Prodekan for uddannelse

Transkript

1 Stillings- og personprofil Prodekan for uddannelse Det Juridiske Fakultet Københavns Universitet Juni 2022

2 Opdragsgiver Adresse Stilling Refererer til Ansættelsesforhold Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Karen Blixens Plads 16, 2300 København S Prodekan for uddannelse, Det Juridiske Fakultet Dekanen for Det Juridiske Fakultet Ansættelsen sker på åremålsvilkår for en periode på 5 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Prodekanen ansættes i henhold til aftale mellem Skatteministeriet og AC, hvor det er fastsat, at lønnen tager udgangspunkt i en basisløn, hvortil der efter nærmere aftale kommer åremålstillæg, kvalifikationstillæg, eventuel resultatløn. Endelige løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling. Pensionsbidraget udgør 17,1 %. Såfremt den kommende prodekan er lektor på ansættelsestidspunktet, er der mulighed for såfremt den pågældende ønsker det at overgå til et professorat forudsat et positivt udfald af professorbedømmelsen, jf. Københavns Universitets regler herom. Spørgsmål kan eventuelt rettes til Jacob Graff Nielsen. Tiltrædelse: 1. september 2022 Yderligere oplysninger Kontakt gerne: Dekan Jacob Graff Nielsen Telefon: / Lars Muusmann, MUUSMANN A/S Telefon: Se Københavns Universitets og Det Juridiske Fakultets hjemmesider og Ansøgningsfrist Fredag den 17. juni 2022 Søg stillingen på Ansøgningen skal vedlægges et CV og en publikationsliste. Processens forløb Der er planlagt følgende forløb for rekrutteringen, som ansøgere bedes notere, idet der ikke kan påregnes afvigelser herfra. 1. samtaler: fredag den 24. juni 2022 Test: mandag den 27. juni samtaler: torsdag den 30. juni

3 Kort om Det Juridiske Fakultet Det Juridiske Fakultet har en enestående historik med stærke traditioner som en del af Københavns Universitet og som fagligt samlingspunkt for forskere, undervisere og studerende gennem mere end 500 år. Fakultetet har Danmarks største og mest mangfoldige universitetsmiljø inden for det juridiske område, der orienterer sig både nationalt og internationalt. Fakultetet er en attraktiv arbejdsplads, hvor der er mulighed for at skabe forandringer og nye resultater. De studerende tilbydes forskningsintegreret undervisning, der uddanner dem til et bredt og alsidigt arbejdsmarked. Fakultetet er uddannelsessted for ca studerende, og hvert år uddannes flere end 600 juridiske kandidater. Kandidaterne er meget efterspurgte ca. 95 pct. får beskæftigelse inden for et år. Indsatsen for at forbedre uddannelsen af fremtidens jurister er vedholdende. Der er stort fokus på udviklingen af det levende fakultet med nye spændende lærings og studiemiljøer. Et inspirerende og inddragende universitetsmiljø bidrager til, at de studerende oplever forskningsbaseret undervisning med kontakt til virkeligheden i et unikt studiemiljø og opnår internationale kompetencer. Kandidaterne får færdigheder i at analysere og bidrage med kernefaglige, tværdisciplinære og problemorienterede kompetencer på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked i ind- og udland. Trivsel og gode balancer mellem arbejdsliv/studieliv og fritid blandt både medarbejdere og studerende er et højt prioriteret fokusområde for fakultetets ledelse. Fakultetet beskæftiger ca. 115 forskere fordelt på 10 forskningscentre, 60 ph.d.-studerende, 75 administrative medarbejdere og 400 eksterne undervisere. I fakultetets forskning vægtes en aktiv og opsøgende dialog med omverdenen højt. Forskerne stiller deres viden til rådighed bl.a. gennem et stort antal konferencer og seminarer samt samarbejder med universiteter og andre vidensinstitutioner, offentlige og private forskningsfonde, erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder. Det Juridiske Fakultet arbejder for at skabe større viden om national og international ret. Den klassiske juridiske forskning fokuserer på studiet af dansk ret. I takt med globaliseringen beskæftiger forskningen sig i stigende grad også med international ret, f.eks. EU-retten, menneskerettigheder og folkeretten. Samtidig vokser fakultetets deltagelse i tværdisciplinært samarbejde med andre fagområder inden for både samfundsvidenskab, humaniora, natur- og sundhedsvidenskab. Fakultetet er lykkedes med at skabe balance og stærke relationer mellem den juridiske grundforskning og praksisnær forskning til gavn for uddannelsen og undervisningen. Der er ligeledes skabt en øget intern sammenhængskraft, hvor eventuelle meningsforskelle har resulteret i konstruktive og resultatorienterede løsninger. Fællesskab præger den faglige og administrative kultur. Udviklingen af fakultetet sker i overensstemmelse med målene i universitetets og fakultetets strategier. Særligt arbejdet med digitalisering, fokus på rekruttering og fastholdelse af danske og udenlandske forskere, øget ligestilling og fokus på bæredygtighed og internationalisering udgør betydende indsatser. De allerede opnåede, gode resultater har fundament i en engageret og veldrevet organisation, dedikerede medarbejdere og en professionel administration. 3

4 Igennem de sidste år har fakultetet opbygget en stærk position med tiltrækning af ekstern finansiering fra både private og offentlige - primært danske - finansieringskilder samt fra EU. I de senere år har der ligeledes været fokus på at øge indtægterne fra efter- og videreuddannelsesområdet. Strategi og pejlemærker Det Juridiske Fakultet bidrager til velfærdssamfundet. Aktuelle tendenser og problemstillinger er omdrejningspunkter for forskning og uddannelse. Fakultetet er en nyskabende og åben organisation, som opsøger og inviterer til inspiration udefra. De studerende og aftagernes ønsker til kvaliteten i forskning og undervisning forsøges imødekommet inden for de givne rammer. Fakultetets strategi , Jura til fremtiden, udfolder og bidrager til at eksekvere Københavns Universitets samlede strategi Talent og Samarbejde. De overordnede målsætninger for fakultetet er at bidrage aktivt til samfundets udvikling og at udforske, udfordre og bidrage til udvikling af det retlige fundament for fremtidens danske og internationale samfund. Fire pejlemærker udstikker retningen for fakultetets strategiske fokus: Vi identificerer og løser udfordringer i samfundet Vi skaber de nødvendige forbindelser mellem juraen, den digitale udvikling samt klima og bæredygtighed Vi udvikler innovative og inspirerende forsknings- og uddannelsesmiljøer Vi dyrker synergierne mellem forskning og uddannelse Det Juridiske Fakultet arbejder målrettet for at styrke nytænkning gennem stærke fællesskaber og samspil mellem forskning og uddannelse og med øget inddragelse af de studerende. De studerendes bidrag til de videnskabelige medarbejderes arbejde skal motivere til innovation i forskningen. Fakultetets strategi kan læses her. Fakultetet står over for at udvikle bidrag til Københavns Universitets kommende strategi i løbet af det næste år. Ledelse og organisation Fakultetets øverste leder er dekanen, som prodekanerne og fakultetsdirektøren refererer til. Det Juridiske Fakultet er organiseret i hovedområderne administration, uddannelse og forskning. De tre områder ledes med reference til dekanen af henholdsvis fakultetsdirektøren, prodekanen for uddannelse og prodekanen for forskning, der også varetager funktionen som ph.d.-skoleleder. Sammen med dekanen udgør prodekanerne og direktøren direktionen på Det Juridiske Fakultet. Fakultetets administration og økonomistyring er stærk og velfungerende og understøtter effektivt ledelse, forskning og undervisning. Prodekanen for uddannelse har et tæt samarbejde med administrationen. Fakultetet har en række råd, nævn og udvalg, der er sammensat af videnskabelige medarbejdere, administrativt personale, studerende og repræsentanter for fakultetets aftagere. Disse organer 4

5 indgår i den samlede beslutningsstruktur og udgør de væsentlige samarbejdspartnere for prodekanen og den øvrige direktion. Organisationsdiagram for fakultetet: Prodekanens opgaveportefølje Prodekanen for uddannelse er medlem af fakultetets øverste ledelse direktionen - og refererer til dekanen. Som del af ledelsen skal prodekanen medvirke til at sikre Det Juridiske Fakultetets position som en national og international førende institution inden for juridisk forskning og uddannelse, og prodekanen skal bidrage til at udvikle og implementere universitetets og fakultetets mål og strategier med fokus på uddannelserne. Prodekanen skal sammen med den øvrige direktion fungere som en aktiv og professionel leder i videreudviklingen af fakultetet som en åben og dynamisk organisation, der inviterer til dialog med det omgivende samfund i samarbejde med resten af Københavns Universitet. Strategisk ledelse og effektiv drift af fakultetets uddannelser, herunder implementering af fakultetsstrategien og udvikling af nye reformer og tiltag, vil være det centrale ansvarsområde for prodekanen for uddannelse. Prodekanen for uddannelse indgår i fakultetets uddannelsesledelse, der ud over prodekanen udgøres af studielederne, faggrupper for henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, uddannelsesledere for henholdsvis cand.soc i jura, masteruddannelse i konfliktløsning og diplomuddannelse i kriminologi. Som ansvarlig for fakultetets uddannelser har prodekanen ansvaret for udvikling og drift af fakultetets uddannelser i tæt samarbejde med den øvrige uddannelsesledelse, studienævn, studielederne, uddannelsesadministrationen og de studerende. Udvikling og styrkelse af 5

6 organiseringen og samarbejdet mellem fagledere/fagansvarlige, studienævn, studielederne, studenterorganisationer, aftagere og administration er en væsentlig opgave for prodekanen. Den kommende prodekan får til opgave at skabe udvikling af fakultetets forskningsbaserede uddannelser. Uddannelserne skal til stadighed være baseret på den nyeste viden inden for uddannelsesforskning og skal sikre, at dimittender står stærkt i konkurrencen om ansættelse såvel nationalt som internationalt. Fakultetet har et klart perspektiv om at styrke de studerendes møde med forskningen, ligesom forskningens aftryk på undervisningen skal øges. Derfor skal prodekanen for uddannelse kunne anlægge et tydeligt tværgående perspektiv på opgaveløsningen, så forskning og uddannelse ses som hinandens forudsætninger. Det gælder navnlig i forhold til at udvikle uddannelsernes indhold i forhold til digitalisering og bæredygtighed i overensstemmelse med fakultetets strategi. Studienævnet har iværksat et nyt projekt om udvikling af pædagogik og didaktik på fakultetet og i tilknytning hertil en undersøgelse og vurdering af, om uddannelsernes indhold matcher fremtidens kompetencebehov. Prodekanen skal på det strategiske niveau være en drivkraft i forhold til at sikre, at fremtidens jurist får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes i deres karriere. Dette forudsætter bl.a., at prodekanen har fokus på optimal læring og pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling af fakultetets undervisere. Fakultetet har besluttet en ambitiøs plan for udvikling af efter- og videreuddannelsesområdet (EVU). Mulighederne for at skabe udvikling gennem åbne kurser (digitale og fysiske), on-demand online kurser, skræddersyede virksomhedsforløb, sommerskole og betalingskonferencer er testet i et pilotprojekt, og der er udviklet kompetencer og et administrativt setup som grundlag for at realisere vækstplanen. Det er en væsentlig opgave for prodekanen for uddannelse at sikre, at potentialerne på EVU-området udnyttes. Prodekanen skal også på det strategiske niveau bidrage til at udvikle og styrke studiemiljøet. Trivsel, fællesskab og inspirerende undervisning går hånd i hånd i forhold til, at de studerende får størst muligt udbytte fagligt og socialt af deres studietid. Der er også muligheder for at styrke studiemiljøet ved at opdyrke og realisere studiemiljøsynergier med universitetets øvrige fakulteter. Forbedring af de studerendes trivsel på studiet står meget højt på fakultetets dagsorden. En netop afsluttet trivselsmåling viser, at der er betydelige trivselsudfordringer, som fakultetet ønsker at arbejde intensivt med. Der er udarbejdet handlingsplan for trivsel, som alle ønsker skal prioriteres og gives stor opmærksomhed. Det er ligeledes en væsentlig opgave for prodekanen at styrke og udvikle relevante uddannelsesmæssige relationer på tværs af fakultetets fagområder og til andre fakulteter på Københavns Universitet, til andre universiteter samt til ph.d.-uddannelsen. Prodekanen skal tillige udvikle uddannelsesrelationer til og samarbejder med omverdenen, såvel nationalt som internationalt, gennem f.eks. indgåelse af strategiske partnerskaber med klare uddannelsesmæssige målsætninger til fordel for studerende og aftagere. Prodekanen for uddannelse skal repræsentere fakultetet i relevante sammenhænge inden for og uden for Københavns Universitet og bidrage til den konkrete og praktiske implementering af strategier og planer inden for sine ansvarsområder. Prodekanen har en række samarbejder med fakultetets administration. Der er etableret en solid og velfungerende supportstruktur omkring prodekanens mere ressourcekrævende administrative funktioner. 6

7 Prodekanens opgaver og ansvarsopgaver i øvrigt aftales nærmere med dekanen. Den nye prodekans primære funktion er forbundet med strategisk ledelse af fakultetets uddannelser, men det er en forudsætning, at prodekanen ønsker at bevare en vis tilknytning til forskning og undervisning. Personlige og ledelsesmæssige kompetencer Den kommende prodekan for uddannelse skal som minimum have en ph.d.-grad eller tilsvarende videnskabelige kvalifikationer, være en meriteret forsker på mindst lektorniveau og have undervisningserfaring. Prodekanen skal have indsigt i bachelor- og kandidatuddannelser og også gerne efter- og videreuddannelsesområdet. Prodekanen skal være en engageret og inspirerende leder og drivkraft i arbejdet med at udvikle indholdet i fakultetets uddannelser, så de marcher til fremtidens kompetencebehov. Det gælder i forhold til at styrke integrationen mellem forskningen og uddannelserne og mere specifikt i forhold til at sikre, at temaerne digitalisering, klima og bæredygtighed styrkes i uddannelsesforløbene. Prodekanen skal have indsigt i og visioner for udvikling af pædagogik og didaktik i fakultetets uddannelser og gerne indsigt i ny forskning på området. Det er vigtigt, at den kommende prodekan har interesse for økonomisk ledelse på et overordnet niveau, og det er en fordel at have erfaring med budget- og bevillingsfunktioner samt interesse for universitets- og uddannelsespolitik. Forståelse for og gerne erfaring med udvikling af EVU-området på et forretningsmæssigt sundt grundlag vil være en fordel. Prodekanen skal have relevant erfaring med ledelse, udvikling og organisering af undervisningsmiljøer samt forandringsledelse. Forståelse for og erfaring med samarbejde med studienævn, studieledere og faggrupper vil være en fordel, hvilket også gælder samarbejde med studerende samt studenterorganisationer. Det er væsentligt, at prodekanen har erfaring med og visioner for samtænkning af et godt studiemiljø med god læring baseret på tætte studiefællesskaber. Fakultetet er i markant grad udfordret i forhold til at sikre god trivsel for de studerende. Prodekanen for uddannelse skal derfor have stor interesse for sammen med ledere, medarbejdere og i særlig grad de studerende - målrettet at iværksætte initiativer til forbedring af de studerendes trivsel. Prodekanen skal være en drivende kraft i dette arbejde. Prodekanen skal have indsigt i og god forståelse for universitetets samspil med omverdenen på især uddannelsesområdet. Det forudsætter, at prodekanen både repræsenterer en tydelig indsigt i fakultetets diversitet og er åben og lyttende i forhold til omverdens herunder Aftagerpanelets krav og forventninger til fremtidens jurister. Som person skal prodekanen være resultatorienteret, handlekraftig og i stand til at motivere og skabe følgeskab om beslutninger, udvikling og tværorganisatorske resultater i et velfungerende samarbejdsmiljø. Den nye prodekan skal således være samarbejdsorienteret, involverende og anerkendende i sin ledelsesstil og medvirke til, at relationerne i fakultetets ledelse og blandt medarbejdere og studerende præges af et åben, tillidsfuldt og konstruktivt med- og modspil. 7

8 Prodekanen skal være åben og motiveret for, at forandringstiltag af forskellig karakter kan være relevante at tage fat på i den kommende tid. Det kan f.eks. være forandringer af mere strukturel karakter som følge af ændringer på campus eller behov for at revurdere fakultetets organiseringsstruktur (centre, faggrupper og lignende). Prodekanen skal have gode kommunikationsevner og beherske dansk, norsk eller svensk i skrift og tale, ligesom engelsk skal beherskes på højt akademisk niveau. I forbindelse med rekrutteringen vil det blive prioriteret, at den nye prodekan komplementerer direktionens kompetencer og profiler for at understøtte diversitet og et fortsat godt og velfungerende samarbejde i direktionen. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemføre en omfattende ledelsestest hos MUUSMANN. 8