FAGLIG LEDELSE I PRAKSIS
|
|
- Per Jepsen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG LEDELSE I PRAKSIS INDSIGTER FRA DAGTILBUDSOMRÅDET Vol#1 efterår 2021 Publiceret: 23. august 2021 Af: Louise Ladegaard Bro, Nanna Høygaard Lindeberg og Katrine Nøhr Hvad ved vi egentlig om faglig ledelse i praksis? Hvilke ledelseshandlinger skal man fokusere på, når man gerne vil udøve faglig ledelse, og hvorfor kan det være en god ide? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for indeværende artikel, som formidler resultaterne fra en litteraturgennemgang om faglig ledelse på dagtilbudsområdet, som VIVE har gennemført for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I artiklen beskriver vi de konkrete ledelseshandlinger, som litteraturen fremhæver som betydningsfulde, når man bedriver faglig ledelse. Ligeledes beskriver vi, hvordan man kan systematisere og forstå handlingerne i relation til tre centrale temaer og syv tilhørende kerneelementer. Artiklen tager afsæt i ledelse på dagtilbudsområdet, men er relevant for alle, som ønsker at blive klogere på faglig ledelse i praksis. Med en stærkere faglig ledelse er der basis for at skabe bedre resultater for borgerne for de givne ressourcer. Sådan lyder et af budskaberne i en ny rapport fra Væksthus for Ledelse (2020). Og der er ingen tvivl om, at fokus på faglig ledelse er vokset i de seneste år (fx Ledelseskommissionen 2017; Grøn & Møller 2019; Væksthus for Ledelse 2020; Voxsted & Gottlieb 2019; Rennison & Andersen 2020). Det gælder både i forhold til at forstå, hvad faglig ledelse er (fx Rennison & Andersen 2020; Væksthus for Ledelse 2020), og hvad det kræver (fx Grøn & Møller 2019). Der findes imidlertid ganske lidt samlet viden om, hvordan faglig ledelse konkret udøves inden for et givent område, samt hvilken betydning udøvelsen af faglig ledelse egentlig har. 1
2 I denne artikel præsenterer vi resultater fra en gennemgang af studier af faglig ledelse på dagtilbudsområdet fra de sidste 10 år. Med afsæt i eksisterende ledelsesteori og i den fremsøgte litteratur identificerer vi tre centrale temaer og syv kerneelementer under faglig ledelse. Vi forstår et kerneelement som en indsats, der består af en eller flere handlinger, som udløser mekanismer med en positiv virkning i en given kontekst. Eksempelvis kan lederens observation og feedback til medarbejderen (handlinger) medføre, at medarbejderen opnår ny viden og motivation samt ændrer praksis (mekanismer). Praksisændringen har en virkning i relation til den pædagogiske praksis og kan dermed have betydning for børnene. Kerneelementers virkning kan være afprøvet og dokumenteret på forskellig vis. Hovedparten af de kernelementer, som er identificeret i denne vidensopsamling, er udledt fra et eller flere studier, hvor de omtales som virksomme. Kerneelementerne er ikke testet i studier med eksperimentelle eller kvasi-eksperimentelle design. Der er en lang række forhold, som vedrører rammerne for udøvelsen af faglig ledelse. Den identificerede litteratur behandler særligt to ting, nemlig ledernes kompetencer for at udøve faglig ledelse samt forudsætningerne for at distribuere faglig ledelse til andre (se Lindeberg m.fl for en uddybende beskrivelse). Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at det vil være muligt for den formelle leder at distribuere arbejdet med de ledelseshandlinger, der præsenteres i artiklen til medarbejdere i dagtilbuddet. Det vil sige, at de præsenterede temaer og kerneelementer også er relevante i situationer, hvor lederen fastholder ansvaret for faglige ledelsesopgaver, men tager initiativ til at rammesætte, at de kan løses af andre (herunder typisk personer uden formelt ledelsesansvar). Øvrige forhold spiller sandsynligvis også en rolle for rammerne for udøvelse af faglig ledelse (fx ledelsesspændet, distanceledelse, medarbejdernes kompetencer osv.), disse er blot ikke undersøgt i den identificerede litteratur. BOKS 1 Relevante studier Litteraturgennemgangen inkluderer udelukkende studier, der 2
3 omhandler faglig ledelse med direkte eller indirekte betydning for børn. Med indirekte mener vi via den pædagogiske praksis. Med betydning for børn mener vi ledelse med betydning for læringsmiljø, trivsel, læring, udvikling og dannelse er empirisk baserede. Dette med henblik på at sikre, at den tilvejebragte viden er funderet i en konkret udmøntet praksis, der allerede er høstet erfaringer med. fokuserer på ledelse bedrevet af ledere med et formelt ledelsesansvar for det pædagogiske personale fokuserer på den del af den faglige ledelse, der vedrører arbejdet i dagtilbuddet. Det vil sige ikke ledelsesopgaver i relation til eksterne samarbejdsparter og den kommunale ledelseskæde falder inden for definerede inklusionskriterier vedrørende periode, geografi, sprog, kvalitet og formidling. Litteratursøgning bygger på en gennemgang af studier fra dagtilbudsområdet og 952 studier fra det specialiserede børne- og ungeområde. I den endelige afrapportering er 70 studier fra dagtilbudsområdet og 3 studier fra det specialiserede børne- og ungeområde vurderet som relevante. (Se Lindeberg m.fl for en detaljeret beskrivelse af undersøgelsens design og metode). DET TEORETISKE AFSÆT FOR LITTERATURGENNEMGANGEN OM FAGLIG LEDELSE Som afsæt for vores gennemgang af litteraturen har vi taget udgangspunkt i eksisterende teori om faglig ledelse. Dette har vi gjort for at skabe overblik og struktur over de studier, som er fremkommet via vores litteratursøgning om faglig ledelse på dagtilbudsområdet. Ud fra de gennemgåede studier har vi imidlertid også konkretiseret og tilpasset kategorierne i den eksisterende teori. Eksisterende teori forstår faglig ledelse som en ledelsesadfærd, der er rettet mod den faglige kvalitet, hvor man både skal sikre en fælles forståelse af, hvad faglig kvalitet er, og understøtte, at opgaveløsningen lever op til denne forståelse (Grøn & Møller 2019). Helt konkret er vi inspireret af Lund (2020), der definerer faglig ledelse som lederens forsøg på at 3
4 facilitere en fælles forståelse af professionel kvalitet og realisere dette i serviceleveringen. Ifølge Lund (2020) indebærer faglig ledelse særligt tre ting: 1) At skabe overensstemmelse mellem faglige normer (hvad vi på dagtilbudsområdet kan kalde det pædagogiske grundsyn) og organisatoriske mål. Dette indebærer at skabe en fælles forståelse af professionel kvalitet i organisationen, samt at sætte en klar retning for den professionelle indsats på en måde, så det understøtter de organisatoriske mål 2) At udvikle faglig viden til at understøtte organisatorisk målopfyldelse. 3) At aktivere faglige normer og viden i den professionelle praksis. Selvom vi har anvendt Lunds forståelse af faglig ledelse som et teoretisk afsæt for at skabe overblik og struktur over de studier, som er fremkommet via vores litteratursøgning, har vi også forholdt os åben til de fremsøgte studier og til de indsigter, som har vist sig her. De temaer og kerneelementer, som vi præsenterer i artiklen, er således fremkommet i en vekselvirkning mellem Lunds teoretiske afsæt og en induktiv tilgang, hvor vi har konkretiseret og tilpasset kategorierne i forhold til de fremsøgte studier. De endelige identificerede temaer og kerneelementer i artiklen, er illustreret nedenfor: Figur 1: Centrale temaer og kerneelementer identificeret i litteraturgennemgangen Tema 1. Fastsætte en faglig retning At fastsætte en faglig retning handler om lederens arbejde med at skabe en tydelig og eksplicit faglig retning for arbejdet i dagtilbuddet. Dette vedrører også lederens arbejde med at skabe 4
5 overensstemmelse mellem de organisatoriske mål og det pædagogiske grundsyn i dagtilbuddet. Mere specifikt handler temaet fastsætte en faglig retning om arbejdet med at etablere en fælles forståelse blandt personalet af, hvad faglig kvalitet er, og om arbejdet med sikre, at det pædagogiske personale ved, hvordan den faglige retning relaterer sig til de daglige arbejdsopgaver. At fastsætte en faglig retning består af to kerneelementer. For det første er det vigtigt, at lederen arbejder med at sikre en fælles forståelse af faglig kvalitet (kerneelement 1), og for det andet, at lederen arbejder med at konkretisere den faglige retning (kerneelement 2). I studierne fra litteraturgennemgangen ser vi to forskellige typer af eksempler på lederens arbejde med kerneelement 1. Her ser vi nemlig både eksempler på, at lederen selv rammesætter en forståelse af faglig kvalitet, og at lederen inddrager medarbejderne i værdi- og målfastsættelsen. Hvordan dette konkret sker, er uddybet i boks 2. BOKS 2 Kerneelement 1: Eksempler på handlinger i forbindelse med at sikre en fælles forståelse af faglig kvalitet Lederen rammesætter: Lederen præsenterer egen forståelse af faglig kvalitet. Lederen giver tydeligt udtryk for forventninger til det pædagogiske arbejde. Lederen relaterer ny faglig indsats og mål til den lokale kontekst. Lederen inddrager: 5
6 Lederen inddrager medarbejderne i fastsættelsen af værdier og mål. Lederen inddrager medarbejderne i drøftelser om faglig retning i og på tværs af dagtilbud. Eksempel på at lederen relaterer ny faglig indsats og mål til den lokale kontekst I et dansk studie fra litteraturgennemgangen beskrives, hvordan en daginstitutionsleder relaterer en ny kommunal indsats til en metode, som man gerne vil arbejde med i institutionen. Den nye kommunale indsats vedrører kommunal målstyring på dagtilbudsområdet. En udtalelse fra en pædagog viser, hvordan relateringen til den kendte metode skaber op-bakning til den kommunale indsats: Pædagog: Vi ville gerne arbejde med Marte Meo igen [ ] og så kom [den nye indsats, red.] ind i billedet, og vores leder sagde, at det jo var en god mulighed [i forhold til vores planer om at anvende Marte Meo igen, red.]. Og så syntes alle, at det var en god mulighed (Grøn, 2018; VIVEs oversættelse) Samlet set peger litteraturgennemgangen på, at arbejdet med at sikre en fælles forståelse af faglig kvalitet understøtter, at den faglige retning og de organisatoriske mål omsættes til konkret pædagogisk praksis. Desuden er der også flere studier, der peger på, at medinddragelse i målfastsættelsen skaber ejerskab og motivation hos det pædagogiske personale. I studierne fra litteraturgennemgangen ser vi også flere forskellige eksempler på handlinger i forbindelse med at konkretisere den faglige retning (kerneelement 2). Disse er uddybet i boks 3. BOKS 3 Kerneelement 2: Eksempler på handlinger i forbindelse med at konkretisere den faglige retning 6
7 Lederen ekspliciterer sammenhæng mellem faglige mål og pædagogisk praksis i forbindelse med pædagogiske drøftelser i personalegruppen. Lederen inddrager medarbejderne i at udarbejde beskrivelser af, hvordan den faglige retning konkret kan omsættes til pædagogisk praksis. Et norsk studie giver eksempler på, hvordan den nationale rammeplan (der har paralleller til den pædagogiske lære-plan) omsættes til praksisbeskrivelser. Det er fx praksisbeskrivelser for voksenrollen, god pæda-gogisk praksis ved måltid og god pædagogisk praksis i garderoben. Disse praksisbeskrivelser hænger fysisk i det pågældende dagtilbud. (Ljunggren et al., 2017) Samlet set peger litteraturgennemgangen på, at arbejdet med at konkretisere den faglige retning bidrager til, at den faglige retning omsættes til konkret pædagogisk praksis. Igen er der også flere studier, der peger på, at medinddragelse i konkretiseringen af målene skaber ejerskab hos det pædagogiske personale. Tema 2: Indhente faglig viden Indhentning af faglig viden handler om den pædagogiske ledersarbejde med at indhente ny viden til dagtilbuddet og anvende den nye viden i den faglige udvikling. Det vedrører rammesætningen, præsentationen og delingen af ny faglig viden, og lederens forarbejde før og forankring af det pædagogiske personales deltagelse i kurser, tiltag og indsatser. Ligesom for det forrige tema, består udviklingen af faglig viden af to kerneelementer. For det første er det vigtigt, at lederen sikrer deling af ny faglig viden i dagtilbuddet (kerneelement 3), og for det andet, at lederen arbejder med at udvikle den faglige viden gennem kurser og indsatser (kerneelement 4). I studierne fra litteraturgennemgangen ser vi flere forskellige eksempler på handlinger i forbindelse med at dele faglig viden (kerneelement 3). Disse er uddybet i boks 4. 7
8 BOKS 4 Kerneelement 3. Eksempler på handlinger i forbindelse med at dele faglig viden Lederen præsenterer fagligt materiale for medarbejderne. Lederen rammesætter, at det pædagogiske personale læser faglige tekster, som diskuteres i relation til egen praksis. Lederen rammesætter, at det pædagogiske personale diskuterer cases med udgangspunkt i teori. Lederen rammesætter, at nye begreber introduceres via faglige oplæg fra lederen eller andre medarbejdere. Lederen rammesætter, at dialog og lærende samtaler sker ud fra forskellige forskningsbaserede samtalemodeller. I et svensk studie giver en leder denne beskrivelse af, hvordan faglig og teoretisk viden præsenteres og deles i en personalegruppe: Vi benytter os af forskellige forskningsbaserede samtalemodeller og strukturer for dialog og læ-rende samtaler. [..] Vi introducerer nye begreber, som driver vores forståelse og praksis videre. (Nihlfors et al., 2017; VIVEs oversættelse) Samlet set peger litteraturgennemgangen på, at deling af ny viden i dagtilbud kan være med til at udvikle den pædagogiske praksis. Fagligt funderede samtaler kan understøtte udviklingen af fælles forståelser af begreber blandt det pædagogiske personale, og er væsentlige for, at begreberne kan anvendes i praksis. Der er to typer af handlinger forbundet til lederens arbejde med at udvikle den faglige viden gennem kurser og indsatser (kerneelement 4). Her har lederen nemlig både et forarbejde før det pædagogiske personales deltagelse i kurser, tiltag og indsatser, samt et arbejde med at forankre viden fra kurser, tiltag og indsatser i institutionen. Hvordan dette arbejde mere konkret sker, er uddybet i boks 5. 8
9 BOKS 5 Kerneelement 4. Eksempler på handlinger i forbindelse med at udvikle den faglige viden gennem kurser og indsatser Lederens forarbejde forud for kurser, tiltag og indsatser: Lederen udarbejder statusanalyser og udpeger på den baggrund de områder, som institutionen vil prioritere i det videre udviklingsarbejde. Lederen vurderer, om deltagelse i konkrete projekter kan bidrage til at etablere en fælles faglig retning for medarbejdergruppen. Lederen vurderer dagtilbuddets behov for at styrke kompetencer inden for netop det område, som deltagelse i mulige projektet sigter på at udvikle. Lederen knytter deltagelse i kurser til dagtilbuddets arbejde med et specifikt fokusområde for på den måde at opnå et fælles fagligt udgangspunkt for arbejdet. Lederens forankring af viden fra kurser, tiltag og indsatser: Lederen forventer og understøtter, at pædagoger deler viden fra kurser. Lederen inddrager hele medarbejdergruppen, så ny viden forankres i hele dagtilbuddet I et norsk studie gives der eksempel på, hvordan der arbejdes med en ståstedsanalyse forud for deltagelsen i et konkret projekt. Her beskrev man institutionens udgangspunkt for projektet, målet for arbejdet, og hvad der skulle til, for at institutionen kunne bevæge sig i den ønskede retning. (Moen & Granrusten, 2019) Samlet set peger litteraturgennemgangen på, at det er en væsentlig opgave at sikre, at deltagelse i kurser, tiltag og indsatser baseres på konkrete overvejelser om udviklingsbehov og projekter, som sætter retning for medarbejdergruppen. I studierne betones arbejdet med at vidensdele og forankre viden fra kurser, tiltag og indsatser i hele organisationen. Her har 9
10 det betydning, om lederen forventer og understøtter, at pædagoger deler den viden, de har fået på kurser. Tema 3. Aktivering af faglig viden Aktivering af den faglige viden handler om lederens arbejde med at sikre, at medarbejderne udfører deres opgaver med udgangspunkt i deres pædagogiske grundsyn og med aktivt brug af deres pædagogiske viden. Temaet består af tre kerneelementer, hvoraf to kerneelementer omhandler lederens involvering i eller facilitering af vejledning. Studierne giver anledning til en skelnen mellem organiserede og spontane former for vejledning. Organiserede former for vejledning er aftalt og afgrænset i tid og rum (kerneelement 5), mens spontane former for vejledning foregår løbende uden at være forud aftalte (kerneelement 6). Det sidste kerneelement vedrører lederens opbakning og engagement til og i det faglige arbejde (kerneelement 7). Aktivering af den faglige viden handler om lederens arbejde med at sikre, at medarbejderne udfører deres opgaver med udgangspunkt i deres pædagogiske grundsyn og med aktivt brug af deres pædagogiske viden. Det handler i særdeleshed om lederens involvering i og facilitering af organiserede og spontane former for vejledning. I litteraturgennemgangen finder vi eksempler på tre forskellige typer af handlinger under organiseret vejledning (kerneelement 5). Lederen kan nemlig både selv være involveret i organiserede observationer og feedback, facilitere organiserede observationer og feedback og facilitere rum til refleksion og sparring. Hvordan dette sker er uddybet i boks 6. BOKS 6 10
11 Kerneelement 5. Eksempler på handlinger i forbindelse med organiseret vejledning Lederens involvering i organiserede observationer og feedback: Lederen foretager systematiske observationer og giver efterfølgende feedback. Lederen foretager anmeldte tilsynsbesøg. Lederens facilitering af organiserede observationer og feedback: Lederen faciliterer organiserede kollegiale observationer og feedback, Lederen faciliterer, at organiserede observationer og feedback foretages af eksterne konsulenter. Lederens facilitering af rum til refleksion og sparring: Lederen organiserer og faciliterer faglige møder, refleksionsgrupper og erfaringsdeling. Lederen faciliterer arbejdet med pædagogisk dokumentation for at stimulere til refleksion og diskussion. Lederen udformer retningslinjer for faglige drøftelser på møder, som lederen ikke selv kan deltage i. Lederen arbejder med at stimulere og opmuntre personalet til at handle og se tingene på nye måder, herunder at afprøve og evaluere nye faglige tilgange. Når lederen faciliterer organiserede ob-servationer og feedback, er det vigtigt, at det fortsat er lederen, der sætter den kollegiale vejledning i system, samt ram-mesætter og følger op på de vurderin-ger, som foretages af de eksterne konsulenter. Når lederen faciliterer rum til refleksion og spar-ring, sker dette særligt ved, at lederen organi-serer og faciliterer faglige møder, refleksions-grupper og erfaringsdeling. Det 11
12 sker også ved, at lederen faciliterer brug af praksis-fortællinger, videoer, billeder, rollespil og andre former for pædagogisk dokumentation for at stimulere til refleksion og diskussion. Samlet set peger litteraturgennemgangen på, at lederens involvering i eller facilitering af organiserede observationer og feedback giver mulighed for at forbedre praksis. Det skyldes, at organiserede observationer og feedback bl.a. giver mulighed for at påpege forbedringspotentialer, og mulighed for, at den enkelte medarbejder kan trække på andres pædagogiske viden. Desuden kan lederens facilitering af rum til refleksion være en gavnlig måde, hvorpå man kan arbejde med at styrke organisatorisk læring og vidensudvikling i dagtilbud. I litteraturgennemgangen finder vi også eksempler på tre forskellige former for spontan vejledning (kerneelement 6). Lederen kan nemlig både selv være involveret i spontane observationer og feedback, kan være en spontan sparringspartner samt kan facilitere spontane observationer og feedback mellem kolleger. Hvordan dette sker er uddybet i boks 7. BOKS 7 Kerneelement 6. Eksempler på handlinger i forbindelse med spontan vejledning Lederens involvering i spontane observationer og feedback: Lederen foretager spontane observationer og feedback i forbindelse med, at lederen overværer den pædagogiske praksis (fx ved management by walking around ), eller ved at lederen selv deltager i udførelsen af det daglige pædagogiske arbejde (fx har timer på stuen). Lederen foretager uanmeldte tilsynsbesøg. Lederens som spontan sparringspartner: Lederen deltager i uformelle samtaler med det pædagogiske personale om praksis. 12
13 Lederens facilitering af spontane observationer og feedback mellem kolleger: Lederen faciliterer og rammesætter kollegiale spontane observationer og feedback, fx ved at sætte retningslinjer for, hvilken adfærd der skal gives feedback på. I et norsk studie gives eksempler på, hvordan en national rammeplan danner grundlag for lederes involvering i den uformelle observation. Her arbejder lederne med at synliggøre rammeplanens fagområder, temaer og værdier i det, medarbejderne gør, og der tales om tilstedeværelsen af disse i handlingen, mens handlingen foregår (Ljunggren et al., 2017). I studiet oplever medarbejdere, at lederens synliggørelse af rammeplanen er vigtig for kvaliteten i tilbuddet, og at arbejdet bliver mere interessant. Samlet set peger litteraturgennemgangen på, at lederens involvering i spontane observationer og feedback giver lederen en god mulighed for at observere, om den ønskede praksis rent faktisk implementeres i det daglige arbejde samt mulighed for at følge op, hvis det ikke er tilfældet. Ligeledes fremhæves det positive i, at lederen kan tale om værdien i det, medarbejderne gør, mens handlingerne foregår. På samme vis kan de kollegiale spontane observationer og feedback både være med til at identificere uhensigtsmæssig adfærd, og skabe læring og udvikling. Fx ved at give eksempler på ønskede ændringer. Det sidste kerneelement handler om lederens opbakning og engagement til og i det faglige arbejde (kerneelement 7). Eksempler på handlinger under kerneelementet er opsummeret i boks 8. Samlet set peger studierne på, at lederens opbakning og engagement kan synliggøre lederens prioritering af bestemte aktiviteter, og kan indikere vigtigheden af disse. BOKS 8 Kerneelement 7. Eksempler på handlinger i forbindelse med lederens opbakning og engagement til og i det faglige arbejde 13
14 Lederen demonstrerer vigtigheden af specifikke aktiviteter ved fx at tage på de samme kurser som personalet, ved at komme med ideer til specifikke aktiviteter på personalemøder (fx relateret til den retning, man gerne vil i), og ved selv at deltage i aktiviteterne. Lederen kommer med forslag til, hvordan man kan arbejde med prioriterede indsatser. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER De temaer og kerneelementer, som præsenteres her, er udledt fra litteraturen om faglig ledelse på dagtilbudsområdet fra de sidste 10 år. De handlinger, som vi beskriver i artiklen, er derfor også eksempler på, hvordan der i de gennemgåede studier er arbejdet med kerneelementerne. Litteraturgennemgangen repræsenterer imidlertid ikke en udtømmende liste over kerneelementer, eller over mulige måder at arbejde med kerneelementerne på. Ligeledes skal det også bemærkes, at de tre temaer er tæt forbundne. Arbejdet og udviklingen af ét tema kan nemt få betydning for de øvrige. For eksempel kan indhentningen af ny faglig viden give nye indsigter og forståelser, som flytter på den fastsatte faglige retning. Karakteristisk for den fremsøgte litteratur er, at studierne om faglig ledelse for en stor del er teoretisk funderet, herunder en række håndbøger til ledere. I den endelig afrapportering har vi udelukkende inkluderet empiriske studier. Dette har vi gjort for at sikre, at den tilvejebragte viden er funderet i en konkret udmøntet praksis, der allerede er høstet erfaringer med. Af de empiriske studier er langt størstedelen kvalitative. Der er kun få studier, som anvender designs, der gør det muligt at undersøge effekten af forskellige handlinger. Litteraturkortlægningen viser således også, at vi har behov for mere viden om effekterne af de præsenterede kerneelementer og handlinger. Vi håber, at litteraturgennemgangen kan bidrage til overvejelser og diskussioner omkring, hvordan man kan arbejde mere systematisk med faglig ledelse. LITTERATUR Grøn, C. L. H. (2018). Perceptions unfolded: managerial implementation in perception formation. International Journal of Public Sector Management, 31(6),
15 Grøn, C. H., & Møller, A. M. (2019). Faglig ledelse: Hvad er det? Og hvordan ser det ud i praksis? Ledelse i Morgen Tidsskrift for pædagogisk ledelse, 23(1). Ledelseskommissionen. (2017). Offentlige Ledere Og Ledelse Anno Samlet Afrapportering Fra Ledelseskommissionens Spørgeskema. Lindeberg, N. H., Ladegaard, L. B., Nøhr, K & Larsen, K. S. (2021). Vidensopsamling om faglig ledelse på dagtilbudsområdet. VIVE Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Ljunggren, B., Moen, K. H., Seland, M., Naper, L., Fagerholt, R. A., Leirset, E. og Gotvassli, K. Å. (2017). Barnehagens rammeplan mellom styring og skjønn - en kunnskapsstatus om implementering og gjennomføring med videre anbefalinger. Trondheim: Dronning Mauds Minne Høgskole for førskolelærerutdanning. Lund, C. S. (2020). Measuring Professional Development Leadership: Development and Validation of a Refined Scale. Konferencepapir. EGPA 2020 Study Group III on Public Personnel Policies Moen, K. H., & Granrusten, P. T. (2019). Eksterne forventninger til barnehagen som læringsarena for barn konsekvenser for ledelse. In: Mørreaunet, S., Gotvassli, K., Moen, K. H., & Skogen, E. (ed.), Ledelse av en lærende barnehage. Bergen: Fagbokforlaget, Nihlfors, E., Johansson, O., & Steen, L. J. (2017). Förskolechefen, 2. uppl: En viktig länk i utbildningskedjan. Malmö: Gleerups Utbildning. Rennison, B. W. B, & Andersen, F. B. (2020). Faglig ledelse 2.0 bevæggrunde, begreber og basiselementer. Lederliv.dk 30 august Voxsted, S. & Gottlieb, L. (2019). Faglig ledelse i Dagtilbud. Forlaget Dafolo. Væksthus for Ledelse (2020). Fællestræk i faglig ledelse: Hvad karakteriserer faglig ledelse på tværs af opgavesøjler? København. Væksthus for Ledelse. 15
BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger
BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger Lederforeningens bestyrelse (LB) har arbejdet med at prioritere Ledelseskommissionens 28 anbefalinger, og vi har udvalgt 10 anbefalinger,
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKroppen i pædagogikken - Bevægelsesfremmende læringsmiljøer et projekt på dagtilbudsområdet i Randers kommune 2014/15.
Sammenhæng Baggrund Randers Kommunes dagtilbud har arbejdet med at udvikle sundhedspolitikker de sidste par år med særligt fokus på kost og bevægelse. Undersøgelser samt lokale evalueringer peger på, at
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereLokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud
Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 1 Gl. Åby Dagtilbuds nye logo : Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk
Læs mereTre tendenser i moderne offentlig ledelse
Tre tendenser i moderne offentlig ledelse VIVE Tema-møde Med Forsker Louise Ladegaard Bro, Professor Lotte Bøgh Andersen og Forsknings- og analysechef Vibeke Normann Andersen 25. september 2018 Program
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereNarrativer eller læringsfortællinger? Læringsfortællinger som dokumentationsform. Evaluering ved brug af læringsfortællinger. Formidling.
I Holbæk kommunes dagtilbud benytter vi narrativer, når vi undersøger (evaluerer) hvad de pædagogiske aktiviteter betyder for børnenes læring & trivsel og når vi vil blive klogere på vores egen praksis
Læs mereAnmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12
Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Villa Kulla Adresse Rathsacksvej 12 Leder Julie Flarup Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 39 Normerede pladser
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereFra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Fra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre Udviklet og afprøvet i fem dagtilbud i Assens Kommune Indhold
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereAfstemt distribueret ledelse
Afstemt distribueret ledelse Ledertræf, Skanderborg Kommune v/ Christian Nyvang Qvick og Emma Winther Dagens program 10.00-10.05: Velkomst og rammesætning 10.05-10.25: Distribueret ledelse hvad er det,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereLedelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case
Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case LEAP konference Aarhus Universitet 31. oktober 2017 Søren Winter Professor VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune
Ledelseskommissionens anbefalinger Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Fokus for Ledelseskommissionens arbejde Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereOrganiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune
1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger
Læs mereStrategi for udvikling og innovation
Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereVirksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21
Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs merePædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet
Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mere