UDKAST DN S NATURPOLITIK. MERE OG VILDERE NATUR I DANMARK HB s 2. udkast til Danmarks Naturfredningsforenings NATURPOLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST DN S NATURPOLITIK. MERE OG VILDERE NATUR I DANMARK HB s 2. udkast til Danmarks Naturfredningsforenings NATURPOLITIK"

Transkript

1 MERE OG VILDERE NATUR I DANMARK HB s 2. udkast til Danmarks Naturfredningsforenings NATURPOLITIK 1

2 INDHOLD 1. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS OVERORDNEDE VISION FOR DANMARKS NATUR GIV NATUREN SIN EGEN LOV GIV PLADS TIL NATUR NATUREN PÅ LAND NATUREN PÅ HAVET BYNATUR NATUREN SKAL VÆRE VORES ALLIEREDE I KLIMAKAMPEN Danmarks Naturfredningsforenings Naturpolitik, maj 2022 DN s naturpolitik skal ses som et supplement til og i tæt sammenhæng med foreningens øvrige politikker som findes på vores hjemmeside Naturpolitikken erstatter foreningens naturpolitik fra Kontakt: Ida Søndergaard, Johannes Birk Schjelde, Bo Håkansson, 2

3 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS OVERORDNEDE VISION FOR DANMARKS NATUR Den danske natur er vidunderlig. Men naturen i Danmark er, som i resten er verden, i krise. Nationalt og internationalt har vi i årtier forsøgt at beskytte naturen, men trods enkelte succeshistorier, er det ikke lykkedes - tabet af biologisk mangfoldighed fortsætter med stor hast. Derfor har vi alle et ansvar for at passe bedre på naturen. Lad os blive husket som de generationer der tager ansvar og vender tabet af biodiversitet og sikrer vores efterkommere et vildere og smukkere Danmark. Vores liv kan formentlig fortsætte selvom en masse arter forsvinder for evigt. Der er tusindvis af insekter, fugle, planter og pattedyr som ikke er direkte nyttige eller nødvendige for os mennesker. Men vi efterlader da en langt fattigere natur og fattigere naturoplevelser til vores efterkommere, når arter forsvinder i antal eller forsvinder for evigt. Et stort tab af en utrolig skønhed, som mangfoldigheden af liv i naturen beriger os med. Vi har brug for naturen. Det er her vi finder ro i en ellers travl hverdag. Det er her vores sjæl næres. Hvad enten det er en pause på en lille plet vild natur i storbyens ræs, en vandretur i den urørte skovs forunderlige natur og uforudsigelige terræn eller når børnene leger og betragter mylderet af liv i den genslyngede å. Det er Danmarks Naturfredningsforenings vision, at arter og naturtyper både på land og i havet - ikke længere er truede som følge af vore aktiviteter og at vi alle kan nyde en vild, og mangfoldig natur udfolde sig i et smukt og varieret landskab. Der er brug for stærke naturpolitiske ambitioner, for behovet er akut. Den globale biodiversitetskrise, vurderes at være mindst lige så alarmerende som klimakrisen. I Danmark har vi været ekstremt dygtige til at nyttiggøre hver en lille plet på landkortet og det er den altoverskyggende årsag til at naturen er så trængt. Store sammenhængende naturområder er fåtallige. Veje og anden infrastruktur fragmenterer landskab og natur. Løsningen er enkel. Vi skal give noget af pladsen tilbage til naturen og genskabe sammenhæng. Vi skal lade naturen være vild og lade den genforvilde, der hvor vi i alt for mange år har passet den ind efter vores behov og presset ressourcer ud af den. Vi skal give plads til alt det unyttige i erkendelse af, at naturen har værdi i sig selv. Det vil skabe plads til vildere og mere robuste økosystemer, der endda også kan have positive effekter på klima og bidrage til klimatilpasning. Vi har brug for ambitiøse mål for hvor meget af Danmarks areal der skal gives tilbage til naturen. Og med en stærk biodiversitetslov, skal vi sikre en retligt bindende beskyttelse og effektiv forvaltning af de beskyttede områder på land og på havet. Derudover skal vi bl.a. have nedbragt de store mængder næringsstoffer, som bl.a. landbruget i Danmark belaster vores natur med. Det er en forudsætning for at genoprette mangfoldigheden i de små og store naturområder i det åbne land og for at ålegræsengene og fiskene igen kan trives. På de følgende sider præsenterer vi vores bidrag til fremtidens naturpolitik.

4 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS VISION OG MÅL FOR FREMTIDENS NATUR I DANMARK Det er DN s overordnede vision at Danmarks biodiversitet senest i 2050 skal være genoprettet til et niveau, hvor menneskelige påvirkninger og aktivitet ikke truer vores arter og naturtyper. Det skal ske gennem opfyldelse af følgende overordnede mål for naturen på land og til havs. Mål for naturen på land Det er DN s mål, at i alt 30 procent af Danmarks landareal senest i 2030 er udpeget som henholdsvis beskyttede områder (20%) og strengt beskyttet natur (10%). Områderne skal beskytte eksisterende natur, og senest i 2050 skal de i 2030 udpegede Beskyttede områder være fuldt konverteret til natur. En tredjedel svarende til 10 procent af landarealet - skal i 2030 være udlagt og forvaltet som strengt beskyttede naturområder, dvs. at områderne disponeres helhjertet til vild natur, hvor der gives plads til naturens frie udfoldelse med et minimum af menneskelig indgriben. I perioden skal iværksættes tiltag som indebærer at dele af de beskyttede områder overgår til at være strengt beskyttet natur (se tabel side 17) således at 20 procent er strengt beskyttet i Mål for naturen på havet Det er DN s mål, at 100 procent af havarealet forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret, og ikke må forhindre opnåelsen af målet om god miljøtilstand i havetog at vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande, uden iltsvind og overfiskeri. Derudover er DN s mål, at mindst 30 procent af havarealet senest i 2030 er udpeget som beskyttede områder i form af marine beskyttelsesområder. Dvs. områder hvor der fortsat vil kunne fiskes med skånsomme redskaber, men hvor fx fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofindvinding, havbrug og klapning er forbudt. DN s mål er desuden, at senest i 2030 er en tredjedel af det beskyttede havareal, svarende til 10 procent af havarealet udlagt til strengt beskyttede naturområder i form af urørt hav, hvor enhver form for fiskeri, samt råstofindvinding, klapning og byggeaktivitet er forbudt. BOKS: HVAD ER BIODIVERSITET? FN definerer Biodiversitet som mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i liv og levesteder både på land og i vand samt de økologiske samspil som arterne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer. BOKS: OPLEV NATUREN Vi ønsker at forbedre mulighederne for adgang til og brug af naturen. Alle, der lever i Danmark, skal have gode muligheder for at komme ud og opleve og bruge naturen, for naturoplevelser er en del af et sundt liv. Oplevelserne bidrager til at skabe et nært forhold til naturen, og til at fremme forståelsen af hvorfor det er nødvendigt at passe på den. Naturen skal samtidig bruges med omtanke. Adgangen til naturen skal altid ske under hensyn til sårbar natur og med gensidig respekt mellem brugergrupperne. Beskyttelseshensyn skal altid gå forud for benyttelse. Det skal derfor fortsat være muligt at begrænse adgang når det er nødvendigt for at beskytte naturen (Se også DN s Adgangspolitik, BOKS: INTERNATIONALE FORPLIGTELSER Danmark har siden 1994 været part i FN s Konvention om biologisk mangfoldighed sammen med 195 andre lande. Biodiversitetskonventionen har til formål at bevare biodiversiteten og sikre en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Danmark har som alle andre lande i verden forpligtet sig til at arbejde for, at vi når FN's Verdensmål inden 2030, herunder verdensmål 14 og 15, der sætter mål naturen på henholdsvis havet og på land. Danmark er desuden forpligtet til naturbeskyttelse gennem en række EU-direktiver, herunder Habitat-,

5 Fuglebeskyttelses-, Havstrategi- og Vandrammedirektivet. Danmark også forpligtet af EU s biodiversitets strategi og skal levere konkrete bud på de overordnede rammer EU's biodiversitets strategi for 2030 sætter for genopretningen af naturen i EU. Danmark er også part i en række andre internationale naturkonventioner som Bern-, Bonn-, CITES-, Ramsar, OSPAR og HELCOM. 95

6 DANMARKS BIODIVERSTET - STATUS OG TRUSLER Biodiversiteten er i fortsat tilbagegang Den danske natur er i krise. Det er ikke lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet trods årtiers forsøg. Tabet af biodiversitet foregår blandt andet i vores skove, langs kysterne, på overdrev og heden, i mose og på eng, i søerne, i vandløbene, i havet, i agerland og i byerne. 350 arter er forsvundet i løbet af de sidste 170 år og hundredvis af undersøgte arter er i akut fare for at forsvinde. Den seneste indrapportering til EU om tilstanden i vores natur fastslår, at samlet set på land og til havs er kun 5 procent af naturtyperne i gunstig bevaringsstatus, mens 95 procent er i ugunstig status. De fortsatte tab af biodiversitet understreger, at årtiers naturpolitik og forsøg på at beskytte og forvalte den danske natur har slået fejl. Der er derfor behov for et omfattende paradigmeskift inden for naturbeskyttelsen og forvaltningen af naturen i Danmark. Vi skal give naturen plads og genskabe rammerne for, at naturen kan blive selvforvaltende. Samtidig er det essentielt at beskyttelse og forvaltning af naturen prioriteres yderligere politisk og at det understøttes med de nødvendige økonomiske midler I dag er både land og hav præget markant af 112 menneskelig aktivitet. Danmark er et af de mest 113 intensivt opdyrkede lande i Verden og dele af det 114 danske havareal er blandt de mest intensivt trawlede 115 havområder i Europa. Det skyldes intensivering af 116 landbrug, skovbrug og fiskeri, men også byvækst, 117 anlæg og infrastruktur har fragmenteret naturen og 118 erstattet natur med produktionslandskaber Det er ikke kun Danmarks natur, der er i krise. I EU er næsten en fjerdedel af de vilde plante- og dyrearter udryddelsestruede. De fleste økosystemer er ødelagt i en sådan grad, at deres evne til at levere værdifulde økosystemtjenester som rent vand, kulstofbinding, bestøvning og meget andet begrænses. Globalt er billedet endnu mere dystert Naturen på land 128 Danmark har udpeget 8,3% af landarealet som 129 natura 2000 områder. De udpegede Natura områder rummer dog både intensivt dyrkede 131 marker, produktionsskove med mere, der ikke er 132 natur. Alligevel er Danmark er det land i EU, som har 133 udpeget mindst beskyttet natur også hvis vi tager 134 højde for befolkningstæthed. Danmark sidder simpelthen bagerst i bussen i Europa, når det kommer til at tage vare på vores natur og biodiversitet. Ca. 11,4 % af Danmarks landareal er i dag udpeget som beskyttede områder, enten som registreret jf. naturbeskyttelseslovens 3 eller som Natura 2000 områder. En beskyttelse, der ikke har haft succes. Naturforvaltningen i skovene og i det åbne land har primært fejlet pga. af hensynet til landbrug og skovbrug på arealerne og fordi bestandene af store græssende dyr er stærkt reducerede. Forvaltningen har således

7 mange steder været kontraproduktiv i forhold til at fremme natur og biodiversitet og naturen er med andre ord ikke beskyttet godt nok. Der i dag fx ingen generel beskyttelse af den urørte skov igennem lovgivning. Det blev i 2020 politisk besluttet at arealet med urørt skov skal udvides til i alt ha og når dette er realiseret, vil arealet med urørt skov dække knapt 2 procent af landarealet. Selv med de kommende 15 naturnationalparker, vil der rent arealmæssigt stadig kun være ganske få strengt beskyttede naturområder i Danmark og de vil kun udgøre under 1 procent af det danske landareal. Produktionslandet optager ca. 71 procent af det danske landareal og dækker over områder, hvor der drives mere eller mindre intensivt landbrugs- eller skovbrugsproduktion. Yderligere intensivering af landbruget betyder at markskel og diger bliver fjernet og små vandhuller drænet. Konsekvensen er, at selv arter som f.eks. lærke, vibe, gulspurv og markfirben, der i nogen grad formår at eksistere i samspil med landbrugsproduktionen, også oplever tilbagegang. Omkring 3 millioner fugle forsvundet fra det åbne land i løbet af de sidste 40 år og gennem de seneste 100 år er 10 arter af dagsommerfugle, der lever i skovlysninger, uddøde i Danmark Den lysåbne natur rummer nogle af Danmarks sårbare naturtyper, men kun omkring en femtedel er under en form for forvaltning med græsning. Resten er under tilgroning med buske og træer, hvilket fører til tab af biodiversitet. Det kan fx skyldes for mange næringsstoffer og dræning som fremmer tilgroning. Men naturen mangler også i høj grad store græssere. På en betydelig del af de områder, hvor der trods alt sker naturpleje, er udviklingen dog også ofte negativ. Det skyldes mange steder, at græsningstrykket er alt for højt om sommeren og manglende over vinteren, eller fordi man i stedet for store græssende dyr har brugt maskinelt høslæt og brakpudsning, som fjerner variation i levesteder. Det har store negative konsekvenser for biodiversiteten. En væsentlig barriere er fx, at støtteordninger til naturpleje i høj grad er skruet sammen, så jordejere ikke belønnes for at skabe større biodiversitet tværtimod. I dag er græsning af et naturareal tilskudsberettiget, selv hvis græsningstrykket er så højt, at der ikke er en busk eller blomst på arealet. Derimod mister man tilskud, hvis græsningstrykket vurderes for lavt uanset, at det medfører højere biodiversitet. En anden årsag til den ringe tilstand er, at naturområderne er stærkt fragmenterede blandt andet på grund af landbrug og infrastruktur. Mange arealer med fx græsland og hede er så små og ligger så isoleret mellem store marker, at bestande af sjældne dyr, planter og svampe har en høj risiko for at forsvinde fordi, de ikke kan opretholde en bæredygtig population og fordi der ikke er mulighed for, at arterne kan genindvandre til disse mindre og isolerede naturområder. Desuden tåler mange af disse arter ikke den store belastning med næringsstoffer, i det de er tilpasset mere næringsfattige levesteder, som efterhånden er blevet sjældne.

8 Vi er til stede overalt i naturen og konsekvensen er voldsom særlig for de arter, som ikke formår at tilpasse sig vores kulturlandskaber. En lang række arter forsvinder, når vi dræner vådområderne, når vi dyrker træerne så tæt at skovbunden henligger i skygge, når vi erstatter naturlig vegetation med afgrøder og græs, når vi fælder træerne i deres ungdom og ikke lader gamle væltede træer ligge i skovbunden og når vi ikke giver plads til store græssende dyr i naturlige tætheder. Endelig lider biodiversiteten også generelt under den kunstige skarpe adskillelse, som i dag findes mellem landskabets naturtyper og manglen på landskaber med glidende overgange mellem naturtyperne. Naturen i havet Vi har i alt for mange år taget havets ressourcer og robusthed for givet og behandlet det som en uudtømmelig ressource. Presset på naturen under overfladen er derfor enormt. Fiskebestande overfiskes i stort omfang og hårdhændede fiskerimetoder efterlader mange steder havbunden gennemtrawlet og gold. Hajer og rokker er i tilbagegang i vores danske farvande. Torsken, som spiller en nøglerolle i vores marine økosystemer, er flere steder på et historisk lavt niveau. Tilsvarende er vigtige levesteder og meget af havbundens rige biodiversitet med bl.a. hestemuslinger og søfjer stort set slidt væk af bundslæbende redskaber og over havoverfladen har den forfejlede forvaltning af havets ressourcer også konsekvenser for havfugle som sortand, fløjlsand og havlit. Udover et ekstremt pres fra fiskeri spiller udledning af næringsstoffer fra landbruget samt miljøfremmede stoffer en meget negativ rolle for havnaturen. Danmark indberetter til EU, at cirka 19 procent af det danske havareal er udlagt som beskyttede områder i form af marine Natura 2000-områder og beskyttede områder under Havstrategidirektivet. Men reelt lever kun cirka 2 procent af havarealet op til beskyttelseskategorien marine beskyttelsesområder, da kun denne lille andel af havarealet er målrettet beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. I de resterende beskyttede områder må der stadig fiskes med bundslæbende redskaber selv om det er stærkt ødelæggende for havbundens strukturer og økosystemets balance og fødekæder. Og kun 0,03 procent af det danske havareal kan siges at være strengt beskyttet, dvs. områder hvor al fiskeri er forbudt. Status er, at kun to af Danmarks 119 kystvande har god økologisk tilstand jf. Vandrammedirektivet, flere af vores fiskebestande er overfiskede og syv af otte naturtyper i havet er i stærk ugunstig tilstand jf. Habitatdirektivet. Derudover opnåede intet dansk havområde Havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand i Tilbagegang i den marine biodiversitet handler ikke kun om sjældne arter der forsvinder, men også om helt almindelige fiskearter, hvor bestande er på randen af kollaps. Den generelt dårlige tilstand blandt flere af de danske fiskebestande er i dag en realitet på trods af, at Danmark gennem EU har forpligtet sig til senest i

9 at stoppe overfiskeri. Forvaltningen af havets natur i de eksisterende beskyttede områder må siges at have fejlet. Læs mere om DN s havpolitik her: Klimaets forandring påvirker naturen i Danmark De menneskeskabte klimaforandringer har allerede gjort Danmark både varmere, vådere og givet os et langt voldsommere vejr og FN s fremskrivninger skitserer en fremtid hvor denne tendens blot vil fortsætte og forstærkes. Klimaforandringerne vil betyde store omvæltninger for arterne og deres levesteder. Når klimaet forandrer sig og levestederne modificeres eller ødelægges, er der tre muligheder for arterne, der har tilpasset sig nogle ganske bestemte forhold gennem evolutionen igennem mange tusinde år. Arterne kan tilpasse sig, flytte sig eller uddø. Da mange danske arter er på kanten af deres udbredelsesområde, vil det uvægerligt betyde store forandringer i artssammensætningen i Danmark når vi ser frem mod næste århundrede. Det er vurderet at op til 20 % af den danske fuglefauna udskiftes og at op til 50 % flere pattedyr finder vej til landet i perioden Det vurderes at pattedyrene vil rykke 100 km nordøst, for hver grad temperaturen stiger, forudsat at der findes egnede levesteder. Tilsvarende må koldtvandselskende og iltkrævende fisk som torsk forventes at rykke nordpå, mens nye arter rykker ind fra varmere havområder som f.eks. ansjoser og multer. Det ændrede klima vil kunne betyde ændrede forhold for invasive arter. Nogle invasive arter vil have bedre vilkår, mens andre vil have ringere. Det kan betyde at nogle invasive arter vil få større succes med at udkonkurrere andre arter. Arter der i forvejen er pressede af andre forhold, vil være mest udsatte og når konkurrenceforhold mellem arter ændres, er der en større risiko for at økosystemer kommer ud af balance. Det stigende havniveau, hævet grundvandsspejl, den mere udbredte nedbør og flere perioder med tørke, oversvømmelser og orkaner, vil alt sammen have sin indvirkning på den danske natur. Alle naturtyper vil påvirkes i en eller anden grad, dog med store lokale forskelle. Den største negative direkte påvirkning vil opleves langs kysterne, hvor vi finder nogle af Danmarks mest værdifulde naturtyper. Her vil kystnaturen blive påvirket af vandstigningerne. Oversvømmelser vil blive hyppigere og vare længere og kystlinjen vil flytte sig ind i landet. Det vurderes at mere end 50 % af arealet med habitatnaturtypen strandeng vil blive permanent oversvømmet og naturen der er knyttet til denne naturtype enten forsvinder eller bliver klemt inde mellem kystlinjen og den bagvedliggende arealanvendelse. Den øgede temperatur og større udvaskning af næringsstoffer som følge af mere og kraftigere nedbør vil have store konsekvenser for de i forvejen hårdt belastede, vandløb, søer og kystnære havområder som igen kan lede til mere iltsvind. I havet vil en kombination af højere temperaturer og øget mængde næringsstoffer fx have meget negativ påvirkning på ålegræssets levevilkår. Ålegræs tåler dårligt høje vandtemperaturer og den øgede mængde næringsstoffer vil betyde flere alger i vandet, der vil skygge for ålegræssets vækst og ringere iltforhold vil yderligere forværre ålegræssets levevilkår. Generelt vil naturen i lavvandede bugter og på stenrev på lavt vand opleve trangere kår som konsekvens af klimaforandringerne. Da disse naturtyper er meget vigtige gydepladser for forskellige fiskearter og også ofte er vigtige fouragerings- og rastepladser for fugle, kan en forringelse af bundvegetationen have langtrækkende effekter for vores vigtige kystnære økosystemer. Truslerne mod Danmarks biodiversitet Naturen i Danmark mangler plads. Plads til at naturen kan blive selvforvaltende i store sammenhængende naturområder med naturlige processer og fri dynamik.

10 Langt størstedelen af landet er direkte udnyttet af mennesker, i form af dyrkning af afgrøder, til husdyr og tømmer. Hertil kommer presset fra udvidelse af vores byer, infrastruktur der fragmenterer naturen, energianlæg kræver plads og industri der også påvirker naturen negativt med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Og på havet er overfiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber ødelæggende for levesteder og arter. Der er ingen steder i Danmark, hvor naturen er strengt beskyttet mod de største trusler, end ikke i de mest værdifulde naturområder. Hovedtruslerne for biodiversiteten på land, kan kort beskrives som mangel på henholdsvis plads, sammenhæng og naturlige processer samt den voldsomme belastning med næringsstoffer. Med omtrent 60 % af Danmarks areal opdyrket er landbruget centralt i denne sammenhæng. Den største trussel mod biodiversiteten i byerne er entydigt ødelæggelse af levesteder som bl.a. sker ved udvidelse af byområder og etablering af ny infrastruktur. Havets biodiversitet er primært truet af en kombination af eutrofiering fra landbruget, overfiskeri, ødelæggelse af havbunden og klimaforandringer. Hovedtruslerne omfatter således: Mangel på plads: På land mangler naturen plads til, at de naturlige processer får lov at råde med et minimum af menneskelig indgriben. Naturen er altså ikke beskyttet tilstrækkeligt. På havet mangler naturen plads til at udvikle sig uden forstyrrelser fra skadeligt fiskeri, der medfører tab og forringelse af havets levesteder. I det urbane rum ødelægges levesteder og byplanlægningen giver ikke tilstrækkelig plads til udviklingen af ny natur. Mangel på sammenhæng: Danmarks naturarealer på land er generelt både for små og spredte. Og samtidig mangler der gamle økosystemer, hvor naturen har været uforstyrret i hundredvis af år. På havet trues arterne hvis ikke et tilstrækkeligt sammenhængende netværk, sikrer deres mulighed for at flytte sig. I byerne kan for store afstande på egnede levesteder og fødekilder true arterne. De store gamle træer fældes mange steder og skaber mangel på lang kontinuitet. Mangel på naturlige processer: På land mangler naturlig hydrologi, som følge af dræning og afvanding. Kystregulerende tiltag ødelægger ofte den naturlige dynamik og kan skabe problemer i tilstødende områder. Mens naturen mangler variation som følge af manglende eller fejlagtig naturpleje og for få arter og for lave bestande af store græssere og toprovdyr. Havets naturlige processer ødelægges af bundtrawl. I byerne kan der mangle græsning eller anden fysisk forstyrrelse af arealer der ellers gror til i vedplanter. Negative påvirkninger fra næringsstoffer, sprøjtegifte, andre miljøfremmede stoffer og lys- og støjforurening: I det åbne land overbelastes naturen med næringsstoffer fra kunstgødning, gylle og luftbåren kvælstof fra landbrug med mere. Men også udledning af miljøfremmede stoffer og udbredt brug af sprøjtegifte udgør en trussel. I havet er der stor negativ påvirkning fra udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, som eksempelvis sprøjtegifte og mikroplast. I byerne er der også negativ påvirkning fra kvælstofnedfald fra luften, samt fra bilernes udstødning, der begge fremskynder tilgroning af lysåbne levesteder. Lys og støj kan påvirke nogle dyrearters adfærd negativt.

11 Overudnyttelse: Intensiv udnyttelse af arealerne på land til land- og skovbrug har negativ påvirkning på naturarealerne. Småbiotoperne i agerlandet forsvinder i takt med landbrugets intensivering. På havet truer overfiskeri, gentagne ødelæggelser havbunden, klapning og råstofindvinding arter og levesteder. Byfortætning og dårlig rumlig planlægning kan ødelægge værdifulde levesteder for sjældne og truede arter. Klimaforandringer: Både på land, hav og i byerne kan klimaforandringerne med stigende temperaturer og vandstand forværre de øvrige trusler mod biodiversiteten. Øgede temperaturer i Danmark kan få væsentlige konsekvenser for naturtyper og arter. Udbredelsen af invasive arter kan ændre artssammensætningen og konkurrenceforholdene mellem arter i den danske natur, som igen betyder at risikoen for at økosystemer kommer ud af balance stiger. Oversvømmelser vil blive hyppigere og vare længere og kystlinjen vil flytte sig ind i landet og strandenge kan forsvinde eller blive klemt inde mellem kystlinjen og den bagvedliggende arealanvendelse.

12 GIV NATUREN SIN EGEN LOV Naturen har i dag ingen reel beskyttelse og er stort set alle steder underlagt menneskelige hensyn. Det forsatte tab af biodiversitet vidner om, at vi mangler en effektiv retlig beskyttelse af naturområderne. Det kræver et nyt solidt lovgivningsmæssigt fundament hvis vi skal sætte en ny positiv retning for biodiversiteten i Danmark og DN finder det derfor afgørende, at naturen beskyttes gennem en ambitiøs biodiversitetslov med bindende mål for hvor meget af Danmarks areal til hav og til lands - der skal udlægges til natur. Danmarks første biodiversitetslov Formål En biodiversitetslov skal forpligte Folketinget til at fastsætte nationale mål for naturen i Danmark, og skal muliggøre, at Danmark lever op til de internationale aftaler om at vende naturens tilbagegang samt sikre at udviklingen vendes til fremgang for naturen. Biodiversitetsloven skal sætte bindende mål. De bindende mål skal omfatte hvor stor en andel af det danske areal, der skal være henholdsvis strengt beskyttet natur og beskyttede områder, og loven skal samtidig sikre en varig beskyttelse af arealerne og sætte bindende mål for arternes og naturtypernes bevaringsstatus. Biodiversitetsloven skal bidrage til at knæsætte et nyt naturparadigme retsligt, så vi retsligt sikrer at der er nogle områder der helhjertet disponeres til natur og biodiversitet i form af strengt beskyttede naturområder hvor de naturlige processer kan udfolde sig med et minimum af menneskers indblanding og kontrol. Loven skal sikre, at biodiversiteten i Danmark genoprettes til et niveau, hvor menneskelige påvirkninger og aktiviteter ikke truer vores arter og naturtyper. Det vil også være til gavn og glæde for kommende generationer og Danmark vil opfylde sine internationale forpligtelser på biodiversitetsområdet. Mere intakte og robuste økosystemer vil ikke alene løfte naturen, men løsningerne vil også ofte bidrage med diverse økosystemtjenester og til at afhjælpe klimakrisen. Bindende mål Loven bør fastsætte mål om, at i 2030 skal mindst 30 procent af landarealet i Danmark være udpeget som områder der er beskyttede. 10 procent (1/3 af de 30%) af landarealet skal i 2030 være udlagt som strengt beskyttede naturområder, dvs. at områderne er helhjertet disponeret til vild natur i form af fx urørt skov og naturnationalparker. De 20 procent (2/3 af de 30% i alt beskyttede områder) kan ved udpegningen omfatte arealer der ikke er natur (fx Natura 2000 områder), men senest i 2050 skal evt. driftsarealer i beskyttede områder være genskabt til natur. Derudover bør loven fastsætte delmål henimod 2030 og 2050, der sikrer nødvendig og tilstrækkelig hurtig fremdrift, herunder at 10procent af landarealet i perioden overgår fra beskyttede områder til strengt beskyttet natur som følge af forvaltningstiltag, således at 20 procent af landarealet i 2050 er strengt beskyttet (se tabel side 17). Loven bør fastsætte mål om, at i 2030 skal mindst 30 procent af havarealet bestå af effektivt beskyttede og forvaltede områder og mindst 10 procent af havarealet skal beskyttes strengt mod enhver form for direkte udnyttelse og direkte påvirkninger, dvs. som urørt hav. Derud over bør loven fastsætte delmål henimod 2030, der sikrer nødvendig og tilstrækkelig hurtig fremdrift. Loven bør fastsætte mål om, at alle de EU-habitatnaturtyper, der forekommer i Danmark, samt alle yderligere naturtyper beskyttede under Naturbeskyttelsesloven senest i 2050 hvor det biologisk vurderes muligt har gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau og for Havstrategidirektivet senest

13 i 2030 har opnået god miljøtilstand. Derudover bør loven fastsætte delmål der sikrer nødvendig og tilstrækkelig hurtig fremdrift. Loven bør fastsætte mål om, at alle naturligt hjemmehørende arter omfattet af EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv, samt arter fra Den danske Rødliste og arter og habitattyper der er rødlistede i de regionale havkonventioner, OSPAR og HEL COM, hvor det biologiske vurderes muligt, har gunstig bevaringsstatus senest i Biodiversitetsloven skal forpligte den til enhver tid siddende regering til at arbejde aktivt og målrettet for at nå målsætningerne om, hvor meget plads der skal af sættes til henholdsvis strengt beskyttet natur og beskyttet natur både på land og på havet. Kriterier for 'strengt beskyttet natur og 'beskyttede områder' Biodiversitetsloven skal sætte en ramme for, hvordan henholdsvis strengt beskyttet natur på land og til havs og de øvrige beskyttede områder skal beskyttes og forvaltes, og hvordan områderne beskyttes juridisk og permanent for at sikre naturen kontinuitet. Loven skal indeholde bestemmelse om, at strengt beskyttet natur er arealer, hvor naturen har førsteret og hvor formålet så vidt muligt er at genetablere naturlige processer for at give mulighed for naturens frie dynamik. I områder med strengt beskyttet natur må der ikke foregå nogen form for produktion. Det kan fx være områder, der er udpeget til naturnationalparker eller urørt skov på land og urørt hav til havs. Tilsvarende skal loven indeholde bestemmelse om at beskyttede områder er arealer hvor produktionshensyn er underordnet hensynet til biodiversiteten og forvaltes fx i sameksistens med ekstensivt landbrug og skovbrug. Der skal stadig kunne opnås gunstig bevaringsstatus eller god miljø tilstand på arealerne. Til havs kan det for eksempel være marine beskyttelses områder, hvor bundslæbende redskaber udelukkes, men hvor der kan foregå skånsomt fiskeri. De nærmere faglige kriterier for udpegning og forvaltning af henholdsvis strengt beskyttet natur og de beskyttede områder bør udarbejdes af Biodiversitetsrådet. Kriterierne bør som minimum flugte de tilsvarende kriterier for strengt beskyttede områder og for beskyttede områder' der er udarbejdet som led i udmøntningen af EU s Biodiversitetsstrategi, og dermed samtidig bygger på IUCN s definition af beskyttede områder. Kriterier, som eksempelvis størrelseskrav, skal dog tilpasses en dansk kontekst. Virkemidler Loven skal udmønte internationale forpligtelser til at fjerne negative incitamenter og erstatte med positive incitamenter til at tage vare på og genskabe natur. Naturovervågning Loven skal indeholde bestemmelser, der sikrer en styrket naturovervågning af arter og natur typer, på både private og offentlige arealer, samt afrapportering med maksimalt 3-årige intervaller. Overvågningen skal muliggøre en vurdering af arter og naturtypers aktuelle bevaringsstatus og udvikling over tid og som led heri laves baseline undersøgelser af områdernes biodiversitet inden beskyttelsen og foranstaltninger implementeres. Naturovervågningen styrkes på både land og på hav. Biodiversitetsråd Biodiversitetsrådet bør indskrives i biodiversitetsloven, herunder at rådet årligt skal udarbejde en naturpolitisk redegørelse til Folketinget, som bl.a. skal indeholde et samlet overblik over naturindsatsen, og en status for opfyldelse af de vedtagne mål i biodiversitetsloven samt relatere målopfyldelsen til tilgængelige virkemidler for udmøntning af målene. Biodiversitetsrådet bør desuden inddrages i en løbende evaluering af lovgivningen med henblik på at sikre mål og midler peger samme vej.

14 GIV PLADS TIL NATUR Vi ved hvad der skal til for at løse biodiversitetskrisen. Det absolut vigtigste greb er at give mere plads til naturen. Mere plads til natur handler både om at skabe større sammenhængende naturområder ved at udvide arealet, men også om at skabe plads til naturens frie processer for eksempel brand, stormfald, oversvømmelser og erosion og at nøglearternes indvirkning, kan udfolde sig på mere naturlige præmisser end i dag. Det skaber naturlige forstyrrelser og dermed mere biologisk mangfoldighed. Hvis naturen får mere plads, kan vi i fremtiden få lov at opleve store landskaber, som veksler mellem lysåbne og skovdækkede områder. Hvor naturtyperne toner ud i glidende dynamiske overgange, frem for de kunstige skel med skarpe linjer mellem 'skov' og 'åbent land', som vi kender i dag. Og hvor vi i stedet kan opleve en rigdom af forskellige dyr og planter, der lever og trives på deres egne præmisser. DN s vision er at der senest 2030 er udlagt 30 procent beskyttet natur på både havarealet og landarealet heraf 10 procent som strengt beskyttet natur. I 2050 skal strengt beskyttet natur udgøre 20 procent af landarealet. DN s overordnede målsætninger for andelen af landareal og havareal, der bør beskyttes, som henholdsvis strengt beskyttet natur og beskyttede områder, lægger sig op ad internationale anbefalinger og målsætninger. Opdelingen i de to beskyttelseskategorier skal dels sikre beskyttelse af naturområder, hvor biodiversiteten kan udfolde sig frit (strengt beskyttede naturområder) og dels sikre naturen de steder, hvor der også er andre hensyn end biodiversitet (beskyttede områder). BOKS: STRENGT BESKYTTET NATUR PÅ LAND I strengt beskyttet natur er formålet at give plads til vildere natur og naturens frie udfoldelse. Strengt beskyttet natur er et af de bedste og mest effektive redskaber til at fremme den biologiske mangfoldighed og kan samtidig være med til sikre, at vi lever op til vores internationale forpligtelser for natur og biodiversitet. Områder med strengt beskyttet natur kan indgå som mindre eller større kerneområder i beskyttede områder eller kan ligge som selvstændige mindre lokaliteter. På tilstrækkelig store strengt beskyttede naturområder skal betingelserne for de naturlige processer genoprettes med henblik på, at naturen så vidt muligt kan udvikle sig til selvforvaltende økosystemer med et minimum af menneskelig indgriben. Selvforvaltende økosystemer forudsætter en vis størrelse. Forskere anslår minimum hektar sammenhængende areal. Også langt mindre arealer vil dog kunne falde i kategorien strengt beskyttet natur. Det kunne være fx være små urørte skove eller strandenge, hvor beskyttelsen mod de primære trusler der påvirker områdets biodiversitet, er tilstrækkelig effektiv BOKS: BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ LAND I beskyttede områder findes naturarealer, hvor eksempelvis græsning fremmer biodiversiteten på kulturlandskabets enge, overdrev eller i skove. I de beskyttede områder er der tale om natur, hvor mennesket også fremover spiller en aktiv rolle som naturforvalter, typisk gennem høslæt eller græssende dyr. Disse arealer kan både være helt små pletter i by og land men også de større sammenhængende naturområder fx arealer under hektar, hvor der kan være potentiale for vildgræsning ( hektar) eller helårsgræsning ( hektar). Beskyttede områder vil kunne udpeges som sådanne, selvom de ved udpegning også omfatter arealer der ikke aktuelt er natur, idet områderne med udpegning omfattes af målsætning om at blive til natur. 468

15 BOKS: NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ LAND Naturen uden for de beskyttede områder på land skal i langt højere grad end i dag skal bevares og genoprettes. Vi skal også sikre lommer af natur på arealer, der er underlagt andre formål end natur. Da skovbrug, landbrug og råstofgravning mm. udgør en meget stor andel af vores samlede areal på land er det vigtig at bevare, beskytte og genoprette de værdifulde småbiotoper der ligger uden for de beskyttede områder. BOKS: STRENGT BESKYTTEDE NATUROMRÅDER PÅ HAVET De strengt beskyttede naturområder på havet udgøres af områder med urørt hav. Her skal havnaturen have lov til at udvikle sig frit på naturens præmisser. I disse områder må der ikke fiskes hverken kommercielt eller fritidsfiskeri og der må heller ikke ske nogen form for råstofindvinding, klapning, anlægsprojekter eller havbrug. Menneskelig påvirkning skal forbydes eller minimeres, så vidt det overhovedet er muligt. Forskere peger på, at områder med urørt hav, er den bedste måde at værne om og genetablere værdifulde områder på havet. Områder skal være så store, at økosystemet kan genopbygges i hele sin kompleksitet og indgå i et sammenhængende netværk af beskyttede områder. Områderne med urørt hav kan indgå som kerneområder i de marine beskyttelsesområder BOKS: BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ HAVET De beskyttede områder med på havet (marine beskyttelsesområder) skal også bestå af effektivt beskyttede og forvaltede områder. Det vil sige områder hvor havets biodiversitet har hovedfokus og hvor aktiviteter med potentielt negativ påvirkning på områdets bevaringsmål og udpegningsgrundlag altid skal gennemgå en konsekvensvurdering førend der gives tilladelse hertil. Dog vil visse aktiviteter såsom fiskeri med bundslæbende redskaber samt råstofindvinding altid have en så negativ påvirkning, at de er uforenelige med naturbeskyttelse og disse kan således ikke tillades inden for beskyttede områder. BOKS: NATUREN UDEN FOR DE BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ HAVET Hele vores havareal dvs. både områderne med urørt hav og de marine beskyttelsesområder, men også områderne uden for de beskyttede områder - skal være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret og skal opnå mål om god miljøtilstand og at vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande, uden iltsvind og overfiskeri.

16 BOKS: DN S MÅL FOR BESKYTTELSEN AF DANMARKS NATUR Det er DN s mål, at mindst 30 procent af Danmarks landareal i 2030 skal være udpeget og senest i 2050 være udlagt og forvaltet som beskyttede områder. Mindst 10 procent af landarealet skal være udlagt til strengt beskyttet natur og forvaltet som vildere natur med et minimum af menneskelig indgriben i 2030, voksende til 20 procent i Danmarks landareal udgør i alt ca km². LANDAREAL Beskyttede naturområder 11% 15% udpeget 20% udpeget (inkl. arealer der ikke pt er natur) 10% (fuldt konverteret til natur) Strengt beskyttet natur < 1% 5% udpeget 10% udlagt 20% udlagt I alt < 12% 20% 30% 30% DN s mål for vores havnatur er, at 100 procent af vores havareal skal være forvaltet bæredygtigt og økosystembaseret og at vi sikrer et hav i balance med sunde fiskebestande, uden iltsvind og overfiskeri. Derudover er DN s mål at mindst 30 procent af havet er udpeget som marine beskyttelsesområder med effektive forvaltningsplaner og ambitiøse bevaringsmål, hvor natur og biodiversitet har første prioritet. Heraf er mindst 10 procent af havarealet udpeget som urørt hav. Danmarks havareal udgør i alt ca km². Delmål for fremdriften bør se således ud: HAVAREAL UDLAGT OG FORVALTET SOM: Strengt beskyttet natur (urørt hav) 0,03% 5% 10% Beskyttet natur (marine beskyttelsesområder) 2%* 15% 20% Havareal i alt med beskyttet natur 2% 20% 30% *Danmark havde i slutningen af 2020 officielt udpeget 18,6 % af Danmarks havareal som beskyttet havnatur, dog er langt størstedelen af dette kun beskyttet natur på papiret, da konkrete bevaringsmål og/eller foranstaltninger mangler for de fleste områder og de arter og habitater de skal beskytte. Kun omkring 2 % af Danmarks havareal er reelt beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, hvilket er et krav for at et område kan klassificeres som effektivt beskyttet. Det er DN s mål at alle de EU-habitatnaturtyper, der forekommer i Danmark, samt alle yderligere naturtyper beskyttede under Naturbeskyttelsesloven senest i 2050 hvor det biologisk vurderes muligt har gunstig bevaringsstatus, og for Havstrategidirektivet senest i 2030 har opnået god miljøtilstand. Og at alle naturligt hjemmehørende arter hvor det fagligt vurderes muligt har gunstig bevaringsstatus senest i 2050 (med fokus på EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv samt arter fra Den danske Rødliste og arter og habitatnaturtyper der er rødlistede i de regionale havkonventioner, OSPAR og HELCOM). Delmålene for fremdriften bør se således ud: ANDELEN AF: Naturtyper i gunstig bevaringsstatus 5% 20% 50% 100% Arter i gunstig bevaringsstatus 18% 25% 50% 100%

17 DN s mål for biodiversitet (på land og på hav) listet ovenfor relaterer sig til EU s målsætninger, herunder bl.a. EU s biodiversitetsstrategi, som stiller krav om at 30% af land og havarealet beskyttes, herunder 10% som strengt beskyttet inden BOKS: KONSENSUS OM BEHOV FOR STRENGT BESKYTTET NATUR Nationalt, såvel som internationalt, peger biodiversitetsforskerene på, at der er et stort behov for strengt beskyttet natur både på land og til havs. At udlægge disse af disse områder er et af de vigtigste greb for at forbedre biodiversiteten. Forskere understreger vigtigheden af at naturlige processer så vidt muligt genoprettes og at der gives plads til, at naturen kan udfolde sig mere frit og med et minimum af menneskelige indgriben i disse områder med henblik på, at opnå den størst mulige grad af selvforvaltning. DN's definition på strengt beskyttet natur lægger sig op ad IUCN s kategori I og II for beskyttede områder. I mange af de eksisterende beskyttede områder, både til havs og på land, er områderne udpegede for at beskytte en specifik art og/ eller specifikke naturtyper og denne form for beskyttelse og forvaltning kan ofte mangle fokus på det samlede økosystem. I de strengt beskyttede områder, hvor naturen får lov at udfolde sig frit, opgives denne form for forvaltning som udgangspunkt. Ved at genoprette naturlige processer og give mere plads til naturen afhjælper de strengt beskyttede områder markante trusler mod biodiversiteten, nemlig manglen på plads, manglende sammenhæng, dræning og manglen på nøglearter og deres funktioner samt manglen på uforstyrrede økologiske processer. BOKS: BRANDMANDENS LOV Når der skal sikres plads til naturen, er det vigtigt, at vi følger Brandmandens lov og først sørger for at redde det, som endnu er intakt. Dernæst skal ilden slukkes i det, som brænder. Til sidst kan man genoprette det, som er ødelagt ved branden. Oversat til naturforvaltning, betyder det at vi først skal sikre beskyttelsen af den intakte, mest værdifulde, uerstattelige og mest truede natur. Dernæst skal man forbedre tilstanden i naturområder, som i dag er under pres og endelig, skal man genoprette natur fra de dyrkede arealer, hvortil arterne så kan sprede sig fra de sikrede oprindelige levesteder: Man skal f.eks. prioritere den sortplettede blåfugls eksisterende levesteder før man skaber ny levesteder til den. Forsvinder den fra de nuværende levesteder, giver det ikke mening at lave ny levesteder. BOKS: NATURZONEN DN ønsker at der indføres en ny arealkategori i Danmark naturzonen. Naturzonen bør være områder, hvor naturen prioriteres højest. Naturområder der er strengt beskyttet natur eller udpeget til at blive det, skal underlægges arealkategorien naturzone. Naturzone skal være en ramme for en ny og langt stærkere naturbeskyttelse, end den der gælder i dag. VEJEN DERHEN Udpegning af beskyttede områder og strengt beskytte natur bør følge Brandmandens lov. Først og fremmest skal vores mest værdifulde natur sikres effektiv beskyttelse, så vilkår for arter og naturtyper ikke forringes yderligere. Herefter skal naturen genoprettes, samtidig med at naturarealerne udvides, så truede arter kan sprede sig og etablere levedygtige bestande. På land bør det først og fremmest ske ved at udvide og sammenbinde naturarealer med høj biodiversitet eller særligt truede naturtyper, så der skabes store sammenhængende naturområder, der kan bære helårs- eller vildgræsning. Men nuværende landbrugsarealer bør også udlægges til natur for at sammenbinde eller udvide eksisterende naturarealer.

18 Derudover vil også mindre naturarealer skulle udlægges og sikres streng beskyttelse. På land vil områderne bestå af forskellige elementer så som urørt skov, naturnationalparker, Natura 2000-områder og restriktive fredninger med heder, moser, overdrev, strandenge, søer mv. på både offentlige og private arealer. På havet kan målene for havbeskyttelse nås ved at styrke beskyttelsesniveauet for eksisterende marine Natura 2000-områder. Det skal ske således, at områderne lever op til kriterierne for beskyttede naturområder bl.a. ved at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber og lave en plan for reduktion af tilførsel af næringsstoffer fra landbrug og spildevand, og begrænse påvirkningen fra havbrug og råstofindvinding. Men for at nå målene vil det også kræve udlægning af nye permanent beskyttede områder, med hjemmel i Havstrategidirektivet. For at give naturen den hårdt tiltrængte plads og for at nå mål i en ny biodiversitetslov for udlægning af henholdsvis strengt beskyttede naturområder og beskyttede naturområder på land og til havs er der behov for en bred vifte af ambitiøse virkemidler. DN ANBEFALER FØLGENDE FÆLLES TILTAG OG VIREMIDLER FOR AT NÅ AREALMÅL OM STRENGT BESKYTTET OG BESKYTTET NATUR PÅ LAND Sikring af beskyttelsen af naturområder der udlægges som henholdsvis strengt beskyttede naturområder og beskyttede områder skal ske gennem bestemmelser i lovgivningen, der effektivt kan beskytte arealer mod uhensigtsmæssig udnyttelse. På ejendomsniveau skal der ske tinglysning af restriktionerne på de konkrete arealer. Fredninger kan desuden bidrage til at sikre, at områder, der indgår i disse to beskyttelseskategorier, på sigt kan sikres permanent ved, at områderne fredes og at der for de ikke selvforvaltende områder gennemføres pleje, der understøtter biodiversiteten og bevarer vores landskaber. Udtagning af store arealer med landbrugsjord til natur bør bl.a. realiseres ved hjælp af en statslig jordfond. En jordfond, hvor staten gerne i samarbejde med private fonde kan bidrage med finansiering og som kan varetage den overordnede planlægning og koordinering af jordopkøb og jordfordeling, som bidrager til at sikre store sammenhængende naturområder med strengt beskyttet natur og beskyttet natur. I dag betyder fx uhensigtsmæssige skatteregler og støtteordninger til landbruget, at det er en dårlig forretning for landmanden at skabe ny natur og sikre naturpleje, der fremmer biodiversiteten. Skatter og afgifter bør ændres så de understøtter landmandens engagement til at skabe mere natur og landbrugsstøtten skal indrettes, så der stilles krav til landmændene om at de skal sikre natur og landskabselementer på deres ejendomme for at modtage støtte. Der skal således skabes nogle stærke økonomiske incitamenter for jordejere til at bidrage til at nå biodiversitetsmålene. Midler fra EU s landbrugsstøtte skal i langt højere grad end i dag understøtte udtagning af landbrugsjord til natur og omlægning fra intensiv landbrugsproduktion til ekstensiv produktion der understøtter biodiversiteten i det åbne land og bidrager til generel reduktion af næringsstofbelastningen forårsaget af landbrug. Baseret på data og videnskabelige metoder skal det eksisterende biodiversitetskort over den mest værdifulde natur og de sjældne, rødlistede arters levesteder fortsat udvikles, så det løbende opdateres med nyeste data og suppleres med relevant viden om områdernes naturkvalitet. Kommunerne forpligtes til at bruge biodiversitetskortet som udgangspunkt for at planlægge og udpege nye områder med henholdsvis strengt beskyttet natur og beskyttet natur. DN ANBEFALER FØLGENDE FÆLLES TILTAG OG VIRKEMIDLER FOR AT NÅ AREALMÅL FOR STRENGTBESKYTTET OG BESKYTTEDE OMRÅDER PÅ HAVET:

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

GIV NATUREN PLADS. forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1

GIV NATUREN PLADS. forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1 PLADS GIV NATUREN forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1 INDHOLD En rigere og vildere natur 4 Danmark som verdens førende på klimaområdet 8 Et sprøjtefrit Danmark 10 Forsidefoto: Kristian

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

DN og Naturprojekter

DN og Naturprojekter DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

NATUR OG BIODIVERSITET

NATUR OG BIODIVERSITET NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 187 Kystskrænter

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Biodiversitet i Gladsaxe

Biodiversitet i Gladsaxe gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk...

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk... Politiken.dk 8. maj 2010 Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk... Af Hans Meltofte Nedgangen i Jordens mangfoldighed af planter og dyr skulle være bremset i 2010. Men det er langtfra lykkedes.»biodiversitet

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Mange mennesker glæder sig over det specielle og sjældne... ... eller blot og bart naturens mangfoldighed. Det er ganske bemærkelsesværdigt,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Hvad er Grønt Danmarkskort? Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 96 Bolderslev Skov og Uge Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 96 Bolderslev

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Natura 2000-indsatsen

Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv

Læs mere

Naturovervågning hvorfor og hvordan?

Naturovervågning hvorfor og hvordan? 1 Naturovervågning hvorfor og hvordan? Temadag, Naturhistorisk Museum, Århus, 2. marts 2013 Danmarks Naturfredningsforening Vicedirektør Michael Leth Jess, mlj@dn.dk 2 3 Christina: Et bud - De skal roses

Læs mere

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende Hvidbog Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Natura 2000

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Risum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse

Risum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret)

Forslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret) 1. udkast af [11. oktober 2016] til Forslag til Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret) 1 I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura 2000-handleplan planperiode. Havet omkring Nordre Rønner. Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9

Natura 2000-handleplan planperiode. Havet omkring Nordre Rønner. Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Havet omkring Nordre Rønner Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område

Læs mere