Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse

Transkript

1 Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse Dorthe Koch

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Målene for elevernes kompetence udvikling... 4 Mål for elevernes IT viden i team SOSU-H... 4 Introduktion til elevintra Elevernes IT forudsætninger... 6 Logbogen i social- og sundhedshjælperuddannelsen... 4 Læremiddel... 6 Læringssyn... 9 Læreprocesser Pædagogisk merværdi Konklusion

3 Indledning Jeg underviser på en social- og sundhedsskole, vi har ingen IT - handleplan, IT - mål for elever eller lærer og anvender ikke junior PC - kørerkort. Det vil også fremgå af opgaven, hvilke ting IT kompetencer vi i mit team har fokus på at eleverne arbejder med i uddannelses forløbet, det er dog ikke formuleret som mål, og er heller ikke på nogen måde udtryk for en fælles holdning på skolen. På skolen arbejder vi ud fra metoden Problem Baseret Læring, dette er også beskrevet i lærerplanen. Det betyder at eleverne i en stor del af undervisningstiden arbejder i grupper, grupperne er på 4 5 elever. Vi er organiseret i teams og vejleder på tværs af faggrupper, der er som regel to vejledere på et tema. Jeg er bevidst om, at det kræver, at jeg laver et samarbejde med den kollega, som jeg deler temaet med, fordi mit projekt naturligvis får indflydelse på hans vejledning også. Logbogsskrivningen er beskrevet i uddannelsens lærerplan, der er altså krav om at alle elever gennem hele uddannelsen skriver logbog dagligt. Hensigten er at give eleverne et redskab til at tænke over teori og praksis og sammenhænge herimellem både i forhold til det eleverne oplever og lærer i såvel skole som praktikperioder. Logbogen bruges til refleksion over både faglige og personlige kompetencer. Eleverne skal når de er i praktik være i stand til at anvende IT, derfor mener jeg, det er vigtigt at vi på skolen også forsøger at anvende IT, så bredt som muligt for at hjælpe eleverne til at kunne se muligheden for anvendelsen af IT i deres hverdag. Jeg skal være opmærksom på, hvilke kompetencer eleverne har i forhold til IT, min erfaring er at eleverne er gode til sidemandsoplæring, hvis ikke grupperne er for store. Jeg kan også gøre brug af tilbuddet om ekstra IT undervisning, som eleverne har mulighed for at få om morgenen inden undervisnings start, her vil de svageste elever kunne få hjælp til at lærer f.eks. simple funktioner i Word, dette foregår på skolens bibliotek og undervisningen varetages af bibliotekaren. Problemformulering Kan anvendelsen af logbøger i elevintra styrke elevernes arbejde med de personlige, faglige og sociale kompetencer i social- og sundhedshjælperuddannelsen. Min tanke er at logbøgerne kan give en pædagogisk merværdi, fordi vi som vejledere får mulighed for at følge elevernes udvikling gennem uddannelsesforløbet. En sideeffekt kan være at der frigives tid til andre opgaver i undervisningstiden. Når jeg anvender IT er der også mulighed for at eleverne kan gøre brug af skolens læringscenter, hvor bibliotekaren kan være behjælpelig med støtte til de elever som måtte have brug for dette, hvilket igen kan frigive tid til andre pædagogiske opgaver i undervisningen. 3

4 Logbogen i social- og sundhedshjælperuddannelsen, på Sosu Nord Logbogen bruges til at dokumentere elevernes læring gennem uddannelsen den fremlægges ikke på klassen, men kommenteres af kontaktlæreren. Og danner udgangspunkt for uddannelsessamtalerne i både skole- og praktik perioder. Logbogen er ikke en dagbog, og skal være åben for at lærere eller vejledere, sammen med eleverne kan støtte eleverne i deres faglige og personlige udvikling. Logbogen skal først og fremmest indeholde elevernes faglige overvejelser, dvs. overvejelser over faglig teori og praksis, dine faglige og personlige mål i uddannelsesforløbet og rollen som socialog sundhedshjælperelev. Kravene til indholdet i logbogen er at eleven beskriver deres observationer, refleksioner og perspektivering. I introduktionsugen gennemgår kontaktlæreren tankerne bag logbogen og hvilke krav og forventninger vi har til logbogens indhold. Der udleveres et skrift til eleverne med eksempler på hvorledes logbogen kan skrives. Dette skrift lægges også ind i klassearkivet, så eleverne altid har mulighed for at finde dokumentet igen. Målene for elevernes kompetence udvikling Personlige kompetencer Sociale kompetencer Faglige kompetencer Mål for elevernes IT viden i team SOSU-H Vi har, i mit team over et par år arbejdet med at integrere skoleintra og elevintra. Vi har med udgangspunkt i elevernes forudsætninger prøvet at opstille nogle mål, som stort set alle elever vil kunne nå. Eleverne skal lærer: : at skrive logbog på elevintra 4

5 at finde rundt på platformen at arbejde med Word dokumenter og oploade disse til aktuelle mapper på elevintra Introduktion til elevintra. Introduktionen er altid skemamæssigt placeret i den første uge af uddannelsen. Eleverne kan finde deres skemaer og de skal også her skrive deres logbog dagligt, derfor er det vigtigt at de hurtigt bliver i stand til at bruge elevintra. Introduktionen er fastlagt til 3 lektioner indholdet er - At kunne logge på skolens netværk - Gemme dokumenter i egen mappe på skolens drev - At kunne logge på elevintra - Finde og oprette samlemapper - Skemaer - Logbøger - Links - Arbejdsrum - Afdækning af behovet for ekstra hjælp til IT Introduktionen finder sted i skolens edb-lokale, hvor der 16 computere, en projektor og en lærermaskine. Klassen er typisk på 25 elever, til IT - introduktionen deles eleverne i to. Således den anden halvdel af klassen har naturfag. Dette er hensigtsmæssigt, fordi alle eleverne så har mulighed for at sidde ved en maskine. Efter introduktionen til elevintra, er der stadig mulighed for at få hjælp til IT. De elever som har et meget ringe kendskab til IT tilbydes et kursus i brug af basale elementer i Word. Der er hver tirsdag og torsdag mulighed for at få hjælp til IT på skolen bibliotek, her er der primært skolens bibliotekar der tager sig af eleverne. Bibliotekaren er vejledt om, hvorledes eleverne forventes at bruge elevintra i skoleperioderne. Lærerne i klasserne er også i stand til at hjælp eleverne med brugen af elevintra.. Derudover ved jeg at der i forbindelse med PBL- arbejdet finder en del sidemandsoplæring sted. 5

6 Elevernes IT forudsætninger Der er tale om elever der er i gang med uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Eleverne er i alderen fra 17 til 59 år, deres baggrund er vidt forskellig, nogle har en ungdomsuddannelse andre ikke. Kendskabet til IT er også meget forskelligt, nogle er god til at bruge for uddannelsen relevante programmer, andre tør næsten ikke tænde en computer af skræk for at ødelægge noget. Elevernes erfaringer med tidligere skolegang er også meget forskellige, alt fra gode til rigtig dårlige oplevelser. Der er to - sprogede elever med ringe kendskab til det danske sprog og den danske undervisningskultur, ordblinde elever, elever som ikke de sidste 10 til 15 år læst faglitteratur. Ikke alle elever har på forhånd kendskab til det arbejde de skal ud i. Det er derfor en nødvendighed at vi laver undervisningsdifferentiering. Læremiddel Læremidlet jeg her vil gå i dybden med er logbøger i elevintra. Elevere arbejder dog også med samlemapper, præsentationsmapper og arbejdsrum i elevintra, der er således flere emner eleverne skal arbejde med i elevintra. Den enkelte lærer kan selv oprette og indrette logbogen så den passer til det tema eller fag der arbejdes med. I dette tilfælde er det elever på hjælperuddannelsen, som skal skrive logbøger. Jeg har valgt at bygge logbogen op med afsnit til hvert tema i uddannelsen, jeg har indsat støtte spørgsmål til logbogsskrivningen. Jeg har valgt at lave en logbog for 1. Skoleperiode og en til 2. Skoleperiode, for overskuelighedens skyld. Vi har i teamet i fællesskab udarbejdet nogle retningslinjer for logbogsskrivningen, det er dette materiale jeg har brugt som udgangspunkt for støttespørgsmålene. Når først jeg har lavet skabelonen til logbogen, kan jeg fremover kopiere denne til hver enkelt elev, derfor er det nemt fremover at oprette logbøger fremover. 6

7 Eleverne har mulighed for at anvende kursistintras værktøjslinje i deres logbogsskrivning, dvs. de kan lave fed skrift, kursiv, smileys i deres skrivning. Mange af eleverne er meget glade for at understrege deres skriverier med billeder ol. Når eleverne skriver i logbogen har de samtidig mulighed for at læse kommentaren fra vejlederen. Hvilket er en hjælp, når eleverne skal blive bedre til at skrive logbog. 7

8 Det er også muligt for de svage elever at skrive deres logbog i et Word - dokument, hvor der er mulighed for at anvende stavekontrollen, og derefter sende deres skrift til platformen. Aflevering af logbogen Når eleven har skrevet i logbogen og har opdateret logbogen efter et tema, har de mulighed for at aflevere logbogen til vejlederen. Det er muligt at sende en besked til de vejledere der har adgang til elevernes logbog. Anvendes denne mulighed er det dog nødvendigt at være opmærksom på at eleverne ikke kan skrive i logbogen ej heller i andre temaer i logbogen, før vejlederne igen har aktiveret logbogen. Kollegaerne I mit team har vi en fælles holdning om at eleverne skal skrive logbog i elevintra. Vi har aftalt at der som minimum gives respons efter hvert tema, hvilket vil sige cirka hver 14. Dag. Der er selvfølgelig behov for at alle vejledere i teamet har interesse i at anvende logbøgerne i elevintra. 8

9 Word Word er et af de mest anvendte skriveprogrammer i verden. Stort set alle elever har kendskab til Word, når de starter på skolen, derfor er det en naturlig del af undervisningen. For de læse skrive svage elever er der megen hjælp at hente, fordi de kan anvende stavekontrollen i Word. Der bliver en ensartethed i deres skriverier, det kan læses af dem selv og andre. Også her finder der en del sidemandsoplæring sted, på alle niveauer af anvendelsen. Enkelte elever har også glæde af at gøre brug af i deres arbejde med tekstskrivning. Anmeldelse af logbogen i elevintra Logbogen i elevintra, kræver at man selv laver et indhold og beslutter sig til, hvordan skal indrettes, det mener jeg er en fordel, fordi den enkelte underviser kan lave logbogen og give den det indhold og særpræg som man måtte ønske. Når først skabelonen er på plads, er det nemt fremover at kopiere logbogen, til andre elever. Det mest tidskrævende er at få lavet skabelonen, derefter er det begrænset hvor meget tid det kræver, at oprette logbøgerne. Er man vant til at bruge personaleintra og elevintra har man gode forudsætninger for at oprette logbøgerne, da ikonerne ol er ens. Som vejleder er det nemt at se, at eleverne har været inde i logbogen, fordi der udfor logbogen med elevens navn kommer et lille rødt flag. Eleverne får en samlet let læselig logbog, som hvis der er afsnit nok, er overskuelig, for eleverne er let tilgængelig og de kan hurtigt få et overblik over hvad de har arbejdet med i de enkelte temaer eller fag. Det kan være en ulempe at eleverne ikke kan skrive i logbogen, hvis de får den afleveret, især hvis kontaktlæreren som har mulighed for at åbne logbogen igen ikke er på skolen i en periode. Jeg har desværre oplevet at serven er til tider har været ustabil om aftenen, hvilket betyder at eleverne kan have svært ved at logge på elevintra og gemme deres dokumenter. Der kan ske teknisk fejl som gør at logbøgernes indhold slettes. Alt i alt syntes jeg at logbogen i elevintra, fungere rigtig fint, der har hos os ikke været de store problemstillinger i at indføre logbogsskrivningen i elevintra. Læringssyn Skolen har i lærerplanen beskrevet synet på læring således 9

10 - Læring er en personlig og individuel proces - Læring udvikles af og i sociale sammenhænge - Læring er en aktiv, selvvalgt og selvtilrettelagt proces Læreprocesser Læreprocessen er meget individuel for eleverne, som jeg delvist har beskrevet under elevernes forudsætninger. Den største del af eleverne kan efter den mundtlig - og IT introduktionen til logbogen gå i gang med at skrive logbog. Dog kan der i starten være tildens til at de skriver dagbog, derfor er det vigtigt at der er en del respons på eleverne arbejde med logbogen i starten af 1. Skoleperiode. Vi har på social- og sundhedshjælperuddannelsen en del elever, som har vanskeligt ved at skrive. Årsagen til disse vanskeligheder kan skyldes ordblindhed, disse elever får hjælp af skolens læselærer. Der imod har vi også en stor gruppe af elever, som ikke har skrevet ret meget siden de for en del år siden gik ud af folkeskolen, disse elever har også ofte dårlige oplevelser med det at gå i skole. Denne gruppe får som regel lov til at starte med at skrive dagbog, fordi det er positivt for deres læring og selvtillid at de blot selv får skrevet noget. Her er det specielt vigtigt med repons og evt. samtale med eleven om problemerne. Er der tale om elever med indlæringsblokeringer kommer de til samtale med læselæren og den udvidede pædagogiske vejleder. Kontaktlæren er naturligvis også en del af denne indsats. Pædagogisk merværdi Som jeg ser det giver anvendelsen af logbogen i elevintra, en pædagogisk merværdi især fordi der åbnes mulighed for en større grad af undervisnings differentiering, hvilket en er nødvendighed på social- og sundhedshjælperuddannelsen da elevernes forudsætninger for at deltage i undervisningen er meget forskellige. Eleverne uanset deres faglige niveau, får en oplevelse af at være mere set og at de har en tættere kontakt med deres kontaktlære. Mange elever er meget blufærdige omkring deres håndskrift, hvilket ikke er tilfældet når de skriver på platformen. De elever som har svært ved at stave kan gøre brug af skriveprogrammet Word og derefter sende dokumentet til platformen. 10

11 Ved at flytte logbogsskrivningen fra klasselokalet til mere fredelige omgivelser, evt. hjemme, får eleverne et større fagligt udbytte af skriverierne. Samtidig frigives der tid til andre ting i undervisningstiden, som f.eks. hjælp til logbogsskrivningen. En del elever har svært ved at komme i gang med logbogsskrivning, med et fagligt indhold. Kontaktlæreren har mulighed for at følge elevernes læring helt tæt. Eleverne har en oplevelse af at blive set og hørt, i modsætning til tidligere, hvor en elev fra gruppe fremlagde hver morgen. Som tidligere nævnt frigives der tid i undervisningen til andre ting. Eleverne har mulighed for at sidde i fred og ro, eventuelt hjemme og skrive i logbogen. Det er muligt for eleverne at skrive direkte i browseren, så anvendelsen af logbogen stiller ikke særlige krav til elevernes software. Eleverne ved altid, hvor de kan finde deres logbøger. Eleverne er glade for at anvende logbogen i elevintra, det giver et godt overblik over deres lærerproces og den udvikling de har været igennem. Dog er det vigtigt at eleverne i starten af uddannelsen får respons lidt oftere, for at få eleverne godt i gang med logbogsskrivningen. Eleverne har brug for at vide hvordan det fungere og om de arbejder rigtigt med logbogen. Konklusion Anvendelsen af IT kan og skal i social og sundhedshjælperuddannelsen være tilrettelagt, således at eleverne får mulighed for at bruge IT, hvis de har evner og interesse i dette. Samtidig skal de ikke IT stærke elever have mulighed for at gennemføre uddannelsen. Derfor kan underviseren ikke planlægge og gennemføre undervisning, som udelukkende er baseret på IT, fordi elevernes forudsætninger er meget forskellige og der findes ingen krav til IT anvendelse bekendtgørelsen. Der skal være mulighed for at de IT svage elever kan få hjælp til at styrke deres kompetencer, hvilket de kan gøre i samarbejde med skolens bibliotekar. Anvendelsen af logbogen fungere godt, det er dog ikke alle elever der i første omgang ser det som en hjælp, men snarer som en belastning. Der har de på sidste par hold været et ønske om at kunne fortsætte med at skrive logbog i elevintra i praktikperioden, det er muligt for eleven at skrive logbog i elevintra. Hvis blot jeg som vejleder opretter en logbog til praktikperioden, det eneste problem er at praktikvejlederne ikke har mulighed for at læse og kommentere logbogen, med mindre eleverne printer logbogen ud. Jeg kunne prøve at arbejde videre med muligheden for at forældreintra delen kunne bruges til en slags praktikintra. 11