1 Maj 2014 15. Årgang Nr. 1 Formanden har ordet Per Thomsen Så starter en ny sommer med vores faste arrangementer, bl.a. vores mandags sejladser. Vi mangler stadig det sidste malerarbejde, så Marna kan se

Læs mere

Forbered dig i god tid. Det er svært at brokke sig, når man har en udsigt som den hos Bente og Bent. Kort om: Hvem: Bente og Bent Ginnerskov

Forbered dig i god tid. Det er svært at brokke sig, når man har en udsigt som den hos Bente og Bent. Kort om: Hvem: Bente og Bent Ginnerskov Forbered dig i god tid I mere end 25 år har Bente og Bent Ginnerskov Jensen været skrevet op i boligselskaber, så de var forberedt på, hvor de skulle bo som ældre. Det bedste råd er at være ude i god tid,

Læs mere

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie Carl Nielsens mor AJHanne Christensen Carl Nielsens barndomshjem i Nr. Lyndelse er indrettet som et museum, hvor der især er samlet materiale fra komponistens unge år med relation til familien og hjemmet,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den 18.1.2016

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den 18.1.2016 Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den 18.1.2016 1. Valg af dirigent: Niels Juul Jensen 2. Valg af stemmetællere: Ib Berthelin og Lars Asserhøj 3. Formandens beretning Anne-Grethe Mathisen

Læs mere

Ankomst til Hjerternes Dal

Ankomst til Hjerternes Dal Ankomst til Hjerternes Dal 1 Ankomst til Hjerternes Dal Introduktion til kapitel 1: Ankomst til Hjerternes Dal Ankomsten til Hjerternes Dal er en af to indledende meditationer, som jeg har skrevet, for

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Siden sidst. En lille prøve:

Siden sidst. En lille prøve: Bestyrelsen forespurgte i Nyhedsbrev maj 2008, om nogen havde noget imod, at vi lavede en medlemsliste. Det var ikke tilfældet, så i dette nummer er vedlagt en oversigt over nuværende medlemmer, som måske

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Vi glæder os, til det bliver tirsdag

Vi glæder os, til det bliver tirsdag Vi glæder os, til det bliver tirsdag Der er lavt til loftet i den kælder, hvor mandeklubben i Tranehavegård mødes hver tirsdag. Men i overført betydning er der utrolig højt. Her må man sige alt, og der

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Ålborg tur-retur 1990

Ålborg tur-retur 1990 Ålborg tur-retur 1990 Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 4/1990). Lille forhistorie: Fem ryttere som ikke kendte hinanden inden de 1000 km. Pause i Vildbjerg. Fra venstre Jens Lausten Hansen, Kurt, Helge

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006 Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

EN HILSEN TIL DANMARK

EN HILSEN TIL DANMARK Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne

Læs mere

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag Dagen hed officielt "ekstraordinær, almindelig bededag" og har siden 1686 ligget fast på fjerde fredag efter påske. Denne lovfæstede store bededag

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Laven Børnehave 29/10-2014 Dirigent: Jakob Referent: Bodil Larsen Formandens beretning Af Bente Jensen Bestyrelsen den bedste måde et møde mennesker

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere